B 80. Bilag 4. Spgsm 4.LGBT komiteen og FSTB’s bem√¶rkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen af beslutningsforslaget. Svar 19. maj 2021.

Vist 55 gange.
LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn sendte den 8. maj 2021 en f√¶lles skrivelse til Ligestillingsudvalget (LIU) med kritiske bem√¶rkninger om 1. behandlingen af beslutningsforslag B 80, der vil p√•l√¶gge regeringen ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn.
Henvendelsen registreret hos Folketinget som: bilag 4. Samling 2020-21.
Ligestillingsudvalget (LIU) stillede den 10. maj 2021 sp√łrgsm√•l 4 om at ministeren bedes kommentere henvendelsen til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der svarede den 19. maj 2021.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Komiteen og FSTB
Sp√łrgsm√•l til ministeren
Svaret

* * *
[Til indhold] Skrivelsen fra LGBT komiteen og FSTB

8. maj 2021

Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen p√•l√¶gges ikke at indf√łre en ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn

En r√¶kke partier har fremsat beslutningsforslag om at forbyde regeringen at indf√łre juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge under 18 √•r.
I forl√¶ngelse af f√łrstebehandlingen √łnsker vi at bem√¶rke f√łlgende:

F√łrstebehandlingen
F√łrstebehandlingen af beslutningsforslaget indeholdt adskillige eksempler p√• afsporing af debatten med vildledende indl√¶g, som f.eks. f√łlgende udsagn fra beslutningsforslagets st√łtter:
  • Et barn ved ikke, hvad et cpr-nummer er
    B√łrn kender heller ikke folkeskoleloven, men de ved godt, hvad en skole er.
    Cpr-nummeret er den tekniske udm√łntning af det juridiske k√łn. Konsekvenserne af at have et forkert juridisk k√łn kender barnet p√• smerteligste vis gennem ydmygende oplevelser i
    dagligdagen.
  • Et barn kan ikke k√łbe et skrabelod eller en Panodil
    Men et barn må gerne hjælpes, hvis det har hovedpine eller mistrives pga. astma eller mobning.
    Beslutningsforslag B 80 vil fastholde b√łrn og unge i mistrivsel.
  • At sige ‚ÄĚman kan jo bare √¶ndre tilbage igen‚ÄĚ er et udtryk for ligegyldighed
    Det handler om, at bedre b√łrns trivsel. Flere fors√łger at afspore debatten ved at blande k√łnsbekr√¶ftende kirurgi og hormonbehandling ind i den, og dermed bringe irreversibilitet ind i billedet. Kun derfor fremf√łrer modstandere af forslaget argumentet om at kunne √¶ndre tilbage.

Det Etiske Råds anbefalinger
Det undrer det os, at Folketinget har valgt at bede Det Etiske R√•d om en udtalelse. Det Etiske R√•ds beskriver R√•dets opgaver s√•ledes: ‚ÄúR√•dets virksomhedsomr√•de er de etiske sp√łrgsm√•l, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der ber√łrer mennesker, natur, milj√ł og f√łdevarer. R√•dets virksomhedsomr√•de omfatter endvidere √łvrige etiske sp√łrgsm√•l, der knytter sig til sundhedsv√¶senet og den biologisk-medicinske forskning vedr√łrende mennesket.‚ÄĚ
Juridisk k√łnsskifte er en administrativ √¶ndring af det k√łn, der er registreret i folkeregistret, og kan alts√• p√• ingen m√•de tolkes ind under Etisk R√•ds arbejdsomr√•de.

I anbefalingerne skriver Rådet blandt andet:

‚ÄúR√•dsmedlemmerne l√¶gger endvidere v√¶gt p√•, at en √¶ndring af juridisk k√łn ville kunne omg√łres. Sammenlignet med irreversibel k√łnskorrigerende behandling udg√łr en √¶ndring af det juridiske k√łn en mulighed for at afpr√łve og g√łre sig erfaringer med et socialt k√łnsskifte.‚ÄĚ

Det er tilfredsstillende, at der er en klar forst√•else af, at et juridisk k√łnsskifte er en administrativ procedure, der kan g√łres om. Til geng√¶ld er det symptomatisk, at R√•det mener, at det er det juridiske k√łnsskifte, der vil give transb√łrnene mulighed for at afpr√łve og g√łre sig erfaringer med socialt k√łnsskifte.
B√łrnene har for l√¶ngst foretaget det sociale k√łnsskifte: De lever som det k√łn, de f√łler sig som og udtrykker det for dem korrekte k√łn. Der er ingen af de ting, der kr√¶ver nogen form for myndighedsinddragelse. Her er det blot afg√łrende, at barnet/den unge anerkendes og bakkes op af sine for√¶ldre og sine omgivelser. Et juridisk k√łnsskifte i form af et nyt CPR-nummer er at sammenligne med et navneskift der allerede er muligt for b√łrn og unge uden aldersgr√¶nse med navnelovens ¬ß 13 stk. 3. En mulighed mange transk√łnnede b√łrn og unge er glade for at have uden det har givet anledning til problemer eller misbrug af lovgivningen.

Erfaringer fra udlandet [1] viser, at muligheden for at √¶ndre markering af k√łn i offentlige registre har en positiv effekt p√• transpersoners mentale sundhed. Derfor st√łttes det af sundhedsfaglige eksperter at give mulighed for at √¶ndre markeringen af k√łn i CPR-registret for b√łrn og unge uden aldersgr√¶nse. Med erfaring fra udlandet og fra voksenomr√•det lader bekymringen om forvirring blandt ikke-transpersoner om deres k√łnsidentitet at v√¶re ubegrundet. Det er vores erfaring, at der hverken i Norge, USA, Australien, Canada, Schweiz, Malta, Argentina, Island, Sverige eller andre steder, hvor b√łrn og unge har mulighed for at √¶ndre deres markering af k√łn i offentlige registre [2], ses andet end positive resultater i forhold til b√łrn og unges trivsel og evne til at fokusere p√• deres ungdomsliv og skolegang. Voksnes mulighed for at √¶ndre CPR-nummer har ikke medf√łrt ulempe for nogen, og bekymringen om misbrug af ordningen til bluf√¶rdighedskr√¶nkelse har vist sig ubegrundet.

B√łrnene har ikke brug for at g√łre sig abstrakte refleksioner over konsekvenserne af juridisk k√łnsskifte, for de lever med dem hver dag:

  • Mange b√łrn og unge fort√¶ller om ydmygende situationer i forbindelse med l√¶ge- og tandl√¶gebes√łg. Ogs√• i tilf√¶lde hvor for√¶ldrene p√• forh√•nd havde taget kontakt og forklaret sammenh√¶ngen. Det kan v√¶re en l√¶gesekret√¶r, der ikke er orienteret p√• forh√•nd, eller n√•r barnet bliver r√•bt op i ventev√¶relset med sit gamle navn.
  • Der er ogs√• eksempler p√• skadestuer, der har afvist at behandle b√łrn, da de ikke tror p√•, at sundhedskortet er barnets eget.
  • I skoletandplejen begynder b√łrnene fra de helt sm√• klasser selv at g√• til rutinebes√łg og har nogle gange oplevet at skulle forklare sig overfor en klinikassistent, at den er god nok, at det er det rigtige barn, der er m√łdt op.
  • I forhold til paskontrollen hj√¶lper det ikke at ringe i forvejen. Der er eksempler p√• b√łrn, der “for en sikkerheds skyld” bliver separeret fra deres for√¶ldre i halve og hele timer, mens for√¶ldrene bliver afh√łrt, fordi man frygter, at der er tale om en voksen, der vil bringe et fremmed barn ud af landet p√• falsk ID.
  • Den helt store spiller i b√łrnenes hverdag er skolerne, der gerne skal udg√łre et trygt l√¶ringsrum.
    Det bliver dog vanskeligt for b√łrnene at koncentrere sig om undervisningen, n√•r de skal forsvare deres k√łnsidentitet over for andre b√łrn og over for voksne. I AULA, der afl√łser For√¶ldreintra, inddeler man stadig klasserne i drenge og piger p√• baggrund af skoleadministrationssystemets udtr√¶k fra CPR-registret. Dette sker som en service til l√¶rere og for√¶ldre, n√•r man skal lave k√łnsopdelte aktiviteter ‚Äď b√•de af faglig og social karakter ‚Äď og det f√łrer til skolev√¶gring og mistrivsel i skolen for mange b√łrn og unge, n√•r brugerne af systemet ikke forst√•r at korrigere for CPR-registrets fejlagtige registrering af barnets identitet.
  • P√• trods af den store grad af digitalisering og selvhj√¶lp p√• bibliotekerne, kan der stadig v√¶re situationer, hvor man har behov for at interagere med en bibliotekar. De fleste af dem er s√łde og rare mennesker, men b√łrn, der lider af voldsom angst og lede ved egen krop, fort√¶ller, at bare frygten om at blive outet med inkvisitoriske sp√łrgsm√•l er invaliderende.

Dette er dagligdagen for transb√łrn og -unge. N√•r Det Etiske R√•d mener, at det juridiske k√łnsskifte er en mulighed for at afpr√łve og g√łre sig erfaringer med socialt k√łnsskifte, s√• viser det tydeligt, at R√•det ikke har konkret viden om transb√łrn og -unge og om deres liv, og det er vores klare opfattelse, at R√•dets udtalelse ikke bidrager til oplysning i debatten, men snarere skaber yderligere sk√¶vvridning. R√•dets forskellige forslag om aldersgr√¶nser er ubegrundede og synes snarere at skulle afhj√¶lpe r√•dsmedlemmernes usikkerhed end at skulle hj√¶lpe b√łrnene.

Den britiske retssag
Henrik Dahl (LA) benyttede det meste af sin taletid p√• at diskutere emner, der intet har at g√łre med det, B 80 handler om, som jo er juridisk k√łnsskifte. S√•ledes talte Henrik Dahl meget om forskellige former for medicinsk behandling. Han lagde endvidere betydelig v√¶gt p√• en britisk dom, som et argument for beslutningsforslaget.
Vi vil fremf√łre nogle bem√¶rkninger til denne dom.

Dommen [3] handler ikke om juridisk k√łnsskifte, men derimod om informeret samtykke. Sagen handler om en person, som har f√•et k√łnsbekr√¶ftende behandlinger i det britiske sundhedsv√¶sen, men som siden har fortrudt. Det er v√¶sentligt at bem√¶rke, at sagen ikke handler om fejlbehandling, det er ikke den udf√łrte behandling, der er genstand for retssagen. Sagen handler derimod om, hvorvidt det er muligt for et barn at give et informeret samtykke. Dommen n√•r frem til, at det er h√łjst usandsynligt, at et barn p√• 13 eller derunder kan v√¶re kompetent til at give samtykke til behandling med hormonblokker. En efterf√łlgende dom [4] n√•r frem til, at for√¶ldre derimod godt kan samtykke til behandlingen p√• vegne af sit barn. Med andre ord: De to domme efterlader Storbritannien i en situation meget lig med Danmarks ‚Äď nemlig, at b√łrn kan behandles, n√•r for√¶ldrene samtykker p√• barnets vegne.

De britiske domme er s√•ledes fuldst√¶ndig irrelevante i forhold til en debat om juridisk k√łnsskifte, ligesom de er irrelevante i forhold til medicinsk behandling i Danmark, da de f√łrer frem til en situation, som er meget lig den, der g√¶lder i Danmark i dag.

LGBT-rettigheder er ikke en ideologi ‚Äď det er ben√¶gtelsen af dem derimod
LGBT-rettighedsorganisationer blev under f√łrstebehandlingen sk√¶ldt ud for at v√¶re ekstremistiske.
Vi finder det sandelig ikke ekstremistisk at mene, at b√łrn, der mistrives, skal hj√¶lpes. Det er derimod ekstremistisk at ville forhindre b√łrn og unge under 18 √•r i at f√• adgang til en rent administrativ procedure, som helt konkret hj√¶lper dem i deres dagligdag. Det er st√¶rkt problematisk at argumentere imod disse b√łrn og unges ve og vel ved at negligere og tilsides√¶tte deres problemer; ved at stemple dem med et k√łn, de ikke f√łler sig som og ikke udtrykker; ved at afvise at lytte til dem; ved at forbyde dem sammen med deres for√¶ldre at tr√¶ffe valg om deres vanskelige livssituation og forbedringen af denne; ved at tage dem som gidsler i en ideologisk debat; og s√•gar udtrykke √łnske om at udstille dem som politisk skydeskive i forbindelse med et folketingsvalg.

Vi synes, at b√łrn skal have lov til at v√¶re b√łrn. Giv transb√łrnene barndommen tilbage med tryghed og anerkendelse. Disse b√łrn udg√łr under alle omst√¶ndigheder en udsat gruppe, men mange helt un√łdvendige problemer kan im√łdeg√•s ved adgang til at √¶ndre deres cpr-nummer.

Vi henstiller derfor, at der stemmes nej til beslutningsforslag B 80.

LGBT komiteen
Tina Thranesen
S√łren Laursen
FSTB
Marie Elisabet Lind-Thomsen
Helge Sune Nymand

Noter
  1. [Retur] Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in Ontario, Canada, Bauer et al., BMC Public Health (2015)
    https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-015-1867-2
    Examining Associations Between State-Level Transgender Policies and Transgender Health, Du Bois et al., Transgend Health. (2018)
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6308272/
  2. [Retur] Trans Legal Mapping Report 2019: Recognition before the law, Chiam et al., ILGA World (2020)
    https://ilga.org/downloads/ILGA_World_Trans_Legal_Mapping_Report_2019_EN.pdf
  3. [Retur] https://www.judiciary.uk/wp-content/uploads/2020/12/Bell-v-Tavistock-Judgment.pdf,
    Tina Thranesens oversættelse af dommen, https://www.transviden.dk/engelsk-dom-samtykke-2020/, og
    domsreferatet, https://www.transviden.dk/resume-samtykke-engelsk-20201201/
  4. [Retur] https://www.judiciary.uk/judgments/ac-v-cd-and-ors/

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2021 fra LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn, jf. B 80 – bilag 4.

[Til indhold] Svaret
LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn fremkommer i henvendelsen af 8. maj 2021 med en r√¶kke bem√¶rkninger i tilknytning til de synspunkter, der kom til udtryk under 1. behandlingen af B 80, og de anbefalinger, som Det Etiske R√•d er fremkommet med i en udtalelse af 2. marts 2021.

Henvendelsen af 8. maj 2021 viser f√łrst og fremmest ‚Äď som det ogs√• er tilf√¶ldet med henvendelsen af c. april 2021 fra Jacob Georg Naur, som Folketingets Ligestillingsudvalg bad mig kommentere ved sp√łrgsm√•l 3 til B 80 ‚Äď at der er forskellige synspunkter i forhold til sp√łrgsm√•let om juridisk k√łnsskifte til mindre√•rige.

Som ogs√• anf√łrt i min besvarelse af sp√łrgsm√•l 3 til B 80 har jeg under 1. behandlingen af B 80 den 13. april 2021 i min ministertale redegjort for baggrunden for regeringens √łnske om at indf√łre mulighed for juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.

Jeg kan henholde mig hertil, og jeg har ikke yderligere kommentarer til henvendelsen af 8. maj 2021.

Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek

* * *
LGBT komiteen og FSTB’s bem√¶rkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen i pdf-format hos LGBT komiteen.
LGBT komiteens omtale af skrivelsen.

Folketingets journal vedr√łrende B 80. Bilag 4. LGBT komiteen og FSTB’s bem√¶rkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen.
B 80. Bilag 4. LGBT komiteen og FSTB’s bem√¶rkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•l 4 og svaret.
Sp√łrgsm√•l 4 og svaret i pdf-format hos Folketinget.