LGBT Danmarks tekstn√¶re kommentarer af 31. juli 2017 til SST’s h√łringsudkast af 2. juni 2017 til: Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling.

Vist 173 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
LGBT Danmark sendte den 1. august 2017 sin h√łringsskrivelse til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling” til Sundhedsstyrelsen med kopi til Sundhedsminister Ellen Trane N√łrby og Sundheds- og √Üldreudvalget.
Som bilag til h√łringsskrivelsen medsendtes tekstn√¶re kommentarer af 31. juli 2017 til Sundhedsstyrelsens h√łringsudkast.
Sundheds- og Ældreudvalget registrerede den 1. august 2017 skrivelsen som bilag 426 РAlm. del Samling: 2016-17.

Herunder gengives de tekstn√¶re kommentarer til Sundhedsstyrelsens h√łringsudkast.

* * *
LGBT Danmarks tekstn√¶re kommentarer til h√łringsversion

Sundhedsstyrelsen
Dato 22-5-2017
Sagsnr. 1-1010-127/5
H√łringsversion

Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling

  1. Indledning
  2. Anvendelsesområde
  3. Generelt
    1. Respekt og inddragelse
    2. Information og samtykke
  4. Faglige rammer
    1. Det multidisciplinære team (MDT)
  5. R√•dgivning og st√łtte ved k√łnsidentitetsforhold
  6. Vurdering f√łr k√łnsmodificerende behandling
  7. K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
    1. Krav til udredning
    2. Krav til igangsættelse af behandling
  8. K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne
    1. K√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse
    2. K√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
  9. K√łnsmodificerende behandling hos personer under 18 √•r
  10. √ėvrige tilbud
  11. Rettigheder
  12. Registrering
  13. Tilladelse til kastration
  14. Ordliste
  15. Ophævelse

R√łd baggrundsfarve: Foresl√•s slettes.
Bl√• baggrundsfarve: Foresl√•s tilf√łjes.

[Til indholdsfortegnelsen] 1. Indledning
Det enkelte menneskes k√łnsidentitet kan v√¶re forskelligt fra det k√łn, der bliver konstateret og tildelt ved f√łdslen, og fra de samfundsm√¶ssige og kulturelle normer forbundet med f√łdselstildelt k√łn.f√łdselsk√łnnet. [LTP01] For den enkelte kan det betyde, at man √łnsker at √¶ndre eller tilpasse de medf√łdte k√łnskarakteristika. K√łnsidentitetsforhold kan medf√łre √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp for tilstande, der i sig selv hverken er udtryk for psykisk eller somatisk lidelse.

Kommentar [LTP1]: [Retur] Alle andre steder, p√• n√¶r et, anvendes “f√łdselstildelt k√łn.” s√• det vil v√¶re naturligt ogs√• at anvende det her.
Uoverensstemmelse mellem k√łnsidentitet og f√łdselstildelt k√łn kan hos den enkelte medf√łre varierende grader af k√łnsligt ubehag, som bl.a. kan s√łges afhjulpet gennem k√łnsmodificerende behandling, der tilsigter √¶ndring af medf√łdte k√łnskarakteristika.

Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hj√¶lpe og underst√łtte den enkeltes k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, herunder ved r√•dgivning og afklaring af k√łnsidentitetssp√łrgsm√•l samt ved afhj√¶lpning af k√łnsligt ubehag gennem tilbud om k√łnsmodificerende behandling. Det er samtidig en sundhedsfaglig opgave at sikre lighed i sundhed ved, hvor relevant, at sikre hj√¶lp til udredning og behandling af evt. somatisk eller psykisk lidelse, b√•de generelt i sundhedsv√¶senet og specifikt ved k√łnsmodificerende behandling.

Sigtet med denne vejledning er at sikre h√łj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hj√¶lp kan v√¶re r√•dgivning og st√łttende samtaler ved afklaring af k√łnsidentitet, sundhedsfaglig udredning samt behandling af personer, der √łnsker k√łnsmodificerende hormonbehandling og eventuelt k√łnsmodificerende kirurgi. [LTP02]
Psykosocial st√łtte, herunder st√łttende f√łr, samtaler under og efter k√łnsmodificerende behandling, er desuden en naturlig del af den samlede indsats. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal v√¶re helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og kan i nogle tilf√¶lde foruds√¶tteforuds√¶tter et st√¶rkt tv√¶rfagligt samarbejde. [LTP03]

Kommentar [LTP2]: [Retur] Enhver behandling foruds√¶tter og indeholder en udredning. Derfor kan udtryk som ‘udredning og behandling’ nemt misforst√•s som om, at der kr√¶ves et s√¶rligt udredningsforl√łb for behandling af transk√łnnede.
LGBT Danmark kan frygte, at der vil v√¶re faggrupper, som v√¶lger at kr√¶ve et psykiatrisk udredningsforl√łb med henvisning til kravet om udredning.

Kommentar [LTP3]: [Retur] Der er mange behandlinger som kun n√łdvendigg√łr en disciplin. For at undg√• bureaukratiske forl√łb, hvor behandlingen forsinkes, b√łr multidisciplin√¶re team kun etableres n√•r flere discipliner er involveret.

[Til indholdsfortegnelsen] 2. Anvendelsesområde
Vejledningen pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som l√¶ger og andet sundhedspersonale skal udvise i deres virke ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling [1]. Vejledningen fastl√¶gger de sundhedsfaglige rammer for hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner [2]. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning ber√łres, men der henvises i den forbindelse til de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger, der kan findes p√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside [3]. Vejledningen pr√¶ciserer ogs√• den l√¶gefaglige udredning og indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgninger om kastration efter Sundhedslovens ¬ß 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk k√łnsskifte, som er reguleret i lov om Det Centrale Personregister [4].

[Til indholdsfortegnelsen] 3. Generelt
Sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsmodificerende behandling er generelt omfattet af Sundhedslovens bestemmelser om regionsr√•dets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den k√łnsmodificerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte p√• at afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag ved uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet er der ikke tale om kosmetisk behandling, hvor hovedform√•let er at forandre eller forbedre udseendet.

Personer, der s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling, skal behandles p√• lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsv√¶senet, behandling af h√łj kvalitet, sammenh√¶ng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsv√¶sen og kort ventetid p√• behandling.

 
[Til indholdsfortegnelsen] 3.1. Respekt og inddragelse
Det sundhedsfaglige personale skal i sit m√łde med mennesker, der s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, optr√¶de professionelt, med respekt for den enkeltes situation og pr√¶ferencer, og p√• en m√•de, der ikke virker stigmatiserende eller ubehageligbidrager til at mindske stigmatisering og ubehag for den enkelte. [LTP04] Sundhedspersonerne skal i den forbindelse v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√•, at mennesker, der s√łger hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold kan have v√¶ret udsat for stigmatisering b√•de i samfundet og ved tidligere kontakter med sundhedsv√¶senet. Konkret skal det sundhedsfaglige personale bl.a. v√¶re opm√¶rksom p√• at bruge det kaldenavn og stedord, som personen selv √łnsker anvendt, ligesom personens pr√¶ferencer vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres. Generelt b√łr sundhedspersonale undg√• at fokusere p√• k√łnsidentitet n√•r den p√•g√¶ldende s√łger hj√¶lp og behandling i sundhedsv√¶senet for andre forhold.
Kommentar [LTP4]: [Retur] Den oprindelige formulering tillader de facto fortsat stigmatisering og ubehag blot den er mindre end i dag. Det kan næppe være intentionen.

De sundhedsfaglige indsatser skal bygge p√• respekt, lydh√łrhed, rummelighed og fleksibilitet. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forst√•else af personens st√•sted og liv. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosf√¶re, hvor personen f√łler sig velkommen. Personalet skalb√łr opleves som tilg√¶ngeligt, og at der b√łr v√¶re mulighed for at f√• hj√¶lp, b√•de i form af samtaler og praktisk st√łtte, n√•r dette er relevant. [LTP05]

Det enkelte menneskes v√¶rdier og perspektiv skal inddrages s√• det samlede behandlingstilbud s√• vidt muligt tilrettel√¶gges efter personens √łnsker og foruds√¶tninger. Personen skal sammen med de ansvarlige sundhedspersoner ops√¶tte m√•l for det samlede behandlingsudrednings– og tidsforl√łbbehandlingsforl√łb, og tilbud b√łr forklares i et forst√•eligt, neutralt og respektfuldt sprog. [LTP06]

Kommentar [LTP5]: [Retur] En hensigtserklæring vil i praksis betyde, at dette ikke tilbydes.

Kommentar [LTP6]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar. Tidsforl√łb har stor betydning for den enkelte og den nuv√¶rende mangel p√• information om tidsforl√łb er et stort problem de transk√łnnede.

K√łnsmodificerende behandling kan medf√łre betydelige fysiske og psykiske √¶ndringer, med b√•de positive og negative sociale konsekvenser. Nogle √¶ndringer kan v√¶re irreversible. Ved tilbud om k√łnsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering af behandlingsbehov (indikation) inddrage b√•de den enkeltes √łnsker og behov samt potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig information b√•de om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling, samt om andre behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives mulighed forgrundig information og rum til refleksion ,hvis det √łnskes. [LTP07]

[Til indholdsfortegnelsen] 3.2. Information og samtykke
Ved sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring og udvikling af k√łnsidentitet, herunder afhj√¶lpning af k√łnsligt ubehag og tilbud om k√łnsmodificerende behandling, g√¶lder de generelle regler om information og samtykke [5]. Det f√łlger bl.a. heraf, at en behandling ikke m√• indledes eller forts√¶ttes uden, at den p√•g√¶ldende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet f√łlger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er s√•ledes personens frivillige accept af at ville modtage en bestemt tilbudt behandling.

Samtykket skal v√¶re baseret p√• fyldestg√łrende information, og kr√¶ver derfor at den enkelte forud for sin stillingtagen har modtaget den n√łdvendige og tilstr√¶kkelige information om behandlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke.

En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal være klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift. formålet med behandlingen.

Informeret samtykke er et n√łdvendigt, men ikke tilstr√¶kkeligt krav forud for et sundhedsfagligt behandlingstilbud. Den l√¶ge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvst√¶ndigt fagligt ansvar for at tilbuddet gives p√• baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis p√• omr√•det. L√¶gen skal altid lade den enkeltes √łnsker og pr√¶ferencer indg√• i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav p√• specifikke behandlingstilbud, der ikke findes l√¶gefagligt velbegrundede.

[Til indholdsfortegnelsen] 4. Faglige rammer
For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private akt√łrer, fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er beskrevet i de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger. Generelt udbyder speciall√¶gepraksis kun offentligt finansierede sygehusydelser n√•r det specifikt er aftalt med regionerne. Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning, g√¶lder generelt, b√•de for offentligt finansierede sygehusydelser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciall√¶ge, privathospital, klinik m.v.

Kommentar [LTP7]: [Retur] Nogle har brug for refleksion mens et krav om refleksion for andre blot vil være et forsinkende element.
K√łnsmodificerende behandling skalb√łr varetages af sundhedspersoner med erfaring og s√¶rlige kompetencer ift. r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold eller under supervision af en sundhedsperson med disse kompetencer. Kompetencer ift. b√•de somatiske, psykiske og sociale forhold kan v√¶reer vigtige, og b√•de sygeplejersker, psykologer, og speciall√¶ger indenfor somatiske og psykiatriske specialer kan v√¶reer relevante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de mennesker, der s√łger hj√¶lp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af l√¶ger fra somatiske specialer ikke betyder at den, der s√łger hj√¶lp, opfattes som somatisk syg.
Der skal imidlertid kun inddrages de discipliner, som der konkret vurderet i det enkelte tilfælde er behov for. [LTP08]

De involverede sundhedspersoner skal have opdateret efteruddannelse i k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling, deltage i l√łbende sparring med andre sundhedspersoner med betydelig erfaring p√• omr√•det, deltage i faglige netv√¶rk, konferencer m.v. p√• b√•de nationalt og internationalt niveau, samt i relevant omfang deltage i kvalitetsudvikling og forskning p√• omr√•det. De involverede sundhedspersoner b√łr desuden l√łbende udbygge en bredere forst√•else af k√łnsidentitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepr√¶sentanter og orientering i den generelle samfundsm√¶ssige debat.

Kommentar [LTP8]: [Retur] Præcisering af krav til sundhedspersoners kompetencer samt præcisering af, at kun relevante discipliner inddrages.
[Til indholdsfortegnelsen] 4.1. Det multidisciplin√¶re team (MDT)  
Såfremt der indgår flere specialer i behandlingen, kan der nedsættes et multidisciplinært team.
[LTP09] Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sundhedspersoner og være forankret i et fast multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.

En af speciall√¶gerne i MDT skal i disse tilf√¶lde have det overordnede ansvar for udrednings– og behandlingsforl√łb, men kan uddelegere dele af forl√łb til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og l√¶ger. Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal i disse tilf√¶lde sikre at det samlede udrednings– og behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent, samt at tidsforl√łbet overholdes. Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at der i n√łdvendigt omfangl√łbende afholdes MDT-konferencer med deltagende af de involverede speciall√¶ger og andet personale, og at der i tilslutning hertil l√łbende udarbejdes status over behandlingsudrednings– og tidsforl√łbetbehandlingsforl√łbet. [LTP10]

De organisatoriske og fysiske rammer skal underst√łtte en sammenh√¶ngende og helhedsorienteret indsats, der ikke virker stigmatiserende. [LTP11] mindsker stigmatisering, f.eks. ved etablering af fysiske eller murstensl√łse tv√¶rfaglige k√łnsidentitetsklinikker.

Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter indhold og kompleksitet. Ved udredning mhp. k√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne, og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde relevante speciall√¶gekompetencer, herunder speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi. Det tv√¶rfaglige team skal desuden, hvis det konkret i det enkelte tilf√¶lde vurderes n√łdvendigt, omfatte relevante kompetencer indenfor vurdering af psykosociale forhold, herunder psykologer og speciall√¶ger i psykiatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer. [LTP12]

Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med speciall√¶ger i med s√¶rlige kompetencer i plastikkirurgi samt i gyn√¶kologi og obstetrik m.v. Ved varetagelse af udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos mennesker under 18 √•r suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor p√¶diatri (p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion) samt b√łrne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne m√•lgruppe kr√¶ver helt s√¶rlige kompetencer og erfaring med b√łrn og unges v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v.

Speciall√¶ger som udf√łrer nedre kirurgiB√•de det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal opbygge og vedligeholde s√¶rlige kompetencer. Ud fra en generel betragtning af omr√•dets kompleksitet og hensynet til faglig robusthed i teamet b√łr speciall√¶ger, der varetager k√łnsmodificerende behandling, som udgangspunkt have mindst 30 nye forl√łb om √•ret, og det samlede team b√łr have mindst 100 nye forl√łb om √•ret. For de specialiserede sygehusydelser vil kriterier og krav til varetagelse indg√• i Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ved specialeplanl√¶gning. [LTP13]

Kommentar [LTP9]: [Retur] Langt de fleste k√łnsmodificerende behandlinger vil kunne varetages af en enkelt speciall√¶ge. Et krav om MDT for al behandling vil kun v√¶re forsinkende for den enkelte transk√łnnede og samtidig et spild af sundhedsv√¶snets ressourcer.

Kommentar [LTP10]: [Retur] Forenkling af arbejdet for MDT som konsekvens af den forrige ændring.

Kommentar [LTP11]: [Retur] Stigmatisering, se tidlige kommentar.

Kommentar [LTP12]: [Retur] Kun n√łdvendige discipliner b√łr indg√•.

Kommentar [LTP13]: [Retur] Nedre kirurgi er h√łjt specialiseret og der b√łr derfor stilles s√¶rlige krav hertil. Dette g√¶lder ikke for anden k√łnsmodificerende behandling som b√łr nedklassificeres.

[Til indholdsfortegnelsen] 5. R√•dgivning og st√łtte ved k√łnsidentitetsforhold
Ved k√łnsidentitetsforhold kan den enkelte v√¶re uafklaret og have behov for r√•dgivning og st√łtte, f√łr der indledes et regelret udrednings og behandlingsforl√łb. I denne del af forl√łbet er det ikke en foruds√¶tning, at den enkelte ses af speciall√¶ge, ligesom omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. R√•dgivning og st√łtte kan foretages af f.eks. psykologer, socialr√•dgivere, l√¶ger, sygeplejersker m.v. Der kan med fordel tilbydes generel information om b√•de medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved k√łnsligt ubehag, og information og r√•dgivning om psykosociale aspekter af k√łnsidentitetsforhold. S√•fremt afklaringen viser, at den p√•g√¶ldende har √łnske om k√łnsmodificerende behandling skal den videre udredning og behandling ikke forsinkes. [LTP14]

[Til indholdsfortegnelsen] 6. Vurdering f√łr k√łnsmodificerende behandling
K√łnsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling af k√łnsligt ubehag, og f√• fortryder. Som ved al behandling kan der v√¶re skadevirkninger. F√łr l√¶gen kan iv√¶rks√¶tte k√łnsmodificerende behandling skal der foreligge en klar sundhedsfaglig vurdering og begrundelse (indikation), ligesom l√¶gen skal afklare evt. sundhedsfaglige forbehold ved behandlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan √łge risikoen ved behandlingen eller g√łre at denne m√• helt frar√•des.

Kommentar [LTP14]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar.
Form√•let med udredningsprogrammet f√łr tilbud om k√łnsmodificerende behandling er at afklare indikationer og kontraindikationer, og omfang af og indhold i udredningen skal tilpasses herefter. Tilbud om behandling foruds√¶tter ikke bestemte diagnoser, men l√¶gefaglige indikationer som f.eks. tilstedev√¶relsen og karakterengraden af k√łnsligt ubehag skal beskrives i journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der kan udg√łre kontraindikationer. Det er ikke en betingelse for at modtage k√łnsmodificerende medicinsk behandling, at den p√•g√¶ldende √łnsker efterf√łlgende k√łnsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at den p√•g√¶ldende har, eller √łnsker, juridisk k√łnsskifte. [LTP15]

[Til indholdsfortegnelsen] 7. K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i det multidisciplin√¶re team indg√• en eller flere speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik samt i psykiatri. Afh√¶ngigt af lokale forhold kan en speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi erstatte gyn√¶kologens funktion. Disse speciall√¶ger skal have s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det. En af dem skal have det overordnede ansvar for udrednings– og behandlingsforl√łbet, men kan uddelegere dele af forl√łbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psy kologer og l√¶ger.

Kommentar [LTP15]: [Retur] Graden er misvisende da denne ikke kan måles.

[Til indholdsfortegnelsen] 7.1. Krav til udredning
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den p√•g√¶ldendes k√łnsidentitetsforhold, herunder karakterengraden af k√łnsligt ubehag, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kr√¶ver behandling forud for k√łnsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere denne. Indholdet af udredningsprogrammet tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, med udgangspunkt i den enkeltes situation og pr√¶ferencer, under hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v. [LTP16]

[LTP17] B√•de den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal st√• i rimeligt forhold til form√•let med udredningen og skal tilpasses den enkeltes situation. Standardiserede testmetoder kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de er relevante og valide ift. form√•let med udredningen, og p√• en m√•de som ikke bidrager til √łget stigmatisering.

Kommentar [LTP16]: [Retur] Graden, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP17]: [Retur] Udredning. Se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP18]: [Retur] Psykosociale giver associationer til det nuv√¶rende psykiatriske udredningsforl√łb og LGBT Danmark kan frygte, at nogle faggrupper vil bruge det som p√•skud til at opretholde den nuv√¶rende praksis.

Kommentar [LTP19]: [Retur] Inddragelse af brugeren.

[Til indholdsfortegnelsen] 7.2. Krav til igangsættelse af behandling
Igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik, alternativt speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende:
  • At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende medicinsk behandling
  • [LTP18] At psykosociale forhold og psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible foran dringer er afklarede
  • At kontraindikationer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan v√¶re irreversible samt at der kan v√¶re varig p√•virkning af reproduktion
  • At der i samarbejde med transpersonen tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen og vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder i relevant omfang relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser samt st√łttende samtaler.[LTP19]

Igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling er i regionalt regi omfattet af Sundhedsstyrelsen g√¶ldende specialeplan. P√• privatklinik m.v. kan udredning og medicinsk behandling af voksne varetages, jfr. ogs√• afsnit 4, under hensyn til autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning vedr. kompetencer, tv√¶rfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v.

Ud fra det fastlagte opf√łlgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og kontrol – ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsansvarlige speciall√¶ge ved MDT varetages p√• andet sygehus, speciall√¶gepraksis eller hos egen l√¶ge (‘shared care’). [LTP20] Ved behov for √¶ndring af det fastlagte opf√łlgningsprogram skal der henvises til, eller konfereres, med speciall√¶ge i MDT.

Der b√łr generelt udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion hvis den p√•g√¶ldende netop er begyndt at udforske sin k√łnsidentitet, eller hvis det k√łnslige ubehag er nyopst√•et, episodisk eller kun i mindre grad p√•virker den enkeltes samlede livssituation.

[LTP21] I udvalgte tilf√¶lde kan det v√¶re n√łdvendigt at tilbyde K√łnsmodificerende medicinsk behandling i regi af MDT uden at alle ovenst√•ende kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iv√¶rksat behandling fra udlandet eller ved substitution af selvmedicinering. I s√•danne tilf√¶lde er den behandlingsansvarlige speciall√¶ge ansvarlig for vurdering af indikationen, og skal samtidig s√łrge for at der sidel√łbende iv√¶rks√¶ttes relevant udredning og opf√łlgning.

Best√•ende psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod K√łnsmodificerende medicinsk behandling, men afh√¶ngig af lidelsens art og alvorlighed kan der v√¶re behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iv√¶rks√¶ttelsen af K√łnsmodificerende medicinsk behandling.

Der er sj√¶ldent abolutte kontraindikationer mod k√łnsmodificerende medicinsk behandling. Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende feminiserende medicinsk behandling kan bl.a. v√¶re tromboembolisk risiko, cerebrovaskul√¶r sygdom inkl. migr√¶ne, sv√¶r leversygdom, brystkr√¶ft m.v. Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. v√¶re graviditet, ustabil koronarkarsygdom, h√¶matokrit > 50%, hormonf√łlsomme tumorer m.v., sv√¶r akne m.v. Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende behandling generelt kan f.eks. sv√¶r psykotisk lidelse og autisme med s√¶rinteresse.

Kommentar [LTP20]: [Retur] Det b√łr v√¶re den enkelte speciall√¶ge som tr√¶ffer beslutningen. Et krav om inddragelse af MDT er kun forsinkende og samtidig spild af speciall√¶gerne i det multidisciplin√¶re teams tid.

Kommentar [LTP21]: [Retur] Der er ikke behov for MDT for k√łnshormonbehandling og dermed f√łlger at der heller ikke vil v√¶re et behov i undtagelsestilf√¶lde.

[Til indholdsfortegnelsen] 8. K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne
K√łnsmodificerende kirurgi hos voksne omfatter indgreb p√• bryster og brystkasse (‘√łvre’ kirurgi) samt indgreb p√• k√łnsorganer (‘nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irreversible destruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb p√• raske organer med betydelige, b√•de positive og negative fysiske og psykiske forandringer, b√•de positive og negative. [LTP22]

Den k√łnsmodificerende kirurgiske behandling er samtidigt forbundet med risiko for alvorlige og varige skadevirkninger, hvorfor kravene til l√¶gens omhu og samvittighedsfuldhed generelt er sk√¶rpede, herunder kravene til vurdering af l√¶gefaglige indikationer og kontraindikationer. Varigheden og karakterengraden af k√łnsligt ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling skal s√•ledes n√łje vurderes og sammenholdes med vurdering af evt. somatiske og psykiske lidelser og tilstande samt √łvrige risikofaktorer, der kan kontraindicere kirurgi. De kirurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, omfang, r√¶kkef√łlge, kombination m.v., skal f√łlge etableret faglig praksis samt nationale og internationale faglige retningslinjer m.v. Ved anvendelse af nye behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring [6].

Kommentar [LTP22]: [Retur] Både de fysiske og de psykiske forandringer kan være positive og negative.
Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres med mindst en speciall√¶ge i plastikkirurgi med s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det. Der g√¶lder i √łvrigt de samme krav til forl√łbsansvarlig speciall√¶ge, MDT-konferencer m.v. som beskrevet ovenfor vedr. iv√¶rks√¶ttelse af K√łnsmodificerende medicinsk behandling. √ėvrige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciall√¶ger i urologi. [LTP23]

F√łr iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel udredning og vurdering som beskrevet i afsnittet om K√łnsmodificerende medicinsk behandling. udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk unders√łgelse af bryst og k√łnsorganer, ligesom relevante fysiske og psykosociale forhold vedr. den p√•g√¶ldendes seksualitet og seksualliv skal v√¶re afd√¶kket og evt. fremtidige reproduktive √łnsker skal v√¶re dr√łftet.

[Til indholdsfortegnelsen] 8.1. K√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse
Ved kvindeligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af mandligt brystparti, herunder evt. genplacering af brystvorter.

Ved mandligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst eller brystkasse indgreb med brystforst√łrrelse, herunder indl√¶gning af implantater.

Kommentar [LTP23]: [Retur] MDT, se tidligere kommentar
Behandlingerne foretagesvaretages af enteamets speciall√¶ge i plastikkirurgi., efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende: [LTP24]
  • At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst
  • [LTP25] At psykosociale forhold er afklaret herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At varighed og karakteren af detgrad af k√łnsligek√łnsligt ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling er vurderet i tilstr√¶kkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske indgreb. [LTP26]
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at Somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede positive effekter samt mulige skadevirkninger ved behandlingen. Forventede forandringer b√łr visualiseres.
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forhold vedr. forebyggelse og opsporing af brystkr√¶ft
Kommentar [LTP24]: [Retur] MDT-konference er kun et forsinkende led, s√•fremt der m√•tte v√¶re behov for en udtalelse den speciall√¶ge som varetager k√łnshormonbehandling kan denne indhentes.

Kommentar [LTP25]: [Retur] Psykosociale forhold, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP26]: [Retur] Graden, se tidligere kommentar.

For personer, der ved f√łdslen fik tildelt mandligt k√łn, b√łr brystforst√łrrelse med indl√¶gning af implantater s√¶dvanligvis ikke tilbydes f√łr der er gennemf√łrt minimum 12 m√•neders feminiserende k√łnsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret. [LTP27], da det kirurgiske resultat kan v√¶re mindre tilfredsstillende og da man b√łr afvente effekt af feminiserende hormonbehandling p√• brystv√¶kst. I mange tilf√¶lde er op til 18-24 m√•neders feminiserende hormonbehandling at foretr√¶kke, og det vil s√•ledes altid bero p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering, hvor l√¶nge effekten af medicinsk behandling skal afventes. P√• indikationen k√łnsligt ubehag kan der kun tilbydes der kun indgreb, s√• brystet bliver normalt anatomisk proportionelt til kropsbygningen, som vurderet ved speciall√¶gen i plastikkirurgi ud fra etableret faglig praksis. √ėnske om ikke-anatomisk brystforst√łrrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse, og behandlingen vil, i till√¶g til n√¶rv√¶rende vejledning, v√¶re omfattet af reglerne
om kosmetisk behandling [7]. [LTP28]

For personer, der ved f√łdslen fik tildelt kvindeligt k√łn, g√¶lder ikke faste krav til forudg√•ende hormonbehandling, men dadet kan i udvalgte tilf√¶lde v√¶re hensigtsm√¶ssigt at afvente effekt af hormonbehandling og evt. styrketr√¶ning p√• brystst√łrrelsen f√łr tilbud om fjernelse af bryster (bilateral mastektomi), og i betragtning af, at der er tale om irreversible forandringer ved fjernelse af bryster b√łr der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopst√•et k√łnsligt ubehag. [LTP29]

K√łnsmodificerende kirurgi p√• bryst og brystkasse er i regionalt regi omfattet af Sundhedsstyrelsen g√¶ldende specialeplan, s√•ledes at [LTP30] udredning og vurdering som beskrevet skal foretages p√• de specialafdelinger, der er godkendt hertil, mens selve indgrebet [LTP31] efter vurdering og indstilling fra MDT som udgangspunkt kan varetages p√• hovedfunktionsniveau. P√• privatklinik m.v. kan behandling af voksne varetages, jfr. ogs√• afsnit 4, under hensyn til autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed. [LTP32] samvittighedsfuld, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning vedr. kompetencer, tv√¶rfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v.

[Til indholdsfortegnelsen] 8.2. K√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
Ved kvindeligt f√łdselstildelt k√łn omfatter k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer fjernelse af livmoder, √¶ggeleder og √¶ggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik).

Ved mandligt f√łdselstildelt k√łn omfatter kirurgi p√• k√łnsorganer indgreb med fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).

Indgrebene kan i varierende omfang foretages i √©t trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene af permanent h√•rfjerning p√• ydre k√łnsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.

Kommentar [LTP27]: [Retur] Den oprindelige formulering vil de facto betyde mindst 2 √•r. Det b√łr v√¶re speciall√¶gen i samr√•d med transkvinden, som fasts√¶tter tidspunktet.

Kommentar [LTP28]: [Retur] I Sverige tilbydes transkvinder brystaugmentation som et led i deres feminiserende behandling. K√łnsudtryk udg√łres af en lang r√¶kke elementer, f.eks. ansigtsform, h√•r, skulder bredde, hoftebrede og bryster. For de fleste transkvinder vil der v√¶re faktorer som ikke virker feminine. Anvendelse af brystproteser giver feminint udtryk, men afsk√¶rer samtidig transkvinder fra aktiviteter som f.eks. en tur p√• stranden eller i sv√łmmehallen.

Kommentar [LTP29]: [Retur] Det b√łr v√¶re speciall√¶gen i samr√•d med transmanden, som fasts√¶tter tidspunktet.

Kommentar [LTP30]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP31]: [Retur] MDT, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP32]: [Retur] ???

K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer varetages af teamets speciall√¶ge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik samt √łvrige relevante speciall√¶ger [LTP33] ., og efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre f√łlgende:
  • At der, hvis relevant, foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 13.
  • [LTP34] At der er tale om k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
  • At psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At varighed og karakterengrad af det k√łnsligek√łnsligt ubehag samt resultaterne af tidligere k√łnsmodificerende behandling er vurderet i tilstr√¶kkeligt omfang, og kan begrunde det kirurgiske indgreb. At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede positive effekter samt om mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder irreversible √¶ndringer af forplantningsevnen, forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
  • At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er irreversible

F√łr fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, √¶ggestokke eller testikler b√łr der v√¶re gennemf√łrt minimum 12 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret.

Kommentar [LTP33]: [Retur] MDT, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP34]: [Retur] Psykosociale forhold, se tidligere kommentar.

F√łr fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og tildannelse af penis [LTP35] lem (falloplastik eller metoidoplastik), eller f√łr penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) b√łr der foreligge en grundig vurdering af varighed og karakterengrad af det k√łnsligek√łnsligt ubehag [LTP36]. Henset til indgrebenes destruktive og irreversible natur, med risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, b√łr der generelt v√¶re tale om et vedholdende k√łnsligt ubehag og √łnske om kirurgi. [LTP37], med afklaret k√łnsidentitet i minimum 12 sammenh√¶ngende m√•neder svarende til de k√łnskarakteristika, der s√łges opn√•et med de √łnskede kirurgiske indgreb. Det bem√¶rkes i den forbindelse, at de beskrevne indgreb og den generelle faglige praksis p√• omr√•det er bin√¶r fsv. at der tilstr√¶bes enten mandlige eller kvindelige k√łnskarakteristika ved den rekonstruktive kirurgi.

Kastration mhp. k√łnsskifte, dvs. fjernelse af √¶ggestokke eller testikler, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen [8], se ogs√• afsnit 13. Fjernelse af √¶ggestokke eller testikler forud for, eller samtidigt med, anden k√łnsmodificerende kirurgi som beskrevet ovenfor, skal altid v√¶re fagligt velbegrundet. Omvendt er det ikke en foruds√¶tning for fjernelse af testikler eller √¶ggestokke, at personen √łnsker yderligere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer. S√•fremt den p√•g√¶ldende tidligere af medicinsk grund har f√•et fjernet √¶ggestokke eller testikler kr√¶ves ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til √łvrig k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer. Fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, √¶ggestokke eller testikler p√• medicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af k√łnsmodificerende behandling som f.eks. celleforandringer af livmoderslimhinden som f√łlge af testosteron-behandling, er ikke omfattet af reglerne om kastration som led i k√łnsskifte eller n√¶rv√¶rende vejlednings faglige anvisninger.

Kommentar [LTP35]: [Retur] ???

Kommentar [LTP36]: [Retur] Grad, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP37]: [Retur] Der er mange forskellige grunde til √łnske om nedre kirurgi. F.eks. En transmand kan √łnske metoidioplastik med det form√•l at kunne lade vandet st√•ende, men samtidig have et √łnske om at bevare fertiliteten. Kravet om bin√¶r praksis er de facto et krav om tvangskastration.

[Til indholdsfortegnelsen] 9. K√łnsmodificerende behandling hos personer under 18 √•r
Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos personer under 18 √•r kr√¶ver helt s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde, som omfatter b√•de speciall√¶ger i b√łrne- og ungdomspsykiatri med s√¶rlige erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge, samt speciall√¶ger i p√¶diatri, v√¶kst og reproduktion med s√¶rlig erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge samt fagpersoner der med afs√¶t i et udviklingsperspektiv har specialfaglig viden og erfaring i vurdering af b√łrn og unges normaludvikling og psykosociale forhold. [LTP38] i p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion samt k√łnsidentitetsforhold.

√ėvrige l√¶gelige specialer og faggrupper kan i samr√•d med barnet/familien inddrages hvor relevant f.eks. psykologer, speciall√¶ger i gyn√¶kologi,gyn√¶kologer og obstetrik, psykiatri og . Speciall√¶ge iplastikkirurgi. med s√¶rlige erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. [LTP39] information og planl√¶gning af senere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling.
Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge skal tage udgangspunkt i barnets/familiens form√•l med henvendelsen og tilrettel√¶ggerkr√¶ver et helt s√¶rligts√¶rlig fokus p√• barnets eller den unges √łnske, v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v. Personer under 18 √•r med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, samt deres familiefor√¶ldre, skal have tilbud om r√•dgivende og st√łttende samtaler ., indtil der eventuelt kan p√•begyndes et udrednings-, observations- og behandlingsforl√łb. Det er v√¶sentligt, at der sikres en sammenh√¶ngende og helhedsorienteret indsats, der l√łbende tilpasses barnet eller den unges √łnske, alder og udvikling. [LTP40] Forud for opstart af k√łnsmodificerende behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner) og k√łnshormoner skal der gennemf√łres en l√¶gefaglig vurderinget udrednings– og observationsforl√łb.
Hvorn√•r den unge kan indg√• i et behandlingsforl√łbudrednings– og observationsforl√łb m√• bero p√• en konkret vurdering ved speciall√¶gen i MDT, og der kan s√•ledes ikke fasts√¶ttes en nedre aldersgr√¶nse. [LTP41]

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge har det overordnede ansvar for den l√łbende at informereinformation af barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre, og for, at der bliver indhentet samtykke til udredning og behandling. Sundhedspersonalet skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomt p√• Sundhedslovens sk√¶rpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 √•r, selv kan give informeret samtykke til behandling [9]. [LTP42]
Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre at det samlede r√•dgivningsudrednings– og behandlingsprogram er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende., og at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent. [LTP43]

[LTP44] Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familieforhold, ligesom forhold vedr. seksualliv og forplantningsevne skal inddrages. Udredningsprogrammet skal ogs√• inddrage en grundig vurdering af, om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kr√¶ver vurdering og behandling forud for k√łnsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere denne.
Indholdet af behandlingsprogrammetudredningsprogrammet tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, under hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v. Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med k√łnsmodificerende behandling af b√łrn og unge, hvorfor der stilles s√¶rligt sk√¶rpede krav til sundhedspersonalets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder sk√¶rpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye behandlingsprincipper, skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring under hensyntagen til g√¶ldende regler for forskning.kvalitetssikring [10]. [LTP45]

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at der l√łbende afholdes MDT-konferencer med deltagende af de involverede speciall√¶ger og andet personale, og at der i tilslutning hertil l√łbende udarbejdes status over behandlingsforl√łbet.l√ł-
bende udarbejdes status over udrednings
og k√łnsmodificerende behandlingsforl√łbet. Forud for iv√¶rks√¶ttelse af behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel status og dr√łftelse ved MDT. [LTP46]

PauserendeK√łnsmodificerende behandling hos b√łrn og unge omfatter reversible behandlinger som supprimerende hormonterapi (‘stophormoner‘ som f.eks. GnRH-analoger), potentielt irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende k√łnshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. F√łr tilbud om k√łnsmodificerende behandling skal der v√¶re foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud b√łr overvejes i et udviklingsm√¶ssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra reversible til irreversible. Skiftetirreversible, og skiftet til n√¶ste behandlingstrin p√•begyndes n√•r barn og for√¶ldre (ifald barnet er under 15 √•r) √łnsker det og trin foruds√¶tter tilstr√¶kkelig tid til at b√•de den unge og for√¶ldrene har erkendtkan erkende de fulde effekter af behandlingen. [LTP47]Igangs√¶ttelseB√•de igangs√¶ttelse og vedligeholdelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling af personer under 18 √•r skal varetages af teamets speciall√¶ge i p√¶diatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer indenfor p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion.
Efterf√łlgende vedligeholdende
behandling kan udf√łres lokalt under ansvar af teamets speciall√¶ge. [LTP48]

Ved behandling med , herunder supprimerende hormonterapi (stophormoner) og behandling med k√łnshormoner skal speciall√¶gen ved hvert nyt behandlingstilbud sikre:
  • At der er tale om vedholdende og betydeligt k√łnsligt ubehag, som er fremkommet eller forv√¶rret ved pubertetens begyndelse, og ledsaget af √łnske om supprimerende hormonterapik√łnsmodificerende behandling
  • At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af behandlingen
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre (v√¶rge) er grundigt informerede om, og har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige skadevirkninger. Det b√łr s√¶rligt understreges, at der er tale om ny behandlingsprincipper med begr√¶nsede erfaringer
  • At der ogs√• udenom det multidisciplin√¶re team tilbydes r√•dgivning og st√łtte vedr√łrende behandlingen samt til den unges afklaring af k√łnsidentitetenegen k√łnsidentitet
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skadevirkninger, herunder vurdering af h√łjdev√¶kst, knoglesundhed, relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser m.v.

Ved behandling med k√łnshormoner skal speciall√¶gen sikre:
  • At der er tale om vedholdende og betydeligt k√łnsligt ubehag ledsaget af √łnske om k√łnsmodificerende behandling
  • At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af behandlingen
  • At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede og behandlet i relevant omfang
  • At barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre (v√¶rge) er grundigt informerede om, og har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og mulige skadevirkninger. Det b√łr s√¶rligt understreges, at der er tale om ny behandlingsprincipper med begr√¶nsede erfaringer
  • At der tilbydes r√•dgivning og st√łtte vedr√łrende behandlingen
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skadevirkninger, herunder vurdering af h√łjdev√¶kst, knoglesundhed, relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser m.v. [LTP49]

Supprimerende hormonterapi (stophormoner) kan som udgangspunkt tilbydes ved Tanner stadium 2 eller h√łjere. K√łnsmodificerende medicinsk behandling med maskuliniserende eller feminiserende k√łnshormoner kan tilbydes efter effekten af supprimerende hormonterapi er vurderet, og foruds√¶tter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering, under hensyntagen til den enkeltes √łnske situation og forhold. [LTP50]

I forl√¶ngelse af behandling med maskuliniserende k√łnshormoner kan der i helt s√¶rlige tilf√¶lde, og efter dr√łftelse ved MDT-konference p√• baggrund af en aktuel vurderingog sammenfattende status, tilbydes henvisning til brystreducerende kirurgi til den unge med kvindeligt f√łdselstildelt k√łn. √ėvrig k√łnsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 √•r. [LTP51]

I forl√¶ngelse af behandling med feminiserende k√łnshormoner kan der p√• baggrund af en aktuel vurdering tilbydes henvisning til dermatologisk afdeling eller speciall√¶gepraksis mhp. epilering ved laser elektrolyse m.v. i ansigtet. [LTP52]

[Til indholdsfortegnelsen] 10. √ėvrige tilbud
Efter en individuel vurdering [LTP53] , med dr√łftelse ved MDT-konference, kan der som led i den k√łnsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes √łvrig behandling i relevant omfang, s√•fremt betingelser for k√łnsmodificerende behandling [LTP54] kirurgi i √łvrigt er opfyldt. Ved personer, der ved f√łdslen fik tildelt mandligt k√łn, kan der ved utilstr√¶kkelig effekt af audiologop√¶disk hj√¶lp henvises til otorhino-laryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmeb√•ndsplastik, Tilsvarende kan henvises til dermatologisk afdeling eller speciall√¶gepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet. √ėvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedreduktion, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betydelige funktionelle og psykologiske gener. [LTP55]

Teamets l√¶ger skalb√łr vejlede om mulighederne for at s√łge bop√¶lskommunen om tilskud til paryk eller anden hovedbekl√¶dning ved varigt h√•rtab som f√łlge af k√łnsmodificerende behandling, og om audiologop√¶disk hj√¶lp med henblik p√• modificering af stemme- og talefunktion. [LTP56]

[Til indholdsfortegnelsen] 11. Rettigheder
K√łnsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg [11], hvilket betyder at en person, der er fuldt udredt og som er henvist til’nedre’til ‘√łvre’ eller ‘nedre’ kirurgi, som beskrevet i n√¶rv√¶rende vejledning, ikke kan v√¶lge at blive behandlet p√• et evt. aftalesygehus, hvis bo p√¶lsregionen ikke inden for 1 m√•ned kan tilbyde k√łnsskifteoperation. I betragtning af at k√łnsligt ubehag kan v√¶re forbundet med en betydelig p√•virkning af den enkeltes livssituation, og under hensyn til at personer, der venter p√• k√łnsskiftekirurgi kan have har haft lange udrednings– og [LTP57] behandlingsforl√łb, skal’nedre’b√łr ‘√łvre’ og ‘nedre’ kirurgi som udgangspunkt tilbydes indenfor rimelige tidsfrister. [LTP58]

For al udredning og for al √łvrig k√łnsmodificerende behandling som beskrevet i denne vejledning g√¶lder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg, for ret til udredning hvis fagligt muligt indenfor 1 m√•ned m.v.

Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundhedsfaglig virksomhed forst√•s ikke kun behandling og pleje, som udf√łres af sundhedspersonalet, men ogs√• forhold som information og indhentelse af samtykke, udf√¶rdigelse af l√¶geerkl√¶ringer, journalf√łring, og overtr√¶delse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over forhold, der ligger maksimalt fem √•r tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to √•r, hvis klager har haft kendskab til, eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.

Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.

Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opf√łrsel, arbejdets tilrettel√¶ggelse, lokaleforhold, mad og reng√łring, skal rettes til regionens ledelse.

Ved skade i forbindelse med en behandling eller en unders√łgelse kan der s√łges om erstatning ved Patienterstatningen.

[Til indholdsfortegnelsen] 12. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed, og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder.

Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen og bruges prim√¶rt inden for sygehusv√¶senet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer og efterf√łlgende indberetning til Landspatientregistret (LPR).

I SKS indg√•r danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret p√• Verdenssundhedsorganisationen, WHO‘s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret p√• den nordiske NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.Til registrering af kontakter vedr. k√łnsidentitetsforhold kan kontaktkoden DZ768E1 (kontakt pga. transk√łnnethed) generelt anvendes ved k√łnsmodificerende udredning og behandling – b√•de medicinsk og kirurgisk – hos voksne, som beskrevet i denne vejledning, mens DZ768E2DZ768E3 (kontakt pga. k√łnsidentitetsforhold i barndommen) tilsvarende kan anvendes ved k√łnsmodificerende udredning og behandling hos personer under 18 √•r. [LTP59]

Ved kodning af behandling b√łr disse kontakt√•rsager suppleres med relevante behandings- og ydelseskoder, som f.eks. BBHG0 (behandling med kvindeligt k√łnshormon), BBHG1 (behandling med mandligt k√łnshormon), BBHG32 (behandling med GnRH-analog), KLEE40 (konstruktion af vagina) m.v. Tilstande eller lidelser, der er best√•ende, eller som erkendes i forl√łbet, skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for dokumentation.

[Til indholdsfortegnelsen] 13. Tilladelse til kastration
Efter g√¶ldende regler [12] kan en ans√łger f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Reglerne har specifikke krav til ans√łgningens udformning samt krav til l√¶gelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet. Det fremg√•r desuden af reglerne, at Sundhedsstyrelsen ikke m√• tillade kastration af personer under 18 √•r, ligesom der er s√¶rlige regler for v√¶rgem√•l hos voksne inhabile. Der henvises i √łvrigt til lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndringen af sundhedsloven i 2014 [13].

I det f√łlgende pr√¶ciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling, idet det bem√¶rkes at styrelsen fortolker lovens ord om ‘stillet diagnosen transseksualitet‘ jfr. ogs√• lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndring af sundhedsloven [14] som at den p√•g√¶ldende har en vedvarende tilstand af ubehag eller forpinthed som f√łlge af uoverensstemmelse mellem sit f√łdselstildelte k√łn og sin k√łnsidentitet.f√łdselsk√łnnet og egen k√łnsidentitet, og at denne tilstand af k√łnsligt ubehag er vurderet og bekr√¶ftet af en speciall√¶ge [LTP60] med s√¶rlige kompetencer som led i et tv√¶rfagligt udredningsprogram som anf√łrt i afsnit 4.

Ved kastration forst√•s et indgreb, hvorved k√łnskirtlerne (testikler eller √¶ggestokke) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt s√¶ttes ud af funktion. Kastration som led i k√łnsskifte forst√•s som indgreb hvor testikler eller √¶ggestokke fjernes uden anden l√¶gefaglig indikation end k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende behandling.

Den person, som √łnsker kastration som led i k√łnsskifte, skal sende en ans√łgning til Sundhedsstyrelsen.

Ans√łgningen skal v√¶re dateret, underskrevet og indeholde f√łlgende oplysninger:

Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en speciall√¶geerkl√¶ring fra den MDT, hvor ans√łger har v√¶ret i udredning– og behandling. S√•fremt ans√łger ikke har v√¶ret udredt eller behandlet i Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ans√łgeren til k√łnsidentitetsklinik ved offentligt sygehus n√¶rmest ans√łgers bop√¶l. [LTP63] Resultater af udenlandske udredningsforl√łb kan udfra en konkret vurdering ved den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge i MDT erstatte hele eller dele af udredningen.Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ans√łgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedsstyrelsen en tilladelse til kastration til ans√łger, og meddeler samtidig tilladelsen til den k√łnsidentitetsklinik, som har udarbejdet erkl√¶ringen.

Hvis erkl√¶ringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilladelse kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retsl√¶ger√•det. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt, partsh√łres ans√łgeren inden styrelsen tr√¶ffer endelig afg√łrelse.

Erkl√¶ringen skal v√¶re udf√¶rdiget eller godkendt af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, og indeholde f√łlgende:
  • en redeg√łrelse for det samlede udredningsforl√łb, herunder v√¶sentlige forhold i sygehistorien og v√¶sentlige resultater af unders√łgelser og vurderinger
  • en beskrivelse af den k√łnsmodificerende behandling, ans√łger har modtaget, herunder type, varighed og resultat
  • en vurdering af varighed og omfang af k√łnsligt ubehag og √łnske om kastration
  • en beskrivelse af den l√¶gelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet.
  • en vurdering af ans√łgers habilitet, herunder om ans√łger vurderes at kunne overskue konsekvenserne heraf
  • √łvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgningen

Erkl√¶ringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion p√• udredningsforl√łbet, med angivelse af,tilkendegivelse om der er noget, der taler afg√łrende imod ans√łgeres √łnske om kastration som led i k√łnsskifte. [LTP64] kan st√łttes.

Ved modtagelse af ans√łgninger om tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen tilsende ans√łger kvittering og evt. information om manglende formelle forhold ved ans√łgning. N√•r der er modtaget en fyldestg√łrende ans√łgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen indhente en erkl√¶ring fra den k√łnsidentitetsklinik, hvor ans√łgeren har v√¶ret i et udredningsforl√łb. S√¶dvanligvis skal klinikken fremsende erkl√¶ring senest 30 kalenderdage fra modtagelsen af styrelsen henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestg√łrende erkl√¶ring fra k√łnsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ans√łger senest 830 kalenderdage fra modtagelsen af erkl√¶ringen. Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retsl√¶ger√•det vil styrelsens sagsbehandlingstid v√¶re stillet i bero indtil modtagelse af r√•dets udtalelse. [LTP65]

For at undg√• un√łdigt lang ventetid p√• kastration og nedre kirurgi kan ans√łgning om kastration indsendes til Sundhedsstyrelsen n√•r der er gennemf√łrt 9 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnsmodificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald g√łres betinget af endelig vurdering ved den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge af gennemf√łrt mindst 12 m√•neders sammenh√¶ngende behandling f√łr kastration. [LTP66]


Sundhedsstyrelsen afg√łrelser efter Sundhedslovens ¬ß 115 kan indklages for Sundheds- og √Üldreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige sk√łn.

Kommentar [LTP38]: [Retur] Transk√łnnethed er ikke en psykiatrisk diagnose og derfor b√łr behandlerteamets sammens√¶tning afspejle dette forhold. Det kan i s√¶rlige begrundede tilf√¶lde v√¶re n√łdvendigt at tilknytte en psykiater til teamet.

Kommentar [LTP39]: [Retur] Pr√¶cisering af inddragelse af barnet/familien i beslutninger om behandling. Derudover en konsekvensrettelse som f√łlge af forrige rettelse samt sproglig forenkling. Ved behandling af b√łrn og unge bliver det vigtigt at s√•vel barnet/den unge samt for√¶ldre har kendskab og tillid til behandlingsudf√łrelse og behandlere. Derfor bliver oplevelsen af inddragelse vigtig ligesom den vil modvirke oplevelsen af stigmatisering.

Kommentar [LTP40]: [Retur] Idet der kan v√¶re forskel p√• hvad den henvendte √łnsker hj√¶lp til (nogle kommer for r√•dgivning og afklaring, andre oplever sig afklarede og kommer med form√•let at f√• behandling med k√łnshormoner osv.) b√łr det pr√¶ciseres at behandlingen tager udgangspunkt i barnets/familiens form√•l med henvendelsen og tilrettel√¶gger behandlingen ud fra dette.

Kommentar [LTP41]: [Retur] Form√•let med stophormoner er at bremse puberteten, give tid til refleksion og afklaring af eventuel tvivl om k√łnsidentitet. Behandlingen med stophormoner er reversibel hvorimod en uds√¶ttelse af behandlingen p√• grund af udrednings- og observationsforl√łb medf√łrer irreversible skader.

Kommentar [LTP42]: [Retur] Præcisering af hvem der skal informeres, idet den oprindelige tekst kan tolkes som at det er teamet der skal informeres.

Kommentar [LTP43]: [Retur] Enhver behandling indeholder en udredning. Da transk√łnnethed ikke er en psykiatrisk sygdom er der ikke behov for et psykiatrisk udredningsprogram. Der kan i s√¶rlige og begrundede tilf√¶lde v√¶re behov for et individuelt tilpasset psykiatrisk udredningsforl√łb.
at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent” giver opfattelsen af at der er un√łdvendige dele i behandlingen som gerne m√• udf√łres inkompetent, derfor sletning.

Kommentar [LTP44]: [Retur] Da transk√łnnethed ikke er en psykiatrisk sygdom er der ikke behov for et psykiatrisk udredningsprogram. Forhold som skal indg√• er medtaget flere gange efterf√łlgende, blandt andet under punktopstilling over hvad teamets speciall√¶ge skal sikre i forbindelse med behandlingen.

Kommentar [LTP45]: [Retur] En pr√¶cisering af at regler for forskning skal overholdes. Dermed ogs√•, at der ikke indhentes flere oplysninger om det enkelte barn end det er n√łdvendigt for behandlingen af den enkelte. Desuden, at hele behandlingsprogrammet b√łr v√¶re omfattet og derfor er ordet udredningsprogrammet ikke d√¶kkende.

Kommentar [LTP46]: [Retur] For at undg√• un√łdvendig lange behandlingsforl√łb b√łr den ansvarlige l√¶ge kunne tr√¶ffe beslutningen idet der l√łbende udarbejdes status og afholdes konferencer, hvor forhold af betydning allerede er dr√łftet. Erfaringer viser at beslutninger som skal tr√¶ffes p√• konferencer ofte kan tage m√•neder, hvilket er en yderst belastende periode for barnet/den unge og familien.

Kommentar [LTP47]: [Retur] Vejledningen s√¶tter tid af til at b√łrn og for√¶ldre kan erkende de fulde effekter af behandlingen. Vi finder det mere v√¶sentligt at b√•de b√łrn/unge og for√¶ldrene har erkendt de fulde effekter af behandlingen end at der afs√¶ttes tid til at de kan erkende dem. Derfor √łnsker vi en erkendelsessk√¶rpning samt fjernelse af tidsfaktoren, som med denne sk√¶rpelse bliver overfl√łdig.

Kommentar [LTP48]: [Retur] Hver gang barnet skal rejse l√¶ngere for en behandling m√• skolen fors√łmmes. Dette er med til at fremh√¶ve, at barnet er anderledes end klassekammeraterne og opleves derfor stigmatiserende. Samtidig m√• en for√¶lder bruge af sine feriedage hvilket g√•r ud over hele familien. Derfor skal rutinebehandling som for eksempel m√•ling af h√łjde, v√¶gt og blodtryk, blodpr√łvetagning og injektion med stophormoner (GnRH-a) kunne foretages lokalt. Det skal bem√¶rkes at disse rutinebehandlinger i forvejen foretages lokalt ved behandling af for tidlig pubertetsstart.

Kommentar [LTP49]: [Retur] Behandling hos b√łrn og unge omfatter reversible behandlinger som supprimerende hormonterapi (‘stophormoner‘ som f.eks. GnRH-analoger), potentielt irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende k√łnshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. Derfor b√łr kravene til behandlingsformerne differentieres og beskrives s√¶rskilt. Herudover b√łr de enkelte krav f√łr behandlingsstart v√¶re proportionelle med risici ved behandlingen. Der b√łr derfor skelnes mellem hvilke krav der stilles inden opstart af henholdsvis reversibel og irreversibel behandling. Eftersom der desuden kan v√¶re forskel p√• i hvilken udstr√¶kning de henvendte er oplyste og afklarede omkring k√łnsidentiteten, skal tilbud om r√•dgivning, st√łtte og afklaring tilbydes p√• baggrund af individuelt behov.

Kommentar [LTP50]: [Retur] Pr√¶cisering af at den henvistes √łnske om behandling medtages i den samlede vurdering.

Kommentar [LTP51]: [Retur] Unge med kvindeligt f√łdselstildelt k√łn som har udviklet u√łnskede bryster anvender ofte binder til at skjule brysterne i fors√łget p√• at mindske kropsligt ubehag ved at f√• brystkassen til at fremst√•r mere maskulint. En binder er en stram vest som presser brysterne flade. Den giver nedsat vejrtr√¶kningsfunktion som vanskeligg√łr motion og kan b√łje ribbenene og i v√¶rste fald for√•rsage punktering af lungerne. Det tilr√•des at voksne h√łjest anvender en binder 8 timer dagligt. Brug af binder begr√¶nser derfor den unges mulighed for sociale aktiviteter eller leder til en sundhedsskadelig adf√¶rd hos den unge. Unge med u√łnsket brystudvikling afholder sig i mange sammenh√¶nge fra aktiviteter som indeb√¶rer synlighed af brystudviklingen (eks. sv√łmmehal, havbadning med kammerater, kropsn√¶re aktiviteter mm). Manglende henvisning ved den unges √łnske og behov for brystreducerende kirurgi har betydning i forhold til oplevelsen af kropsligt ubehag og vil tillige kunne f√• konsekvenser for den unge af s√•vel psykosocial som fysisk karakter.
Derfor lempelse og procedureforenkling forud for henvisning til brystreducerende kirurgi.

Kommentar [LTP52]: [Retur] Unge med kvindeligt f√łdselstildelt k√łn har udviklet u√łnskede bryster anvender ofte binder til at skjule brysterne i fors√łget p√• at mindske kropsligt ubehag ved at f√• brystkassen til at fremst√•r mere maskulint. En binder er en stram vest som presser brysterne flade. Den giver nedsat vejrtr√¶kningsfunktion som vanskeligg√łr motion og kan b√łje ribbenene og i v√¶rste fald for√•rsage punktering af lungerne. Det tilr√•des at voksne h√łjest anvender en binder 8 timer dagligt. Brug af binder begr√¶nser derfor den unges mulighed for sociale aktiviteter eller leder til en sundhedsskadelig adf√¶rd hos den unge. Unge med u√łnsket brystudvikling afholder sig i mange sammenh√¶nge fra aktiviteter som indeb√¶rer synlighed af brystudviklingen (eks. sv√łmmehal, havbadning med kammerater, kropsn√¶re aktiviteter mm). Manglende henvisning ved den unges √łnske og behov for brystreducerende kirurgi har betydning i forhold til oplevelsen af kropsligt ubehag og vil tillige kunne f√• konsekvenser for den unge af s√•vel psykosocial som fysisk karakter.
Derfor lempelse og procedureforenkling forud for henvisning til brystreducerende kirurgi.

Tilf√łjelse af mulighed for henvisning til fjernelse af u√łnsket h√•rv√¶kst for unge med mandligt f√łdselstildelt k√łn idet h√•rv√¶ksten kan v√¶re af et omfang og karakter der har betydning for oplevelsen af kropsligt ubehag og tillige kan v√¶re begr√¶nsende for den unges omfang af deltagelse i socialinteraktioner og aktiviteter.

Kommentar [LTP53]: [Retur] MDT, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP54]: [Retur] Det virker voldsomt, at en transkvinde i k√łnshormonbehandling som √łnsker h√•rfjerning skal vurderes mhp. P√• kirurgi.kommentar.

Kommentar [LTP55]: [Retur] LGBT Danmark ser ingen grund til en stramning i forhold til gældende vejledning.

Kommentar [LTP56]: [Retur] H√•rtab som medf√łrer √łnske om paryk sker som oftest f√łr den k√łnsmodificerende behandling.

Kommentar [LTP57]: [Retur] ???
Lange udredningsforl√łb henviser til personer der er p√•begyndt et forl√łb under den g√¶ldende vejledning.

Kommentar [LTP58]: [Retur] Opstramning af at der skal tilbydes behandling indenfor rimelig tid.

Kommentar [LTP59]: [Retur] DZ768E2 Kontakt pga. k√łnsidentitetsforhold i barndommen
DZ768E3 Kontakt pga. andre k√łnsidentitetsforhold

Kommentar [LTP60]: [Retur] F√łdselsk√łn, se tidligere kommentar.
Tværfagligt udredningsprogram kan næppe tolkes anderledes end at psykiatrisk udredning er en forudsætning.

Kommentar [LTP61]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP62]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar.

Kommentar [LTP63]: [Retur] Udredning, se tidligere kommentar.Kommentar [LTP64]: [Retur] S√•fremt der m√•tte v√¶re forhold som taler imod √łnsket skal disse klart fremg√•.

Kommentar [LTP65]: [Retur] Otte dage må være tilstrækkeligt til at læse erklæringen.

Kommentar [LTP66]: [Retur] Indf√łrelsen af et krav om 9 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnshormonbehandling er en markant forringelse af de transk√łnnedes rettigheder.

Behandling En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke fysiske eller psykiske processer, tilstande og forhold i en bestemt retning.
F√łdselstildelt k√łn Det k√łn, der konstateres ved f√łdslen og dermed tildeles det nyf√łdte barn.
Indikation En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og begrundelse for et konkret behandlingstilbud
Juridisk k√łnsskifte √Ündring af k√łnsbetegnelse, personnummer og fornavn i CPR – Det Centrale Personregister.
Kommentar [LTP67]: Personer med unisex navne beh√łver ikke fornavneskift og er almindeligt forekommende hos mange transk√łnnede da et fornavneskift til et unisexnavn ikke er betinget af en refleksion periode.
Kastration Kirurgisk fjernelse af æggestokke eller testikler, eller anden varig reduktion af disses funktion.
Kontraindikation Sundhedsfagligt forbehold ved behandling. Tilstand eller faktor, som √łger risikoen ved at udf√łre en bestemt behandling. En absolut kontraindikation er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i det hele taget.
K√łnsligt ubehag En tilstand af ubehag som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet
K√łnshormoner Steroidhormoner af typerne androgener, √łstrogener eller progesteron. Produceres naturligt i kroppen af k√łnskirtlerne (√¶ggestok eller testikler), samt i mindre omfang i binyrerne samt i fedt- og leverv√¶v. Kan tilf√łres kroppen som syntetisk fremstillede l√¶gemidler.
k√łnsidentitet Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn.
K√łnsmodificerende behandling Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til form√•l at √¶ndre k√łnsudtrykket og underst√łtte den enkeltes √łnskede k√łnsidentitet
Kommentar [LTP68]: √ėnskede k√łnsidentitet? som √łnsker k√łnsmodificerende behandling g√łr det som f√łlge af deres k√łnsidentitet.
K√łnsskifteoperation K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer
K√łnsudtryk M√•den at udtrykke sit k√łn, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, makeup, aktiviteter, bev√¶gelser, tale, social omgang m.v.
K√łnsuoverensstemmelse Uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet (engelsk: gender incongruence)
Kommentar [LTP69]: Gender incongurence er en psykiatrisk diagnose. En sammenk√¶dning med k√łnsuoverensstemmelse betyder de facto, at transk√łnnede som s√łger k√łnsmodificerende behandling er psykiatrisk syge.
Observation En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges og afventes
Informeret samtykke En habil persons frivillige accept af tilbudt sundhedsfaglig indsats, på baggrund af information om denne fra den ansvarlige sundhedsperson
Stophormoner L√¶gemidler, der h√¶mmer den enkeltes egen produktion af k√łnshormoner eller virkningen af disse. Kaldes ogs√• hormonblokkere, supprimerende hormonbehandling m.v. GnRH-analoger er √©n type syntetisk fremstillet stophormon.
Sundhedsfaglig hj√¶lp R√•dgivning, st√łtte, udredning, observation, behandling, opf√łlgning, rehabilitering m.v., der ydes af sundhedspersoner og af sundhedsv√¶senet
Sundhedsperson En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er autoriseret af de centrale myndigheder
Udredning En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold afdækkes systematisk, herunder både fysiske, psykiske og sociale forhold

[Til indholdsfortegnelsen] 13. Ophævelse
Denne vejledning oph√¶ver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 18. december 2014 om udredning og behandling af transk√łnnede.

Noter
  1. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr.1356 af 23. oktober 2016. Bekendtg√łrelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. ¬ß 17.
  2. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 214.
  3. Retur] Jfr. Sundhedslovens ¬ß 207-209, se ogs√•: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udm√łntning af sundhedslovens ¬ß 208 om specialeplanl√¶gning.
  4. [Retur] Lov nr. 752 af 25. juni 2014. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
  5. [Retur] Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtg√łrelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
  6. [Retur] Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indf√łrelse af nye behandlinger i sundhedsv√¶senet.
  7. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtg√łrelse om kosmetisk behandling.
  8. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•: Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  9. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 17.
  10. [Retur] Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indf√łrelse af nye behandlinger i sundhedsv√¶senet.
  11. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 82b og ¬ß 87. Bekendtg√łrelse nr. 1207 af 22. september 2016. Bekendtg√łrelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. ¬ß 21.
  12. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•: Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  13. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
  14. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet

* * *
De tekstnære kommentarer i pdf-format.
Folketingets journal vedr. LGBT Danmarks h√łringsskrivelse og tekstn√¶re kommentarer.
De tekstnære kommentarer hos Folketinget i pdf-format.