Nekkab

Vist 136 gange.
Selskabelig forening stiftet den 21. juni 1919 af en kreds af kunstnere med tilknytning til Dyrehavsbakken.
Forenings navn “Nekkab” er “Bakken” stavet bagfra.
Foreningen omtales som Danmarks f√łrste homofile forening, men det er n√¶ppe muligt at afklare. Det er dog en kendsgerning, at homofile fandt et fristed i foreningen. Et sted, hvor de kunne m√łdes til dans, karnevaller, aftenunderholdning og skovture.

Mange transvestitter deltog ogs√• i foreningens arrangementer og havde d√©r mulighed for som kvinder at v√¶re i selskab med andre – ikke mindst ved foreningens mange kostumeballer, som derved tjente som “skjul” for dem.

Den 11. december 1923 blev der nedlagt politiforbud mod foreningen – et forbud, som endte i retten.
√ėstre Landsret opl√łste ved dom foreningen den 31. januar 1924. Dommen blev anket til H√łjesteret.
H√łjesteret stadf√¶stede opl√łsningen af foreningen ved dom af 30. april 1924 med denne begrundelse:
“Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at v√¶re Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilb√łjeligheder, og under Hensyn til, at der som F√łlge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en n√¶rliggende Fare for Forf√łrelse s√¶rlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirekt√łren nedlagte Forbud anses at have v√¶ret bef√łjet.”

* * *
H√łjesteretsdommen gengives herunder.

H D 30 April 1924 i sag nr. 53/1924 *)
Rigsadvokaten
Mod
Selskabelig Forening “Nekkab” (H√łjesteretssagf. Graae)

(Foreninger II) Den “selskabelige” Forening “Nekkab” oph√¶vet som ulovlig [1] da den bl.a. tilstr√¶bte at v√¶re Tilholdssted for og Bindeled mellem M√¶nd med homoseksuelle Tilb√łjeligheder og dens Sammenkomster skabte en n√¶rliggende Fare for Forf√łrelse af unge M√¶nd til Uterligheder og var egnede til at v√¶kke offentlig Forargelse [2]

√ėstre Landsrets Dom 31 Januar 1924
Efter at Politidirekt√łren i K√łbenhavn i Medf√łr af Grundlovens ¬ß 85 A] under 11 December 1923 havde nedlagt forel√łbigt Forbud mod Selskabelig Forening “Nekkab” har Statsadvokaten for K√łbenhavn under n√¶rv√¶rende Sag, i hvilken Forunders√łgelsen har fundet Sted ved K√łbenhavns Byrets 7. Afdeling for Straffesager [B], paastaaet Foreningen oph√¶vet.

Foreningen paastaar det under 11 December 1923 nedlagte forel√łbige Forbud oph√¶vet som uberettiget.

I Lovene for Foreningen “Nekkab”, der er stiftet den 21 Juni 1919 hedder det bl.a.:

Foreningen Formaal.
§ 2 Kun Selskabelighed. Om Vinteren afholdes Karnevaller og Baller, om Sommeren afholdes Aftenunderholdning, Baller og fælles Skovture.

Medlemmer
¬ß 3 Fortrinsvis optages Artister og Amat√łrer, som optr√¶der eller har optraadt paa Bakken (deraf Navnet). Dog kan et begr√¶nset Antal af Artister eller Amat√łrers Bekendte optages, som passive Medlemmer.

¬ß 6. Ved Foreningens Fester har ethvert Medlem Ansvar for de ved ham indf√łrte Deltagere.

§7. Ved Optagelse betales 5 Kroner i Indskud. Kontingentet er 6 Kr Kvartalet og betales forud.

Passive medlemmer betaler 50 √ėre Indskud, 50 √ėre maanedlig Kontingent og har ikke Stemmeret ved Valg eller Generalforsamlinger.

Endvidere indeholder Lovene Bestemmelser om Bestyrelse, Generalforsamling m.m.

Foreningen har den 27 Januar, 10 Februar og 17 Marts 1923 uden Politiets Tilladelse afholdt offentlige Maskerader og Foreningens dav√¶rende Formand Oscar Christian Frederik Petersen har for disse Overtr√¶delser af K√łbenhavns Politivedt√¶gts ¬ß 83 vedtaget B√łder paa henholdsvis 30, 30 og 60 Kr., medens den dav√¶rende N√¶stformand (ovenanf√łrte) Svend Aage Jerome Gerlach Hansen, for de to f√łrste Overtr√¶delser har vedtaget B√łder paa 30 Kr. hver Gang; det maa antages, at der derefter er blevet f√łrt beh√łrig Kontrol med, at ingen Uberettiget fik Adgang.

Foreningens nuv√¶rende Formand, n√¶vnte Hansen, er bl.a. anset ved K√łbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 26 Oktober 1912 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 ¬ß 5, jfr. Straffelovens ¬ß 37 med F√¶ngsel paa s√¶dvanlig Fangekost i 2 Maaneder og ved samme Rets Dom af 28 Juli 1917 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 ¬ß 4 med lige Straf.

Til St√łtte for sin Paastand g√łr Statsadvokaten g√¶ldende, at Foreningens Love ikke udtrykker Foreningens sande Formaal, men at dette i Virkeligheden er at skaffe mandlige Medlemmer med homoseksuelle Tilb√łjeligheder Samkvem og Forbindelser med andre Mandspersoner for at √łve Uterlighed, og at Foreningen herefter virker i et, selv om det ikke maatte v√¶re strafbart, saa dog ulovligt √ėjemed.

Foreningen, hvis Medlemsprotokol under den f√łrste af de ovenanf√łrte Politiretssager udviste et Medlemsantal af 15, t√¶ller nu ca 235 Medlemmer, og i hvert Fald enkelte af disse – efter Kassererens, ovenn√¶vnte Petersens, Forklaring h√łjst 40 – maa antages at v√¶re homoseksuelle Mandspersoner. Blandt Medlemmerne findes ogsaa enkelte Kvinder.

Foreningens Program for Maanederne Oktober – December 1923 indeholder Meddelelse om Afholdelse af 4 Kostumeballer og en Pakkefest i Jagtvejens Selskabslokaler, Jagtvej Nr. 113.

Ved Rapporter afgivet af Politibetjente, der har skaffet sig Adgang til Foreningens fester, er oplyst F√łlgende:

Ved Festen den 27 Januar 1923 var Gaarden fuld af Folk, der med sjofle Betegnelser raabte h√łjt om, at det var homoseksuelle Personer, der deltog, og der saas i Lokalet flere mandskl√¶dte Par, der kyssede hinanden, ligesom Mandspersoner dansede med hinanden paa h√łjst uanst√¶ndig Maade.

Ved Festen den 17 Marts 1923 var St√łrstedelen af de tilstedev√¶rende “Damer” forkl√¶dte Mandspersoner, der ikke alene i Kl√¶dedragt, men ogsaa i deres Maade at v√¶re paa havde en skuffende Lighed med Kvinder; deres Dans betegnedes af Betjenene som i h√łj Grad uanst√¶ndig, og de og deres mandskl√¶dte Kavalerer kyssede og krammede hinanden.

I “Kostumeballerne” den 3 November og 1 December 1923 deltog 200 √° 250 Personer, deraf ca 2/3 Mandspersoner; af disse var 10-20 Stk udkl√¶dt som Kvinder og var de eneste kostumerede, de bar Paryk og nedringede, udfordrende Selskabskjoler, var st√¶rkt omsv√¶rmede og dansede omtrent til Stadighed med andre Mandspersoner, og efter en Betjents Forklaring ofte paa en lidenskabelig, √¶ggende og pervers Maade; en anden Betjent vil ikke have observeret noget us√łmmeligt ved Festen den 1 December.

Ved samme Fest Рi hvilken bl a deltog to unge Mænd i 17 Р18 Aars Alderen og 8 Р10 unge Mænd, der formentlig ikke var over 20 Aar Рopstod der Slagsmaal imellem to Mandspersoner, idet Stridens Genstand var en af de kvindeklædte Mænd, og en ældre kendt homoseksuel Mandsperson blev udvist af Politiet.

Det er endvidere oplyst, at Foreningen, der i Kvarteret almindeligvis kaldes “Mandeklubben”, som F√łlge af dens Karakter √łver en vis Tiltr√¶kning paa mange Mennesker, s√¶rlig blandt Ungdommen, der ofte samler sig udenfor Selskabslokalet for at kigge ind ad Vinduerne.

Holger Villiam Nielsen, der er Tjener i de n√¶vnte Selskabslokaler har forklaret, at Foreningens Medlemmer for en Del bestaar af Personer med homoseksuelle Tilb√łjeligheder og for en stor Del af Personer, der alene af Nysgerrighed slutter sig til Foreningen. Han har derhos forklaret at Dansen er “et Nummer skrappere” end ved andre Foreningers Baller, samt at det er h√¶ndet, at han formentlig flere Gange ved hver Fest har maattet advare Mandfolk, der har siddet p√• Sk√łdet af hinanden og eventuelt har maattet udvise disse fra Festen.

Endelig bem√¶rkes, at det under en ved K√łbenhavns Byret den 4 September 1923 paad√łmt Sag mod to Mandspersoner for Overtr√¶delse af Straffelovens ¬ß 185 [C] er oplyst, at de to unge Mandspersoner paa henholdsvis 16 og 17 Aar, overfor hvem de Domf√¶ldte havde udvist Uterlighed, havde v√¶ret Medlemmer af Foreningen, og der l√¶rt den Ene af de Domf√¶ldte at kende.

Foreningen ben√¶gter, at dens Formaal i nogen Retning afviger fra Lovenes ¬ß 2, og g√łr g√¶ldende, at der ved Foreningsfesterne, hvori der vel deltager en Del homoseksuelle kvindekl√¶dte Mandspersoner, dog som Regel intet us√łmmeligt foregaar, og hvis dette undtagelsesvis sker, altid skrides ind imod de Paag√¶ldende. Foreningen har anset det som sig uvedkommende om Deltagerne i Sammenkomsterne er homoseksuelle, saal√¶nge de ikke opf√łrer sig uanst√¶ndigt.

Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at v√¶re Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilb√łjeligheder, og under Hensyn til, at der som F√łlge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en n√¶rliggende Fare for Forf√łrelse s√¶rlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirekt√łren nedlagte Forbud anses at have v√¶ret bef√łjet.

Statsadvokatens Paastand om Foreningens Oph√¶velse vil herefter v√¶re at tage til f√łlge. Foreningen har selv s√łrget for sit Forsvar. – – –

Denne Dom   s t a d s f √¶ s t e d e s   af H√łjesteret i Henhold til dens Grund, hvorhos det paalagdes Foreningen [3] at betale 100 Kr i Sal√¶r til den for Foreningen for H√łjesteret beskikkede Sagf√łrer.

[Retur] *) H R T 1924 p 141.

  1. [Retur] Jfr Rpl. § 684 Nr. 2 og § 687 d.
  2. [Retur] Jfr Ufr. 1874 p 479.
  3. [Retur] Tanken hermed maa v√¶re, at en ved Dom oph√¶vet Forening maa afvikles √łkonomisk, og at Betalingen af Sal√¶ret maa indgaa som Led i saadan Afvikling.

(Afskrift: Kaj Erik Nielsen)

* * *
Bemærkninger af Tina Thranesen
  1. Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt √ėjemed. Ingen Forening kan oph√¶ves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening forel√łbig forbydes, men der skal da straks anl√¶gges Sag mod den til dens Oph√¶velse.
  2. Den der ved uterligt forhold kr√¶nker bluf√¶rdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med f√¶ngsel p√• vand og br√łd eller forbedringshusarbejde.
  3. [Retur] Forunders√łgelsen blev behandlet i K√łbenhavns Byrets 7. afd., krim.sager fredag den 28. december 1923 kl. 10.
    Af retsbog nr. 12, side 262 fremgår:
    Dommer Bentzon.
    Der foretoges Sag nr. 241/23.
    Som vidne m√łdte Politibetjent 571 Ubberup.
    Forklarede at når han havde benyttet betegnelserne pervers eller uanstændigt om den dans som mandspersoner dansede med hinanden, mente han dermed at de dansende foretog store bevægelser med sædepartiet ind mod hinanden og dansede med underlivet ind mod hinanden.
Kilder:
  • Bogen: Homofile kamp√•r. Axel Axgil og Helmer Fogedgaard omtaler Nekkab i deres bog.
  • H√łjesteretsdomme april 1924 side 514 – 517.
  • Foreningsfriheden i en brydningstid ‚Äď hvortil og ikke l√¶ngere?
    Juristen nr. 1 Side 26. Pkt. B. Nekkab-dommen.
    Dj√łfs forlag bringer artiklen i pdf-format.
  • Bogen: Uterlige forhold. (1997). Wilhelm von Rosen omtaler Nekkab i sin bog.
  • Forslag til folketingsbeslutning fremsat den 19. maj 2004 om opl√łsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir referer til dommen om opl√łsningen af Nekkab.
    Beslutningsforslaget på Retsinformation.
  • Endvidere omtales dommen sporadisk i en lang r√¶kke artikler i s√•vel trykte som elektronisk medier om muligheden for oph√¶velse af foreningen Hizb-ut-Tahrir og af rockerklubber.