Netstr√łmpernes program af 22. december 2001.

Vist 212 gange.
Program for Netstr√łmperne udarbejdet p√• grundlag af Netstr√łmpernes debat via mail, p√• ICQ og p√• et m√łde l√łrdag den 22. december 2001 hos Charlotte Nielsen i Kors√łr.

  1. Udarbejdelse af netværk for transpersoner (transvestitter og transseksuelle).
    Kontaktnetværk i Danmark
    Et netv√¶rk spredt rundt i landet best√•ende af transpersoner, som vi alle kan henvise nye transpersoner til, og hvortil transpersoner med problemer kan henvende sig i f√łrste omgang.
    Deltagerne i netv√¶rket skal kunne give den f√łrste hj√¶lp til nye og v√¶re behj√¶lpelig med at f√• dem, der har problemer henvist til nogen, som har den forn√łdne ekspertise.
    TiD‘s videnbank og r√•dgivning skal selvf√łlgelig st√• til netv√¶rkspersonernes r√•dighed.
    Netv√¶rkspersonerne skal v√¶re anf√łrt p√• hjemmesider med angivelse af navn, e-mail og by/landsdel.
  2. Kontaktnetværk i Skandinavien og Europa
    Udbygning og oprettelse af kontakter til foreninger for transpersoner i Skandinavien og Europa. Hensigten er dels at få kendskab til, hvorledes transpersoners forhold er i andre lande og give disse indblik i vores forhold, og dels at knytte venskabelige bånd gerne af personlig karakter.
    Der er i forvejen et rigtig godt samarbejde mellem TiD og FPE i Norge og FPE-S i Sverige, blandt andet via Båstad Træffene. Sådant samarbejde skal sikres og udbygges yderligere.
  3. Reklamevirksomhed
    Kalender
    En kalender med 12 flotte transepiger; en for hver måned. Billederne skal vise personality. Pigerne skal være flot klædt og have en flot makeup. Pigerne må gerne være sexede, men billederne må på ingen måde virke vulgære eller pornografiske. Personality er vigtigere end at se sexet ud, og et bredt aldersudsnit blandt pigerne vil være at foretrække.
    På bagsiden kan hvert billede forsynes med dels lidt generel tekst om, hvad det vil sige at være transperson, og dels en lille biografi om hver pige. Hver enkelt model må selv tage stilling til, hvor meget hun vil skrive i sin biografi. Der er mange gode eksempler fra transvestithjemmesider på nettet.
    Kalenderen skal s√¶lges gennem boghandlere p√• samme m√•de som f.eks. de brandmands- og Falckredder-kalendere, der kan k√łbes i √•r.
    Kalenderen kan således være med til at skabe en indtægt til TiD. Fremstillingen skal finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
    Postkort og Go Cards
    Postkort og Go Cards med et billede af en transepige p√• samme m√•de som kalenderen. Kravene til billederne m√• anses for at v√¶re de samme som for kalenderen. P√• bagsiden kan der v√¶re en ultra kort biografi eller forklarende tekst, m√•ske bare navnet p√• modellen, f.eks. “Jeg hedder Ursula og er transvestit“. Forsiden kan forsynes med en kort i√łjnefaldende og m√•ske lidt provokerende tekst som f.eks. “Jeg er transvestit” eller “Jeg t√łr godt vise min feminine side – t√łr du?” eller “Jeg er far til 2 – og bedstemor til 3”.
    Postkortene er gratis og distribueres til cafeer, hvor gæsterne frit kan tage dem.
    Fremstillingen skal som kalenderen finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
  4. Personlig udvikling og oplevelser
    Kurser
    Udarbejdelse af og afholdelse af kurser for transpersoner omkring emner som makeup, t√łjstil, bev√¶gelser, kropssprog og tale/stemme.
    Mange is√¶r nye transpersoner har behov for hj√¶lp ikke mindst med at l√¶gge makeup og at finde den rigtige t√łjstil og dermed opn√• st√łrre selvsikkerhed og personlige stil.
    Studieture/rejser
    N√•r transpersoner har f√•et en vis udvikling og erfaring, bliver √łnsket om at opleve og l√¶re mere st√łrre.
    Mange transpersoner √łnsker af personlige grunde at leve meget skjult med deres transvestisme. De f√•r p√• et tidspunkt et stort √łnske om at opleve det at f√¶rdes p√• gaden, g√• i forretninger, restaurationer og meget andet, men viger tilbage for det herhjemme.
    For dem vil en rejse til udlandet være en mulighed for at få disse oplevelser.
    S√•danne ture kan eventuelt kombineres med eller have som hovedform√•l at bes√łge andre transpersoner eller transvestitforeninger/-sammenkomster i udlandet eller noget helt andet.
    Transetræf/-sammenkomster
    Uanset hvor seri√łse vi er, og hvilke fremskridt vi g√łr, s√• er der behov for social kontakt i form af samv√¶r med andre transpersoner.
    Det kan v√¶re alt lige fra mindre private sammenkomster til st√łrre tr√¶f.
    Sm√• private sammenkomster vil ogs√• v√¶re en god m√•de for nyere transpersoner at komme lidt ud af “skabet”.
    Både TiD og den anden danske transvestitforening, FPE-NE arrangerer selskabelige sammenkomster, ligesom en del transpersoner arrangerer private sammenkomster, som af og til annonceres på nettet.
    Sammenkomsterne skal styrkes ude i regionerne og gerne listes centralt p√• TiD‘s hjemmeside.
    Synlighed
    Happenings – Pride Parade, messer, udstillinger, premierer m.v.
    Formålet er er at blive mere synlige i medierne.
    Vi skal holde √łje med kommende mediebegivenheder s√• som indvielse af nye bygninger eller broer, store teater- eller biografpremierer el. lignende. Vi kan ogs√• deltage som publikum i quiz programmer i fjernsynet. Et hold af “piger”, som ikke er bange for at vise sig offentligt, deler vagterne i mellem sig og tager f.eks. to og to ud til den p√•g√¶ldende mediebegivenhed og s√łrger for at placere sig foran kameraerne. P√• den m√•de kommer vi til at indg√• som et velkendt element i den medieverden, som danskerne omgiver sig med.
    Foredragsvirksomhed
    Fra forskellige transpersoner ved vi, at der ofte er stor interesse for at få en transvestit eller en transseksuel til at holde foredrag for skoleklasser og andre.
    Det vil v√¶re √łnskv√¶rdigt at f√• udvidet denne virksomhed ved at flere melder sig som foredragsholdere.
    Lave udstillings- og oplysningsmateriale
    Ved happenings, udstillinger, foredrag m.v. vil der v√¶re behov for udstillings- og oplysningsmateriale. Det kan v√¶re plakater, tryksager og meget andet. Ogs√• her b√łr det tilstr√¶bes at f√• omkostningerne d√¶kket ind ved sponsorering, legater m.v.
  5. Videnbank/Rådgivning
    R√•dgivning af transpersoner er en vigtig ting og b√łr prioriteres h√łjt.
    Mange kan hen ad vejen f√• behov for r√•dgivning, det v√¶re sig lige fra den nye transvestit til den transseksuelle, der p√•t√¶nker k√łnsmodificerende indgreb (k√łnsskifte) og alle grader der imellem.
    Der b√łr derfor opbygges en vidensbank, hvori skal samles alle relevante informationer, henvisninger til relevante informationskilder, erfaringer fra transpersoner om emner, som kan blive aktuelle for andre. Der er jo ikke nogen grund til at finde de samme oplysninger igen og igen.
  6. Politisk p√•virkning og √łkonomi
    Politisk indflydelse
    Mange forhold, som indvirker på tilværelsen for transpersoner, er bestemt af lovgivning og administrationen af lovene.
    En af de mest virksomme måder at påvirke og ændre både lovgivning og administrationen af lovene er ved personlige kontakter til beslutningstagerne, altså politikere og embedsmænd.
    Det er derfor v√¶sentligt, at Transvestitforeningen i Danmark – TiD‘s bestyrelse skaber denne kontakt.
    Bedst vil det være, at det er bestyrelsesmedlemmerne med formanden i spidsen, som oparbejder politiske kontakter.
    Disse kontakter b√łr prim√¶rt skabes blandt folketingsmedlemmer og embedsm√¶nd i ministerier, men ogs√• til de politiske partier organisatoriske bagland og andre, som er hensigtsm√¶ssigt placeret i det politiske system.
    På denne måde er det væsentligt lettere at få de besluttende myndigheder gjort bekendt med vores særlige problemer og modtagelige for at ændre uhensigtsmæssige forhold eller ligefrem lovgivningen.
    Denne form for politisk arbejde kaldes også lobbyisme.
    Lobbyist
    Det er et meget tidskrævende arbejde at oparbejde politiske kontakter og vedligeholde kontakterne.
    At drive lobbyisme er ikke gratis. Der er transportudgifter, mulighed for at drikke en kop kaffe, en √łl eller et glas vin, m√•ske deltage i en frokost sammen med vigtige beslutningstagere.
    Det kan v√¶re sv√¶rt for mange – ogs√• for bestyrelsesmedlemmer i TiD – at have den tid og de √łkonomiske resurser, en s√•dan lobbyisme kr√¶ver. For at v√¶re virksom skal lobbyismen praktiseres s√•vel i dagtimerne som om aftenen.
    Det b√łr derfor overvejes at supplere bestyrelsens lobbyisme med “ans√¶ttelse” af en decideret lobbyist.
    Det kan n√¶ppe blive p√• tale ligefrem at ans√¶tte og afl√łnne en lobbyist.
    Men såvel en lobbyist som bestyrelsesmedlemmer, der driver aktiv lobbyisme, skal have deres omkostninger dækket.
    Lobbyisten i TiD m√• n√łdvendigvis selv v√¶re transperson og v√¶re velorienteret, udadvendt, pr√¶sentabel og velformuleret.
    TiD vil måske med fordel kunne bruge en transperson som lobbyist, der ikke er aktiv på arbejdsmarkedet.
    En lobbyist beh√łver ikke at v√¶re medlem af TiD‘s bestyrelse, men skal have et t√¶t forhold til bestyrelsen.
    Brug af en lobbyist m√• ikke medf√łre, at TiD‘s bestyrelse ikke selv er aktiv i sin lobbyvirksomhed. En lobbyist skal kun v√¶re et supplement.
    √ėkonomi
    Skal TiD v√¶re en effektiv og offensiv forening, kan den ikke drives af kontingentkroner alene. Der er behov for betydelig st√łrre bel√łb for at drive en s√•dan forening.
    Derfor b√łr der g√łres store bestr√¶belser p√• at f√• del i fondsmidler, s√łge legater og f√• sponsorst√łtte. Disse midler kan s√łges til enkeltst√•ende projekter s√•vel som til den daglige drift.
    Der p√•viler TiD‘s bestyrelse et stort ansvar for at skabe s√• st√¶rk en √łkonomi som muligt. Derfor b√łr der ogs√• g√łres bestr√¶belser p√• at iv√¶rks√¶tte andre former for indt√¶gtsgivende virksomhed, herunder salg af en kalender, som TiDligere omtalt, og drift af en caf√©/restaurant , som vil blive beskrevet senere. Der er eksempler fra USA p√• transgender foreninger, der driver restauration.
  7. Indk√łbsforening
    En forening b√łr s√łge at f√• s√• gode indk√łbsmuligheder for sine medlemmer som muligt. Det kan v√¶re ved at udarbejde en fortegnelse over indk√łbssteder, hvor transpersoner behandles naturligt, det kan v√¶re ved indg√•else af rabatordninger med enkeltst√•ende forretninger. S√•danne tiltag findes allerede i et vist omfang i TiD‘s regi, og en liste over anbefalede indk√łbssteder findes p√• foreningens hjemmeside.
    En m√•de yderligere at forbedre medlemmernes indk√łbsmuligheder p√• er ved at oprette en indk√łbsforening.
    En indk√łbsforening skal have kontakt til et bredt udvalg af forretninger og sikre, at dens medlemmer kan k√łbe varen til en fornuftig pris.
  8. Arbejdsforhold
    Arbejdsformidling
    Det er ofte vanskeligt for fuldtidstransvestitter og transseksuelle at få arbejde.
    Oprettelse af en arbejdsformidling specielt for disse vil kunne lette på dette problem.
    Arbejdet med at etablere en s√•dan arbejdsformidling er allerede iv√¶rksat ved ans√łgning til rette myndighed. P√• grund af dels det igangsatte arbejde og det koncept, som der arbejdes med, skal en s√•dan arbejdsformidling ikke henl√¶gges under en transvestitforening, men v√¶re en selvst√¶ndig enhed.
    Modelbureau
    Det vil være spændende, om vi kan formå kendte firmaer til at bruge transpersoner i deres reklamer. Alle reklamer, hvor der i dag bruges kvinder i reklamerne, vil være af interesse. Det må meget gerne i reklamen fremgå, at modellen er transvestit/transseksuel. Og kan vi formå firmaerne til yderligere at indsætte en lille tekst om, at det er helt naturligt at være transvestit/transseksuel, så meget desto bedre.
  9. Hjemmeside
    En aktiv forening skal have en aktiv hjemmeside, der til fulde afspejler foreningen.
    Den skal indeholde alle relevante informationer for s√•vel transvestitter, transseksuelle som for andre, der √łnsker/har behov for information om transvestisme/transseksualitet. Det kan v√¶re journalister, politikere, l√¶ger m.v.
    Hjemmesiden kan suppleres med en lukket del for medlemmer ved brug af adgangskode, j√¶vnf√łr FPE-S i Sverige. I denne afdeling kan bestyrelsesreferater og andet mere internt oploades.
  10. Cafe/restauration
    Tranny Café
    Det vil v√¶re √łnskeligt at have et fast kontaktsted.
    Til dette formål kan vi lave Tranny Café. En café, hvor alt personalet er transpersoner.
    Caf√©en skal v√¶re en almindelig dag- og aften caf√©, der er √•ben for alle p√• normal kommerciel basis. Den skal gerne v√¶re centralt beliggende i K√łbenhavn og skal oms√¶tningsm√¶ssigt som minimum kunne d√¶kke l√łn til de ansatte, men det ville v√¶re √łnskeligt, at den ogs√• kunne give et bidrag til at styrke TiD‘s √łkonomi.
    Caféen skal fungere som et trygt sted, hvor folk kan komme ind lige fra gaden og få en snak med os, eller bare helt diskret betragte os fra deres borde, og derved vænne sig til, hvordan vi ser ud.
    Herudover kan caf√©en ogs√• tjene det form√•l at fungere som tr√¶ningssted for transpersoner, som √łnsker at afpr√łve sig selv i en jobsituation i det nye k√łns rolle.
    Hvis ikke det er muligt selv at åbne en café, kan det måske være muligt at indgå en aftale med en i forvejen etableret café om at bemande stedet med transpersoner. Måske bliver det et godt trækplaster. Hvis det bliver en succes, udvider vi det til en kæde.
  11. Definitioner
    1. Transvestit
      En transvestit er en person med trang til at kl√¶de sig i det andet k√łns kl√¶dedragt.
    2. Fuldtidstransvestit
      En transvestit, der lever fuldtids i det modsatte k√łns kl√¶dedragt, men som ikke indtager k√łnshormoner eller har f√•et foretaget operative indgreb for at ligne det det modsatte k√łn bedre.
    3. Fritids-/deltidstransvestit
      En transvestit, der lejlighedsvis kl√¶der sig i det modsatte k√łns kl√¶dedragt.
    4. Skabstransvestit
      En transvestit, der lever hemmeligt med sin transvestisme. Formentlig kender end ikke en samlever til dennes transvestisme.
    5. Transseksuel
      En person, der f√łler sig som tilh√łrende det modsatte k√łn, og derfor ud over at kl√¶de sig i det modsatte k√łns kl√¶dedragt ogs√• vil v√¶re tilb√łjelig til at indtage k√łnshormoner og evt. f√• foretaget operative indgreb for at ligne dette k√łn mest muligt.
    6. Transperson
      Fællesnordisk betegnelse for transvestitter og transseksuelle. Svarer til det engelske transgender, der dog i Danmark ofte fejlagtigt bliver opfattet synonymt med fuldtidstransvestit.
    7. Seksualitet
      At v√¶re transvestit er ikke seksuelt begrundet. Det betyder dog ikke, at der ikke kan v√¶re seksuel lystf√łlelse ved at if√łre sig det modsatte k√łns kl√¶dedragt. Det vil dog for de fleste transvestitter mest v√¶re i begyndelsen, at dette er tilf√¶ldet.
    8. Biseksuel
      En person, der lejlighedsvis har seksuel samv√¶r med en af samme k√łn, selv om den p√•g√¶ldendes seksualitet prim√¶rt er rettet mod det modsatte k√łn.
      Nogle transvestitter er biseksuelle eller h√łster biseksuelle erfaringer ud fra tanken om at udleve deres transvestisme ved ogs√• at v√¶re seksuelt sammen med en af “modsatte” k√łn.
    9. Homoseksuel
      En person, der hovedsageligt tiltr√¶kkes af og har seksuel samkvem med en af samme k√łn. Der er nogle transvestitter, der er homoseksuelle. Dette vil i de fleste tilf√¶lde ikke v√¶re betinget af deres transvestisme, men vil kunne forenes fint med den.
    10. K√łnsskifte
      N√•r en transseksuel person f√•r foretaget operativt indgreb og indtager k√łnshormoner.
      For mandens vedkommende: F√•r fjernet penis og testikler og f√•r lavet en kunstig skede, f√•r fjernet u√łnsket h√•r- og sk√¶gv√¶kst og udvikler bryster som f√łlge af behandling med kvindeligt k√łnshormon.
      For kvindens vedkommende: F√•r fjernet brysterne og tildannet en penis og pung samt udvikler kraftigere h√•rv√¶kst p√• krop og i ansigt og f√•r en dybere stemme, som f√łlge af behandling med mandligt k√łnshormon.
    11. K√łnsmodifiserende operation
      Nok et mere korrekt udtryk for det, som normalt er kendt som k√łnsskifte. Idet der jo ved “k√łnsskifte” ikke sker et reelt k√łnsskifte, men nogle operative indgreb og indtagelse af k√łnshormoner, hvis resultat g√łr, at den p√•g√¶ldende fysisk kommer til at ligne det modsatte k√łn.
    12. Fetishist
      En person med en som reglen seksuel betonet lystf√łlelse ved at v√¶re i besiddelse af bestemte ting eller if√łre sig bestemte kl√¶dningsdele.
      Mange m√¶nd f√•r stor seksuel tilfredsstillelse ved at if√łre sig nylonstr√łmper, en bh, et par sko med stileth√¶le og andre kvindelige bekl√¶dningsgenstande. Men generelt foretager en fetishist ikke en egentlig og fuldst√¶ndig omkl√¶dning eller bestr√¶ber sig p√• at ligne en kvinde.
      Fetishisten, der if√łrer sig en del kvindebekl√¶dning prim√¶rt af seksuelle grunde, er derfor ikke transvestit. Mange transvestitter er begyndt p√• et fetish-grundlag, der s√• har udviklet sig til egentlig transvestisme.

S√łndag 6. januar 2002.
P√• Netstr√łmpernes vegne. Anette Bjerre og Tina Thranesen

* * *
Den 4. november 2008.
Vedr. definitioner henvises til artiklen “K√łnsidentitet” og til Vidensbankens ordbog, idet de er af nyere dato og ajourf√łrte p√• grundlag af den nyeste viden.

Tina Thranesen