AUTOGYNOFILI 2‚Äď EN UDDYBNING. Lisa Andersen den 16. maj 2018.

Vist 154 gange.

LISA ANDERSEN
K√łbenhavn maj 2017

I et svar, bragt p√• Vidensbankens hjemmeside, p√• mit indl√¶g om autogynofili, afviser Karen M. Larsen forventeligt min kritik af Blanchard, Bailey og Lawrence. Hun finder mit svar lovligt langt fornemmer man, men √•benbart ikke langt eller klart nok til, at KML har forst√•et kritikken, s√• derfor denne uddybning og supplering af mit f√łrste indl√¶g. Som ogs√• bliver lidt langt, men forh√•bentlig fremmer forst√•elsen.

KML fastholder således, som hun formulerer det, at

‚ÄĚ ..teorien om at de mand til kvinde (MtK) transseksuelle, der er seksuelt tiltrukket af kvinder eller er aseksuelle, grundl√¶ggende set er biologiske m√¶nd, der bliver st√¶rkt seksuelt ophidset af fantasier om sig selv som kvinde‚ÄĚ

er sandheden og den rigtige teori om transk√łnnede kvinder. [1]

Transkvinder er og bliver m√¶nd, er det centrale budskab som KML gentager igen og igen, belagt med eksempler hentet fra Lawrence‚Äôs bog om autogynofili (‚ÄĚMen Trapped in Men‚Äôs Bodies ‚Äď Narratives of Autogynephilic Transsexualism‚ÄĚ, 2013).

Dette er den eneste reference KML anvender, og hun er √•benbart ikke klar over, at Blanchard, Bailey og Lawrence ogs√• i videnskabelige kredse, st√•r ret alene med deres synspunkter, og at relativt f√• st√łtter deres teoretiske antagelser om autogynofiliens altafg√łrende betydning for udviklingen af transk√łnnethed. Deres egen empiri er begr√¶nset til nogle f√• unders√łgelser af begr√¶nset kvalitet og hvis resultater delvist er blevet afkr√¶ftet i senere unders√łgelser. Deres teoretiske overvejelser genfinder man hverken i sygdomsklassifikationerne (DSM 5 og ICD 10) eller i Standards of Care, anvisningerne for behandling af transk√łnnede.

KML tilf√łjer i sit svar ikke meget nyt i forhold til sit f√łrste indl√¶g, men teorien forsvares med flere nye eksempler p√• de autogynofiles uendeligt varierede fantasier, erektioner og orgasmer (fra fantasier om menstruation til barbering af h√•rene p√• benene osv.), som √•benbart optager KML mere end selve teoriens substans.

* ~ *

Den kritik jeg fremf√łrte mod Blanchard ‚Äď Lawrence teori om, at det er sexdriften der f√łrer til transk√łnnethed, omfattede f√łlgende elementer:

  1. Det datamateriale der danner grundlag for teorien, st√łtter ikke overbevisende teorien
  2. √Örsagssammenh√¶ngen mellem k√łnsdrift og transk√łnnethed er ikke valideret
  3. Teorien fremstilles som g√¶ldende alle transk√łnnede, men omfatter reelt kun transk√łnnede gynofile kvinder, og mangler svar p√• hvorfor androgyne transk√łnnede kvinder udvikler sig som de g√łr. De har intet bud p√• transk√łnnede m√¶nd, delvist fordi Blanchard oprindeligt ikke troede de eksisterede, ligesom hele gruppen af non-bin√¶re transpersoner ikke kan rummes i teorien
  4. De transk√łnnede kan ikke genkende sig selv i teorien
  5. En alternativ teori baseret p√• k√łnsidentiteten som det prim√¶re, er bedre i stand til at forklare b√•de autogynofili og de andre transk√łnnede variationer og er derfor et bedre alternativ

KML forholder sig kun kortfattet til pkt. 1, 2 og 5, men forbig√•r de √łvrige kritikpunkter, og jeg m√• have forklaret mig d√•rligt, siden KML tilsyneladende ikke har forst√•et kritikpunkterne, som det fremg√•r af hendes svar.

Ad 1) Hvad angår kritikken af datamaterialet skriver KML:

‚ÄĚOg s√• henviser hun [LA] til nogle unders√łgelser hvor antallet af MtF‚Äôer der betegner sig som autogynefile er lille samt andre, hvor MtF‚Äôer der beretter om et seksuelt beg√¶r rettet mod m√¶nd, ogs√• fort√¶ller om autogynefile erfaringer‚Ķ‚ÄĚ.

En noget m√¶rkelig indvending, eftersom det netop er disse f√• (kun 4) unders√łgelser med relativt f√• deltagere hentet fra sexologiske klinikker, som Blanchard og Lawrence baserer hele deres teori p√•.

I mods√¶tning til KML, er Lawrence godt klar over, at selv 249 (eller 1000) ikke-repr√¶sentative selvfortalte fantasier om autogynofili ikke har anden videnskabelig v√¶rdi, end at kunne illustrere et teoretisk udsagn. Af samme grund henviser hun derfor heller ikke til denne bog i sin videnskabelige statusartikel fra 2017. At et datamateriale s√• vidt muligt b√łr v√¶re repr√¶sentativt for den gruppe man vil teoretisere over, samtidigt med, at de dataindsamlingsmetoder man anvender, m√• v√¶re tilpas ensartede og standardiserede for at man kan udtale sig om sammenh√¶nge med blot nogenlunde p√•lidelighed, er almindelig b√łrnel√¶rdom blandt forskere. Derfor anvender Blanchard og Lawrence kun de n√¶vnte fire unders√łgelser (som ogs√• er fejlbeh√¶ftet bl.a. hvad ang√•r deres repr√¶sentativitet i forhold til hele gruppen af transk√łnnede).

Men hvis KML ikke har tillid til Lawrence og Blanchards egne tal, er det svært at forstå, at hun kan være så overbevist om teoriens rigtighed.

Hvis Blanchard og Lawrences teori om kun to grupper af transk√łnnede kvinder skulle holde, m√• der ikke v√¶re overlap mellem grupperne, men det er der for omkring 20% af personernes vedkommende i begge grupper, som jeg redegjorde for i forrige skrift. Tilsvarende burde korrelationen, alts√• den statistiske styrke mellem autogynofili og transk√łnnethed v√¶re st√¶rkere end den faktisk er. Lawrence mener at datamaterialet er st√¶rkt nok til at dokumenterer teoriens antagelser, men det g√łr andre ikke, se nedenfor.

Hertil kommer desuden,

  • at en st√¶rk sammenh√¶ng mellem to faktorer, Lawrences hovedargument, ikke er det samme som en √•rsagssammenh√¶ng (at de fleste d√łr i en seng, betyder ikke at sengen er d√łds√•rsag);
  • at √•rsagsr√¶kkef√łlgen kan v√¶re omvendt, transseksualiteten kan v√¶re √•rsag til autogynofilien;
  • eller begge kan skyldes en tredje variabel som ikke er unders√łgt.

Dette er banale videnskabelige indvendinger, som de ikke har overbevisende svar på.

Endelig er der anden empiri der peger i retning af [2], at der ikke er tale om adskilte grupper, men om en variation, hvilket Lawrences egne data ikke kan afvise, se min tidligere omtale af Jamie Veales unders√łgelse der omfattede 308 transsexuelle kvinder (som ikke er klienter, men hentet fra internettet og som svarer anonymt):

‚ÄĚSelvom disse resultater kr√¶ver gentagelse med et mere repr√¶sentativt datamateriale, viser de kun begr√¶nset st√łtte for en todelt typologi og modsiger s√•ledes tidligere teorier der har foresl√•et at MtK transsexuelles seksualitet er opdelt s√•ledes‚ÄĚ. Veale, J. m.fl. 2014) [3].

Hvis der ikke er tale om en todelt typologi, s√• sv√¶kkes teorien om, at k√łnsdriften, i form af autogynofili, er √•rsag til transk√łnnetheden og resultaterne peger i stedet p√•, at autogynofili og transk√łnnethed er to faktorer der varierer uafh√¶ngigt af hinanden.

Ad 2) Det centrale argument her er, at hvis sexdriften, autogynofilien, er √•rsag til transk√łnnethed, s√• skulle √łnsket om at skifte k√łn forsvinde n√•r driften mindskes eller forsvinder, som f.eks. ved behandling med hormoner, kastration og alder. Men det mener KML ikke er et problem for teorien:

‚ÄĚI henhold til Lawrence forts√¶tter det autoerotiske beg√¶r imidlertid ogs√• ofte efter de operative indgreb, det bliver bare svagere og dermed mere h√•ndterbart‚Ķ‚ÄĚ

En meget svag argumentation. Men hvorfor forts√¶tter √łnsket og realiseringen af at v√¶re kvinde? Det er jo at bl√¶se med mel i munden ‚Äď hvis sexdriften er den udl√łsende faktor, m√• transk√łnnede fantasier og adf√¶rd forsvinde sammen med sexdriften ‚Äď g√łr de ikke det, er det n√¶rliggende at antage, at det ikke er sexdriften der er √•rsagen til autogynofilien, men noget andet.

Det er desuden blevet vist, at mange transk√łnnede kvinder angiver at de oplevede en feminin identitet inden puberteten, og alts√• inden sexdriften for alvor s√¶tter ind ‚Äď hvilket jo ikke kunne v√¶re tilf√¶ldet, hvis det var en parafil sexdrift der f√łrte til den feminine identitet. [4]

Ad 5) Heller ikke her har KML forst√•et, hvorledes en k√łnsidentitetsteori b√•de kan forklare motivationen for at blive kvinde, med alt hvad dette indeb√¶rer (af lidelser s√•vel som gl√¶der), og forekomsten af autogynofili, samtidigt med at denne teori bedre vil kunne svare p√• alle forskellige forekomster af transk√łnnethed (alts√• ogs√• transk√łnnede m√¶nd og ikke-bin√¶re transk√łnnede). Dette pkt. 5 har jeg redegjort for i det forrige skrift, men denne kritik forbig√•r KML.

KML skriver i sit svar, at:

‚ÄúI sig selv er der en selvmodsigelse her, for hvis autogynefile erfaringer er et produkt af MtF‚Äôernes k√łnsidentitet, s√• skulle man jo antage, at de var overordentligt udbredte hos alle MtF‚Äôer, ja hos alle transk√łnnede. Og omvendt, hvis de kun er sj√¶ldent forekommende blandt MtF‚Äôer, s√• kan k√łnsidentiteten hos dem, der har disse erfaringer, n√¶ppe v√¶re den eneste forklaring p√• at de har dem. ‚Äú

Teorien siger, som jeg ogs√• har skrevet tidligere, ikke at autogynefile erfaringer er et produkt af k√łnsidentiteten, men af en sexdrifts-form eller ‚Äďvariant der kan opst√• under opv√¶ksten hos den transk√łnnede unge kvinde. Dette fordi den k√łnsidentitets bestemte motivation for at blive kvinde er meget st√¶rk og lystbetonet og derfor kan blive associeret til k√łnsdriften i en gynofil eller autogynefil form. Derfor findes autogynofili hos mange, men ikke alle, ligesom man finder den der hvor man ikke skulle finde den if√łlge Blanchard og Lawrence, blandt androfile transk√łnnede kvinder. Desuden viser unders√łgelser, at den ofte aftager med tiden og i takt med at personen realiserer sig som kvinde – og det selv uden brug af k√łnshormoner.

Ligeledes er det efterf√łlgende udsagn forkert og misforst√•et af KML:

‚Ä̂Ķogs√• lidt m√¶rkeligt at det forhold, at autogynefile kan berettet om st√¶rk seksuel ophidselse inklusive voldsomme orgasmer udl√łst af fantasier om f.eks. at have menstruation, virkeligt kan forklares med at de har en kvindelig k√łnsidentitet.‚ÄĚ

Det er stadig ikke k√łnsidentiteten i sig selv, men den i sammenh√¶ng med denne udviklede sexualdrift, som har uendeligt mange forskellige fremtr√¶delsesformer og styrker. Men at disse varianter, som KML detaljeret igen og igen beskriver, forekommer, er ikke i sig selv noget bevis for, at det er driften der er √•rsagen til transk√łnnetheden som KML tror.

Endelig kunne man jo sp√łrge Lawrence og KML om, hvorfor k√łnsdriften skulle antager disse former? Hvorfor autogynofili?

I stedet for at antage, at autogynofili opst√•r s√•dan af sig selv p√• et eller andet tidspunkt i en persons liv, er det meget mere plausibelt, at denne farvning af sexdriften har sin rod i en konfliktuel k√łnsidentitet ‚Äď konfliktuel fordi der er uoverensstemmelse mellem den oplevede identitet og det tilskrevne k√łn, en inkongruens barnet tidligt oplever og reagerer p√•. Og i visse tilf√¶lde udvikler autogynofili p√• baggrund af.

Ad 4) At transk√łnnede gennemg√•ende er meget kritiske overfor Blanchard-Lawrence teorien kommer KML ikke direkte ind p√•, men n√¶vner, at i og med at Lawrence har indsamlet 249 casehistorier, s√• er de transk√łnnede da repr√¶senterede:

‚ÄĚMan kan alts√• ikke p√•st√•, at teorien om autogynofili er en som transkvinder generelt er uenig i eller at deres stemme ikke bliver h√łrt n√•r teorien bliver diskuteret.‚ÄĚ

At indsamle beskrivelser af autogynofili blandt transk√łnnede (som selv har valgt at deltage med beskrivelser af deres autogynofili, hvorfor gruppen ikke er repr√¶sentativ) er jo ikke det samme som at sp√łrge om personerne er enige i teorien. Det har Veale gjort i en anden unders√łgelse (2012) [5], og resultaterne af 170 besvarelser fra transseksuelle viser, som jeg skrev sidst, at kun hver 6-7 var positive overfor teorien, men godt halvdelen var negative, resten neutrale. Alts√• n√¶rmest det modsatte af hvad KML mener.

Endelig er KML uenig i, at den todelte teori ligger bag behandlingen af transk√łnnede p√• Sexologisk Klinik gennem mange √•r:

‚ÄĚSidst men ikke mindst m√• jeg korrigere ‚Ķ at Blanchards teori skulle ligge bag at Sexologisk Klinik afviser hhv. har afvist folk med autogynefile‚Ķ Sexologisk Klinik tr√¶kker (eller trak) p√• den √¶ldre teori om transvestitisk fetichisme som er mere sn√¶ver end autogynofili‚ÄĚ.

Bortset fra, at jeg ikke forst√•r hvorledes transvestitisk fetichisme er mere sn√¶ver end autogynofili, s√• skrev jeg faktisk, at det var den todelte model, og ikke kun Blanchard og Lawrences teori, der ligger til grund for afvisningerne, eftersom man mange √•rtier f√łr Blanchard havde p√•vist samme opdeling blandt de transk√łnnede der s√łgte behandling. Bl.a. den danske psykiater S√łrensen, der, uafh√¶ngigt af Blanchard, i sin disputats fra 1984 [6] foretog den samme adskillelse, der i dansk praksis f√łrte til sondringen mellem de ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ transseksuelle og de fetichistiske m√¶nd. Jeg skrev ogs√•, at:

‚ÄĚDe ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ transk√łnnede var gruppen af androgyne transseksuelle som Blanchard og Lawrence kalder dem, men i mods√¶tning til deres anbefalinger om behandling ogs√• af de autogynefile med hormoner og operationer, blev de afvist i K√łbenhavn.‚ÄĚ

At man andre steder end i K√łbenhavn hurtigere forstod, at sondringen mellem ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ og ‚ÄĚu√¶gte‚ÄĚ transseksuelle var falsk og forkert og derfor langt hurtigere behandlede begge grupper med hormoner og operationer, er en anden sag som jeg redegjorde for i forrige skrift.

SAMMENFATNING
Der alts√• ikke noget i KML‚Äôs svar p√• min kritik der √¶ndre konklusionen om, at Blanchard og Lawrence har en teori der er d√•rligt videnskabeligt funderet, mangelfuld og forkert. At KML alligevel synes det er s√• vigtigt at fastholde pointerne fra Lawrence antagelser om, at autogynefile transk√łnnede kvinder ikke er rigtige kvinder, forst√•r man bedre, hvis man l√¶ser videre p√• hendes hjemmesider med artige forklaringer p√• hvilke kvinder lesbiske vil g√• i seng med og hvilke ikke. Ja, g√¶t selv.

Der er kvinder og s√• er der √¶gte kvinder if√łlge KML, men det er en anden historie ‚Äď eller er det?

Til slut blot dette: Med den slags venner beh√łver man ingen fjender.

– – – – –
Noter
  1. [Retur] Vidensbanken 8. maj 2018. http://www.transviden.dk/karen-m-larsen-20180508/
    Se også KML’s hjemmeside: http://tileftertanke.dk/author/karen-m-larsen/
  2. [Retur] Se også:
    Nuttbrock, L., Bockting, W., Mason, M., Hwahng, S.,Rosenblum, A., Macri, M., et al. (2009). A further assessment of Blanchard’s typology of homosexual versus non-homosexual or autogynephilic gender dysphoria. Archives of Sexual Behavior. Advance online publication. doi: 10.1007/s10508-009-9579-2

    Julia M. Serano, The Case Against Autogynephilia. International Journal of Transgenderism, 12:176‚Äď187, 2010

    Smith, Y. L. S., van Goozen, S., Kupier, A. & Cohen-Kettenis, P. T. (2005). Transsexual subtypes: Clinicaland theoretical significance. Psychiatry Research, 137,151‚Äď160.

  3. [Retur] Veale, J. F. (2014). Evidence against a typology: A taxometric analysis of the sexuality of male-to-female transsexuals. Archives of Sexual Behavior, 43, 1177‚Äď1186.
  4. [Retur] Julia M. Serano, The Case Against Autogynephilia. International Journal of Transgenderism, 12:176‚Äď187, 2010
  5. [Retur] Veale, J. F., Clarke, D. E., & Lomax, T. C. (2012). Male-to-female transsexuals’ impressions of Blanchard’s autogynephilia theory. International Journal of Transgenderism. 13, 131-139.
  6. [Retur] S√łrensen, T. Det transseksuelle syndrom. Afgr√¶nsning og behandling. Kbh. Fadl. 1984.

* * *
Skriftet i pdf-format.

* * *
De tidligere artikler:
Karen M. Larsen den 21. april 2018: Autogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu.
Lisa Andersen den 30. april 2018: Autogynofili – teorien om transk√łnnede eller en blindgyde?
Karen M. Larsen den 8. maj 2018: Svar på gensvar om min artikel om autogynefili.