Lige og ulige? Projektbeskrivelse for levevilk√•rsunders√łgelsen: Tryghed og levevilk√•r for HBT-personer. September 2008.

Vist 64 gange.
Projektbeskrivelse for levevilk√•rsunders√łgelsen:
Tryghed og levevilkår for
HBT-personer

Indholdsfortegnelse

[Retur] Baggrund
Unders√łgelser i Sverige (2005) [1] og Norge (1999) [2] viser, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (HBT [3]) har d√•rligere levevilk√•r end heteroseksuelle. Den svenske unders√łgelse fra 2005 viser eksempelvis, at HBT-personer har en d√•rligere psykisk trivsel i forhold til resten af befolkningen i Sverige, og at biseksuelle og transpersoner er dem, der har det v√¶rst indenfor HBT-gruppen. Unders√łgelsen viser yderligere, at det er langt mere almindeligt med selvmordstanker og selvmordsfors√łg blandt HBT-gruppen end resten af befolkningen. Den norske unders√łgelses svarresultater fra 1999 ligner den svenske unders√łgelse. Her konkluderes det ligeledes, at de unge homoseksuelle
har det sværere end unge heteroseksuelle personer i Norge.

[Retur] Danmark
I Danmark er der ikke blevet sat lige s√• stort fokus p√• HBT-personers levevilk√•r som i Norge og Sverige, hvilket betyder, at vi faktisk ikke ved, hvordan denne gruppe har det i Danmark. De unders√łgelser der er lavet i Danmark om homoseksualitet, har v√¶ret for sn√¶vre til at kaste lys over levevilk√•rssituationen.

CATIN√ČT research har i Danmark lavet en r√¶kke sp√łrgeskemaunders√łgelser vedr√łrende homoseksualitet. I 2002 gennemf√łrte de en unders√łgelse i samarbejde med Axel films 8 tv-programmer, som handlede om homoseksuelle [4]. I 2005 lavede de endnu en unders√łgelse vedr√łrende homoseksuelles vilk√•r p√• de danske arbejdspladser [5]. Problemet med disse unders√łgelser er, at de ikke er repr√¶sentative for den homoseksuelle befolkning.

Der er i Danmark lavet tre landsd√¶kkende levevilk√•rsunders√łgelser i 1976, 1986 og 2000 [6]. Ingen af disse unders√łgelser har stillet sp√łrgsm√•l om seksuel orientering. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab har i √•r 2000 og 2005 lavet en SUSY-unders√łgelse [7], hvor der er nogle sp√łrgsm√•l om seksualitet med i sp√łrgeskemaet. Denne unders√łgelse ville kunne bruges som grundlag for at analysere, hvordan homoseksuelle og biseksuelle har det sundhedsm√¶ssigt. Resultaterne fra disse to unders√łgelser er dog endnu ikke tilg√¶ngelige.

[Retur] Hypotese
Vores hypotese er, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner har d√•rligere levevilk√•r end heteroseksuelle personer. Dette er, hvad vi vil unders√łge. Derfor er vores problemformulering: Hvordan ser HBT-personers levevilk√•r ud?

Vi l√¶ner os op af den svenske unders√łgelse af HBT-personers levevilk√•r.
Resultatet fra denne unders√łgelse viser, at HBT-personer havde dobbelt s√• mange psykiske problemer som resten af befolkningen i Sverige. De havde st√łrre besv√¶r med uro, angst, s√łvnproblemer og stress end de heteroseksuelle i befolkningen.

Unders√łgelsen viste ogs√•, at de unge 16-29-√•rige i HBT-gruppen oftere end heteroseksuelle havde overvejet eller fors√łgt selvmord.

Gennem den svenske webunders√łgelse har vi ogs√• f√•et mulighed for at sammenligne interne forskelle indenfor HBT-gruppen. Noget som vi ikke har haft mulighed for f√łr. Ved denne sammenligning var det gennemg√•ende for alle sp√łrgsm√•l, at transpersoner havde det v√¶sentligt d√•rligere end b√•de homoseksuelle og biseksuelle. Derudover viste unders√łgelsen, at biseksuelle havde d√•rligere psykisk helbred end homoseksuelle.

I analysen konkluderede den svenske unders√łgelse, at HBT-personer har alment d√•rligere psykisk helbred end heteroseksuelle personer. √Örsagen til dette menes at v√¶re til den diskriminering, som HBT-personer m√łder p√• arbejdspladser, sygehuse, skoler, i familien mv. Unders√łgelsen referer til ‚ÄĚheteronormativiteten‚ÄĚ som v√¶rende den st√łrste risikofaktor for HBT-personer. De skriver: ‚ÄĚHeteronormativiteten udg√•r fra at heteroseksualitet bevidst og ubevidst, tages for givet og ses som det eneste rigtige, naturlige og normale. Dette betyder at HBT-personer ses som afvigere og underordnede, da de heteroseksuelle er den dominerende gruppe i samfundet‚ÄĚ. [8]

[Retur] Form√•l med unders√łgelsen
Vores ambition er at lave en unders√łgelse, som er repr√¶sentativ for den homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle befolkning i Danmark. Vi vil s√łrge for, at de svarresultater og analyser, vi f√•r ud af unders√łgelsen, skal v√¶re tilg√¶ngelige for s√•vel den almindelige dansker som for forskere. Og vi vil l√¶gge vores data ud i Dansk Dataarkiv, hvor andre forskere har mulighed for at bygge videre p√• nye unders√łgelser indenfor dette felt.
Det er desuden m√•let, at unders√łgelsen kan danne grundlag for nye politikker, initiativer og handlingsplaner, der kan forebygge hate-crimes, selvmord, stress, diskriminering og eventuelt andre d√•rlige levevilk√•r.
Tanken er, at unders√łgelsen kan skabe forst√•else for, og indsigt i, hvordan homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle personer oplever deres liv og hverdag i Danmark. Hermed ville man bedre kunne skabe accept af og forst√•else for n√łdvendigheden af at iv√¶rks√¶tte tiltag, der kan √łge livskvaliteten for denne gruppe. Relevante handlingsplaner kunne f.eks. indeb√¶re undervisningsmaterialer til skoler, l√¶geuddannelser og andre instanser i samfundet, som er i kontakt med homo-, bi- og transpersoner.

Vi er klar over, at hvis unders√łgelsen skal danne grundlag for konkrete nye politikker og handlingsplaner, er formidlingen og udbredelsen af unders√łgelsen et kernepunkt. Derfor skal unders√łgelsen offentligg√łres i et let tilg√¶ngeligt sprog ‚Äď og til dette job har vi indledt et samarbejde med kommunikationsbureauet Prime Time.

Desuden vil vi kontakte DR2 med henblik på, at få et samarbejde om en tema udsendelse, som vil nå mange i befolkningen.

Ved at lave en unders√łgelse af HBT-personers levevilk√•r i Danmark, vil vi arbejde m√•lrettet mod at forebygge diskrimination og psykiske problemer, og mod at skabe et mere trygt liv for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle i Danmark.

[Retur] World Outgames 2009
Den afg√łrende platform for lancering af unders√łgelsen bliver World Outgames 2009, som er en stor sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed for HBT-personer, der finder sted i K√łbenhavn i juli 2009. Til World Outgames menneskerettighedskonference forventes ca. 1000 deltagere fra alle hj√łrner af verden. Konferencens hovedfokus er HBT-personers levevilk√•r. Og offentligg√łrelsen af en dansk empirisk levevilk√•rsunders√łgelse vil v√¶re et kernepunkt i det danske bidrag til konferencen, som f√łlger:
  • Mediem√¶ssigt
    World Outgames vil arbejde for at sikre, at unders√łgelsen ikke bare f√•r dansk, men ogs√• international presseopm√¶rksomhed. Som et led i World Outgames nationale markedsf√łringsstrategi op til, og under konferencen i 2009, vil unders√łgelsen desuden f√• en central placering.
  • Politisk
    Unders√łgelsen bringes ogs√• op p√• politisk niveau, idet b√•de danske politikere – her i blandt sundhedsministeren og statsministeren – men ogs√• politiske beslutningstagere fra bl.a. EU og UN deltager p√• konferencen. M√•let er p√• l√¶ngere sigt, at konferencen – og levevilk√•rsunders√łgelsen – vil bidrage til at udforme nye politikker b√•de nationalt og internationalt.
  • Forskningsm√¶ssigt
    Unders√łgelsen vil desuden blive pr√¶senteret og dr√łftet p√• skandinaviske/europ√¶iske workshops med forskere, der ligeledes besk√¶ftiger sig med kvantitative data om HBT. Derfor skal rapport og sp√łrgeskema ogs√• overs√¶ttes til Engelsk, s√• den kan udbredes internationalt.

[Retur] Indhold
Vi tilstr√¶ber, at indholdet i unders√łgelsen, samt sp√łrgem√•de og svarmuligheder, bliver sammenlignelige med andre unders√łgelser, som har analyseret resten af befolkningens levevilk√•r, b√•de nationalt og internationalt. Vi har derfor valgt at placere os t√¶t op ad de danske SUSY unders√łgelser samt den svenske levevilk√•rsunders√łgelse, b√•de hvad ang√•r indhold, sp√łrgsm√•l og svarmuligheder.

Omr√•derne som levevilk√•rsunders√łgelsen skal indeholde er:
  • Seksuel orientering: handler om √•benhed og opfattelse af sin evt. k√łnsidentitet / og eller seksuelle orientering.
  • Seksuel trivsel: sp√łrger ind til evt. oplevet diskriminering p√• grund af seksuel orientering. Disse sp√łrgsm√•l handler ogs√• om evt. oplevet hatecrime.
  • Sundhed: der bliver her spurgt ind til fysiske sygdomme mv.
  • Psykisk trivsel: sp√łrgsm√•l der pejler sig ind p√• selvmordstanker, uro, angst mv.
  • Motion: disse sp√łrgsm√•l m√•ler den fysiske aktivitet i hverdagen.
  • Rygevaner: vi f√•r svar p√• hvor meget og hvor tit.
  • Alkohol og stofvaner: vi f√•r svar p√• hvor meget og hvor tit.
  • Sociale relationer og tryghed: m√•ler svarpersonens delagtighed i samfundet og tillid til forskellige instanser.
  • For√¶ldreskab: sp√łrgsm√•l om evt. undfangelse af b√łrn og hvordan familien ser ud.
  • Baggrundssp√łrgsm√•l: besk√¶ftigelse, indkomst, uddannelse, for√¶ldres uddannelse, opv√¶kst, bolig mv.

[Retur]
Metode og unders√łgelsesdesign
En levevilk√•rsunders√łgelse blandt HBT-personer indeb√¶rer en s√¶rlig problematik, fordi det er et ret tabu-belagt omr√•de. Det betyder, at det kan blive vanskeligt at sample en stikpr√łve til en levevilk√•rsunders√łgelse, som skal kunne give generaliserbare resultater. Det skyldes dels, at man ikke kender det ‚ÄĚsande‚ÄĚ billede af befolkningens seksualitet, og dels at en del af HBT-personerne sandsynligvis ikke vil vedkende sig deres seksualitet i en sociologisk unders√łgelse. En levevilk√•rsunders√łgelse kan h√łjst minimere disse problemer, men desv√¶rre ikke overvinde dem helt.

Det mest fyldestg√łrende billede af den danske befolknings seksualitet findes i de store og omfattende SUSY-unders√łgelser. B√•de i 2000 og 2005 er der blevet stillet nogle f√• sp√łrgsm√•l om seksualitet. Desv√¶rre er analyseresultaterne endnu ikke offentliggjort.

[Retur] Metoder
Der er realistisk set to mulige metoder til at lave en levevilk√•rsunders√łgelse blandt HBT-personer:
  • En banner-unders√łgelse med udgangspunkt i s√¶rlige hjemmesider eller annoncering i forskellige medier.
  • En survey med en stikpr√łve af HBT-personer med selvudfyldelsesskemaer/telefoniske interviews.

Begge metoder har fordele og ulemper. Fordelen ved en bannerunders√łgelse er, at den er lettilg√¶ngelig og kan spredes til personer, som er sv√¶re at lokalisere. Desuden er banner-unders√łgelsen meget anonym.
Metoden er alts√• velegnet til at n√• vanskeligt lokaliserbare grupper, som HBT-personer. Ulemperne ved internet-unders√łgelsen er imidlertid, at den kun n√•r de grupper, som bes√łger bestemte hjemmesider eller ser annonceringen. Desuden kan der v√¶re en risiko for, at nogle personer vil svare flere gange, hvis unders√łgelsen er meget ‚ÄĚ√•ben‚ÄĚ.

Fordelen ved en survey er, at man har ‚ÄĚkontrol‚ÄĚ med stikpr√łven, dvs. man ved hvilken population unders√łgelsen d√¶kker, s√• man er i stand til at generalisere resultaterne. Ulempen ved en survey for HBT-personer er imidlertid, at det kan v√¶re vanskeligt at sample en stikpr√łve, fordi man ikke har et register, hvor HBT-personer er opf√łrt. Man er i stedet henvist til at sample sin stikpr√łve gennem andre survey, hvor man kan lokalisere HBT-personerne.

De store metodeproblemer opstår altså, når man vil generalisere resultaterne, dvs. hvis man vil udtale sig om, hvor mange personer det drejer sig om eller lave sammenligninger mellem forskellige grupper og data. I Sverige har man benyttet en kombination af disse to metoder.

[Retur] Svenske erfaringer
De svenske erfaringer viser, at der if√łlge surveymetoden kun er 2-3 % af den voksne befolkning (16-64 √•r), der ikke er heteroseksuelle, men bortfaldet er sandsynligvis st√łrre blandt HBT-personer end blandt heteroseksuelle, jf. de svenske erfaringer.

N√•r det g√¶lder repr√¶sentativitet har de svenske unders√łgelser ikke v√¶ret uproblematiske, da der p√• nogle punkter er stor forskel p√•, hvem, der har besvaret survey og banner-unders√łgelsen, is√¶r n√•r det handler om forskellige undergrupper af seksuel orientering. Banner-unders√łgelsen har h√łjere pr√¶sentation af unge og uddannede personer, mens surveyunders√łgelsen har relativt flere √¶ldre og kortuddannede, blandt de personer, der ikke erkl√¶rede sig som heteroseksuelle. Desuden var der ret f√• homoseksuelle i den svenske survey, men en del homo,
hetero og biseksuelle.

De svenske erfaringer tyder p√•, at det m√•ske er vanskeligt at lokalisere seksuelle minoriteter via en stor og omfattende survey, men i virkeligheden kender vi ikke det ‚ÄĚsande‚ÄĚ billede af befolkningens seksuelle orientering.

Den svenske internet-unders√łgelse var tilsyneladende succesfuld, n√•r det g√¶lder antal besvarelser, i det der indkom ca. 3.000 besvarelser. Men det er sv√¶rt at vurdere repr√¶sentativiteten af banner-unders√łgelsen, b√•de i forhold til forskellige typer af seksualitet og n√•r det g√¶lder levevilk√•rene.
Sp√łrgsm√•let er is√¶r om de personer, som har besvaret bannerunders√łgelsen er repr√¶sentative for HBT-befolkningen. Er det eksempelvis de mest velfungerende og √•bne personer, der har besvaret skemaet, mens de d√•rligt stillede personer ikke har svaret? Hvis det er tilf√¶ldet, s√• er banner-unders√łgelsens resultater sandsynligvis ikke repr√¶sentative for HBT-personernes levevilk√•r.

[Retur] Unders√łgelsesdesign
En unders√łgelse af HBT-personers levevilk√•r i Danmark kan foretages med den samme kombination af metoder, som den svenske unders√łgelse i 2005, med nogle enkelte √¶ndringer – dvs. b√•de en survey og en bannerunders√łgelse. Begge metoder har fordele og ulemper, men tilsammen er det muligt at kombinere dem, s√• de kan tegne et retvisende billede af HBT-personernes levevilk√•r i Danmark.

Begge unders√łgelser kan med fordel benytte det samme sp√łrgeskema. I det f√łlgende er de to unders√łgelser beskrevet n√¶rmere.

[Retur] Banner-unders√łgelse
Der kan gennemf√łres en banner-unders√łgelse med et tilrettelagt sp√łrgeskema efter f√łlgende procedure:
1. Der udarbejdes et sp√łrgeskema til indsamling af kvantitative data om HBT-personers seksualitet og levevilk√•r. Sp√łrgeskemaet udarbejdes af en arbejdsgruppe best√•ende af unders√łgelsens medarbejdere og faglige eksperter p√• omr√•det. Sp√łrgeskemaet skal testes for validitet (om sp√łrgsm√•lene giver svar p√• de rigtige ting og er forst√•elige) blandt en mindre gruppe HBT-personer, som repr√¶senterer forskellige vigtige undergrupper.

2. Der indrykkes bannere (en slags annoncer) p√• en r√¶kke relevante hjemmesider, fx LBL, biotopia og boyfriend, som omtaler unders√łgelsen p√• en seri√łs m√•de. Der kan desuden indrykkes annoncer og artikler i relevante blade og tidsskrifter. Der efterlyses HBT-personer til at besvare sp√łrgeskemaet.

3. De personer der √łnsker at deltage i unders√łgelsen (= respondenter) klikker sig ind p√• CASAs hjemmeside, hvor der er et link til sp√łrgeskemaet.

4. Respondenterne udfylder sp√łrgeskemaet, som automatisk registreres i et elektronisk sp√łrgeskemaprogram. Der er forskellige metoder til at undg√•, at de samme personer udfylder flere sp√łrgeskemaer. Det er dog ikke muligt helt at undg√• det, hvis der skal v√¶re tale om anonymitet. I √łvrigt indhentes Datatilsynets tilladelse til at gennemf√łre unders√łgelsen, og det sikres at reglerne overholdes.

5. Unders√łgelsen gennemf√łres i en periode p√• ca. 8 uger. I l√łbet af denne periode forventes det, at 3.000 HBT-personer udfylder sp√łrgeskemaet.
Dette antal forventes at v√¶re tilstr√¶kkeligt til at gennemf√łre statistisk valide analyser af forskellige undergrupper af HBT-personer.

6. N√•r unders√łgelsen er afsluttet analyseres det indhentede datagrundlag.
Der anvendes s√¶rlige statistiske analyseprogrammer. Der foretages en grundig gennemgang af besvarelserne, for at rense databasen for useri√łse besvarelser og besvarelser af d√•rlig kvalitet.

Banner-unders√łgelsens datamateriale kommer s√•ledes til at best√• af 3.000 besvarelser af et kvantitativt sp√łrgeskema. Resultaterne kan analyseres s√¶rskilt for bestemte grupper af HBT-personer.

[Retur] Survey
Den anden relevante unders√łgelsesmetode er en s√•kaldt surveyunders√łgelse, dvs. en stikpr√łveunders√łgelse i en st√łrre population. Her er udgangspunktet etablering af en stikpr√łve og det kan foreg√• efter f√łlgende procedure.

1. Udarbejdelse af sp√łrgeskema.(stort set det samme som i bannerunders√łgelsen).

2. Sampling af stikpr√łve fra en HBT-population. Der findes imidlertid ikke et register med HBT-personer. Derfor m√• stikpr√łven samples via screeningssp√łrgsm√•l p√• en stikpr√łve af den voksne befolkning.

Samplingen kan foreg√• p√• et panel hos et dataindsamlingsinstitut, fx Catin√©t. Panelet er samplet via nationalt repr√¶sentative unders√łgelser uden selvrekruttering, fx omnibusunders√łgelser, og er repr√¶sentativt p√• vigtige parametre som k√łn, alder og geografi. Der er tale om et internetpanel, som udelukker personer, der ikke har adgang til Internet. De seneste opg√łrelser af internetadgang fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at 80 % af husstandene i Danmark har adgang til Internet.
Gruppen uden internetadgang består primært af ældre mennesker.

3. Survey-populationen skal omfatte den voksne danske befolkning. Det kan imidlertid v√¶re hensigtsm√¶ssigt at afgr√¶nse populationen yderligere til 16-64 √•r, ligesom man gjorde i den svenske unders√łgelse.

4. HBT-personer defineres n√¶rmere, af hensyn til screeningssp√łrgsm√•lene. HBT-personer omfatter b√•de personer, som identificerer sig selv som HBT-personer samt personer, som praktiserer eller gerne ville praktisere HBTseksualitet.

5. Screeningen af respondenter i panelet foretages ved skriftlig kontakt via Internet eller via et introduktionsbrev med screeningssp√łrgsm√•l. Det er imidlertid vigtigt at foretage kontakten til respondenterne hensigtsm√¶ssigt, s√• de relevante respondenter ikke bliver forn√¶rmet og undlader at deltage i unders√łgelsen. Dette g√łres via en test-unders√łgelse blandt deltagere i panelet, hvor alternative formuleringer afpr√łves. Den mest hensigtsm√¶ssige kontaktform benyttes til hovedunders√łgelsen.

6. Survey-unders√łgelsen gennemf√łres ved at bede respondenterne udfylde et sp√łrgeskema via Internettet. Respondenterne f√•r tilsendt et s√¶rligt link til sp√łrgeskemaet. N√•r sp√łrgeskemaet udfyldes via Internettet f√•r respondenterne god tid og mulighed for at koncentrere sig om unders√łgelsen. De kan udfylde sp√łrgeskemaet, n√•r det er belejligt, hvilket anses for at v√¶re en stor fordel i denne unders√łgelse med personlige og m√•ske f√łlsomme sp√łrgsm√•l.

7. Survey-unders√łgelsen forventes gennemf√łrt i en periode p√• ca. 3 m√•neder. Heraf forventes test-unders√łgelsen at vare 3-4 uger. I l√łbet af denne periode forventes det, at 1000 HBT-personer udfylder sp√łrgeskemaet. Dette antal forventes at v√¶re tilstr√¶kkeligt til at gennemf√łre statistisk valide analyser af forskellige undergrupper af HBT-personer.

8. N√•r unders√łgelsen er afsluttet analyseres det indhentede datagrundlag.
Der anvendes s√¶rlige statistiske analyseprogrammer. Det forventes at dataindsamlingsinstituttet leverer ‚ÄĚrensede‚ÄĚ data uden useri√łse besvarelser og besvarelser af d√•rlig kvalitet.

Survey-unders√łgelsens datamateriale kommer s√•ledes til at best√• af 1.000 besvarelser af et kvantitativt sp√łrgeskema.

[Retur] Interviews
Der kan p√• nogle omr√•der v√¶re hensigtsm√¶ssigt at supplere de kvantitative unders√łgelser med kvalitative interviewteknikker. De mere internetbaserede kvantitative unders√łgelser risikerer ikke at fange de √¶ldre HBT-personer over 60 √•r. Her vil det i stedet v√¶re hensigtsm√¶ssigt at lave to fokusgruppeinterviews, blandt kvindelige og mandlige HBT-personer over 60 √•r. Disse to fokusgrupper skal uddrage hvordan √¶ldre HBT-personer oplever deres hverdag, hvilke problemer de m√łder, men ogs√• hvad deres egne tanker er, om hvad der kan forbedre deres levevilk√•r.

Fokusgrupperne skal v√¶re opdelt p√• k√łn, s√•ledes at der i en gruppe er homo- og biseksuelle kvinder, og i den anden homo- og biseksuelle m√¶nd.
Grupperne skal best√• af et antal p√• ca 10 personer, og skal gerne gennemf√łres p√• 1 ¬Ĺ til 2 timer.

[Retur] Organisering
Landsforeningen for b√łsser og lesbiske (LBL) er initiativtagere til unders√łgelsen. Leyla Gransell, uddannet cand.scient.soc. er projektansvarlig og hovedarbejdskraften p√• unders√łgelsen.
Analyseinstituttet CASA st√•r for den faglige metodiske del af unders√łgelsen, hvilken indbefatter dataindsamling mv.

For at sikre en h√łj faglig kvalitet af unders√łgelsen bliver der dannet en ekspertgruppe med blandt andet repr√¶sentanter bag SUSY unders√łgelsen 2005, samt sex og samfund. Ekspertgruppen skal fungere som sparringspartnere p√• projektet.

Endelig er World Outgames 2009 PR- og markedsf√łringspartner op til og under menneskerettighedskonferencen i juli 2009.

[Retur] Samlet tidsplan
Samlet tidsplan.

[Retur] Samlet budget og bilag til budget
Budget.
Noter
  1. [Retur] ‚ÄĚH√§lsa p√• lika vilk√•r? H√§lsa och livsvilk√•r bald HBT-peroner‚ÄĚ, Statens Folkh√§lsoinstitut i Sverige.
  2. [Retur] ‚ÄĚLevek√•r og livskvalitet blant lesbiske kvinner og homofile menn‚ÄĚ NOVA, Norsk Institut for forskning om opvekst, velferd og aldring.
  3. [Retur] HBT står for: homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.
  4. [Retur] En sp√łrgeskemaunders√łgelse p√• internettet med 1612 besvarelser fra b√łsser og lesbiske i Danmark. Disse resultater kan sammenlignes med to forskellige unders√łgelser gennemf√łrt blandt den totale danske befolkning.
  5. [Retur] En internetbaseret sp√łrgeskemaunders√łgelse med 1.198 homoseksuelle om bl.a. diskrimination p√• arbejdsmarkedet.
  6. [Retur] Erik J√łrgen Hansen forestod levek√•rsunders√łgelserne i 1976 og 1986, mens Bjarne Hjorth Andersen har st√•et i spidsen for unders√łgelsen i 2000 i et samarbejde med SFI og Sociologisk Institut.
  7. [Retur] SUSY: Sundheds og Sygelighedsunders√łgelserne.
  8. [Retur] S.13 ‚ÄĚHomosexuellas, bisexualleas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering Av regeringsuppdrag att unders√∂ka oach analysera h√§lsosituationen bland HBT-personer‚ÄĚ. Statens Folkh√§lsoinstitut, 2005.

* * *
Projektbeskrivelsen i pdf-format.