L 60. Bilag 1. H√łringsnotat af 12. september 2017 vedr. h√łringen af udkast til lovforslaget.

Vist 82 gange.
Samtidigt med frems√¶ttelse af lovforslag L 60 til lov om dobbeltdonation og kastration blev h√łringssvar og det dertil af Sundheds- og √Üldreministeriet udarbejdede h√łringsnotat af 12. september 2017 offentliggjort som bilag 1 til lovforslaget.

Spring direkte til:
Bemærkninger vedr. assisteret reproduktion
Bemærkninger til Sundhedsloven vedr. kastration

* * *
H√łringsnotat ‚Äď lovforslag til lov om √¶ndring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven

1. H√łring
Udkast til lovforslag til lov om √¶ndring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven har i perioden fra den 12. juli 2017 til den 21. august 2017 v√¶ret sendt i h√łring til:

Danske Regioner, KL, Regionernes L√łnnings- og Takstn√¶vn, Region Hovedstaden, Region Sj√¶lland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, B√łrner√•det, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, B√łrnsvilk√•r, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Forening for Klinisk sexologi, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Kosmetisk kirurgi, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, Dansk Selskab for Obstetrik og Gyn√¶kologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Plastik- og rekonstruktionskirurgi, Dansk Sygeplejer√•d, Dansk Urologisk Selskab, Danske Bioanalytikere, Embedsl√¶geforeningen, Farmakonomforeningen, Foreningen af Speciall√¶ger, Jordemoderforeningen, L√¶geforeningen, Organisationen af L√¶gevidenskabelige Selskaber, Praktiserende L√¶gers Organisation, Praktiserende Tandl√¶gers Organisation, Psykologn√¶vnet, Radiograf R√•det, Socialp√¶dagogernes Landsforbund, Tandl√¶geforeningen, Yngre L√¶ger, Adoption & Samfund, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske √Üldrer√•d, Det Centrale Handicapr√•d, Diabetesforeningen, Foreningen Far, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Kr√¶ftens Bek√¶mpelse, Landsforeningen af nuv√¶rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), Landsforeningen for Ufrivilligt Barnl√łse, Landsforeningen SIND, M√łdrehj√¶lpen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Sex & Samfund, Sj√¶ldne Diagnoser, Azanta Denmark A/S, Advokatr√•det, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Cryos International ‚Äď Denmark ApS, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danish International Adoption, European Sperm Bank, Forbrugerr√•det, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Nomeco A/S, Retspolitisk Forening, R√•det for Digital Sikkerhed, Tjellesen Max Jenne A/S, Adoptionsn√¶vnet, Datatilsynet, Det Etiske R√•d, Det Nordiske Cochrane Center, Institut for Menneskerettigheder, L√¶gemiddelstyrelsen, National Videnskabsetisk Komit√©, Patienterstatningen, Statens Serum Institut, Statsforvaltningen, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet.

Sundheds- og √Üldreministeriet har modtaget i alt 26 h√łringssvar.

Fra h√łringslisten er modtaget h√łringssvar fra Ankestyrelsen, B√łrner√•det, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, Cryos, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gyn√¶kologi, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk √Üldrer√•d, Datatilsynet, Det Etiske R√•d, Erhvervsministeriet, European Sperm Bank, Farmakonomforeningen, Forbrugerr√•det, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LGBT Danmark, National Etisk Komit√©, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sj√¶lland, Statsforvaltningen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

F√łlgende h√łringsparter har ikke haft bem√¶rkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, B√łrner√•det, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk √Üldrer√•d, Datatilsynet, Erhvervsministeriet, European Sperm Bank, Farmakonomforeningen, Forbrugerr√•det, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, National Videnskabsetisk Komit√©, Region Nordjylland, Region Sj√¶lland og Statsforvaltningen.

F√łlgende h√łringsparter har haft bem√¶rkninger til indholdet i lovforslaget:
B√łrner√•det, Cryos, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gyn√¶kologi, Det Etiske R√•d, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, LGBT Danmark, Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Styrelsen for Patientsikkerhed.

[Til top] 2. Bem√¶rkninger til h√łringssvarene til lovforslagets √¶ndringer af lov om assisteret reproduktion mv.

Generelle bemærkninger
Lovforslaget er generelt blevet modtaget positivt i h√łringskredsen.

Dansk Fertilitetselskab ser med stor tilfredshed p√• lovforslagets oph√¶velse af forbuddet mod dobbeltdonation, ligesom Dansk Selskab for Obstetrik og Gyn√¶kologi ser med stor tilfredshed p√• lovforslagets oph√¶velse af forbud mod dobbeltdonation og st√łtter fuldt op om dette.

Det Etiske R√•d st√łtter lovligg√łrelsen af dobbeltdonation. Et stort flertal af r√•dets medlemmer st√łtter kravet om, at enten det donerede s√¶d eller det donerede √¶g skal v√¶re doneret i ikke-anonym form, s√• barnet p√• et senere tidspunkt har mulighed for at f√• (delvist) kendskab til sit genetiske ophav.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at det nuværende forbud dobbeltdonation foreslås ophævet, såfremt brug af både donorsæd og donoræg er sundhedsfagligt begrundet, og såfremt enten den donerede sæd eller det donerede æg er doneret i ikke-anonym form.

LGBT Danmark ser med tilfredshed, at der nu tages stilling til forbuddet mod dobbeltdonation.

B√łrner√•det tilslutter sig en lovligg√łrelser af dobbeltdonation s√¶rligt under den foruds√¶tning, der allerede er en del af lovforslaget, at enten den donerede s√¶d eller det donerede √¶g skal v√¶re doneret i ikke-anonym form, s√•ledes at det vil v√¶re muligt for barnet at f√• et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Jordemoderforeningen tilslutter sig en lov√¶ndring, der muligg√łr dobbeltdonation, ud fra de samme grundholdninger som et flertal af Det Etiske R√•d g√łr g√¶ldende i deres udtalelse af 5. februar 2017, nemlig at det vil muligg√łre for√¶ldreskab hos familier, der er henvist til at benytte b√•de donors√¶d og donor√¶g ud fra sundhedsfaglig problemstilling.

Konkrete bemærkninger og forslag
Nedenfor f√łlger en tematisk gennemgang af h√łringssvar til lovforslaget. Ministeriets bem√¶rkninger er markeret med kursiv.

Krav om mindst én ikke-anonym donor
Det Etiske R√•d bem√¶rker, at et stort flertal af r√•dets medlemmer st√łtter kravet om, at enten det donerede s√¶d eller det donerede √¶g skal v√¶re doneret i ikke-anonym form, s√• barnet p√• et senere tidspunkt har mulighed for at f√• (delvist) kendskab til sit genetiske ophav.

Afg√łrende for denne holdning er, at et barn f√łdt ved dobbeltdonation ikke b√łr afsk√¶res fuldst√¶ndig fra at f√• kendskab til sit genetiske ophav, hvis barnet (den unge) p√• et tidspunkt √łnsker det. Et af r√•dets medlemmer mener ikke, at der skal v√¶re en s√•dan begr√¶nsning, idet medlemmet mener, at det er for√¶ldrenes ansvar og ret at beslutte, hvordan de vil forholde sig til donation, men man kan oplyse for√¶ldrene om, at der oftest kommer et √łnske fra b√łrnene om at kende deres ophav.

Et andet af r√•dets medlemmer mener, at et godt liv for b√łrn ikke foruds√¶tter kendskab til deres genetiske ophav, og medlemmet mener derfor ikke, at dobbeltdonation alene skal tillades med et krav om, at den ene donor skal v√¶re ikke-anonym. Medlemmet mener, at et s√•dant krav vil medf√łre, at der kun vil ske ganske f√• dobbeltdonationer ‚Äď til skade for b√•de de mennesker, der √łnsker denne form for assisteret reproduktion, og for de b√łrn som p√• den baggrund ikke f√łdes. Medlemmet mener samtidig, at der b√łr v√¶re √•benhed omkring donation, og at for√¶ldrene b√łr fort√¶lle barnet, at det er undfanget ved donation, idet der kan v√¶re nogle fordele ved at have viden om, at man ikke har genetiske links til sine for√¶ldrene, fx ved arvelige sygdomme.

7 af r√•dets medlemmer √łnsker yderligere at underst√łtte barnets mulighed for at f√• kendskab til, at det er undfanget ved donation, end lovforslaget og dets bem√¶rkninger l√¶gger op til. Dette g√¶lder b√•de ved dobbeltdonation og donation af enten s√¶d eller √¶g.
Disse r√•dsmedlemmer mener, at fortielsen over for et barn udg√łr en kr√¶nkelse af barnet og tillige er egnet til at skabe problemer internt i familien. Medlemmerne mener derfor, at lovforslaget b√łr indeholde en forpligtelse til at fort√¶lle barnet (den unge), at det er undfanget ved donation og dermed give barnet (den unge) mulighed for at s√łge oplysninger ud fra denne viden. Nogle af medlemmerne mener, at denne forpligtelse b√łr underst√łttes ved etablering af et register, hvor enhver borger har mulighed for at unders√łge, om han eller hun faktisk er undfanget ved hj√¶lp af donation.

Region Nordjylland bem√¶rker, at det i forhold til ikke-anonyme donorer kan der for stort set alle donorer ud over basisoplysninger (h√łjde, v√¶gt, blodtype, h√•r-, √łjen- og hudfarve og √¶gdonorer tillige alder) videregives yderligere √©n oplysning om donor, nemlig besk√¶ftigelse/uddannelse. I den forbindelse opfordrer regionen, at det overvejes, om den ene supplerende oplysning om donors besk√¶ftigelse/uddannelse er tilstr√¶kkeligt til at opfylde √łnsket om barnets mulighed for ‚ÄĚdelvist kendskab til genetisk ophav‚ÄĚ.

Sundheds- og √Üldreministeriet bem√¶rker, at det i lovforslaget ikke er foresl√•et, at der indf√łres en offentlig oplysningspligt til barnet. Baggrunden herfor er, at det af hensyn til familiedannelsen vurderes, at en offentlig medvirken i form af et register, automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt for hverken donor, barnet eller den samlede familie. Det m√• v√¶re for√¶ldrene som bedst kan vurdere, om og hvorn√•r de √łnsker at oplyse barnet om dets tilblivelse.

Det kan i √łvrigt bem√¶rkes, at adoptionslovgivningen ikke p√•l√¶gger adoptanter at oplyse barnet om, at det er adopteret, men at adoptanterne forud for en adoption opfordres hertil af myndighederne.

På denne baggrund er det i lovforslaget foreslået, at det må bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må være nærmest til at varetage barnets bedste og sikre dets trivsel.

Oplysninger tilkendegivet ved donationsform anonym og ikke-anonym
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at de almindelige bemærkninger til lovforslaget indeholder beskrivelser af mulige donationsformer. Instituttet finder det imidlertid hensigtsmæssigt, at bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelse om dobbeltdonation også indeholder en konkretisering af, hvilke oplysninger, der kan opnås, når der er tale om henholdsvis anonym og ikke-anonym donation, herunder åben og kendt donation.

P√• denne baggrund anbefaler instituttet, at der under bem√¶rkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelse om dobbeltdonation tilf√łjes en oplistning af de forskellige donationsformer, herunder en pr√¶cisering af, hvilke oplysninger der kan opn√•s ved hver enkelt form.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at de nærmere underkategorier af donorformer ikke er fastsat ved lov. I lovgivningen skelnes der således alene mellem anonym eller ikke-anonym donation. Omfanget af de tilgængelige oplysninger afhænger af, hvilken donationsform og profil den konkrete donor har valgt, og oplysningerne kan derfor variere. Ministeriet kan henvise til vejledning nr. 9351 af 26. maj af 2015 om sundhedspersoners og vævcentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion, der uddyber de nærmere oplysningstyper.

Ministeriet har i bemærkningerne yderligere uddybet, at hvilke muligheder barnet/modtager har for at få kontakt til donor, afhænger af den valgte donationsform.

Cryos bem√¶rker, at der ikke er konsensus mellem begreberne anonym og ikke-anonyme donor i forhold til lovgivningen og praksis. Formuleringen ‚ÄĚdoneret i ikke-anonym form‚ÄĚ forst√•s i branchen som ‚ÄĚudlevering af donors identitet‚ÄĚ (ID release). Det kan b√•de v√¶re til barnet (n√•r det er 18 √•r eller tidligere, jf. forskellige nationale regler i modtagerlandet), til for√¶ldrene, til de lokale myndigheder eller andre. Begrebet har i den forstand ikke relation til, hvor mange eller hvor f√• ikke-identificerbare data om donor som registreres, publiceres eller udleveres.

I praksis arbejder Cryos med fire typer donorer: anonyme/basis profil, anonyme/udvidet profil, ikke-anonyme basis profil og ikke-anonyme/udvidet profil. Der sker kun ID release for profilerne ikke-anonyme basis profil og ikke-anonyme/udvidet profil.

P√• denne baggrund √łnsker Cryos, at der tages stilling til definitionen af ‚ÄĚID-release‚ÄĚ.

Sundheds- og √Üldreministeriet skal bem√¶rke, at definitionen af anonym og ikke-anonym f√łlger b√•de af bekendtg√łrelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion og vejledning nr. 9351 af 26. maj 2015 om sundhedspersoners og v√¶vscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion.

Ministeriet vurderer ikke, at lovgivningen er uklar, ligesom ministeriet ikke finder, at der er behov for at etablere yderligere regler om definitionen af de forskellige typer donorprofiler, henset til at dette ogs√• b√łr kunne udvikles i takt med b√•de donorer og modtageres √łnsker.

Behandling med dobbeltdonation på sundhedsfaglig indikation

LGBT Danmark bem√¶rker, at foreningen f√•r mange henvendelser fra kvindelige par, som √łnsker at stifte familie, hvor den ene donerer et √¶g til den anden, ikke p√• grund af infertilitet, men p√• grund af √łnske om biologisk forbundethed. Med lovforslaget findes fortsat et absolut forbud mod dette. LGBT Danmark skal i forl√¶ngelse heraf bem√¶rke, at det for foreningen ikke er et sp√łrgsm√•l om, at behandlingen skal v√¶re offentlig betalt, men om, hvorvidt der skal v√¶re et absolut forbud eller ej. LGBT Danmark vil anbefale, at der ikke stilles krav om sundhedsfaglig indikation.

Sundheds- og √Üldreministeriet bem√¶rker, at baggrunden for, at dobbeltdonationen skal v√¶re baseret p√• en sundhedsfaglig vurdering skyldes de risici, der er ved behandling med donor√¶g. Der er for eksempel en √łget risiko for svangerskabsforgiftning m.v. forbundet med graviditeter opn√•et ved brug af donor√¶g set i forhold til graviditeter ved brug af egne √¶g.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere oplyst, at √•rsagen til svangerskabsforgiftning er ukendt, men der er formentlig tale om et immunologisk respons eller manglende tolerance af ‚ÄĚdet fremmede √¶g‚ÄĚ. I graviditeter hvor kvinder bliver gravide ved brug af egne √¶g, er der i gennemsnit en risiko p√• ca. 6 pct. for svangerskabsforgiftning, mens i graviditeter, hvor kvinder bliver gravide med donor√¶g, er der en risiko for svangerskabsforgiftning p√• ca. 17 pct.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at brug af både donoræg og donorsæd alene tillades, når dette er sundhedsfagligt begrundet.

Sprogbrug

LGBT Danmark anbefaler, at der i bem√¶rkningerne til lovforslaget ikke anvendes begreberne ‚ÄĚheteroseksuelt par‚ÄĚ og ‚ÄĚlesbisk par‚ÄĚ, men i stedet ‚ÄĚpar af modsat k√łn‚ÄĚ henholdsvis ‚ÄĚpar af samme k√łn‚ÄĚ eller ‚ÄĚpar, best√•ende af to kvinder‚ÄĚ.

Sundheds- og √Üldreministeriet har im√łdekommet LGBT Danmarks bem√¶rkning, og formuleringerne i lovforslagets bem√¶rkninger af ‚ÄĚheteroseksuelt par‚ÄĚ og ‚ÄĚlesbisk par‚ÄĚ vil derfor udg√•.

[Til top] 3. Bem√¶rkninger til h√łringssvarene til lovforslagets √¶ndringer af sundhedsloven

Generelle bemærkninger

Lovforslaget er, ligesom den √łvrige del af lovforslaget, blevet modtaget positivt i h√łringskredsen:

Det Etisk R√•d finder generelt den igangv√¶rende proces med afstigmatisering af transk√łnnede personer positiv. Flertallet af r√•dets medlemmer g√•r ind for den foresl√•ede oph√¶velse af myndighedsgodkendelse f√łr, et indgreb med fjernelse af k√łnskirtler kan foretages. Det er disse medlemmers opfattelse, at oph√¶velse af myndighedsgodkendelse f√łr operativ fjernelse af k√łnskirtler er et skridt p√• vejen for at fjerne fortidens umyndigg√łrelse af transk√łnnede personer.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at det foresl√•s at √¶ndre sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, s√•ledes at en person fremover uden tilladelse kan blive kastreret som led i k√łnsskifte, hvis personen er transk√łnnet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

B√łrner√•det tilslutter sig lovforslagets √¶ndringer p√• kastrationsomr√•det ud fra det grundl√¶ggende synspunkt, at transk√łnnethed ikke er en psykisk sygdom, og at s√¶rskilt national l√łsning for diagnosekoderne, der ogs√• ang√•r personer under 18 √•r, derfor b√łr √¶ndres som foresl√•et.

Region Nordjylland stiller sig positivt overfor, at beslutningen om fjernelse af k√łnskirtler kan tr√¶ffes uden, at Sundhedsstyrelsen fremadrettet skal godkende anmodningen herom.

Konkrete bemærkninger og forslag

Nedenfor f√łlger en tematisk gennemgang af h√łringssvar til lovforslaget. Ministeriets bem√¶rkninger er markeret med kursiv.

Formulering af ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ
Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark finder det ikke tilstr√¶kkeligt klart, hvad der ud fra den foresl√•ede formulering (‚ÄĚer transk√łnnet‚ÄĚ) kr√¶ves, for at en person kan blive anset for transk√łnnet. Instituttet anbefaler en pr√¶cisering af, hvad der skal til for at ‚ÄĚv√¶re transk√łnnet‚ÄĚ i medf√łr af den foresl√•ede √¶ndring i terminologi i sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1.

S√¶rligt anbefaler instituttet, at der tages stilling til den nuv√¶rende uoverensstemmelse, der ligger i, at man med lovforslaget p√• den ene side g√łr op med den un√łdige diagnosticering af transk√łnnede, mens man p√• den anden side l√¶gger op til at forts√¶tte hidtidige praksis og fremgangsm√•de ved vurdering af, om en person er ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ.

LGBT Danmark anbefaler ligeledes, at det i bem√¶rkningerne specifikt anf√łres, hvorledes begrebet transk√łnnet er defineret.

Sundheds- og √Üldreministeriet skal bem√¶rke, at lovforslaget ikke har til hensigt at diskriminere eller stigmatisere transk√łnnede, men netop f√łlge op p√• den √¶ndring, Danmark har taget p√• sig ved at flytte koden for transk√łnnethed fra kapitlet om psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser og ved at fjerne diagnosen transseksualitet.

P√• denne baggrund im√łdekommes opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark. I lovforslagets bem√¶rkninger vil blive tilf√łjet pr√¶ciseringer af definitionen af at v√¶re transk√łnnet. Heraf vil det fremg√•, at der ved en transk√łnnet person i henhold til lovforslaget skal forst√•s en person, der oplever at dennes k√łnsidentitet er forskellig fra det ved f√łdslen tildelte k√łn. Dette kan medf√łre et k√łnsligt ubehag og et √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp til at √¶ndre eller tilpasse de medf√łdte karakteristika.

Tilladelse til kastration

Region Hovedstaden, Rigshospitalet bem√¶rker, at alle kastrationer p√• transk√łnnede fra ‚ÄĚfemale to male‚ÄĚ patienter meget sj√¶ldent kun vil f√• foretaget kastration (fjernelse af √¶ggestokke), idet operationen som oftest er ledsaget af fjernelse af livmorder samt skede i samme seance. Argumentet om, at der er tale om en lille indgreb kan s√•ledes ikke anvendes. Operationen er som oftest efterfulgt af et plastikkirurgisk indgreb i anden seance.

Kastrationer p√• transk√łnnede fra ‚ÄĚmale to female‚ÄĚ patienter har tidligere v√¶ret ‚ÄĚadgangsbillet‚ÄĚ til nedre kirurgi ved √łnsket om k√łnsskifteoperationer.
Derfor findes argumentet omkring reversibilitet af kastration med f√łlgende hormonsubstitution tilsvarende ikke at kunne anvendes i forhold til den √łvrige kirurgi med penisamputation/phalloplastik.

Sundheds- og √Üldreministeriet bem√¶rker, at Sundhedsstyrelsen i dag kun tager stilling til selve indgrebet kastration i vurderingen af, om der kan gives tilladelse efter sundhedslovens ¬ß 115. √ėvrige behandlinger med nedre kirurgi eller plastikkirurgi er ikke omfattet af et tilladelseskrav, uanset om indgrebet er irreversibelt.

Sundhedsstyrelsen bem√¶rker, at kastration er et lille indgreb, men, som Rigshospitalet anf√łrer, ofte vil v√¶re et led i en mere omfattende proces. Sundhedsstyrelsen kompetence er dog efter ¬ß 115 begr√¶nset til sp√łrgsm√•let om kastration.

På denne baggrund fastholdes formuleringen i lovforslagets bemærkninger.

Behandlende læge/Sexologisk klinik
Dansk Selskab for Obstetrik og Gyn√¶kologi (DSOG) og Region Hovedstaden, Rigshospitalet bem√¶rker, at der i dag ikke indhentes en udtalelse fra behandlende l√¶ge til brug for Sundhedsstyrelsens beslutning om, hvorvidt der kan foretages kastration som led i et k√łnsskifte. Der er i stedet Sexologisk Klinik, herunder den ansvarlige psykiater, der laver indstillingen i f√¶llesskab med psykologer og ofte efter, at patienten er blevet dr√łftet multidisciplin√¶rt.

I lyset af den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen kan den behandlende læge både være en praktiserende gynækolog eller almen praktiserende læge, som ikke har været involveret i udredningen af patienten.

DSOG fremh√¶ver, at et √łnske om kastration p√• en √łvrigt rask person skal v√¶re grundigt vurderet b√•de somatisk og psykisk, og beslutningen om kastration kan derfor ikke udelukkende foretages af den behandlende l√¶ge.

DSOG opfordrer derfor, at det skal fremg√• af bestemmelsen, at beslutningen om al kirurgi p√• transk√łnnede, herunder kastration, foretages af et multidisciplin√¶rt team med specialviden inden for netop behandling af transk√łnnede.

Rigshospitalet bemærker, at efter deres opfattelse tillader lovforslaget, at den behandlende læge kan være fx en praktiserende gynækolog eller en almen praktiserende læge, som ikke har været involveret i udredningen af patienten i Sexologisk klinik.

Rigshospitalet opfordrer derfor til, at det skal v√¶re et lovkrav, at beslutningen om kirurgi p√• transk√łnnede, herunder kastration, foretages af et multidisciplin√¶rt team best√•ende af psykologer, psykiatere, endokrinologer, gyn√¶kologer og plastikkirurger med specialviden netop om behandling af transk√łnnede.

Dansk Psykiatrisk Selskab understreger ligeledes n√łdvendigheden af at sikre en bred faglig vurdering i sager om kastration i forbindelse med k√łnsskifte, hvilket m√• indeb√¶re, at den behandlende l√¶ge er medlem af et multidisciplin√¶rt team, og at dette team er tilknyttet et landsd√¶kkende samarbejde omkring behandlingen af transk√łnnede personer.

Sundheds- og √Üldreministeriet skal bem√¶rke, at den ‚ÄĚbehandlende l√¶ge‚ÄĚ skal forst√•s som den forl√łbsansvarlige l√¶ge, der indg√•r i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde. Det multidisciplin√¶re team omfatter speciall√¶ger i gyn√¶kologi/obstetrik, plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transseksuelle og psykiatri. Endvidere vil andre personalegruppe kunne v√¶re repr√¶senteret i teamet, herunder en psykolog.

For at beskrive pr√¶cist hvem der har beslutningskompetencen √¶ndres ‚ÄĚden behandlende l√¶ge‚ÄĚ til ‚ÄĚden forl√łbsansvarlige l√¶ge‚ÄĚ i bem√¶rkningerne. Det vil s√•ledes v√¶re den l√¶ge, der under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed, kan tage beslutningen.

Den forl√łbsansvarlige l√¶ge og den l√¶ge (en kirurg), der foretager selve kastrationen vil derfor ikke n√łdvendigvis v√¶re den samme.

I en s√•dan situation m√• kirurgen p√•se, at den forl√łbsansvarlige l√¶ge har truffet beslutning om kastration, ligesom kirurgen selv ogs√• skal sikre sig, at ans√łgeren giver et informeret samtykke inden behandlingen p√•begyndes.

Sprogbrug
LBGT Danmark anbefaler, at der i bem√¶rkningerne til lovforslaget ikke anvendes begreberne biologisk k√łn, men i stedet anvendes begrebet ‚ÄĚdel ved f√łdslen tildelte k√łn‚ÄĚ.

Sundheds- og √Üldreministeriet skal bem√¶rke, at lovforslaget tilsigter at underst√łtte, at alle personer uanset k√łnsidentitet behandles med v√¶rdighed og respekt, ogs√• ift. terminologi.
P√• denne bagrund im√łdekommes LGBT Danmarks forslag. Lovforslagets bem√¶rkninger vil s√•ledes blive √¶ndret, s√• det fremg√•r, at der ved uoverensstemmelse mellem k√łn og k√łnsidentitet, skal k√łn forst√•s, som det k√łn barnet bliver tildelt ved f√łdslen.

Det Etiske R√•d bem√¶rker, at en overvejende del af r√•dets medlemmer er af den opfattelse, at man b√łr overveje at anvende et andet ord/begreb for operation for k√łnsskifte, herunder fjernelse af k√łnskirtler, end kastration. Ordet kan efter medlemmernes opfattelse forekomme utidssvarende og stigmatiserende.

Sundheds- og √Üldreministeriet skal bem√¶rke, at lovforslaget ikke tilsigter at stigmatisere den persongruppe, som √łnsker at f√• foretaget kastration.

Kastration er forankret som et l√¶gefagligt begreb, og p√• denne baggrund vurderer ministeriet ikke, at det er hensigtsm√¶ssigt at anvende et andet begreb end kastration for kirurgisk fjernelse af k√łnskirtler.

* * *
Folketingets journal vedr. h√łringsnotatet.
H√łringsnotatet i pdf-format hos Folketinget.