L 67. Bilag 1. Spgsm. 1. Landsforeningen for b√łsser og lesbiskes bem√¶rkninger af 8. april 2008. Spgsm. den 8. april 2008. Svar den 30. april 2008.

Vist 83 gange.
Landsforeningen for b√łsser og lesbiske (LBL) sendt en udateret skrivelse til Retsudvalget, der har registret skrivelsen modtaget den 8. apirl 2008 vedr√łrende lovforslag L 67 om √¶ndring af √¶gteskabsloven m.fl. ‚Äď Samling: 2007-08 (2. samling) Bilag 1.
Den 8. april 2008 stillede Retsudvalget sp√łrgsm√•l nr. 1 om at kommentere henvendelsen fra Landsforeningen for b√łsser og lesbiske til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 30. april 2008.

Indhold
[Til indhold] skrivelsen

Retsudvalget

Vedr. L 67: Forslag til lov om √¶ndring af lov om √¶gteskabs indg√•else og opl√łsning og forskellige andre love samt oph√¶velse af lov om registreret partnerskab

Landsforeningen for b√łsser og lesbiske hilser lovforslaget om k√łnsneutralt √¶gteskab velkomment og skal her fremkomme med bem√¶rkninger til dette.

K√łnsneutralt √¶gteskab i Norge og Sverige
Det skal indledningsvist bem√¶rkes, at b√•de Norge og Sverige forventes at indf√łre k√łnsneutralt √¶gteskab, for s√• vidt den norske regering har fremsat lovforslag herom og den svenske regering har afsluttet udredningsarbejdet og forventes at frems√¶tte forslag [1]. Dette n√¶vnes, da der er tradition for harmonisering de nordiske lande imellem p√• det familieretlige omr√•de [2].

Kirkelig vielse
Det er Landsforeningens opfattelse, at Folketinget ikke b√łr blande sig i kirkens indre anliggender.
Derfor b√łr det v√¶re op til trossamfundene selv at beslutte, om de vil vie par af samme k√łn. I dag har Folketinget truffet beslutningen p√• deres vegne.

Landsforeningen finder forslagets bestemmelser om præsters mulighed for at afvise at forestå en vielse for tilfredsstillende.

I forhold til folkekirken b√łr det bem√¶rkes, at man her allerede har gjort, hvad man kan i eget regi, nemlig at indf√łre ritualer, der svarer til vielsesritualet. Det er s√•ledes muligt for en borger i Danmark at f√• et registreret partnerskab velsignet efter et ritual, der er fuldst√¶ndig analogt til vielsesritualet med tilsp√łrgelse og h√•ndsp√•l√¶ggelse. Kirken har alts√• gennemf√łrt en ligestilling, men det har Folketinget ikke, idet man her har besluttet, at denne kirkelige handling ikke kan f√• retsvirkning som for andre par.

Staten giver s√•ledes vielseskompetence til trossamfund, men p√•l√¶gger dem at skelne mellem borgerne p√• baggrund af disses k√łn/seksuelle orientering. Det tillades, at trossamfundene kan stille relevante krav ift. deres religi√łse identitet. S√•ledes er det lovligt kun at ans√¶tte pr√¶ster efter trosretning, mens det f.eks. er ulovligt at ans√¶tte reng√łringspersonale til kirker etc. efter trosretning, idet deres tro her ikke er relevant ift. deres arbejde.
Tilsvarende tillades det f.eks., at der er krav om, at de der skal giftes eller evt. kun en af dem, er medlem af trossamfundet. Men n√•r Folkekirken har indf√łrt vielseslignende ritualer for par af samme k√łn, m√• det konkluderes, at parforhold af samme k√łn ikke er uforeneligt med religionen, hvorfor det er Landsforeningens opfattelse, at der er tale om en usaglig forskelsbehandling, n√•r staten p√•l√¶gger folkekirken at skelne p√• basis af k√łn og/eller seksuel orientering.

Det kan tillades, at i den udstr√¶kning, der er en religi√łs begrundelse for restriktionen tillades den.
Det ses f.eks. ift. vielse af fraskilte. S√•danne regler er typisk ikke lovbestemte, men fastsatte af kirkeministeren. Der er forskellige synspunkter ‚Äď ogs√• indenfor folkekirken ‚Äď om der er religi√łse grunde til at n√¶gte vielse af par af samme k√łn, og dette m√• respekteres. Det m√• der v√¶re plads til i den rummelige folkekirke.

B√łrn i lesbiske parforhold
Lovforslaget vil v√¶re en meget v√¶sentlig forbedring for de b√łrnefamilier, hvor lesbiske f√•r b√łrn ved hj√¶lp af anonym donors√¶d. I dag er den eneste mulighed for medmoderen for at blive anerkendt som juridisk for√¶lder at hun stedbarnsadopterer. Med stedbarnsadoption f√łlger imidlertid en r√¶kke regler:

25-√•rs-reglen siger, at man f√łrst kan adoptere, n√•r man er 25 √•r gammel. Reglen g√¶lder ogs√• for stedbarnsadoption.

2,5-√•rs-reglen siger, at man f√łrst kan stedbarnsadoptere, n√•r man har boet sammen i 2,5 √•r.
Reglen g√¶lder oprindeligt b√•de for√¶ldre og b√łrn, men ved planlagt familiefor√łgelse hos et lesbisk par, er barnet undtaget ‚Äď men for√¶ldrene skal stadig opfylde reglen.

3-m√•neders-reglen siger, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption f√łr tidligst tre m√•neder efter f√łdslen. Reglen stammer fra en tid, det at v√¶re enlig mor var en katastrofe og skulle forhindre at forladte m√łdre ikke skulle handle overilet. Dette har selvf√łlgelig intet med lesbiskes b√łrnefamilier, hvor familiefor√łgelsen er planlagt og √łnsket. En vigtig konsekvens af reglen er, at medm√łdre ikke kan f√• orlov i forbindelse med f√łdslen, idet de p√• det tidspunkt ikke juridisk er i familie med deres b√łrn.

Hertil kommer 6-m√•neders-reglen, som siger, at en mand skal have mulighed for at rejse faderskabssag i 6 m√•neder efter f√łdslen. Reglen har ingen betydning, hvor det kan dokumenteres, der er anvendt anonym donors√¶d. Den havde betydning i forbudstiden, n√•r lesbiske blev behandlet p√• klinik og ikke kunne dokumentere dette.

Alle disse regler er fulgt med i k√łbet, fordi for√¶ldreskab for par af samme k√łn er havnet i adoptionsloven i stedet for b√łrneloven. Det b√łr v√¶re b√łrneloven, der regulerer for√¶ldreskab i forbindelse med f√łdsel. B√łrn, der er undfanget p√• klinik, vil f√• to for√¶ldre fra starten, hvis for√¶ldrene er af hvert sit k√łn, men kun en, hvis for√¶ldrene er af samme k√łn.

Reglerne forbundet med stedbarnsadoption har mange uacceptable konsekvenser.

Landsforeningen har f.eks. kendskab til flere familier, hvor den biologiske mor er udl√¶nding og medmor dansk. Barnet f√•r i den situation ikke dansk statsborgerskab. B√łrn i regnbuefamilier risikerer alts√• at blive f√łdt og vokse op her i landet uden dansk statsborgerskab. Det ville ikke v√¶re tilf√¶ldet, hvis den biologiske mors partner v√¶ret en mand. Det er en konsekvens af, at medmors for√¶lderskab reguleres i adoptionsloven.

Landsforeningen m√• konstatere, at der ikke er nogen problemer i forhold til faggrupper og institutioner, der professionelt besk√¶ftiger sig med b√łrnefamilier: L√¶ger, jordem√łdre, f√łdselsforberedelse, scanning, f√łdsel, sundhedsplejerske, m√łdregrupper, vuggestue, b√łrnehave og skole. Familierne har kun ros til overs for systemerne og de mennesker, de m√łder her.

Der har v√¶ret enkelte uheldige oplevelser p√• kirkekontorer i forbindelse med registrering af barnet, hvor personalet har f√łlt sig kaldet til at give udtryk for afstandstagen til familieformen.

Der hvor der √©r problemer, er i forbindelse med f√łdslen, hvor medmor i de f√łrste m√•neder ikke er for√¶lder. Det er meget belastende og kilde til megen bekymring. Dels i forhold til at kunne f√• en dagligdag til at fungere med en nyf√łdt med en mor alene hjemme, dels i forhold til frygt for den biologiske mors d√łd f√łr stedbarnsadoptionens gennemf√łrelse.

Der er i praksis også mange, der falder på 25-års-reglen eller 2,5-års-reglen. Her skal barnet leve endnu læggere med kun én forælder.

Det viser sig, at mange arbejdsgivere √łnsker at behandle medm√łdre p√• lige fod med f√¶dre, men de skal selv finde p√• en l√łsning. Der er mange eksempler p√•, at man finder pragmatiske l√łsninger ift. f√¶dreorlov, men det er afh√¶ngig af arbejdsgiver. Der er et eksempel p√•, at to medm√łdre i forskellige afdelinger i en st√łrre virksomhed fik hhv. blev n√¶gtet orlov af deres respektive lokale chefer. Situationen er uholdbar b√•de for arbejdsgiver og arbejdstager.

Det kan bem√¶rkes, at statens ansatte har f√•et ind i deres nye overenskomst, at medm√łdre har ret til, hvad der svarer til f√¶dreorlov. Samtidig motiverer staten virksomheder til at forskelsbehandle medm√łdre blandt deres ansatte, ved ikke at kompensere udgifterne til f√¶dreorlov til disse som man g√łr ift. f√¶dre.

Alle disse problemer skyldes reglerne fra adoptionsloven og ville blive l√łst, hvis disse familier kommer ind under b√łrneloven sammen med alle andre familier. Ud over de praktiske aspekter, er det tillige n√łdvendigt at se mere overordnet p√• sagen: Ikke alle b√łrn, der f√łdes i Danmark, f√łdes lige. De f√łdes med forskellige rettigheder, rettigheder bestemt af deres for√¶ldres seksuelle orientering. Det er ikke acceptabelt.

Det kunne med fordel i bem√¶rkningerne tilf√łjes, at juridisk set er der ingen forskel p√• samleje og hjemmeinsemination. Mange regnbuefamilier skabes ved at b√łsser og lesbiske f√•r b√łrn sammen. Her skal moderens partner ikke automatisk till√¶gges for√¶ldreskabet. Det burde v√¶re muligt for en lesbisk og en b√łsse at f√• et barn sammen og anerkende for√¶ldreskabet ved ¬ß 14 i b√łrneloven, desuagtet, de begge m√•tte leve i √¶gteskab med deres respektive partnere.

Adoption
Selvom det ikke er eksplicit fremh√¶vet i bem√¶rkningerne til lovforslaget, vil en konsekvens af L 67 v√¶re, at par af samme k√łn f√•r adgang til at blive pr√łvet som adoptanter.

LBL finder, at de nuv√¶rende regler, hvor par af samme k√łn ikke kan blive pr√łvet som adoptanter, er utidssvarende. Det er heller ikke konsekvent, at enlige homoseksuelle kan adoptere, mens par ikke kan.

Danmark b√łr i lighed med en r√¶kke andre lande √•bne op for denne mulighed. Indenfor EU har Sverige, Holland, Spanien og Storbritannien indf√łrt lige adgang til adoption.

Det kan bem√¶rkes, at den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol i en nylig afg√łrelse E.B. v Frankrig [3] har fundet, at den franske lovgivning, efter hvilken en enlig lesbisk adoptant blev afvist p√• grund af hendes seksuelle orientering, er i strid med den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenh√¶ng med artikel 8. Afg√łrelsen viser, at homoseksuelles
rettigheder til at fungere som forældre er omfattet konventionens beskyttelse af familier. Konventionen er inkorporeret i dansk lov.

Transpersoner
I forhold til transpersoner vil en gennemf√łrelse af lovforslaget betyde en forbedring af retsstillingen. I dag er det s√•ledes, at et hvis en person i et parforhold gennemg√•r en k√łnsskifteoperation, skal et evt. √¶gteskab opl√łses og erstattes af et registreret partnerskab eller omvendt. Dette vil blive overfl√łdiggjort ved et k√łnsneutralt √¶gteskab.

LANDSFORENINGEN FOR B√ėSSER OG LESBISKE

Anja Bang
Familiepolitisk talsperson
Maren Fich Granlien
Familiepolitisk talsperson
S√łren Laursen
Retspolitisk tealsperson
Noter
  1. [Retur] Norge: Ot. prp. nr. 33 (2007-2008) Om lov om endringer i ekteskapsloven, barnelova, adopsjonsloven, bioteknologiloven mv., fremsat af regeringen 14.03.2008; Sverige: F√¶rdig med udredningsarbejde (√Ąktenskab f√∂r par med samma k√∂n ‚Äď Vigselfr√•gor, SOU 2007:17, h√łring afsluttet)
  2. [Retur] Se f.eks. Kommissorium for udvalget om for√¶ldremyndighed og samv√¶r, Familiestyrelsen, 9. marts 2005, del 3: I lyset af traditionen for samarbejde og harmonisering mellem de nordiske lande p√• det familieretlige omr√•de b√łr udvalget i sit arbejde inddrage udviklingstendenserne i de √łvrige nordiske lande.
  3. [Retur] (Notat af Tina Thranesen: Her var anf√łrt et link til dommen. Det anf√łrte link virkede ikke. Det korrekte link er: http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-84571 i sagen E.B. v. France – Application nr. 43546/02 – af 22. januar 2008 om adoption).

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8/4-08 fra Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske (LBL), jf. L 67 ‚Äď bilag 1.

[Til indhold] Svar
1. Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske fremkommer i henvendelsen til Folketingets Retsudvalg med en r√¶kke synspunkter i tilknytning til lovforslaget.

2. Landsforeningen anf√łrer i henvendelsen blandt andet, at det b√łr v√¶re op til de enkelte trossamfund, om de √łnsker at vie par af samme k√łn.

Hertil skal Justitsministeriet bem√¶rke, at regeringen sidste √•r afviste et forslag om kirkelig vielse mellem to personer af samme k√łn. Det skete med henvisning til, at hverken folkekirken eller de anerkendte trossamfund √łnsker en s√•dan ligestilling. Som anf√łrt under f√łrstebehandlingen den 9. april 2008 af L 67 har regeringens holdning ikke √¶ndret sig p√• det punkt.

3. Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske peger endvidere i henvendelsen p√• en r√¶kke problemer for de b√łrnefamilier, hvor lesbiske f√•r b√łrn ved hj√¶lp af anonym donors√¶d, idet medmoderen i disse tilf√¶lde skal stedbarnsadoptere partnerens barn for at blive juridisk for√¶lder. Landsforeningen er i den forbindelse kritisk overfor, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption f√łr tidligst tre m√•neder efter f√łdslen.

Justitsministeriet kan oplyse, at en kvindes √łnske om at blive juridisk for√¶lder (s√•kaldt ‚ÄĚmedmor‚ÄĚ) til det barn, som hendes registrerede partner har f√łdt, kan im√łdekommes efter reglerne om stedbarnsadoption i adoptionsloven. Efter adoptionslovens ¬ß 8, stk. 2, kan samtykke til adoption dog ikke modtages f√łr tidligst 3 m√•neder efter barnets f√łdsel, medmindre der er tale om ganske s√¶rlige forhold.

Som jeg tilkendegav under f√łrstebehandlingen af L 67, finder regeringen, at meget taler for at √¶ndre reglerne p√• dette omr√•de, s√•dan at et lesbisk par, som i f√¶llesskab har planlagt, at den ene af dem gennem kunstig befrugtning skal blive gravid og f√łde et barn, f√•r en retsstilling, der betyder, at den anden kvinde kan adoptere barnet straks fra f√łdslen.

Regeringen forventer at kunne fremsætte et lovforslag herom i folketingsåret 2008-2009.

Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske anf√łrer desuden, at det er uhensigtsm√¶ssigt, at man f√łrst kan stedbarnsadoptere, n√•r man har boet sammen i 2 ¬Ĺ √•r.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Familiestyrelsen i begyndelsen af 2008 har √¶ndret praksis i forbindelse med den administrative behandling af sager om stedbarnsadoption. Som Landsforeningen anf√łrer, er det if√łlge praksis ved stedbarnsadoption et udgangspunkt, at man f√łrst kan stedbarnsadoptere sin √¶gtef√¶lles eller partners barn, n√•r man har levet sammen i 2 ¬Ĺ √•r. Denne praksis har Familiestyrelsen imidlertid valgt at fravige
i forhold til lesbiske par i forbindelse med kunstig befrugtning. Familiestyrelsen lægger nu i stedet vægt på, om parterne var samlevende på tidspunktet for den kunstige befrugtning, idet der i så fald er en formodning for, at graviditeten er planlagt i fællesskab, og at den anvendte donorsæd er anonym.

4. Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske finder desuden, at par af samme k√łn b√łr have mulighed for at kunne fremmedadoptere sammen. Der henvises i den forbindelse til, at enlige kan adoptere, ligesom der peges p√• udviklingen i andre lande.

Som det blev tilkendegivet under f√łrstebehandlingen af lovforslaget, er sp√łrgsm√•let om, hvorvidt to personer af samme k√łn b√łr have mulighed for at fremmedadoptere sammen, blevet behandlet i Folketinget hvert √•r siden 2003, og regeringen har ikke tidligere st√łttet et s√•dant forslag og g√łr det fortsat ikke. Regeringen kan s√•ledes fortsat ikke g√• ind for, at to personer af samme k√łn f√•r mulighed for at fremmedadoptere sammen.

* * *
[Til indhold] Kilder
Folketingets journal vedr√łrende skrivelsen fra Landsforeningen for b√łsser og lesbiske – bilag 1.
Skrivelsen fra Landsforeningen for b√łsser og lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.