Transk√łnnede. Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup. 18. marts 2016.

Vist 1.070 gange.

Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup
Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup
Under det overordnede emne “Gr√¶nser” har Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup, 9. klasse, Br√¶ndkj√¶rskolen skrevet en opgave med titlen “Transk√łnnede“, som de fik et 12 tal for i karakter.

Herunder bringes deres projekt.

Indholdsfortegnelse

PROJEKTOPGAVEN
9. ÅRGANG 2016 BRÆNDKJÆRSKOLEN

Elevnavn(e): Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup
Overordnet emne: Grænser
Delemne: Transk√łnnede
Teori: Transk√łnnethed betragtes som et tabu i det danske samfund

Beskrivende sp√łrgsm√•l:
Hvad betyder det at v√¶re transk√łnnet?
Hvilke former for transseksualitet findes?
Hvorn√•r foretog man den f√łrste k√łnsoperation? Og hvor?
Hvem var den f√łrste til at skifte k√łn?
Hvem skal man g√• til, hvis man √łnsker at skifte k√łn?
Hvad kr√¶ver det at skifte k√łn? Skal man have specielle pr√¶ferencer?
Hvad skal der til, for at man f√• lov til at skifte k√łn?
Hvilken behandling skal man igennem for at skifte k√łn? Hvad indeb√¶rer behandlingen?
Hvor lang tid tager behandlingen?
Hvor stor en rolle spiller staten ift. at skifte k√łn?
Hvem skifter oftest k√łn? M√¶nd eller kvinder?
Hvor mange transk√łnnede er der i Danmark?
Hvad er den sociale stilling for transk√łnnede i Danmark?
Hvor stor en minoritet er transk√łnnede i Danmark ift. f.eks. homoseksuelle?
Hvilke foreninger/klinikker for transk√łnnede findes i Danmark?
Hvad g√łr foreningerne/klinikkerne for d√©t “at v√¶re transk√łnnet“?

Forklarende sp√łrgsm√•l:
Hvordan er man transseksuel – psykisk eller biologisk?
Hvordan finder man ud af, at man √łnsker at skifte k√łn?
Har samfundet indflydelse p√•, om man bliver transk√łnnet?

Hvordan er forholdene for transk√łnnede i Danmark?
Hvilke rettigheder har en transk√łnnet i Danmark?
Hvilke slags lovgivninger findes for transk√łnnede i Danmark?
Hvilken indsats g√łr samfundet generelt for de transk√łnnede?
Hvis indsatsen fra samfundet er betydelig, har den s√• ogs√• indflydelse p√• samfundets generelle syn p√• transk√łnnede?
Har indsatsen indflydelse p√•, at flere kunne interessere sig for tabuet om transk√łnnede?

Hvad er samfundets definition af “at v√¶re transk√łnnet“?
Hvordan betragter samfundet transk√łnnede?
Har samfundet fordomme omkring transk√łnnede? Har vi specifikke stereotyper?
Hvis vi har fordomme, skyldes de så uvidenhed?
Hvad kan g√łre, at samfundet er mere √•bne overfor transk√łnnede?
Hvad kan g√łre, at samfundet ikke er √•bne overfor transk√łnnede?
Hvis en transk√łnnet er bange for at st√• ved sin identitet, skyldes det s√• samfundet?

Har transk√łnnede ret i, at de ikke l√¶ngere har kontrol over deres egen krop og deres egne beslutninger?
Har forholdene i Danmark indflydelse p√•, at antallet af transk√łnnede muligvis falder?
Hvor mange transk√łnnede v√¶lger at tage sagen i egen h√•nd og selv begynde p√• f.eks. hormonbehandling?
Hvorfor v√¶lger transk√łnnede at tage sagen i egen h√•nd og selv begynde p√• f.eks. hormonbehandling?
Hvilke betydninger har det, at transk√łnnede v√¶lger at tage sagen i egen h√•nd?

Hvordan har forholdene for transk√łnnede √¶ndret sig i l√łbet af de sidste par √•r?
Hvordan har samfundets syn p√• transk√łnnede √¶ndret sig i l√łbet af de sidste par √•r?
Har transk√łnnede indflydelse p√•, hvordan samfundet betragter dem?
Hvad har indflydelse p√• samfundets syn p√• transk√łnnede?
Hvad har st√łrst indflydelse p√• samfundets syn p√• transk√łnnede?
Har medierne og internettet indflydelse p√• samfundets syn p√• transk√łnnede?
Hvordan portr√¶tteres transk√łnnede og deres situation i medierne?
Har portr√¶tteringen af transk√łnnede p√• TV og i film indflydelse p√• samfundet?
Hvordan portr√¶tteres transk√łnnede p√• TV og i film?

Hvorfor kan “at v√¶re transk√łnnet” v√¶re et tabu?
Hvor meget ved unge og voksne egentligt om transk√łnnede?
Hvor l√¶rer samfundet om transk√łnnede?
Hvad g√łr samfundet for, at unge og voksne l√¶rer om “at v√¶re transk√łnnet“?
Indgår transseksualiteter i seksualundervisningen?

Vurderende sp√łrgsm√•l og handlesp√łrgsm√•l:
Hvordan kan vi blive bedre til at tolerere mennesker, der er anderledes end os selv?
Kan samfundet g√łre noget for, at tolerancen bliver bedre?
Kan staten nedsætte evt. priser, ventetider osv. for at fremme udvikling?
Kan organisationerne/klinikkerne hjælpe med at fremme udvikling?
Hvordan kan vi forhindre, at den positive udvikling for transk√łnnede i Danmark g√•r i st√•?
Hvad kan man g√łre for, at unge og voksne bliver mere informerede om transk√łnnede?

Produkt: Vanity Fair, en Prezi og en video
Målgruppe: Elever i 9. klasse

Kontakter:
Annamaria Giraldi
Institut for Klinisk Medicin
Region Hovedstadens Psykiatri, Blegdamsvej 9
2100 K√łbenhavn √ė
Tlf.: +45 38 64 71 50
E-mail.: annamaria.giraldi@regionh.dk

Tina Thranesen
Stifter af foreningen Trans-Danmark [1]
E-mail.: tina@transviden.dk

Linda Thor Pedersen
Politisk fremtrædende for LGBT
E-mail.: linda@lgbt.dk

Alice Sommerlund
Biologilærer på Brændkjærskolen

Udstyr: Computer
Kilder:
Godkendt:

Ugeplan Ugeplan

[Indhold] Dagbog
Vi startede forberedelser til projektopgaven ved at ville skrive om Christiania. Vi var begge interesserede i fristaden, og Laura havde aldrig v√¶ret der f√łr, s√• vi var overbeviste om, at det var det rigtige emne – efter en del overvejelser og efter at have kontaktet dem for at planl√¶gge en evt. tur til K√łbenhavn for at bes√łge dem, blev vi enige om, at der egentligt ikke var noget, der undrede os omkring Christiania. Vi kunne alts√• derfor ikke skrive en opgave om Christiania.

Vi kom efter nogle overvejelser derfor p√• emnet transk√łnnede. Laura havde snakket med sin faster, som havde skrevet om transvestitter for mange √•r siden i sin projektopgave, og vi blev inspirerede. Vi begyndte alts√• derfor at researche p√• emnet. I starten havde vi sv√¶rt ved at definere de mange begreber, og vi blev en del overv√¶ldede over hvor meget, vi egentligt kunne tage fat i og skrive en problemformulering omkring. Vi var allerede sikre p√•, at vi ville perspektivere de transk√łnnede ift. samfundet, men der var stadigt en masse muligheder, selvom vi havde indsk√¶rpet. Id√©er havde vi rigeligt af, og Laura kontaktede igen sin faster for hj√¶lp, og vi begyndte derfra at overveje selve problemstillingen.

I mellemtiden havde vi kontaktet diverse klinikker og personer som f.eks. Sexologisk Klinik. Vi n√•ede at kontakte en del uden rigtigt at f√• svar – nogle var dog ogs√• hurtige til at vende tilbage, og vi blev ved med at kontakte, mens vi langsomt blev ved med at indsk√¶rpe, hvad vi ville skrive om. Vi havde rigtig sv√¶rt ved at skrive en god problemstilling med nogle relevante sp√łrgsm√•l, og vi brugte ogs√• nogle eftermiddage p√• Kolding Bibliotek p√• at t√¶nke, mens vi fandt evt. brugbare materialer.

Mange af dagene blev umiddelbart brugt p√• at f√• overblik over de sp√łrgsm√•l, vi havde skrevet, og hvem der kunne give os svar p√• dem. Vi n√•ede at v√¶lge nogle af vores kontakter fra, og vi kontaktede ogs√• nogle nye som f.eks. LGBT. Vi fortsatte derefter med at f√• styr sp√łrgsm√•l og problemstilling. Vi havde stadigt en masse vinkler, der kunne blive skrevet om – men vi var t√¶t p√• at v√¶re, hvor vi ville v√¶re!

Fredag d. 29/1 var klassen p√• Kolding Bibliotek. Vi havde jo materiale i forvejen, men det lykkedes os dog alligevel at finde en bog, som vi m√•ske kunne bruge. Mandag d. 1/2 var vi i biografen for at se “The Danish Girl“. I l√łbet af resten af uge 5 fik vi for alvor taget kontakt til dem, vi skulle bruge til at f√• svar p√• sp√łrgsm√•l, og vi indsk√¶rpede endnu engang vores emne. Vi fik derudover skrevet den f√łrste e-mail til √©n af vores kontakter, Tina Thranesen, og vi fik lavet et sp√łrgeskema. Sp√łrgeskemaet blev lagt ud p√• Facebook, og efter et par timer havde vi allerede en del besvarelser, fordi det var blevet delt af bl.a. vores for√¶ldre.

Mandag d.8/2
I dag vil vi skrive personlig motivering og baggrundsviden for transk√łnnede – alts√• forskellen p√• de forskellige begreber. Vi vil derudover kontakte Linda Pedersen, som arbejder med LGBT, og ogs√• kontakte Annamaria Giraldi, som arbejder p√• Sexologisk Klinik. Derudover begynder Caroline at skrive om den f√łrste transk√łnnede, der blev opereret, Lili Elbe. Vi skal ogs√• have finpudset teori samt sp√łrgsm√•l.
Vi startede dagen ud med at f√• finpudset vores sp√łrgsm√•l, s√• de passede til de indsk√¶rpelser, som vi havde lavet ift. emnet. Vi skrev derudover en mail til Annamaria. Efter frikvarteret skrev vi personlig motivering, og Caroline gav sig til at se en video med Bubber, som handlede om transvestitter. Laura pr√łvede at f√• styr p√• hvilke sp√łrgsm√•l, der skulle stilles til Linda, og da videoen med Bubber var f√¶rdig, hjalp Caroline. Vi skrev derefter individuelt – Caroline om Lili Elbe, og Laura om k√łnsidentitet, hvilket vi begge fik f√¶rdiggjort i l√łbet af lidt tid. Laura finpudsede ogs√• dagbogen for forl√łbet inden projektugen. Vi gik efter skole i bageren og hjem til Laura som bev√¶gelse, og da vi kom derhjem, begyndte Laura at skrive om/kigge p√• svar p√• sp√łrgeskemaerne og Tina, mens Caroline begyndte at skrive om filmen “The Danish Girl“. Vi fik ikke ringet til Linda.
Tirsdag d.9/2
I dag skal vi have f√¶rdiggjort den personlige motivering. Vi skal ringe til Linda Pedersen og skrive nogle flere sp√łrgsm√•l til Tina Thranesen. Laura skal kigge og skrive videre omkring de generelle ting indeb√¶rende at v√¶re transk√łnnet i Danmark, mens Caroline skal l√¶se artikler om “The Danish Girl” og perspektivere videre. Vi skal muligvis ogs√• have analyseret sp√łrgeskemaet.
Vi startede dagen ud med at forts√¶tte med at skrive om de emner, som vi hver is√¶r begyndte p√• i g√•r eftermiddags. Laura skrev alts√• om udrednings- og observationsforl√łb, og Caroline skrev om “The Danish Girl“. Vi skrev derudover begge p√• vores personlige motivering, men vi fik ikke finpudset den. Derefter gik Laura i gang med analyse af sp√łrgeskemaet, men Caroline tog hurtigt over, da hun blev f√¶rdig med at skrive om “The Danish Girl“. Laura fortsatte derfor med at skrive om udrednings- og observationsforl√łb samt holdninger i Danmark, mens hun l√¶ste op p√•, hvad man egentligt skal igennem i en behandling. Vi ringede efter 2. frikvarter til Linda Pedersen og snakkede med hende i nogle minutter. Vi skrev derefter videre individuelt, og Laura pendlede lidt frem og tilbage mellem at skrive om udredningsforl√łbet og foreninger for transk√łnnede i Danmark. Vi fik derudover skrevet flere sp√łrgsm√•l til b√•de Annamaria og Tina. Efter skole gik Laura p√• biblioteket for at aflevere en film som bev√¶gelse, og da hun kom hjem, valgte hun at skrive videre om udredning- og observationsforl√łbet, og Caroline analyserede sp√łrgeskemaerne f√¶rdigt. Carolines motion var 1 times dans om aftenen. Vi fik ikke skrevet personlig motivering f√¶rdig.
Onsdag d. 10/2
I dag skal Laura have skrevet arket om udredning- og observationsforl√łbet f√¶rdig, og s√• skal hun ogs√• have f√¶rdiggjort st√łrstedelen af arket omkring foreninger for transk√łnnede i Danmark. Caroline kigger p√• nogle svar, som vi fik af Tina i g√•r og skriver dem ned.
Vi startede dagen ud med, at Laura fik skrevet siden om udredning- og observationsforl√łbet f√¶rdigt, og Caroline fortsatte med at analysere lidt af sp√łrgeskemaet, mens hun kiggede p√• svar fra Tina. Laura begyndte derefter p√• at skrive om foreninger for transk√łnnede i Danmark samt de generelle forhold og evt. lovgivninger, mens Caroline i stedet for sp√łrgeskemaet begyndte at designe en forside. Da hun k√łrte d√łd i det, besluttede hun sig for at lave en Prezi. Laura blev f√¶rdig med siden om foreninger og generelle forhold for transk√łnnede i Danmark, og Caroline begyndte p√• at lave en tidslinje over vigtige tidspunkter for transk√łnnede. Vi skrev derudover lidt flere sp√łrgsm√•l til Tina. Efter skole analyserede Laura p√• sp√łrgeskemaet, og hun forberedte p√• at skrive om indflydelserne p√• danskernes holdninger om transk√łnnede – hendes bev√¶gelse blev at g√• rundt i Kolding Storcenter. Caroline tog p√• arbejde, og d√©t blev hendes bev√¶gelse. Bag efter arbejde skrev hun videre p√• tidslinjen.
Torsdag d. 11/2
I dag skal Laura have skrevet siden om indflydelserne p√• danskernes holdninger om transk√łnnede, og hun skal have finpudset de andre sider, hun har skrevet. Caroline finpudser tidslinje, og skriver evt. et input til siden om foreninger for transk√łnnede i Danmark og til siden om indflydelserne p√• danskernes holdninger. Hvis vi har tid, begynder vi p√• en konklusion.
Vi startede dagen ud med begge at skrive p√• siden om indflydelserne p√• danskernes holdninger – Laura om det generelle og The Rocky Horror Picture Show, mens Caroline skrev om Caitlyn Jenner. Derefter begyndte Caroline p√• at lave diverse sm√• detaljer og en Prezi. Laura pr√łvede p√• at f√• styr p√• alle de sider, som vi havde skrevet, og hun addede lidt her og der. Vi pr√łvede at f√• styr p√•, hvad vi havde lavet, og hvad vi skulle n√• inden afleveringen i morgen. Efter skole lavede Laura bilag og kildefortegnelse. Hun l√¶ste ogs√• opgaven igennem for at se, hvor der manglede de sidste detaljer, og der, hvor der manglede detaljer, skrev hun lidt mere p√•. Hun skrev ogs√• kort p√• evalueringen, og hendes bev√¶gelse blev at cykle til og fra skole. Caroline gik ned i byen som bev√¶gelse, og hun arbejde p√• Prezien, da hun kom hjem.
Fredag d. 12/2
Vi skal have læst opgaven igennem igen, så vi kan få rettet de sidste detaljer og skrevet en konklusion. Vi skal derudover have sat opgaven sammen, få skrevet evaluering og en plan for fremlæggelsen.
Vi fik nået at lave alt, hvad vi skulle, og vi afleverede opgaven til tiden. Vi brugte en del af dagen på at sætte opgaven sammen og få rettet de sidste detaljer, men da den færdige opgave endeligt var skrevet, var/er vi også temmelig tilfredse. Bevægelse for os begge i dag blev at gå rundt på skolen.

[Indhold] Motivering
Vi har valgt at skrive om transk√łnnede, fordi vi blev inspireret af en samtale, som Laura havde med sin faster. Hun snakkede om, at hun i sin projektopgave for mange √•r siden skrev om transvestitter, og vi konstaterede med os selv, at vi egentligt ikke vidste en del om transk√łnnede – vi kunne knap nok forskellen p√• at v√¶re transk√łnnet og at v√¶re transvestit! Vi besluttede os alts√• derfor for at unders√łge, hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet med fokus p√• Danmark og det danske samfund. Vi synes, at emnet er sp√¶ndende, fordi der er en masse forskellige vinkler at kunne tage fat i emnet p√•, og derudover er emnet lige pt. super aktuelt! Inden for det sidste √•r, har vi for alvor stiftet bekendtskab med transk√łnnethed og er blevet gjort opm√¶rksomme p√• transk√łnnethed. I medierne og i TV har personer som Caitlyn Jenner fyldt meget, og det har gjort et indtryk p√• os.

Carolines motivering
Jeg har valgt at skrive om transk√łnnede, fordi jeg finder emnet interessant. Sidste √•r skrev jeg om homoseksualitet. Jeg g√•r meget ind for, at folk skal have lov til at v√¶re den, de er, og at der ikke burde v√¶re noget skamfuldt i at v√¶re anderledes. Derudover har transk√łnnede v√¶ret ekstremt meget oppe i medierne det seneste √•r, s√• der er nok at tage fat i. Jeg vil derudover ogs√• gerne vide mere om emnet. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan deres rettigheder er i det danske samfund, hvordan man foretager en k√łnsskifteoperation og generelt hvordan det danske samfund ser p√• dem.

Lauras motivering
Jeg har valgt at skrive om transk√łnnede, fordi jeg synes, at emnet virker sp√¶ndende. Jeg har egentligt altid v√¶ret fascineret af transk√łnnede og transvestitter, og den m√•de, som de lever p√•, fordi det virker til at v√¶re s√• glamour√łst – det g√¶lder selvf√łlgeligt kun p√• film, men alligevel! S√• derfor t√¶nkte jeg, at det kunne v√¶re interessant virkeligt at finde ud af, hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet i et samfund og s√• med fokus p√• Danmark.

Hvad vil vi perspektivere til i opgaven og hvorfor?
Vi vil finde ud af, hvordan det er at v√¶re transk√łnnet i Danmark – og det er fra forskellige vinkler! Vi vil unders√łge, hvad samfundet egentligt mener om transk√łnnede, og hvordan transk√łnnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har derfor valgt at sætte fokus på 3 vinkler

Vi har valgt at fokusere p√• udredning- og observationsforl√łbet, fordi der lige nu er en del uenighed om, hvorvidt forl√łbet er n√łdvendigt eller ej. I medierne skrives der umiddelbart kun negative ting om forl√łbet, og n√•r der sker en misforst√•else mellem dem, der er en del af forl√łbet, og dem, som forl√łbet p√•virker – s√• kan man sagtens sige, at transk√łnnede i den forbindelse hurtigt bliver til et tabu, fordi der er opst√•et et st√łrre problem. Vi s√¶tter med denne vinkel ogs√• fokus p√•, hvordan transk√łnnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har ogs√• valgt at fokusere p√• de generelle forhold, som transk√łnnede lever under i Danmark, fordi de spiller en stor rolle ift., om man kan tolke samfundets syn p√• transk√łnnede som et tabu – hvad g√łr de egentligt for danskernes forst√•else for transk√łnnede? Hvis forholdene er d√•rlige, kommer man hurtigt ligesom ved udredning- og observationsforl√łbet ind i en diskussion pr√¶get af negativitet. Vi vil derudover ogs√• unders√łge, hvilke lovgivninger og foreninger, der findes for transk√łnnede. Vi vil finde ud af, hvad foreningerne egentligt g√łr for samfundets forst√•else for transk√łnnedes situation i Danmark, og ogs√• hvilke forbedringer som danskerne evt. selv kunne g√łre, n√•r det kommer til at l√¶re om transk√łnnede.

Til slut har vi valgt at fokusere p√• danskernes holdninger til transk√łnnede for at f√• et generelt indtryk af, om de egentligt betragter transk√łnnede som et tabu, eller om man bare er blevet for god til at fremstille transk√łnnede som noget negativt – derudover er danskernes holdninger ogs√• relativt vigtige for at finde ud af, om samfundet betragter transk√łnnede som et tabu, fordi de kan defineres som samfundet i sig selv. Vi vil derudover ogs√• fokusere p√•, hvor danskerne har deres holdninger fra, og hvorfor indflydelserne er vigtige.

Vi vil opn√• alt den information ved at kontakte samtlige personer, der har en indflydelse for transk√łnnede i Danmark og ogs√• lave sp√łrgeskemaer. Vi vil alts√• udelukkende kigge p√• samfundets syn og de problemer, som transk√łnnede forbindes med i dag, samt hvad der har indflydelse p√• samfundets syn, og hvilken rolle diverse foreninger spiller og ogs√• g√• i dialog med transk√łnnede om deres oplevelse.

Vi synes, at emnet passer ind under “gr√¶nser”, fordi transk√łnnede netop ikke har v√¶ret s√• omtalt et emne indtil nu. Det har derfor ikke v√¶ret let for danskerne at f√• et ordentligt forhold til transk√łnnede, og n√•r man ikke har et forhold til noget eller ikke er vant til at snakke om det, s√• kan det let blive gr√¶nseoverskridende at skulle forholde sig til.

[Indhold] K√łnsidentitet
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to k√łn – man kan enten v√¶re mand eller kvinde! Vi er alts√• dermed vant til, at man skelner mellem de to k√łn, og at nogle tr√¶k er feminine, mens andre tr√¶k er maskuline. Man kan ikke v√¶re placeret i mellem de to k√łn. Man kalder denne overbevisning for socialt k√łn, fordi det er den forst√•else, som vi har af k√łn.
  • Det biologiske k√łn er d√©t k√łn, man bliver f√łdt som og er anatomisk/genetisk tildelt
  • Det oplevede k√łn er d√©t k√łn, man f√łler og identificerer sig selv som
  • Det udtrykte k√łn er d√©t k√łn, man √łnsker at blive opfattet som – dette opn√•s bl.a. ved p√•kl√¶dning, adf√¶rd osv.

Man kan alts√• sagtens v√¶re f√łdt som det ene k√łn og f√łle sig som det modsatte, s√• man beh√łver n√łdvendigvis ikke at f√łle sig presset af overbevisningen om det sociale k√łn. Man skal derimod n√¶rmere f√łlge den personlige opfattelse af k√łn. K√łnsidentitet er nemlig et personligt emne, der umiddelbart kun vedr√łrer den enkelte – og der findes en del definitioner p√•, hvad det vil sige at v√¶re mand, kvinde eller midt imellem.

Hvad vil det egentligt sige at være trans?
At være transperson kan betyde mange ting. Man kan ikke fuldt ud definere, hvad det indebærer, da det kan tolkes på forskellige måder af forskellige mennesker.

At v√¶re transperson er en betegnelse, der d√¶kker over en person, der √łnsker at blive opfattet eller defineret som det modsatte k√łn – d√©t k√łn, man f√łler sig som, stemmer alts√• ikke overens med d√©t k√łn, man blev f√łdt som.

Man kan v√¶lge at v√¶re transperson p√• forskellige niveauer. Nogle v√¶lger at sige, at de overhovedet ikke f√łler sig tilpas i d√©n krop, de blev tildelt ved f√łdslen, og de gennemg√•r derfor en k√łnsmodificerende behandling for at kunne f√łle sig tryg i sin egen krop. Andre v√¶lger blot at leve som det modsatte k√łn p√• nogle punkter, s√• de kun kl√¶der og identificerer sig som det modsatte k√łn, n√•r de har lyst. N√•r man v√¶lger kun at kl√¶de og identificere sig som det modsatte k√łn, √łnsker man n√łdvendigvis ikke en k√łnsskifteoperation. Man er tilfreds med d√©n krop, man har.

2 væsentlige betegnelser for transpersoner
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to k√łn – man kan enten v√¶re mand eller kvinde! Vi er alts√• dermed vant til, at man skelner mellem de to k√łn, og at nogle tr√¶k er feminine, mens andre tr√¶k er maskuline. Man kan ikke v√¶re placeret i mellem de to k√łn. Man kalder denne overbevisning for socialt k√łn, fordi det er den forst√•else, som vi har af k√łn.
  • Transk√łnnet er, n√•r man ikke f√łler sig tilpas i sin egen krop, og man v√¶lger derfor at gennemg√• et k√łnsskifte for at kunne opn√• det ultimative billede af, hvordan man ser sig selv
  • Transvestit er, n√•r man kan lide at f√łle og udtrykke sig som det modsatte k√łn i visse tilf√¶lde – man er alts√• derfor ikke n√łdvendigvis utilfreds med sin krop

[Indhold] Utilfredshed omkring behandlingen, som transk√łnnede f√•r i Danmark
I Danmark betragtes transk√łnnethed som en slags psykisk sygdom, og man skal alts√• derfor som patient igennem en l√¶ngere behandling, hvor klinikken Sexologisk Klinik er involveret – faktisk er Sexologisk Klinik den eneste klinik, som transk√łnnede kan blive henvist til, hvis de har et √łnske om k√łnsmodificerende behandling. N√•r der nu kun er √©n klinik at henvende sig til, bliver ventetiden p√• at kunne f√• lov til at komme i dialog og starte p√• den k√łnsmodificerende behandling med et udredning- og observationsforl√łb som f√łrste led derfor lang.

Ventetiden skyldes bl.a., at Sexologisk Klinik som sagt nu er den eneste klinik, som transk√łnnede kan henvende sig til. Siden 1. januar 2015 har Sundhedsstyrelsen bestemt, at man ikke l√¶ngere som transk√łnnet med et √łnske om k√łnsmodificerende behandling kan henvende sig til en privat l√¶geklinik – og hvis man s√• endeligt g√łr det, s√• kan l√¶geklinikken muligvis blive lukket ned.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at man skal gennemg√• et udredning- og observationsforl√łb, f√łr man kan f√• lov til at gennemg√• en hormonbehandling og evt. ogs√• komme i dialog med en plastikkirurg om den endelige del af at skifte k√łn. Sexologisk Klinik er blot d√©t sted, hvor den k√łnsmodificerende behandling gennemg√•s og diskuteres.

Hvad er et udredning- og observationsforl√łb?
For at man kan f√• lov til at gennemg√• et udrednings- og observationsforl√łb, skal man have konstateret diagnosen transseksualitet, som i Sundhedsstyrelsen diagnosefortegnelse beskrives:

“Diagnosen transseksualitet (F64.0) er i henhold til WHO‘s ICD-10 klassifikation en k√łnsidentitetsforstyrrelse, som er karakteriseret ved et √łnske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte k√łn, s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne anatomiske k√łnskarakteristika og et √łnske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling, for at √¶ndre disse i retning af det foretrukne k√łnVejledning om udredning og behandling af transk√łnnede

N√•r man √łnsker at f√• foretaget et k√łnsskifte og er over 18 √•r, har man som sagt mulighed for at gennemg√• et udredning- og observationsforl√łb. Hvis man er under 18 √•r, √¶ndres forl√łbet og kr√¶ver en del mere ekspertise. Udredning- og observationsforl√łbet for personer over 18 √•rs form√•l er at sikre, at patienten er fast besluttet p√• at skifte k√łn og ogs√• afg√łre, om patienten er psykisk stabil nok.

Vigtigheden i forl√łbet ligger alts√• dermed i, at man skal fors√łge at undg√• at foretage k√łnsmodificerende behandlinger p√• personer, der egentligt ikke √łnsker eller for den sags skyld har kvalifikationerne til at gennemg√• den h√•rde behandling. Man er n√łdt til at unders√łge, om personen er klar over de vedvarende konsekvenser, som en k√łnsmodificerende behandling har eller kan have.

De 3 hovedforl√łb inden for et udredning- og observationsforl√łb

I udredning- og observationsforl√łbet vil der bl.a. v√¶re speciall√¶ger uddannet i psykiatri, gyn√¶kologi, plastikkirurgi osv., som tilsammen danner et team, der skal hj√¶lpe og vurdere patienten – speciall√¶gerne har alts√• til job konstant at observere og se, om der sker en udvikling, og ud fra disse iagttagelser vil de finde en endelig konklusion i slutningen af forl√łbet.

Som patient skal man v√¶re informeret omkring, hvad udredning- og observationsforl√łbet vil indeb√¶re, inden forl√łbet starter, og man vil, hvis n√łdvendigt, ogs√• v√¶re i kontakt med en psykolog gennem hele forl√łbet.

Utilfredsheden uddybes
At ventetiden og det lange udredning- og observationsforl√łb f√•r mange negative kommentarer sker i forbindelse med, at antallet af synlige transk√łnnede stiger, betyder, at der naturligt opst√•r en fejde mellem Sexologisk Klinik samt Sundhedsministeriet og transk√łnnede.

Mange ser det som om, at den lange “indledning” til en k√łnsmodificerende behandling er lidt af et problem, og det er tydeligt overalt i medierne, at foreningerne for transk√łnnede i Danmark er utilfredse med udredningog observationsforl√łbet – de sammenligner med, hvordan transk√łnnede behandles i andre lande, og p√•st√•r, at Danmark er √©t af de d√•rligste lande i verden at v√¶re transk√łnnet i.

I en artikel, der blev skrevet af Trine Christensen fra Amnesty International og Lars Henriksen fra bestyrelsen i Copenhagen Pride, l√¶gges der enorm v√¶gt p√•, hvor stort et problem de synes, at udredning- og observationsforl√łbet egentligt er blevet, og hvorfor det er kr√¶nkende og et besv√¶rligt hump p√• vejen for mange transk√łnnede.

Aske, der selv er transk√łnnet, n√¶vner i samme artikel: “De snakker til √©n, som om man er syg i hovedet og har et problem, der skal l√łses. De snakker ikke ud fra et √łnske om at hj√¶lpe √©n til at komme videre i ens transition, men om hvordan de skal f√• dig til at lade v√¶re med at tro, at du er transk√łnnet

Denne udtalelse fra Aske er d√łmmende, og den kan let f√• Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen til at fremst√• som d√•rlige til at h√•ndtere transk√łnnede, som √łnsker en k√łnsmodificerende behandling.

Hvis man derimod tager en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, siger de: “Udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en √•ben, rummelig, v√¶rdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker”

N√•r man s√¶tter de to udtalelser op imod hinanden, bliver det tydeligt, at der er opst√•et en misforst√•else i, hvordan man hver is√¶r opfatter udredning- og observationsforl√łbet. Man snakker alts√• om en forskel p√• holdninger, der indeb√¶rer, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen blot pr√łver p√• at g√łre deres arbejde s√• godt som muligt ved at sikre, at der ikke foretages k√łnsmodificerende behandling p√• nogle, der egentligt ikke √łnsker at skifte k√łn i sidste ende – og arbejdet skal alts√• udf√łres med en forst√•else og medf√łlelse.

Men m√•den, som Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen g√łr deres arbejde p√•, er jo d√©t, som s√• mange er utilfredse med. N√•r de stiller s√• mange sp√łrgsm√•l for at sikre, at de ikke giver de forkerte lov til at f√• foretaget k√łnsmodificerende behandling, f√łler mange af patienterne sig kr√¶nket og udsat – og udtalelsen fra Aske n√¶vner endda, at den forst√•else, som der burde v√¶re, ogs√• mangler. Man mener alts√•, at der mangler ordentligt r√•dgivning og st√łtte.

Problemet ligger dermed i, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen er for p√•passelige med, hvem de giver lov til gennemg√• en k√łnsmodificerende behandling. Tina Thranesen, der selv er transk√łnnet, er enig. Hun mener, at udredning- og observationsforl√łbet er reguleret for meget ud fra en form for sikkerhed for, at der ikke skal v√¶re √©n eneste, der fortryder, at de har f√•et foretaget en k√łnsmodificerende behandling – hun mener, at man alts√• hellere vil sige nej til mange, der burde have tilladelsen, end at sige ja til √©n enkelt, som ikke burde.

“Konsekvensen er, at der er mange, som lider resten af deres liv p√• grund af, at andre bar besluttet, at de ikke m√• f√• deres √łnskede k√łnsskifteoperation. Jeg ser hellere og kan let leve med, at en enkelt eller nogle f√• fortryder en k√łnsskifteoperation, som de selv har √łnsket og bedt om”

Tina har dog ikke selv gennemg√•et en k√łnsmodificerende behandling.

Vi har snakket med Annamaria Giraldi, der i l√¶ngere tid har haft med Sexologisk Klinik at g√łre, og spurgt hende om, hvorfor hun tror, at der er s√• stor forskel p√• synet af udredning- og observationsforl√łbet. Hun siger:

“Jeg tror, at det er fordi, at det ogs√• opfattes som andet end en behandling – det opfattes mere som en menneskerettighed. Og mange af dem, der kommer til klinikken, ved jo godt, hvad de vil og f√łler. Og de er voksne mennesker. S√• kan det f√łles meget forkert at skulle sidde og tale om sit √łnske, n√•r nu man har taget beslutningen og v√¶ret gennem sin egen proces”

Lige netop d√©t er Linda Thor Pedersen, der selv er transk√łnnet, enig med Annamaria omkring. Vi har snakket med Linda i forbindelse med, at hun valgte at tage sagen i egen h√•nd – hun ville alts√• ikke vente p√•, at hun kunne f√• lov til at gennemg√• en fuld k√łnsmodificerende behandling, fordi hun skulle have bekr√¶ftelse fra speciall√¶ger f√łrst. Hun var fuldt afklaret med sig selv som et voksent menneske, og hun var sikker p√•, at d√©t her var, hvad hun ville, og derfor f√łlte hun sig latterliggjort i og med, at hun if√łlge Sundhedsstyrelsen var n√łdt til at diskutere sine beslutninger.

“Tidshorisonten var det, der gjorde, at jeg valgte at tage sagen i h√•nd. At f√• godkendt hormonbehandlingen – at det skulle tage 1 √•r, det er fuldst√¶ndig grotesk. Jeg er kommet s√• langt i livet og er s√• afklaret med, hvad jeg vil, at jeg ville ikke vente yderligere 3 √•r p√• d√©t”

Hun afklarer dog ogs√•, at der selvf√łlgeligt kan v√¶re situationer, hvor det er sv√¶rt at stille den n√łdvendige diagnose, fordi der kan v√¶re andre ting, der spiller ind – men det er alts√• ikke nok til, at dem, der er afklarede med sig selv, skal vente i s√• lang tid p√• at f√¶rdigg√łre udredning- og observationsforl√łbet. N√•r man er afklaret, s√• beh√łver man ikke mere en to samtaler med en speciall√¶ge. Hun mener, at det har en del omkostninger for dem, der v√¶lger at g√• igennem forl√łbet.

Linda var udm√¶rket klar over konsekvenserne ved selv at tage hormonbehandling, og hun vidste allerede en del om forl√łbet, som hun valgte fra – s√• valget var alts√• bevidst. Hun var til en samtale p√• Sexologisk Klinik, og hun gjorde opm√¶rksom p√•, at hun havde taget hormoner, og at hun agtede at forts√¶tte med at tage dem. Alligevel tog det lang tid for Sexologisk Klinik at forholde sig til, hvad der skulle ske med Linda.

“S√• der kan man sige, at her har de et tilf√¶lde, hvor de har at g√łre med patient, der tager hormonerne i forvejen – s√• det er ikke et sp√łrgsm√•l, om patienten skal have hormonerne eller ej, men det er et sp√łrgsm√•l, om det skal foreg√• som selvdefinering, eller om det skal foreg√• under kontrollerede forhold. D√©r burde de jo sige, at n√•r vi alligevel ikke kan g√łre noget ved det, s√• vil vi s√łrge for, at g√łre det s√• sikkert som muligt. Det ville v√¶re en mere rimelig betragtning”

Linda tror alts√• ikke p√•, at det g√łr s√• stor skade at tage sin egen hormonbehandling, og hun er ogs√• enig med Tina i hendes p√•stande omkring Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen, og hvordan de giver tilladelse til en k√łnsmodificerende behandling til alt for f√•. Hun siger, at hvis man nu alligevel fortryder, s√• ville det ikke have s√• stor betydning.

Hun mener faktisk, at det stadigt burde v√¶re en mulighed at kunne g√• til sin egen l√¶ge i stedet for en speciall√¶ge – “de kender dig jo trods alt bedst, og de ved, om der skulle v√¶re evt. forhindrende faresignaler”, som Linda forklarer det. Linda mener alts√•, at systemet fungerede en del bedre for nogle √•r siden.

Linda er langt fra den eneste, der v√¶lger at tage sagen i h√•nden, fordi de er utilfredse med form√•let med udredning- og observationsforl√łbet. Faktisk er der mange, der v√¶lger at tage til udlandet for at f√• gennemg√•et en k√łnsmodificerende behandling. I USA kan man f.eks. let f√• tilladelse til en k√łnsmodificerende behandling – s√• l√¶nge, der ikke er noget, der taler imod.

Til personer der, ligesom Linda, vælger selv at foretage hormonbehandlinger, har Annamaria dette at sige:

“Vi er selvf√łlgelig kede af, at nogle f√łler sig kr√¶nkede. Vi er i t√¶t dialog med brugerne om, hvordan det kan g√łres bedre. Samtidig skal man huske p√•, at der er en meget stor del af vores klienter, der ikke klager og ikke har lyst til at st√• frem som transk√łnnede, men bare lever deres gode liv. S√• det er ikke alle der f√łler sig kr√¶nkede”

Annamaria g√łr derudover opm√¶rksom p√•, hvordan man pr√łver at g√łre udredning- og observationsforl√łbet bedre ved at kommunikere med patienterne. Faktisk er de netop i dialog med patienterne omkring at g√łre forl√łbet mere individuelt, s√• de, der er klar kan komme forholdsvist hurtigt igennem, mens de, der har brug for mere vejledning, bruges mere tid p√•.

Tina bekræfter også Annamaria i disse udtalelser:

“I den kommende tid – ikke fra den ene dag til den anden – men inden for en overskuelig fremtid, vil forholdene blive forbedret. Der vil blive taget st√łrre hensyn til den enkeltes √łnske, og udredningen vil blive mere og mere tilpasset den enkeltes situation. Det vil g√łre, at nogle vil komme betydeligt hurtigere og lettere igennem udredningen, end tilf√¶ldet er i dag”

[Indhold] Hvordan er forholdene for transk√łnnede i Danmark?
I Danmark er transk√łnnede uden tvivl en minoritet – specielt, hvis man tager ift. homoseksuelle. Men transk√łnnede er blevet langt mere synlige nu, end de var for nogle √•r siden, og de g√łr alts√• derfor automatisk deres situation en del mere aktuel for danskerne. Mange v√¶lger at st√• frem og sige deres mening om bl.a. forholdene for transk√łnnede i Danmark. Man kan derfor sige, at der ikke n√łdvendigvis kommer flere transk√łnnede, men der er bare flere, der bliver synlige.

N√•r man nu sammenligner transk√łnnede med homoseksuelle, s√• kan man finde mange ligheder i deres udvikling. homoseksuelle har gennemg√•et en lang udvikling for at kunne v√¶re d√©r, hvor de er i dag, og de har skullet finde sig i meget – faktisk blev de af Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse betegnet som psykisk syg helt indtil 1981. Man kan alts√• derfor let sige, at transk√łnnede f√łlger i de homoseksuelles fodspor, og det er ogs√• h√•bet for mange, at transk√łnnede snart opn√•r samme status som homoseksuelle og m√łdes med samme m√¶ngde af accept.

Vi har igen snakket med Linda, som n√¶vnt tidligere, om forholdene for transk√łnnede i Danmark. Linda er nemlig, sammen med sin kollega David Zeranno, politisk fremtr√¶dende for transk√łnnede i LGBT. Hun mener, at forholdene helt klart er blevet en del bedre i l√łbet af de sidste √•r, selvom der stadigt er nogle udfordringer. Man kan takke de flere synlige transk√łnnede for den positive udvikling – synlighed fremmer forst√•else, som hun siger.

“N√•r man har h√łrt om os, s√• finder man hurtigt ud af, at vi er ligesom alle andre mennesker. Vi er ikke farlige. Man bliver jo let bange for noget, som man ikke ved noget om – derfor er synligheden udelukkende positiv”

Men den positive udvikling er stadigt i proces. I takt med at forholdene for transk√łnnede i Danmark bliver bedre, forbliver den sociale stilling i samfundet lav, og transk√łnnede er en udsat gruppe. Faktisk er halvdelen af transk√łnnede i Danmark arbejdsl√łse, og det skyldes bl.a., at mange transk√łnnede bruger en del af deres ressourcer p√• at f√• anerkendt deres k√łnsidentitet, hvilket kan v√¶re stressende og nedslidende – derfor har mange sv√¶rt ved at holde p√• et arbejde.

Sagen om Michelle Holst-Fischer
I 2012 blev en transk√łnnet kvinde ved navn Michelle Holst-Fischer ansat hos vikarbureauet Jysk Mandskabsservice. Hun var blevet sendt i arbejdspr√łvningen af kommunen, og p√• hendes f√łrste arbejdsdag fik hun som opgave at udf√łre lagerarbejde. Michelle synes egentligt, at dagen var g√•et helt fint, da hun pludseligt fik en besked fra sin arbejdsgiver om, at “hun skulle skrue ned for sin feminitet” – s√• det gjorde hun alts√•, men det havde √•benbart ingen indflydelse p√• arbejdsgiveren, da hun dagen efter blev ringet op for at blive fortalt, at de hos Jysk Mandskabsservice ikke √łnskede ansatte “ligesom hende”.

Michelle lagde sag an mod Jysk Mandskabsservice sammen med fagforeningen 3F og LGBT Danmark, og hun vandt – dog f√łrst i 2015 og med lidt hj√¶lp fra en ansat p√• √Örhus Jobcenter, der havde skrevet bevis ned p√•, hvordan Michelle udelukkende blev fyret grundet sit udseende.

Michelle blev alts√• udsat for alvorlig diskrimination, og sagen viser, hvordan arbejdsmarkedet kan v√¶re med til at forhindre transk√łnnede i at h√¶ve deres sociale stilling. Sagen er den f√łrste, hvor en transk√łnnet har vundet, og den er ogs√• et stort fremskridt for beskyttelsen af transk√łnnede i Danmark. I dommen st√•r nemlig beskrevet, at den forskelsbehandling, som Michelle er blevet udsat for, ville have haft samme betydning “uanset om sags√łgeren p√• dav√¶rende tidspunkt m√•tte betegnes som transseksuel eller transvestit” – i dette tilf√¶lde er Michelle sags√łgeren, og beskrivelsen fort√¶ller alts√• dermed, at man sagtens kan blive beskyttet af direktivet om diskrimination p√• baggrund af k√łn, selvom man ikke n√łdvendigvis har f√•et foretaget et k√łnsskifte. Michelle havde ikke f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation.

Lovgivning og rettigheder
I Danmark findes egentligt kun to lovgivninger, der vedr√łrer transk√łnnede – lovgivningen om juridisk k√łnsskifte, og lovgivningen om tilladelse til k√łnsskifteoperation.

Hvis man f√•r foretaget et juridisk k√łnsskifte, betyder det, at man f√•r et nyt CPR-nummer og dermed bliver registreret som det modsatte k√łn i samfundet. Loven blev vedtaget af Folketinget d. 11. juni 2014 og tr√•dte i bekr√¶ftelse d. 1. september 2014.

Tidligere skulle man b√•de have f√•et stillet diagnosen “transseksuel” og v√¶re blevet kastreret, for at man kunne f√• lov til at f√• et juridisk k√łnsskifte – dette blev dog betragtet som kr√¶nkende, og kravene er derfor ikke l√¶ngere g√¶ldende for tilladelse til et juridisk k√łnsskifte. Hvis man i dag √łnsker et juridisk k√łnsskifte, skal man sende en ans√łgning med begrundelse. Man skal derefter vente i ca. 6 s√•kaldte “reflekterende” m√•neder, hvorefter man derefter igen skal bekr√¶fte, at man stadigt √łnsker et juridisk k√łnsskifte.

Hvis man skal have foretaget et k√łnsskifte og alts√• gennemg√• en k√łnsmodificerende behandling, skal man have tilladelse f√łrst – hvilket ogs√• blev n√¶vnt i forbindelse med beskrivelsen af udredning- og observationsforl√łbet. Man kan alts√• ikke bare gennemg√• en k√łnsmodificerende behandling uden tilladelse.

I supplering til diskussionen om udredning- og observationsforl√łbet samt loven om juridisk k√łnsskifte, er de ogs√• vigtige led i forbedring af de rettigheder, som transk√łnnede har i Danmark. LGBT har lavet en oversigt over, hvad de mener, at transk√łnnede har af problemer, og hvad der evt. kan g√łres for at forbedre b√•de de forhold, som er under udvikling, og de forhold, der endnu ikke er t√¶nkt over. Oversigten hedder “Retten til at v√¶re den, du er! – Transpolitik". LGBT n√¶vner bl.a. ud over de forhindringer, de oplever i forbindelse udredning- og observationsforl√łbet, at man burde g√łre mere for at l√¶re danskere om transk√łnnede.

Foreninger for transk√łnnede i Danmark
Vi har i Danmark flere foreninger, der gerne vil sikre transk√łnnede en god fremtid ved at indg√• i bl.a. politik, og deres form√•l er derfor at forbedre de forhold og de rettigheder, som transk√łnnede i Danmark har i dag. Indsatsen fra foreningerne indeb√¶rer derudover ogs√•, at de vil fors√łge at l√¶re s√• godt fra sig som muligt, s√• danskerne kan f√• en bredere viden om transk√łnnede.

Foreningen, der i dag er st√łrst, hedder LGBT Danmark. LGBT blev oprettet i 1948. Ved LGBT g√•r man ind for, at alle skal accepteres, som de er – og det er egentligt en forening for b√•de homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnede. LGBT vil v√¶re med til at g√łre en forskel, og deres form√•l er at opn√• ligestilling for alle former for seksualitet p√• bl.a. arbejdsmarkedet og i den sociale del af samfundet.

Udover at v√¶re politisk fremtr√¶dende, har LGBT ogs√• r√•dgivning for b√•de unge og voksne. LGBT vil gerne v√¶re et forbillede og et sted, man kan komme til, hvis man mangler vejledning eller bare at m√łde andre, der minder om √©n selv – LGBT har derfor flere grupper, som man som transk√łnnet kan melde sig ind i.

Vi har spurgt Linda, der som sagt er politisk fremtr√¶dende for transk√łnnede i LGBT, om, hvad foreningen g√łr for, at samfundet kan f√• en bedre forst√•else for transk√łnnede. Hun siger:

“Vi fort√¶ller om det. Vi snakker med politikere – og hver gang, der kommer nogle lovforslag, s√• gennemg√•r vi dem for at se, om der kan komme noget, der er transrelateret ind i lovgivningen. F.eks. ved beskyttelseslovene om, at man ikke m√• diskriminere pga. k√łn, race eller etnicitet. Der er vi ikke n√¶vnt”

Linda forts√¶tter med at forklare, at det derfor hurtigt bliver lettere at diskriminere transk√łnnede – fordi de ikke specifikt bliver n√¶vnt i lovforslagene. Ved LGBT g√łr de derfor alt, hvad de kan, for at g√łre opm√¶rksomme p√•, hvor lidt transk√łnnede bliver n√¶vnt, og at der burde g√łres mere for transk√łnnede i Danmark.

Copenhagen Pride er ogs√• n√¶vnev√¶rdig, n√•r det kommer til at k√¶mpe for transk√łnnedes rettigheder. Copenhagen Pride er en festival med fokus p√• LGBT, som hvert √•r bliver afholdt i august. Festivallen varer egentligt en uge – men den er nok mest kendt for deres farverige parade, der foreg√•r om l√łrdagen. Paraden l√łber fra Frederiksberg R√•dhus til K√łbenhavn R√•dhusplads. Man er altid velkommen ved Copenhagen Pride, og det er uanset seksualitet, men festivallen er udelukkende oprettet for at fejre homoseksuelle, biseksuelle og transeksuelle.

Hvad kan man i hverdagen g√łre for, at danskere l√¶rer mere om transk√łnnede?
Man kunne evt. indf√łre k√łnsidentitet – eller generelt forskellige seksualiteter – ind i seksualundervisningen i folkeskolen. Man l√¶rer dermed om transeksuelle fra “barnsben”, og det bliver automatisk et mere vant emne og derfor mindre af et tabu. Tit er uvidenhed lig med fordomme, og det bliver derfor lettere for danskere at d√łmme transeksuelle, hvis de ikke har nok viden omkring transeksuelle.

Vi har snakket med Alice Sommerlund, der er biologil√¶rer p√• Br√¶ndkj√¶rskolen, og dr√łftet id√©en med hende. Hun mener, at det ville v√¶re godt for den generelle viden, men der ville ogs√• opst√• diverse problemer i undervisningen for l√¶reren – hun/han skal nemlig forholde sig neutralt, og hvis l√¶reren nu f.eks. er imod transseksualitet, ville det blive vanskeligt at fort√¶lle om, uden at man kom til at give indflydelse p√• elevernes holdninger.

“Hvis man skal undervise i det, skal man pr√¶sentere stoffet og forblive neutral. Man m√• ikke opfordre til noget – men heller ikke d√łmme det, og derfor kan det blive sv√¶rt at undervise i det, hvis man er imod det”

Danskernes holdninger og generelle syn p√• transk√łnnede
Vi lagde et sp√łrgeskema med 10 sp√łrgsm√•l ud p√• Facebook for folk at svare p√•, hvor vi generelt spurgte, hvad deres holdning til transk√łnnede og hvilke forhold, de tror, at transk√łnnede har i Danmark – de konklusioner, der bliver fremsagt her, kommer fra sp√łrgeskemaet. Aldersgruppen omhandler umiddelbart voksne i alderen 3050 √•r. Svarene er derudover baseret ud fra 100 deltagende.

Hvis man sp√łrger en dansker, hvad en transk√łnnet er, f√•r man varierede svar. Alle har ikke den samme specifikke definition, men alligevel g√•r det igen, at man ved, at en transk√łnnet er en person, der ikke f√łler sig som sit f√łdte k√łn – og s√• er der jo forskellige m√•der at formulere d√©t p√•.

“Et menneske der er f√łdt med et andet k√łn, end det vedkommende f√łler de er – dern√¶st har skiftet k√łn” – Anonym fra sp√łrgeskema

“En person, der ikke er f√łdt i den rigtige krop – alts√• en der m√•ske er f√łdt som pige, men som hellere vil v√¶re en dreng” – Anonym fra sp√łrgeskema

Tina, der som n√¶vnt tidligere selv er transk√łnnet, og ogs√• den transk√łnnede Linda definerer nogenlunde k√łnsidentiteten p√• samme m√•de. Definitionen af at v√¶re transk√łnnet kan som sagt v√¶re meget forskellig, og den kommer ogs√• an p√•, hvor meget viden, man har – men n√•r man som transk√łnnet har den samme definition som en “almindelig” dansker, er det positivt. Det viser, at der ikke er misforst√•elser, og dermed opst√•r de problemer, som transk√łnnede har i Danmark, ikke allerede her som en form for diskrimination.

Vi spurgte derfor ogs√• ind til, hvor meget, man vidste om transk√łnnede. Svarene derfra viser, at st√łrstedelen med sikkerhed ville kunne fort√¶lle lidt omkring transk√łnnede, men ikke n√łdvendigvis ville v√¶re i stand til at svare p√• lettere komplicerede sp√łrgsm√•l. 51% og alts√• ca. halvdelen af deltagerne havde valgt svarmuligheden, “Ok – jeg ved da, hvad det er!”

Hvor meget ved du om transk√łnnede?
Hvor meget ved du om transk√łnnede?
Viden fandt vi ud af, at de fleste af deltagerne har fra TV og film. Hvis de ikke havde viden derfra, ville svaret enten v√¶re fra internettet eller skolen, arbejdet osv. Vi havde valgt at have en svarmulighed, hvor man kunne skrive, hvor man havde f√•et sin viden fra, hvis den ikke h√łrte under de tre andre, og st√łrstedelen af deltagerne valgte netop d√©n, hvorefter de s√• i kommentarfeltet skrev “TV”!

Tilsvarende havde vi faktisk ogs√• spurgt deltagerne, om de havde set programmer om transk√łnnede, og hvis de havde, om programmerne s√• havde haft indflydelse p√• deres holdning. Fordelingen blandt deltagerne var n√¶sten 50/50 – lidt flere havde set programmer end dem, der ikke havde. I tilf√¶lde af, at de s√• havde set et program, mener st√łrstedelen dog, at programmerne ikke har givet indflydelse p√• deres holdning. Hvis programmerne havde haft indflydelse, svarede de fleste, at det havde v√¶ret positiv indflydelse.

Alt i alt har st√łrstedelen af deltagerne faktisk en relativt positiv holdning til transk√łnnede – 75% og alts√• dermed langt de fleste v√¶lger svarmuligheden “Det er helt fint – det er jo deres valg!”, og svaret kan let tolkes som forholdsvist neutralt. Vi mener dog, at mange af holdningerne ville v√¶re mere positive end negative.

Hvad er dit forhold til transk√łnnede?
Hvad er dit forhold til transk√łnnede?
I supplering til deltagernes holdninger, spurgte vi, hvordan de troede, at de ville reagere, hvis √©n af deres bekendte sprang ud som transk√łnnet – og 57% og dermed st√łrstedelen ville reagere passivt, mens 41% ville reagere positivt. Vi bruger alts√• dermed ogs√• dette sp√łrgsm√•l til at bakke op omkring, hvorfor det tidligere sp√łrgsm√•l skal tolkes som positivt.

Linda, der som n√¶vnt tidligere selv er transk√łnnet, mener ogs√•, at danskerne i dag har et positivt syn p√• transk√łnnede. I l√łbet af de sidste par √•r, er der sket en udvikling, og d√©n udvikling er uden tvivl fremskridt.

“Synet p√• transk√łnnede er generelt positivt – vi oplever st√łrre im√łdekommenhed!”

Vi mener dog, at hvis √©n af bekendte nu havde v√¶ret en k√¶reste eller et t√¶t familieforhold, s√• relationen alts√• dermed kom p√• personligt hold, s√• ville reaktionerne ikke v√¶re liges√• √•bne. Mange ville sikkert stadigt v√¶re positive omkring K√łnsidentiteten, men det ville tage lidt mere tid for dem at kapere, og derfor ville st√łrstedelen af de positive reaktioner nok blive mere passive – det kan jo v√¶re sv√¶rt at acceptere, og det er naturligt at reagere negativt p√• s√• stor og forandrende en nyhed, som man m√•ske ikke havde set komme.

Hvis man derimod sp√łrger en dansker, om transk√łnnede har det let eller sv√¶rt i Danmark, er de alle enige i, at transk√łnnede har det sv√¶rt. Mange mener, at det b√•de skyldes bl.a. lovgivninger, men ogs√• at det er en sv√¶r psykisk kamp – der er mange, der siger, at det m√• v√¶re sv√¶rt at v√¶re fanget i den forkerte krop. Mange var ogs√• overbeviste om, at selvom det m√• v√¶re sv√¶rt at v√¶re transk√łnnet i Danmark, s√• var vi helt klart forbilleder og et af de nemmere lande at v√¶re transk√łnnet i.

“De har det sv√¶rt – b√•de med sig selv og med fordommene” – Anonym fra sp√łrgeskema

“Jeg tror, det er ekstremt sv√¶rt i vores land at v√¶re anderledes. Is√¶r hvis man bor uden for Kbh” – Anonym fra sp√łrgeskema

Vi sluttede af med at sp√łrge om forslag til, hvordan man kunne g√łre forholdene for transk√łnnede bedre. St√łrstedelen af deltagerne er enige i, at forholdene ville v√¶re en del bedre, hvis vi var mere √•bne og rummelige overfor transk√łnnede. Vi skulle v√¶re mere accepterende – derudover ville det g√łre situationen lettere at forholde sig til, hvis man gav mere viden fra sig om transk√łnnede.

Tina Thranesen giver deltagerne i sp√łrgeskemaet ret. Hun siger:

“Dem, vi spurgte, foresl√•r √•benhed og accept. Man skulle give mere viden til borgerne, og evt. indf√łre k√łnsidentitet som en del af skolens seksualundervisning. Alt i alt ville det jo betyde mere information til borgerne. Tit betyder had uvidenhed”

[Indhold] Indflydelser på danskernes holdninger
I dag har diverse medier stor indflydelse p√• d√©t f√łrsteh√•ndsindtryk, som danskerne f√•r af transk√łnnede. Overalt ses transk√łnnede, der g√łr sig synlige for at tale for deres sag og give andre st√łrre forst√•else for, hvad de skal g√• igennem for at kunne f√• lov til at blive d√©n, de dr√łmmer om at v√¶re – og det g√¶lder b√•de inden for modeverdenen, p√• internettet, i film og p√• TV.

Medierne tegner dog ogs√• ofte et negativt billede af transk√łnnede, fordi de transk√łnnede netop g√łr opm√¶rksomme p√• deres problemer – og problemer bliver aldrig forbundet med noget positivt! Hvis man f.eks. tager alle de artikler og debatindl√¶g, der i dag bliver skrevet om udredning- og observationsforl√łbet, skal man v√¶re heldig, hvis man finder √©n, der v√¶rds√¶tter det.

Film og TV’s indflydelser p√• danskernes holdninger
Vi fandt fra vores sp√łrgeskema ud af, at de fleste danskere har deres viden om transk√łnnede fra netop TV, og derfor er det vigtigt, at transk√łnnede bliver portr√¶tteret ordentligt og respektfuldt – de fleste af de programmer, der bliver lavet i dag, har ogs√• transk√łnnede i hovedrollen, og de handler umiddelbart om at f√łlge dem i deres hverdag.

Transk√łnnede er derfor inden for de sidste par √•r blevet et aktuelt emne at diskutere, og n√•r st√łrstedelen af deltagerne fra sp√łrgeskemaet p√•st√•r, at de har deres viden fra TV, beviser det jo ogs√•, at medierne g√łr en del for at g√łre transk√łnnede almindeligt at tale om. Ingen tvivl om, at man gerne vil v√¶k fra, at transk√łnnede skal v√¶re et tabu.

Tina Thranesen, som vi tidligere har snakket med, spurgte vi også ind til, hvorfor hun tror, at film og TV har så stor indflydelse på danskernes holdning. Hun siger:
“Film – b√•de i fjernsynet og i biografen – ses af mange mennesker. N√•r en film – p√• fjernsynet eller i biografen – f√•r stor medieomtale, s√• er der mange, som ser den. Og selv om alle inderst inde ved, at det sj√¶ldent om nogensinde er den fulde sandhed, som skildres, s√• efterlader en film indtryk. Det vil sige, at film alt andet lige er med til at rykke danskernes holdninger”

Vi fandt dog ogs√• fra vores sp√łrgeskema ud af, at danskerne ikke n√łdvendigvis mener, at de programmer, som de ser, har haft indflydelse p√• deres holdning – men man kan jo tolke p√•, at hvis deres viden kommer derfra, er det jo stadigt vigtigt, hvilket f√łrsteh√•ndsindtryk, som det g√łr. Holdningen kommer s√• sandsynligvis an p√•, hvilket program, man har set, og portr√¶tteringen af transk√łnnede spiller derfor en stor rolle i, hvordan samfundet betragter transk√łnnede.

Faktisk er transk√łnnede blevet portr√¶tteret p√• mange m√•der i l√łbet af de sidste mange √•r – der er blevet lavet en del flere film og mere TV, end man regner med. Vi ved det bare ikke, fordi emnet som sagt ikke har v√¶ret aktuelt f√łr nu. Hvis man i dag n√¶vner f.eks. Caitlyn Jenner, ved de fleste med sandsynlighed, hvem hun er i den ene eller anden sammenh√¶ng.

2 eksempler p√•, hvordan transk√łnnede er blevet portr√¶tteret p√• film og i TV igennem tiden
  • The Rocky Horror Picture Show
  • I am Cait

The Rocky Horror Picture Show
The Rocky Horror Picture Show var originalt en teatermusical, der i 1975 blev filmatiseret som en parodi af samtlige sciencefiction- og horrorfilm. Filmen omhandler et uskyldigt par, der sidder fast p√• en vej en nat grundet et fladt d√¶k, og de m√• s√łge ly og en telefon ved den n√¶rmeste bygning, som tilf√¶ldigvis er et slot. P√• slottet m√łder de s√• en gruppe af m√¶rkv√¶rdige mennesker, der er ansat af den videnskabsmand Frank-N-Furter, som er i gang med at skabe det perfekte menneske. Frank-N-Furter er transvestit, og vi f√łlger karaktererne gennem filmen ved hj√¶lp af sang og godt skuespil. Filmen er nu blevet til et kulthit.

M√•den, som Frank-N-Furter bliver portr√¶tteret p√•, er bygget p√• stereotyper. Han er feminin, og han er ikke bange for at st√• ved sin identitet. Han er n√¶rmest intimiderende – men han er samtidigt ogs√• s√• tryg og sikker p√• sig selv, at hans personlighed skinner igennem. Han var nok lidt af en overv√¶ldende karakter for mange, der s√• filmen, da den udkom i 1975, og der er ogs√• gjort en del for, at han ikke var en karakter, som man ville misse eller glemme forel√łbigt. Han g√łr dermed folk mere opm√¶rksomme p√• transk√łnnede, hvilket jo ikke er en negativ ting, og han viser derudover ogs√•, hvor langt man er kommet i portr√¶tteringen af transk√łnnede p√• TV og i film.

I am Cait
William Bruce Jenner, bedre kendt som Bruce Jenner, er en tidligere amerikansk atlet. Mange kender ham nok bedst for “Keeping up with the Kardashians”. I 1991 giftede han sig med Kris Kardashian, og de fik efterf√łlgende 2 d√łtre, Kylie og Kendall. I 2015 sprang Bruce ud som kvinde, og kort efter annoncerede han i modebladet Vanity Fair, at han nu gik under navnet Caitlyn Jenner. Dokumentarserien ‘I am Cait’ omhandler Caitlyn Jenner og hendes m√łde med verdenen. I serien pr√łver hun at hj√¶lpe andre samtidig med, at hun pr√łver at finde sig selv. Der er 8 episoder i f√łrste s√¶son – og s√• er der i √łvrigt en anden s√¶son p√• vej!

Serien viser et godt billede over hvilke udfordringer, en transk√łnnet skal igennem- men det er dog ikke Caitlyn, der oplever disse udfordringer. Hun er nemlig s√• heldig at have en ekstremt st√łttende familie. I serien deltager Caitlyn dog bl.a. i en st√łttegruppe for transk√łnnede, der mere realistisk viser, hvordan det er at v√¶re transk√łnnet i dag. Ikke alle fra st√łttegruppen har haft s√• meget medgang, som Caitlyn har, og det har ogs√• en del med Caitlyns status at g√łre. N√•r nu Caitlyn er kendt, har hun sandsynligvis haft mere medgang end de fleste, fordi resten af verdenen n√¶rmest hyldede hende for hendes √¶rlighed. Bestemt ikke alle oplever det samme, og serien viser netop begge sider, n√•r Caitlyn f.eks. bes√łger en st√łttegruppe.

Udvikling i portr√¶tteringen af transk√łnnede p√• film og i TV
Portr√¶tteringen af transk√łnnede p√• film og i TV har udviklet sig meget igennem √•rene. Om udviklingen mener Tina, at den er blevet bedre – men den er ogs√• i konstant udvikling. Hun n√¶vner at i takt med, at man f√•r en st√łrre forst√•else for transk√łnnede, stiger forventningerne og kravene til portr√¶tteringen. N√•r man ser de √¶ldre film om transk√łnnede, er det ofte for at f√• et indblik i hvilken udvikling, der er sket, inden for forst√•elsen for transk√łnnede.

“For √•r tilbage var det ikke muligt at lave en fjernsynsudsendelse om transforhold uden, at den med dj√¶velens vold og magt skulle fokusere p√• den transk√łnnedes seksualitet. Seri√łsiteten og forst√•elsen for de transk√łnnede i fjernsynsudsendelser er i dag v√¶sentlig forbedret”

Internettets indflydelse på danskernes holdninger
I dag bliver der som sagt skrevet en del artikler og diverse debatindl√¶g om transk√łnnede. Hvis man ser p√• dem som indflydelse p√• danskernes holdning, kan de b√•de betyde, at danskerne ret hurtigt f√•r dannet et billede af, at det ikke er let at v√¶re transk√łnnet i Danmark, og dermed g√łre flere interesserede i at hj√¶lpe – men de kunne derimod ogs√• smitte af p√• danskerne med alt den negativitet, som de ofte er pr√¶gede af.

Vi spurgte Tina, som n√¶vnt tidligere selv er transk√łnnet, om hun troede, at internettet og medierne havde stor indflydelse p√• danskernes holdninger – og hvis ja, hvorfor? Tina er ret overbevist. Hun er sikker p√•, at begge dele har en stor indflydelse p√• danskernes holdninger. Hun mener, at medierne og internettet samlet set er den v√¶sentligste informationskilde til viden, og at de derfor er perfekte til at s√łge information for dem, der netop mangler viden. N√•r man som f.eks. journalist skal skrive en artikel om transk√łnnede, er man n√łdsaget til at fremskaffe de korrekte oplysninger, og man bliver derfor v√¶re p√•passeligt med, hvad man skriver, og s√• er artiklen automatisk blevet mere p√•lidelig for de danskere, der s√łger viden.

Hun skriver en liste af begrundelser for, hvorfor medierne og internettet har pålidelig indflydelse
  • Internettet og medierne er i en vis udstr√¶kning smeltet sammen, idet medierne bruger internettet til at bringe deres budskaber!
  • Internettet giver danskerne hurtig og let adgang til informationer, n√•r og hvor de √łnsker informationen!
  • Internettet giver foreninger, organisationer og enkeltpersoner let mulighed for at publicere deres budskaber og orientere om de forhold, som de st√•r for!
  • Internettet giver interesserede let adgang til at stille sp√łrgsm√•l og f√• svar fra kompetente personer – og desv√¶rre ogs√• fra inkompetente, men dermed stilles der ogs√• krav til brugerne af internettet om at v√¶re kritiske til de informationer, de modtager og alts√• lave kildekritik

[Indhold] The Danish Girl
Den danske pige” er en film fra 2015, der er filmatiseret ud fra bogen af samme navn, og netop omhandler Einar Wegeners transformation til Lili Elbe. Man kom egentligt allerede p√• id√©en til filmen i 2004, men det var som sagt f√łrst i 2015, at den udkom. I l√łbet af √•rene er der mange velkendte skuespiller, som har v√¶ret interesseret i hovedrollerne i filmen, og specielt mange har villet bringe Gerda Wegener til live – deriblandt Charlize Theron, Gwyneth Paltrow og Uma Thurman.

I 2010 blev det offentliggjort, at filmen ville blive lavet. Den svenske instrukt√łr Lasse Hallstr√∂m havde sat sig for, at han ville give filmen et fors√łg. I hovedrollerne var Nicole Kidman som Einar Wegener/Lili Elbe og Rachel Weisz som Gerda Wegener. Indspilningerne skulle starte i juni 2011 i Tyskland, men inden filmen overhovedet n√•ede at f√• skudt √©n scene, blev det i maj offentliggjort, at b√•de instrukt√łren Lasse Hallstr√∂m og hovedrollerne havde forladt projektet.

D. 28 april 2014 var filmen dog allerede p√• trapperne igen, og denne gang ville instrukt√łren Tom Hooper pr√łve kr√¶fter med historien. Han havde castet den engelske Eddie Redmayne i rollen som Einar Wegener/Lili Elbe, og den svenske Alicia Vikander fik rollen som Gerda Wegener.

Referat af filmen
Filmen omhandler maleren Einar Wegener, b√•de f√łr og efter han stifter bekendtskab med sin indre kvinde. Filmen starter i midt 20’erne i K√łbenhavn, og Gerda beder Einar om at st√• model for hende i en kjole, fordi hun skal f√¶rdigg√łre et kvindeligt portr√¶t – derefter laver de sjov med at kl√¶de Einar ud som en dame og tage med til en fest, som en af deres venner holder. De fort√¶ller alle, at det er Einars kusine Lili fra Jylland, som Gerda har med til festen. Under festen er der en mandlig g√¶st ved navn Henrik, der l√¶gger an p√• Lili. Lili ender s√• med at kysse Henrik. Gerda ser det, og hun bliver frustreret af sin forvirring. Einar begynder derefter at tvivle p√• hans egen k√łnsidentitet.

Einar kl√¶der sig i smug ud som Lili, mens Gerda fastholder at male portr√¶tter af ham i sin kvindelige rolle. Parret finder hurtigt ud af, at K√łbenhavn er for lille for b√•de Einar og Lili, og de flytter derfor til Paris, hvor Gerda udstiller sine portr√¶tter af Lili, og Einar kan udleve Lili i offentligheden. Men at kl√¶de sig ud som Lili er ikke nok for Einar. Han f√łler sig fanget i den forkerte krop, og parret kontakter adskillige l√¶ger til ingen nytte. Mange af dem vil indl√¶gge ham, fordi de mener, at han er psykisk syg. I sidste ende finder de den tyske l√¶ge Kurt Warnekros. Han har f√łr m√łdt m√¶nd i samme situation som Einar. Kurt tilbyder en operation til Einar, men den er livsfarlig, da den ikke er blevet udf√łrt f√łr. Einar takker dog alligevel ja til operationerne, selvom han kender konsekvenserne, fordi han s√• inderligt √łnsker at blive til en kvinde. Gerda er urolig for ham, men hun v√¶lger dog at st√łtte ham – han har brug for hende.

Parret drager til Dresden i Tyskland for at f√• foretaget operationerne. Den f√łrste operation, hvor man fjerner de mandlige k√łnsdele, g√•r godt, og Lili skal hvile sig. N√•r hun s√• er frisk igen, vil man forts√¶tte. Lili er desv√¶rre for ivrig efter at blive til en rigtig kvinde, s√• da hun g√•r i gang med de sidste operationer, giver hendes krop op, og hun d√łr af udmattelse. I mellemtiden har Lili v√¶ret i K√łbenhavn og er blevet t√¶tte venner med den homoseksuelle Henrik.

Filmen ender i Einars/Lilis f√łdeby, Vejle. Gerda og Einars barndomsven Hans st√•r og betragter et landskab i Vejle, som Einar tidligere har malet igen og igen og var kendt for. Gerda b√¶rer et t√łrkl√¶de om halsen, som hun har f√•et af Lili tidligere, og vinden tager pludseligt t√łrkl√¶det, s√• flyver afsted med Einars/Lilis √•nd.

Kritik af filmen
Filmen har dog, til trods for de smukke billeder, f√•et en del kritik, da instrukt√łren undlod en del vigtige detaljer – den g√•r alts√• meget hurtigt ift., hvad Einar/Lili egentligt skulle igennem. Man har alts√• valgt af udlade nogle af de detaljer, der netop kunne have v√¶ret med til at g√łre portr√¶tteringen af Einar/Lili mere respektfuld i manges √łjne. Historien bliver fortalt ud fra en s√•kaldt “p√¶n vinkel”. Filmen er blevet til en r√łrende k√¶rlighedshistorie, hvor Gerda f√łlger Einar/Lili igennem tykt og tyndt. Men Gerda var ikke med til de sidste operationer.

Nogle af de vigtigste detaljer, der bliver udeladt, er bl.a. tiden, som processen str√¶kker sig over. I virkeligheden str√¶kker processen fra han finder ud af, at han vil v√¶re en kvinde, til at han f√•r den sidste k√łnsoperation, sig p√• omkring 25 √•r. I filmen f√•r de det til at virke, som om det kun tager et par √•r. Man f√•r derudover ikke noget at vide om Gerdas seksualitet. Hun har en ret stor rolle i filmen, s√• det er ikke s√• forst√•eligt, hvorfor instrukt√łren har undladt dette. Nogle af scenerne, som skulle forestille sig at v√¶re filmet ved Vejlefjord i Danmark, er ogs√• forkerte. Man har valgt at filme ved et landskab i Norge. Hvis man er fra et andet land, vil man h√łjest sandsynligt ikke l√¶gge m√¶rke til det – det er nok fordi, at vi er fra Danmark, og vi kender landskabet.

I virkeligheden var Lili faktisk slet ikke den f√łrste, der fik en k√łnsskifteoperation. Hun var m√•ske nummer 10 eller nummer 15. Hendes historie er bare blevet s√• kendt, fordi den har v√¶ret s√• dramatisk, og fordi hun simpelthen ender med at d√ł. Derudover blev der ogs√• udgivet en roman af samme navn i √•r 2000 af forfatteren David Heberhoff, og derfor har mange haft muligheden for at kunne l√¶se og l√¶re om Einars/Lilis historie.

Mange af kritikerne har m√•ske overset, at filmen er baseret p√• romanen, som er l√łst baseret p√• virkeligheden – og det er alts√• derfor alene ikke instrukt√łrens skyld, at s√• mange vigtige detaljer mangler.

Faktisk har et par lande i Mellem√łsten gjort filmen forbudt – lande som Kuwait, Oman, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan. Quatar var dog det f√łrste land med et forbud. Begrundelserne for, hvorfor filmen skal v√¶re forbudt, er bl.a. at filmen er “moralsk ford√¶rvende”, og at den fremmer homoseksualitet og k√łnsskifte.

To transk√łnnedes meninger om filmen
D. 4/2 2016 interviewede Sofie Hviid den 24-√•rige Laura Tams, der er transk√łnnet. Interviewet skulle tage udgangspunkt i den nye biograffilm “Den danske pige“. Laura ejer ikke selv et tv, og ser derfor heller ikke programmer eller film om transk√łnnede – men hvis hun gjorde, ville hun ikke vide hvilken kanal, hun skulle v√¶lge. Hun mener nemlig, at medierne i mange √•r har fremstillet transk√łnnede som en skr√¶mmende stereotyp, men at det dog i l√łbet af de sidste par √•r er blevet en del bedre, fordi det har gjort folk mere opm√¶rksomme.

Laura fremh√¶ver selv den amerikanske serie “Her Story”, der er lavet af transk√łnnede og handler om transk√łnnede. Hun ser den som et af de f√• eksempler p√• popul√¶r kultur, som hun kan spejle sig i. Hun er holdt op med at se film eller serier, der er lavet til alle os andre – ganske enkelt fordi hun f√łler sig usynlig. Hun mener, at det er forkert, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transk√łnnet, skal portr√¶ttere s√• vigtig en karakter.

“Vores historie fort√¶lles hele tiden gennem nogle andres filter. Der hersker en id√© om, at trans er noget tragisk. Det er en sygdom, man ikke selv kan g√łre for, og det er synd for √©n. Mange t√¶nker, at hjernen er forskellig fra kroppen, og at vi er f√łdt i et forkert k√łn. Den lykkelige trans findes ikke – tror man. S√• g√•r man ud og leder efter de her historier. Trans er blevet et virkemiddel i film. Der er k√¶mpe overrepr√¶sentation i film med transpersoner, der bliver udsat for vold eller d√łr”

Selvom “Den danske pige” er succesfuld i andres √łjne, er den alts√• ikke popul√¶r hos Laura. Hun mener ikke, at hvis man vil blive klogere p√• livet som transk√łnnet, s√• skal tage ind for at se filmen. Hun siger, at den er med til stadigt at portr√¶ttere transk√łnnede som en overdreven stereotyp, fordi de i filmen fokuserer en del p√•, at Einars overgang til Lili involverer alt for meget kiggen i et spejl, og at der er ganske f√• transk√łnnede, som rent faktisk ville opf√łre sig, som Einar gjorde – hun opfordrer dermed igen til, at danskerne i stedet burde se en serie som “Her Story”, og fastsl√•r, at Lili Elbe absolut ikke er hendes forbillede.

Lili er en fuldkommen mods√¶tning til alt det, jeg str√¶ber efter at v√¶re. Og jeg ved allerede, at jeg i k√łlvandet p√• denne film igen vil v√¶re tvunget til at fort√¶lle endnu flere mennesker i min hverdag som familie, kolleger og venner, at s√•dan er transkvinder alts√• ikke”

Tina Thranesen, der som sagt selv er transk√łnnet, er ikke n√łdvendigvis enig med Laura. Hun mener, at det er helt fint, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transk√łnnet, portr√¶tterer en transk√łnnet – s√• l√¶nge skuespilleren er dygtigt. For Tina handler det nemlig om, hvordan skuespilleren fremstiller rollen, og ikke s√• meget om hvilken k√łnsidentitet, skuespilleren har.

Hun kan dog godt give Laura ret i, at portr√¶tteringen af transk√łnnede stadigt ikke er s√• god, som den kunne og burde v√¶re. Hun siger:

“P√• mange punkter kommer portr√¶tteringerne endog meget t√¶t p√• virkeligheden – men der er stadig en tendens til, at “den kunstneriske frihed” g√łr, at dramaet i portr√¶tteringen g√•r ud over kvaliteten og dermed virkeligheden”

[Indhold] Lili Elbe
Einar Mogens Andreas Wegener blev f√łdt den 28. september 1882 i Vejle. Han var udl√¶rt maler og elev p√• Vejle Tekniske Skole. I 1902 flyttede han til K√łbenhavn, hvor han studerede p√• Det Kongelige Danske Kunstakademi, og d. 8. juni giftede Einar sig med Gerda Marie Frederikke Gottlieb, som ogs√• var elev p√• Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Gerda brugte ofte Einar som model for hendes kvindeportr√¶tter. H√©r opstod Lili Elbe f√łrst. Einar blev s√• tilfreds med rollen som Lili, at han tog den ud i virkeligheden – han begyndte at b√¶re kjoler, sminke, paryk og alt andet der h√łrer til. K√łbenhavn blev dog hurtigt i forbindelse med Lili for lille for Einar. Han valgte derfor at drage igennem Italien og Frankrig sammen med Gerda. I 1912 slog parret sig permanent ned i Paris.

Da de var flyttet til Paris, kunne Lili leve som en fri kvinde. Gerda f√łlte dog, at hun mistede sin mand, og hun begyndte derfor nu at udforske sin seksualitet som lesbisk. I Paris arbejdede parret t√¶t sammen i kunster milj√łet. Gerda fortsatte med at male portr√¶tter af Lili.

Selvom Lili levede som kvinde, mente hun stadig, at der var noget, der manglede. Hun f√łlte sig ikke tilpas i sin krop og led derfor af s√łvnl√łshed samt st√¶rke selvmordstanker. Parret ops√łgte adskillige l√¶ger – de diagnosticerede hende alle enten med hysteri, som er en sindslidelse, hvor man reagerer p√• en bestemt m√•de uden en egentligt grund, eller homoseksualitet. I 1930 m√łdte Lili dog den tyske l√¶ge Kurt Warnekros, som drev en kvindeklinik i Dresden sammen med Magnus Hirschfeld. Kurt Warnekros var overbevist om, at Lili Elbe var en kvinde fanget i en mands krop, og denne teori tog Lili fuldst√¶ndig til sig. Hun havde endeligt fundet √©n, der kunne hj√¶lpe hende.

Da Lili havde f√•et troen p√•, at en k√łnsskifteoperation var mulig, skrev parret til den dav√¶rende konge af Danmark, Christian d. 10., i september 1930 – deres √¶gteskab blev erkl√¶ret ugyldigt med den begrundelse, at de jo nu var af samme k√łn, og de kunne derfor ikke l√¶ngere leve sammen. Gerda Wegener giftede sig herefter, med Lilis velsignelse, med den 11 √•r yngre italienske major Fernando Porta.

Den f√łrste operation, som Lili gennemgik, foregik p√• Instituttet for Sexologi i Berlin, hvor de mandlige k√łnsdele blev fjernet. Kort efter dette gennemgik hun to yderligere operationer, hvor hun fik indsat friske og kvindelige k√łnskirtler. Einar fik senere √¶ndret navn til Lili Elbe og ogs√• √¶ndret k√łn i kirkebogen. I begyndelsen af 1931 flyttede Lili tilbage til K√łbenhavn. Hun f√łlte sig dog let ensom, fordi hun f√łlte skyld over, “at hun have sl√•et Einar ihjel”.

Lili blev genindlagt p√• klinikken i Dresden i juni i 1931, hvor l√¶gen Kurt Warnekros fors√łgte at skabe en livmoder, s√• Lili dermed kunne v√¶re i stand til at f√łde b√łrn. Indgrebet kom Lili sig dog aldrig over. Hendes krop begyndte at frast√łde de nye organer, og hun gav allerede op d. 13. september 1931. Hun blev kun 48 √•r gammel.

[Indhold] Konklusion
Vi kan efter en uges arbejde konkludere, at de tre vinkler, som vi har valgt at perspektivere med, faktisk har en del med hinanden at g√łre. Overordnet spiller medierne en stor rolle for transk√łnnede i det danske samfund, og det g√¶lder b√•de ift. danskernes holdninger – men ogs√• ift. til, at de er vejen frem for transk√łnnede, n√•r nu vi har fundet ud af, at transk√łnnede generelt har en del problemer, som de gerne vil af med.

Vi fandt ud af, at samfundet ikke n√łdvendigvis betragter transk√łnnede som et tabu – det kommer helt an p√• i hvilken sammenh√¶ng, man v√¶lger. Vi kan alts√• dermed kun delvist bekr√¶fte vores teori.

Hvis man nu tager danskernes holdninger, kan vi konkludere, at de faktisk er forholdsvist neutrale eller positive, n√•r det kommer til deres holdninger om transk√łnnede, og dermed har de alts√• ikke indflydelse p√• det negative billede, der sommetider bliver tegnet af transk√łnnede.

Negativiteten opst√•r ofte gennem medierne, TV og film. TV og film er ogs√• den st√łrste indflydelse p√• danskernes holdninger, og de er derfor usandsynligt vigtige for, at den positive udvikling for transk√łnnede ikke g√•r i st√• – derudover er det ogs√• vigtigt, at man s√łrger for at l√¶re unge og voksne om transk√łnnede, selvom det kan have sine konsekvenser, som vi fandt ud af fra interviewet med Alice.

Man kan jo derfra informere om transk√łnnede allerede fra folkeskolen eller igennem medierne, film og TV. N√•r man har viden omkring et emne, konkluderer vi, at tolerancen bliver bedre, og man er ikke s√• hurtig til at d√łmme – mange danskerne mener ogs√•, at accept er vejen frem for bedre for transk√łnnede i Danmark. Samfundet g√łr dermed ogs√• en indsats for, at tolerancen bliver bedre.

Vi fandt derudover i forbindelse med de d√•rlige forhold for transk√łnnede ud af, at rigtig mange transk√łnnede v√¶lger at trodse systemet og tage sagen i h√•nd, fordi de er utilfredse med den behandling, som de f√•r. Vi konkluderer, at de f√• og strikte lovgivninger samt de d√•rlige forhold p√•virker dette – der er alts√• dermed plads til forbedringer.

Utilfredsheden blandt transk√łnnede opstod typisk i forbindelse med, at de skulle vente i mange m√•neder p√• at kunne f√• tilladelse til at gennemg√• en k√łnsmodificerende behandling, hvilket vi unders√łgte n√¶rmere ved at tage fat p√• udredning- og observationsforl√łbet. Vi konkluderer i den sammenh√¶ng, at der er lang vej til, at transk√łnnede f√•r en behandling, som de kan v√¶re tilfredse med, fordi Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen ikke er til at rokke p√• – men hvis de nu var til at rokke p√•, ville de have stor indflydelse p√• udviklingen for transk√łnnede i Danmark, og de ville ogs√• fremme, at medierne ikke l√¶ngere ville tegne et negativt billede af transk√łnnede.

Vi konkluderer dermed overordnet, at synet p√• transk√łnnede og de generelle forhold for transk√łnnede er under positiv udvikling – men der er stadig lang vej for transk√łnnede til at opn√• d√©n status, som de √łnsker, og det vil kr√¶ve kompromis. Vi fandt ud af, at transk√łnnethed ikke n√łdvendigvis betragtes som et tabu i det danske samfund, men der forbindes stadig en del problemer med at v√¶re transk√łnnet.

  • Hvad mener du om udredningsforl√łbet? Er det n√łdvendigt? Hvis ja, hvorfor?
  • Hvad er din holdning til, at s√• mange v√¶lger selv at foretage f.eks. hormonbehandling, fordi de mener, at udredningsforl√łbet er n√¶rmest kr√¶nkende og tager for lang tid?
  • Hvorfor tror du, at mange har den holdning?
  • Hvordan tror du, at det er g√•et til, at man ser s√• forskelligt p√• form√•let og n√łdvendigheden af udredningsforl√łbet?
  • Og hvorfor tror du, at man ser p√• udredningsforl√łbet med s√• forskellige √łjne?

  • Hvad vil det sige at v√¶re transk√łnnet? Hvad er din definition?
  • Hvad er din oplevelse af “at v√¶re transk√łnnet” i Danmark?
  • Hvordan synes du, at samfundet ser p√• transk√łnnede?
  • Hvordan synes du, at transk√łnnede portr√¶tteres p√• film? Uddyb gerne!
  • Hvad er din holdning til, at cisk√łnnede portr√¶tterer transk√łnnede p√• film og i TV?
  • Tror du, at internettet og medierne har stor indflydelse p√• danskernes holdninger?
  • Og hvis ja, hvorfor?

Sp√łrgeskema
  • Hvor gammel er du?
  • Hvor meget ved du om transk√łnnede?
  • Hvor har du din viden fra?
  • N√•r du h√łrer ordet transk√łnnet, hvad t√¶nker du s√•?
  • Hvad er dit forhold til transk√łnnede?
  • Hvordan ville du reagere, hvis √©n af dine bekendte sprang ud som transk√łnnet?
  • Har du set programmer, film osv. om transk√łnnede som f.eks. Caitlyn Jenner eller Jazz?
  • Hvis ja, har de programmer, film osv. haft indflydelse p√• din holdning omkring transk√łnnede?
  • Hvilke forhold tror du, transk√łnnede har i Danmark? Har de det let/sv√¶rt?
  • Hvordan synes du, at man kan g√łre forholdene for transk√łnnede lettere i Danmark?

[Indhold] Kildefortegnelse
K√łnsidentitet

http://lgbt.dk/wp-content/uploads/DenLilleGroenneOmLGBT.pdf

http://www.transviden.dk/vidensbankens-ordbog/

Udredning- og observationsforl√łb

Debatindlæg fra Jyllands-Posten

Svar fra Annamaria Giraldi, Linda Thor Pedersen og Tina Thranesen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

http://www.information.dk/548400

Hvordan er forholdene for transk√łnnede i Danmark?

Svar fra Linda Thor Pedersen

Svar fra Alice Sommerlund

http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2791941/transkoennet-vikar-blev-fyret-for-at-vaere-for-feminin/

http://modkraft.dk/artikel/storml-b-mod-sundhedsstyrelsens-nye-retningslinjer-transk-nnede

http://modkraft.dk/artikel/ny-lov-lettere-adgang-til-juridisk-k-nsskifte

http://lgbt.dk/wp-content/uploads/Transpolitik_LGBT-Danmark.pdf

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landsforeningen-for-boesser-lesbiske-biseksuelle-og-transseksuelle-lgbt-danmark-1948/

https://da.wikipedia.org/wiki/LGBT_Danmark

http://www.copenhagenpride.dk/da

https://da.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_Pride

Indflydelser på danskernes holdninger

Svar fra Tina Thranesen

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Rocky_Horror_Picture_Show

https://www.youtube.com/watch?v=ZCZDWZFtyWY

https://da.wikipedia.org/wiki/Caitlyn_Jenner

https://www.youtube.com/watch?v=JaqLG3myKUk

The Danish Girl

http://www.dr.dk/nyheder/udland/mellemoestlige-lande-forbyder-film-om-dansk-transkoennet

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Danish_Girl_(film)

http://www.dr.dk/nyheder/webdok/danishgirl

Svar fra Tina Thranesen

http://www.alt.dk/kultur/interview/jeg-indser-det-da-jeg-er-18-ar.-for-helvede-jeg-er-trans/

http://www.alt.dk/kultur/kulturliv/anmeldelse-jeg-foler-mig-latterliggjort-som-transkonnet-kvinde-af-den-danske-pige/

Lili Elbe

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lili-elbe-einar-wegener-1882-1931/

https://da.wikipedia.org/wiki/Lili_Elbe

https://da.wikipedia.org/wiki/Gerda_Wegener

Sp√łrgeskema

Svar fra Tina Thranesen og Linda Thor Pedersen

https://da.surveymonkey.com/analyze/NGZuHpEYY4EX1ASMDcHfzAtr5iqy9l8eFD2fJuaSLOE_3D

[Indhold] Plan for fremlæggelsen
  • Pr√¶senter delemne og teori
    Overordnet emne: Grænser
    Delemne: transk√łnnede
    Teori: Transk√łnnethed betragtes som et tabu i det danske samfund
  • K√łnsidentitet
    Hvad er k√łnsidentitet?
    Hvad betyder det at v√¶re transk√łnnet?
  • Utilfredshed omkring behandlingen, som transk√łnnede f√•r i Danmark
    Hvad er et udredning- og observationsforl√łb?
    Hvorfor er der lige pt. utilfredshed omkring forl√łbet?
  • Hvad er forholdene for transk√łnnede i Danmark?
    De generelle forhold, lovgivninger og rettigheder for transk√łnnede i Danmark
    Foreninger i Danmark og deres indsats
    Hvad kan man i hverdagen g√łre for, at danskere l√¶rer mere om transk√łnnede?
  • Resultater fra sp√łrgeskema
    Danskernes syn p√• transk√łnnede og indflydelserne p√• deres holdninger
  • Indflydelser p√• danskernes holdninger
    Hvad har indflydelse på danskernes holdninger? + Vanity Fair og videoer
  • The Danish Girl
    Referat og kritik af filmen
  • Lili Elbe
    Hvem var Lili Elbe?
  • Konklusion
    Hvad har vi fundet ud af?

[Indhold] Evaluering
Hvad synes du om delemnet?
Carolines mening
Jeg synes, at emnet har været ekstremt spændende at arbejde med. Dog har det været svært at begrænse sig, da emnet er meget bredt, og der ikke er noget korrekt svar på noget. Jeg havde måske en lille fordel, da jeg skrev om homoseksualitet sidste år.

Lauras mening

Jeg synes, at delemnet har været utroligt interessant at arbejde med Рdet har dog også været svært for at indskærpe, og i den forbindelse har jeg haft vanskeligheder med at få et overblik. Da jeg endeligt fik overblik, blev jeg dog hurtigt opslugt af at læse op på min problemstilling og se, hvad der egentligt var af holdninger.

Hvordan er det gået med planlægningen? Indsamling af materialer? Kontakter?
Vi har været i god tid. Vi har brugt masser af tid ugerne optil på at finde ud af, hvad vi egentligt ville fokusere på, fordi emnet er så bredt, og derfor gik ugen ret godt. Vi fik et positivt syn på at skrive projekt. I forbindelse med, at vi brugte så lang tid på at finde ud af, hvad vi ville skrive om, havde vi indsamlet en masse materialer i tilfælde af, at vi kunne bruge dem Рog det samme gælder kontakter! Så da vi nærmede os ugen, fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke kunne bruge de fleste af materialerne eller kontakterne alligevel. Vi vil dog ikke påstå, at det har været spild af tid.

Hvor meget hjemmearbejde har I haft?
Vi har arbejdet en del derhjemme. Laura har brugt mange timer p√• at fokusere p√• selve opgaven og de vinkler, vi ville perspektivere til, mens Caroline derimod fokuserede p√• at lave den kreative del af opgaven som f.eks. Prezi, en forside osv. – vi vil dog ikke mene, at vi har arbejdet meget derhjemme, fordi vi ikke fik lavet noget i l√łbet af tiden p√• skolen. Vi var bare enige om, at vi ville v√¶re i god tid, s√• vi ikke skulle stresse, og at vi ville skrive en god opgave.

Nåede du, hvad du regnede med?
Carolines mening
Jeg havde ikke rigtig nogen id√© om, hvor stor opgaven kunne blive, men vi tog det stille og roligt. En dag ad gangen. Hvis vi ikke n√•ede det, vi ville i l√łbet af dagen, s√• arbejdede vi med det derhjemme. Det har i hvert fald ikke v√¶ret et problem.

Lauras mening

Jeg havde ikke store forventninger til, hvad jeg ville nå at skrive, eller hvor lang opgaven ville blive. Jeg er derfor faktisk ret tilfreds med, hvad jeg har skrevet, og jeg synes selv, at jeg har fundet det rigtige materiale og de rigtige kontakter til at supplere hinanden.

Har I lært noget? Hvad?
Vi har l√¶rt en masse generelle begreber indenfor at v√¶re transk√łnnet – b√•de n√•r det g√¶lder forskellene p√• de forskellige former for transseksualitet, men ogs√• ift. forholdene for transk√łnnede og hvem, der har stor indflydelse. Vi har f√•et en del mere viden omkring at v√¶re transk√łnnet i Danmark. Vi har derudover l√¶rt at kontakte andre p√• en h√łflig m√•de, og at vi for at skulle skrive en ordentligt opgave, egentligt er ret afh√¶ngige af de rigtige kontakter.

Er du tilfreds med din arbejdsindsats?
Carolines mening
Hvis jeg skal v√¶re helt √¶rlig, f√łler jeg ikke helt, at jeg har lavet en s√¶rlig stor del af opgaven. Men Laura har ogs√• lagt flere tanker i opgaven, end jeg havde, s√• hun havde nok en st√łrre id√© om, hvordan det hele skulle v√¶re – derfor har jeg nok bare gjort, hvad Laura bedte mig om.
Lauras mening
Jeg har haft √łjeblikke, hvor jeg ikke f√łlte, at jeg havde f√•et lavet noget – men jeg har alligevel vedligeholdt min vilje til at f√• lavet noget, s√• jeg ikke ville f√łle mig presset konstant. Jeg synes faktisk, at jeg har f√•et skrevet en del, og at jeg samlet set har arbejdet godt.

Hvordan var materialet at arbejde med?
Materialet var helt fint! Vi har ikke brugt så meget materiale andet end internettet.

Hvordan passede tiden?
Vi synes, at en uge er nok, hvis man koncentrerer sig og forbereder sig optil. Vi har alts√• derfor ikke oplevet stress i l√łbet af ugen – s√• skulle det for Lauras vedkommende v√¶re torsdag aften, da det gik op for hende hvor lang tid, det egentligt tager at l√¶se en opgave igennem.

Hvad synes du om at arbejde projektorienteret?
Carolines mening
Jeg kan godt lide det. Det, at vi ikke alle skriver om det samme, er helt klart en fordel. Jeg har det også meget bedre med fremlæggelsen, fordi det kun er os, der ved det, som vi fremlægger.
Lauras mening
Jeg kan rigtig godt lide det! Jeg synes, at det er godt, at man kan få lov til at sætte sig ind i et emne og virkeligt arbejde med det Рderudover vælger man jo også sit emne selv, så det bliver en del

Hvorfor har I valgt det produkt, I har, og er I tilfredse?
Vi har valgt at lave en Prezi, fordi det er en let supplering til freml√¶ggelsen, og det holder ogs√• modtagerne v√•gne, n√•r de har noget at kigge p√•! Vi har derudover valgt at l√•ne et blad, fordi det er relevant ift. emnet, og hvad vi kommer ind p√• i opgaven – videoerne er med til at vise, hvordan portr√¶tteringen af transk√łnnede har udviklet sig igennem √•rene. Vi er tilfredse.

Hvilke tanker g√łr I jer om freml√¶ggelsen?
Vi tror, at det bliver en god freml√¶ggelse. Vi har masser af tid til at forberede os, og derfor bliver freml√¶ggelsen automatisk lettere og bedre. Vi har derudover som n√¶vnt tidligere nogle videoer, vi vil vise, og de er sammen med Prezi’en med til at g√łre, at modtagerne kan holde sig v√•gne – de er ogs√• interessante.

Er der noget l√¶rerne burde g√łre anderledes?
Nej, det synes vi ikke Рde har været der, hvis vi havde brug for dem!

Ville du selv g√łre noget anderledes en anden gang? Hvad? Hvordan?
Carolines mening
Måske tænke mere specifikt over, hvad jeg skulle skrive om inden ugen kom Рaltså indskærpe det noget bedre!
Lauras mening
Jeg ville m√•ske √łve mig i at koncentrere mig i l√¶ngere tid og ikke t√¶nke n√¶r s√• meget over, hvordan jeg formulerer mig, og derimod bare skrive ned! Jeg ville derudover nok ogs√• v√¶re bedre til at indsk√¶rpe emnet i god tid, hvis der er meget at tage fat i.

Er der noget du helt sikkert ville g√łre p√• samme m√•de? Hvad og hvorfor?
Lauras mening
Jeg vil helt sikkert være ligeså forberedt Рmåske endnu mere!

Hvis du har arbejdet i en gruppe: Hvordan var samarbejdet? Lavede I lige meget?
Carolines mening
Vi har suppleret hinanden godt, men Laura har nok lavet mest af opgaven. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville, men fordi hun havde lidt mere styr på tingene samt lagt flere timer i opgaven, end jeg havde. Men alt i alt har vi fået fordelt opgaverne godt, synes jeg.

Lauras mening

Jeg synes, at samarbejdet har været fint. Jeg har nok skrevet mest, når det kommer til selve opgaven, men det er også fordi, at jeg har haft opgaven i mit hoved Рjeg har jo brugt masser af timer på at tænke over, hvad vi ville skrive om, og derfor er det også mig, der har taget stilling til, hvad der skulle skrives. Jeg synes dog også, at vi har været gode til at fordele arbejdet.

* * *
Projektet i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Det skal bemærkes, at Tina Thranesen var stifteren, men én af stifterne af Trans-Danmark.