Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden. En forskningsöversikt och kartläggning av insatser. 14. august 2021.

Vist 0 gange.

Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden
Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden

Titel Hälsa, välmående och livsvillkor
bland unga LGBTI-personer i Norden
En forskningsöversikt och
kartläggning av insatser
Dansk titel Helbred, vælvære og levevilkår
blandt unge LGBTI-personer i Norden
En forskningsoversigt og
kortlægning af initiativer
Forfattere Anna Siverskog og Ida Måwe
Sprog Svensk
Udfærdiget for
og udgivet af
Nordisk ministerråd
Udgivet 14. august 2021
Antal sider 72
ISBN-13 (PDF) ISBN 978-92-893-7057-8
ISBN-13 (ONLINE) ISBN 978-92-893-7058-5

Indledning
Selv om levevilk√•rene for LGBTI-personer[1] i Norden har √¶ndret sig i l√łbet af de sidste halvfjerds √•r, viser store folkesundhedsunders√łgelser, at de har et ringere fysisk og psykisk helbred end resten af befolkningen. Selv blandt den unge generation af LGBTI-personer p√•virkes deres liv af at have en seksualitet eller k√łnsidentitet, der falder uden for heteronormativiteten. Dette skyldes bl.a. den stress, som LGBTI-personer uds√¶ttes for i hverdagen, den s√•kaldte mindretalsstress. Det handler om risiko for eller faktisk chikane, udsathed og vold. Det handler ogs√• om, at man i hverdagen m√łder fordomme og diskrimination, og det handler undertiden om at skulle skjule sin identitet, men ogs√• om internaliseret homo- og transfobi, hvilket igen f√łrer til mistrivsel.

Nordisk ministerr√•d har derfor iv√¶rksat et projekt med henblik p√• at belyse unge LGBTI-personers velv√¶re. Form√•let med projektet er at udbrede viden og erfaring i regionen, der kan bidrage til bedre levevilk√•r for unge LGBTI-personer i Norden. Nordisk ministerr√•ds samarbejdsorgan, Nordisk information for kundskab om k√łn, NIKK, har gennemf√łrt projektet, som resulterede i rapporten “Sundhed, velv√¶re og levevilk√•r blandt unge LGBTI-personer i Norden“. Rapporten best√•r af to dele:

  • En forskningsoversigt, der beskriver forskningssituationen med hensyn til unge LGBTI-personers velv√¶re i de nordiske lande og
  • En kortl√¶gning, der pr√¶senterer en r√¶kke indsatsomr√•der, som skal forbedre unge LGBTI-personers trivsel i Norden

Forskningsoversigt
Forskningsoversigten er baseret p√• en systematisk litteraturs√łgning, der fokuserer p√• empiriske studier med unge LGBTI-personer i de nordiske lande, der er blevet offentliggjort mellem 2015 og 2020. I alt danner 38 publikationer grundlag for forskningsoversigten, der best√•r af b√•de kvantitative og kvalitative studier. De er i forskningsoversigten kategoriseret under to overordnede temaer: sundhed samt normer og levevilk√•r med en r√¶kke undertemaer.

Sundhed
De studier, der fokuserer p√• psykisk sundhed og erfaringer med blandt andet depression, angst og stress, viser, at en seksualitet eller k√łnsidentitet, der g√•r ud over normen, synes at have en stor indvirkning p√• den psykiske sundhed. Is√¶r rapporterer transpersoner om et h√łjere niveau af psykisk mistrivsel. Selvmordsadf√¶rd samt selvmordstanker og selvmordsfors√łg er ogs√• betydeligt mere almindeligt hos unge LGBTI-personer. Igen skiller transpersoner sig ud, men ogs√• personer, der har haft sex med en person af samme k√łn, men som ikke identificerer sig selv som homo- eller biseksuel.

LGBTI-gruppen rapporterer ogs√• om ringere fysisk sundhed, is√¶r transpersoner. Det kan handle om smerter af forskellig slags, stress, s√łvnproblemer, kroniske, fysiske tilstande og selvvurderet fysisk sundhed. Flere studier viser ogs√•, at brugen af alkohol og stoffer er st√łrre i LGBTI-gruppen. Normer inden for sport kan have en indvirkning p√•, hvilke unge der f√łler sig velkomne der. Unge kan f.eks. afholde sig fra at g√• i fitnesscenter af frygt for transfobi.

En tidlig seksuel debut betragtes som en almindelig risikofaktor for seksuel og reproduktiv sundhed. Studier viser, at tidlig seksuel debut er mere almindeligt blandt biseksuelle og blandt dem, der rapporterer, at de er usikre p√• deres seksualitet ‚Äď sammenlignet med unge heteroseksuelle. Unge homo- og biseksuelle rapporterer om h√łjere seksuel risikovillighed sammenlignet med heteroseksuelle.

Normer og levevilkår
Studierne viser, at mange unge LGBTI-personer ikke kan v√¶re lige s√• √•bne over for deres seksualitet eller k√łnsidentitet, som de √łnsker. Seksuel chikane og udsathed over for vold synes at v√¶re almindeligt blandt unge LGBTI-personer. Is√¶r transpersoner skiller sig ud, n√•r det drejer sig om at v√¶re blevet udsat for kr√¶nkende adf√¶rd, kr√¶nkende behandling eller chikane. Volden politianmeldes sj√¶ldent.

Studierne, der fokuserer p√• skolegang viser, at der er flere personer i LGBTI-gruppen end blandt de √łvrige elever, der oplever vanskeligheder i skolen. Gruppen beskriver milj√łet som heteronormativt, der for eksempel kan f√łre til mere frav√¶r, skoletr√¶thed og utryghed i skolen. N√•r det g√¶lder mobning, peger flere studier p√•, at unge LGBTI-personer har st√łrre risiko for at blive mobbet. Et par studier indikerer, at sm√• skoler eller landsbyskoler ogs√• kan g√łre LGBTI-elever mere udsatte. Skolesygeplejersken kan v√¶re vigtig i skolemilj√łet og kan muligvis yde st√łtte til samtaler, men det er vigtigt i denne sammenh√¶ng at have gode kompetencer inden for LGBTI-problematikken.

I studier, der unders√łger arbejdslivet, tyder det p√•, at unge LGBTI-personer i h√łjere grad end andre unge har erfaring med langtidsledighed. Med hensyn til trivsel er en meget st√łrre andel af ikke-heteroseksuelle end heteroseksuelle utilfredse med deres arbejds- eller skolesituation, og de beretter, at de har v√¶ret udsat for mobning eller er blevet frosset ude.

Studierne viser, at det er mere almindeligt blandt transidentificerede unge at vurdere deres forhold til for√¶ldrene som gennemsnitligt eller d√•rligt sammenlignet med andre unge. Der er flere i LGBTI-gruppen, som rapporterer u√łnsket ensomhed eller mangel p√• praktisk st√łtte fra omgivelserne, is√¶r blandt transpersoner og ikke-bin√¶re.

Nogle kvalitative studier viser ogs√•, hvordan forskellige oplevelser og sammenh√¶nge p√•virker levevilk√•rene for unge LGBTI-personer. F.eks. kan det v√¶re, at der er s√¶rlige erfaringer ved at vokse op i landdistrikterne. Steder, hvor m√¶ngden af sociale sammenh√¶nge er begr√¶nset kan skabe √¶ngstelighed blandt for√¶ldre for, hvad andre i lokalsamfundet vil sige. Geografien er ogs√• vigtig, da det geografiske omr√•de kan indeb√¶re forskellige kulturelle forventninger og tilvejebringe n√¶rhed eller afstand til andre LGBTI-personer, -steder og -sammenh√¶nge. Steder, hvor religion og konservative normer er st√¶rke, kan ogs√• g√łre det sv√¶rt at v√¶re √•ben. Et studie viser, hvordan samisk oprindelse fremh√¶ves som b√•de positivt og problematisk. Et andet studie belyser erfaringerne hos de unge asyls√łgende LGBTI-personer, hvor LGBTI-identiteten kan betyde, at de uds√¶ttes for mobning og chikane p√• asylmodtagelser eller asylcentre.

Af de identiteter, der rummes inden for LGBTI-akronymet, er det prim√¶rt interk√łnsoplevelser, der glimrer ved deres frav√¶r i forskningen. De kvalitative studier viser, hvordan det kan v√¶re sv√¶rt at v√¶re √•ben omkring deres tilstand p√• grund af frygt for ikke at blive betragtet som det k√łn, personen identificerer sig med, at blive betragtet som m√¶rkelig eller “bare at blive sin sygdom”. Unge med interk√łnserfaringer oplever ogs√•, at folks viden om interk√łnstilstand i samfundet er meget mangelfuldt.

Faktorer, der skaber forskelle inden for LGBTI-gruppen
Ofte rapporterer unge biseksuelle om en noget v√¶rre trivsel end unge homoseksuelle, og is√¶r skiller transpersoner sig ud i studierne med hensyn til generel mistrivsel. De rapporterer b√•de om ringere psykisk og fysisk trivsel. Man kan se forskelle mellem homo- og biseksuelle piger og drenge i flere studier. Der er flere piger end drenge i gruppen med d√•rligt psykisk helbred. Det er almindeligt blandt pigerne at have selvmordstanker eller at have gennemf√łrt et lille antal selvmordsfors√łg. Blandt den mindre andel af drengene er der flere, der gennemf√łrer mange selvmordsfors√łg. Blandt drenge er der en tydeligere forbindelse mellem homoseksualitet og udsathed for mobbet.

Biseksuelle rapporterer ofte om en h√łjere grad af udsathed end homoseksuelle, f.eks. hvad ang√•r psykisk mistrivsel, selvmordsfors√łg og et d√•rligt fysisk helbred. Der er ogs√• en h√łjere andel af biseksuelle sammenlignet med homoseksuelle, som ikke er √•bne omkring deres seksuelle orientering. De siger desuden, at de sj√¶ldent eller aldrig har kontakt med venner eller har nogen at tale med. I et studie, der omfatter personer, der siger, at de har sex med andre af samme k√łn, men ikke identificerer sig selv som homo- eller biseksuelle, ser det ud til, at de i h√łjere grad har psykiske problemer og flere selvmordsfors√łg sammenlignet med b√•de bi- og homoseksuelle, hvilket er v√¶rd at bem√¶rke.

Desuden spiller andre faktorer ogs√• ind og p√•virker levevilk√•rene for unge LGBTI-personer. I nogle befolkningsstudier er det netop blandt disse yngre aldersgrupper, at der rapporteres om mistrivsel. Dette skal forst√•s gennem teorier om aldersspecifik mindretalsstress, hvor personer i ungdomskategorien uds√¶ttes for mere stress i l√łbet af livet, som derefter gradvist aftager i takt med, at de bliver √¶ldre. Socio√łkonomi er en anden faktor, der kan p√•virke levevilk√•rene for unge LGBTI-personer.

Behov og tiltag
En tilbagevendende forklaringsmodel i studierne er, at de vanskeligheder, som unge LGBTI-personer oplever i deres hverdag, handler om mindretalsstress. I lyset af dette er oplysningsaktiviteter i fokus, når studierne kommer med anbefalinger.

Flere studier er enige om, at der er behov for en √¶ndring i samfundsholdningerne og et st√łrre kendskab til seksuelle minoriteter, transpersoner og interk√łn. Mange af studierne giver mere udf√łrlige anbefalinger om forskellige typer oplysningsaktiviteter. Der er behov for mere viden om seksualitet og k√łnsidentiteter, der falder uden for normen: P√• uddannelser, i skoler, i seksualundervisningen, i familier, inden for sundhedssektoren, p√• asylmodtagelser. Nogle studier har bem√¶rket, at unge, der identificerer sig med mindre normative identiteter (ud over hetero-, homo- og bikategorier) s√•som queer, ikke-bin√¶re eller aseksuelle, har brug for s√¶rlig opm√¶rksomhed.

Tiltag i Norden
For at im√łdekomme unge LGBTI-personers udsathed gennemf√łrer flere nordiske lande tiltag med hensyn til at forbedre sundhed, levevilk√•r og trivsel hos gruppen. Tiltagene er rettet direkte mod de unge s√•vel som mod de professioner, der m√łder dem, f.eks. skole- og sundhedsfagligt personale. Andre tiltag kan omfatte at √łge bevidstheden om unge LGBTI-personers situation og give n√łglemyndigheder til opgave at fokusere specifikt p√• gruppen.

NIKK‘s kortl√¶gning af tiltag omfatter aktiviteter p√• kommunalt, regionalt og nationalt plan og er indhentet fra forskellige omr√•der i Norden. Det er prim√¶rt de nationale LGBTI-organisationer, der st√•r bag aktiviteterne, der er rettet direkte mod m√•lgruppen. Det kan dog ogs√• v√¶re en fritidsleder eller en socialr√•dgiver lokalt i kommunen/regionen. Et samarbejde mellem organisationer og erhvervsgrupper er ogs√• almindeligt. Som hovedregel fungerer LGBTI-organisationer som en vidensbank, der tilbyder faglig uddannelse og kompetenceudvikling i sp√łrgsm√•l vedr√łrende de unge LGBTI-personers sundhed og levevilk√•r.

Aktiviteterne fokuserer p√• b√•de fysisk og psykisk mistrivsel og fokuserer f.eks. p√• unges udsathed over for mobning og diskrimination samt familieliv og forhold. Tiltag er stedbaserede og/eller udf√łres digitalt. Tiltag i form af for eksempel chat eller telefonkontakt kan opleves som tilg√¶ngelige for flere, da de ikke foruds√¶tter, at de unge m√łder op et bestemt sted. Dette kan v√¶re af betydning for personer, der bor i de mere landlige omr√•der i Norden. Disse tiltag kan ogs√• have v√¶ret s√¶rligt vigtige under den aktuelle pandemi, som kr√¶ver social distancering. Samtidig √łger de stedbaserede aktiviteter tr√¶fsikkerheden i forhold til m√•lgruppens behov, f.eks. med trygge lokaler og socialt samv√¶r.

* * *
Note
  1. [Retur] LGBTI er en forkortelse for Lesbian (Lesbisk), Gay (B√łsse), Bisexual (Biseksuel), Transgender (Transperson) og Intersex (Interk√łn). Disse forkortelse anvendes i nordisk og mange internationale sammenh√¶nge.

* * *
Rapportens indhold
Indledning
Forskningsoversigt
Initiativer i Norden
Resumé
Litteraturanmeldelse
Indsats i de nordiske lande
Om rapporten
Konceptanmeldelse
LGBTI-politik i de nordiske lande
Del 1. Forskningsoversigt
Indledning
Metode
Beskrivelse af forskningsområdet
Sundhed
Standarder og levevilkår
Forskningssituation: Konklusion
Variationer inden for LGBTI-gruppen
Indskæringsperspektiver
Minoritetsspænding
Implikationer og anbefalinger
Del 2. Initiativer til unge LGBTI-personers sundhed, trivsel og levevilkår i Norden
Indledning
Et udvalg af initiativer i Norden
M√łdesteder
Samtaler og rådgivning
Vidensskabende initiativer
Sundhed og velvære
Referencer i forskningsoversigten
Tillæg 1 Metode
Om denne publikation

* * *