L 55. Forslag af 9. november 2016 til lov om udstedelse af legitimationskort.

Vist 58 gange.
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V) fremsatte den 9. november 2016 lovforslag L 55 – samling 2016-17 – om udstedelse af legitimationskort.

Inden frems√¶ttelse som lovforslag blev et udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort den 14. september 2016 sendt i h√łring p√• H√łringsportalen.

Lovforslaget

Resumé
Lovforslaget skal sikre, at personer p√• 15 √•r og derover, som er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan f√• et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Med forslaget f√•r b√łrne- og socialministeren tilladelse til at fasts√¶tte de n√¶rmere regler for at udstede og udforme legitimationskortet.

Forslaget f√łlger op p√• Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indf√łrelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og k√łrekort. I beretningen opfordrer hele udvalget regeringen til at frems√¶tte lovforslag om at indf√łre et s√•dant gyldigt legitimationskort senest i efter√•ret 2016, s√• borgere uden pas eller k√łrekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation.

Loven skal træde i kraft den 1. juli 2017.

* * *
Fremsættelsestalen den 9. november 2016 af social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V).
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort
(Lovforslag nr. L 55)

Lovforslaget har til form√•l at sikre, at personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Lovforslaget giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fasts√¶tte de n√¶rmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder n√¶rmere krav til, hvorn√•r ans√łgerens identitet kan anses for godtgjort samt regler om gebyrfasts√¶ttelse.

Lovforslaget indeb√¶rer en r√¶kke tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover (alkoholkort), s√•ledes at legitimationskortet bl.a. f√•r et nyt form√•l, en bredere m√•lgruppe og et st√łrre anvendelsesomr√•de.

Det foreslåede legitimationskort får en gyldighedsperiode på 10 år. Legitimationskortet skal i en række situationer kunne anvendes som generel legitimation, men der vil ikke blive knyttet rettigheder til legitimationskortet. Legitimationskortet giver således alene mulighed for at kunne dokumentere indehaverens identitet.

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at de gældende regler om alkoholkort i sundhedslovgivningen ophæves, da formålet med alkoholkortet er indeholdt i det nye foreslåede legitimationskort.

Idet jeg i √łvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bem√¶rkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det H√łje Tings velvillige behandling.

* * *
Lovforslaget

Forslag
til
Lov om udstedelse af legitimationskort

§ 1. Loven har til formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

¬ß 2. Personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ans√łgeren er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode p√• 10 √•r.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fasts√¶tter n√¶rmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder n√¶rmere krav for, hvorn√•r ans√łgerens identitet kan anses for godtgjort.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet, jf. stk. 1.

¬ß 3. I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, foretages f√łlgende √¶ndring:

1. § 4 ophæves.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

¬ß 5. Legitimationskort, der ved ikrafttr√¶delsen af denne lov er udstedt efter ¬ß 4, stk. 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, forbliver gyldige indtil udl√łbet af disse korts gyldighedsperiode.

¬ß 6. Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
  1. Indledning og baggrund
  2. Lovforslagets hovedindhold
    1. Gældende ret
      1. Legitimationskort til personer på 16 år og derover (alkoholkort)
      2. Pas
      3. K√łrekort
      4. Sundhedskort
      5. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
    2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
      1. Behovet for tilpasninger af legitimationskortet til personer på 16 år og derover 2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer
      2. Anvendelse af andre legitimationsformer
        1. Pas
        2. K√łrekort
        3. Sundhedskort
        4. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
        5. Digital legitimation
      3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort
      4. Adresseoplysninger
      5. Gyldighedsperiode
      6. Gebyrfastsættelse
      7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer på 16 år og derover
    3. Den foreslåede ordning
  3. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
  4. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
  5. De administrative konsekvenser for borgerne
  6. De milj√łm√¶ssige konsekvenser
  7. Forholdet til EU-retten
  8. H√łrte myndigheder og organisationer mv.
  9. Sammenfattende skema

[Indholdsfortegnelse] 1. Indledning og baggrund
Lovforslaget har til form√•l at sikre, at alle borgere over 15 √•r, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), har mulighed for at erhverve legitimation ud over pas og k√łrekort.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg afgav den 3. marts 2016 beretning over forslag til folketingsbeslutning om indf√łrelse af gyldig billedlegitimation udover pas og k√łrekort (B 31, Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A). Det fremg√•r af beretningen, at udvalget i sin helhed opfordrer regeringen til at frems√¶tte lovforslag herom senest i efter√•ret 2016, s√• det sikres, at borgere uden pas eller k√łrekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Legitimationen skal v√¶re udstedt af en offentlig myndighed og opfylde de n√łdvendige krav, herunder til datasikkerhed, s√• kortet godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og k√łrekort. Beslutningsforslaget blev ikke undergivet 2. behandling.

Det fremg√•r bl.a. af bem√¶rkningerne til B 31, at det som f√łlge af sk√¶rpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge igennem de senere √•r er blevet n√łdvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Forslagsstillerne anf√łrte bl.a., at de fleste borgere l√łser dette ved at fremvise k√łrekort eller pas, men at det for nogle borgere, f.eks. synshandicappede, epileptikere m.fl., ikke er muligt at erhverve k√łrekort pga. deres handicap. Disse borgere skal i stedet f.eks. fremvise pas, hvilket forslagsstillerne mente, er uhensigtsm√¶ssigt. Forslagsstillerne anf√łrte bl.a. i forl√¶ngelse heraf, at alle borgere skal kunne erhverve billedlegitimation, der minder om et k√łrekort.

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 26. januar 2016 tilkendegav social- og indenrigsministeren, at regeringen var indstillet p√• at unders√łge, om det eksisterende legitimationskort der udstedes med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 med senere √¶ndringer og tilh√łrende bekendtg√łrelse om udstedelse af legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, jf. bekendtg√łrelse nr. 532 af 13. juni 2004, kan anvendes som generelt legitimationskort med nogle tilpasninger.

[Indholdsfortegnelse] 2. Lovforslagets indhold
[Indholdsfortegnelse] 2.1. Gældende ret
I dag findes der ikke et offentligt udstedt legitimationskort, der alene har til form√•l at fungere som generel legitimation, og som ikke varetager andre form√•l, som f.eks. at tjene som bevis for en f√łrerret eller som rejselegitimation.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.1. Legitimationskort til personer på 16 år og derover (alkoholkort)
Der kan med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013 udstedes et legitimationskort.

De n√¶rmere regler om legitimationskortet er fastsat i bekendtg√łrelse om udstedelse af legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, jf. bekendtg√łrelse nr. 532 af 13. juni 2004.

Legitimationskortet har prim√¶rt haft til form√•l, at unge p√• 16 √•r og derover skal kunne legitimere sig ved k√łb af alkohol og tobak.

Legitimationskortet er imidlertid ikke begr√¶nset til udelukkende at kunne udstedes til unge mellem 16 og 18 √•r, men kan efter bekendtg√łrelsens ordlyd udstedes til personer p√• 16 √•r og derover. Legitimationskortet er heller ikke begr√¶nset til kun at kunne anvendes som legitimation i forbindelse med k√łb af tobak og alkohol.

Det f√łlger af ¬ß 3 i bekendtg√łrelsen, at kortet p√•f√łres ans√łgerens fulde navn, f√łdselsdato samt et vellignende foto. Endvidere p√•f√łres nummeret p√• den udstedende kommune. Kommunen kan opkr√¶ve et gebyr p√• h√łjst 150 kr. for udstedelsen af kortet, jf. bekendtg√łrelsens ¬ß 1, stk. 2.

Det er kommunerne, som har ansvaret for at udstede legitimationskortet til personer p√• 16 √•r og derover i overensstemmelse med de betingelser, der f√łlger af ovenn√¶vnte bekendtg√łrelse.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.2. Pas
Reglerne om udstedelse af pas findes i lov om pas til danske statsborgere mv. (lovbekendtg√łrelse nr. 900 af 8. september 2008 med senere √¶ndringer) og bekendtg√łrelse om pas mv. (bekendtg√łrelse nr. 1337 af 28. november 2013 med senere √¶ndringer).

Formålet med passet er, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med rejser til og fra udlandet.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.3. K√łrekort
De g√¶ldende regler om k√łrekort, herunder vedr√łrende betingelserne for erhvervelse af k√łrekort, findes i k√łrekortbekendtg√łrelsen (bekendtg√łrelse nr. 312 af 25. marts 2015 om k√łrekort med senere √¶ndringer). Bekendtg√łrelsen er udstedt med hjemmel i f√¶rdselsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1386 af 11. december 2013 med senere √¶ndringer.

Bekendtg√łrelsen indeholder bestemmelser, der gennemf√łrer Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om k√łrekort med senere √¶ndringer (3. k√łrekortdirektiv). Direktivet fasts√¶tter bl.a. en r√¶kke mindstekrav til udstedelse af k√łrekort og til udformningen af k√łrekortet. Direktivet foruds√¶tter, at et k√łrekort giver f√łrerret til √©n eller flere kategorier af motordrevne k√łret√łjer, samt at indehaveren best√•r en forudg√•ende teoretisk og praktisk pr√łve.

K√łrekortet har til form√•l at dokumentere f√łrerret til et motordrevet k√łret√łj. Ved 3. k√łrekortdirektiv er der bl.a. indf√łrt en enhedsmodel til k√łrekort i medlemslandene (EU-kreditkortmodellen). Form√•let hermed er bl.a. at give mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.4. Sundhedskort
De g√¶ldende regler om udformningen af sundhedskortet findes i bekendtg√łrelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort mv. (bekendtg√łrelse nr. 566 af 29. april 2015). Bekendtg√łrelsen er udstedt med hjemmel i sundhedsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1202 af 14. november 2014.

If√łlge ¬ß 7 i ovenn√¶vnte bekendtg√łrelse skal sundhedskortet indeholde oplysninger om personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte l√¶ge (eller l√¶gekompagniskab) og bop√¶ls- eller opholdskommune

Formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, og kan ikke i sin nuværende form betragtes som et legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.5. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
Enhver tredjelandsstatsborger, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, får udstedt opholdskort med biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk). De biometriske kendetegn lagres på en chip i kortet. Opholdskortet er dokumentation for, at den pågældende har en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

En tredjelandsstatsborger skal under ophold her i landet til stadighed medf√łre dokumentation for sin opholdstilladelse, jf. bekendtg√łrelse nr. 1197 af 26. september 2016 (udl√¶ndingebekendtg√łrelsen) ¬ß 38.

Det f√łlger af CPR-lovens ¬ß 17 (lovbekendtg√łrelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere √¶ndringer), at udl√¶ndinge med opholdstilladelse eller -bevis registreres i Det Centrale Personregister (CPR).

En asylans√łger har ikke opholdstilladelse i Danmark og f√•r derfor heller ikke udstedt et opholdskort, ligesom en asylans√łger heller ikke bop√¶lsregistreres i CPR. En asylans√łger modtager et asylans√łgerkort som bevis p√•, at den p√•g√¶ldende har ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles. Hvis en asylans√łger meddeles opholdstilladelse efter udl√¶ndingeloven ¬ß 7 (asyl), modtager den p√•g√¶ldende et opholdskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
[Indholdsfortegnelse] 2.2.1. Behov for tilpasninger af legitimationskortet til personer på 16 år og derover
Legitimationskortet til personer p√• 16 √•r og derover har prim√¶rt haft til form√•l, at unge p√• 16 √•r og derover skal kunne legitimere sig ved k√łb af alkohol og tobak. Selv om den nuv√¶rende lovgivning ikke udelukker, at kortet kan udstedes til andre end unge mellem 16 og 18 √•r, b√łr form√•let med udstedelsen af legitimationskortet √¶ndres til at omfatte en bredere personkreds.

Muligheden for anvendelse af kortet som generel legitimation vil endvidere kr√¶ve nogle √¶ndringer af indholdet af det eksisterende legitimationskort. Social- og Indenrigsministeriet [1] har ved overvejelserne herom bl.a. taget udgangspunkt i de legitimationsoplysninger, som fremg√•r af lovbekendtg√łrelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter ben√¶vnt hvidvaskloven).

§ 12, stk. 2, i hvidvaskloven fastsætter, at legitimation for en fysisk person bl.a. i forbindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn, adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et personnummer.

Hvidvaskloven indeholder imidlertid ikke krav om billedlegitimation. Social- og Indenrigsministeriet har alligevel foreslået, at legitimationskortet skal indeholde et billede af indehaveren, jf. nærmere pkt. 57 i vejledning nr. 9184 af 24. april 2013 til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt hvidvaskvejledningen).

Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke foresl√•et at anf√łre indehaverens adresse p√• legitimationskortet, jf. n√¶rmere nedenfor under 2.3.

P√• den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at legitimationskortet til unge i dets nuv√¶rende form ikke kan anvendes som generel legitimation, fordi kortet i dag kun indeholder indehaverens navn, f√łdselsdato og billede, men ikke personnummer.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer
[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.1. Pas
Passet har til form√•l, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med rejser til og fra udlandet, jf. afsnit 2.1.2. Passet kan derfor ikke karakteriseres som et generelt legitimationskort i den forstand, at det har som sit hovedform√•l at fungere som generelt legitimationskort. Praktiske hensyn, s√•som passets fysiske st√łrrelse, taler desuden imod anvendelsen som generelt legitimationskort.

Efter en samlet vurdering er det således Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at passet ikke er den bedst egnede legitimationsform til at fungere som generel legitimation.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.2 K√łrekort
Som det fremg√•r af afsnit 2.1.3, har k√łrekortet til form√•l at dokumentere f√łrerret til et motordrevet k√łret√łj. K√łrekortet har s√•ledes heller ikke til hovedform√•l at fungere som et generelt legitimationskort.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer desuden ikke, at det inden for rammerne af g√¶ldende ret er muligt at gennemf√łre det forslag, som fremkom under 1. behandlingen af B 31 (Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A), om at indf√łre et k√łrekort uden kategori i den forstand, at der udstedes et k√łrekort, der ikke giver ret til at k√łre bil, men som kun kan bruges til at identificere sig med. Baggrunden herfor er, at et k√łrekort som n√¶vnt er knyttet til retten til at f√łre motordrevet k√łret√łj og alene kan erhverves under visse betingelser.
Praktiske hensyn, herunder bl.a. risikoen for forveksling med k√łrekort med f√łrerret, taler ligeledes imod en s√•dan ordning.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at k√łrekortet ikke egner sig som generelt legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.3 Sundhedskort
Som anf√łrt i afsnit 2.1.4, er form√•let med sundhedskortet at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens ¬ß 12, stk. 1. Der er s√•ledes ikke tale om et legitimationskort. Da sundhedskortet som f√łlge af sit form√•l ikke kan betegnes som et legitimationskort, vurderer Social- og Indenrigsministeriet heller ikke, at det i denne sammenh√¶ng kunne v√¶re en hensigtsm√¶ssig l√łsning at s√¶tte et foto af indehaveren p√• sundhedskortet for derved at skabe et generelt legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.4. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
Henset til den begrænsede målgruppe for opholdskortet til tredjelandsstatsborgere egner det sig ikke som generelt legitimationskort, der kan anvendes af alle.

Når en tredjelandsstatsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7-9 f, udstedes et opholdskort med biometri (fotografi og fingeraftryk) lagret på en chip. Opholdskortet er dokumentation for, at udlændingen har opholdstilladelse i Danmark og tjener samtidig som identifikation. Denne persongruppe er i kraft af bopælsregistreringen i CPR omfattet af den persongruppe, der kan få udstedt det foreslåede legitimationskort.

En opholdstilladelse udstedes for en tidsbegr√¶nset periode, indtil tredjelandsstatsborgeren evt. s√łger og opfylder betingelserne for tidsubegr√¶nset opholdstilladelse. Opholdskortet udstedes for en periode, der svarer til tilladelsens gyldighed, jf. udl√¶ndingebekendtg√łrelsens ¬ß 16. Eksempelvis vil en udl√¶nding, som er familiesammenf√łrt med en herboende √¶gtef√¶lle, blive meddelt opholdstilladelse for h√łjst 2 √•r ad gangen, efter 2 √•r for h√łjst 4 √•r og efter 6 √•r for h√łjst 6 √•r ad gangen, jf. udl√¶ndingebekendtg√łrelsens ¬ß 16, stk. 2. Legitimationskortet foresl√•s derimod udstedt for en periode p√• 10 √•r.

For at undg√• usikkerhed om afgr√¶nsningen mellem et legitimationskort og et opholdskort til en tredjelandsstatsborger skal det ved fasts√¶ttelsen af de n√¶rmere regler for udformningen af legitimationskortet i medf√łr af lovforslagets ¬ß 2, stk. 2, sikres, at det p√• alle udstedte legitimationskort tydeligt fremg√•r, at legitimationskortet ikke dokumenterer opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Der henvises til de specielle bem√¶rkninger til lovforslagets ¬ß 2, stk. 2.

Asylans√łgere, der ikke er bop√¶lsregistreret i CPR, jf. afsnit 2.1.5., er ikke omfattet af den persongruppe, der kan f√• udstedt det foresl√•ede legitimationskort. Denne persongruppe har heller ikke behov for at kunne f√• udstedt et generelt legitimationskort, da disse personer i stedet har et asylans√łgerkort til brug for legitimation og som bevis p√• ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.5. Digital legitimation
Lovforslaget om udstedelse af legitimationskort har som form√•l at sikre, at alle personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort. Lovforslaget vil dermed bl.a. l√łse et praktisk problem ved at g√łre det muligt for borgere, der hverken har k√łrekort eller pas, at erhverve billedlegitimation, der st√łrrelsesm√¶ssigt minder om et k√łrekort.

På den baggrund ligger det uden for rammerne af dette lovforslag at udvikle en ny digital legitimationsform.

Regeringen, KL og Danske Regioner har vedtaget Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020. Strategien indeholder en række initiativer, der skal udvikle den offentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for gennemf√łrelsen af Digitaliseringsstrategien, der bl.a. indeholder initiativer vedr√łrende digitale identiteter og rettighedsstyring, bedre sikkerhed p√• ID-l√łsninger m√•lrettet b√łrn og unge samt udvikling af nye generationer af NemID, NemLog-in og Digital Post.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et offentligt udstedt legitimationskort, der har som sit hovedformål at fungere som generel legitimation.

Som anf√łrt under afsnit 2.2.1, er der behov for tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, og som det fremg√•r af afsnit 2.2.2, er der ikke andre eksisterende offentligt udstedte legitimationsformer, der b√łr anvendes som generelt legitimationskort.

Der b√łr s√•ledes tilvejebringes en hjemmel til udstedelsen af legitimationskortet, da hjemmelsgrundlaget i dag administreres af Sundheds- og √Üldreministeriet [2] og er givet med henblik p√• et afgr√¶nset form√•l, nemlig med henblik p√• h√•ndh√¶velse af forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. ovenfor pkt. 2.1.1.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.4. Adresseoplysninger
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, om legitimationskortet ogs√• b√łr indeholde oplysninger om indehaverens adresse, s√•ledes at legitimationskortet indeholder alle de ovenn√¶vnte legitimationsoplysninger.

Efter en samlet vurdering finder Social- og Indenrigsministeriet imidlertid, at dette er uhensigtsmæssigt.

Social- og Indenrigsministeriet har ved vurderingen heraf bl.a. lagt v√¶gt p√•, at det fremg√•r af pkt. 55 i hvidvaskvejledningen, at hvor meget og hvilken type legitimation, der skal indhentes, afh√¶nger af en konkret risikovurdering. Det kan s√•ledes ikke udelukkes, at der i en konkret situation skal fremvises yderligere legitimation, selvom der af legitimationskortet ogs√• fremg√•r adresseoplysninger. Der henvises til social- og indenrigsministerens besvarelse af 1. marts 2016 af Social- og Indenrigsudvalgets sp√łrgsm√•l 3 ad B31 (Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A).

Social- og Indenrigsministeriet har desuden lagt v√¶gt p√•, at hverken pas eller k√łrekort indeholder adresseoplysninger.
Disse dokumenter vil således i en række situationer også skulle fremvises i kombination med et andet dokument, der indeholder adresseoplysninger, f.eks. et sundhedskort.

Social- og Indenrigsministeriet har yderligere lagt v√¶gt p√•, at s√•fremt legitimationskortet ogs√• skulle indeholde indehaverens adresse, ville dette medf√łre, at legitimationskortet ville skulle udskiftes, hver gang indehaveren f√•r ny adresse.

Hensynet til, at legitimationskortet i et vist omfang ogs√• m√• antages at skulle udstedes til personer uden fast adresse, er tillige indg√•et i Social- og Indenrigsministeriets overvejelser. I disse tilf√¶lde n√¶vner hvidvaskvejledningen, at det kan accepteres, at kundeforholdet oprettes, selvom adresseoplysninger ikke foreligger. Kunden kan i stedet indhente dokumentation fra kommunen, som bekr√¶fter, at kunden er hjeml√łs.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.5. Gyldighedsperiode
Legitimationskortets gyldighedsperiode b√łr ikke v√¶re l√¶ngere, end at det er sikret mod eksempelvis forfalskning i hele gyldighedsperioden. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at et billedlegitimationskort med en gyldighedsperiode p√• 10 √•r og med et sikkerhedsniveau svarende til et k√łrekort vil v√¶re tilstr√¶kkeligt sikret mod forfalskning i gyldighedsperioden.

Til sammenligning udstedes et k√łrekort til kategori B (almindelig bil) med en gyldighedsperiode p√• 15 √•r, dog h√łjst til indehaverens fyldte 75. √•r, jf. bekendtg√łrelse nr. 312 af 23. marts 2015 om k√łrekort med senere √¶ndringer. Pas har for personer over 18 √•r normalt en gyldighedstid p√• 10 √•r og for personer mellem 2 og 18 √•r normalt en gyldighedstid p√• 5 √•r, jf. ¬ß 20 i bekendtg√łrelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

P√• denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det foresl√•ede nye legitimationskort b√łr kunne udstedes med en gyldighedsperiode p√• 10 √•r.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.6. Gebyrfastsættelse
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der ud fra et princip om, at udstedelsen af legitimationskortet skal holdes udgiftsneutralt, skal være hjemmel til at fastsætte et gebyr om betaling for udstedelsen af legitimationskortet.

Gebyret skal fasts√¶ttes ud fra et princip om, at det skal v√¶re omkostningsd√¶kkende. Gebyrets st√łrrelse vil blive fastsat som et maksimalt bel√łb i bekendtg√łrelsen i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets til enhver tid g√¶ldende budgetvejledning og √ėkonomisk-Administrative Vejledning (√ėAV). Den enkelte kommune fasts√¶tter prisen for udstedelse af legitimationskortet inden for rammerne af det bel√łb, som ministeren fasts√¶tter som det maksimale.

I medf√łr af den g√¶ldende budgetvejledning indeb√¶rer dette, at gebyret fasts√¶ttes s√•ledes, at der opn√•s fuld d√¶kning for de forbundne omkostninger inkl. administrationsomkostninger, s√•ledes at der tilstr√¶bes balance over en l√łbende 4-√•rig periode fra og med regnskabs√•ret. Mindst en gang √•rligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres, eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. Dette indeb√¶rer, at ministeren kan regulere det maksimale gebyr i opadg√•ende- eller nedadg√•ende retning, s√•fremt omkostningsniveauet forbundet med udstedelsen af legitimationskortet √¶ndres. P√• baggrund af disse principper fasts√¶tter de enkelte kommuner selv den konkrete pris for udstedelsen af legitimationskortet.

Legitimationskortet, som efter forslaget indeholder indehaverens fulde navn, foto og personnummer, vil kunne anvendes i en række hverdagsdagssituationer som legitimation.
For enkelte kommuner vil det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse kunne medf√łre en forenklet sagsgang i forhold til i dag, hvor kommunerne ikke kan udstede et generelt legitimationskort med personnummer og derfor i nogle tilf√¶lde skal anvende ressourcer p√• at medvirke til, at borgere uden pas og/eller k√łrekort kan identificere sig ved f.eks. bankforretninger mv.

Da gebyret som nævnt ikke må overstige de omkostninger, som den udstedende kommune har i forbindelse med udstedelsen af legitimationskortet, er der således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Det er Social- og Indenrigsministeriets forventning, at gebyret kan fasts√¶ttes lavere end det, som opkr√¶ves for udstedelse af pas og k√łrekort.

Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer på 16 år og derover
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det specielle formål med og oplysningerne i legitimationskortet til personer på 16 år og derover vil kunne rummes i det foreslåede legitimationskorts generelle formål og de oplysninger, som kortet efter forslaget skal indeholde. På denne baggrund vil der således ikke fremover være behov for de eksisterende regler om legitimationskort til personer over 16 år.

[Indholdsfortegnelse] 2.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget har til hensigt, at personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Lovforslaget giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fasts√¶tte de n√¶rmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder n√¶rmere krav til, hvorn√•r ans√łgerens identitet kan anses for godtgjort samt regler om gebyrfasts√¶ttelse, jf. lovforslagets bem√¶rkninger til ¬ß 2. Betingelserne for udstedelse af legitimationskortet foresl√•s fastsat ved lov, hvorfor der i bekendtg√łrelsen bliver tale om regler af teknisk karakter.

Lovforslaget indeb√¶rer en r√¶kke tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, s√•ledes at legitimationskortet bl.a. f√•r et nyt form√•l, en bredere m√•lgruppe og et st√łrre anvendelsesomr√•de.

Endvidere afstemmes minimumsalderen for udstedelse af legitimationskortet med minimumsalderen for udstedelse af NemID (15 √•r). Herved vurderes legitimationskortet at kunne f√• bredere anvendelse og st√łrre effekt, f.eks. vil kortet kunne indg√• som supplerende legitimation i forbindelse med udstedelse af NemID til borgere, som ikke har (og for de unges vedkommende ikke kan f√•) k√łrekort.

Lovforslaget tager s√•ledes udgangspunkt i et eksisterende legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover ‚Äď det s√•kaldte alkoholkort – der udstedes med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts 2013 med tilh√łrende bekendtg√łrelse om udstedelse af legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, jf. bekendtg√łrelse nr. 532 af 13. juni 2004.

Med lovforslagets ¬ß 2, stk. 1, foresl√•s det, at personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ans√łgeren er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), med en gyldighedsperiode p√• 10 √•r.
Legitimationskortet skal i en række situationer kunne anvendes som generel legitimation, men der vil ikke blive knyttet rettigheder til legitimationskortet, som det f.eks., er tilfældet med sundhedskortet, der dokumenterer retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Legitimationskortet giver således alene mulighed for at kunne dokumentere indehaverens identitet.

Social- og Indenrigsministeriet foreslår således, at der sker en tilpasning af legitimationskortet til personer på 16 år og derover, der indebærer, at det fortsat er kommunerne, som har ansvar for og administrerer udstedelsen af legitimationskortet. Herved kan man i vidt omfang tage udgangspunkt i det eksisterende decentrale system i kommunerne til produktion og administration heraf.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det foresl√•ede legitimationskort, som indeholder indehaverens fulde navn, foto og person nummer, vil kunne anvendes i en r√¶kke hverdagsdagssituationer som legitimation, ligesom pas og k√łrekort ogs√• i dag anvendes som legitimation i andre situationer end ved rejse og k√łrsel.
Kortet vil efter ministeriets opfattelse ogs√• kunne anvendes som tilstr√¶kkelig legitimation som f√łlge af de svenske midlertidige kontrolforanstaltninger i forbindelse med indrejse i Sverige.

Med lovforslagets ¬ß 2, stk. 2, foresl√•s det, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fasts√¶tte n√¶rmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder n√¶rmere krav til, hvorn√•r ans√łgerens identitet kan anses for godtgjort.

Den foresl√•ede bemyndigelsesmodel er begrundet i, at indholdet af de n√¶rmere regler om legitimationskortet, herunder regler om udstedelsen og udformningen af legitimationskortet og kravene til godtg√łrelse af ans√łgerens identitet, b√łr have et s√• detaljeret og teknisk pr√¶g, at de mest hensigtsm√¶ssigt kan fasts√¶ttes ved bekendtg√łrelse. Ved at fasts√¶tte disse regler ved bekendtg√łrelse opn√•s desuden en smidig mulighed for l√łbende at evaluere et eventuelt behov for at √¶ndre p√• f.eks. sikkerhedsm√¶ssige elementer som f√łlge af den teknologiske udvikling.

Med lovforslagets ¬ß 2, stk. 3, foresl√•s det, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fasts√¶tte regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Forslaget om, at social- og indenrigsministeren fasts√¶tter regler om betaling af et gebyr for udstedelsen af legitimationskortet, har til form√•l at holde udstedelsen af legitimationskortet udgiftsneutralt. Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at bl.a. hensynet til l√łbende overvejelser om justering af gebyrsatsen medf√łrer, at reglerne mest hensigtsm√¶ssigt fasts√¶ttes ved bekendtg√łrelse.

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at det eksisterende hjemmelsgrundlag på Sundheds- og Ældreministeriets område om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, som beskrevet i afsnit 2.1.1, kan ophæves, da det foreslåede legitimationskort kan erhverves af personer på 15 år og derover.

Lovforslagets ¬ß 4 indeholder s√•ledes en bestemmelse, der oph√¶ver ¬ß 4 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, jf. bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 3.

[Indholdsfortegnelse] 3. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udstedelsesprocessen vil minde om den eksisterende for udstedelse af alkoholkort og vurderes s√•ledes ikke at indeb√¶re indf√łrelse af nye procedurer eller systemer.

Hertil kommer, at kortet fuldt ud skal brugerfinansieres.

Samlet set vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at lovforslaget ikke vil have √łkonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vil heller ikke medf√łre merudgifter for staten og regionerne.

[Indholdsfortegnelse] 4. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[Indholdsfortegnelse] 5. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medf√łrer, at borgerne f√•r flere muligheder for at kunne legitimere sig med generel billedlegitimation i en r√¶kke hverdagssituationer. Borgerne vil f.eks. med lovforslaget f√• bedre muligheder for at opfylde legitimationskrav i anden lovgivning, herunder hvidvaskloven.

Lovforslaget vurderes således samlet at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

[Indholdsfortegnelse] 6. De milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen milj√łm√¶ssige konsekvenser.

[Indholdsfortegnelse] 7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

[Indholdsfortegnelse] 8. H√łrte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2016 til den 5. oktober 2016 v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatr√•det, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske √Üldrer√•d, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapr√•d, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, DSB, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerr√•det T√¶nk, Foreningen af Rejsearrang√łrer i Danmark, Funktion√¶rernes og Tjenestem√¶ndenes F√¶llesr√•d (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestem√¶nd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen √Üldresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Politiforbundet, Rigspolitiet, R√•det for Socialt Udsatte, SAND (De hjeml√łses landsorganisation), Statsforvaltningen, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsf√¶llesskab, Trafikselskaberne i Danmark, Vestre Landsret, √ėstre Landsret og √Üldreforum.

[Indholdsfortegnelse] 9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Flere muligheder for at kunne legitimere sig med generel billedlegitimation i en række hverdagssituationer. Ingen
Milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Lovforslagets § 1 er en formålsbestemmelse, der har til formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

Lovforslaget har til hensigt at tilbyde borgerne et supplement eller alternativ til √łvrige offentligt udstedte dokumenter, der indeholder legitimationsoplysninger, f.eks. pas og k√łrekort.

Det er ikke hensigten, at legitimationskortet skal kunne anvendes som fyldestg√łrende legitimation i alle tilf√¶lde, hvor borgerne kan blive m√łdt med krav om legitimation, enten som f√łlge af krav i lovgivningen eller som f√łlge af private virksomheders retningslinjer. Legitimationskortet skal s√•ledes ikke kunne st√• alene i enhver situation.

Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det foresl√•ede legitimationskort i vidt omfang i praksis vil kunne anvendes som legitimation p√• samme m√•de, som mange anvender f.eks. et k√łrekort, jf. ogs√• afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til § 2

Efter den foresl√•ede ¬ß 2, stk. 1, kan personer p√• 15 √•r og derover, der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ans√łgeren er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode p√• 10 √•r.

Den pågældende persongruppe har ret til at få udstedt det i bestemmelsen nævnte legitimationskort under de betingelser, som social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det er alene den persongruppe, som er n√¶vnt i lovforslagets ¬ß 2, stk. 1, dvs. personer der er bop√¶lsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), der har mulighed for at f√• udstedt et legitimationskort. Udl√¶ndinge, herunder asylans√łgere, der ikke er bop√¶lsregistreret i CPR, kan s√•ledes ikke f√• udstedt et legitimationskort i medf√łr af de foresl√•ede regler.

Begrebet ‚ÄĚbop√¶lsregistreret‚ÄĚ skal forst√•s i overensstemmelse CPR-lovens principper for bop√¶lsregistrering. Det f√łlger s√•ledes af CPR-lovens ¬ß 6, stk.1, (lovbekendtg√łrelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere √¶ndringer), at kommunalbestyrelsen skal registrere enhver i CPR p√• dennes bop√¶l i kommunen, hvis vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal v√¶re registreret her i landet. Efter CPR-lovens ¬ß 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen registrere den, der ingen bop√¶l har, p√• vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bev√¶ges, jf. CPR-lovens ¬ß 9.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidige bopælskommune fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Med hensyn til forslaget om, at legitimationskortet skal indeholde et foto af ans√łgeren bem√¶rkes, at der i bekendtg√łrelsen fasts√¶ttes regler om, at der skal v√¶re tale om et portr√¶tbillede uden hovedbekl√¶dning. Kommunen kan, i lighed med hvad der g√¶lder for pas og k√łrekort, tillade, at ans√łgeren b√¶rer hovedbekl√¶dning p√• det n√¶vnte fotografi, s√•fremt ans√łgeren af religi√łse grunde frems√¶tter beg√¶ring herom.
De n√¶rmere krav til fotografiets st√łrrelse mv. fasts√¶ttes i bekendtg√łrelsen i medf√łr af de foresl√•ede regler. Det er hensigten, at der skal stilles samme krav til fotografiet, som der g√¶lder for fotografier p√• k√łrekort, jf. bekendtg√łrelse nr. 312 af 25. marts 2015 med senere √¶ndring (k√łrekortbekendtg√łrelsen).

Legitimationskortet skal p√•f√łres ans√łgerens fulde navn efter navnelovgivningen i det omfang dette er teknisk muligt, jf. CPR-lovens ¬ß 5, stk. 1. Kun mellem- og efternavne, som ans√łgeren er berettiget til at f√łre efter navneloven, kan anf√łres p√• legitimationskortet.

Men hensyn til forslagets krav om, at legitimationskortet skal indeholde personnummer bem√¶rkes, at det ikke er tilstr√¶kkeligt, at der alene anf√łres ans√łgerens f√łdselsdato. Der vil s√•ledes kun kunne udstedes et legitimationskort i medf√łr af disse regler, hvis ans√łgeren har et dansk personnummer, jf. CPR-lovens ¬ß 3, stk. 1 og stk. 6.

Det fremg√•r af den foresl√•ede ¬ß 2, stk. 2, at social- og indenrigsministeren i bekendtg√łrelsen fasts√¶tter n√¶rmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder n√¶rmere krav for, at ans√łgerens identitet kan anses for godtgjort. Bemyndigelsen vil blive udm√łntet i regler, der omhandler hvilken form for dokumentation, der efter en konkret vurdering er tilstr√¶kkelig til udstedelse af legitimationskortet. Tilstr√¶kkelig dokumentation kan f.eks. v√¶re at ans√łgeren ved personligt fremm√łde fremviser original d√•bsnavne- eller f√łdselsattest, pas, k√łrekort eller sundhedskort.

Bekendtg√łrelsen vil ligeledes indeholde n√¶rmere regulering af udformningen af kortet, herunder f.eks. st√łrrelsesm√¶ssige krav til det foto, som kortet skal indeholde. Der kan tillige indg√• regulering af forhold, der skal sikre et ensartet udseende af legitimationskortet i alle landets kommuner. Det skal f.eks. sikres, at det p√• alle udstedte legitimationskort tydeligt fremg√•r, at legitimationskortet ikke dokumenterer opholdseller arbejdstilladelse i Danmark, jf. afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Efter den foresl√•ede ¬ß 2, stk. 3, fasts√¶tter social- og indenrigsministeren regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Gebyrets st√łrrelse vil blive fastsat som et maksimalt bel√łb i bekendtg√łrelsen i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets til enhver tid g√¶ldende budgetvejledning og √ėkonomisk-Administrative Vejledning (√ėAV). Den enkelte kommune fasts√¶tter prisen for udstedelse af legitimationskortet indenfor rammerne af det bel√łb, som ministeren fasts√¶tter som det maksimale. Den udstedende kommune opkr√¶ver gebyret. Det foruds√¶ttes, at gebyret d√¶kker de faktiske omkostninger ved udstedelsen af kortet.

Social- og indenrigsministeren kan f.eks. også efter bemyndigelsen fastsætte regler om frister for betaling af gebyret og eventuelle konsekvenser af manglende betaling.

Der henvises til Social- og Indenrigsministeriets overvejelser om gebyrfastsættelse i afsnit 2.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter den foresl√•ede ¬ß 3 oph√¶ves ¬ß 4 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013.

Form√•let med og oplysningerne i legitimationskortet udstedt efter lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts 2013 med tilh√łrende bekendtg√łrelse om udstedelse af legitimationskort til personer p√• 16 √•r og derover, jf. bekendtg√łrelse nr. 532 af 13. juni 2004, vil fremover kunne rummes i det foresl√•ede legitimationskort.

Hvis en person p√• 16 √•r eller derover √łnsker at legitimere sig med det foresl√•ede legitimationskort i forbindelse med k√łb af tobak eller alkohol, kan kortet s√•ledes ogs√• anvendes til dette form√•l.

Der vil på den baggrund ikke fremover være behov for at udstede legitimationskort med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og af alkohol til personer under 16 år.

Forslaget medf√łrer, at der efter lovens ikrafttr√¶delse, jf. ¬ß 4, ikke kan udstedes nye legitimationskort med hjemmel i ovenn√¶vnte lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r. Der henvises til afsnit 2.2. om oph√¶velse af lovgivning i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

For s√• vidt ang√•r legitimationskort, der allerede m√•tte v√¶re udstedt p√• lovens ikrafttr√¶delsestidspunkt, henvises til lovforslagets ¬ß 5, hvorefter legitimationskort, der ved ikrafttr√¶delsen af denne lov er udstedt med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 √•r og af alkohol til personer under 16 √•r, jf. lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013 forbliver gyldige indtil udl√łbet af disse korts gyldighedsperiode.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Til § 5

Efter den foresl√•ede ¬ß 5 bevarer legitimationskort, der ved lovens ikrafttr√¶delse er udstedt i medf√łr af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 √•r, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som √¶ndret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved ¬ß 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, deres gyldighed indtil udl√łbet af disse korts gyldighedsperiode.

Bestemmelsen er foreslået for at lette overgangen, således at borgerne ikke oplever vanskeligheder, der kan være forbundet med, at et allerede udstedt og betalt legitimationskort til unge, ikke længere anses som gyldig legitimation.

Til § 6

Bestemmelsen vedr√łrer lovens territoriale gyldighed og indeb√¶rer, at loven ikke g√¶lder for F√¶r√łerne og Gr√łnland.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.
Fremsættelsestalen i pdf-format i Folketingstidende A.
Lovforslaget i pdf-format i Folketingstidende A.

  1. [Retur] Lovforslaget er overg√•et til √ėkonomi- og Indenrigsministeriet ved regerings√¶ndringen den 28. november 2016.
  2. [Retur] Sundheds- og Ældreministeriet blev ved regeringsændringen den 28. november 2016 opdelt til henholdsvis Sundhedsministeriet og Ældreministeriet.