Ministres betegnelse af k√łnsidentitet som seksuel orientering, og at transk√łnnede derfor allerede er omfattet af strafsk√¶rpelsesbestemmelsen i straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og ligestillingsloven. 13. maj 2013. Tina Thranesen.

Vist 168 gange.

Af Tina Thranesen.
13. maj 2013.

Ministres betegnelse af k√łnsidentitet som seksuel orientering,
og at transk√łnnede derfor allerede er omfattet
af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6
og ligestillingsloven

  1. 18. januar 2013. 1. behandlingen af B 28. Ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen
    Under 1. behandlingen den 18. januar 2013 af B 28 – Forslag til folketingsbeslutning om indf√łjelse af kategorien k√łnsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning – (Samling: 2012-13) udtalte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen if√łlge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1141 – afsnit 3:
    Ligebehandlingsn√¶vnet har i tre forskellige sager afgjort, at k√łnsidentitet er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven [1]. S√• sent som i november kom en ny afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor k√łnsidentitet ans√•s for at v√¶re beskyttet p√• samme m√•de som k√łn. Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til k√łnsskifte, er beskyttet af begrebet k√łn i ligebehandlingslovgivningen [2]. Ogs√• straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til straffeloven [3a]. K√łnsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den g√¶ldende lovgivning. Indf√łrelse af k√łnsidentitet som selvst√¶ndig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesm√¶ssig betragtning ikke n√łdvendigt.
    Ministeren fremf√łrte med lidt andre ord det samme i et senere indl√¶g – punkt 6 – start kl. 1144.

    Efter debatten blev beslutningsforslaget henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  2. 26. januar 2009. 1. behandling af B 50. Samling: 2009-10. Justitsminister, Brian Mikkelsen
    Under 1. behandlingen den 26. januar 2009 af B 50 – Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) – (Samling: 2009-10) udtalte justitsminister, Brian Mikkelsen if√łlge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1850 – afsnit 14:
    Regeringen p√•l√¶gges ogs√• at frems√¶tte et lovforslag, s√• offerets k√łn, alder og handicap tilf√łjes til straffelovens ¬ß 81, nr. 6 om forhold, som i almindelighed skal till√¶gges sk√¶rpet v√¶gt ved strafudm√•lingen. For s√• vidt ang√•r forslaget om at tilf√łje k√łn, er det anf√łrt i bem√¶rkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelser rettet mod transk√łnnede. Hertil skal jeg bem√¶rke, at straffelovens ¬ß 81, nr. 6 allerede henviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafsk√¶rpende omst√¶ndighed.
    Det skal s√•ledes allerede i dag indg√• i sk√¶rpende retning, at en forbrydelse er motiveret i, at ofret er transk√łnnet eller transseksuel. S√• der er alts√• ikke nogen merv√¶rdi p√• det her punkt i forslaget. [‚Ķ]

    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  3. 28. januar 2010. B 50. Bilag 3. Trans-Danmark
    Trans-Danmark udtrykte den 28. januar 2010 i sin skrivelse til Retsudvalget beklagelse over, at justitsministeren betegnede k√łnsidentitet som en seksuel orientering. Folketingets journal vedr B 50, Bilag 3 hos Folketinget.
    Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

  4. 19. februar 2010. Justitsministerens svar p√• sp√łrgsm√•l 2 og 3 under B 50
    Sp√łrgsm√•l 2 vedr√łrer bilag 2, h√łringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2012 til beslutningsforslaget.
    Sp√łrgsm√•l 3 vedr√łrer bilag 3, henvendelse fra Trans-Danmark med beklagelse over, at justitsministeren betegnede k√łnsidentitet som en seksuel orientering.

    I sit svar p√• sp√łrgsm√•l 3 henviste ministeren til sit svar p√• sp√łrgsm√•l 2, hvori ministeren bl.a. skrev:

    Pkt. 3.
    Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
    Opregningen er ikke udt√łmmende, jf. ordene “eller lignende”.

    Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

    Efter straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rligt sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. ¬ß 266 b, stk. 2.

    Med “seksuelle orientering” menes if√łlge forarbejderne til ¬ß 266 b ikke blot homoseksualitet, men ogs√• andre former for seksuel orientering. Som eksempel p√• en s√•dan anden form for seksuel orientering er n√¶vnt “transvestitisme”.

    Det m√• p√• den baggrund antages, at ‘seksuel orientering’, s√•ledes som dette udtryk m√• forst√•s med hensyn til anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 266 b – og dermed ogs√• for ¬ß 81, nr. 6, jf. ovenfor – ogs√• omfatter “k√łnsidentitet”.

    Dette er ogs√• baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastsl√•r, at det i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transk√łnnet/transperson.

    Folketingets journal vedr B 50, bilag 3, skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget med beklagelse over, at justitsministeren betegnede k√łnsidentitet som en seksuel orientering.
    Skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50 sp√łrgsm√•l 3 vedr. skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget.
    Sp√łrgsm√•l 3 og svaret i pdf-format hos folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, bilag 2, h√łringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 vedr√łrende beslutningsforslaget hos Folketinget.
    H√łringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 1010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, sp√łrgsm√•l 2 vedr. h√łringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 hos Folketinget.
    Sp√łrgsm√•l 2 og svaret i pdf-format hos Folketinget.

  5. 11. marts 2010. Justitsministeriets svar til Tina Thranesen med baggrundsmateriale for justitsminister, Brian Mikkelsens bem√¶rkninger under 1. behandlingen og svaret p√• sp√łrgsm√•l 2 og 3.
    Foranlediget af Justitsministerens bemærkning rettede Tina Thranesen den 23. februar 2010 henvendelse til Justitsministeriet og bad om henvisning til/kopi af relevant materiale til belysning af udtalelsen.

    Justitsministeriet svarede [3], at
    1. forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, findes i LOV nr 218 af 31/03/2004 РHistorisk Рpå Retsinformation.
    2. og det tilh√łrende lovforslag p√• Retsinformation.
      (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.). 2003/1 LF 99.
    3. straffelovens § 266 b blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering Рpå Retsinformation.
    4. de tilh√łrende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987, hvoraf bl.a. f√łlgende anf√łres:
      Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. [4]

      Det fremg√•r af lovforslaget, at den anf√łrte tekst hidh√łrer fra Bet√¶nkning nr. 1127 om homoseksuelles vilk√•r. [5]
      Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 om lovforarbejderne.
      Lovforslaget i pdf-format.

  6. 22. september 2008. Besk√¶ftigelsesministeren fastslog, at transk√łnnede er omfattet af antidiskriminationslovene [6]
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen oplyste den 22. september 2008 i en skrivelse til Trans-Danmark,
    1. at der i ligebehandlingsloven, ligel√łnsloven og forskelsbehandlingsloven, der alle havde en EU-retslig baggrund, allerede var forbud mod at forskelsbehandle personer p√• grund af k√łn og seksuel orientering p√• det danske arbejdsmarked,
    2. at EF-Domstolen havde fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et et k√łnsskifte var omfattet af ligebehandlingsprincippet, og
    3. at diskrimination af en person p√• grund af dennes k√łn eller k√łnsskifte vil v√¶re omfattet af den delte bevisbyrde.

    Vedr√łrende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afg√łrelser om transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at ogs√• transvestitter var omfattet forbuddet mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet.

Noter
  1. [Retur] Ligebehandlingsn√¶vnet har i tre forskellige sager afgjort, at k√łnsidentitet er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven
    Ligestillingsn√¶vnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transk√łnnede personer. I tre af dem er der klar henvisning til ligestillingsloven, medens der i en enkelt ikke er nogen lovhenvisning anf√łrt. Sagens karakter er dog, s√• ogs√• denne sag m√• henf√łres til ligestillingsloven.

    Det m√• derfor l√¶gges til grund, at uagtet det ikke direkte er n√¶vnt i loven for Ligebehandlingsn√¶vnet, at de kan behandle klager vedr√łrende k√łnsidentitet, s√• behandler n√¶vnet s√•danne sager.

    1. Ligebehandlingsn√¶vnet fandt ikke, at personalet p√• et hospital havde fremsat neds√¶ttende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en k√łnsskifteoperation.
      21. november 2001
      Afg√łrelse nr. 23/2001

      Ikke tilstr√¶kkeligt grundlag for at statuere, at personalet p√• hospital havde fremsat neds√¶ttende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en k√łnsskifteoperation.

      Klageren klagede over neds√¶ttende udtalelser fremsat af personalet p√• et hospital i forbindelse med en k√łnsskifteoperation. Indklagede anf√łrte, at ingen kunne genkende de udtalelser, som refereres i klagen. Ligestillingsn√¶vnet bem√¶rkede, at klagen, som den var formuleret, var omfattet af Ligestillingsn√¶vnets kompetence, men n√¶vnet fandt ikke tilstr√¶kkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen var overtr√•dt af hospitalets personale i det foreliggende tilf√¶lde. Ligestillingsn√¶vnet tog derfor ikke klagen til f√łlge.

      Ligestillingsnævnet fandt sagen omfattet af nævnets kompetence jf. EF-Domstolens dom i sag C-13/94
      C-13/94:
      P mod S. og Cornwall County Council

      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde k√łnsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006).
      Sammendrag:
      N√•r henses til form√•let med direktiv 76/207 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder for s√• vidt ang√•r adgang til besk√¶ftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilk√•r, er direktivets artikel 5, stk. 1, til hinder for afskedigelse af en transseksuel p√• grund af dennes k√łnsskifte. Da det er en af menneskets grundl√¶ggende rettigheder ikke at blive udsat for forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn, kan direktivets anvendelsesomr√•de ikke skulle indskr√¶nkes til blot at omfatte den forskelsbehandling, som f√łlger af, at den p√•g√¶ldende tilh√łrer det ene eller det andet k√łn. Direktivet finder ogs√• anvendelse p√• den forskelsbehandling, der udspringer af den p√•g√¶ldendes k√łnsskifte, idet en s√•dan forskelsbehandling v√¶sentligst, hvis ikke udelukkende, finder sted p√• grundlag af den p√•g√¶ldendes k√łn, idet afskedigelse af en s√•dan person med den begrundelse, at den p√•g√¶ldende har til hensigt at gennemg√• eller har gennemg√•et et k√łnsskifte uds√¶tter vedkommende
      for en behandling, som er mindre gunstig set i forhold til personer af det k√łn, som vedkommende ans√•s at tilh√łre f√łr operationen.

      EUR-Lex med sagen på dansk.

      Ligebehandlingsnævnet Рresume.
      Ligebehandlingsn√¶vnet – afg√łrelse.

    2. Ligestillingsn√¶vnet fandt ikke, at det var godtgjort, at en teaterskoles henstilling til en elev om at overveje det videre forl√łb p√• skolen skyldtes klagerens seksualitet.
      25. januar 2006
      Afg√łrelse nr. 32/2005

      Klageren, der var transseksuel, blev optaget p√• en teaterskole fra den 30. august 2004. Efter f√¶rdigg√łrelsen af f√łrste √•r p√• skolen anbefalede skolen klageren at tage orlov for at overveje sin fremtid p√• skolen. Klageren anf√łrte, at henstillingen skyldtes klagerens seksualitet. Skolen bestred dette og anf√łrte, at klageren ikke havde opn√•et de f√¶rdigheder, der var en foruds√¶tning for et videreg√•ende kursus p√• skolen.
      N√¶vnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagede om at overveje det videre forl√łb p√• skolen skyldtes klagerens seksualitet, hvorfor klagen ikke blev taget til f√łlge.

      Ligebehandlingsnævnet Рresume.
      Ligebehandlingsn√¶vnet – afg√łrelsen.

    3. Ligestillingsn√¶vnet gav ikke en transseksuel med mandligt personnummer medhold i hendes klage over ubehagelig behandling hos en kommunal forvaltning, der if√łlge klageren tiltalte hende som “han”
      11. november 2011
      Afg√łrelse nr. 166/2011

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af klager, som var transseksuel. N√¶vnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. N√¶vnet lagde til grund, at klager oplevede m√łdet med forvaltningen som ubehageligt. N√¶vnet fandt det dog ikke godtgjort, at klagers k√łnsidentitet havde haft indflydelse p√• indklagedes sagsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

      * * *
      Det skal bem√¶rkes, at klageren var transkvinde med et mandligt personnummer, og at hendes klage drejede sig om, at hun derfor blev tiltalt som “han”. Disse forhold ses ikke beskrevet i n√¶vnets vurdering og afg√łrelse.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Ligebehandlingsnævnet Рresume.
      Ligebehandlingsn√¶vnet – afg√łrelsen.

    4. Ligestillingsnævnet gav ikke medhold til en transseksuel, som klagede over at havde været udsat for cikane fra andre beboere i et ejendomskompleks, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne
      21. november 2012
      Afg√łrelse nr. 418/2012

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet i forbindelse med indklagedes h√•ndtering af klager over chikane. N√¶vnet fandt, at klager ikke havde p√•vist faktiske omst√¶ndigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet. N√¶vnet lagde v√¶gt p√•, at der ikke var noget, der tydede p√•, at klagers k√łnsidentitet var blevet tillagt betydning i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers henvendelser om p√•st√•et chikane. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

      * * *
      Det skal yderligere bem√¶rkes, at sagen vedr√łrer, at en transkvinde f√łlte sig cikaneret af andre beboere i ejendomskomplekset pga. sin k√łnsidentitet, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Sagen er specifikt LGBT Danmark bekendt.
      Ligebehandlingsnævnet Рresume.
      Ligebehandlingsn√¶vnet – afg√łrelsen.

  2. [Retur]Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til k√łnsskifte, er beskyttet af begrebet k√łn i ligebehandlingslovgivningen

    De to sager fra EU-Domstolen kan ikke bruges til at konkludere, at transk√łnnede personer generelt er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination.
    Herunder kort omtale af de to domme med link.

    1. C-13/94.
      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde k√łnsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006)
      Se nærmere beskrivelse af sagen under note 1.1.

      EUR-Lex med omtale af dommen og link til dokumenter om sagen.
      Curia viser dommen af 30. april 1996 i sin helhed i pdf-format.
      Curia viser forslag til afg√łrelse af 14. december 1995.

    2. C-117/01.
      Sagen drejede sig om hvorvidt K.B., der har f√•et foretaget k√łnsskifte kunne oppeb√¶re efterladtepension fra sin samlever.

      Artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, hindrer et par som K.B. og R i at opfylde den n√łdvendige betingelse om √¶gteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens l√łn. Det p√•hviler den nationale ret at efterpr√łve, om en person i K.B.’s situation i et tilf√¶lde som det i hovedsagen omhandlede kan st√łtte ret p√• Artikel 141 EF med henblik p√• at opn√•, at dennes partner f√•r tillagt ret til efterladtepension.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med omtale af dommen.

    3. C-423/04.
      Sagen drejer sig om Sarah Margaret Richards, der havde gennemg√•et en k√łnsskifteoperation fra mand til kvinde, havde ret til at f√• udbetalt alderspension fra det fyldte 60. √•r.
      I England kan (kunne) kvinder f√łdt f√łr den 6. april 1950 f√• alderspension som 60 √•rige og m√¶nd som 65 √•rige.
      Domstolens afg√łrelse
      1. Artikel 4, stk. 1, i R√•dets direktiv 79/7/E√ėF af 19. december 1978 om gradvis gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes s√•ledes, at den er til hinder for en lovgivning, som n√¶gter alderspension til en person, som i overensstemmelse med de i national ret opstillede betingelser har gennemg√•et et k√łnsskifte fra mand til kvinde, fordi denne ikke er fyldt 65 √•r, uanset at samme person ville have v√¶ret berettiget til en s√•dan pension ved det 60. √•r, hvis hun efter national ret var blevet anset for at v√¶re en kvinde.
      2. Det er uforn√łdent at begr√¶nse denne doms tidsm√¶ssige virkning.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med dommen på dansk.

      I sagen C-13/94 skal det bem√¶rkes, at personen havde til hensigt at gennemg√• en k√łnsskifteoperation og allerede havde gennemg√•et flere mindre operationer.
      I sagen C-117/01 skal det bem√¶rkes, at personen havde gennemg√•et k√łnsskifteoperation.
      I sagen C-423/04 skal det bem√¶rkes, at personen havde gennemg√•et k√łnsskifteoperation.

      Det skal ogs√• tages i betragtning, at dommene er fra henholdsvis 1994, 2001 og 2004, hvor begrebet k√łnsskifte entydigt var forbundet med, at der var sket eller ville blive foretaget en k√łnsskifteoperation, og f√łrst derefter skete en juridisk anerkendelse og √¶ndring af p√•g√¶ldendes civilretslige status (k√łnsbetegnelse) – det s√•kaldte juridiske k√łnsskifte.

      I dag betragtes en k√łnsskifteoperation og det juridiske k√łnsskifte som selvst√¶ndige og af hinanden uafh√¶ngige forhold.
      Der er i dag s√•ledes ganske mange, som ikke √łnsker k√łnsskifteoperationen, men alene det juridiske k√łnsskifte.

      Det skal ogs√• erindres, at f√łrende menneskerettighedseksperter fastsl√•r, at krav om medicinske eller operative indgreb som betingelse for et juridisk k√łnsskifte er en overtr√¶delse af element√¶re menneskerettigheder.

      De to domme kan derfor ikke umiddelbart bruges som retsgrundlag for, at alle transk√łnnede personer – dvs. alle transseksuelle og transvestitter er omfattet af lovgivningen mod diskrimination.

      Det skal yderligere bem√¶rkes, at personen n√¶vnt i C-117/01 i Danmark i dag p√• alle m√•der ville v√¶re at betragte som en person af det nye k√łn, jf. Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte, og at personen i C-13/94 ville blive det, n√•r den tilt√¶nkte k√łnsskifteoperation var gennemf√łrt.
      Retsinformation.

  3. [Retur] Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 til Tina Thranesen:
    Civil- og Politiafdelingen
    Kontor:
    Sagsbeh:
    Sagsnr.:
    Dok.:
    Politikontoret
    S√łs Carstensen
    2010-955-4282
    SSC40021
    Slotsholmsgade 10
    1216 K√łbenhavn K.
    Telefon 7226 8400
    Telefax 3393 3510

    JUSTITSMINISTERIET
    Dato: 11. marts 2010

    Tina Thranesen
    tina@transviden.dk

    Justitsministeriet har modtaget Deres e-mail af 31. januar 2010 om svar p√• sp√łrgsm√•l nr. 2 (B 50) fra Folketingets Retsudvalg om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet mv. (hadforbrydelser).

    I Deres e-mail beder De om en henvisning til et sted, hvor forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, samt forarbejderne til straffelovens § 266 b findes online.

    Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at forarbejderne til straffelovens ¬ß 81, stk. 1 nr. 6, er tilg√¶ngelige via www.retsinfoffilation.dk ved at s√łge p√• lov nr. 218 af 31. marts 2004 om √¶ndring af straffeloven og retsplejeloven (√Ündring af strafferammer og bestemmelser om straffasts√¶ttelse m.v.), og det dertil h√łrende lovforslag nr. 99, som blev fremsat den 26. november 2003.

    For s√• vidt ang√•r straffelovens ¬ß 266 b kan Justitsministeriet oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om √¶ndring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. til ogs√• at omfatte seksuel orientering. De tilh√łrende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart p√• hverken rets information eller Folketingets hjemmeside. Der vedl√¶gges derfor en kopi til Deres orientering.

    Med venlig hilsen
    Thomas Klyver
    Civil- og Politiafdelingen

    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk

  4. (3a) [Retur 3a] [Retur 4] “de tilh√łrende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987″
    I lovforslag nr. 196 fremsat den 12. februar 1987 gengives konklusionen af Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår, (se note 5) hvori bl.a. står:
    Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

    Det skal bem√¶rkes, at lovforslaget blev fremsat inden offentligg√łrelsen af af Bet√¶nkning nr. 1127 om homoseksuelles vilk√•r (se note 5), hvilket kan v√¶re √•rsagen til, at der i lovforslaget bruges betegnelsen “konklussion”, hvor der i bet√¶nkningen anvendes “overvejelser”, ligesom der i bet√¶nkningen anf√łres “heteroseksuel transvestisme”, hvilket i lovforslagets gengivelse af “konklussionen” er reducderet til “transvestisme”, idet ordet “heteroseksuel” ikke er med.

    Herunder den fulde “konklussion”, som den er gengivet i lovforslaget:
    Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
    (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering). LFF 1986-1987.1.196.
    Fremsat den 12. februar 1987.

    KOMMISSIONENS KONKLUSION
    Nærværende lovforslag er identisk med det, der anbefales af et klart flertal fra den danske kommisson.

    Kommissionens konklusion har f√łlgende ordlyd:
    “Det betimelige i overhovedet at indf√łre straffebestemmelser om diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle m√• f√łrst overvejes. Udgangspunktet er imidlertid, at der allerede eksisterer diskriminationsregler i straffelovens ¬ß 266 b og i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. Den generelle diskussion om det rimelige i at indf√łre strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandling af minoritetsgrupper har kommissionen derfor ikke fundet anledning til at rejse p√• ny.

    Under dr√łftelserne er fremh√¶vet det uheldige i, at det fra opregningen i de g√¶ldende diskriminationsregler kan sluttes, at homoseksuelle ikke er omfattet. Deres behov for beskyttelse er m√•ske st√łrre end behovene hos nogle af de minoritetsgrupper, der allerede er omfattet af bestemmelserne. Dette taler for, at der b√łr lovgives mod diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle. I den forbindelse henvises til, at der er en om end sparsom retspraksis vedr√łrende nug√¶ldende regler.

    Dern√¶st har det v√¶ret overvejet, om indf√łrelse afbestemmelser om homoseksuelle skal ske ved en udvidelse af de g√¶ldende antidiskriminationsregler eller ved s√¶rskilt lovgivning. Det er fremh√¶vet, at det forekommer mest naturligt at samle lovgivningen p√• omr√•det i s√• f√• bestemmelser som muligt. Rent lovteknisk vil det v√¶re ganske enkelt at udvide de g√¶ldende regler til ogs√• at omfatte diskrimination og forskelsbehandling, f.eks. p√• grund af seksuel eller homoseksuel orientering.

    Til st√łtte for at indf√łre s√¶rskilte bestemmelser om homoseksuelle kan det anf√łres, at de g√¶ldende antidiskriminationsbestemmelser har en speciel baggrund, nemlig at skabe mulighed for ratifikation af den ovenfor … omtalte FN-konvention. Endvidere vil s√¶rskilt lovgivning antagelig indeb√¶re, at man bliver mindre bundet af den praksis, der har udviklet sig omkring de g√¶ldende bestemmelser, end hvis disse udvides til at omfatte homoseksuelle.

    Efter dr√łftelse er der i kommissionen enighed om, at lovgivning p√• omr√•det i givet fald b√łr ske ved en udvidelse af de nug√¶ldende bestemmelser.
    . . .
    Forslagene indeb√¶rer, at der i opregningen af forhold, som ikke m√• danne grundlag for diskrimination, inds√¶ttes “seksuel orientering”.
    Om baggrunden herfor henviser flertallet f√łrst til de synspunkter, der er fremsat af Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske over for kommissionen, og som gengives ovenfor … Hertil kommer, at den politiske og psykologiske effekt af lov√¶ndringerne vejer tungere end den indskr√¶nkning af den √•bne debat, en √¶ndret lovgivning medf√łrer.
    Med en vedtagelse i Folketinget af, at der ikke m√• g√łres forskel p√• grund af “seksuel orientering”, vil de homoseksuelle f√• samfundets accept af deres livsform. Dette vil v√¶re af stor betydning for dem, for holdningen hos andre og tor ligestillingen. Selvom udvidelsen af antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig selv, vil det v√¶re naturligt, at lov√¶ndringerne f√łlges op af oplysning over for befolkningen.

    Om ordene “seksuel orientering” bem√¶rkes, at i de tilsvarende norske bestemmelser,jf. ovenfor … , anvendes formuleringen “homotillegning, leve form eller orientering”, hvor begrebet “legning” m√• overs√¶ttes med det danske ord “anl√¶g”. Kommissionen har ikke fundet det hensigtsm√¶ssigt at medtage s√•danne begreber i de danske bestemmelser, idet man finder, at “orientering” er d√¶kkende.
    Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adf√¶rd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.”

    Det skal tilf√łjes, at to medlemmer af kommissinen ikke har givet tilslutning til denne konklusion og det foresl√•ede lovforslag. Det ene medlem har ikke √łnsket at tage stilling til den foresl√•ede udvidelse af de nug√¶ldende antidiskriminationsbestemmelser. Det andet medlem har betvivlet v√¶rdien af lovbestemmelser som de foresl√•ede, “idet de n√¶ppe vil p√•virke den faktiske diskrimination af homoseksuelle, men alene har karakter af moralske vurderinger, som, hvor enig man end kan v√¶re i dem, ikke naturligt h√łrer hjemme i lovbestemmelser”.

    Forslagsstillerne kan imidlertid tilslutte sig kommissionens overvejende flertal og betragter forslaget som værende afvæsentlig holdningsmæssig og psykologisk betydning. I betragtning heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiske anvendelse tinder man det endvidere ubetænkeligt at foretage en udvidelse af antidiskriminationsbestemmelserne som de foreslåede.

    Lovforslaget i pdf-format i Vidensbanken.

  5. [Retur] Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår
    I bet√¶nkningen, der blev afgivet den 25. januar 1988 om fremg√•r bl.a. f√łlgende:
    “Kapitel 4”. “Afsnit 4.6. Kommissionens overvejelser”. Side 42.
    lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. ¬ß 1, stk. 1, vil f√• f√łlgende formulering:

    ¬ß 1, stk. 1: Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel i indtil 6 m√•neder.

    Side 43.
    Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adf√¶rd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.

    Betænkningen i sin helhed i pdf-format

  6. [Retur] 22. september 2008. Besk√¶ftigelsesministeren fastslog, at transk√łnnede er omfattet af antidiskriminationslovene
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark i sin helhed.

    Beskæftigelsesministeriet
    22. september 2008

    Trans-Danmark
    Landsforeningen af Transvestitter og Transseksuelle
    Fousbjergvej 20
    7100 Vejle

    Sagsnr.: 2008-0000898

    Kære Pia Nielsen

    Jeg takker for Trans-Danmarks henvendelse om den retlige beskyttelse af transvestitter og transseksuelle på arbejdsmarkedet. Bl.a. peger I på nogle tilpasninger og mulige forbedringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

    Som l selv er inde p√•, g√¶lder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer p√• grund af k√łn og seksuel orientering p√• det danske arbejdsmarked. Det g√¶lder i kraft af ligebehandlingsloven, ligel√łnsloven og forskelsbehandlingsloven.

    Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastsl√•et, at fx. personer, der har gennemg√•et et k√łnsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indg√•r alts√• allerede i forst√•elsen af kriteriet “k√łn”.
    Diskrimineres en person p√• grund af sit k√łn/k√łnsskifte, vil denne fx v√¶re omfattet af den delte bevisbyrde, der g√¶lder i k√łnsdiskrimineringssager.

    Endnu er der ikke mig bekendt faldet afg√łrelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at ogs√• transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet p√• arbejdsmarkedet.

    De danske love f√łlger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvf√łlgelig forst√•s i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser p√• den baggrund ikke behov for at √¶ndre i lovgivningen. Tv√¶rtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed p√• omr√•det, som ikke er heldig.

    Til jeres bem√¶rkninger om h√łje og m√¶rkbare erstatninger vil jeg bem√¶rke, at der i dag ikke er lofter for godtg√łrelsens st√łrrelse i diskrimineringssagerne. De retlige instanser udm√•ler godtg√łrelsen under hensyn til l√łnmodtagerens ans√¶ttelsestid og sagens omst√¶ndigheder i √łvrigt.

    Samtidig vil jeg s√¶rligt pege p√•, at jeg har taget initiativ til, at der med virkning fra 1. januar 2009 etableres et nyt ligebehandlingsn√¶vn, som kan behandle klagesager efter s√•vel ligebehandlingsloven, ligel√łnsloven som forskelsbehandlingsloven. Der indf√łres alts√• en ny gratis administrativ klagevej p√• omr√•det og ikke mindst en forbedret beskyttelse i de sager, hvor flere diskrimineringskriterier indg√•r, fx k√łn og seksuel orientering. Jeg er interesseret i at f√• bek√¶mpet diskrimination inden for alle de beskyttede kriterier i lovgivningen.

    Da jeg for √łjeblikket ikke har planer om √¶ndre i de n√¶vnte love og heller ikke finder behov herfor, ser jeg ikke for nuv√¶rende det forn√łdne grundlag for et m√łde med Trans-Danmark, men I skal v√¶re meget velkomne til at skrive til ministeriet, hvis I har yderligere forslag, som I √łnsker skal indg√• i ministeriets overvejelser.

    Venlig hilsen
    Claus Hjort Frederiksen

    Skrivelsen i pdf-format i Vidensbanken.

Notatet i pdf-format.