Anbefalinger til revision af lovgivning m.v. Den 4. juni 2019 fra LGBT komiteen.

Vist 45 gange.

Anbefalinger til revision af lovgivning m.v.
Anbefalinger til revision af lovgivning m.v.

Titel Anbefalinger til
revision af lovgivning m.v.
Forfattere Søren Laursen og Tina Thranesen
Sprog Dansk
Udgivet af LGBT komiteen
Udgivet 4. juni 2019
Antal sider 16
ISBN-13 978-87-971447-1-8

LGBT komiteen s√¶tter i sin rapport fingeren p√• en lang r√¶kke problemer og kommer med l√łsningsforslag i form af anbefalinger til revision af lovgivning mv.
Anbefalingerne er f.eks. p√• omr√•der som ligebehandling og ikke-diskrimination, regnbuefamilier og juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge.
Rapportens format er gjort s√• anvendelsesorienteret som muligt. Anbefalingerne er inddelt efter ministeromr√•de, og substansen er udtrykt kortfattet i problemer og l√łsninger. Hertil er f√łjet ‚Äď korte ‚Äď supplerende bem√¶rkninger med detaljer og referencer.

LGBT komiteen har sendt rapporten til en længere række folketingspolitikere og flere af Folketingets udvalg.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *
Anbefalinger til revision af lovgivning mv.
Af Søren Laursen og Tina Thranesen
Juni 2019

Indholdsfortegnelse

Ligebehandling, ikke-diskrimination og strafskærpelse
For√¶ldre og b√łrn
For√¶ldreskab (B√łrne- og socialministeren)
Assisteret reproduktion (Sundhedsministeren)
Juridisk k√łn, juridisk k√łnsskifte og navne
CPR (√ėkonomi- og indenrigsministeren)
Navne (B√łrne- og socialministeren)
Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Behandling med k√łnshormoner
B√łrn og unge under 18 √•r
Ventetidsgaranti
Generelt
Fremtidig lovgivning
Struktur
Bilag 1

Dokumentet er struktureret s√•ledes, at hvert afsnit indledes med kortfattede problemer og l√łsninger, som kan l√¶ses isoleret fra resten af teksten. Herefter f√łlger uddybende bem√¶rkninger.

[Indhold] ligebehandling, ikke-diskrimination og strafskærpelse (flere ministre)
Problemer
Der findes i Danmark i dag et v√¶ld af love (se bilag 1) som beskytter forskellige grupper mod diskrimination og forskelsbehandling p√• forskellige omr√•der. Nogle typer af sager skal behandles strafferetligt, andre arbejdsretligt og nogle sager kan behandles administrativt ved Ligebehandlingsn√¶vnet, andre kan ikke. Det er uigennemskueligt, og det betyder uensartet beskyttelse af forskellige befolkningsgrupper. Seksuel orientering h√łrer til blandt de ringest beskyttede kategorier. K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er slet ikke n√¶vnt.
For eksempel: Hvis man diskrimineres i en forretning, kan man klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man blev diskrimineret på grund af sin etnicitet, men ikke hvis man diskrimineres på grund af sin seksuelle orientering.
____________________

Uddybende bemærkninger
Beskyttelseslovene – herunder ligestillingsloven, ligel√łnsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., straffeloven ¬ß¬ß 266b og 81 nr. 6 (se bilag 1) – er opst√•et i forskellig historisk kontekst og af forskelligartede hensyn, og det har skabt en uensartet beskyttelse. Typisk er disse love blevet til i forbindelse med ratificering af FNkonventioner og EUdirektiver mv. Der har altid v√¶ret tale om minimumsimplementeringer. Beskyttelse mod diskrimination har aldrig ligget h√łjt p√• den hjemlige politiske dagsorden. Derfor er hele omr√•det atomiseret og uigennemsigtigt, og forskellige omr√•der er d√¶kket forskelligt.

Danske civilsamfundsorganisationer fra alle beskyttelsesområderne har længe plæderet for en diskriminationsreform, som skaber en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling og diskrimination [1]. Den store uensartethed i lovgivningen betyder, at personer, der udsættes for diskrimination, forskelsbehandling eller en hadforbrydelse kan have svært ved at gennemskue, hvordan man håndhæver sine rettigheder:
Fx kan sagen i visse tilfælde indbringes for Ligebehandlingsnævnet, mens det i andre tilfælde er anklagemyndigheden, der skal rejse sagen. Hvis borgeren ikke kan forstå beskyttelsen, fungerer beskyttelsen ikke i praksis.

Ligebehandlingsn√¶vnet er en enkel administrativ klageadgang. Det er en god mulighed og et st√¶rkt v√¶rkt√łj i kampen mod diskrimination og forskelsbehandling. Men d√¶kningsomr√•det er ufuldst√¶ndigt, da det er en minimall√łsning med henblik p√• at leve op til EU-krav. Den mangelfulde d√¶kning har den indlysende urimelige konsekvens, at der ikke kan klages over diskrimination udenfor arbejdsmarkedet p√• grund af fx seksuel orientering.

K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er ikke indskrevet i “beskyttelseslovene“. Domstolen har indtolket det i en konkret diskriminationssag[2], men det skete p√• utilfredsstillende vis, idet der blev d√łmt for overtr√¶delse af b√•de ligebehandlings- og forskelsbehandlingsloven og dermed p√• grund af k√łn og seksuel orientering, uagtet sagen vedr√łrte en transseksuel og dermed k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.
Endvidere har forskellige ministre henvist til, at k√łnsidentitet er omfattet af “beskyttelseslovene” og straffelovens ¬ß 81 nr. 6 og ¬ß 266 b, idet de henviste til, at “Med ‘seksuelle orientering‘ menes if√łlge forarbejderne til ¬ß 266 b ikke blot homoseksualitet, men ogs√• andre former for seksuel orientering. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er n√¶vnt ‘transvestitisme‘.”
De forarbejder, der henvistes til er “Bet√¶nkning nr. 1127 af 1988 om homoseksuelles vilk√•r, hvor den n√¶vnte henvisning findes p√• side 43, 2. afsnit.[3]

Der er dermed tale om henvisning til nogle godt 30 √•r gamle forarbejder til en straffelovs√¶ndring som sideordner seksuel orientering og transvestitisme. I dag betragtes dette som en helt meningsl√łs sammenblanding af begreber, da k√łn i bred forstand (k√łn, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk) og seksuel orientering nu ses som to forskellige dimensioner.

[Indhold] For√¶ldre og b√łrn
[Indhold] For√¶ldreskab (B√łrne- og socialministeren)
Problemer
N√•r LGBT-personer stifter familie, rammes de af begr√¶nsninger, da lovgivningen er indrettet p√• en traditionel far-mor-og-b√łrn-forst√•else af familien. Det betyder, at loven ikke anerkender alle for√¶ldre-barn-relationer, hvorved barnet juridisk set risikerer ikke at v√¶re i familie med en eller flere af sine for√¶ldre med alt, hvad deraf f√łlger af usikkerhed.

Det betyder ogs√•, at en for√¶lder juridisk set risikerer at blive registreret med det forkerte k√łn, fx at en transmand bliver registreret som mor.

Endvidere betyder det, at hvis man √łnsker at stifte familie uden brug af en fertilitetsklinik, afsk√¶res man fra anvendelse af b√łrnelovens bestemmelser om medfor√¶ldre og presses ind i en traditionel juridisk familiestruktur. I s√•danne tilf√¶lde m√• der i stedet tys til stedbarnsadoption, hvis man √łnsker en anden struktur. En proces, der f√łrst kan ske 2¬Ĺ √•r efter barnets f√łdsel.

L√łsninger
Omskriv b√łrneloven, s√•
  • det bliver muligt at have mere end to juridiske for√¶ldre, enten ved at give fuldt for√¶lderskab til flere personer eller ved at fordele retsvirkningerne af for√¶ldreskabet p√• flere end to personer, fx deling af barselsorlov, videregivelse af navn, samv√¶rsordninger osv.,
  • bestemmelserne om regnbuefamilier bliver tilg√¶ngelige ved hjemmeinsemination,
  • for√¶ldrenes juridiske k√łn adskilles fra deres reproduktive k√łn. Herved sikres ogs√•,
    • at en juridisk transmand, som gennemf√łrer en graviditet med sin egen livmoder, registreres som far og ikke som mor, og
    • at en transmand registreres som far til de b√łrn han har/f√•r sammen med en kvinde[4], og
  • kravet om, at den f√łdende part automatisk er juridisk for√¶lder oph√¶ves – dvs. tillad svangerskabsdonation i Danmark.
Oph√¶v 2¬Ĺ-√•rsreglen i forbindelse ved planlagt familiefor√łgelse.
____________________

Uddybende bemærkninger
Den f√łrste anbefaling handler om de problemer, der opst√•r ved, at regnbuefamilier ofte er komplekse med mere end to personer, der i det daglige varetager omsorgen for barnet. I dag skabes et hierarki, idet der alene kan defineres to juridiske for√¶ldre. Men hvad gavner det barnet, at lovgivningen skaber hierarkier blandt for√¶ldrene? I stedet kunne opereres med mere end to juridiske for√¶ldre, eller man kunne udbrede retsvirkningerne af for√¶ldreskabet til mere end to personer, fx deling af barselsorlov, videregivelse af navn osv.

LGBT komiteen ér opmærksom på kompleksiteten ved opbrud i familien. Men den kompleksitet findes allerede i dag, og den manglende regulering gavner ikke.

Mange regnbuefamilier bliver til ved hjemmeinsemination, men b√łrnelovens bestemmelser om regnbuefamilier g√¶lder kun ved assisteret reproduktion p√• klinik. √Örsagen er, at lovgiver √łnskede at sikre, at de involverede parter bliver r√•dgivet om b√łrnelovens virkninger forud for afgivelse af samtykke til behandling, og at dette skulle ske p√• klinikkerne. Men en s√•dan vejledning kunne sikres p√• anden vis, fx i Familieretshuset eller andre r√•dgivningstilbud. Konsekvensen er, at man i dag ved hjemmeinsemination er henvist til stedbarnsadoption i de tilf√¶lde, hvor den gravides kvindelige partner skal v√¶re juridisk for√¶lder.

Anvendes kendt s√¶ddonor ved hjemmeinsemination, rammer man her ind i 2¬Ĺ-√•rsreglen[5] – det vil sige kravet om 2¬Ĺ √•rs samliv med barnet som foruds√¶tning for stedbarnsadoption. Alts√• tvinges en mandlig donor til at v√¶re juridisk far i 2¬Ĺ √•r, mens den f√łdende kvindes kvindelige partner, der fungerer som social for√¶lder, ikke har nogen juridisk tilknytning til barnet i samme periode.

2¬Ĺ-√•rsreglen er skabt med henblik p√• stedbarnsadoption af st√łrre b√łrn, hvor man √łnsker at sikre en stabilitet i den nye familie, f√łr der tillades en adoption. Den har aldrig givet mening i forhold til planlagt familiefor√łgelse i regnbuefamilier. Det er en administrativ bestemmelse, og den b√łr udg√• i forhold til planlagt familiefor√łgelse. Praksis har varieret over tid[6], idet der en overgang i slutningen af nullerne blev tilladt stedbarnsadoption uden hensyntagen til 2¬Ĺ-√•rsreglen – en praksis, der siden blev omgjort igen.

Den tredje anbefaling er baseret p√• den gennemgribende analyse[7], det blev lavet i forbindelse med sagen om en transmand, som Statsforvaltningen mente skulle opf√łres som medmor, men hvor √ėstre Landsret afgjorde, han skulle registreres som far.

I analysen indg√•r en identifikation af, hvilke juridiske roller, der findes i eksisterende lovgivning, og for at fremme gennemsigtigheden gives disse separate beskrivende navne: Juridisk partner, intentionsfor√¶lder, genetisk ophav, f√łdselsfor√¶lder, juridisk for√¶lder og juridisk medfor√¶lder.

LGBT komiteen anvender ordene svangerskabsdonation og subsidi√¶rt surrogatmoderskab frem for rugemoderskab, der er bevidst negativt ladet. Allerede i dag forekommer altruistisk svangerskabsdonation i Danmark, men omst√¶ndighederne omkring svangerskabsdonation g√łres til genstand for kriminalisering. S√•ledes m√• der ikke annonceres, der m√• ikke kompenseres osv. Dette er uv√¶rdigt.

LGBT komiteen st√łtter selvsagt ikke, at fattige kvinder rundt om i verden udnyttes af velhavende barnl√łse, men √łnsker ordentlige forhold for svangerskabsdonation i Danmark.

[Indhold] Assisteret reproduktion (Sundhedsministeren)
Problemer
Mange familier i Danmark bliver til ved assisteret reproduktion. Det er lovhjemlet, hvad man m√• og ikke m√• i s√• henseende, men det er formuleret, s√• for√¶ldre kan blive fejlk√łnnede i lovgivningen.

Det er i dag forbudt for en kvinde at donere æg til sin kvindelige partner med mindre, der er medicinsk indikation Рdvs., hvis partneren ikke kan blive gravid med sine egne æg.

L√łsninger
Tilret Lov om assisteret reproduktion,
  • s√• der ikke refereres til k√łn – kvinde og mand – men til biologiske/fysiologiske roller, fx den gravide og det mandlige og det kvindelige genetiske ophav, og
  • s√• en kvinde generelt kan donere √¶g til sin kvindelige partner.
  • s√• det bliver muligt at afgive samtykke til hjemmeinsemination, s√• dens bestemmelser ogs√• kan anvendes i disse tilf√¶lde.
____________________

Uddybende bemærkninger
Den f√łrste anbefaling handler om, at der i lov om assisteret reproduktion[8] opereres med kvinde og mand. Af bem√¶rkningerne til lovforslag L 189 (2013-14) fremg√•r:

Det foresl√•ede ¬ß 1, stk. 3, fastl√¶gger lovens definition af kvinder og m√¶nd. Det foresl√•s s√•ledes med ¬ß 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen inds√¶ttes for at sikre, at personer, der efter juridisk k√łnsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion. Tilsvarende foresl√•s der i ¬ß 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af m√¶nd i lovens forstand, hvorefter det fremg√•r, at der ved en mand forst√•s en person med mindst en testikel. (Bem. til ¬ß 2, nr. 2)
____________________

Som det fremg√•r, √łnskede man at v√¶re inkluderende i forhold til transpersoner, men det er dog sket p√• en uhensigtsm√¶ssig m√•de, da en transmand med en livmoder netop identificerer sig som mand, og derfor ogs√• b√łr anses som far, jf. bem√¶rkningerne ovenfor vedr. for√¶lderskab. Lov om assisteret reproduktion handler om, hvad man m√• og ikke m√• i forhold til h√•ndtering af v√¶v og k√łnsceller. S√•danne bestemmelser b√łr formuleres p√• basis af fysiologi, genetik osv. og ikke ud fra en vilk√•rlig definition af en mand og en kvinde, som alligevel er sv√¶rt forenelig med brugen af ordene mand og kvinde i mange andre sammenh√¶nge.

I forhold til √¶gdonation er kravet om medicinsk indikation begrundet i en √łget risiko for svangerskabsforgiftning ved √¶gdonation frem for ved anvendelse af egne √¶g. Men √¶gdonation √©r tilladt i Danmark, s√• LGBT komiteen finder ikke, der er proportionalitet i forbuddet.

[Indhold] Juridisk k√łn, juridisk k√łnsskifte og navne
[Indhold] CPR (√ėkonomi- og indenrigsministeren)
Problemer
B√łrn og unge under 18 √•r m√• ikke skifte juridisk k√łn. Det vil sige, de skal leve med et officielt k√łn, som ikke svarer til det k√łn, de lever som. Det betyder fx, at de skal indskrives i vuggestue, b√łrnehave og skolen, rejse over gr√¶nser osv. med det forkerte k√łn i dokumenter og √łvrige papirer, hvilket g√łr, at barnet og/eller den unge ofte tvinges til at skulle forklare om uoverensstemmelsen, hvilket er b√•de ydmygende og indgribende og f√łrer til trivselsproblemer.

Bestemmelsen om en reflektionsperiode p√• seks m√•neder ved juridisk k√łnsskifte er en overfl√łdig og generende administrativ procedure.

Anvendelsen af k√łnnede personnumre er irrelevant. K√łnsoplysninger st√•r opf√łrt s√¶rskilt i CPR. Brugen af reglen om lige og ulige numre giver un√łdvendige bindinger og g√łr det n√łdvendigt at skifte personnummer, i forbindelse med juridisk k√łnsskifte.

Der er personer, som af den ene eller den anden grund ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde. I dag giver CPR kun mulighed for ‘M’ (mand) eller ‘K’ (kvinde), hvilket ogs√• sl√•r igennem i reglen om lige og ulige personnumre.

CPR’s sl√¶gtskabsoplysninger refererer til mor og far. Det betyder fx at et for√¶ldrepar af samme k√łn i Skoleintra bliver indskrivet som mor og far.

L√łsninger
  • B√łrn og unge under 18 √•r skal kunne f√• juridisk k√łnsskifte.
  • Oph√¶v refleksionsperioden ved juridisk k√łnsskifte.
  • Oph√¶v brugen af k√łnnede personnumre.
  • G√łr det muligt at have X som k√łnsbetegnelse i CPR p√• samme m√•de som i pas[9].
  • Revider kravene om sl√¶gtskabsoplysninger i CPR, s√• det ikke alene er mor og far.
____________________

Uddybende bemærkninger
B√łrn og unge under 18 √•r har et stort behov for at kunne f√• juridisk k√łnsskifte.
Juridisk k√łnsskifte sker ved en √¶ndring af k√łnsbetegnelsen i personregistret og udstedelse af et nyt personnummer, hvis endetal svarer til personens nye k√łn. Der er alts√• alene tale om en administrativ √¶ndring.
B√łrn og unge under 18 √•r lider i dag p√• grund af, at der er uoverensstemmelse mellem deres k√łnsidentitet og k√łnsudtryk og den officielle registrering af deres k√łn og personnummer – ogs√• og ikke mindst anf√łrslen p√• deres sundhedsbevis og andre dokumenter.
Det er uforst√•eligt og helt un√łdvendigt, da juridisk k√łnsskifte selvsagt er helt reversibelt, s√•fremt barnet eller den unge skulle fortryde.
Der er i dag lande, som ikke har noget alderskrav, Malta og Argentina, og i Norge er gr√¶nsen for at f√• juridisk k√łnsskifte 6 √•r.

Da den banebrydende danske lov blev skabt, indf√łrtes en refleksionsperiode. LGBT komiteen mener ikke, reflektionsperioden tjener noget form√•l. Den er til gene for dem, der √łnsker at skifte k√łn, og den forhindrer ikke misbrug. I Norge har man da heller ikke fundet det n√łdvendigt med en refleksionsperiode i forbindelse med juridisk k√łnsskifte[10].

De fire f√łrste anbefalinger vedr√łrer Lov om Det Centrale Personregister[11].

Personregistret indeholder blandt meget andet ogs√• oplysninger om borgerens k√łn. Ud over, at det st√•r anf√łrt i sit eget felt, er det af historiske √•rsager ogs√• indkodet i CPR-nummeret, s√•ledes at lige numre er kvinder og ulige numre er m√¶nd. Denne regel er et levn fra fortiden og b√łr oph√¶ves[12]. Det ville betyde, at man i fremtiden ikke ville have behov for at skifte CPR-nummer i forbindelse med juridisk k√łnsskifte. Da anbefalingen vedr√łrer Bekendtg√łrelse om folkeregistrering m.v.[13], kan √¶ndringen laves rent administrativt af ministeren.

Som n√¶vnt anf√łres k√łn i et s√¶rligt felt i personregistret. Noget tilsvarende g√łr sig g√¶ldende for pas[14], og her er det muligt at f√• anf√łrt et X i stedet for M (Male) eller F (Female). Noget tilsvarende burde ogs√• g√łres muligt i personregistret, s√• personer, der af den ene eller den anden grund ikke √łnsker sig opf√łrt som mand eller kvinde, har en s√•dan mulighed.

I CPR-lovens bilag defineres sl√¶gtskabsoplysninger i punkt 7: “Oplysning om personnummer p√• mor, far og b√łrn samt angivelse af mor og far i feltet for indehavere af for√¶ldremyndigheden over mindre√•rige.” Siden 1999 har b√łrn i Danmark kunnet have to juridiske for√¶ldre af samme k√łn, men i CPR skal for√¶ldre stadig i dag opf√łres som en far og en mor uanset deres k√łn. Dette sl√•r igennem i systemer som fx Skoleintra, som baseres p√• data fra CPR.

[Indhold] Navne (B√łrne- og socialministeren)
Problemer
Der er overfl√łdige og irrelevante restriktioner p√• at skifte navn.

L√łsninger
  • Oph√¶v bestemmelsen om, at for- og efternavne ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet.
    Alternativt g√łr det muligt for transpersoner at skifte fornavn og k√łnsbestemt efternavn ved at afgive en skriftlig erkl√¶ring p√• samme som ved juridisk k√łnsskifte, men uden refleksionsperiode.
____________________

Uddybende bemærkninger
LGBT komiteen finder bestemmelsen, om at for- og efternavne ikke m√• betegne det det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet, grundl√¶ggende overfl√łdig, og i det mindste skal det ikke v√¶re vanskeligere at skifte navn end at skifte juridisk k√łn.
Anbefalingen vedr√łrer navneloven[15].

[Indhold] transpersoners adgang til sundhedsydelser (Sundhedsministeren)
[Indhold] Behandling med k√łnshormoner
Problemer
Behandling med k√łnshormoner betragtes i dag som h√łjt speciale, hvor det tidligere kunne foreg√• hos privatpraktiserende speciall√¶ger, en praksis, der ikke gav anledninger til bekymring.

L√łsninger
____________________

Uddybende bemærkninger
Indtil 2012 blev transpersoners behandling med k√łnshormoner i vid udstr√¶kning foretaget af privatpraktiserende speciall√¶ger efter henvisning fra egen l√¶ge. Det satte Sundhedsstyrelsen en stopper for og kr√¶vede, at det alene foregik via Sexologisk Klinik.
Det blev med SundhedsstyrelsensVejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold” √¶ndret til, at den indledende behandling kan foreg√• p√• Center for K√łnsidentitet i K√łbenhavn og i Aalborg, og at vedligeholdelsesbehandlingen kan varetages p√• lokalt sygehus, i speciall√¶gepraksis eller hos egen l√¶ge (‘shared care’).
Behandlingen hos privatpraktiserende speciallæger indtil 2012 foregik til transpersonernes fulde tilfredshed og uden kendte klager.

[Indhold] B√łrn og unge under 18 √•r
Problemer
Transk√łnnede b√łrn og unge under 18 √•r, som √łnsker k√łnsmodificerende behandling er henvist til at f√• behandlingen hos Klinik for V√¶kst og Reproduktion, hvilket medf√łrer lange og hyppige ture til K√łbenhavn. Endvidere er udredningsforl√łbene lange, hvilket er overordentligt problematisk for b√łrn og unge – ikke mindst, hvis de er p√• vej i puberteten.

____________________

Uddybende bemærkninger
B√łrn og unge, der er transk√łnnede, har brug for hurtig og effektiv hj√¶lp. Derfor b√łr udredningsforl√łb planl√¶gges ud fra det n√łdvendige og tilstr√¶kkelige og i videst muligt omfang s√• t√¶t p√• barnet eller den unges bop√¶l. Det betyder fx, at der kun skal iv√¶rks√¶ttes psykiatrisk udredning, hvis der er en konkret begrundelse herfor.

[Indhold] Ventetidsgaranti
Problemer
Transpersoner oplever igen og igen, at planlagte behandlinger Рisær hos Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling Рaflyses. Så skal der findes en ny tid, som gerne ligger adskillige måneder ude i fremtiden, hvorved det kan tage år at få en behandling.

L√łsninger
____________________
[Indhold] Generelt
[Indhold] Fremtidig lovgivning
Problemer
  • Ny lovgivning har det med at fastholde begr√¶nsninger og bindinger i eksisterende lovgivning og utilsigtet indf√łre nye, hvis der ikke n√łje vurderes i forhold til konsekvenser relateret til seksuel orientering, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.
L√łsninger
____________________

Uddybende bemærkninger
De sidste tredive √•r er der foretaget en lang r√¶kke justeringer af lovgivningen med henblik p√• at inkludere LGBT-personer og regnbuefamilier. Mange af de problemer, der har skullet l√łses, er opst√•et, fordi love har v√¶ret formuleret ud fra bestemte antagelser om personers k√łn, k√łn i et parforhold eller i en for√¶ldrekonstellation, eller ud fra sammenblandinger af forskellige typer af for√¶ldreroller. Der udest√•r stadig en del tilpasninger, som det fremg√•r af n√¶rv√¶rende dokument.

Det er n√łdvendigt fremadrettet n√łje at sikre en pr√¶cis og inkluderende sprogbrug, s√• de rettigheder og pligter lovgivningen m√•tte fastl√¶gge, m√łntes p√• alle uanset seksuel orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk og er inkluderende i forhold til LGBT-personers tilv√¶relser – hele livet.

[Indhold] Struktur
Problemer
  • LGBT-forhold findes p√• tv√¶rs af de fleste ministeromr√•der.
  • Skabelsen af et inkluderende samfund kr√¶ver en systemisk tilgang.
  • LGBT-personer har d√•rligere trivsel end majoritetsbefolkningen.
L√łsninger
  • Fasthold funktionen med en koordinerende minister for LGBTI-forhold.
  • Styrk LGBTI-handlingsplanen[19], s√• den bliver mere ambiti√łs og slagkraftig.
____________________