LGBT komiteens høringssvar af 13. juli 2021 til lovudkast vedr. registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner.

Vist 32 gange.

LGBT komiteen indgav den 13. juli 2021 sit høringssvar på 28 sider vedrørende “Udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven“.

Herunder gengives det direkte transrelaterede i høringssvaret.

LGBT komiteen
[…]
Børneloven
[…]
Sprogbrug: Kønnede betegnelser
Lovudkastet indeholder et afsnit om fortolkningen af transpersoners forældreskab, et afsnit der handler om, at transpersoner, der bliver forældre, betegnes korrekt. Det er utilfredsstillende, at lovudkastet ikke alene viderefører den gældende lovs kønnede bestemmelser, men tilføjer yderligere kønnede bestemmelser som fx i § 1, nr. 8, med tilføjelse af “eller om hun er blevet insemineret”. Ikke nok med det, så indeholder lovforslaget 40 sider bemærkninger til ændringer i børneloven, som helt ignorerer eksistensen af transpersoners forælderskab. I dansk lovgivning er lovbemærkninger som bekendt retsdokumenter, som anvendes af domstolene. Det er stærkt utilfredsstillende, at domstolene skal fortolke disse omfattende bemærkninger i forhold til transkønnede parter.

Transpersoners forældreskab
Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes i børneloven:

§ 31 a. Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

LGBT komiteen tilslutter sig ikke denne del af lovudkastet. Men hvis det videreføres, foreslår vi, at ordet “gennemført” i en sådan bestemmelse ændres til “fået”. Ordet “gennemført” indikerer, at en person har udført en handling eller en proces, som fx gennemført og bestået et studie eller har gennemført processen med behandling med kønshormoner og nedre kirurgi. Ordet “fået” passer sprogligt bedre til, at nyt personnummer jf. § 3 i CPR-loven “tildeles”. Noget, som tildeles, er samtidig noget, som modtageren “får”. Tilsvarende sprogbrug bør anvendes i bemærkningerne til lovforslaget.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes endvidere i børneloven:

§ 31 b. En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Par af modsat køn og par af samme køn har ikke samme muligheder. Således har et par af modsat køn ikke adgang til at indgå en aftale med en person med sædceller, om at få et barn sammen, hvor det er denne person, der skal være juridisk forælder. Hvilken retstilstand vil gælde, hvis den fødendes ægtefælle har fået juridisk kønsskifte? Med andre ord: Falder familien under børnelovens § 27 a, stk. 1 eller ej? Hvis en transkvinde, der har fået juridisk kønsskifte, er gift med en kvinde, så er det tale om et par bestående af to kvinder. § 27 a, stk. 1 taler om ‘… en kvinde, der er gift med en kvinde…’, og de har adgang til bestemmelsens model for forældreskabsidentifikation. Men den foreslåede § 31 b siger, at transkvinden har rettigheder og pligter som en mand, og vil dermed ikke have adgang til bestemmelsen i § 27 a.

Lovforslagets forslag til regulering af transpersoners forældreskab er således så uklart og utilfredsstillende, at LGBT komiteen ikke kan tilslutte sig dette.
[…]

Navneloven
[…]
I efteråret 2019 sendte ministeriet et lovforslag i høring, hvor det som et element blev foreslået at revidere navneloven, så ordet transseksuel blev ændret. LGBT komiteen bemærkede, at forslaget var helt utilstrækkeligt, og det blev også sidenhen trukket tilbage, og et nyt udkast til lovforslag uden dette element blev sendt i fornyet høring [4].

I nærværende lovudkast er de foreslåede ændringer tilfredsstillende hvad angår transpersoners adgang til navneskift, altså lovforslagets § 2.

LGBT komiteen tilslutter sig følgelig § 2, nr. 1-5.

Til gengæld mangler der i lovudkastet konsekvensrettelser i forhold til de foreslåede ændringer til børneloven. Navnelovens § 1, stk. 2 siger:

Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes en § 31 b i børneloven, som giver transpersoner, der bliver forældre,

[…] rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Bestemmelsen i navneloven kan vanskeligt fortolkes som forældrerens rettighed eller pligt, hvorfor den må tilrettes. Referencen til “moderen” kan uden videre ændres til “den fødendes”. LGBT komiteen foreslår derfor:

I § 1, stk. 2 i navneloven ændres “moderens” til “den fødendes”.

Dette svarer til den foreslåede ændring af retsplejeloven.

Anbefalinger

Det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet.
Transkønnede bliver forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn.

[…]
I forhold til navneændring er udkastet udmærket, ligesom forslaget til ændringer i retsplejeloven er tilfredsstillende. Men lovudkastet fejler i forhold til transpersoners forældreskab og i særdeleshed med forslaget om at fjerne den balancerede model for anerkendelse af forældreskab til fordel for en generaliseret pater est-model. På den baggrund kan LGBT komiteen ikke tilslutte sig udkastet til lovforslag i sin helhed.

Da navnelovsændringen allerede har været udsat en gang, anbefaler LGBT komiteen, at lovforslaget deles, så følgende komponenter kan fremsættes og behandles særskilt:

§ 1, nr. 17
§ 2, nr. 1-5
§ 4, nr. 1-7

Det er LGBT komiteens opfattelse, at de øvrige komponenter skal falde bort.

LGBT komiteen ønsker selvsagt stadig, at der skabes en tilfredsstillende håndtering af hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab. Vi har da også i Kompendium i inkluderende familieret opstillet løsningsmodeller.

For at bidrage til den videre udvikling, indeholder nærværende skrivelse bilag med to gennemskrivninger af børneloven.

Bilag A
Gennemskrivningen i bilag A implementerer alene de forhold, der søges opnået med udkastet til lovforslaget – altså håndtering af hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab.
Gennemskrivningen følger en lettere neddroslet version af principskitsen i kompendiets appendiks B.
Bilag B
Gennemskrivningen i bilag B er en justering af gennemskrivningen i bilag A, så den ud over indholdet i bilag A inkluderer håndteringen af mere end to juridiske forældre. Forskellen på de to gennemskrivninger er ganske lille.

Med venlig hilsen
LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

[Bilag A og B gengives ikke.]

* * *
Note
[Retur] 4. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63302, se også https://komiteen.dk/?p=732

* * *
Det fulde høringssvar hos LGBT komiteen.
Omtale af høringssvaret hos LGBT komiteen.