Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love. 5. nov. 2020.

Vist 89 gange.
Det v√¶sentlige i lovudkastet er, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i forskellige love.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet (Ligestillingsafdelingen) sendte den 5. november 2020 udkast til √¶ndring af “beskyttelseslovene”, straffeloven, lov om Ligebehandlingsn√¶vnet og lov om Institut for Menneskerettigheder i h√łring.

H√łringsfristen udl√łber den 4. december 2020.
H√łringssvar bedes sendt til e-mailadresserne: emmhol@mfvm.dk samt nepwi@mfvm.dk med angivelse af journalnummer 2020-15853.
Eventuelle sp√łrgsm√•l kan i h√łringsfasen rettes til f√łlgende personer: Emma Holm (emmhol@mfvm.dk) og Neel Pryds Winkel (nepwi@mfvm.dk).

Lovudkastet skal sikre, at der er en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet. Samtidig justeres straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer, s√• trans- og interk√łnnede er beskyttet mod s√•danne forbrydelser. Det foresl√•s endvidere, at der indf√łres udtrykkelig klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet.

* * *
Indhold
Lovudkastet
H√łringsskrivelse
H√łringsliste

* * *
[Indhold] Lovudkastet

I lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1147 af 3. juli 2020, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. § 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:
¬ĽStk. 2. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samt at modvirke chikane og sexchikane.¬ę
2. I ¬ß 1 a, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬ĽKapitel 2¬ę: ¬Ľog 2 a og 2 b¬ę.
3. § 1 a, stk. 2, affattes således:
¬ĽStk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.¬ę
4. I overskriften til kapitel 2 udg√•r: ¬Ľ(k√łnsdiskrimination)¬ę.
5. I overskriften efter ¬ß 2 b og f√łr ¬ß 3, inds√¶ttes efter: ¬Ľforskelsbehandling¬ę: ¬Ľp√• grund af k√łn¬ę.
6. I ¬ß 3 a, stk. 1, √¶ndres ¬Ľaf det ene k√łn, hvis det¬ę til: ¬Ľ, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn¬ę.
7. Efter kapitel 2 indsættes:

8. Overskriften f√łr ¬ß 3 b oph√¶ves.
9. § 3 b affattes således:
¬Ľ¬ß 3 b. Ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.¬ę
10. Overskriften f√łr ¬ß 3 c oph√¶ves.
11. § 3 c affattes således:
¬Ľ¬ß 3 c. Chikane som defineret i stk. 2 og sexchikane som defineret i stk. 3 betragtes som forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller accept af en s√•dan adf√¶rd m√• ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedr√łrer den p√•g√¶ldende.
Stk. 2. Der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Stk. 3. Der foreligger sexchikane, n√•r der udvises enhver form for u√łnsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adf√¶rd med seksuelle undertoner i relation til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke denne persons v√¶rdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.¬ę
12. Overskriften f√łr ¬ß 3 d oph√¶ves.
13. § 3 d affattes således:
¬Ľ¬ß 3 d. Ingen m√• uds√¶ttes for ugunstig behandling eller ugunstige f√łlger som reaktion p√• en klage eller nogen form for retsforf√łlgning, der iv√¶rks√¶ttes med det form√•l at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.¬ę
14. Efter § 3 d indsættes:

¬ĽUndtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuelorientering,
k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

§ 3 e. Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 3 b på eget område tillade foranstaltninger til fremme af
ligestilling, der har til form√•l at forebygge eller opveje forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.
Stk. 2. Ministeren for f√łdevarer, fiskeri og ligestilling kan fasts√¶tte regler for, i hvilke tilf√¶lde der kan iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset ¬ß 3 b er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
¬ß 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til tilg√¶ngelighed.

Kapitel 2 b
Ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling
vedr√łrende forskelsbehandling

¬ß 3 g. Bestemmelser, der strider mod ¬ß¬ß 2 og 2 a om forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt ¬ß¬ß 3 b og 3 c om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og som indg√•r i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedt√¶gter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.
Stk. 2. Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.
¬ß 3 h. Personer, hvis rettigheder efter ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b om forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kr√¶nkes, kan tilkendes en godtg√łrelse.
¬ß 3 i. Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b, samt klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.
Stk. 2. Manglende overholdelse af ¬ß 4 a, stk. 1, kan ikke p√•klages til Ligebehandlingsn√¶vnet.1¬ę

15. § 14 affattes således:
¬Ľ¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte
  1. Ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. kapitel 2, og
  2. ligebehandling af personer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. kapitel 2 a.

Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution varetager sine opgaver efter stk. 1 ved bl.a. at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l om forskelsbehandling.¬ę

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages f√łlgende √¶ndringer:
1. I ¬ß 1, stk. 1, 2, og 5, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę.
2. I ¬ß 1, stk. 3, ¬ß 5, stk. 1, ¬ß 6, stk. 2, og ¬ß 9, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
3. I ¬ß 1, stk. 4, og ¬ß 4, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę.

§ 3

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som √¶ndret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages f√łlgende √¶ndringer:
1. I ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę og ¬Ľstk. 2-6¬ę √¶ndres til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
2. I ¬ß 1, stk. 3, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.
3. I § 1, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
¬ĽStk. 4. N√¶vnet behandler klager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 3 e, 3 f og 3 g i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd.¬ę
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
4. I ¬ß 2, stk. 1, √¶ndres ¬Ľstk. 2-6¬ę til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
5. I ¬ß 2, stk. 2, √¶ndres ¬Ľstk. 2-5¬ę til: ¬Ľstk. 2-6¬ę.
6. I ¬ß 7, stk. 2, √¶ndres ¬Ľ¬ß 1, stk. 6¬ę til: ¬Ľ¬ß 1, stk. 7¬ę.

I straffeloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 976 af 17. september 2019 som √¶ndret ved bl.a. ¬ß 1 i lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 882 af 16. juni 2020, lov nr. 883 af 16. juni 2020 og senest √¶ndret ved lov nr. 968 af 26. juni 2020, foretages f√łlgende √¶ndringer:
1. I ¬ß 81, nr. 6, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, k√łnskarakteristika¬ę.
2. I ¬ß 266 b, stk. 1, √¶ndres ordene ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til: ¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

§ 5

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved ¬ß 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages f√łlgende √¶ndring:
1. ¬ß 1, stk. 1, √¶ndres ordene ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til: ¬Ľseksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

I lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages f√łlgende √¶ndring:
1. I ¬ß 2, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn,¬ę: ¬Ľseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.

Ikrafttræden
§ 7

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§ 8

Stk. 1. Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ¬ß 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis s√¶ttes i kraft for Gr√łnland med de √¶ndringer, som de gr√łnlandske forhold tilsiger.

* * *

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Milj√ł- og F√łdevareministerietsi overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Beskyttelse mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Milj√ł- og F√łdevareministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. √ėkonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klima- og milj√łm√¶ssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema

1. Indledning
Internationale unders√łgelser og m√•linger viser, at Danmark sammenlignet med andre lande klarer sig godt, n√•r det kommer til tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, trans- og interk√łnnede (LGBTI-personer).

Men der er plads til forbedringer. Unders√łgelsen ‚ÄĚA long way to LGBTI equality‚ÄĚ fra 2020 fra EU‚Äôs agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA) viser, at n√¶sten hver tredje danske LGBTI-person har f√łlt sig diskrimineret p√• grund af deres LGBTI-identitet. Samtidig viser unders√łgelsen ‚ÄĚUdsathed for vold og andre former for kriminalitet ‚Äď Offerunders√łgelserne 2005-2018‚ÄĚ fra 2020 fra Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, at mellem 1.600 og 2.700 personer √•rligt uds√¶ttes for vold, som efter ofrenes opfattelse er motiveret af homo- eller transfobi.

Regeringen pr√¶senterede i august 2020 udspillet ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ. Med udspillet √łnsker regeringen blandt andet at styrke lovgivningen og indf√łre et tydeligt forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer over for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede b√•de i arbejdslivet og i √łvrigt. Dette lovforslag f√łlger op p√• regeringens udspil.

Form√•let med lovforslaget er s√•ledes at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

Forslaget indeb√¶rer, at der inds√¶ttes et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, og at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika g√łres eksplicit i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1147 af 3. juli 2020 (ligestillingsloven). Det vil uden for arbejdsmarkedet v√¶re en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af seksuel orientering og en tydeligg√łrelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Tilsvarende vil der inden for arbejdsmarkedet blive indsat et eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

For at sikre en effektiv h√•ndh√¶velse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering, indf√łres der klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, hvilket ikke tidligere har v√¶ret muligt for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, hvis forskelsbehandlingen eller chikanen har fundet sted uden for arbejdsmarkedet. Samtidig g√łres det eksplicit, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan behandle klager over forskelsbehandling grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. En klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet giver mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde anvendelse. Institut for Menneskerettigheder f√•r desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser p√• omr√•det.

Forslaget indeb√¶rer endvidere at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i straffelovens, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 976 af 17. september 2019 med senere √¶ndringer. Det foresl√•s, at begreberne inds√¶ttes i ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, hvilket bidrager til en tydeligg√łrelse af beskyttelsen af trans- og interk√łnnede personer herimod. Begreberne inds√¶ttes desuden eksplicit i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved ¬ß 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 (racediskriminationsloven), hvilket bl.a. medf√łrer, at sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover ogs√• vil kunne behandles som straffesager.

2. Lovforslagets baggrund
Regeringen pr√¶senterede i august 2020 udspillet ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ. Udspillet indeholder ti konkrete initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder inden for tre indsatsomr√•der: 1) Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, 2) Det familieretlige omr√•de og 3) √Ündring af juridisk k√łn.

Udspillet f√łlger op p√• en gennemgang af lovgivning foretaget p√• tv√¶rs af en r√¶kke ministerier, der blev iv√¶rksat som led i ‚ÄĚHandlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021‚ÄĚ fra juni 2018. Lovgennemgangen har haft til form√•l at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med s√¶rlig betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede for p√• den baggrund at opstille mulige tiltag p√• omr√•det, der kan forbedre den lovgivningsm√¶ssige beskyttelse af LGBTI-personer.

Dette lovforslag implementerer regeringens udspil i forhold til fire initiativer, der samlet skal styrke og tydeligg√łre beskyttelsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Analysen af lovgivningen om forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer er foretaget af en arbejdsgruppe med repr√¶sentanter fra Ligestillingsafdelingen i Milj√ł- og F√łdevareministeriet (formand), Besk√¶ftigelsesministeriet og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen har beskrevet g√¶ldende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser, samt redegjort for lovgivning og erfaringer fra andre sammenlignelige lande. P√• den baggrund har arbejdsgruppen opstillet mulige tiltag for, p√• hvilke omr√•der lovgivningen kan styrkes. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med afgivelsen af rapporten ‚ÄĚGennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det‚ÄĚ (lovgennemgangen) i august 2020.

Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen
Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af den eksisterende forskelsbehandlingslovgivning og har herefter opstillet mulige tiltag til en styrkelse af forskelsbehandlingslovgivningen p√• grund af henholdsvis seksuel orientering samt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

F√¶lles for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede er, at de enten bryder med normen om heteroseksualitet, eller at det k√łnsm√¶ssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.

For LGBTI-personer kan der være tale om forskellige grunde til diskrimination, ligesom diskrimination på ét område ikke udelukker diskrimination på et andet.

I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimination har arbejdsgruppen set p√• beskyttelse ift. 1) seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvilket k√łn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) K√łnsidentitet, der refererer til en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. 3) K√łnsudtryk, der refererer til m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale og 4) k√łnskarakteristika, der d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentiere k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Inden for arbejdsmarkedet d√¶kker lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017 (forskelsbehandlingsloven), forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling eller chikane. Hertil kommer, at overtr√¶delse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag med strengere beviskrav til f√łlge. Det er s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering er tilstr√¶kkelig inden for arbejdsmarkedet, men at lovgivningen herom uden for arbejdsmarkedet kan styrkes.

Forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt n√¶vnt i forskelsbehandlingslovgivningen i dag. Med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og retspraksis er det dog hidtil lagt til grund, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffeloven og racediskriminationsloven. Det er uafklaret, om ogs√• k√łnskarakteristika i praksis er omfattet af de g√¶ldende regler.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der b√•de i retspraksis og forarbejder er uklarhed om, hvad begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika d√¶kker over, hvilket bidrager til en usikker retstilstand.

Samtidig er brugen af og sammenhængen mellem de forskellige begreber i mange tilfælde utidssvarende. Når beskyttelsesgrundene ikke fremgår eksplicit af lovgivningen, kan den enkelte borger have svært ved at gennemskue sine rettigheder og håndhæve disse.

Arbejdsgruppen har p√• den baggrund opstillet en r√¶kke muligheder for, hvordan forskelsbehandlingslovgivningen kan styrkes, herunder ved at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingslove g√¶ldende inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer og i racediskriminationsloven.

Derudover har arbejdsgruppen fundet, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide lovgivningen til eksplicit at omfatte forbud med indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, samt ved at skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgruppen har p√• den baggrund foresl√•et, at beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan placeres i ligestillingsloven i form af et selvst√¶ndigt kapitel i loven, der omfatter minoritetsbeskyttelse uden for arbejdsmarkedet.

Som pendant hertil har arbejdsgruppen peget p√•, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet med fordel kan inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

Endelig har arbejdsgruppen foresl√•et, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika anf√łres eksplicit i straffelovens ¬ß 81, nr. 6 om hadforbrydelser, og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Det foresl√•s desuden, at begreberne anf√łres eksplicit i racediskriminationsloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Ligestillingsloven
Det fremg√•r af ligestillingslovens ¬ß 1, at form√•let med ligestillingsloven er at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane.

Ligestillingsloven har karakter af en generel lov p√• ligestillingsomr√•det. Det betyder, at bl.a. lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere √¶ndringer (ligebehandlingsloven) og lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 156 af 22. februar 2019 (ligel√łnsloven) inden for hver deres omr√•de finder anvendelse forud for bestemmelserne i ligestillingsloven (lex specialis), s√•fremt der er uklarhed indbyrdes mellem reglerne.

I medf√łr af ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 1, nr. 1, g√¶lder forbuddet mod forskelsbehandling for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed. Forbuddet g√¶lder endvidere efter lovens ¬ß 1 a, stk. 1, nr. 2, for myndigheder, organisationer og alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelige for offentligheden inden for b√•de den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Lovens anvendelsesomr√•de skal forst√•s bredt og d√¶kker udover egentlige forretningsdrivende ogs√• ydelser, der udbydes af f.eks. h√•ndv√¶rkere, tandl√¶ger, advokater og ejendomsm√¶glere. Adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker og udstillinger falder ogs√• inden for lovens anvendelsesomr√•de. Endelig d√¶kker loven if√łlge Ligebehandlingsn√¶vnets praksis ogs√• medieindhold, reklame og uddannelse, i det omfang uddannelse ikke er omfattet af ligebehandlingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn indeholder b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling, ligesom en instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af k√łn betragtes som forskelsbehandling, jf. ¬ß 2. Chikane og seksuel chikane opfattes ogs√• som forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß 2 a.

Ligestillingsloven implementerer dele af Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 (ligestillingsdirektivet) om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ligestillingsloven og direktivet omhandler alene ligestilling mellem kvinder og m√¶nd og forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

S√¶rligt om begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering er ikke reguleret i ligestillingsloven, ligesom k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke er udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven.

Dette f√łlger af to afg√łrelser fra EU-Domstolen, (sag C-13/94, P mod S og Cornwall County Council og sag C-117/01, K.B. mod National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health), som omhandlede henholdsvis afskedigelse og pension. Her fastslog Domstolen, at personer, der har gennemg√•et eller som p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn inden for arbejdsmarkedet. Da forbudsbestemmelserne og definitionerne af forskelsbehandling p√• grund af k√łn er de samme i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven, er det lagt til grund, at EU-Domstolens afg√łrelse om forst√•elsen af k√łn i ligebehandlingsloven ogs√• vil g√¶lde p√• omr√•det uden for arbejdsmarkedet og dermed i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet flere sager om k√łnsidentitet. N√¶vnet har bl.a. fundet, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en transk√łnnet kvinde, der fysisk fremstod som en mand, til et separat omkl√¶dningsrum i en sv√łmmehal ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder. Der var s√•ledes ikke tale om en kr√¶nkelse af ligestillingsloven (KEN nr. 9383 af 2. marts 2016).

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.2. Ligebehandlingsloven
Ligebehandlingsloven omhandler som udgangspunkt ligebehandling af m√¶nd og kvinder. Lovens anvendelsesomr√•de er forhold inden for arbejdsmarkedet, og den regulerer s√•ledes forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Det vil sige, at forbuddet mod forskelsbehandling er rettet mod arbejdsgiverens handlinger, og regulerer ikke forholdet mellem to kolleger.

Ligebehandlingslovens ¬ß 1, stk. 1, indeholder et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. Forbuddet g√¶lder b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig stilling. Chikane og sexchikane er desuden at betragte som forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß 1, stk. 4.

Ligebehandlingslovens kapitel 2 (¬ß¬ß 2-5) fastl√¶gger arbejdsgiverens pligt til at sikre ligebehandling af kvinder og m√¶nd i forhold til ans√¶ttelse, forflyttelse, forfremmelse, erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse, erhvervsm√¶ssig videreuddannelse, omskoling og arbejdsvilk√•r, samt pligter for enhver, der fasts√¶tter bestemmelser eller tr√¶ffer afg√łrelse om adgang til at ud√łve selvst√¶ndigt erhverv og medlemskab af og deltagelse i en l√łnmodtager- eller arbejdsgiverorganisation m.v.

Ligebehandlingsloven implementerer Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemf√łrelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med besk√¶ftigelse og erhverv (omarbejdning).

S√¶rligt om begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, er ikke reguleret i ligebehandlingsloven, men findes i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.3., der ligesom ligebehandlingsloven regulerer forhold mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager.

K√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i ligebehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i ligebehandlingsloven.

EU-Domstolen har s√•ledes i to sager fra 1996 og 2004, som ligeledes er n√¶vnt under afsnit 3.1.1.1., fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et eller som p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn.

√Örhus Byret kom i dom af 9. juni 2015 frem til, at der var sket ulovlig forskelsbehandling, da en arbejdsgiver afskedigede en kvinde, fordi hun var transk√łnnet. Sagens kerne var sp√łrgsm√•let om, hvorvidt den transk√łnnede person var beskyttet af lovgivningen, n√•r vedkommende ikke havde f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation. √Örhus Byret slog fast, at b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet af ligebehandlingsdirektivet om diskrimination p√• grund af k√łn. Det vil sige, at det blev lagt til grund, at en person ikke beh√łver at f√• foretaget en egentlig k√łnsskifteoperation for at v√¶re beskyttet af direktivet. Retten fandt endvidere, at kvinden var beskyttet b√•de af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.3. Forskelsbehandlingsloven
Forskelsbehandlingsloven beskytter en række minoriteter mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet.
Det fremg√•r af forskelsbehandlingsloven ¬ß 1, stk. 1, at forskelsbehandling er forbudt ‚Äď b√•de direkte og indirekte p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Efter lovens ¬ß 1, stk. 4, er chikane ogs√• at betragte som forskelsbehandling. Sexchikane er derimod ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, men beskyttelsen mod sexchikane inden for arbejdsmarkedet er fastsat i ligebehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.2.

Det fremg√•r videre af forskelsbehandlingsloven ¬ß 2, at en arbejdsgiver ikke m√• forskelsbehandle l√łnmodtagere eller ans√łgere til ledige stillinger ved ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingsloven regulerer, ligesom ligebehandlingsloven, forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager.

Forskelsbehandlingsloven implementerer dele af Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til besk√¶ftigelse og erhverv.

S√¶rligt om begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i forskelsbehandlingsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

K√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika er ikke udtrykkeligt anf√łrt som beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i forskelsbehandlingsloven.

I en dom √Örhus Byret traf den 9. juni 2015, som der er redegjort for under afsnit 3.1.1.2. om ligebehandlingslovent, fandt retten frem til, at den p√•g√¶ldende var beskyttet b√•de af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven og dermed, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk de facto er beskyttet under dansk lovgivning.

Retten fortolker s√•ledes i denne sag k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ind i beskyttelsesgrunden seksuel orientering.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

3.1.1.4. Racediskriminationsloven
Det f√łlger af racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, at det er strafbart inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• baggrund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at n√¶gte at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre.

Racediskriminationsloven omfatter s√•ledes tilf√¶lde, hvor en person p√• grund af race, hudfarve, nationale eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering udelukkes fra noget, som ellers udbydes til eller i √łvrigt st√•r √•bent for enhver (eventuelt mod betaling eller under andre saglige vilk√•r), eller hvor personen stilles over for strengere vilk√•r med hensyn til betaling m.v. end de almindeligt g√¶ldende vilk√•r, jf. bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskriminationsloven, s. 30, 2. spalte.

Bestemmelsen finder anvendelse p√• servicevirksomhed i bred forstand, og det fremg√•r af forarbejderne til loven, at bestemmelsen omfatter enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for offentligheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks. ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, adgang til l√¶ge- og tandl√¶gebehandling, adgang til befordring af enhver art med fordringsmidler, der udbydes til offentligheden, samt adgang til betjening i restauranter, hoteller, pensionater m.v. Erhvervsm√¶ssigt salg og udlejning af fast ejendom eller lejlighed samt udlejning inden for almennyttige boligselskaber er ogs√• omfattet af bestemmelsen, jf. bet√¶nkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, s. 36, 2. spalte.

Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvidere strafbart af nogen af de i § 1, stk. 1, nævnte grunde at nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Det gælder f.eks. adgangen til forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer, koncerter m.v.), parker, strande, sportsarrangementer m.v., hvortil offentligheden har adgang, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud racediskrimination, s. 37, 1-2. spalte.

Strafferammen efter lovens ¬ß 1, stk. 1, er b√łde eller f√¶ngsel i seks m√•neder.

Racediskriminationsloven adskiller sig fra bl.a. ligestillingsloven ved ikke at indeholde et eksplicit forbud mod indirekte forskelsbehandling og chikane.

S√¶rligt om begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i racediskriminationsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Anvendelsesområdet for racediskriminationsloven skal fortolkes i overensstemmelse med straffelovens § 266 b, for så vidt angår beskyttelsesgrundene.

If√łlge straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Det fremg√•r af forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at der med begrebet ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4171. Det fremg√•r endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at ogs√• andre former for seksuel orientering end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesomr√•de. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er i forarbejderne n√¶vnt ‚ÄĚtransvestitisme‚ÄĚ. jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4176. P√• den baggrund m√• det l√¶gges til grund, at trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk er omfattet af beskyttelsen i straffelovens ¬ß 266 b. Det er dog uafklaret, om k√łnskarakteristika ogs√• er omfattet beskyttelsen.

Begrebet seksuel orientering i racediskriminationsloven omfatter s√•ledes som udgangspunkt ogs√• forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, selvom det ikke udtrykkeligt fremg√•r af bestemmelsens ordlyd. Dog er det uafklaret om k√łnskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesomr√•de.

3.1.1.5. Klageadgang, bevisbyrde og godtg√łrelse
Ligebehandlingsn√¶vnet, der er et administrativt klagen√¶vn, behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse. Uden for arbejdsmarkedet behandler n√¶vnet klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race og etnisk oprindelse og handicap, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, som √¶ndret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018.

Ligebehandlingsnævnet har således bl.a. kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling efter ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, hvorimod sager om overtrædelse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag ved domstolene.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen, jf. § 1, stk. 7, i lov om Ligebehandlingsnævnet. Dog kan Institut for Menneskerettigheder indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, jf. lovens § 1, stk. 8.

Det f√łlger af ¬ß 2, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, at n√¶vnet kan tilkende godtg√łrelse i det omfang, det f√łlger af lovgivningen om forskelsbehandling. Det betyder, at personer, hvis rettigheder er kr√¶nket ved overtr√¶delse af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, kan tilkendes en godtg√łrelse, jf. ligestillingslovens ¬ß 3 c og forskelsbehandlingslovens ¬ß 7.

Sager om overtrædelse af bl.a. ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven behandles efter princippet om delt bevisbyrde, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 4, og forskelsbehandlingslovens § 7 a.

Det betyder, at hvis den person, som anser sine rettigheder for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.

Ligebehandlingsn√¶vnet kan ikke behandle sager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, f√łr denne har truffet afg√łrelse i sagen, jf. ¬ß 4, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet. N√¶vnet kan ligeledes ikke behandle sager, der verserer ved domstolene, jf. ¬ß 4, stk. 2, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet.

S√¶rligt om begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
Ligebehandlingsnævnet har, som det fremgår af ovenstående afsnit, kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven). Nævnet har ikke en tilsvarende kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at det ikke er muligt at få behandlet en klage ved Ligebehandlingsnævnet i tilfælde af, at en person f.eks. er blevet afvist af et boligselskab, fordi vedkommende er homoseksuel.

K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er hidtil af Ligebehandlingsn√¶vnet blevet indfortolket i ligestillingslovens og ligebehandlingslovens k√łnsbegreb, selv om disse beskyttelsesgrunde ikke fremg√•r eksplicit af lovene. Der er s√•ledes heller ikke i dag en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet for s√• vidt ang√•r forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk inden for eller uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsn√¶vnet ses ikke at have behandlet sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

Sager om overtr√¶delse af racediskriminationsloven behandles som straffesager i medf√łr af racediskriminationslovens ¬ß 4. Loven er s√•ledes en strafferetlig s√¶rlov og p√• samme m√•de som ved overtr√¶delser af straffeloven, er det anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale og herefter f√łrer sagen ved domstolene. Straf for overtr√¶delse af racediskriminationsloven foruds√¶tter i √łvrigt fors√¶t, jf. racediskriminationslovens ¬ß 2.

Racediskriminationslovens indeholder ikke bestemmelser om forurettedes mulighed for godtg√łrelse. Det f√łlger imidlertid af erstatningsansvarslovens ¬ß 26, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1070 af 24. august 2018, som √¶ndret ved ¬ß 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, at den, der er ansvarlig for en retsstridig kr√¶nkelse af en andens frihed, fred, √¶re eller person, skal betale den forurettede godtg√łrelse for tort. Efter retspraksis er det muligt ved overtr√¶delse af racediskriminationsloven at tilkende en forurettet godtg√łrelse for tort efter ¬ß 26 i erstatningsansvarsloven. Efter retspraksis er det dog et krav, at kr√¶nkelsen har en vis grovhed, jf. f.eks. √ėstre Landsrets dom af 5. februar 1999, offentliggjort i Ugeskrift for Retsv√¶sen 1999, side 920, hvor en d√łrmand blev id√łmt b√łde p√• 1.000 kr. efter racediskriminationsloven for at have n√¶gtet en g√¶st adgang til en restaurant p√• grund af dennes hudfarve og etniske oprindelse, samt Vestre Landsrets dom af 14. november 2003, offentliggjort i Ugeskrift for Retsv√¶sen 2004, side 641, hvor to d√łrm√¶nd, en restaurantleder og bevillingshaver til restauranten blev id√łmt b√łder for overtr√¶delse af racediskriminationsloven for bl.a. at have n√¶gtet personer adgang til en restaurant p√• grund af deres etniske oprindelse. I ingen af sagerne fandt domstolene grundlag for at tilkende godtg√łrelse efter erstatningsansvarslovens ¬ß 26.

3.1.1.6. Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder er etableret med det formål at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark.

Det f√łlger af ¬ß 2 i lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, at foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er desuden beskrevet i særlige bestemmelser i bl.a. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

If√łlge forskelsbehandlingslovgivningen og den tilh√łrende praksis, omfatter instituttets mandat inden for arbejdsmarkedet forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Uden for arbejdsmarkedet omfatter instituttets mandat forskelsbehandling p√• grund k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

3.1.2. Milj√ł- og F√łdevareministeriets overvejelser
Beskrivelserne af g√¶ldende ret og lovgennemgangen fra august 2020 viser, at der ikke er den samme beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for og uden for arbejdsmarkedet samt at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i praksis indfortolkes i forskelsbehandlingslovgivningen, men at det er uklart, om k√łnskarakteristika kan siges at v√¶re omfattet af de eksisterende beskyttelsesgrunde. P√• den baggrund er det Milj√ł- og F√łdevareministeriets vurdering, at beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√łr styrkes.

P√• baggrund af arbejdsgruppens vurdering i lovgennemgangen, finder Milj√ł- og F√łdevareministeriet, at den nuv√¶rende beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet er tilstr√¶kkelig.

Beskyttelsen omfatter b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, ligesom der er adgang til at indbringe klager for Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor der g√¶lder et princip om delt bevisbyrde i klagesagerne, og der er mulighed for godtg√łrelse.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder ligeledes p√• baggrund af arbejdsgruppens vurdering, at der med racediskriminationslovend er tilstr√¶kkelig beskyttelse med direkte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet er som udgangspunkt enig med arbejdsgruppen i, at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide anvendelsesomr√•det til eksplicit at omfatte et forbud mod indirekte forskelsbehandling og chikane p√• grund af seksuel orientering og ved at give mulighed for at indbringe klager om overtr√¶delse af forbuddet for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet er dog ogs√• enig med arbejdsgruppen i, at en s√•dan udvidelse af racediskriminationslovens anvendelsesomr√•de ville v√¶re uhensigtsm√¶ssigt. En administrativ klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet stemmer ikke overens med racediskriminationslovens indhold og form√•l, idet lovens bestemmelser har karakter af straffebestemmelser. Derudover blev loven gennemf√łrt for at leve op til Danmarks internationale forpligtelser om at forbyde racediskrimination og dens bestemmelser skal ligeledes fortolkes i overensstemmelse med straffelovens ¬ß 266 b om hadforbrydelser.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder derfor i lighed med arbejdsgruppen, at en styrket beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering mest hensigtsm√¶ssigt b√łr gennemf√łres i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at det fortsat vil v√¶re relevant, at seksuel orientering er omfattet af racediskriminationsloven, da loven udg√łr et strafferetligt v√¶rn og giver mulighed for at s√¶tte ind over for gentagne overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder det s√•ledes mest hensigtsm√¶ssigt, at seksuel orientering forbliver en del af racediskriminationsloven. Dette svarer ogs√• til den model, der blev valgt i forbindelse med udarbejdelsen af lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 438 af 16. maj 2012, som √¶ndret ved ¬ß 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, idet race og etnisk oprindelse forblev omfattet af racediskriminationsloven, selvom man gennemf√łrte lov om etnisk ligebehandlingm.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder p√• baggrund af ovenst√•ende ikke anledning til at foresl√• √¶ndringer i racediskriminationsloven for s√• vidt ang√•r beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder p√• baggrund af det oven for anf√łrte under g√¶ldende ret, jf. afsnit 3.1.1.1-3.1.1.4., og lovgennemgangen, at beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i praksis er omfattet af forskelsbehandlingslovgivningen b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det vurderes endvidere, at k√łnskarakteristika i praksis m√• formodes ‚Äď p√• samme m√•de at v√¶re omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

I lovgennemgangen anf√łrer arbejdsgruppen imidlertid, at der b√•de i lovgivningen og i retspraksis sker en sammenblanding af begreber, hvor k√łnsidentitet og k√łnsudtryk b√•de indfortolkes i begrebet
k√łn og i flere tilf√¶lde ogs√• indfortolkes i begrebet seksuel orientering, selvom disse forhold ikke n√łdvendigvis h√¶nger sammen. Milj√ł- og F√łdevareministeriet vurderer i lighed med arbejdsgruppen, at dette betyder, at personer, der i forskellig grad optr√¶der, fremst√•r eller opfatter sig selv som tilh√łrende et andet k√łn end det f√łdselstildelte, kan have sv√¶rt ved at gennemskue deres rettigheder og dermed h√•ndh√¶ve disse. Herudover er det vurderingen, at beskyttelsen hviler p√• en relativt spinkel retspraksis.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder s√•ledes i lighed med arbejdsgruppen, at rettigheder for trans- og interk√łnnede kan styrkes ved at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika eksplicit i de relevante love. Dermed sikres en klar og utvetydig retsbeskyttelse mod forskelsbehandling og chikane samt hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet har desuden overvejet, om lovforslaget skal indeholde regler om en generel tilpasningspligt, herunder pligt til at sikre tilg√¶ngelighed. Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilg√¶ngelighed er rettet mod grupper.

Det er Milj√ł- og F√łdevareministeriets opfattelse, at et eksplicit forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke skal medf√łre en videre pligt til rimelig tilg√¶ngelighed. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r. Dette ligger i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis, hvor det er fastsl√•et, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en transk√łnnet kvinde, der fysisk fremst√•r som en mand, til et separat omkl√¶dningsrum i en sv√łmmehal ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder. I sagen udtalte n√¶vnet, at sv√łmmehallen havde fors√łgt at l√łse situationen p√• bedst mulig m√•de ved at tilbyde klager at kl√¶de om alene (KEN nr. 9383 af 2. marts 2016).

Klageadgang og godtg√łrelse
Med hensyn til klageadgang og godtg√łrelse er det p√• baggrund af lovgennemgangen Milj√ł- og F√łdevareministeriets opfattelse, at det er hensigtsm√¶ssigt, at sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet skal kunne indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor der vil v√¶re mulighed for at tilkende den kr√¶nkede en godtg√łrelse, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil kunne finde anvendelse.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet er enige med arbejdsgruppen i, at en administrativ klageadgang generelt vil kunne sikre en mere smidig og effektiv retsbeskyttelse for den enkelte borger, der uds√¶ttes for forskelsbehandling, idet der skabes √©n tydelig indgang for borgeren i forhold til klager over forskelsbehandling, da Ligebehandlingsn√¶vnet i forvejen behandler klager over en r√¶kke forskellige beskyttelsesgrunde samt over k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. En ensartet klageadgang vedr√łrende de forskellige beskyttelsesgrunde kan desuden bidrage til at h√•ndtere situationer, der involverer flere kriterier, dvs. en situation, hvor en person mener sig udsat for forskelsbehandling p√• grund af flere forhold, f.eks.
k√łn, etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Samtidig vil en klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet give mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling. Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at muligheden for godtg√łrelse vil v√¶re en effektiv sanktion og have en afskr√¶kkende virkning, da det er indklagede, som skal betale til forurettede. Effektive civile sanktioner i form af godtg√łrelse giver endvidere offeret mulighed for at f√• fastsl√•et, om vedkommende har v√¶ret udsat for forskelsbehandling, og i bekr√¶ftende fald at f√• oprejsning gennem √łkonomisk kompensation. Godtg√łrelse som sanktion kan endvidere virke mere effektivt end gennemf√łrelse af en straffesag, der kan ende med frifindelse p√• grund af de strengere beviskrav, der g√¶lder ved behandlingen af straffesager, herunder at anklagemyndigheden har bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at der skal g√¶lde samme bevisbyrderegler som i kapitel 2 i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, det vil sige, at der skal g√¶lde et princip om delt bevisbyrde. Anvendelsen af princippet om delt bevisbyrde vil efter ministeriets vurdering bidrage til en effektiv gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling.

Som f√łlge af, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence udvides til at behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og det samtidig g√łres eksplicit at klager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, finder Milj√ł- og F√łdevareministeriet det hensigtsm√¶ssigt, at Institut for Menneskerettigheder ogs√• f√•r et eksplicit mandat til at indbringe principielle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Der foresl√•s som n√¶vnt oven for ikke med lovforslaget regler, der √¶ndrer i behandlingen af overtr√¶delser af racediskriminationsloven. Sp√łrgsm√•l om overtr√¶delser af denne lov vil derfor fortsat skulle behandles som straffesager.

3.1.3. Den foreslåede ordning
For at sikre den bedst mulige beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•r Milj√ł- og F√łdevareministeriet f√łlgende justeringer af lovgivningen b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.1. Ligestillingsloven
Det foresl√•s, at der i ligestillingsloven inds√¶ttes en minoritetsbeskyttelse i et nyt selvst√¶ndigt kapitel. Det nye kapitel i ligestillingsloven vil s√•ledes have til form√•l at forbyde forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Hensigten med forslaget er at sikre en tydelig og effektiv retsbeskyttelse af LGBTI-personer i forhold til forskelsbehandling og chikane samt give lige mulighed for at indbringe sager herom for Ligebehandlingsnævnet.

Det foresl√•s, at det nye kapitel i tilpasset form f√•r samme indhold som det nuv√¶rende kapitel 2 i ligestillingsloven om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Det vil betyde, at der ud over forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling samt forbud mod chikane og instruktion til forskelsbehandling vil v√¶re mulighed for undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling.

Forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, dvs. som enten mand eller kvinde. Dette vil uden for arbejdsmarkedet fortsat v√¶re omfattet af ligestillingslovens kapitel 2.

Det foresl√•s, at der inds√¶ttes en selvst√¶ndig bestemmelse i det nye kapitel, som pr√¶ciserer, at det nye kapitel ikke medf√łrer en videre pligt til tilg√¶ngelighed i forhold til k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Det bem√¶rkes, at det er hensigten med bestemmelsen at opretholde den nuv√¶rende praksis, hvorefter problemstillinger om tilg√¶ngelighed l√łses i mindelighed.

Det foresl√•s endvidere, at der inds√¶ttes et nyt selvst√¶ndigt kapitel, der samler bestemmelser om ugyldighed, godtg√łrelse og klageadgang b√•de i forhold til kapitel 2 om forskelsbehandling p√• grund af k√łn og det nye kapitel 2 a om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Indholdet af bestemmelserne fra det nuv√¶rende kapitel 2 vil blive videref√łrt i det nye kapitel og suppleret af tilsvarende bestemmelser for det nye kapitel 2 a.

Hensigten er s√•ledes at skabe en tydelig klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, og at n√¶vnet skal kunne tilkende godtg√łrelse til den kr√¶nkede for overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Lovforslaget vil ikke ber√łre den √łvrige bredere forpligtelse i ligestillingsloven til at arbejde med at fremme
ligestilling mellem k√łnnene, herunder offentlige myndigheders forpligtelse til at udarbejde ligestillingsredeg√łrelser eller regler for k√łnssammens√¶tningen i r√•d, n√¶vn og udvalg. Den brede ligestillingsm√¶ssige indsats, der fremg√•r af lovens kapitel 3 og 4, vil u√¶ndret g√¶lde i forhold til ligestilling mellem k√łnnene ‚Äď her forst√•et som kvinder og m√¶nd.

Som f√łlge af det nye kapitel i ligestillingsloven om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s det, at Institut for Menneskerettigheders mandat i ligestillingsloven udvides, s√• det eksplicit omfatter forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, Dermed tydeligg√łres Institut for Menneskerettigheders muligheder for fremme af
ligebehandling af gruppen, bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager, samt gennemf√łre unders√łgelser og offentligg√łrelse af rapporter og henstillinger p√• omr√•det. Der henvises til, afsnit 3.1.3.5. om lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

3.1.3.2. Forskelsbehandlingsloven
For s√• vidt ang√•r forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet foresl√•s det, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes som eksplicitte beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven, der beskytter mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og giver mulighed for at indbringe en klage over forskelsbehandling for Ligebehandlingsn√¶vnet samt mulighed for tilkendelse af godtg√łrelse.

Et forbud mod forskelsbehandling gælder således i forbindelse med ansættelsen, under ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i s√• fald allerede v√¶re omfattet af ligebehandlingsloven og ligel√łnsloven.

3.1.3.3. Racediskriminationsloven
Det foresl√•s, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit som beskyttelsesgrunde i racediskriminationsloven med den virkning, at tydeligg√łres, at der kan rejses en straffesag i tilf√¶lde af overtr√¶delse af forbuddet mod diskrimination p√• baggrund heraf.

Forslaget skal læses i tæt sammenhæng med de foreslåede ændringer i straffeloven, jf. afsnit 3.2.3.

3.1.3.4. Lov om Ligebehandlingsnævnet
Som f√łlge af lov√¶ndringerne foresl√•s der i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet indsat bestemmelse om, at n√¶vnet kan behandle sager om forskelsbehandling efter det nye kapitel 2 a i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet har efter g√¶ldende ret mulighed for at behandle sager efter forskelsbehandlingsloven. Med den foresl√•ede √¶ndring af forskelsbehandlingsloven, hvor beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.3.2., vil Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence, efter den g√¶ldende ordlyd i loven, fremover ogs√• eksplicit omfatte sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.5. Lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Som konsekvens af de √łvrige lov√¶ndringer foresl√•s det, at lov om Institut for Menneskerettigheder √¶ndres, s√• instituttet till√¶gges eksplicit kompetence ift. forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet, herunder ift. at indbringe sager ved Ligebehandlingsn√¶vnet og i den forbindelse bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling. Dette vil kunne bidrage til at fremme ligebehandling b√•de i konkrete sager om forskelsbehandling samt generelt ved, at Institut for Menneskerettigheder f√•r et eksplicit mandat til f.eks. at iv√¶rks√¶tte unders√łgelser om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Det bem√¶rkes, at Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan desuden er beskrevet i s√¶rlige bestemmelser i flere ligebehandlingslove ‚Äď bl.a. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

3.2. Beskyttelse mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer

Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler om straffens fastsættelse, herunder regler om skærpende og formildende omstændigheder.

If√łlge straffelovens ¬ß 81, nr. 6, skal det ved fasts√¶ttelse af straffen i almindelighed indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter p√• tilf√¶lde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udt√łmmende, jf. ordene ‚ÄĚeller lignende‚ÄĚ.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. forarbejderne til § 81, nr. 6 i Folketingstidende 2003-04, tillæg A, spalte 3322. straffelovens § 81, nr. 6, finder dog anvendelse ved straffastsættelse i almindelighed og er ikke begrænset til truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser.

Det fremg√•r af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rligt sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2.

If√łlge forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4171d, skal der med begrebet ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ forst√•s en persons lovlige
seksuelle adf√¶rd og indstilling. Det fremg√•r endvidere, at den anvendte formulering er generel og at andre former for ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ end homoseksualitet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesomr√•de. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er n√¶vnt ‚ÄĚtransvestitisme‚ÄĚ. jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), till√¶g A, spalte 4176‚ÄĚ.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler overtrædelse af straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser eller straffelovens § 266 b om hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons seksuelle orientering. Dommene angår primært om tilfælde, hvor en homoseksuel person har været udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af sin seksuelle orientering.

Retspraksis vedr√łrende fortolkning af begrebet seksuel orientering i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som har baggrund i en persons k√łnsidentitet og/eller k√łnsudtryk, er yderst sparsom. K√łbenhavns Byret afsagde den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev id√łmt ubetinget f√¶ngsel i 1 √•r og 3 m√•neder for at have ud√łvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende var sminket og kl√¶dt som en kvinde. Det fremg√•r af dommens pr√¶misser, at retten i forbindelse med strafudm√•lingen i strafsk√¶rpende retning lagde v√¶gt p√•, at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering. P√• den baggrund blev manden d√łmt for overtr√¶delse af bl.a. straffelovens ¬ß 245, stk. 1, om grov vold, jf. ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

P√• baggrund af forarbejderne fortolkes straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√•ledes, at den ogs√• omfatter trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, selv om dette ikke fremg√•r udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller bem√¶rkninger. Dette indeb√¶rer, at straffelovens ¬ß 81, nr. 6, ogs√• fortolkes s√•ledes, at bestemmelsen omfatter k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, hvilket stemmer overens med retspraksis p√• omr√•det, som er refereret oven for. Dog er det uafklaret om ogs√• k√łnskarakteristika er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesomr√•de.

Sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, og ¬ß 81, nr. 6, behandles i strafferetsplejens former. Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der kan rejses tiltale efter bestemmelserne, og det er anklagemyndigheden, der i s√• fald skal l√łfte bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

3.2.2. Milj√ł- og F√łdevareministeriets overvejelser
I dag f√łlger beskyttelsen af trans- og interk√łnnede personer mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af bem√¶rkningerne til straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, stk. 1.

Det er Milj√ł- og F√łdevareministeriets vurdering, at straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6 og 266 b, stk. 1, ‚Äď p√• samme m√•de som forskelsbehandlingslovene ‚Äď b√łr √¶ndres, s√•ledes at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kommer til at fremg√• eksplicit af bestemmelsernes ordlyd.

Milj√ł- og F√łdevareministeriet finder i lighed med den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste ende vil styrke b√•de forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil skabe et √łget fokus p√• hadforbrydelser beg√•et over for transk√łnnede og interk√łnnede, hvilket kan bidrage til, at disse forbrydelser i h√łjere grad anmeldes. Samtidig vil det styrke politiets opm√¶rksomhed p√• disse former for diskriminerende motiver.

3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foresl√•s, at det g√łres tydeligt, at det er en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er motiveret af, at en person er trans- eller interk√łnnet. Det foresl√•s endvidere, at det g√łres tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik p√• udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af, at vedkommende er trans- eller interk√łnnet, er ulovlige.

Dette foresl√•s gjort ved, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes eksplicit i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Begreberne inds√¶ttes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, jf. afsnit 3.1.3.3.

Herved bevares den nuværende parallelitet mellem straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b, stk. 1, samt racediskriminationsloven.

Straffelovens ¬ß 81, nr. 6, har til form√•l at beskytte minoritetsgrupper i samfundet. Cisk√łnnede personer, dvs. personer, hvis k√łnsidentitet stemmer overens med deres f√łdselstildelte k√łn, udg√łr ikke en minoritet i samfundet. Det er derfor ikke hensigten med de foresl√•ede √¶ndringer, at disse skal v√¶re omfattet af den eksplicitte beskyttelse i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Form√•let med lovforslaget er at skabe en eksplicit og ensartet beskyttelse for LGBTI-personer mod forskelsbehandling og chikane b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet samt mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer. I den nuv√¶rende lovgivning er der alene en eksplicit beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er gennem retspraksis indfortolket i k√łnsbegrebet i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Det m√• formodes, at ogs√• k√łnskarakteristika vil v√¶re beskyttet af ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Den uklare lovgivning for beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan b√•de have den konsekvens, at den enkelte kan have sv√¶rt ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder, og at lovgivningen ikke sender et klart signal om, at det er forbudt at forskelsbehandle og chikanere eller uds√¶tte andre for hadforbrydelse, fordi de f.eks. er transk√łnnede eller homoseksuelle.

Lovforslaget s√łger, at tydeligg√łre forbuddet mod forskelsbehandling mod LGBTI-personer inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det skal v√¶re klart og tydeligt fra samfundets side, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere eller chikanere andre eller uds√¶tte andre for hadforbrydelser, fordi de er lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede eller interk√łnnede.

P√• den baggrund vurderes det, at lovforslaget har positive ligestillingsm√¶ssige konsekvenser for LGBTI-personer, idet lovforslaget fastsl√•r, at det er forbudt at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Derudover medvirker lovforslaget til en effektiv retsbeskyttelse, idet der gives klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet.

5. √ėkonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medf√łre √łgede omkostninger til Ligebehandlingsn√¶vnet i forbindelse med, at klageadgangen til n√¶vnet udvides.

Det forventes, at der vil v√¶re 15-25 sager ekstra √•rligt som f√łlge af √¶ndringerne. Heraf forventes 15-20 af sagerne at omhandle seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, mens resten udg√łres af det yderligere antal sager, som den √łgede opm√¶rksomhed i forbindelse med, at den foresl√•ede eksplicitte beskyttelse mod forskelsbehandling pga. k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika forventes at medf√łre.

Samlet vil omkostningerne v√¶re 500.000 kr. √•rligt fra 2022 og frem inkl. udgifter til eventuelle retssager, hvis indklagede ikke efterlever en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet. Det bem√¶rkes, at omkostninger til evt. √łkonomisk godtg√łrelse afholdes af den indklagede.

Der vurderes ikke at v√¶re √łvrige implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.

6. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for de borgere, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

8. Klima- og milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller milj√łm√¶ssige konsekvenser.

Med lovforslaget ændres ordlyden
9. Forholdet til EU-retten
ligestillingslovens § 3 a, implementerer ligestillingsdirektivet s artikel 4, stk. 5.

EU-Kommissionen har rettet kritik af ordlyden af ¬ß 3 a i en √•bningsskrivelse af 11. december 2015, da Kommissionen mente, at der med den g√¶ldende formulering af bestemmelsen var risiko for, at varer og tjenesteydelser ville kunne blive tilbudt p√• forskellige vilk√•r, herunder til forskellige pris, til m√¶nd og kvinder.af ¬ß 3 a, hvilket vil medf√łre, at ordlyden vil svare til ordlyden af artikel 4, stk. 5 og dermed im√łdekomme Kommissionens √•bningsskrivelse.

√Ündringen vil ikke medf√łrer en √¶ndring af retstilstanden, da den nuv√¶rende bestemmelse allerede fortolkes i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5.
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

10. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. november til den 4. december 2020 v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatr√•det, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Amnesty International, Akademikerne, Copenhagen Pride, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Regioner, Dare Gender, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Dommerfuldm√¶gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbev√¶gelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for Aseksuelle i Danmark, Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn ‚Äď FSTB, Forhandlingsf√¶llesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Intersex Danmark, Justitia, KL, Kvinder√•det, KVINFO, Lamba, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, LGBT Danmark, LGBT Komiteen, LGBT+ Ungdom, LGBTI Asylum, Ligebehandlingsn√¶vnet, LOKK, Mandecentret, Pan Idr√¶t, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah, Selskab for M√¶nds Sundhed, Sex og Samfund, TransAktion, Transpolitisk Forum, Vestre Landsret og √ėstre Landsret.

11. Sammenfattende skema

  Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anf√łr ¬ĽIngen¬ę) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anf√łr ¬ĽIngen¬ę)
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen 500.000 √•rligt
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Positive i form af styrket retssikkerhed med udvidelse af klageadgang til Ligebehandlingsnævnet Ingen
Klima- og milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering Ja Nej
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
Ligestillingslovens ¬ß 1 er en form√•lsbestemmelse. Det fremg√•r af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til form√•l, at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane, jf. ¬ß 1, 2. pkt. Direkte og indirekte forskelsbehandling er defineret i lovens ¬ß 2, stk. 2 og 3 og chikane samt sexchikane er defineret i lovens ¬ß 2 a, stk. 2 og stk. 3.

Ligestillingsloven indeholder ikke bestemmelser, der eksplicit beskytter mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Med det foresl√•ede nye selvst√¶ndige kapitel 2 a om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, vil det v√¶re relevant at udvide form√•lsbestemmelsen i ligestillingslovens ¬ß 1.

P√• denne baggrund foresl√•s med lovforslagets ¬ß 1, nr. 1, at form√•let med ligestillingsloven skal fremg√• at to selvst√¶ndige stykker i ¬ß 1. Hensigten hermed er at tydeligg√łre, at der ogs√• fremover vil v√¶re to form√•l med loven, der kan v√¶re uafh√¶ngige af hinanden. Det f√łrste form√•l, der fremg√•r af den g√¶ldende ¬ß 1, 1. pkt., der omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, foresl√•s videref√łrt u√¶ndret i ¬ß 1, stk. 1, mens det g√¶ldende 2. pkt., der omhandler forskelsbehandling p√• grund af k√łn, foresl√•s udvidet med beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og flyttet til en selvst√¶ndigt ¬ß 1, stk. 2.

Med den foresl√•ede √¶ndring vil beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremg√• af ligestillingslovens form√•l om forbud mod forskelsbehandling p√• samme m√•de som det nug√¶ldende form√•l om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på den brede forpligtelse i forhold til ligestilling mellem kvinder og mænd, som fremgår af ligestillingslovens kapitel 3 og 4.

Til nr. 2
I ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 1, defineres det materielle anvendelsesomr√•de for lovens kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Det fremgår af § 1 a, stk. 1, at kapitel 2 gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Det fremg√•r af ¬ß 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder og lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som lex specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at betragte som en tilbagefaldslov i forhold til k√łnsdiskrimination.

Det foresl√•s, at det materielle anvendelsesomr√•de udvides til ogs√• at g√¶lde for kapitel 2 a og 2 b, jf. lovforslagets nr. 7 og 14, om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, med den hensigt at skabe en ensartede beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet.

Til nr. 3
Det fremg√•r af ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder og lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som lex specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at betragte som en tilbagefaldslov i forhold til k√łnsdiskrimination.

Med lovforslaget inds√¶ttes beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 2, og i racediskriminationsloven, jf. lovforslagets ¬ß 5.

Det foreslås på den baggrund, at forskelsbehandlingsloven og racediskriminationsloven indsættes i § 1 a, stk. 2, med henblik på, at disse love skal finde anvendelse på de områder, der er omfattet af lovene.

Herudover foresl√•s titlerne p√• lovene konsekvens√¶ndret som f√łlge af, at titlen p√• lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger blev √¶ndret til lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, og at titlen p√• barselsloven blev √¶ndret til barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Til nr. 4
Overskriften til kapitel 2 i ligestillingsloven er ‚ÄĚForbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsdiskrimination)‚ÄĚ.

Det foresl√•s, at ‚ÄĚ(k√łnsdiskrimination)‚ÄĚ udg√•r af overskriften, da indholdet findes overfl√łdigt.

√Ündringen er s√•ledes af mere redaktionel karakter og kan desuden ses som konsekvens af, at der foresl√•s indsat et kapitel 2 a i ligestillingsloven med overskriften ‚ÄĚForbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ. Den foresl√•ede √¶ndring af overskriften til kapitel 2 har til form√•l at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af forbuddet i kapitel 2 og forbuddet i det foresl√•ede kapitel 2 a.

Til nr. 5
Overskriften til ¬ß¬ß 3 og 3 a er ‚ÄĚUndtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling‚ÄĚ.
Det foresl√•s, at overskriften √¶ndres til ‚ÄĚUndtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn‚ÄĚ.

√Ündringen er s√•ledes af mere redaktionel karakter og kan desuden ses som konsekvens af, at der foresl√•s indsat tilsvarende bestemmelser i det foresl√•ede kapitel 2 a i ligestillingsloven med overskriften ‚ÄĚUndtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ.

Den foreslåede ændring af overskriften har til formål at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af undtagelsesbestemmelserne til forbuddet mod forskelsbehandling i kapitel 2 og undtagelsesbestemmelserne til forbuddet mod forskelsbehandling i det foreslåede kapitel 2 a.

Til nr. 6
Det f√łlger af ¬ß 3 a, stk. 1, at uanset ¬ß 2 er loven ikke er til hinder for forskelsbehandling af det ene k√łn, hvis det er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Bestemmelsen implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5, som har f√łlgende ordlyd: ‚ÄĚDette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.‚ÄĚ

Som led i implementeringen af ligestillingsdirektivet, fremg√•r f√łlgende af forarbejderne til lov nr. 434 af 11. maj 2007, jf. Folketingstidende 2006-2007, till√¶g A, s. 4584-85: ‚ÄĚDer foresl√•s indsat en ny ¬ß 3 a om muligheden for at fravige lovens ligebehandlingsprincip. Efter stk. 1 er loven ikke til hinder for forskelsbehandling, hvis dette er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige. If√łlge bem√¶rkningerne til den g√¶ldende ligestillingslov g√¶lder forbuddet mod forskelsbehandling ikke, hvis denne er begrundet i saglige og objektive forhold, der ikke er begrundet i k√łn. Ved lov√¶ndringen kommer retstilstanden tydeligere frem. I betragtningerne til direktivet udtaler Kommissionen sig om bestemmelsen: Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt m√•. Et legitimt m√•l kan f.eks. v√¶re beskyttelse af ofre for k√łnsrelateret vold (i tilf√¶lde s√•som oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene k√łn), hensyn til privatlivets fred og bluf√¶rdighed (i tilf√¶lde s√•som indlogering hos en person af denne persons hjem), fremme af
ligestilling mellem m√¶nd og kvinder eller m√¶nds eller kvinders interesser (f.eks. frivillige organisationer, hvor kun det ene k√łn er repr√¶senteret), foreningsfrihed (i tilf√¶lde af medlemskab af private klubber, hvor kun det ene k√łn er repr√¶senteret) og tilrettel√¶ggelse af sportsaktiviteter (f.eks. sportsbegivenheder, som kun det ene k√łn har adgang til). Enhver begr√¶nsning b√łr imidlertid v√¶re hensigtsm√¶ssig og n√łdvendig i overensstemmelse med de kriterier, der kan udledes af EU-domstolens praksis. Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser kr√¶ver ikke, at der altid skal leveres faciliteter til m√¶nd og kvinder p√• et f√¶lles grundlag, s√• l√¶nge de ikke leveres p√• gunstigere betingelser til medlemmer af det ene k√łn.

For ikke at form√•let med diskriminationsforbuddet udhules, b√łr bestemmelsen fortolkes sn√¶vert. Gr√¶nsen mellem de tilf√¶lde, hvor der skal s√łges dispensation efter lovens ¬ß 3 og de tilf√¶lde, der falder helt uden for loven, er ikke skarp. Retstilstanden svarer hermed til ligebehandlingslovens bestemmelser om undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling [‚Ķ]‚ÄĚ.

Den 11. december 2015 sendte EU-kommissionen en √•bningsskrivelse, jf. nr. 2012/2170, til Danmark vedr√łrende mangelfuld gennemf√łrelse af ligestillingsdirektivet. Kommissionen anf√łrte, at det drejede sig om den specifikke ordlyd af undtagelsesbestemmelsen i ¬ß 3 a. Kommissionen anf√łrte, at direktivets artikel 4, stk. 5, kun giver mulighed for en bestemt undtagelse fra princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for direktivets anvendelsesomr√•de, nemlig hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn er grundet i legitime m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Kommissionen fandt, at det forhold, at den danske bestemmelse ikke som direktivets artikel 4, stk. 5, kun d√¶kkede levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn, indebar, at det ville v√¶re muligt, at kvinder og m√¶nd kunne f√• tilbudt samme vare eller tjenesteydelse p√• forskellige vilk√•r, herunder til forskellige pris. Kommissionen fandt i den forbindelse heller ikke, at praksis for anvendelsen af ligestillingslovens ¬ß 3 a, om end den var i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, f.eks. begrundede, hvordan bestemmelsen udelukkede, at der kunne anvendes forskellige priser over for m√¶nd og kvinder.

P√• baggrund af Kommissionens √•bningsskrivelse, blev der udarbejdet en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens ¬ß 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016, hvor det blev pr√¶ciseret, at ligestillingslovens ¬ß 3 a skal fortolkes sn√¶vert og i overensstemmelse med direktivet for dermed at im√łdekomme Kommissionens usikkerhed i forhold til, hvordan ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse vil blive fortolket i fremtiden.

Den foresl√•ede √¶ndring af ordlyden i ¬ß 3 a, stk. 1, vil medf√łre, at ordlyden vil svare til ordlyden af artikel 4, stk. 5.

Til nr. 7
Form√•let med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling. Det foresl√•s derfor, at der i ligestillingsloven inds√¶ttes et nyt selvst√¶ndigt kapitel 2 a, der forbyder forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Det foresl√•s, at det nye kapitel 2 a f√•r overskriften ‚ÄĚForbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ, og at det opbygges p√• samme m√•de som ligestillingslovens ¬ß¬ß 2-3 a i kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Derudover foresl√•s det, at de nuv√¶rende bestemmelser om ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling i ligestillingslovens ¬ß 3 b-3 d oph√¶ves, og at der inds√¶ttes et nyt selvst√¶ndigt kapitel 2 b, med overskriften ‚ÄĚUgyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling‚ÄĚ, der foresl√•s at indeholde f√¶lles bestemmelser om ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Til nr. 8
Overskriften til ¬ß 3 b er ‚ÄĚUgyldighed‚ÄĚ.

Det foreslås, at overskriften til § 3 b ophæves, og at § 3 b affattes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foresl√•ede √¶ndring er begrundet i, at det med lovforslaget foresl√•s, at der inds√¶ttes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholde f√¶lles bestemmelse om ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Der henvises til bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 1, nr. 14.

Til nr. 9
Den foresl√•ede affattelse af ¬ß 3 b, stk. 1, indeholder en generel regel om, at ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Det foresl√•s ogs√• lovf√¶stet, at instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika skal betragtes som forskelsbehandling. Bestemmelsen svarer indholdsm√¶ssigt til ligestillingslovens ¬ß 2 om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, der er indsat i ligestillingsloven p√• baggrund af ligestillingsdirektivets artikel 4.

Ved bestemmelsen forpligtes alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelige for offentligheden, b√•de inden for og uden for den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet jf. ¬ß 1 a, til at ligebehandle uden skelen til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Ved formuleringen ¬ĽIngen¬ę skal if√łlge forarbejderne til lov nr. 434 af 11. maj 2007, jf. Folketingstidende 2006-2007, till√¶g A, side 4583 forst√•s, at ikke blot organisationen eller myndigheden, der leverer varer og tjenesteydelser, men ogs√• den enkelte ansatte eller en person tilknyttet myndigheden og organisationen i forbindelse med leveringen er omfattet. Det betyder, at den enkelte person ikke alene er forpligtet i relation til leveringen af varer og tjenesteydelser, men ogs√• i forhold til f.eks. kollegaer i forbindelse arbejdets udf√łrelse til selve leveringen af varer og tjenesteydelser m.v. Det er uden betydning om overtr√¶delsen er beg√•et af ledelsespersoner eller af ansatte, n√•r det beg√•ede forhold kan betragtes som led i myndighedens eller virksomhedens aktiviteter.

Forbuddet mod forskelsbehandling skal finde anvendelse, uanset om den seksuelle orientering, k√łnsidentiteten, k√łnsudtrykket eller k√łnskarakteristika ikke er som antaget af den, der ud√łver forskelsbehandlingen. Tilf√¶lde, hvor en person fejlagtigt antages at have f.eks. en bestemt k√łnsidentitet eller seksuel orientering og forskelsbehandles p√• grund af den formodede k√łnsidentitet eller seksuelle orientering, vil s√•ledes ogs√• v√¶re omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Det bemærkes, at racediskriminationsloven allerede i dag beskytter mod direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, idet lovens § 1, stk. 1, fastslår, at det er strafbart inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på baggrund af bl.a. seksuel orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre. Det er endvidere strafbart at nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden, jf. lovens § 1, stk. 2.

Form√•let med ogs√• at inds√¶tte beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i ligestillingsloven er, at opn√• en ensartet beskyttelse ved at forbuddet foresl√•s at omfatte b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane p√• grund af seksuel orientering. Samtidig foresl√•s klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet samt mulighed for godtg√łrelse, n√•r der er sket en overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Der er ikke tilsvarende administrativ klageadgang i racediskriminationsloven, som er en strafferetlig s√¶rlov. Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.1.4. om racediskriminationsloven.

For s√• vidt ang√•r instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af vedkommendes seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika bem√¶rkes det, at det er en foruds√¶tning, at den person, der afgiver instruktionen har instruktionsbef√łjelse eller tilsynsret over for den person, der modtager instruktionen, s√•ledes at der best√•r et vist over- og underordnelsesforhold.

Bestemmelsen omfatter s√¶rligt forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, hvorved arbejdsgiveren instruerer arbejdstageren om at forskelsbehandle i forbindelse med udf√łrelse af opgaver inden for lovens anvendelsesomr√•de. Ogs√• andre forhold, hvor en person har adgang til at instruere en anden person om udf√łrelse af bestemte opgaver, kan v√¶re omfattet.

I den foresl√•ede ¬ß 3 b, stk. 2, defineres, hvad der forst√•s ved direkte forskelsbehandling. Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 2, der gennemf√łrer ligestillingsdirektivets artikel 2, litra a).

Efter det foresl√•ede stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling n√•r en person p√• grund af sin seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det forhold, at der kan ske sammenligning med en hypotetisk person, indeb√¶rer, at ethvert tilf√¶lde, hvor det kan anses for godtgjort, at der i forbindelse med udf√łrelse af opgaver inden for lovens anvendelsesomr√•de er lagt v√¶gt p√• personens seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, er omfattet.

Det er uden betydning for, om der foreligger direkte forskelsbehandling, om den person, der ud√łver forskelsbehandlingen, har v√¶ret motiveret af et √łnske om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. Det n√¶rmere motiv kan derimod have betydning ved tilkendelse af godtg√łrelse efter den foresl√•ede ¬ß 3 h.

Der foreligger endvidere direkte forskelsbehandling uanset den reelle eller formodede seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter s√•ledes tillige den situation, hvor en person fejlagtigt formodes at have en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, der udfordre den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.

I ¬ß 3 b, stk. 3, defineres, hvad der forst√•s ved indirekte forskelsbehandling. Den foresl√•ede bestemmelse svarer til ¬ß 2, stk. 3, i ligestillingsloven, der gennemf√łrer ligestillingsdirektivets artikel 2, litra b).

Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte p√• at hindre anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de fremtr√¶der som neutrale dog alligevel vil stille personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige (proportionalitetsvurdering).

Det m√• bero p√• en konkret vurdering, om det p√•g√¶ldende form√•l er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til m√•let. Et eksempel p√• et sagligt og proportionalt form√•l vil kunne v√¶re at henvise en transk√łnnet person, som alene har f√•et foretaget √¶ndring af det juridiske k√łn, og fortsat fysisk fremst√•r som det modsatte k√łn, til at bade og kl√¶de om i et separat omkl√¶dningsrum af hensyn til andres bluf√¶rdighed.

I lighed med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, er det uden betydning, om den person, der ud√łver forskelsbehandlingen, har v√¶ret motiveret af et √łnske om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

I dansk ret er udgangspunktet ligefrem bevisbyrde. Det vil sige, at den, der p√•st√•r at have et krav, skal godtg√łre, at kravet best√•r.

I ¬ß 3 b, stk. 4, som svarer til ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 4, foresl√•s det, at hvis en person kan p√•vise faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Det betyder, at bevisbyrden er delt, s√•ledes at det kun p√•hviler den, der anser sig for kr√¶nket, at p√•vise faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det p√•hviler derefter modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Dette svarer ogs√• til bevisbyrdereglerne i bl.a. ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Det indeb√¶rer, at den person, der anser sig for kr√¶nket, skal kunne p√•vise, at der foreligger forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika og underbygge sin p√•stand herom, med f.eks. skriftlig bevismateriale eller egne og tredjemands udsagn.

Hvis der ikke foreligger et s√•dan bevismateriale, vidneforklaringer m.v., men alene en forklaring fra den person, der anser sig for kr√¶nket, og en modstridende forklaring fra den person, som beskyldning rettes imod, m√• Ligebehandlingsn√¶vnet ud fra den almindelige frie bevisbed√łmmelse tage stilling til, om der er tale om omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet forskelsbehandling. Hvis der foreligger s√•danne omst√¶ndigheder, g√•r bevisbyrden over p√• modparten som herefter m√• godtg√łre, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Den delte bevisbyrde foreslås at gælde i alle sager om forskelsbehandling efter det foreslåede kapitel 2 a.

Til nr. 10
Overskriften til ¬ß 3 c er ‚ÄĚGodtg√łrelse‚ÄĚ.

Det foreslås, at overskriften til § 3 c ophæves, og at § 3 c affattes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 11.

Den foresl√•ede √¶ndring er begrundet i, at det med lovforslaget foresl√•s, at der inds√¶ttes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholde f√¶lles bestemmelse om ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Der henvises til bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 1, nr. 14.

Til nr. 11
Med affattelsen af ¬ß 3 c, stk. 1, foresl√•s det, at chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling. Den foresl√•ede bestemmelse svarer til ¬ß 2 a, stk. 1, i ligestillingsloven, der gennemf√łrer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 3.

Det f√łlger endvidere af det foresl√•ede stk. 1, at en persons afvisning af eller accept af en s√•dan adf√¶rd ikke m√• anvendes som grundlag for en beslutning, der vedr√łrer den p√•g√¶ldende. Dette svarer til, hvad der fremg√•r af ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 1, 2. pkt., for s√• vidt ang√•r k√łn. Det betyder, at chikane og sexchikane fortsat vil v√¶re ulovlig forskelsbehandling og en overtr√¶delse af loven, selvom personen har accepteret eller indvilliget i den udf√łrte chikane eller sexchikane, f.eks. som f√łlge af et afh√¶ngighedsforhold af chikan√łren.

I ¬ß 3 c, stk. 2, defineres begrebet chikane. Den foresl√•ede bestemmelse medf√łrer, at der vil foreligge chikane, n√•r en u√łnsket optr√¶den i relation til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Den foresl√•ede bestemmelsen svarer til ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 2, der gennemf√łrer ligestillingsdirektivets artikel 2, litra c).

Den foresl√•ede bestemmelse indeb√¶rer, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling. Heri ligger, at den kr√¶nkede person ikke ville v√¶re blevet udsat for chikane, s√•fremt den kr√¶nkede person havde haft en anden seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, eller k√łnskarakteristika.

Chikan√łs adf√¶rd kan antage flere forskellige former, herunder adf√¶rd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika kan forekomme, n√•r en person f.eks. bagtales, generes eller isoleres p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. S√•vel den tilsigtede chikane, hvor form√•let er at kr√¶nke personens v√¶rdighed, som den utilsigtede chikane, det vil sige uagtsom chikane som ikke har til form√•l at kr√¶nke personens v√¶rdighed, men dog har denne virkning, er omfattet af bestemmelsen. Chikane beh√łver ikke at v√¶re en aktiv handling, men kan for eksempel ske ved at ignorere den p√•g√¶ldende.

I ¬ß 3 c, stk. 3, defineres sexchikane. Den foresl√•ede bestemmelse svarer til ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 3, der gennemf√łrer artikel 2. litra d) i ligestillingsdirektivet. Efter ¬ß 2 a, stk. 3, i den g√¶ldende ligestillingslov kan personer, der uds√¶ttes for seksuel chikane tilkendes en godtg√łrelse. Det n√¶rmere indhold af begrebet sexchikane fastl√¶gges i praksis, hvor det er relevant at se p√• sexchikane i ans√¶ttelsesforhold (ligebehandlingsloven), da der her er en mange√•rige praksis for, hvorn√•r det vurderes, at der foreligger sexchikane, og da bestemmelserne i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven er enslydende.

I en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet (KEN 9321 af 13. marts 2019), p√•stod klager sig udsat for sexchikane i ligebehandlingslovens forstand, da hun bl.a. under ans√¶ttelse som konsulent fra en virksomhed til en anden, fra den daglige leder havde modtaget en sms med teksten ‚ÄĚdu er sexet!‚ÄĚ. Hun oplyste endvidere, at hun blev udsat for fysiske og verbale kr√¶nkelser af
seksuel karakter fra den daglige leder. Kvinden havde dr√łftet den daglige lederes adf√¶rd med virksomhedens direkt√łr, hvorefter direkt√łren havde opsagt samarbejdet med virksomheden, hvor klager kom fra. N√¶vnet fandt, beskeden med teksten ‚ÄĚdu er sexet!‚ÄĚ var udtryk for sexchikane. N√¶vnet fandt desuden, at klager var blevet udsat for ufordelagtig behandling eller f√łlge, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Ligebehandlingsn√¶vnet fandt i en anden sag (KEN 9732 af 9. august 2018), at klager havde v√¶ret udsat for sexchikane, da hun i forbindelse med en jobans√łgning fra ejeren af virksomheden fik flere e-mails, hvori han kommenterede hendes udseende og inviterede hende ud at spise. Han havde endvidere sendt et foto af sig selv til klager. Det var n√¶vnets vurdering, at ejeren ved at fremsende e-mails med det p√•g√¶ldende indhold i en situation, hvor klager var ans√łger til en stilling hos ham, havde udvist en adf√¶rd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition af sexchikane, og at der var p√•vist faktiske omst√¶ndigheder, der tydede p√•, at klager var blevet udsat for en seksuel kr√¶nkende adf√¶rd i strid med loven.

Opfattelsen af, hvad der er u√łnsket seksuel adf√¶rd afg√łres konkret og afh√¶nger bl.a. den kr√¶nkede persons egne gr√¶nser, som igen vil v√¶re forskellig fra person til person. Der stilles dog krav om, at der skal v√¶re tale om en handling, og at denne opleves som u√łnsket.

Til nr. 12
Overskriften til ¬ß 3 d er ‚ÄĚKlagebehandling‚ÄĚ.

Det foreslås, at overskriften til § 3 d ophæves, og at § 3 d affattes som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 13.

Den foresl√•ede √¶ndring er begrundet i, at det med lovforslaget foresl√•s, at der inds√¶ttes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholder f√¶lles bestemmelse om ugyldighed, godtg√łrelse og klageadgang vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Der henvises til bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 1, nr. 14.

Til nr. 13
I ¬ß 3 d foresl√•s indsat en bestemmelse om, at ingen person m√• uds√¶ttes for ugunstige f√łlger som reaktion p√• en klage over forskelsbehandling. Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens ¬ß 2 b. Den foresl√•ede bestemmelse skal bidrage til en effektiv gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling ved at forbyde iv√¶rks√¶ttelse af repressalier eller forf√łlgelse over for den, der indgiver klage. P√• denne m√•de bidrager bestemmelsen til, at enhver kan g√łre sine rettigheder g√¶ldende uden frygt for repressalier. Udtrykket omfatter enhver form for behandling eller f√łlge, hvorved den p√•g√¶ldende klager stilles ringere p√• grund af klagen m.v. over, at princippet om ligebehandling er overtr√•dt. Klagen skal ang√• overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling i de foresl√•ede ¬ß¬ß 3 b-c, jf. lovforslagets ¬ß 1, nr. 8-11. Beskyttelsen mod repressalier finder anvendelse uanset om den, der har indgivet klage m.v., f√•r medhold i klagen.

Som eksempler p√• ulovlige repressalier kan n√¶vnes, at den, der har klaget, chikaneres, mobbes eller ikke f√•r leveret et bestemt ydelse. Ovenn√¶vnte afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet (KEN 9321 af 13. marts 2019) illustrerer, at efter ligebehandlingsloven var en opsigelse af et samarbejde med en konsulents virksomhed i forbindelse med, at konsulenten havde fremsat krav om ligebehandling en ufordelagtig behandling eller f√łlge af, at konsulenten havde fremsat krav om ligebehandling.

Udtrykket klage eller anden form for retsforf√łlgning betyder sagsanl√¶g ved domstolene, klage til Ligebehandlingsn√¶vnet og klage til administrative instanser, herunder kontrolinstanser som Folketingets Ombudsmand.

Da forbuddet mod repressalier s√¶rligt har til form√•l at bidrage til at sikre, at den, der anser sig for kr√¶nket, kan g√łre sine rettigheder g√¶ldende, er det en foruds√¶tning, at det falder ind under den p√•g√¶ldende klagemyndigheds kompetence, at tage stilling til klage, herunder at den, der indgiver klagen er klageberettiget og dermed har adgang til at indbringe sagen.

Partsrepr√¶sentanter m.v. kan s√•ledes ogs√• v√¶re beskyttet af bestemmelsen om repressalier. Hvis for eksempel formanden for en forening p√• vegne af et af sine medlemmer klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, vil formanden ogs√• v√¶re beskyttet mod repressalier.

Forbuddet mod repressalier g√¶lder for enhver, der er omfattet af lovens anvendelsesomr√•de, uanset om klagen over forskelsbehandling i √łvrigt er rettet mod den p√•g√¶ldende offentlige myndighed eller private virksomhed m.v. Der vil s√•ledes v√¶re tale om repressalier i strid med bestemmelsen, s√•fremt den p√•g√¶ldende myndighed eller private virksomhed n√¶gter at levere en ydelse til en person, fordi denne har klaget over, at en anden myndighed eller privat virksomhed har ud√łvet forskelsbehandling.

Til nr. 14
Under den foresl√•ede overskrift ‚ÄĚUndtagelser for forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ foresl√•s ¬ß 3 e, stk. 1 indsat, hvorefter ressortministeren uanset forbuddet mod forskelsbehandling i ¬ß 3 b, p√• eget omr√•de kan tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til form√•l at forebygge eller opveje forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Bestemmelsen svarer indholdsm√¶ssigt til den nuv√¶rende ligestillingslovs ¬ß 3 b, stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan iv√¶rks√¶ttes positive s√¶rforanstaltninger, som har til form√•l at forebygge eller opveje forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Den myndighed, virksomhed eller organisation, der √łnsker en dispensation fra forbuddet mod forskelsbehandling, skal s√łge om den hos den respektive ressortminister, der herefter beslutter, om ans√łgningen kan im√łdekommes.

Det foresl√•s i ¬ß 3 e, stk. 2, som svarer til den nuv√¶rende ligestillingslovs ¬ß 3 b, stk. 2, at ministeren for f√łdevarer, fiskeri og ligestilling skal kunne fasts√¶tte regler for, i hvilke tilf√¶lde der kan iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1. Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fasts√¶tte overordnede regler for, hvorn√•r der kan iv√¶rks√¶ttes positive s√¶rforanstaltninger uden en forudg√•ende tilladelse fra en ressortminister.

I den foresl√•ede ¬ß 3 e, stk. 3, som svarer til ligestillingslovens ¬ß 3 a, stk. 1, der gennemf√łrer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5 og som foresl√•s √¶ndret, jf. lovforslagets ¬ß 1 nr. 6, gives der desuden mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet i den foresl√•ede ¬ß 3 b. Forskelsbehandling kan efter bestemmelsen finde sted, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Som det ogs√• fremg√•r af bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 1, nr. 6, har Kommissionen anf√łrt eksempler p√• legitime m√•l. I overensstemmelse hermed vil et legitimt m√•l f.eks. v√¶re foreningsfrihed, (i tilf√¶lde af medlemskab af private klubber, hvor kun personer med bestemt seksuel orientering er repr√¶senteret) og fremme af ligestilling af LGBTI-personer eller LGBTI-personers interesse (f.eks. frivillige organisationer, hvor kun LGBTI-personer er repr√¶senteret).

For at form√•let med forbuddet mod forskelsbehandling ikke udhules, b√łr bestemmelsen fortolkes sn√¶vert. Gr√¶nsen mellem de tilf√¶lde, hvor der skal s√łges dispensation og de tilf√¶lde, der falder helt uden for loven, er ikke skarp.

Det foresl√•s med ¬ß 3 f, at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i det foresl√•ede kapitel 2 a, ikke indeb√¶rer en pligt til tilg√¶ngelighed.

Reglen betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r. Dette ligger i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Der foresl√•s indsat et nyt Kapitel 2 b efter ¬ß 3 f med overskriften ‚ÄĚUgyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling‚ÄĚ.

Form√•let med kapitel 2 b er at samle bestemmelser om ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling i forhold til de i kapitel 2 og 2 a fastsatte forbud mod forskelsbehandling. Bestemmelserne i kapitel 2 om ugyldighed, godtg√łrelser og klagebehandling videref√łres i det nye foresl√•ede kapitel, hvorfor overskrifterne til ¬ß¬ß 3 b ‚Äď 3 d samtidig oph√¶ves og bestemmelserne affattes p√• ny, jf. lovforslagets ¬ß 1, nr. 8-13.

I ¬ß 3 g, stk. 1, foresl√•s det, at bestemmelser, der strider mod ¬ß¬ß 2 og 2 a om forskelsbehandling p√• grund af k√łn og ¬ß¬ß 3 b og 3 c om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og som indg√•r i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedt√¶gter for foreninger og finde m.v., skal v√¶re ugyldige. Bestemmelsen svarer til den nuv√¶rende ¬ß 3 b, der gennemf√łrte ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 2.

Det foresl√•s i ¬ß 3 g, stk. 2, at lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Den foresl√•ede bestemmelse i ¬ß 3 h svarer til den nuv√¶rende ¬ß 3 c i ligestillingsloven. Efter bestemmelsen, kan de personer, hvis rettigheder efter ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b samt ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d kr√¶nkes, tilkendes godtg√łrelse.

Efter den foresl√•ede bestemmelse, skal der, ligesom det har gjort sig g√¶ldende med ¬ß 3 c, kunne tilkendes godtg√łrelse b√•de som f√łlge af forskelsbehandling og som f√łlge af iv√¶rks√¶ttelse af repressalier, b√•de i forhold til k√łn samt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Uden for bestemmelsens omr√•de vil der fortsat kunne tilkendes godtg√łrelse efter erstatningsansvarsloven ¬ß 26, s√•fremt betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

Den g√¶ldende ¬ß 3 c gennemf√łrte ligestillingsdirektivets artikel 14, hvorefter medlemsstaterne skulle iv√¶rks√¶tte sanktioner for overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling. Sanktionerne skal v√¶re effektive, st√• i rimeligt forhold til overtr√¶delsen og have afskr√¶kkende virkning. Der findes tilsvarende bestemmelser i ligebehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Der henvises i √łvrigt til afsnit 3.1.2. og 3.1.3. i de almindelige bem√¶rkninger.

Det foresl√•s med ¬ß 3 i, at klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika skal kunne behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet efter reglerne i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet. Samtidig oph√¶ves ¬ß 3 d, som har fastsat klageadgangen til Ligebehandlingsn√¶vnet for s√• vidt ang√•r klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn efter ¬ß¬ß 2 og 2 b. Der henvises til bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 3, om √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet.

Adgangen til at få behandlet sager om chikane og sexchikane, jf. ligestillingslovens § 2 a, fremgår alene af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Det har ikke v√¶ret lovgivers hensigt at afsk√¶re klagemuligheden vedr√łrende klager over chikane og sexchikane efter ligestillingsloven til Ligebehandlingsn√¶vnet.

Hensigten med tilf√łjelsen af ¬ß 2 a i ligestillingslovens bestemmelse om klagebehandling ved Ligebehandlingsn√¶vnet er at sikre, at der ikke kan opst√• misforst√•elser om Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence, ved at skabe den forn√łdne parallelitet mellem lov om Ligebehandlingsn√¶vnet og ligestillingsloven.

Muligheden for at få behandlet en sag i Ligebehandlingsnævnet afskærer ikke den, der mener at have være udsat for forskelsbehandling, fra i stedet at gå direkte til domstolene.

Til nr. 15
Det f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 14, at Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling uden hensynstagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Med √¶ndringen af ¬ß 14 i ligestillingsloven foresl√•s det, at Institut for Menneskerettigheder tildeles eksplicit kompetence til ogs√• at fremme ligebehandling i forhold til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Det er vurderingen, at Institut for Menneskerettigheder, s√¶rligt henset til instituttets √łvrige opgaver, er egnet til ogs√• at l√łse opgaverne p√• forskelsbehandlingsomr√•det for s√• vidt ang√•r seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1-2 og stk. 5)
Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet i forbindelse med ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven regulerer s√•ledes forholdet mellem arbejdsgiver og l√łnmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Forbuddet mod forskelsbehandling er dermed rettet mod arbejdsgiverens handlinger, men regulerer derimod ikke forholdet mellem to kolleger.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, at ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det foresl√•s at inds√¶tte beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingslovens ¬ß 1, stk. 1, s√•ledes at det tydeligg√łres, at lovens anvendelsesomr√•de ogs√• omfatter et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika p√• arbejdsmarkedet.

Ved at inds√¶tte k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika som eksplicitte beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven opn√•s en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af de n√¶vnte beskyttelsesgrunde inden for arbejdsmarkedet.

I lovens § 1, stk. 2, defineres direkte forskelsbehandling. Der foreligger således direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilf√¶lde, hvor en arbejdsgiver undlader at ans√¶tte eller afskediger en l√łnmodtager med den udtalte begrundelse, at den p√•g√¶ldende f.eks. har en bestemt etnisk oprindelse eller seksuel orientering. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling g√¶lder dog ikke, hvor der er tale om, at et bestemt kriterium udg√łr en regul√¶r erhvervskvalifikation, jf. n√¶rmere lovens ¬ß 6.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 2, med det form√•l at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. √Ündringen er samtidig en konsekvens af, at beskyttelsesgrundene samtidig inds√¶ttes i lovens ¬ß 1, stk. 1.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 5, at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Det er en instruktion, n√•r den person, der giver instruktionen, har bef√łjelse til at instruere den person, der modtager instruktionen. Der skal alts√• v√¶re et hierarki. Det vil typisk v√¶re arbejdsgiveren eller den daglige leder, der giver instruktionen.

En arbejdstager, der opfordrer en kollega til at forskelsbehandle en anden kollega, er ikke omfattet af forbuddet, fordi ingen af dem har bef√łjelser til at instruere den anden.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 5, med det form√•l at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling. √Ündringen er samtidig en konsekvens af, at beskyttelsesgrundene samtidig inds√¶ttes i lovens ¬ß 1, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2 og § 9, stk. 2)
Det fremg√•r af forskelsbehandlingslovens ¬ß 1, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige, jf. dog ¬ß 2 a.

Det fremg√•r videre af ¬ß 1, stk. 3, at det er muligt at fravige forbuddet om indirekte forskelsbehandling s√•fremt fravigelsen er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det saglige form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Om et form√•l er sagligt beror p√• en konkret vurdering af om form√•let er lovligt og synes rimeligt, og om det er vedkommende for sagen. Der er ligeledes tale om en konkret proportionalitetsvurdering, hvori der indg√•r en toleddet test. For det f√łrste skal kriteriet v√¶re egnet til at sikre opfyldelsen af det p√•g√¶ldende anf√łrte hensyn. Endvidere m√• kriteriet ikke g√• videre, end hvad der er n√łdvendigt for at opn√• form√•let. Dette indeb√¶rer ogs√•, at kriteriet skal v√¶re det mindst indgribende af flere mulige midler til at opn√• det p√•g√¶ldende form√•l.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 3.

Der vil s√•ledes foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, hvilket også omfatter beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling. Ændringen er samtidig en konsekvens af, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i lovens § 1, stk. 1.

Det fremg√•r af ¬ß 5, stk. 1, at der ved annoncering ikke m√• angives, at der til ans√¶ttelse eller erhvervsuddannelse s√łges eller foretr√¶kkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Der m√• heller ikke angives, at der ikke √łnskes en person med de i 1. pkt. n√¶vnte kendetegn.

Det foresl√•s at inds√¶tte beskyttelsesgrundene i ¬ß 5, stk. 1, s√• beskyttelsen fremover ogs√• omfatter k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Forslaget er en konsekvens af inds√¶ttelsen af beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i lovens ¬ß 1.

Det fremg√•r af ¬ß 6, stk. 2, at s√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilh√łrer en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilh√łrsforhold st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i ¬ß¬ß 2-5.

Lovens ¬ß 6, stk. 2, g√łr det s√•ledes muligt for en virksomhed eller en uddannelsesinstitution at eftersp√łrge personer med et bestemt kendetegn, hvis det kan godtg√łres, at det er af afg√łrende betydning for virksomhedens drift.

Der skal v√¶re tale om et objektivt, sagligt og relevant krav, der relaterer sig til erhvervsud√łvelsens art eller de forhold, under hvilke den udf√łres.

√ėnsker en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution at fravige lovens forbud mod forskelsbehandling med henvisning til betingelserne i ¬ß 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen henvende sig til den minister, der varetager forholdene for de p√•g√¶ldende erhverv eller den p√•g√¶ldende uddannelse.

Inden det pågældende ressortministerium tillader en fravigelse, skal ressortministeren sende anmodningen til beskæftigelsesministeren, som på den baggrund udtaler sig om sagen. Bestemmelsen skal fortolkes snævert, da der er tale om en undtagelsesmulighed fra forbuddet mod forskelsbehandling.

Som konsekvens af inds√¶ttelsen af kredsen af beskyttelsesgrunde i lovens ¬ß 1, stk. 1, og for at sikre en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling, foresl√•s det, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i forskelsbehandlingslovens ¬ß 6, stk. 2.

Det vil fremover betyde, at s√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren har en bestemt k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, og kravet herom st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i lovens ¬ß¬ß 2-5.

Det fremg√•r af ¬ß 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medf√łr af anden lov, i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke opst√•r konflikter i forhold til anden lovgivning eller konflikter i forhold til offentlige initiativer. Denne bestemmelse er en s√¶rlig adgang til i offentligt regi at iv√¶rks√¶tte besk√¶ftigelsesfremmende tiltag af almen karakter, men giver ikke en generel adgang til positiv s√¶rbehandling af bestemte l√łnmodtagergrupper, hvorfor bestemmelsen er forholdsvis sn√¶ver. Det indeb√¶rer alts√•, at de besk√¶ftigelsesfremmende initiativer skal ske med lovhjemmel eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning.

Bestemmelsen giver hverken den offentlige eller private arbejdsgiver, uanset st√łrrelse, adgang til selv at igangs√¶tte s√¶rlige projekter eller tiltag, der indeb√¶rer, at der foretr√¶kkes en eller flere af de grupper i virksomheden, som loven n√¶vner. Uanset de gode intentioner om at rette op p√• ubalancen p√• arbejdspladsen vil det v√¶re ulovlig positiv s√¶rbehandling og i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i lovens ¬ß 9, stk. 2. Det vil medf√łre, at forskelsbehandlingsloven fremover ikke vil v√¶re til hinder for, at der i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for trans- og interk√łnnede personer.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4 og § 4)
Det fremg√•r af ¬ß 1, stk. 4, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, n√•r en u√łnsket optr√¶den i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et turende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den p√•g√¶ldende.

Det er forskelsbehandling, hvis en person chikaneres på grund af ét eller flere af de kriterier, der er omfattet af loven. Heri ligger, at den krænkede person ikke ville være blevet udsat for chikane, hvis personen f.eks. havde været af en anden race eller etnisk oprindelse, havde haft en anden seksuel orientering, en anden hudfarve osv. Både tilsigtet og utilsigtet chikane er omfattet af forbuddet og betragtes som forskelsbehandling. Utilsigtet chikane er en adfærd, som ikke finder sted med det formål at krænke en person, men som alligevel krænker personen.

Chikane er s√•ledes udtryk for en u√łnsket adf√¶rd fra kolleger/overordnede, der kr√¶nker de personer, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Adf√¶rden skal have det form√•l eller den virkning ‚ÄĚat kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende klima m.v. for den p√•g√¶ldende‚ÄĚ. Adf√¶rd kan b√•de v√¶re af fysisk og psykisk karakter. Handlingerne kan v√¶re skriftlige eller mundtlige, ligesom fagter og lign. kan v√¶re chikane.

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at sikre sine ansatte mod chikane. Hvis en medarbejder chikanerer en anden medarbejder, er arbejdsgiveren forpligtet til at skride ind og stoppe den krænkende adfærd, hvis han ved eller burde vide, hvad der foregår på virksomheden.

Chikane i forskelsbehandlingslovens forstand kræver, at de involverede personer er ansat hos arbejdsgiveren. Den ansatte, der krænker en kollega, kan efter omstændighederne pålægges at betale en erstatning til den krænkede efter erstatningsansvarsloven § 26. Erstatningsansvaret for chikane begået mellem kollegaer er ikke reguleret i forskelsbehandlingsloven.

Det foresl√•s, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 1, stk. 4, med det form√•l at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. √Ündringen er samtidig en konsekvens√¶ndring som f√łlge af, at beskyttelsesgrundene samtidig inds√¶ttes i lovens ¬ß 1, stk. 1.

Det fremg√•r af ¬ß 4 i forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med eller under ans√¶ttelsen af en l√łnmodtager m√• anmode om, indhente eller modtage og g√łre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at arbejdsgiveren, ikke i forbindelse med ans√¶ttelse eller under ans√¶ttelsesforholdets best√•en anmoder om, indhenter eller modtager og g√łr brug af oplysninger om i de ¬ß 1 n√¶vnte kriterier.

Det indeb√¶rer bl.a., at arbejdsgiveren ikke m√• sp√łrge ans√łgere til ledige stillinger eller ansatte om deres religi√łse baggrund, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren allerede er vidende herom, m√• arbejdsgiveren ikke till√¶gge dette betydning i forbindelse med ans√¶ttelse eller under ans√¶ttelsesforholdets best√•en. Arbejdsgiveren m√• s√•ledes ikke stille en ans√łger til en ledig stilling eller en ansat bedre eller d√•rligere ud fra en viden om dennes religion, seksuelle orientering, etniske tilh√łrsforhold eller lignende, uanset hvorn√•r eller p√• hvilken m√•de arbejdsgiveren har erhvervet denne viden.

Beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika foresl√•s indsat i lovens ¬ß 4. Forslaget er en konsekvens af inds√¶ttelsen af beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i lovens ¬ß 1.

Til § 3

Til nr. 1
Det f√łlger af lov om Ligebehandlingsn√¶vnets ¬ß 1, stk. 1, at Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-5.

Som konsekvens af, at kredsen af beskyttelsesgrundene udvides i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 1 og ¬ß 2, nr. 1-3, foresl√•s det, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling udvides tilsvarende. P√• den baggrund foresl√•s beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indsat i lov om Ligebehandlingsn√¶vnets ¬ß 1, stk. 1. Det fremg√•r allerede af bestemmelsen, at Ligebehandlingsn√¶vnet har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Kompetencen er imidlertid afgr√¶nset til klager efter forskelsbehandlingsloven, dvs. inden for arbejdsmarkedet, jf. lovens ¬ß 1, stk. 3.

Til nr. 2
Det f√łlger af lov om Ligebehandlingsn√¶vnets ¬ß 1, stk. 3, at n√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v.

Som konsekvens af udvidelsen af kredsen af beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets ¬ß 2, nr. 1-3, foresl√•s det, at beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i lov om Ligebehandlingsn√¶vnets ¬ß 1, stk. 3, om Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling efter bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager om brud på forskelsbehandlingsloven findes desuden i forskelsbehandlingslovens § 8 a.

Til nr. 3
§ 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet omhandler kompetencen i relation til hvilke beskyttelsesgrunde og hvilke love, nævnet kan behandle sager efter.

Som konsekvens af, at der i ligestillingsloven inds√¶ttes et nyt kapitel 2 a, der indeholder bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. lovforslagets ¬ß 1, nr. 7-14, foresl√•s det, at det i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet som nyt stk. 4 i ¬ß 1 inds√¶ttes bestemmelse om, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter de foresl√•ede ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d i ligestillingsloven.
Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika vil tilsvarende fremg√• af ligestillingsloven, jf. forslagets ¬ß 1.

Til § 4

Til nr. 1
De f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, at det ved fasts√¶ttelse af straffen i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter p√• tilf√¶lde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udt√łmmende, jf. ordene ‚ÄĚeller lignende‚ÄĚ.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 4, nr. 1, at √¶ndre straffelovens ¬ß 81, nr. 6, s√• det kommer til at fremg√• eksplicit af bestemmelsen, at det ved straffasts√¶ttelsen skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i forurettedes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Begrebet k√łnsidentitet d√¶kker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Begrebet k√łnsudtryk d√¶kker over m√•den, hvorp√• man udtrykker sit k√łn, f.eks. valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale. Begrebet k√łnskarakteristika d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kentegner og differentiere k√łnnet, f.eks. antallet af X- og
Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Med √¶ndringen udvides kredsen af eksplicitte beskyttelsesgrunde i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, s√• det tydeligg√łres, at det udg√łr en strafsk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis en forbrydelse har baggrund i en af disse beskyttelsesgrunde. Beskyttelsen mod hadforbrydelser p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika vil med den foresl√•ede √¶ndring fremg√• eksplicit af bestemmelsens ordlyd, og vil s√•ledes ikke l√¶ngere v√¶re baseret p√• en fortolkning af bestemmelsens forarbejder.

Der henvises i √łvrigt til pkt. 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til nr. 2
Det f√łlger af den g√¶ldende bestemmelse i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med forts√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rlig sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 4, nr. 2, at √¶ndre straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√• det kommer til at fremg√• eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart, offentligt eller med forts√¶t til udbredelse i en videre kreds at frems√¶tte en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

For en gennemgang af, hvad begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika omfatter henvises til bem√¶rkningerne til lovforslaget ¬ß 4, nr. 1 (straffelovens ¬ß 81, nr. 6).

Med √¶ndringen udvides den eksplicitte kreds af beskyttelsesgrunde i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√• det tydeligg√łres, at det er strafbart offentligt at fremsatte hadefulde ytringer med baggrund i en anden persons k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Beskyttelsen vil med den foresl√•ede √¶ndring fremg√• eksplicit af bestemmelsens ordlyd, og vil s√•ledes ikke v√¶re baseret p√• en fortolkning af bestemmelsens forarbejder.

Der henvises i √łvrigt til pkt. 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til § 5

Det f√łlger af racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, at den, der inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Det foresl√•s i lovforslagets ¬ß 5, nr. 1, at √¶ndre racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, s√• beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kommer til at fremg√• eksplicit af bestemmelsen.

For en gennemgang af, hvad begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika omfatter henvises til bem√¶rkningerne til lovforslaget ¬ß 4, nr. 1 (straffelovens ¬ß 81, nr. 6).

Med den foresl√•ede √¶ndring tydeligg√łres det, at forbuddet mod forskelsbehandling i racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1, omfatter k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Der henvises i √łvrigt til pkt. 3.1.1.4. i lovforslagets almindelige bem√¶rkninger.

Til § 6

I ¬ß 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder fremg√•r, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafh√¶ngige unders√łgelser af forskelshandling og offentligg√łre rapporter og frems√¶tte henstillinger om sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er endvidere beskrevet i særlige bestemmelser i flere ligebehandlingslove, herunder ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Det foresl√•s, at begreberne seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ¬ß 2, stk. 2 i lov om Institut for Menneskerettigheder. Dermed udvidedes instituttets mandat til ogs√• at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Udvidelsen af mandatet sker som f√łlge af, at Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence udvides til at behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, samtidig med at det g√łres tydeligt, at n√¶vnet kan behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. P√• den baggrund er det hensigtsm√¶ssigt, at Institut for Menneskerettigheder f√•r et tydeligt mandat til at indbringe sager over forskelsbehandling p√• grund af de fire beskyttelsesgrunde for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Det f√łlger af stk. 1, at loven ikke g√¶lder for F√¶r√łerne og Gr√łnland, jf. dog stk. 2.

F√¶r√łerne har s√•ledes pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen p√• det strafferetlige omr√•de, mens der for Gr√łnland g√¶lder en s√¶rlig kriminallov.

Lov nr. 289 af 9. juni 1971 om forskelsbehandling p√• grund af race er sat i kraft for Gr√łnland ved anordning nr. 27 af 4. februar 1972.

Det foresl√•s i stk. 2, at lovforslagets ¬ß 5 ved kongelig anordning kan s√¶ttes helt eller delvis i kraft for Gr√łnland med de √¶ndringer, som de gr√łnlandske forhold tilsiger

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov
Lovforslaget
§ 1
  I lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, jf. lovbekendtg√łrelse 1147 af 3. juli 2020, foretages f√łlgende √¶ndringer:
¬ß 1, 1. pkt. —
2. pkt. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane.
1. § 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:
¬ĽStk. 2. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika samt at modvirke chikane og sexchikane.¬ę
§ 1 a. Kapitel 2 gælder for
1-2) —
2. I ¬ß 1 a, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬ĽKapitel 2¬ę: ¬Ľog 2 a og 2 b¬ę.
Stk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder og lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love. 3. ¬ß 1 a, stk. 2, affattes s√•ledes:
¬ĽStk. 2. Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. anvendes p√• de omr√•der, der er omfattet af disse love.¬ę
Kapitel 2
 
Forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsdiskrimination) 4. I overskriften til kapitel 2 udg√•r: ¬Ľ(k√łnsdiskrimination)¬ę.
Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
5. I overskriften efter ¬ß 2 b og f√łr ¬ß 3, inds√¶ttes efter: ¬Ľforskelsbehandling¬ę: ¬Ľp√• grund af k√łn¬ę.
¬ß 3 a. Uanset ¬ß 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene k√łn, hvis det er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige. 6. I ¬ß 3 a, stk. 1, √¶ndres ¬Ľaf det ene k√łn, hvis det¬ę til: ¬Ľ, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn¬ę.
  7. Efter kapitel 2 inds√¶ttes:

Ugyldighed
8. Overskriften f√łr ¬ß 3 b oph√¶ves.
§ 3 b. Bestemmelser, der strider mod §§ 2 og 2 a, og som indgår i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.
Stk. 2. Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn.
9. § 3 b affattes således:
¬Ľ¬ß 3 b. Ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.¬ę
Godtg√łrelse
10. Overskriften f√łr ¬ß 3 c oph√¶ves.
¬ß 3 c. Personer, hvis rettigheder efter ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b kr√¶nkes, kan tilkendes en godtg√łrelse. 11. ¬ß 3 c affattes s√•ledes:
¬Ľ¬ß 3 c. Chikane som defineret i stk. 2 og sexchikane som defineret i stk. 3 betragtes som forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller accept af en s√•dan adf√¶rd m√• ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedr√łrer den p√•g√¶ldende.
Stk. 2. Der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Stk. 3. Der foreligger sexchikane, n√•r der udvises enhver form for u√łnsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adf√¶rd med seksuelle undertoner i relation til en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke denne persons v√¶rdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.¬ę
Klagebehandling
12. Overskriften f√łr ¬ß 3 d oph√¶ves.
¬ß 3 d. Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet. 13. ¬ß 3 d affattes s√•ledes:
¬Ľ¬ß 3 d. Ingen m√• uds√¶ttes for ugunstig behandling eller ugunstige f√łlger som reaktion p√• en klage eller nogen form for retsforf√łlgning, der iv√¶rks√¶ttes med det form√•l at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.¬ę
  14. Efter ¬ß 3 d inds√¶ttes:

¬ĽUndtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

¬ß 3 e. Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i ¬ß 3 b p√• eget omr√•de tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til form√•l at forebygge eller opveje forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.
Stk. 2. Ministeren for f√łdevarer, fiskeri og ligestilling kan fasts√¶tte regler for, i hvilke tilf√¶lde der kan iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset ¬ß 3 b er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.
¬ß 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til tilg√¶ngelighed.

Kapitel 2 b
Ugyldighed, godtg√łrelse og klagebehandling
vedr√łrende forskelsbehandling

¬ß 3 g. Bestemmelser, der strider mod ¬ß¬ß 2 og 2 a om forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt ¬ß¬ß 3 b og 3 c om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og som indg√•r i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedt√¶gter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.
Stk. 2. Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil v√¶re til ugunst for den, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.
¬ß 3 h. Personer, hvis rettigheder efter ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b om forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kr√¶nkes, kan tilkendes en godtg√łrelse.
¬ß 3 i. Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. ¬ß¬ß 2, 2 a og 2 b, samt klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. ¬ß¬ß 3 b, 3 c og 3 d, behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.
Stk. 2. Manglende overholdelse af ¬ß 4 a, stk. 1, kan ikke p√•klages til Ligebehandlingsn√¶vnet1.¬ę

¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling. 15. ¬ß 14 affattes s√•ledes:
¬Ľ¬ß 14. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overv√•ge samt st√łtte
1) ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. kapitel 2, og
2) ligebehandling af personer uden forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. kapitel 2 a.
Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution varetager sine opgaver efter stk. 1 ved bl.a. at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling og offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l om forskelsbehandling.¬ę
 
§ 2

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages f√łlgende √¶ndringer:

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3-4. —
Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.
1. I ¬ß 1, stk. 1, 2, og 5, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika,¬ę.
¬ß 1. —
Stk. 2. —
 
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige, jf. dog ¬ß 2 a.
¬ß 5. Det m√• ikke ved annoncering angives, at der til ans√¶ttelse eller erhvervsuddannelse s√łges eller foretr√¶kkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det m√• heller ikke angives, at der ikke √łnskes en person med de i 1. pkt. n√¶vnte kendetegn.

¬ß 6. —
Stk. 2. S√•fremt det ved visse former for erhvervsud√łvelse og uddannelser er af afg√łrende betydning, at ud√łveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilh√łrer en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilh√łrsforhold st√•r i rimeligt forhold til den p√•g√¶ldende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra besk√¶ftigelsesministeren fravige bestemmelserne i ¬ß¬ß 2-5.

¬ß 9. —
Stk. 2. Loven er ikke til hinder for, at der i medf√łr af anden lov, i medf√łr af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i √łvrigt ved offentlig foranstaltning iv√¶rks√¶ttes foranstaltninger, som har til form√•l at forbedre besk√¶ftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

2. I ¬ß 1, stk. 3, ¬ß 5, stk. 1, ¬ß 6, stk. 2, og ¬ß 9, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
¬ß 1. —
Stk. 2-3. —
 
Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, n√•r en u√łnsket optr√¶den i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den p√•g√¶ldende.
¬ß 4. En arbejdsgiver m√• ikke i forbindelse med eller under ans√¶ttelsen af en l√łnmodtager anmode om, indhente eller modtage og g√łre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.
3. I ¬ß 1, stk. 4, og ¬ß 4, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika¬ę.
 
§ 3

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som √¶ndret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages f√łlgende √¶ndringer:

¬ß 1. Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. —
1. I ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę og ¬Ľstk. 2-6¬ę √¶ndres til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
Stk. 3. N√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v. 2. I ¬ß 1, stk. 3, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuel orientering,¬ę: ¬Ľk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.
Stk. 4. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. 3. I § 1, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
¬ĽStk. 4. N√¶vnet behandler klager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 3 e, 3 f og 3 g i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd.¬ę
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
¬ß 2. N√¶vnet kan tilkende godtg√łrelse og underkende afskedigelse, i det omfang det f√łlger af de love og kollektive overenskomster, der er n√¶vnt i ¬ß 1, stk. 2-6. 4. I ¬ß 2, stk. 1, √¶ndres ¬Ľstk. 2-6¬ę til: ¬Ľstk. 2-7¬ę.
Stk. 2. I en sag, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan n√¶vnet tr√¶ffe afg√łrelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. ¬ß 1, stk. 2-5. 5. I ¬ß 2, stk. 2, √¶ndres ¬Ľstk. 2-5¬ę til: ¬Ľstk. 2-6¬ę.
¬ß 7. —  
Stk. 2. Ved behandling af sager om brud p√• bestemmelser i kollektive overenskomster, jf. ¬ß 1, stk. 6, skal n√¶vnet indhente en udtalelse fra de p√•g√¶ldende overenskomsts parter, inden der tr√¶ffes afg√łrelse. 6. I ¬ß 7, stk. 2, √¶ndres ¬Ľ¬ß 1, stk. 6¬ę til: ¬Ľ¬ß 1, stk. 7¬ę.
 
§ 4
  I straffeloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 976 af 17. september 2019 som √¶ndret ved bl.a. ¬ß 1 i lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 882 af 16. juni 2020, lov nr. 883 af 16. juni 2020 og senest √¶ndret ved lov nr. 968 af 26. juni 2020, foretages f√łlgende √¶ndringer:
§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
1-5) —
 
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, 1. I ¬ß 81, nr. 6, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, k√łnskarakteristika¬ę.
¬ß 266 b. Den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. 2. I ¬ß 266 b, stk. 1, √¶ndres ordene ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til:¬Ľ, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
 
§ 5

I lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v., jf. lovbekendtg√łrelse nr. 626 af 29. september 1987, som √¶ndret ved ¬ß 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages f√łlgende √¶ndring:

¬ß 1. Ved forskelsbehandling forst√•s i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. 1. ¬ß 1, stk. 1, inds√¶ttes efter ¬Ľseksuelle orientering¬ę: ¬Ľ, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.
 
§ 6

I lov om Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages f√łlgende √¶ndring:

¬ß 2. —  
Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at
1-3) —
1. I ¬ß 2, stk. 2, inds√¶ttes efter ¬Ľk√łn,¬ę: ¬Ľseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika,¬ę.

* * *
[Indhold] H√łringsskrivelse

Milj√ł- og F√łdeareministeriet
Departementet

Til alle h√łringsparter

Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2020-15853
Ref. EMMHOL
Den 5. november 2020

H√łring om lovforslag om √¶ndring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Milj√ł- og F√łdevareministeriet (Ligestillingsafdelingen) sender hermed forslag til lov om √¶ndring af lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love
(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og
hadfulde ytringer) i h√łring.

Ligestillingsafdelingen skal venligst anmode om at modtage eventuelle h√łringssvar senest den 4. december 2020. H√łringssvar bedes sendt til e-mailadresserne: emmhol@mfvm.dk samt nepwi@mfvm.dk med angivelse af journalnummer 2020-15853.

Eventuelle sp√łrgsm√•l kan i h√łringsfasen rettes til f√łlgende personer: Emma Holm (emmhol@mfvm.dk) og Neel Pryds Winkel nepwi@mfvm.dk).

H√łringssvar fra eksterne h√łringsparter vil efter h√łringsfristens udl√łb blive offentliggjort p√• H√łringsportalen. Ved afgivelse af h√łringssvar samtykker h√łringsparten i, at vedkommendes h√łringssvar, e-mailadresse og navn offentligg√łres p√• H√łringsportalen efter endt h√łring.

Formål
Form√•let med lovforslaget er at styrke og tydeligg√łre beskyttelse af homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede (LGBTI-personer) mod forskelsbehandling og chikane b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet samt mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

Baggrund
Regeringen pr√¶senterede i august 2020 udspillet ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ. Udspillet indeholder ti konkrete initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder inden for tre indsatsomr√•der: 1) Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, 2) Det familieretlige omr√•de og 3) √Ündring af juridisk k√łn.

Udspillet f√łlger op p√• en gennemgang af lovgivning foretaget p√• tv√¶rs af ministerier, som blev iv√¶rksat som led i ‚ÄĚHandlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021‚ÄĚ fra juni 2018. Lovgennemgangen har haft til form√•l at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med s√¶rlig betydning for homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede for p√• den baggrund at opstille mulige lovgivningsm√¶ssige tiltag p√• omr√•det.

Analysen af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer viser, at beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet er tilstrækkelig, men at lovgivningen uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide anvendelsesområdet til eksplicit at omfatte forbud mod indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, samt ved at skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Analysen viser endvidere, at det med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og retspraksis hidtil er lagt til grund, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet, i straffeloven og racediskriminationsloven. Derimod er det uafklaret, om ogs√• k√łnskarakteristika i praksis er omfattet af de g√¶ldende regler. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der b√•de i retspraksis og forarbejder er uklarhed om begreberne og dermed en usikker retstilstand. N√•r beskyttelsesgrundene ikke fremg√•r eksplicit af lovgivningen, kan den enkelte have sv√¶rt ved at gennemskue sine rettigheder og h√•ndh√¶ve disse.

Dette lovforslag udm√łnter regeringens udspil i forhold til at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Indhold
Det foresl√•s, at der i lovgivning uden for arbejdsmarkedet inds√¶ttes et forbud mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af seksuel orientering, og at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika g√łres eksplicit i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven. Dette vil v√¶re en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, og det vil v√¶re en tydeligg√łrelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Tilsvarende foresl√•s det i lovgivning inden for arbejdsmarkedet, at der inds√¶ttes et eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingsloven.

For at sikre effektive h√•ndh√¶velsesmuligheder af forbuddet mod forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering, foresl√•s det, at der gives klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, hvilket ikke tidligere har v√¶ret muligt p√• baggrund af seksuel orientering, hvis forskelsbehandlingen eller chikanen har fundet sted uden for arbejdsmarkedet. Samtidig tydeligg√łres det, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan behandle klager over forskelsbehandling grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. En klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet giver mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde anvendelse. Derudover foresl√•s det, at Institut for Menneskerettigheder f√•r et klart mandat til at rejse sager og lave analyser p√• omr√•det.

Desuden foresl√•s det, at beskyttelsen af trans- og interk√łnnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer tydeligg√łres. Dette g√łres ved, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, s√• sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover ogs√• vil kunne behandles som staffesager.

Herudover foreslås mindre lovtekniske justeringer.

Lovgivningen skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Erhvervs√łkonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ikke √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Med venlig hilsen
Mette Kaae Hansen
(Afdelingschef i Ligestillingsafdelingen)

[Indhold] H√łringsliste
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Aids-Fondet
Amnesty Internationale
Akademikerne
Copenhagen Pride
Danske Advokater
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Kvindesamfund
Danske Regioner
Dare Gender
Den Danske Dommerforening
Det Kriminalpræventive Råd
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn – FSTB
Forhandlingsfællesskabet
Institut for Menneskerettigheder
Intersex Danmark
Justitia
KL
KVINFO
Kvinderådet
Lambda
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Ledernes Hovedorganisation
LGBT DanmarkD
LGBT Komiteen
LGBT+ Ungdom
LGBTI Asylum
Ligebehandlingsnævnet
LOKK
Mandecentret
Pan Idræt
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Sabaah
Selskab for Mænds Sundhed
Sex og Samfundi
TransAktion
Transpolitisk Forum
Vestre Landsret
√ėstre Landsret

* * *
Lovudkastet, h√łringsbrevet og h√łringslisten hos H√łringsportalen.
Lovudkastet, h√łringsbrevet og h√łringslisten hos Ligestillingsudvalget. (LIU) Alm. del. Samling 2020-21. Bilag 15.