Fjernelse af “kønsskifteoperation” i “ventetidsbekendtgørelsen”. Skrivelse fra LGBT komiteen den 13. september 2020 til sundhedsministeren.

Vist 246 gange.

LGBT komiteen
LGBT komiteen

Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke
sum@sum.dk

13. september 2020

Vedr.: Fjernelse af “kønsskifteoperation” i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Kære Magnus Heunicke

LGBT komiteen har forståelse for, at Corona-pandemien har medført en midlertidig ophævelse af udrednings-, behandlings- og fritvalgsgarantien.
Det må samtidig konstateres, at det har medført, at et enormt antal behandlinger i sundhedsvæsenet er blevet aflyst og udskudt.

LGBT komiteen er stærkt bekymret for, at transpersoner vil blive skubbet allerbagerst i køen ved sundhedsvæsenets afvikling af køen, og især, når den midlertidige ophævelse af garantierne ophører.

LGBT komiteen beder dig derfor om at slette ordet “kønsskifteoperation” i § 21 i “Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.” (BEK nr 657 af 28/06/2019).

Transpersoner er en minoritetsgruppe, som altid er blevet skubbet bagerst i køen.
Specielt skal nævnes, at “Afdeling for Plastikkirurgi og BrandsÃ¥rsbehandling” pÃ¥ Rigshospitalet i udstrakt grad aflyser nedre operationer (kønsskifteoperationer) pÃ¥ transpersoner, hvorefter de kommer bagerst i køen. Flere transpersoner har oplevet sÃ¥danne aflysninger flere gange, hvorved det har taget adskillige Ã¥r, inden de endelig fik deres operation.

For 18 år siden blev det administrativt direkte bestemt i § 17, stk. 4 i bekendtgørelse BEK nr 299 af 13/05/2002, at kønsskifteoperation ikke var omfattet af udrednings-, behandlings- og fritvalgsgarantien.

I løbet af de forløbne knap to årtier er kendskabet til transkønnethed og forståelsen for transpersoners forhold blevet betydeligt større.
Det ses ikke mindst af regeringsudspillet af 22. august 2020 “Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer“.

Når man ser på kønsskifteoperationer, er der tale om et relativt lille antal behandlinger set i lyset af det samlede antal behandlinger i sundhedsvæsenet. At de få bliver blandet med de mange, vil ikke betyde væsenslig behandlingsforlængelse for de mange. Men at sætte de få efter de mange, vil ramme præcis de få meget hårdt.

LGBT komiteen finder det derfor urimeligt, hvis transpersoner per automatik skal sættes bagerst i køen, indtil hele Corona-puklen af udskudte behandlinger er afviklet. Vi frygter, at transpersoners behandlinger vil blive forlænget med adskillige år.
Vi finder derfor, at det vil være rigtigst over for transpersoner, hvis du fjerner “kønsskifteoperation” fra bekendtgørelsen.

Med venlig hilsen
LGBT komiteen

Søren Laursen Tina Thranesen


* * *
Omtale af skrivelsen hos LGBT komiteen.
Skrivelsen i pdf-format hos LGBT komiteen.