LGBT Danmark skrev den 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmÌnd ifm. assisteret reproduktion.

Vist 173 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
LGBT Danmark skrev den 27. marts til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) og Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.
Skrivelsen er registreret hos:
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) som SOU, Alm. del 2016-17: bilag 188.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) har endvidere tilknyttet henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) som SUU, Alm. del 2016-17: bilag 523.

Baggrunden for LGBT Danmarks skrivelse var, at Information fredag den 23. marts 2017 omtalte, at en transmand var blevet forhindret i at registrere sig som far til sit barn, men er i stedet var blevet henvist til at lade sig registrere som medmor.
Det var LGBT Danmarks opfattelse, at dette beroede pĂĽ en misforstĂĽelse og har derfor udarbejdet den herunder gengivne analyse og sendt den til Sundhedsministeriet for at fĂĽ bekrĂŚftet analysen.

Skrivelsen gengives herunder.

Til.
Børne- og socialministeriet
27. marts 2017

I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand fĂĽr et barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive anerkendt som far:
  • Kvinden bliver gravid ved insemination med donorsĂŚd, da manden som transmand ikke har sĂŚdceller
  • Manden er pĂĽ befrugtningstidspunktet juridisk mand efter juridisk kønsskifte
  • Der anvendes kendt donor
  • Statsforvaltningen oplyser, at der ikke kan søges faderskab, men medmoderskab
  • Artiklerne kredser om et citat om, at ”i børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med”
  • Børne- og socialministeren udtaler skriftligt til avisen, at hun ikke agter at ĂŚndre loven

Det er LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners opfattelse, at det hele beror pü en misforstüelse, og at manden skal anerkendes som far.

Sagen rejser en rÌkke principielle spørgsmül, som LGBT Danmark ønsker afklaret af hensyn til vores mulighed for at udføre vores arbejde, herunder vores rüdgivningsaktiviteter.

Indledningsvis skal knyttes nogle bemærkninger – i brede træk – om funktionen af lovgivningen. Børnelovens § 27 indeholder bestemmelser om, hvilke erklæringer, der skal afgives forud for assisteret reproduktion. Med erklæringerne fastlægges, hvem der kan udlægges som juridiske forældre til et eventuelt kommende barn. Dermed bestemmes, hvem der kan idømmes forælderskab ved retten. Børnelovens §§ 1, 2, 3 og 14 indeholder bestemmelser om, hvordan et konkret barns juridiske forældre bestemmes: Den, der føder barnet er barnets mor, og den anden forælder vil være enten dennes ægtefælle eller en, der anerkender barnet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring. Det kan også være en, der idømmes forælderskab ved retten.

Børneloven og det reproduktive køn

Det i avisartiklen nĂŚvnte citat om at i ”børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig …” stammer ikke fra børneloven, men til forarbejderne til lovforslag L 189 om ĂŚndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. i forbindelse med indførelse af juridisk kønsskifte (2013-14 L 189 / LOV nr 744 af 25/06/2014), nĂŚrmere bestemt fra høringsnotatet:

Det Etiske Rüd konstaterer, at Ìndringer i børneloven ikke indgür i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslüede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlÌggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Rüd anledning til at fremkomme medbemÌrkninger herom. Süledes henviser Det Etiske Rüd til børneloven §§ 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte krÌver en gennemskrivning af børneloven, sü f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Rüd spørger desuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Rüdet finder, at dette vil vÌre en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmÌssige formuleringer skal anerkende personen som vÌrende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og ogsü ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmÌssigt anses for at vÌre mor til sine børn.

Under alle omstÌndigheder finder Rüdet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhÌngigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfÌlde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde süledes moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfÌlde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:
”I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forÌldreskab, der da ogsü er dÌkkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgür, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt andet pü baggrund af det meget begrÌnsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen (man anslür, at et sted mellem 15 og 70 personer vil fü foretaget et juridisk kønsskifte om üret), og den omfattende Ìndring af børneloven og relateret lovgivning, der vil vÌre pükrÌvet, süfremt udgangspunktet Ìndres.

Ministeriet bemÌrker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne Ìndringer af det retlige forÌldreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.

Det primÌre sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk kønsskifte opstüede problemstillinger, vil vÌre et tidskrÌvende og omfattende arbejde, der vil krÌve nedsÌttelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil vÌre at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil følge udviklingen pü omrüdet og løbende vurdere behovet for en prÌcisering eller Ìndring af børneloven ogsü i relation til andre spørgsmül om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528/index.htm
(LGBT Danmarks fremhĂŚvelser)

Den arbejdsgruppe, der henvises til er den tvÌrministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede forud for fremsÌttelsen af lovforslaget om juridisk kønsskifte. Den udgav Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, Justitsministeriet, 27. februar 2014. Heri finder man en uddybning vedrørende fortolkningen af forÌldreskab:

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vÌlges, vil personer, der vÌlger et juridisk kønsskifte, stadig vÌre fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil fü betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsÌttes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En Ìndring af udgangspunktet om, at forÌldrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende Ìndring af sÌrligt børneloven og forÌldreansvarsloven.

Blandt andet pü baggrund af det meget begrÌnsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den vidtgüende Ìndring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil vÌre pükrÌvet, et det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forÌldrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/
pdf/2014/Rapport%20om%20juridisk%20k%C3%B8nsskifte.pdf

(LGBT Danmarks fremhĂŚvelser)

Her fremgür tydeligt, at det er de fertile parters biologiske køn, der tillÌgges betydning. Den, der føder et barn, er mor uanset juridisk køn, og som det er uddybet i høringsnotatet fra L 189 er en person, der har gjort sin partner gravid pü naturlig vis at betragte som far uanset juridisk køn.

Der skal en sÌdcelle og en Ìgcelle til at undfange et barn, og derfor kan man i høringsnotatet anføre, at der ikke vil vÌre fortolkningstvivl. Men den infertile person bruger ikke sit køn til at forplante sig med, og teksten i høringsnotatet er følgelig ikke møntet pü denne.

Man kan undre sig over, at arbejdsgruppen mener, at ”personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig [vil] være fertile”. Det er jo indlysende forkert. I nogle tilfælde vil de være fertile, i andre tilfælde ikke, som det også eksemplificeres i nærværende sag: Transmanden er infertil, da han ikke har sædceller til at gøre partneren gravid. Det ændrer dog ikke på, at intentionen i forarbejderne tydeligvis er, at børneloven for fertile (trans-)personer sætter lighedstegn mellem forældrekøn og reproduktivt køn.

Opsamlende kan det konkluderes, at det i den nærværende sag omtalte afsnit om ”det køn, man bruger til at forplante sig med” ingen betydning har for sagen.

Assisteret reproduktion
Et par kan fü hjÌlp til at fü børn, hvis det er ramt af infertilitet. Det er ogsü tilfÌldet, hvis infertiliteten skyldes den ene parts mangel pü sÌdceller herunder, at partneren er kvinde eller transmand.

I lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015) anføres

Stk. 3. I denne lov forstĂĽs ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller ĂŚggestoksvĂŚv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.

Men som det også fremgår af loven, er den mand, der omtales, den person, der leverer sædcellerne. Der er ingen specifikke henvisninger til kvindens infertile partners køn, idet der blot refereres til ”eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner”.

Af bemĂŚrkningerne til lovforslag L 189 fremgĂĽr

Det foreslüede § 1, stk. 3, fastlÌgger lovens definition af kvinder og mÌnd. Det foreslüs süledes med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsÌttes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion.
Tilsvarende foreslüs der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mÌnd i lovens forstand, hvorefter det fremgür, at der ved en mand forstüs en person med mindst en testikel.

Lov om assisteret reproduktion giver süledes ingen fortolkningsbidrag til den juridiske forstüelse af den infertile partners køn.

Som beskrevet i det foregüende afsnit, vil fertile forÌldre, der für børn med egne kønsceller, blive betragtet som henholdsvis far og mor i forhold til deres reproduktive køn. Hvis parret imidlertid ikke rüder over egnede kønsceller, mü det ty til donation.

Der blev ved en lovrevision i 2012 (2011-12 L 138 / LOV nr 602 af 18/06/2012) übnet op for, at par af modsat køn kunne anvende kendt sÌddonor. Revisionen indeholdt blandt andet revidering af børneloven, og udgangspunktet er, at Ìgtemanden, der skal give samtykke til behandlingen, automatisk er juridisk forÌlder.

Året efter revideredes loven igen (2012-13 L 207 / LOV nr 1313 af 27/11/2013), idet der blev åbnet op for, at et par bestående af to kvinder, kan anvende en kendt donor. Her fik de tre parter imidlertid mulighed for selv at bestemme, om det skulle være moderens partner eller manden, der skulle være den anden juridiske forælder.

Moderen er her den, der føder barnet. Hendes partners køn afgør donors retsstilling. Er det en mand, bliver denne anset som far, og de kan ikke vÌlge, at donor skal vÌre far. Hvis det er en kvinde, kan de tre i forening beslutte, at donor skal vÌre far.

I nærværende sag er der anvendt kendt donor. Ville parterne her have haft mulighed for at lade donor registrere som far? Iflg. børnelovens § 27 a, stk. 1 fordrer det, at kvinden er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner. Der er en lang og entydig retstradition for, at ægteskabet følger det juridiske køn. Indtil ægteskabet blev åbent for alle, kunne en kvinde kun gifte sig med en transmand, såfremt han havde fået juridisk kønsskifte. Det må således konkluderes, at familien i nærværende sag ikke ville kunne have benyttet bestemmelsen i § 27 a, stk. 1. Tilsvarende er bestemmelsen i § 27 a, stk. 2 – bestemmelsen om medmoderskab – ikke tilgængelig for familien. Deres situation vil følgelig være omfattet af hovedbestemmelsen § 27, stk. 1. Med andre ord: Moderens partner vil ikke kunne udlægges som medmor, men som far.

Herefter forestür opgaven at finde ud af efter hvilken bestemmelse, forÌldreskabet til det resulterende barn skal anerkendes. Ogsü bestemmelserne om anerkendelse refererer til moderens partner, gift (Ìgteskab/registreret partnerskab) eller ugift. Igen er der ikke tvivl om, at Ìgteskab og registreret partnerskab referer til juridisk køn, ikke til reproduktivt køn. Derfor er det i nÌrvÌrende sag udelukket, at bestemmelserne i kapitel 1 a om medmoderskab kan bringes i anvendelse. Dermed falder situationen ind under § 14, stk. 3. Med andre ord: Hvis den mandlige partner i den nÌrvÌrende sag ikke anerkender barnet, vil han skulle idømmes faderskab ved retten.

Hjemmeinsemination i forlĂŚngelse af klinisk insemination
I den nĂŚrvĂŚrende sag er der yderligere aspekter, der mĂĽ tages i betragtning:
  • Parret har i første omgang forsøgt sig med assisteret reproduktion pĂĽ klinik
  • Efterfølgende har parret forsøgt hjemmeinsemination, hvilket førte til graviditet
  • Ved hjemmeinseminationen er anvendt sĂŚd fra donor via sĂŚdbanken
  • Den kvindelige part er sundhedsperson (jordemoder)

Dette rejser spørgsmület om, hvilke dele af børneloven, der skal bringes i anvendelse. Lovgiver har i sin tid besluttet, at de samtykkeerklÌringer, der ligger til grund for børnelovens tillÌggelse af faderskab og medmoderskab alene kan afgives til en behandlende fertilitetsklinik og ikke fx til en notar. Det betyder, at hjemmeinsemination i udgangspunktet ikke er omfattet af børnelovens bestemmelser i forhold til assisteret reproduktion. Lovgivers intention har vÌret, at de kommende forÌldre skal rüdgives om de familieretlige implikationer af deres valg i forbindelse med assisteret reproduktion. Denne intention er ligefrem lovhjemlet (lov om assisteret reproduktion § 24).

Da jordemoder Nina Stork i 1999 übnede sin inseminationsklinik, var hun ikke omfattet af lov om kunstig befrugtning. Der gennemførtes en rÌkke prøvesager ved retten for at afgøre, hvordan de resulterende børn skulle ses i forhold til børneloven:

Det er pü denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlÌgges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sÌd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sÌden er købt gennem en lÌge og stammer fra samme sÌdbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsÌden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betÌnkeligt at henlÌgge sagen.

CirkulĂŚreskrivelse af 11. juni 2003, J.nr. 03-7109-00002
https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/08/2003_juni_cirkulaere_faderskab.pdf

Essensen er, at selvom børnene blev til udenfor fertilitetsklinikkerne og dermed udenfor lov om assisteret reproduktions regi, kunne man alligevel benytte børnelovens bestemmelser vedr. børn undfanget ved assisteret reproduktion, süfremt sÌden var leveret som til fertilitetsklinikker.

I nÌrvÌrende sag er der modtaget information og afgivet de nødvendige samtykker til en klinik, hvorfor forudsÌtningen for behandling er opfyldt. SÌden, der er anvendt, er doneret til et vÌvscenter jfr. børnelovens § 28. Det er LGBT Danmarls opfattelse, at betingelserne for anerkendelse efter børnelovens § 14, stk. 3 dermed er opfyldt, og at transmanden dermed kan anerkendes som far til barnet.

Statsforvaltningens adkomst til oplysninger om tidligere juridisk køn
I nÌrvÌrende sag, har statsforvaltningen stillet spørgsmül om en forÌlders tidligere juridiske køn.

Nür man für et barn og gür til myndighederne for at registrere forÌldreskab, oplyser man ikke om barnets tilblivelseshistorie. Man oplyser fx ikke, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion. Børneloven sikrer, at parter, der har en retlig interesse i barnet, kan beskytte denne interesse fx ved at starte en forÌlderskabssag ved retten.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forÌlderskab (faderskab/medmoderskab) ikke har nogen retlig interesse i at kende forÌldres eventuelle tidligere juridiske køn, hvorfor der i nÌrvÌrende sag er sket et rettighedsbrud. Dette sker blandt andet i forhold til MinisterkomitÊens rekommandation CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om bekÌmpelse af forskelsbehandling pü grund af seksuel orientering eller kønsidentitet:

19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller pü anden müde bruges af offentlige institutioner, herunder isÌr inden for retshündhÌvende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formül; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

ministerkomitĂŠens%20rekommandation.pdf

Sprogbrug
Hele denne diskussion og forvirringen omkring den nÌrvÌrende sag skyldes, at lovgivningen har en meget uklar sprogbrug i forhold til køn og kønsrelaterede roller. Af hensyn til den videre diskussion skal her prÌciseres de roller, der er omfattet af eksisterende dansk lovgivning. BemÌrk, at disse forskellige køn i udgangspunktet er uafhÌngige, men gennem lovgivning og retspraksis bindes sammen.

Juridisk partnerkøn

Juridisk forÌlderkøn (forÌlderskab, medforÌlderskab)
  • Mandlig juridisk forĂŚlder
    • Den, der efter børneloven er far ved ĂŚgteskab, anerkendelse eller dom
    • Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forĂŚlderskab
    • Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med ĂŠn juridisk forĂŚlder, skaber et juridisk forĂŚlderskab
  • Kvindelig juridisk forĂŚlder
    • Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
    • Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forĂŚlderskab
    • Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med ĂŠn juridisk forĂŚlder, skaber et juridisk forĂŚlderskab
  • Kvindelig juridisk medforĂŚlder

Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforÌlder)
  • Mandligt genetisk ophav: Den, hvis sĂŚd er indgĂĽet ved undfangelse
  • Kvindeligt genetisk ophav: Den, hvis ĂŚg er indgĂĽet ved undfangelse
  • Kvindelig fødselsforĂŚlder: Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder barnet
  • Mandlig fødselsforĂŚlder: Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder barnet

Juridisk intentionsforÌlderkøn
  • Mandlig intentionsforĂŚlder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillĂŚgges juridisk mandligt forĂŚlderskab (faderskab) ved ĂŚgteskab, anerkendelse eller dom.
  • Kvindelig intentionsforĂŚlder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillĂŚgges kvindeligt juridisk medforĂŚlderskab (medmoderskab) ved ĂŚgteskab, anerkendelse eller dom.

Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere prĂŚcist.

Eksempler
I de følgende eksempler opføres kønnene for de forskellige roller for forskellige forældrekonstellationer. ”K” og ”M” står for henholdsvis kvindelig og mandlig, mens ”-” anvendes, hvor rollen ikke er udfyldt. Hvor kombinationen af rolle og forældretype (fødende/ikkefødende) aldrig eksisterer, er feltet gennemstreget.

Eks. 1: En cismand og en ciskvinde fĂĽr et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
  Fødende forĂŚlder
(Kvinde)
Ikkefødende forÌlder
(Mand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder
Genetisk ophav K K
FødselsforĂŚlder K ————————–
Juridisk forĂŚlder K M
Juridisk medforĂŚlder ———————

Eks. 2: Et par bestĂĽende af to ciskvinder fĂĽr et barn sammen under anvendelse af anonym sĂŚddonation
  Fødende forĂŚlder
(Kvinde)
Ikkefødende forÌlder
(Kvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
IntentionsforĂŚlder K
Genetisk ophav K
FødselsforĂŚlder K ————————–
Juridisk forĂŚlder K
Juridisk medforĂŚlder ———————

Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, für et barn med en kvinde ved anvendelse af donorsÌd
  Fødende forĂŚlder
(Kvinde)
Ikkefødende forÌlder
(Transmand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
IntentionsforĂŚlder M
Genetisk ophav K
FødselsforĂŚlder K ————————–
Juridisk forĂŚlder K M
Juridisk medforĂŚlder ———————

Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte für et barn med en mand ved anvendelse af dennes sÌd og egne Ìg og egen livmoder
  Fødende forĂŚlder
(Transmand)
Ikkefødende forÌlder
(Mand)
Juridisk køn M M
Juridisk partner M M
IntentionsforĂŚlder (M)
Genetisk ophav K M
FødselsforĂŚlder M ————————–
Juridisk forĂŚlder K ————————–
Juridisk medforĂŚlder ———————

Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give samtykke – derfor står intentionsforælder i parentes. Efter børneloven er den fødende forælder at betragte som mor. Derfor er den juridiske, fødende forælder her opført som K. LGBT Danmark finder dette utilfredsstillende.

Eks. 5: En transkvinde fĂĽr et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sĂŚd
  Fødende forĂŚlder
(Kvinde)
Ikkefødende forÌlder
(Transkvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
IntentionsforĂŚlder K
Genetisk ophav K M
FødselsforĂŚlder K ————————–
Juridisk forĂŚlder K
Juridisk medforĂŚlder ——————— K

LGBT Danmark ønsker ogsü, at der übnes op for partnerdonation af Ìg, süledes en infertil kvinde i et par bestüende af to kvinder kan modtage et Ìg fra sin partner, og sü en transmand kan donere et opbevaret Ìg til sin partner.

ForstĂĽelse af eksisterende lovgivning
Pü baggrund af denne analyse ønsker LGBT Danmark at stille følgende afklarende spørgsmül:

Spørgsmül 1

Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
  • som fĂĽr et barn med en kvinde ved hjĂŚlp af donorsĂŚd, og
  • har givet samtykke til fertilitetsbehandling,
i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillĂŚgges faderskab til barnet ved ĂŚgteskab, anerkendelse eller dom?

Spørgsmül 2

Er ministeriet enig i, at i en situation,

  • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
  • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold pĂĽ klinikken,
  • og hvor der anvendes donorsĂŚd leveret gennem godkendt vĂŚvscenter,
er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlÌggelse af juridisk forÌldreskab ved Ìgteskab eller anerkendelse?

Spørgsmül 3
Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forÌlderskab ikke har nogen retlig interesse i en forÌlders eventuelle tidligere juridiske køn?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU).
Henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) i pdf-format.
Folketingets journal vedr. tilknytningen af henvendelsen til beslutningsforslag B 119.
Henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119.
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU).
Henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) i pdf-format.
Omtale af henvendelsen hos LGBT Danmark.
Henvendelsen (her til Børne- og socialministeriet) i pdf-format hos LGBT Danmark.

* * *
Den 24. november 2017 afsagde Østre Landsret dom i sagen, som er baggrund for LGBT Danmarks skrivelse.