Trine Sørensen. Min transvestit debut i samfundet den 21. januar 2011 med teater forestillingen: Jeg er min egen kone.

Vist 716 gange.

Af Trine Sørensen den 21. januar 2011.

Til fredag 21. januar havde Tina Thranesen arrangeret en tur til Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen, hvor de viste “Jeg er min egen kone“. Det var et teaterstykke, der havde sit udgangs punkt i den østtyske homoseksuelle transvestit Charlotte von Mahlsdorfs liv. Der var kun en skuespiller pÃ¥ scenen nemlig Jakob Højlev Jørgensen fra Aalborg Teater. Handlingen
beskrev, hvorledes det var at være en seksuel minoritet i det Tyske Rige under nazismen, derefter var det DDR’s undertrykkende styre med en meget stærk efterretningstjeneste, der var problemet, hun skulle forholde sig til.

Charlotte von Mahlsdorf drev et museum med effekter fra begyndelsen af det 19. århundrede. I forbindelse med dette museum havde hun i kælderen et fristed for homoseksuelle og transvestitter, for at få lov til at have det, blev hun tvunget til at samarbejde med efterretningstjenesten.

Jeg havde meldt mig til dette arrangement, da jeg mente at det kunne være en god lejlighed til at komme ud og lufte mine skørter for første gang ude i samfundet. Jeg regnede ikke med at der vil være nogen antipati ved sÃ¥dan en forestilling. Jeg havde en gang før været ude det var til TiD‘s julefrokost, den forløb ogsÃ¥ godt.

Jeg havde bestilt et værelse pÃ¥ et nærliggende hotel, for sÃ¥ havde jeg rigtig god til at gøre mig klar til aften. Da jeg ankom til hotellet begyndte jeg at gøre mig klar med lidt make-up og neglelak; men jeg fandt ud af at der manglede noget – mad og drikke. NÃ¥ det var der ikke noget at gøre ved, det mÃ¥tte skaffes. PÃ¥ med de lange støvler og damefrakken. Det var lidt med nervøse skidt jeg nærmede mig receptionen og derefter gaden, hvad skete der – ingenting, der var ikke gang nogen, der kikkede en ekstra gang, jeg kom pÃ¥ et tidspunkt ind i en børnehave pÃ¥ fortovet heller ikke, der var der nogen reaktion overhovedet. Det endte med, at jeg gik ind i forretning, der solgte sandwichs, ogsÃ¥ denne sag forløb helt almindeligt.

Tilbage til hotellet for at gøre mig helt færdig. Vi havde aftalt at mødes 1930, der var en halv time før forestillings start. Der var ca. 500 meter til teateret fra hotellet. Heller ikke denne gang skete der noget som helst ved at gå i gennem receptionen og ud på gaden. Vel ankommet til teateret mødte jeg nogle af de andre og kom af med overtøjet. De andre publikummer tog ikke megen notits af os, der var ikke nogen, der havde bemærkninger eller overbegloede os. Der var heller ikke nogen, som henvendte sig til os, det viser, at det at være transvestit ikke er så ualmindeligt som vi transvestitter går og tror. Det hele gik fint stille og roligt. Efter forestillingen, da vi gik op mod hotellet og parkeringspladsen, var der heller ikke nogen, der viste at de bemærkede os.

Min oplevelse af dette er, der er ikke noget at frygte. Det er muligt som transvestit, at komme ud i samfundet uden at vække stor opsigt. Det er helt sikkert, man bliver nok bemærket bare det, at mænd nu en gang er kraftigere end kvinder. Det kan jo også være, at det er fordi, vi ser godt ud og det er vel ikke så ringe. Det var helt sikkert ikke sidste gang Trine kommer i byen, måske kan hun få lov at låne hendes bedre halvdels dankort næste gang.

Det var i alt en perfekt aften. Teaterstykket var rigtigt godt, det var bare lidt ærgerligt, at vi ikke var så mange, der støttede op om Tinas initiativ, for det var en stor oplevelse; men man har stadig chancen til at overvære forestillingen både i Riddersalen [1] og andre steder [2] i landet. Det er ikke uden grund, at stykket har fået tildelt mange stjerner og roser af anmelderne.

Trine Sørensen.

* * *
Note af Tina Thranesen.

1. [Retur] Forestillingen spilles på Riddersalen indtil den 29. januar 2011.
2. [Retur] Forestillingen spiller på Himmerland Teater i Hobro den 3. til 5. februar 2011 og derefter på Aalborg Teaters Lille Scene den 16. til 26. februar 2011.