Michelle Dumaresq. Canadisk mountainbiker.

Vist 423 gange.

100 % Woman
100 % Woman
Michelle Dumaresq er canadisk kvindelig mountainbiker. Hun blev født som dreng (omkring 1973) og fik navnet Michael Dumaresq.
Indtil hun var 20 Ã¥r levede hun som dreng. Hun voksede op i Vancouver og har dyrket “bjergcykling” siden hun var 7 Ã¥r, men ikke deltaget i nogen løb før efter 2001.

I 1995 fik hun gennemført sin mand til kvinde kønsskifteoperation og fik navnet Michelle.

I 1999 blev hun anmodet om at deltage i en film Wheel Women om kvindelige cykelryttere. Hun blev filmet cyklende i bjergene. Ingen var dengang klar over, at hun havde fået foretaget kønsskifte og var født som dreng.
Hun gjorde så god figur i optagelsen af filmen, at hun blev opfordret til at deltage i et konkurrenceløb, hvilket hun gjorde i maj måned 2001. Til sin overraskelse vandt hun løbet.

I april 2002 fik hun licens til at deltage i de kvindelige professionelle mountainbikeløb.
I sit første løb som professionel blev hun nr. 3 og allerede i næste løb blev hun nr. 1.

Som i flere andre sportsgrene, hvor transseksuelle deltager, kom der protester mod Michelles deltagelse. Men den canadiske cykelunion stod fast, og hun beholdt sin licens.

Michelle deltog i flere og flere mountainbike løb og vandt flere og flere af dem.

I september 2002 deltog hun som Canadas kvindelige repræsentant i verdensmesterskaberne, der afholdtes i Østrig, hvor hun fik en 24. plads.
Hun beskriver det selv som en fantastisk følelse af stolthed at deltage i åbningsceromonien. I løbet af de fire dage mesterskaberne strakte sig over var der kun en enkelt af de kvindelige canadiske deltagere, som talte med hende.
Modstanden mod hendes deltagelse i konkurrencerne var stadig stor.

Men Michelle fortsatte og vandt og vandt løb efter løb. Det resulterede også i, at hun fik sponsorer, så det var muligt for hende at deltage i de mange løb og have det bedste udstyr. Hendes cykel har f. eks. en værdi af 5.000 US $.

I 2003 kvalificerede hun sig til deltagelse i “the Canadian National Championship”, som hun vandt.
Hun blev dermed ogsÃ¥ udtaget til “the Canadian National Womens Downhill Team” som afholdtes i Lugano, Schweits, hvor hun fik en 17. plads.

I 2004 vedtog Den Internationale Olympiske Komité (IOC) retningslinier for transseksuelle atleters deltagelse i konkurrencer, og siden da har der ikke været officielle problemer for Michelles deltagelse i konkurrencerne. Men der er stadig bland de øvrige kvindelige moiuntainbikere nogle, der er imod, at hun som kønsskifteopereret kan få lov til at deltage.

I 2004 udkom dokumentarfilmen 100 % Woman om Michelle Dumaresq.

Den 9. juli 2005 blev hun nr. 9 ved World Cup i Mexico.

Den 22. juli 2006 Deltog Michelle i det canadiske National Mountain Bike Downhill Championship.
Da de stod pÃ¥ podiet for medaljeoverrækkelsen, lavede en af de øvrige deltagere, Danika Schroeter, som Michelle vandt over, en demonstration mod Michelles deltagelse ved at være iført en hvid T-shirt med teksten “100 % Pure Woman Champ”.
Det fik følger for Danika Schroeter, idet hun blev idømt 3 måneders karantæne, samtidig med at hende demonstration blev fordømt og betegnet som uværdig og skadende for sporten.