Museum Erotica

Vist 187 gange.

Museum Erotica
Museum Erotica
Museum Erotica var beliggende Købmagergade 24, 1150 København K. Det rådede over 750 m2 i flere etager og gav et indblik i den erotiske verden gennem malerier, fotos, film, magasiner, skulpturer og sexlegetøj.

Men 1. marts 2009 lukkede og slukkede Danmarks eneste erotiske museum. Årsagen til lukningen er enkel. Besøgstallet på Museum Erotica, der i øvrigt blev ledet af en af dansk pornografis pionerer, Ole Ege, havde været kraftigt faldende de seneste år.
Konkurrence fra internettet eller andre mere lettilgængelige informationskilder har måske været for skrap, og Københavns Kommune svarede nej til en ansøgning om støtte på 1 million kroner i driftstilskud.