Region Hovedstadens h√łringssvar af 22. august 2017 til lovudkast om dobbeltdonation og kastrationsregler.

Vist 72 gange.
Region Hovedstaden indsendte den 22. august 2017 h√łringssvar af 14. august 2017 fra Rigshospitalets direktion til Sundheds- og √Üldreministeriets udkast til lovforslag om dobbeltdonation og om, at kastration ifb. med k√łnsskifte overlades til patienten og den behandlende l√¶ge.

H√łringssvaret af 14. august 2017 fra Rigshospitalets direktion gengives herunder.

* * *

21. august 2017

Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og sundhedsloven

Rigshospitalet har den 28. juli 2017 modtaget Center for Sundheds anmodning om bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven

Til udkastets bestemmelser vedr√łrende √¶ndring af sundhedslovens regler for kastration, har Rigshospitalet f√łlgende bem√¶rkninger:

Tilladelse til kastration:
Alle kastrationer p√• transk√łnnedefemale to male” patienter i Danmark foretages i Gyn√¶kologisk Klinik, Rigshospitalet. Operationerne foretages efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen og efter indstilling fra Sexologisk Klinik, hvor patienten som oftest har v√¶ret dr√łftet ved vores faste multidiciplin√¶re konference med deltagelse af speciall√¶ger og psykologer som varetager netop udredning og behandling af denne type patienter (psykiatere, psykologer, gyn√¶kologer, plastikkirurger). Det er meget sj√¶ldent at der kun foretages kastration (fjernelse af √¶ggestokke), idet operationen som oftest er ledsaget af fjernelse af livmoder samt skede i samme seance, hvorfor argumentet om at der er tale om et lille indgreb ikke kan anvendes. Operationen er som oftest efterfulgt af et plastikkirurgisk indgreb i anden seance.

Tilsvarende g√łr sig g√¶ldende for “male to female” patienter, hvor kastrationstilladelsen tidligere har v√¶ret “adgangsbillet” til nedre kirurgi ved √łnsket om k√łnsskifteoperationer. Derfor findes argumentet omkring reversibiliteten af kastrationen med efterf√łlgende hormonsubstitution ej heller er validt i forhold til den √łvrige kirurgi med penisamputation/phalloplastik.

I ændringsforslaget lægges der op til, at beslutningen om sundhedslovens regler for kastration nu kan foretages af behandlende læge samt patienten selv under informeret samtykke.
Som grundlag for beslutningen n√¶vnes det, at det allerede i dag er en udtalelse fra behandlende l√¶ge der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning. Dette er ikke korrekt, idet det er en udtalelse fra Sexologisk Klinik, herunder fra den ansvarlige psykiater, mens indstillingen laves i f√¶llesskab med psykologer og som n√¶vnt ovenfor ofte efter at patienten har v√¶ret dr√łftet multidisciplin√¶rt

I begrundelsen for √¶ndringen er det anf√łrt som antagelse at “…det er den behandlende l√¶ge sammen med patienten der er n√¶rmest til at vurdere, om betingelserne for sundhedslovens regler for kastration er opfyldt, herunder om patienten kan overskue konsekvensen af indgrebet, det er den behandlende l√¶ge der bl.a. har udredt patienten”. Efter Rigshospitalets opfattelse, er denne antagelse ikke korrekt. Hvis lovforslagets bestemmelser vedr√łrende udredning og behandling af transk√łnnede vedtages, kan den “behandlende l√¶ge” fx v√¶re en praktiserende gyn√¶kolog eller en almen praktiserende l√¶ge, som ikke har v√¶ret involveret i udredningen af patienten.

Den omst√¶ndighed, at transk√łnnedes” behandlende l√¶ge” i lovforslagets forstand kan v√¶re enhver l√¶ge, n√¶sten uanset uddannelse, betyder endvidere, at “behandlende l√¶ge” ikke n√łdvendigvis har indg√•ende kendskab til det kirurgiske indgreb eller dets f√łlger. Det samme g√łr sig g√¶ldende hvis en kirurg har behandlingsansvaret. Denne kan ikke forventes at kunne gennemskue patientens psykiske habitus/lidelser og hvad de har af betydning for patientens √łnske om sundhedslovens regler for kastration/k√łnsskifte.

Transk√łnnede patienter har et udtalt √łnske om selv at bestemme hvilke sundhedsfaglige ydelser de skal tilbydes, samtidig med at de fastholder ikke at lide af hverken somatisk eller psykisk sygdom. Det er Rigshospitalets opfattelse, at et √łnske om et s√• stort, irreversibelt indgreb, p√• en i √łvrigt rask person, skal v√¶re grundigt vurderet b√•de somatisk og psykisk, og at beslutningen om sundhedslovens regler for kastration ikke udelukkende kan tages af “behandlende l√¶ge”.

Rigshospitalet vil derfor opfordre til, at det skal v√¶re et lovkrav at beslutningen om al kirurgi p√• transk√łnnede, herunder sundhedslovens regler for kastration, foretages af et multidisciplin√¶rt team best√•ende af b√•de psykologer, psykiatere, endokrinologer, gyn√¶kologer og plastikkirurger med specialviden indenfor netop behandling af transk√łnnede.

√ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget beskriver, at Sundhedsstyrelsen (og Retsl√¶ger√•det) som hovedregel ikke l√¶ngere skal ind over tilladelse til sundhedslovens regler for kastration, og dermed giver en lettelse i disse instanser. Vurderingen og sagsbehandlingen l√¶gges i stedet ud ” lokalt” til hospitalerne, og forsvinder dermed ikke. Der er ikke i lovforslaget foretaget √¶ndringer i den dokumentation der skal ligge til grund, blot hvilken del af den offentlige sektor, den administrative byrde skal p√•hvile.

Med venlig hilsen
Per J√łrgensen
Vicedirekt√łr

* * *
H√łringssvar fra Region Hovedstaden, Rigshospitalet i pdf-format.
H√łringssvaret indg√•r i bilag 1 til L 60 hos Folketinget i pdf-format.