Nekkab

Vist 146 gange.
Selskabelig forening stiftet den 21. juni 1919 af en kreds af kunstnere med tilknytning til Dyrehavsbakken.
Forenings navn “Nekkab” er “Bakken” stavet bagfra.
Foreningen omtales som Danmarks første homofile forening, men det er nÌppe muligt at afklare. Det er dog en kendsgerning, at homofile fandt et fristed i foreningen. Et sted, hvor de kunne mødes til dans, karnevaller, aftenunderholdning og skovture.

Mange transvestitter deltog ogsĂĽ i foreningens arrangementer og havde dĂŠr mulighed for som kvinder at vĂŚre i selskab med andre – ikke mindst ved foreningens mange kostumeballer, som derved tjente som “skjul” for dem.

Den 11. december 1923 blev der nedlagt politiforbud mod foreningen – et forbud, som endte i retten.
Østre Landsret opløste ved dom foreningen den 31. januar 1924. Dommen blev anket til Højesteret.
Højesteret stadfÌstede opløsningen af foreningen ved dom af 30. april 1924 med denne begrundelse:
“Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at vĂŚre Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilbøjeligheder, og under Hensyn til, at der som Følge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en nĂŚrliggende Fare for Forførelse sĂŚrlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirektøren nedlagte Forbud anses at have vĂŚret beføjet.”

* * *
Højesteretsdommen gengives herunder.

H D 30 April 1924 i sag nr. 53/1924 *)
Rigsadvokaten
Mod
Selskabelig Forening “Nekkab” (Højesteretssagf. Graae)

(Foreninger II) Den “selskabelige” Forening “Nekkab” ophĂŚvet som ulovlig [1] da den bl.a. tilstrĂŚbte at vĂŚre Tilholdssted for og Bindeled mellem MĂŚnd med homoseksuelle Tilbøjeligheder og dens Sammenkomster skabte en nĂŚrliggende Fare for Forførelse af unge MĂŚnd til Uterligheder og var egnede til at vĂŚkke offentlig Forargelse [2]

Østre Landsrets Dom 31 Januar 1924
Efter at Politidirektøren i København i Medfør af Grundlovens § 85 A] under 11 December 1923 havde nedlagt foreløbigt Forbud mod Selskabelig Forening “Nekkab” har Statsadvokaten for København under nĂŚrvĂŚrende Sag, i hvilken Forundersøgelsen har fundet Sted ved Københavns Byrets 7. Afdeling for Straffesager [B], paastaaet Foreningen ophĂŚvet.

Foreningen paastaar det under 11 December 1923 nedlagte foreløbige Forbud ophÌvet som uberettiget.

I Lovene for Foreningen “Nekkab”, der er stiftet den 21 Juni 1919 hedder det bl.a.:

Foreningen Formaal.
§ 2 Kun Selskabelighed. Om Vinteren afholdes Karnevaller og Baller, om Sommeren afholdes Aftenunderholdning, Baller og fÌlles Skovture.

Medlemmer
§ 3 Fortrinsvis optages Artister og Amatører, som optrÌder eller har optraadt paa Bakken (deraf Navnet). Dog kan et begrÌnset Antal af Artister eller Amatørers Bekendte optages, som passive Medlemmer.

§ 6. Ved Foreningens Fester har ethvert Medlem Ansvar for de ved ham indførte Deltagere.

§7. Ved Optagelse betales 5 Kroner i Indskud. Kontingentet er 6 Kr Kvartalet og betales forud.

Passive medlemmer betaler 50 Øre Indskud, 50 Øre maanedlig Kontingent og har ikke Stemmeret ved Valg eller Generalforsamlinger.

Endvidere indeholder Lovene Bestemmelser om Bestyrelse, Generalforsamling m.m.

Foreningen har den 27 Januar, 10 Februar og 17 Marts 1923 uden Politiets Tilladelse afholdt offentlige Maskerader og Foreningens davÌrende Formand Oscar Christian Frederik Petersen har for disse OvertrÌdelser af Københavns PolitivedtÌgts § 83 vedtaget Bøder paa henholdsvis 30, 30 og 60 Kr., medens den davÌrende NÌstformand (ovenanførte) Svend Aage Jerome Gerlach Hansen, for de to første OvertrÌdelser har vedtaget Bøder paa 30 Kr. hver Gang; det maa antages, at der derefter er blevet ført behørig Kontrol med, at ingen Uberettiget fik Adgang.

Foreningens nuvÌrende Formand, nÌvnte Hansen, er bl.a. anset ved Københavns Kriminal- og Politirets Dom af 26 Oktober 1912 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 § 5, jfr. Straffelovens § 37 med FÌngsel paa sÌdvanlig Fangekost i 2 Maaneder og ved samme Rets Dom af 28 Juli 1917 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 § 4 med lige Straf.

Til Støtte for sin Paastand gør Statsadvokaten gÌldende, at Foreningens Love ikke udtrykker Foreningens sande Formaal, men at dette i Virkeligheden er at skaffe mandlige Medlemmer med homoseksuelle Tilbøjeligheder Samkvem og Forbindelser med andre Mandspersoner for at øve Uterlighed, og at Foreningen herefter virker i et, selv om det ikke maatte vÌre strafbart, saa dog ulovligt Øjemed.

Foreningen, hvis Medlemsprotokol under den første af de ovenanførte Politiretssager udviste et Medlemsantal af 15, tĂŚller nu ca 235 Medlemmer, og i hvert Fald enkelte af disse – efter Kassererens, ovennĂŚvnte Petersens, Forklaring højst 40 – maa antages at vĂŚre homoseksuelle Mandspersoner. Blandt Medlemmerne findes ogsaa enkelte Kvinder.

Foreningens Program for Maanederne Oktober – December 1923 indeholder Meddelelse om Afholdelse af 4 Kostumeballer og en Pakkefest i Jagtvejens Selskabslokaler, Jagtvej Nr. 113.

Ved Rapporter afgivet af Politibetjente, der har skaffet sig Adgang til Foreningens fester, er oplyst Følgende:

Ved Festen den 27 Januar 1923 var Gaarden fuld af Folk, der med sjofle Betegnelser raabte højt om, at det var homoseksuelle Personer, der deltog, og der saas i Lokalet flere mandsklÌdte Par, der kyssede hinanden, ligesom Mandspersoner dansede med hinanden paa højst uanstÌndig Maade.

Ved Festen den 17 Marts 1923 var Størstedelen af de tilstedevĂŚrende “Damer” forklĂŚdte Mandspersoner, der ikke alene i KlĂŚdedragt, men ogsaa i deres Maade at vĂŚre paa havde en skuffende Lighed med Kvinder; deres Dans betegnedes af Betjenene som i høj Grad uanstĂŚndig, og de og deres mandsklĂŚdte Kavalerer kyssede og krammede hinanden.

I “Kostumeballerne” den 3 November og 1 December 1923 deltog 200 ĂĄ 250 Personer, deraf ca 2/3 Mandspersoner; af disse var 10-20 Stk udklĂŚdt som Kvinder og var de eneste kostumerede, de bar Paryk og nedringede, udfordrende Selskabskjoler, var stĂŚrkt omsvĂŚrmede og dansede omtrent til Stadighed med andre Mandspersoner, og efter en Betjents Forklaring ofte paa en lidenskabelig, ĂŚggende og pervers Maade; en anden Betjent vil ikke have observeret noget usømmeligt ved Festen den 1 December.

Ved samme Fest – i hvilken bl a deltog to unge MĂŚnd i 17 – 18 Aars Alderen og 8 – 10 unge MĂŚnd, der formentlig ikke var over 20 Aar – opstod der Slagsmaal imellem to Mandspersoner, idet Stridens Genstand var en af de kvindeklĂŚdte MĂŚnd, og en ĂŚldre kendt homoseksuel Mandsperson blev udvist af Politiet.

Det er endvidere oplyst, at Foreningen, der i Kvarteret almindeligvis kaldes “Mandeklubben”, som Følge af dens Karakter øver en vis TiltrĂŚkning paa mange Mennesker, sĂŚrlig blandt Ungdommen, der ofte samler sig udenfor Selskabslokalet for at kigge ind ad Vinduerne.

Holger Villiam Nielsen, der er Tjener i de nĂŚvnte Selskabslokaler har forklaret, at Foreningens Medlemmer for en Del bestaar af Personer med homoseksuelle Tilbøjeligheder og for en stor Del af Personer, der alene af Nysgerrighed slutter sig til Foreningen. Han har derhos forklaret at Dansen er “et Nummer skrappere” end ved andre Foreningers Baller, samt at det er hĂŚndet, at han formentlig flere Gange ved hver Fest har maattet advare Mandfolk, der har siddet pĂĽ Skødet af hinanden og eventuelt har maattet udvise disse fra Festen.

Endelig bemÌrkes, at det under en ved Københavns Byret den 4 September 1923 paadømt Sag mod to Mandspersoner for OvertrÌdelse af Straffelovens § 185 [C] er oplyst, at de to unge Mandspersoner paa henholdsvis 16 og 17 Aar, overfor hvem de DomfÌldte havde udvist Uterlighed, havde vÌret Medlemmer af Foreningen, og der lÌrt den Ene af de DomfÌldte at kende.

Foreningen benÌgter, at dens Formaal i nogen Retning afviger fra Lovenes § 2, og gør gÌldende, at der ved Foreningsfesterne, hvori der vel deltager en Del homoseksuelle kvindeklÌdte Mandspersoner, dog som Regel intet usømmeligt foregaar, og hvis dette undtagelsesvis sker, altid skrides ind imod de PaagÌldende. Foreningen har anset det som sig uvedkommende om Deltagerne i Sammenkomsterne er homoseksuelle, saalÌnge de ikke opfører sig uanstÌndigt.

Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at vÌre Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilbøjeligheder, og under Hensyn til, at der som Følge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en nÌrliggende Fare for Forførelse sÌrlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirektøren nedlagte Forbud anses at have vÌret beføjet.

Statsadvokatens Paastand om Foreningens OphĂŚvelse vil herefter vĂŚre at tage til følge. Foreningen har selv sørget for sit Forsvar. – – –

Denne Dom   s t a d s f ĂŚ s t e d e s   af Højesteret i Henhold til dens Grund, hvorhos det paalagdes Foreningen [3] at betale 100 Kr i SalĂŚr til den for Foreningen for Højesteret beskikkede Sagfører.

[Retur] *) H R T 1924 p 141.

  1. [Retur] Jfr Rpl. § 684 Nr. 2 og § 687 d.
  2. [Retur] Jfr Ufr. 1874 p 479.
  3. [Retur] Tanken hermed maa vÌre, at en ved Dom ophÌvet Forening maa afvikles økonomisk, og at Betalingen af SalÌret maa indgaa som Led i saadan Afvikling.

(Afskrift: Kaj Erik Nielsen)

* * *
BemĂŚrkninger af Tina Thranesen.
  1. Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophÌves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlÌgges Sag mod den til dens OphÌvelse.
  2. Den der ved uterligt forhold krÌnker blufÌrdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fÌngsel pü vand og brød eller forbedringshusarbejde.
  3. [Retur] Forundersøgelsen blev behandlet i Københavns Byrets 7. afd., krim.sager fredag den 28. december 1923 kl. 10.
    Af retsbog nr. 12, side 262 fremgĂĽr:
    Dommer Bentzon.
    Der foretoges Sag nr. 241/23.
    Som vidne mødte Politibetjent 571 Ubberup.
    Forklarede at nĂĽr han havde benyttet betegnelserne pervers eller uanstĂŚndigt om den dans som mandspersoner dansede med hinanden, mente han dermed at de dansende foretog store bevĂŚgelser med sĂŚdepartiet ind mod hinanden og dansede med underlivet ind mod hinanden.
Kilder:
  • Bogen: Homofile kampĂĽr. Axel Axgil og Helmer Fogedgaard omtaler Nekkab i deres bog.
  • Højesteretsdomme april 1924 side 514 – 517.
  • PET-kommisssionens beretning. Kapitel 8. Afsnit 2.4. Pkt. B. Nekkab-dommen i pdf-format.
    OPO bringer PET-kommisssionens beretning bind 15 i pdf-format i sin helhed.
  • Bogen: Uterlige forhold. (1997). Wilhelm von Rosen omtaler Nekkab i sin bog.
  • Forslag til folketingsbeslutning fremsat den 19. maj 2004 om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir referer til dommen om opløsningen af Nekkab.
    Beslutningsforslaget pĂĽ Retsinformation.
  • Endvidere omtales dommen sporadisk i en lang rĂŚkke artikler i sĂĽvel trykte som elektronisk medier om muligheden for ophĂŚvelse af foreningen Hizb-ut-Tahrir og af rockerklubber.