Vist 80 gange.
LGBT Asylum skrev den 29. april 2020 til Udlændinge- og Integrationsudvalget om LGBT+ flygtninges vilkår. Skrivelsen var ledsaget af notatet: “There isen’t any safe option” – notat om LGBT+ flygtninges vilkår i nærområderne.
Udlændinge- og Integrationsudvalget. Samling 2019-20. UUI Alm.del. Bilag 107.
Rosa Lund (EL) stillede den 29. april 2020 spørgsmål 291 – Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del.
Samling: 2019-20 – om kommentere henvendelsen, til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der svarede den 19. maj 2020.
Indhold
Skrivelsen fra LGBT Asylum
Bilaget (notatet) fra LGBT Asylum
Spørgsmålet fra Rosa Lund
Svaret fra Mattias Tesfaye
* * *
[Til indhold] Skrivelsen til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Att. Udlændinge- og Integrationsudvalget
I LGBT Asylum modtager vi mange henvendelser om hjælp fra LGBT+ personer rundt om i verden, der er på flugt, og som befinder sig i et nærområde til det land, de er flygtet fra. Henvendelserne er beretninger om ekstrem marginalisering, diskrimination, trusler, fysisk og psykisk vold og overgreb, voldtægt, udnyttelse, afpresning og misbrug. Og de er råb om hjælp.
Vi har analyseret de seneste par års henvendelser og udgiver nu på den baggrund et notat om LGBT+ flygtninges vilkår i de såkaldte nærområder. Notatet viser, at der er presserende behov for at styrke indsatsen for at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i nærområderne og for at sikre bedre muligheder for genbosætning som kvoteflygtninge via FN.
Notatet kan være relevant som input til processen vedrørende kvoteflygtninge til Danmark.
Vi står gerne til rådighed for yderligere oplysninger, og I er altid velkomne til at kontakte os. Tak.
Bedste hilsner/Best regards
Yanaba Mompremier Rymark Sankoh
She I Her I Hers
Sekretariatsleder/Head of Secretariat//LGBT ASYLUM
E: yanaba@lgbtasylum.dk
T: +45 22 12 84 87
H. C. Andersens Boulevard 27
1553 København V
Denmark
* * *
[Til indhold] Notatet
“There isen’t any safe option”
– notat om LGBT+ flygtninges vilkår i nærområderne
LGBT Asylum modtager løbende henvendelser fra LGBT+ asylansøgere og -flygtninge rundt om i verden, der befinder sig i de såkaldte nærområder. En del af henvendelserne er fra personer, som er under beskyttelse af eller registreret hos UNHCR – herunder i lande der, kriminaliserer LGBT+ personer.
Disse henvendelser giver et billede af, at der mange af disse steder ikke bliver taget højde for LGBT+ flygtninge som en ekstra udsat gruppe, der kan have brug for ekstra beskyttelse. De peger desuden på et presserende behov for dels en øget opmærksomhed på at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i de såkaldte nærområder, og dels en styrket indsats for at sikre genbosætning for LGBT+ flygtninge.
LGBT Asylum modtager forespørgsler om hjælp fra nærområderne
Denne analyse baserer sig på henvendelser, som LGBT Asylum har modtaget fra LGBT+ personer rundt om i verden via e-mail eller Facebook.
I løbet af 2018 og 2019 har vi modtaget over 250 henvendelser fra LGBT+ personer uden for Schengen, der typisk har efterspurgt hjælp, fordi de oplever at være i fare på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet – en del er allerede på flugt. Omkring halvdelen af disse henvendelser kommer fra personer, der befinder sig i nabolandene til Syrien eller i Pakistan, Marokko, Iran, Uganda, Kenya eller Bangladesh. Fjorten af dem, der har henvendt sig, har eksplicit refereret til at være registreret hos eller under beskyttelse af UNHCR i, hvad der kan betegnes som et nærområde til det land, de er flygtet fra. De fleste af disse henvendelser om hjælp – som dette notat zoomer ind på – kommer fra Kenya, nærmere bestemt Kakuma-lejren, men andre steder inkluderer Jordan, Libanon og Rusland.
Mange LGBT+ flygtninge ender i lande, hvor de har fået at vide, at de kan søge beskyttelse hos UNHCR. De beretninger, vi har modtaget, indikerer dog, at LGBT+ asylansøgere og -flygtninge ikke tilbydes tilstrækkelig beskyttelse i nabolande eller nærområder, heller ikke i regi af UNHCR.
Manglende adgang til sikkerhed
Den første udfordring er, at UNHCR ofte er vanskelig – ikke mindst for LGBT+ personer – at få adgang til. Asylansøgere og flygtninge står i kø foran screening points i timevis, og risikerer at skulle vente flere uger eller måneder før de får mulighed for at snakke med UNHCR. Flere UNHCR-kontorer og -screening points ligger desuden tæt op ad andre myndigheders kontorer, og LGBT+ personer beretter om risiko for chikane og diskrimination ved deres ankomst, og at de ikke føler sig sikre ved at henvende sig til UNHCR.
Nogle LGBT+ flygtninge, der har skrevet til LGBT Asylum, fortæller:
“I, as an LGBTIQ refugee and asykum seeker in Kenya, go through a log. We are so much less privileget compared to other refugees. We are voiceless. The o9nly hope has always been UNCHR and its implementing partners, but of recent we have been so much ignored. The fact that we ar LGBTIQ asylum seekers and refugees in a country that criminalizes homosexuality is more worrying. We are abused, blackmailed, raped, refused a chance to work due to the fact that Kenya doesen’t recognize us, because it’s illegal to be gay or to belong to any homosexual related programs.”
Usikkerhed og overgreb i lejrene
Hvad angår beretninger om livet i lejrene, kommer de fleste henvendelser ligeledes fra Kakumalejren i Kenya. Dem, som skriver til LGBT Asylum, beretter om en lejr, der er overfyldt, uhygiejnisk og fyldt af sygdomme (som kolera og tyfus) bl.a. grundet meget dårlige toiletforhold og kontamineret vand. Asylansøgere og flygtninge sover på en tynd måtte, enten udenfor eller i et lille rum uden døre med 3-5 andre personer, og oplever derfor at være i konstant risiko for tyveri og overfald, både fra andre personer i lejren, men også fra den lokale befolkning.
Der er altså ikke muligt at beskytte sig selv mod ubudne gæster, og dette farliggør ikke mindst LGBT+ personers situation yderligere. De usikre forhold i for LGBT+ personer i disse lande, der kan inkludere kriminalisering, overgreb og forfølgelse, er således vilkår, som LGBT+ flygtninge også oplever i flygtningelejrene. Konkret modtager vi beretninger om diskrimination, trusler, fysisk og psykisk vold og overgreb, voldtægt, udnyttelse, afpresning og misbrug.
Oplevelser med homo- og transfobi fra politi, lokale myndigheder og UNHCR-medarbejdere
UNHCR er oftest afhængig af lokale myndigheder, når det kommer til sikkerhed:
UNHCR does not have its own security apparatus to extend physical safety ans ensure law and order.” – UNHCR Kenya
Lokale myndigheder i Kenya og mange andre steder er dog ikke et sikkerhedsnet for LGBT+ personer, snarere tværtimod, da politiet oftest opleves som homo- og transfobiske. Yderligere oplever flere også homo- og transfobi blandt medarbejdere hos UNHCR. Samlet set betyder dette, at LGBT+ asylansøgere og -flygtninge ikke oplever beskyttelse, men derimod udsathed for mob violence samt politibrutalitet og -vold.
Som nogle LGBT+ flygtninge har skrevet til LGBT Asylum:
“I have beeen assaulted on various occasions in various places elsewhere here in Kenya. I have been discriminatet, blackmailed and survived a number of death threats and sexual abuse all because of my sexual orientation, and still there isen’t any safe option by authorities rendered to me.”
Manglende sikkerhed i opholdslandet og lange udsigter til genbosætning
LGBT Asylum modtager beretninger fra LGBT+ flygtninge, der ikke kan ikke finde boliger eller arbejde på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvilket fører til arbejds- og hjemløshed, og flere må ty til ekstremer for at overleve. Det kan eksempelvis være ulovligt og ubeskyttet sexarbejde med negative konsekvenser for sikkerhed, helbred og velvære.
LGBT+ flygtninge i disse nærområder er således en særligt udsat gruppe af asylansøgere og flygtninge, som ofte står i den samme udsatte situation som i det oprindelsesland, de er flygtet fra – nu bare i et fremmed land med lange udsigter til genbosætning.
Mange LGBT+ asylansøgere og -flygtninge er således deprimerede, bange og desperate og udtrykker derfor et stort ønske om – og behov for – genbosætning (som kvoteflygtning) via FN.
Eller i det mindste et ønske om en reelt beskyttende indsats fra UNHCR eller andre aktører.
Desværre er FN‘s genbosætningsprogram en yderst langsommelig proces, der kan tage over 5 år.
Som en LGBT+ flygtning skriver i en mail til LGBT Asylum:
Der er behov for handling
De beretninger og råb om hjælp, som vi modtager i LGBT Asylum, og som er beskrevet i dette notat, er i overensstemmelse med andre historier og billeder, der med jævne mellemrum er dukket op i forskellige medier, og på sociale medier, de seneste år. De peger samlet set på, at LGBT+ flygtninge ikke er i sikkerhed i nærområderne til de lande, de er flygtet fra.
Der er derfor presserende behov for 1) at styrke indsatsen for at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i nærområderne og 2) at sikre bedre muligheder for genbosætning (som kvoteflygtning) via FN.
LGBT Asylum | www.lgbtasylum.dk | info@lgbtasylum.dk
* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra LGBT Asylum, UUI alm. del – bilag 107 og oplyse, om udlændingemyndighederne ved fremtidig udvælgelse af kvoteflygtninge vil prioritere at udvælge bl.a. LGBT+-personer, da disse i mange lande udgør en særligt udsat gruppe med beskyttelsesbehov?
* * *
[Til indhold] Svar
1. Jeg er enig med LGBT Asylum i, at det er vigtigt, at vi styrker indsatsen over for flygtninge i nærområderne. Regeringen har en ambition om at fremme et retfærdigt og humant asylsystem. En del af denne politik indebærer, at vi styrker indsatsen i nærområderne. Vi hjælper flere flygtninge bedre, hvis vi anvender vores ressourcer i de nabolande eller regioner, hvor flygtningene har taget ophold. Udover at yde hjælp i nærområderne støtter regeringen tillige kontrolleret genbosætning af kvoteflygtninge gennem FN. Det er regeringens ambition, at genbosætning af kvoteflygtninge gradvist skal blive den primære vej til at opnå beskyttelse i Danmark (og EU) fremfor ved spontan asyl.
2. Adgangen til at opnå opholdstilladelse som kvoteflygtning fremgår af udlændingelovens § 8. Kvoteflygtninge omfatter udlændinge, som kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende internationale aftale.
Det primære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge er, om udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), eller § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller må antages at opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt den pågældende var indrejst i Danmark som asylansøger. Sidstnævnte gruppe er personer, der ved indrejse i Danmark opfylder grundprincipperne om f.eks. familiesammenføring eller humanitær opholdstilladelse og ikke allerede er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.
Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal der som subsidiært kriterium, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (integrationspotentialekriteriet i § 8, stk. 4).
Integrationspotentialekriteriet anvendes dog ikke ved behandling af de særligt hastende sager vedrørende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, eller personer med særlige behandlingskrævende sygdom (Twenty or Moresager) [1].
Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer – sædvanligvis efter indstilling fra Udlændingestyrelsen og i tæt dialog med UNHCR – den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge. Kvoten fordeles mellem 1) flygtninge fra geografiske områder, 2) flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager), og 3) flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager).
3. Det er udlændinge- og integrationsministeren der bestemmer antallet og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge, der skal genbosættes til Danmark. Beslutningen herom træffes ifølge lovgivningen almindeligvis midt på året. Udlændinge- og integrationsministeren har endnu ikke truffet beslutning om modtagelse af kvoteflygtninge i 2020.
Mattias Tesfaye
* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Notatet i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] ”Twenty or More”-sager
Det er sager vedrørende flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme.