Transkønnet som fællesbetegnelse var ikke i strid med ligestillingsloven fastslog Ligebehandlingsnævnet i afgørelse nr. 106/2014 den 14. maj 2014. KEN nr. 9447.

Vist 188 gange.

Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet
Den 14. maj 2014 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i en sag, Institut for Menneskerettigheder (IMR) gav pÃ¥ deres sigfranu.dk-hjemmeside ikke brugeren mulighed for at angive sig selv som transseksuel. PÃ¥ hjemmesiden var det muligt at registrere sig som mand, kvinde eller transkønnet. Man kunne ogsÃ¥ vælge ikke at registrere sit køn. Det faktum, at indklagede valgte “transkønnet” som fællesbetegnelse, for personer, der ikke ansÃ¥ sig selv som mand eller kvinde, var ikke i strid med ligestillingsloven.
Klager fik derfor ikke medhold.

J.nr. 2014-6811-00183

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling
Der er klaget over hjemmesiden “sigfranu.dk“, som Institut for Menneskerettigheder (IMR) har oprettet med henblik pÃ¥ anonym registrering af diskrimination og hadforbrydelser.

Det anonyme spørgeskema til registrering af administration indeholder følgende afkrydsningsmuligheder under overskriften “Køn“:
Under overskriften “PÃ¥ hvilket grundlag er du blevet udsat for en hadforbrydelse” er der en række afkrydsningsmuligheder om “PÃ¥ grund af antagelse eller viden om mit”, herunder:

Parternes bemærkninger
Klager mener, at indklagede i forbindelse med “stemplet“-kampagnen og “sigfranu.dk” ikke tilgodeser de transseksuelles status som et tredjekøn, der kan identificeres pÃ¥ lige fod med de to binære køn. De transseksuelle bliver i stedet placeret under en LGBT paraplybetegnelse som en homoseksuel variation.

På grund af indklagedes diskrimination af transseksuelle kan den gruppe af personer, der er mest udsat for diskrimination, ikke indrapportere vold, hatecrime, chikane og diskrimination, uden at de skal logge sig ind under et andet køn eller en seksualitetsbetegnelse, som intet har at gøre med deres transseksuelle køn.

Klager ønsker, at transseksuelle kan bevare deres status som et kønsligt fænomen, der ikke blandes sammen med seksuelle varianter af homoseksualitet. Hvis ikke indklagede i forbindelse med kampagnen ophører med at diskriminere transseksuelle, således at de på lige fod med mænd og kvinder kan logge på som transseksuelle, må der stilles faciliteter og driftsmidler til rådighed for denne gruppe, så de kan køre deres egen statistikfunktion.

Klager henviser til, at man ved rapportering af hatecrime og diskrimination pÃ¥ “sigfranu.dk” enten kan angive sig som et af de to binære køn mand/kvinde eller som et udvalg af LGBT seksualiteter, under paraplybetegnelser som transkønnet eller transperson. Transseksuelle er hverken kvinder eller mænd og tilhører ikke nogen LGBT seksualitet, og de har faktisk ingen seksualitet, fordi de bliver fyldt med hormoner.

Klagers medfødte transseksualitet handler ikke om seksualitet, men om køn. Herudover har klager af lægerne fået et antihydrogen, som slog den mandighed, klager havde, ihjel. Klager er derfor ikke en mand og kan aldrig blive mand igen. Sundhedsstyrelsen efterlader borgere som klager som kønshybrider og nægter at gøre dem færdige. Klager er heller ikke kvinde, fordi sundhedsmyndighederne nægter at gøre kønsskiftet færdigt. Klager bliver
derfor aldrig til kvinde, og klager får heller aldrig en seksualitet igen.

Transseksuelle kan hverken betegnes med M eller F i passet, men betegnes med X, som angiver deres tredjekøn. For at klager i 2012 kunne antage sit kvindenavn, skulle klager have sit køn bedømt på Sexologisk Klinik, der skulle angive kønnet som transseksuel. Kønshybriders navn er altså fra statens side angivet som transseksuel.

Paraplybetegnelserne transkøn og transperson blander køn og seksualitet sammen. Ved at påtvinge transseksuelle en LGBT betegnelse påtvinges de diskriminerende at blive klassificeret med en homoseksualitet,
som de ikke har.

Klager har vedlagt en underskriftindsamling mod diskrimineringen af transseksuelle.

Indklagede oplyser, at der i forhold til de relevante danske regler ikke er legale definitioner, som tager stilling til afgrænsning af gruppen af transseksuelle eller i øvrigt gruppen af transpersoner.

Indklagede har i forbindelse med “sigfranu.dk“-kampagnen anvendt betegnelsen transkønnede og henviser herved overordnet til personens kønsidentitet eller kønsudtryk. Denne betegnelse henviser ikke til personens seksuelle orientering, sÃ¥ledes som klager giver udtryk for.

Indklagede har flere gange over for klager redegjort for begrundelsen for valget af begrebet “transkønnet“.

Hjemmesiden “sigfranu.dk” er oprettet for at gøre det muligt at foretage anonyme registreringer af oplevet diskrimination eller hadforbrydelser.

Der er mulighed for at angive personlige oplysninger herunder køn. I anerkendelse af, at ikke alle falder inden for det binære kønssystem – kvinde eller mand – kan en registrant vælge mellem, “kvinde”, “mand” “transkønnet” eller “ønsker ikke at oplyse”. Der er mulighed for at oplyse, pÃ¥ hvilket grundlag man er blevet diskrimineret, ved at vælge mellem blandt andet “køn“, “seksuel orientering“, “kønsidentitet” eller “andet”.

Den almene forståelse af køn er, at man enten er mand eller kvinde, at man er det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, samt at man vedbliver at være det samme køn livet igennem. Personer, der falder inden for denne norm, kaldes ciskønnede. Det er ikke alle, der falder inden for eller efterlever den norm. Disse personer kaldes oftest transpersoner.

Begrebet transpersoner eller transkønnede er et paraplybegreb, der anvendes om personer, hvis opfattelse af egen kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. I visse tilfælde kommer dette til udtryk igennem valg af påklædning, adfærd eller fysisk ændring af kroppen, herunder kønskorrigerende behandlinger. Begrebet transpersoner omfatter blandt andet personer, der identificerer sig som transseksuelle, transvestitter, kønsqueers, androgyne eller akønnede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligestillingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Indklagede er en uafhængig selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Indklagede er derfor omfattet af ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderer, at der ikke er pÃ¥vist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med “sigfranu.dk” har udsat klager for forskelsbehandling pÃ¥ grund af kønsidentitet og dermed køn.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt pÃ¥, at man ved registrering af diskrimination og hadforbrydelser kan vælge mellem at registrere sig som “mand”, “kvinde” eller “transkønnet“. Man kan ogsÃ¥ vælge ikke at registrere sit køn.

Det forhold, at indklagede udover mand og kvinde har valgt samlebetegnelsen “transkønnet” for andre personer, er efter nævnets opfattelse ikke i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

  1. § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
  2. § 9, stk. 1, om klagebehandling
  3. § 12, stk. 1, om klagebehandling
  1. § 1 om lovens formål
  2. § 1a om lovens anvendelsesområde
  3. § 2 om forbud mod forskelsbehandling

* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.