Vist 162 gange.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at det var godtgjort, at en teaterskoles henstilling til en elev om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet.
Klageren, der var transseksuel, blev optaget på en teaterskole fra den 30. august 2004. Efter færdiggørelsen af første år på skolen anbefalede skolen klageren at tage orlov for at overveje sin fremtid på skolen. Klageren anførte, at henstillingen skyldtes klagerens transseksualitet. Skolens bestred dette og anførte, at klageren ikke havde opnået de færdigheder, der var en forudsætning for et videregående kursus på skolen.
Nævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagede om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet, hvorfor klagen ikke blev taget til følge.
I beskrivelsen anvender bÃ¥de fra klageren og fra indklagede ordet “transseksualitet”, medens Ligebehandlingsnævnet anvender ogdet “seksualitet”.
* * *
Afgørelse nr. 32/2005
IRJ/ E.2.2.148
19. december 2005
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 32/2005
Truffet den 19. december 2005
Medlemmer:
Niels Waage (formand)
Ruth Nielsen
Morten Ulrich
Klagen drejer sig om, hvorvidt en teaterskoles behandling af en transseksuel elev er i strid med ligestillingsloven.
Sagsfremstilling:
Klageren blev optaget pÃ¥ en teaterskole, indklagede, fra den 30. august 2004. Studiet var normeret til 3 Ã¥r, men i henhold til optagelsesbrevet var begge parter kun forpligtiget til et Ã¥r af gangen. Forud for optagelsen havde klageren deltaget i en optagelsesprøve, der dannede grundlag for skolens vurdering af elevens evner og egnethed til optagelse pÃ¥ skolen – ca. 30 % af de deltagende til optagelsesprøven blev optaget pÃ¥ skolen.
Uddannelsen på skolen afsluttes med en afgangseksamen i form af en afgangsforestilling. De elever, der består uddannelsen, tildeles et eksamensbevis.
Efter færdiggørelsen af første år på skolen, meddelte skolen klageren ved brev af 20. juni 2005, at der var uoverensstemmelser mellem skolens mål og skuespillerelevens ønsker, hvorfor de ønskede resultater ikke ville kunne nås. Det fremgår derfor af brevet, at indklagede anbefaler klageren at tage orlov for at overveje sin fremtid på skolen.
Parternes påstande:
Klageren pÃ¥stÃ¥r sig tilkendt en godtgørelse pÃ¥ 38.000 kr. – svarende til det beløb klageren betalte til indklagede det første Ã¥r for at følge uddannelsen mv.
Indklagede påstår sig frifundet.
Parternes argumentation:
Klageren har anført, at grunden til skolens holdning, som klageren opfatter som en bortvisning, er, at klageren er transseksuel (kvinde til mand). Klageren mener, at indklagede var af den overbevisning, at klageren ikke burde uddanne sig som skuespiller, da en transseksuel ikke kunne fÃ¥ en karriere i dette fag. Klageren er adskillige gange stødt pÃ¥ modstand fra skolens lærere, som ikke syntes, de kunne give ham en skuespilleruddannelse, da han “ikke er en mand” og derfor havde et “fejlagtigt billede af sig selv”. En mÃ¥ned før afslutningen af skoleÃ¥ret havde klageren en samtale med en ansat pÃ¥ skolen, som oplyste, at klageren egentlig var god nok til at fortsætte pÃ¥ skolen, men at de ansatte var usikre pÃ¥, om de ville lade klageren deltage i undervisningen endnu et Ã¥r, da dette ville være uetisk, nÃ¥r man mente, at klageren ikke havde nogen fremtid som skuespiller.
Indklagede opfordrede klageren til at tage “orlov” i et Ã¥rs tid med den begrundelse, at klageren ikke var god nok, da transseksualiteten kom i vejen for hans deltagelse i undervisningen.
Indklagede har bestridt at have bortvist klageren fra skolen på grund af hans transseksualitet. Der var derimod tale om en saglig vurdering af klagerens evner og egnethed.
Indklagede har videre anført, at lærerne i slutningen af skoleÃ¥ret tog stilling til, om klageren ville have gavn af at tage et Ã¥r mere pÃ¥ skolen med henblik pÃ¥ at opnÃ¥ sit ønske om at blive skuespiller. Lærerne mente, at klageren ville have bedst af at tage et Ã¥rs “orlov” for at overveje sin fremtid, da klageren ikke havde opnÃ¥et de færdigheder, der var en forudsætning for et videregÃ¥ende kursus pÃ¥ skolen. Klageren manglede modtagelighed overfor undervisningen. Deltagelsen i timerne levede ikke op til orventningerne, da klageren var meget tilbageholdende, i scenisk sammenhæng meget stille, meget lukket omkring sig selv, havde meget lidt stemmekraft og ikke viste spilleglæde. Skolen opfordrede klageren til at være mere energisk i timerne og til at tage mere ansvar. Indklagede meddelte klageren, at sÃ¥fremt der ikke skete afgørende fremskridt, ville klageren ikke kvalificere sig til næste trin pÃ¥ skolen. Som følge heraf blev det drøftet med klageren, om skuespillerfaget var det rigtige valg for klageren, og indklagede opmuntrede klageren til at tænke i andre baner.
Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion:
Nævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagede om at overveje det videre forløb på skolen skyldes klagerens seksualitet.
Herefter
b e s t e m m e s:
Klagen tages ikke til følge.
Niels Waage.