LGBT-sundhed: Helbred og trivsel blandt lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transpersoner. 16. oktober 2015.

Vist 376 gange.

LGBT-sundhed
LGBT-sundhed

Titel LGBT-sundhed
Helbred og trivsel blandt lesbiske,
b√łsser, biseksuelle og transpersoner
Forfatter Katrine Bindesb√łl Holm Johansen,
Bjarne Laursen og Knud Juel
Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet
Bestilt og udgivet af K√łbenhavns Kommune
Udgivet 16. oktober 2015
Sprog Dansk
Antal sider 99
ISBN13 978-87-7899-307-6

Rapporten pr√¶senterer resultater fra en unders√łgelse om helbred og trivsel blandt lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transpersoner og bygger p√• data fra Sundheds- og sygelighedsunders√łgelser fra 2013 og en unders√łgelse blandt transpersoner.

I forbindelse med unders√łgelsen har der v√¶ret nedsat en f√łlgegruppe med repr√¶sentanter fra LGBT Danmark og LGBT-liv i AIDS-Fondet. Linda Thor Pedersen var LGBT Danmarks repr√¶sentant i f√łlgegruppen.

Unders√łgelsen er udarbejdet for og finansieret af K√łbenhavns kommune.

I rapportens resum√© anf√łres om transpersoner:
Konklusionerne vedr√łrende transpersoner skal betragtes med det forbehold, at transpersonerne i unders√łgelse er rekrutteret gennem kontaktfora og derfor ikke, i mods√¶tning til de seksuelle minoriteter, er udvalgt tilf√¶ldigt i befolkningen.

N√•r vi ser p√• helbred og trivsel, s√• har transpersonerne et markant d√•rligere selvvurderet helbred end de √łvrige grupper, ligesom en stor andel ogs√• har et d√•rligt mentalt helbred og lider af stress.

Sundhedsadf√¶rdsm√¶ssigt adskiller transpersoner sig fra den √łvrige befolkning ved oftere at v√¶re underv√¶gtige, dyrke mindre motion og have mere stillesiddende fritidsaktiviteter.

I forhold til sygelighed og sygdomsadf√¶rd lider transpersoner oftere af smerter og ubehag end lesbiske, b√łsser og biseksuelle. Transpersoner benytter oftere end de andre grupper og den √łvrige befolkning receptmedicin, men dette kan skyldes brug af hormonpr√¶parater i forbindelse med k√łnskorrigerende behandling som transperson.

I forhold til sociale relationer har transpersoner sj√¶ldnere kontakt til familie end de andre grupper og den √łvrige befolkning. At v√¶re u√łnsket alene er ogs√• meget udbredt blandt transpersoner. En markant andel af transpersonerne regner ikke med at kunne f√• hj√¶lp ved sygdom eller har nogen at tale med, hvis de har problemer.

Hvad ang√•r seksuel sundhed, s√• er transpersoner mindst tilfredse med deres sexliv, sammenlignet med de √łvrige grupper og den √łvrige befolkning. De er ligeledes den gruppe, hvor andelen med manglende sexlyst er st√łrst.

De supplerende sp√łrgsm√•l til transpersoner omkring k√łnskorrigerende behandlingserfaringer viser, at mere end halvdelen af transpersonerne ikke f√łler sig im√łdekommet i sundhedsv√¶senet eller oplever ikke at f√• adgang til den √łnskede k√łnskorrigerende behandling i sundhedsv√¶senet i Danmark og/eller udlandet. Unders√łgelsen har ogs√• vist, at mere end 40 procent af de, der f√•r k√łnskorrigerende behandling, har f√•et den i udlandet eller i b√•de udlandet og i Danmark. Der er st√łrst tilfredshed med den k√łnskorrigerende behandling, som transpersonerne har modtaget i udlandet. Dette underst√łttes i den kvalitative analyse, hvor der er en gennemg√•ende kritik af den nuv√¶rende organisering af k√łnskorrigerende behandling i Danmark, dels p√• grund af lang ventetid, dels fordi adgangen til behandling afh√¶nger af udredning for diagnosen transseksualisme.
Centraliseringen af den k√łnskorrigerende behandling ved Sexologisk Klinik er s√•ledes et centralt kritikpunkt.

Den kvalitative analyse har ogs√• vist, at transpersonerne i m√łdet med samfundet konfronteres med normer, der er knyttet til en bin√¶r opfattelse af k√łn. Det vil sige, normer der tager udgangspunkt i, at man enten kan identificere sig som kvinde eller som mand. Disse normer og den cisnormative opfattelse af sammenh√¶ngen mellem medf√łdt k√łn, k√łnsidentitet og k√łnsroller, beskriver transpersonerne ofte som v√¶rende medvirkende til at usynligg√łre og stigmatisere transpersoner p√• forskellige niveauer i samfundet, lige fra lovgivning p√• statsniveau til m√łdet med andre p√• det interpersonelle niveau. Respondenterne beskriver, at den manglende viden om, accept og anerkendelse af transk√łnnethed i samfundet leder til en frygt for at blive identificeret og stigmatiseret som transperson. Dette kan i sidste ende lede til isolation for den enkelte transperson.
Hovedparten af transpersonerne beskriver √©t eller flere af f√łlgende trivselsproblemer: negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og selvmordsfors√łg. Den kvalitative analyse viser ligeledes, at k√¶resterelationer er en udfordring for transpersoner, dels i forhold til andres accept af ens k√łnsidentitet, dels i forhold til seksuelt samv√¶r.

* * *
Unders√łgelsen i pdf-format hos K√łbenhavns Kommune.
Omtale af rapporten hos K√łbenhavns Kommune.
Pressemeddelelse om rapporten fra LGBT Danmark.

* * *
Unders√łgelsens projektbeskrivelse af oktober 2014 i pdf-format hos Københavns Kommune.