Maddison Hall, dræbte den 22. december 1987 en mand, blev dømt og fik kønsskifteoperation i australsk fængsel.

Vist 468 gange.

Maddison Hall blev prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor, New South Wales, Australien efter at have afsonet 20 år af en dom på 22 år for drab. Det særlige ved Maddison Hall er, at hun fik foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation under sin afsoning.

Gol Gol, hvor liget af Lyn Saunders blev fundet. Se det andet kort. Adelaide, hvortil Lyn Saunders var pÃ¥ vej for at holde jul. Broken Hill, hvorfra politiet ledte undersøgelsen. Campbelltown, hvor Noel Crompton Hall boede med sin kone. Mulawa Correctional Center senere omdøbt til Silverwater Women’s Correctional Centre. Junee mandefængsel. Dillwynia kvindefængsel.

Den 22. december 1987 var den 28-årige Lyn Saunders i sin bil på vej hjem til sin moder, Marrion Saunders i Adelaide i det sydlige Australien for at fejre julen sammen med hende og sine to brødre. Han nåede aldrig frem.
Liget af Lyn Saunders blev fundet af en tilfældig trafikant ved Murray River uden for Gol Gol – en lille by ved den nordlige bred af Murray River tæt ved Mildura i New South Wales.
Politiet i Broken Hill konstaterede, at Lyn Saunders var skudt i ryggen med et oversavet jagtgevær og derefter direkte ind i munden, så hele hans baghoved var sprængt bort.
Det gik 18 måneder, før politiet kunne anholde drabsmanden. Det skete umiddelbart efter, at sagen var omtalt i fjernsynsprogrammet: Australiens Most Wanted.
En anonym kvinde ringede efter programmet til politiet og henledte opmærksomheden på den dengang 26-årige Noel Crompton Hall, der boede sammen med sin kone, Sharon i Campbelltown, sydøst for Sidney.
Tippet viste sig at være rigtigt, og den 1. august 1989 blev Noel Crompton Hall anholdt og sigtet for drabet, som han erkendte at have forøvet.

Noel Crompton Hall havde givet Lyn Saunders et lift, da han stod på vejen og tomlede, da hans egen bil var brudt sammen.
Grunden til drabet var ifølge Noel Crompton Hall, at Lyn Saunders til gengæld for liftet tilbød at skaffe noget marihuanna. Da det ikke lykkedes, blev Noel Crompton Hall vred og skød Lyn Saunders to gange. Den sidste gang – i munden – for at stoppe hans skrig.

I forbindelse med efterforskningen viste det sig, at Noel Crompton Hall på et tidligere tidspunkt havde brugt det samme gevær til at true sin hustru, Sharron i deres fælles hjem i Nowra, hvor de boede med deres to børn.

I 1989 blev Noel Crompton Hall idømt livsvarigt fængsel for drabet. Det tog kun nævningene 12 minutter at nå frem til afgørelsen. Dommeren, Kep Enderby udtalte ved domsafsigelsen, at der ikke var nogen formildende omstændigheder.

Maddison Hall blev født i 1964 som dreng og fik navnet Noel Crompton Hall.
Omkring tidspunktet for domsafsigelsen i 1989 fortalte Noel Crompton Hall, at han i sit indre følte sig som en kvinde – at han i virkeligheden var en kvinde fanget i en mandekrop – og ønskede at blive fuldgyldig kvinde.

Et stykke tid inde i afsoningen ønskede Noel Crompton Hall at blive overført fra et mandefængsel til et kvindefængsel, idet han i sit indre følte sig som kvinde. Han var på dette tidspunkt kommet i behandling med kvindelige kønshormoner.
I august 1999 anbefalede Forvaltningskomiten for alvorlige lovovertrædelser – Serious Offenders Management Committee, at hun blev flyttet til kvindefængslet i Mulawa. Fængslet, der senere blev omdøbt til Silverwater Women’s Correctional Centre, er et kvindefængsel med højeste sikkerhedsniveau beliggende i Silverwater, New South Wales ca. 20 km vest for Sidney.
Opholdet i kvindefængslet kom kun til at vare i tre måneder.
En anklage for at have voldtaget kvinden, hun delte celle med og anklager for at have forulempet flere andre kvinder seksuelt, førte til, at Noel Crompton Hall blev flyttet tilbage til mandefængslet Junee, der er et mandefængsel med mellemste sikkerhedsniveau beliggende ca. 450 km vest for Sidney og er det første privatdrevne fængsel i New South Wales.
Sigtelsen for voldtægt blev senere frafaldet, da offeret var blevet løsladt og var rejst hjem til New Sealand.
Der var forlydende om, at Noel Crompton Hall i mandefængslet prostituerede sig for narkotika.

I november 2001 fik Noel Crompton Hall sin livstidsdom forelagt for Højesteret.
Noel Crompton Hall mødte i retten som en velnæret og muskuløs mand med kraftige, muskuløse overarme opnået ved løfte jern i fængslets fitnesscenter og med kraftig skægskygge.
I retten blev det oplyst, at Noel Crompton Hall var høflig og passede sit fængselsarbejde med behandling af genbrugsmaterialer på tilfredsstillende måde.
Den 29. november 2001 ændrede Højesteret livstidsdommen til fængsel i 22 år uden mulighed for prøveløsladelse de første 16 ½ år.

Guvernøren for Junee fængslet, Ron Woodham forsøgte at holde Noel Crompton Hall i mandefængslet. Det blev en hÃ¥rd og langvarig kamp, som guvernøren tabte. Noel Crompton Hall udnyttede med hjælp fra den offentligt finansierede forening Strafafsoneres juridiske hjælpetjeneste – Prisoners Legal Service – alle juridiske muligheder. Herunder sagsøgte Noel Crompton Hall fængselsvæsenet – Department of Corrective Services, idet han hævdede, at han led af psykiske traumer ved ikke at fÃ¥ lov til at være den kvinde, han følte sig som, og ved at være i et mandefængsel. Han vandt sagen og fik tilkendt en erstatning pÃ¥ 25.000 $.

Noel Crompton Halls kamp for at få tilladelse til en kønsskifteoperation blev en prestigesag for Gender Centre, der er finansieret af det offentlige Department of Community Services, der beskæftiger sig med styrkelse af familiemæssige forhold. Det er senere omdøbt til Community Services. Kampen endte med tilladelse til en kønsskifteoperation, der blev gennemført i 2003 og kostede 25.000 $. Samtidig skiftede Noel Crompton Hall navn til Maddison Hall.
Under behandlingen forud for kønsskifteoperationen oplyste Noel Crompton Hall, at hun i 1985 – to Ã¥r før drabet pÃ¥ Lyn Saunders – havde konsulteret en læge om sine kønsidentitetsproblemer.
En retspsykiater skrev i sin rapport: “Fru Halls eneste psykiatrisk diagnose er kønsidentitetsforstyrrelse af den transseksuelle art. Den vellykkede adoption af kvindelig identitet og en fortsættelse af behandling med kønshormoner kan godt nedbringe hendes aggressivitet”.

PÃ¥ et ikke angivet tidspunkt blev Maddison Hall igen overført til kvindefængslet i Mulawa – Silverwater Women’s Correctional.

I januar 2006 søgte Maddison Hall om prøveløsladelse, da hun nu havde afsonet de 16 ½ års fængsel, som Højesteret havde anført skulle forløbe, inden der var mulighed for prøveløsladelse.
Prøveløsladelseskomiteen – State Parole Authority – afholdt derfor en høring.
Maddison Hall, som deltog i høringen via video, fremstod som blondine med en touperet frisure.
Som registreret offer blev Marrion Saunders, moder til den dræbte Lyn Saunders, informeret om høringen og opfordret til at fremsætte bemærkninger. Hun indledte med at kritisere, at hun skulle betale 10 dollars pr. side, der blev udskrevet fra høringen. Derefter udtalte hun, at hun ikke ville modsætte sig prøveløsladelsen, blot det blev sikret, at Maddison Hall blev omhyggeligt overvåget uden for fængslet mure.
Noel Crompton Hall tidligere hustru, Sharron skrev til prøveløsladelseskomiteen, at Noel Crompton Hall gentagne gange var voldelig i løbet af deres tid sammen.
Hun skrev videre, at hun helt ærligt ikke troede, at Noel Hall havde respekt for nogen eller kunne vise hensyn for andre end sig selv. Hun beskrev ham som en egoistisk og selvoptaget person, der kun bekymrede sig for sine egne ønsker og behov.
Prøveløsladelseskomiteen besluttede, at Maddison Hall skulle prøveløslades den 15. april 2006. Som betingelser blev fastsat nogle meget strenge betingelser, herunder at Maddison Hall 24 timer i døgnet skulle bære en elektronisk fodlænke.
Beslutningen om prøveløsladelse blev imidlertid indbragt for flere retsinstanser, senest for Højesteret, der stadfæstede beslutningen om, at Maddison Hall skulle prøveløslades.
Den 25. august 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen imidlertid, at prøveløsladelsen var annulleret, og at den nu 42-årige Maddison Hall derfor skulle forblive fængslet.
Prøveløsladelseskomiteen begrundede annulleringen med Maddison Halls voldelige fortid og risiko for tilbagefald, og at den beskyttede bolig for personer med HIV/AIDS i Sydney, som Maddison Hall skulle have boet i, ikke længere til rådighed.
Maddison Hall, som medvirkede i høringen via video, blev tydeligt ophidset, da det viste sig, at hun skulle forblive fængslet.
Den 21. september 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall skulle forblive fængslet i yderligere mindst 15 måneder, før der kunne blive tale om prøveløsladelse.
Det blev samtidig oplyst, at fængselsvæsenet – Serious Offences Review Council – i New South Wales havde udarbejdet et særligt program for Maddison Hall, som ville holde hende fængslet i hvert fald indtil slutningen af 2007. Programmet, der var det første program af sin art i New South Wales, gik ud pÃ¥, at Maddison Hall en gang ugentlig skulle deltage i en to timer lang samtale med en vejleder, som skulle observere Maddison Hall for tegn pÃ¥, vrede, anger og Maddison Halls seksuelle tilbøjeligheder.
Ordningen var udviklet specielt for Maddison Hall, da der ikke var andre strafafsonere, der havde fået foretaget kønsskifteoperation.
Maddison Halls advokat, Phil Young mente, at ordningen var en kynisk udtænkt plan for fortsat at holde Maddison Hall fængselet.

1. at have fortalt de andre indsatte, at hun havde AIDS,
2. at nægte hende besøg,
3. at en vagt kaldte hende for “ham”, og sagde, at hun ikke var kvindelig, og i øvrigt kom med nedsættende bemærkninger om hende, og ved
4. at hun var adskilt fra andre fanger, fordi hun er HIV-positiv.

Fængslet ville ikke kommentere anklagerne, men oplyste dog, at adskillelsen ikke skyldes, at Maddison Hall var HIV-positiv, men at hun på grund af sin adfærd var til fare for de andre indsatte.
(Det har ikke været muligt at finde resultatet af søgsmålet. Tina Thranesen).

(Det har ikke været muligt at finde et efterfølgende svar. Tina Thranesen).

Den 18. marts 2010 blev ikke en god dag for Maddison Hall, nu 46 år. Det var forventet, at hun ville blive prøveløsladt samme morgen, men det skete ikke.
Årsagen, til at prøveløsladelsen blev annulleret, forbliver hemmelig, idet offentligheden og medierne blev udelukket fra høringen, mens beviserne fra et hemmeligt vidne blev fremlagt.
Høringen blev herefter udsat til den 1. april 2010.

Den 1. april 2010 meddelte Prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall ville blive prøveløsladt på et tidspunkt mellem den 15. og 22. april 2010, men at hun ville være under 24-timers elektronisk overvågning i form af en elektronisk fodlænke, og at hun ikke på nogen måde måttetage kontakt til den dræbtes familie, prøveløsladelsesperioden blev fastsat til 3 år under tilsyn af Kriminalforsorgen, og der var tilknyttet yderlig en række vilkår.
Maddison Hall havde fået arbejde og et sted at bo, men hvor ville blive hemmeligholdt for at undgå mediernes intense opmærksomhed.
Det blev videre oplyst, at Maddison Halls fulde afsoning ville udløbe til juli næste år, og at det var i alles interesse, at hun inden da blev prøveløsladt under tilsyn.
Maddison Hall lyttede med et stenansigt via video fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor.
Ved prøveløsladelsen ville Maddison Hall have afsonet 20 af de 22 år, som Højesteret nedsatte straffen til.

Den 22. april 2010 om morgenen blev Maddison Hall, nu 46 år, prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel efter at have afsonet godt 20 år for drabet på Lyn Saunders.
Maddison Hall forlod fængslet iført mørke briller og en hue. Hun steg ind i en ventende bil for at blive kørt til sin nye bopæl. Hun skal fortsætte sit arbejde hos det firma, hvor hun allerede har arbejdet nogle måneder, og hvor hun allerede er blevet forfremmet en enkelt gang.

(Der er ikke tilgængelige oplysninger om, hvornår Maddison Hall blev overført til Dillwynia kvindefængsel, der er et mellemsikret kvindefængsel beliggende 5 km syd for Windsor, New South Wales. Tina Thranesen).

* * *
Henvisninger til artikler mm. om Maddison Hall og sagen.
Prøveløsladelseskomisionens skrivelse af 1. april 2010 om prøveløsladelsen og vilkårerne for den i pdf-format.
Artikel den 15. august 2006 hos Smh.
Artikel den 25. august 2006 hos Smh.
Artikel den 14. april 2010 hos South Coast Register.