LGBT Asylum skrev (UUI bilag 107) den 29. april 2020 til Udlændinge- og Integrationsudvalget om LGBT+ flygtninges vilkår. Spgsm. UUI 291.

Vist 29 gange.
LGBT Asylum skrev den 29. april 2020 til Udl√¶ndinge- og Integrationsudvalget om LGBT+ flygtninges vilk√•r. Skrivelsen var ledsaget af notatet: “There isen’t any safe option” – notat om LGBT+ flygtninges vilk√•r i n√¶romr√•derne.
Udlændinge- og Integrationsudvalget. Samling 2019-20. UUI Alm.del. Bilag 107.

Rosa Lund (EL) stillede den 29. april 2020 sp√łrgsm√•l 291 – Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del.
Samling: 2019-20 – om kommentere henvendelsen, til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der svarede den 19. maj 2020.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Asylum
Bilaget (notatet) fra LGBT Asylum
Sp√łrgsm√•let fra Rosa Lund
Svaret fra Mattias Tesfaye

* * *
[Til indhold] Skrivelsen til Udlændinge- og Integrationsudvalget

LGBT ASYLUM

28. april 2020

Att. Udlændinge- og Integrationsudvalget

I LGBT Asylum modtager vi mange henvendelser om hjælp fra LGBT+ personer rundt om i verden, der er på flugt, og som befinder sig i et nærområde til det land, de er flygtet fra. Henvendelserne er beretninger om ekstrem marginalisering, diskrimination, trusler, fysisk og psykisk vold og overgreb, voldtægt, udnyttelse, afpresning og misbrug. Og de er råb om hjælp.

Vi har analyseret de seneste par års henvendelser og udgiver nu på den baggrund et notat om LGBT+ flygtninges vilkår i de såkaldte nærområder. Notatet viser, at der er presserende behov for at styrke indsatsen for at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i nærområderne og for at sikre bedre muligheder for genbosætning som kvoteflygtninge via FN.

Notatet kan v√¶re relevant som input til processen vedr√łrende kvoteflygtninge til Danmark.

Vi står gerne til rådighed for yderligere oplysninger, og I er altid velkomne til at kontakte os. Tak.

Bedste hilsner/Best regards

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh
She I Her I Hers

Sekretariatsleder/Head of Secretariat//LGBT ASYLUM
E: yanaba@lgbtasylum.dk
T: +45 22 12 84 87
H. C. Andersens Boulevard 27
1553 K√łbenhavn V
Denmark

* * *
[Til indhold] Notatet

LGBT ASYLUM

marts 2020

“There isen’t any safe option”
Рnotat om LGBT+ flygtninges vilkår i nærområderne

LGBT Asylum modtager l√łbende henvendelser fra LGBT+ asylans√łgere og -flygtninge rundt om i verden, der befinder sig i de s√•kaldte n√¶romr√•der. En del af henvendelserne er fra personer, som er under beskyttelse af eller registreret hos UNHCR – herunder i lande der, kriminaliserer LGBT+ personer.

Disse henvendelser giver et billede af, at der mange af disse steder ikke bliver taget h√łjde for LGBT+ flygtninge som en ekstra udsat gruppe, der kan have brug for ekstra beskyttelse. De peger desuden p√• et presserende behov for dels en √łget opm√¶rksomhed p√• at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i de s√•kaldte n√¶romr√•der, og dels en styrket indsats for at sikre genbos√¶tning for LGBT+ flygtninge.

LGBT Asylum modtager foresp√łrgsler om hj√¶lp fra n√¶romr√•derne
Denne analyse baserer sig på henvendelser, som LGBT Asylum har modtaget fra LGBT+ personer rundt om i verden via e-mail eller Facebook.

I l√łbet af 2018 og 2019 har vi modtaget over 250 henvendelser fra LGBT+ personer uden for Schengen, der typisk har efterspurgt hj√¶lp, fordi de oplever at v√¶re i fare p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet – en del er allerede p√• flugt. Omkring halvdelen af disse henvendelser kommer fra personer, der befinder sig i nabolandene til Syrien eller i Pakistan, Marokko, Iran, Uganda, Kenya eller Bangladesh. Fjorten af dem, der har henvendt sig, har eksplicit refereret til at v√¶re registreret hos eller under beskyttelse af UNHCR i, hvad der kan betegnes som et n√¶romr√•de til det land, de er flygtet fra. De fleste af disse henvendelser om hj√¶lp – som dette notat zoomer ind p√• – kommer fra Kenya, n√¶rmere bestemt Kakuma-lejren, men andre steder inkluderer Jordan, Libanon og Rusland.

Mange LGBT+ flygtninge ender i lande, hvor de har f√•et at vide, at de kan s√łge beskyttelse hos UNHCR. De beretninger, vi har modtaget, indikerer dog, at LGBT+ asylans√łgere og -flygtninge ikke tilbydes tilstr√¶kkelig beskyttelse i nabolande eller n√¶romr√•der, heller ikke i regi af UNHCR.

Manglende adgang til sikkerhed
Den f√łrste udfordring er, at UNHCR ofte er vanskelig – ikke mindst for LGBT+ personer – at f√• adgang til. Asylans√łgere og flygtninge st√•r i k√ł foran screening points i timevis, og risikerer at skulle vente flere uger eller m√•neder f√łr de f√•r mulighed for at snakke med UNHCR. Flere UNHCR-kontorer og -screening points ligger desuden t√¶t op ad andre myndigheders kontorer, og LGBT+ personer beretter om risiko for chikane og diskrimination ved deres ankomst, og at de ikke f√łler sig sikre ved at henvende sig til UNHCR.

Nogle LGBT+ flygtninge, der har skrevet til LGBT Asylum, fortæller:

“I was given referrals by RAS headquaters to reach UNHCR protection desk at Shauri Moyo sub-office, but couldn’t access the compound at all, being stopped by the security guards.”

“I, as an LGBTIQ refugee and asykum seeker in Kenya, go through a log. We are so much less privileget compared to other refugees. We are voiceless. The o9nly hope has always been UNCHR and its implementing partners, but of recent we have been so much ignored. The fact that we ar LGBTIQ asylum seekers and refugees in a country that criminalizes homosexuality is more worrying. We are abused, blackmailed, raped, refused a chance to work due to the fact that Kenya doesen’t recognize us, because it’s illegal to be gay or to belong to any homosexual related programs.”

Usikkerhed og overgreb i lejrene
Hvad ang√•r beretninger om livet i lejrene, kommer de fleste henvendelser ligeledes fra Kakumalejren i Kenya. Dem, som skriver til LGBT Asylum, beretter om en lejr, der er overfyldt, uhygiejnisk og fyldt af sygdomme (som kolera og tyfus) bl.a. grundet meget d√•rlige toiletforhold og kontamineret vand. Asylans√łgere og flygtninge sover p√• en tynd m√•tte, enten udenfor eller i et lille rum uden d√łre med 3-5 andre personer, og oplever derfor at v√¶re i konstant risiko for tyveri og overfald, b√•de fra andre personer i lejren, men ogs√• fra den lokale befolkning.

Der er alts√• ikke muligt at beskytte sig selv mod ubudne g√¶ster, og dette farligg√łr ikke mindst LGBT+ personers situation yderligere. De usikre forhold i for LGBT+ personer i disse lande, der kan inkludere kriminalisering, overgreb og forf√łlgelse, er s√•ledes vilk√•r, som LGBT+ flygtninge ogs√• oplever i flygtningelejrene. Konkret modtager vi beretninger om diskrimination, trusler, fysisk og psykisk vold og overgreb, voldt√¶gt, udnyttelse, afpresning og misbrug.

Oplevelser med homo- og transfobi fra politi, lokale myndigheder og UNHCR-medarbejdere
UNHCR er oftest afhængig af lokale myndigheder, når det kommer til sikkerhed:

“Refugees can face qa variety of protection problems in Kenya that would trigger an approoriate response on the poart of UNHCR or its partners. When refugees reise securit concerns, UNHCR usually liaises with police authorities as it is the responsibiolity of the Kenyan Government to provide for the security of the refugees.
UNHCR does not have its own security apparatus to extend physical safety ans ensure law and order.” – UNHCR Kenya

Lokale myndigheder i Kenya og mange andre steder er dog ikke et sikkerhedsnet for LGBT+ personer, snarere tv√¶rtimod, da politiet oftest opleves som homo- og transfobiske. Yderligere oplever flere ogs√• homo- og transfobi blandt medarbejdere hos UNHCR. Samlet set betyder dette, at LGBT+ asylans√łgere og -flygtninge ikke oplever beskyttelse, men derimod udsathed for mob violence samt politibrutalitet og -vold.

Som nogle LGBT+ flygtninge har skrevet til LGBT Asylum:

“The Kenyan police are a particularly brutal force tome and frequently beating and making humiliations, both physically and sexually. The police itself are responsible for much of the violence against me.”

“I have beeen assaulted on various occasions in various places elsewhere here in Kenya. I have been discriminatet, blackmailed and survived a number of death threats and sexual abuse all because of my sexual orientation, and still there isen’t any safe option by authorities rendered to me.”

Manglende sikkerhed i opholdslandet og lange udsigter til genbosætning
LGBT Asylum modtager beretninger fra LGBT+ flygtninge, der ikke kan ikke finde boliger eller arbejde p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, hvilket f√łrer til arbejds- og hjeml√łshed, og flere m√• ty til ekstremer for at overleve. Det kan eksempelvis v√¶re ulovligt og ubeskyttet sexarbejde med negative konsekvenser for sikkerhed, helbred og velv√¶re.

LGBT+ flygtninge i disse n√¶romr√•der er s√•ledes en s√¶rligt udsat gruppe af asylans√łgere og flygtninge, som ofte st√•r i den samme udsatte situation som i det oprindelsesland, de er flygtet fra – nu bare i et fremmed land med lange udsigter til genbos√¶tning.

Mange LGBT+ asylans√łgere og -flygtninge er s√•ledes deprimerede, bange og desperate og udtrykker derfor et stort √łnske om – og behov for – genbos√¶tning (som kvoteflygtning) via FN.
Eller i det mindste et √łnske om en reelt beskyttende indsats fra UNHCR eller andre akt√łrer.
Desv√¶rre er FN‘s genbos√¶tningsprogram en yderst langsommelig proces, der kan tage over 5 √•r.

Som en LGBT+ flygtning skriver i en mail til LGBT Asylum:

“Many of us are victims of violence. We are blackmailed, we are desperate, we lack good representation. We used to get a stipend of 40 dollars a month by UNHCR, but since this year [2019] started it was cut off, yet we don’t have any other sources of income and UNHCR Nairobi seem not to mind much about our issues any more, so we just can’t predict the furure. We are so hopeless and depressed.”

Der er behov for handling
De beretninger og råb om hjælp, som vi modtager i LGBT Asylum, og som er beskrevet i dette notat, er i overensstemmelse med andre historier og billeder, der med jævne mellemrum er dukket op i forskellige medier, og på sociale medier, de seneste år. De peger samlet set på, at LGBT+ flygtninge ikke er i sikkerhed i nærområderne til de lande, de er flygtet fra.

Der er derfor presserende behov for 1) at styrke indsatsen for at sikre beskyttelse for LGBT+ flygtninge i nærområderne og 2) at sikre bedre muligheder for genbosætning (som kvoteflygtning) via FN.

LGBT Asylum | www.lgbtasylum.dk | info@lgbtasylum.dk

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra LGBT Asylum, UUI alm. del ‚Äď bilag 107 og oplyse, om udl√¶ndingemyndighederne ved fremtidig udv√¶lgelse af kvoteflygtninge vil prioritere at udv√¶lge bl.a. LGBT+-personer, da disse i mange lande udg√łr en s√¶rligt udsat gruppe med beskyttelsesbehov?

* * *
[Til indhold] Svar
1. Jeg er enig med LGBT Asylum i, at det er vigtigt, at vi styrker indsatsen over for flygtninge i n√¶romr√•derne. Regeringen har en ambition om at fremme et retf√¶rdigt og humant asylsystem. En del af denne politik indeb√¶rer, at vi styrker indsatsen i n√¶romr√•derne. Vi hj√¶lper flere flygtninge bedre, hvis vi anvender vores ressourcer i de nabolande eller regioner, hvor flygtningene har taget ophold. Udover at yde hj√¶lp i n√¶romr√•derne st√łtter regeringen tillige kontrolleret genbos√¶tning af kvoteflygtninge gennem FN. Det er regeringens ambition, at genbos√¶tning af kvoteflygtninge gradvist skal blive den prim√¶re vej til at opn√• beskyttelse i Danmark (og EU) fremfor ved spontan asyl.

2. Adgangen til at opn√• opholdstilladelse som kvoteflygtning fremg√•r af udl√¶ndingelovens ¬ß 8. Kvoteflygtninge omfatter udl√¶ndinge, som kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede nationers H√łjkommiss√¶r for Flygtninge (UNHCR) eller lignende internationale aftale.

Det prim√¶re kriterium for udv√¶lgelsen af kvoteflygtninge er, om udl√¶ndingen er omfattet af udl√¶ndingelovens ¬ß 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), eller ¬ß 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller m√• antages at opfylde grundprincipperne for at opn√• opholdstilladelse efter en af udl√¶ndingelovens bestemmelser, s√•fremt den p√•g√¶ldende var indrejst i Danmark som asylans√łger. Sidstn√¶vnte gruppe er personer, der ved indrejse i Danmark opfylder grundprincipperne om f.eks. familiesammenf√łring eller humanit√¶r opholdstilladelse og ikke allerede er omfattet af udl√¶ndingelovens ¬ß 7, stk. 1 eller 2.

Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal der som subsidiært kriterium, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (integrationspotentialekriteriet i § 8, stk. 4).

Integrationspotentialekriteriet anvendes dog ikke ved behandling af de s√¶rligt hastende sager vedr√łrende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, eller personer med s√¶rlige behandlingskr√¶vende sygdom (Twenty or Moresager) [1].

Udl√¶ndinge- og integrationsministeren bestemmer ‚Äď s√¶dvanligvis efter indstilling fra Udl√¶ndingestyrelsen og i t√¶t dialog med UNHCR ‚Äď den overordnede fordeling af de udl√¶ndinge, der skal gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge. Kvoten fordeles mellem 1) flygtninge fra geografiske omr√•der, 2) flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager), og 3) flygtninge med s√¶rlige behandlingskr√¶vende sygdomme (Twenty or More-sager).

3. Det er udl√¶ndinge- og integrationsministeren der bestemmer antallet og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge, der skal genbos√¶ttes til Danmark. Beslutningen herom tr√¶ffes if√łlge lovgivningen almindeligvis midt p√• √•ret. Udl√¶ndinge- og integrationsministeren har endnu ikke truffet beslutning om modtagelse af kvoteflygtninge i 2020.

Mattias Tesfaye

* * *
Folketingets journal vedr√łrende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Notatet i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] ‚ÄĚTwenty or More‚ÄĚ-sager
    Det er sager vedr√łrende flygtninge med s√¶rlige behandlingskr√¶vende sygdomme.