Normalitet. I k√łnnenes gr√¶nseland. 26. oktober 2007.

Vist 220 gange.
Af: Nina Trige Andersen.
26. oktober 2007.

For mere end 25 √•r siden blev homoseksualitet slettet fra listen over psykiske lidelser – men transseksualitet st√•r der stadig. Diagnosen k√łnsidentitetsforstyrrelse er adgangsbilletten til k√łnsskifteoperation, men fastholder samtidig diskriminationen af mennesker, hvis k√łnsidentitet bryder med g√¶ngse normer.

K√łns-identitets-forstyrrelse – en klinisk diagnose fra gr√¶nselandet mellem M/K.
“Jeg forst√•r verdens forvirring over mig, men v√¶lger at fejre den,” siger “k√łnsmonster” Misster Scratch Pervert. Scratch vil ikke diagnosticeres. “Jeg kan v√¶re begge k√łn eller ingen, eller mere af det ene end det andet. En mods√¶tning, en overgang. Omskiftelig,” siger Scratch, der identificerer sig som transk√łnnet eller k√łnsfri. “Jeg vil kunne antage et hvilket som helst k√łnstegn eller afvise dem alle,” siger Scratch.

Mennesker som Scratch forstyrrer k√łnsordenen. Men i mods√¶tning til mange, der er ukomfortable med det k√łn, de er blevet tildelt ved f√łdslen, √łnsker Scratch ikke at skifte til det “modsatte k√łn“, men vil forblive i gr√¶nselandet og konstant udfordre stereotyperne.

Psykisk lidelse
“Vi er ikke forstyrrede!” l√łd parolen til en international protest i Barcelona i oktober, der kr√¶vede diagnosen Gender Identity Disorder afskaffet: “At opbygge sit k√łn uden for de normer, som l√¶gevidenskaben og regeringer har etableret, betyder ikke, at vi er forstyrrede. Vi vil have ret til at bestemme over vores egen krop, og vi kr√¶ver, at sygeligg√łrelsen af trans-identiteter oph√łrer.”

I 1980 blev homoseksualitet fjernet fra den internationale liste over psykiske lidelser. Men transseksualitet st√•r fortsat p√• listen. “F√łrst var vi “syge”, da vi var kvinder og lesbiske, og s√• blev vi “raske”, da homoseksualitet ikke l√¶ngere blev set som en sygdom. Nu, hvor vi har skiftet k√łn, er vi s√• pludselig “syge” igen. Det er jo latterligt,” siger Johnny Erschens fra Alternative Maskuliniteter, et netv√¶rk for folk, der er f√łdt som kvinder, men identificerer sig maskulint.

Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen ved ikke, hvorfor transseksualitet stadig st√•r som en adf√¶rdsforstyrrelse p√• listen over psykiske lidelser i det internationale diagnosesystem ICD-10. “Det er nok et holdningssp√łrgsm√•l i samfundet. For dem, der √łnsker behandling, kan en diagnose vel v√¶re en hj√¶lp. Men for dem, der ikke g√łr, m√• det v√¶re st√¶rkt ubehageligt at f√• diagnosticeret en personlig oplevelse af sin identitet,” siger Ole Andersen, der ogs√• studser over, at fetichisme optr√¶der som diagnose i afsnittet “Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adf√¶rd” i ICD-10. “Det er jo ikke noget, vi ellers blander os i,” siger Ole Andersen.

Kriterierne for diagnosen Gender Identity Disorder (GID) er blandt andet en st√¶rk og varig trang til at identificere sig som det modsatte k√łn og et vedholdende ubehag ved sit biologiske k√łn eller de sociale forventninger, der h√łrer til. Under GID h√łrer forskellige underdiagnoser, som f.eks. NOS – Not Otherwise Specified (ikke n√¶rmere specificeret).

Grænseland
Et fuldst√¶ndigt k√łnsskifte giver i vidt omfang mulighed for at forsvinde i m√¶ngden af “normale” M/K’er. Det er dog langt fra alle, der √łnsker at blive optaget i det g√¶ngse k√łnssystem.

“Der er mange som mig, der ikke passer ind i stereotyperne og ikke vil placeres i en kategori. Jeg er ikke en pige, der gerne vil v√¶re en dreng. Jeg er, som jeg er – st√¶rkere og klogere for hver dag,” siger Scratch, der ikke stoler p√• det officielle behandlingssystem, fordi det fratager folk retten til selv at definere deres k√łnsidentitet.

“M√•ske vil jeg gerne bruge hormoner eller operationer i min forvandling, men jeg √łnsker ikke at passere i biologisk forstand. Jeg vil bare v√¶re alt, hvad jeg √łnsker, men det finder verden uacceptabelt,” siger Scratch, og sp√łrger:

“Hvorfor vil folk vide, hvordan mit k√łn h√¶nger sammen med, hvem jeg elsker og har sex med? Det g√łr det ikke.”

Transfobi
Nogle transseksuelle ser diagnosen Gender Identity Disorder som en fordel, fordi et sygdomsstempel medf√łrer nogle officielle rettigheder til behandling, som f.eks. operation eller hormoner.

Men de rettigheder kan v√¶re dyrek√łbte, siger Sam Winter, professor ved Hong Kong Universitet. Han har forsket i sammenh√¶ngen mellem GID og graden af transfobii samfundet – det vil sige fordomme mod eller diskrimination af transseksuelle/transk√łnnede. Diskriminationen kan have mange former – fra voldelige overfald p√• gaden til sarkastiske bem√¶rkninger i paskontrollen eller manglende adgang til arbejdsmarkedet.

“Psykiatriens sygeligg√łrelse af transidentiteter fordrer transfobi, og diagnosen GID er en social katastrofe for transpersoner,” siger Sam Winter, der dog ikke forestiller sig, at transfobi vil forsvinde, blot fordi diagnosen forsvinder.

“Vi kender jo alle mennesker, der stadig ser homoseksuelle som psykisk syge! Men det er et sted at starte. Det er p√• h√łje tid, at vi mere h√łjlydt end nogensinde sl√•r fast, at transpersoner udtrykker menneskelig mangfoldighed snarere end mental forstyrrelse, og at verden er rigere, fordi de eksisterer,” siger Sam Winter.

Transfobi rammer ikke kun transseksuelle, mener formanden for den britiske trans-organisation Press For ChangeStephen Whittle.

“De fleste gay-bashings (overfald p√• homoseksuelle, red.) sker, n√•r folk g√•r alene p√• gaden. Hvordan kan folk s√• se, hvilket k√łn, man retter sit beg√¶r mod? Det kan de selvf√łlgelig ikke. Gay-bashere reagerer p√• folk, der udtrykker k√łnnet “forkert”, som f.eks. en feminin mand eller en maskulin kvinde.”

Transk√łnnede i historin
Transidentiteter har altid eksisteret, men haft varierende status og betydninger i forskellige kulturer gennem tiden. P√• Glyptoteket i K√łbenhavn findes mange vidnesbyrd om transk√łnnede og hermafroditter – personer med b√•de bryster og penis – men de fleste st√•r i k√¶ldersamlingen og p√• depotet, der ikke er √•bent for publikum. Marie-Louise Holm, sekret√¶r i NeMM – Netv√¶rk for Forskning om M√¶nd og Maskuliniteter – st√łdte p√• transk√łnnede skulpturer fra den gr√¶sk-romerske antik, da hun som ark√¶ologistuderende fik en rundvisning i Glyptotekets depot. En af skulpturerne var en n√łgen kvinde med langt h√•r, opsat i en klassisk gr√¶sk kvindefrisure. Hun l√• p√• siden, og hendes penis l√• hen ad den sten, hun l√• p√•.

“Der findes mange af den slags skulpturer, for transk√łnnede, eller hermafroditter, var idealiseret i den gr√¶sk-romerske antik. De blev betragtet som de lykkeligste mennesker, n√¶rmest en slags superhelte, fordi de rummede alle egenskaber, b√•de maskuline og feminine, i sig. De var fri for k√łnnets begr√¶nsninger,” siger Marie-Louise Holm.

“Det er jo en temmelig anderledes opfattelse, der g√łr sig g√¶ldende i dag, hvor transk√łnnede n√¶rmere betragtes som uforst√•elige misfostre.”

If√łlge den amerikanske transaktivist Leslie Feinberg, har transk√łnnede altid indtaget en central plads i historien og v√¶ret i front i sociale opr√łr. Men i den officielle historieskrivning er de enten udeladt eller deres transidentitet er underspillet eller helt forbig√•et. I bogen Transgender Warriors – Transk√łnnede krigere – gennemg√•r Leslie Feinberg tusinder af √•rs transk√łnnede i forskellige kulturer: Fra pr√¶ster i oldtidens Gr√¶kenland, der kastrerede sig selv for at indtr√¶de i gudinden Cybeles kult, over det 14. √•rhundredes franske heltinde og martyr, Jeanne d’Arc, til Stonewall-opr√łret i USA i 1969, hvor transk√łnnede og homoseksuelle slog igen mod New Yorks politistyrker, der havde for vane at lave voldelige razziaer p√• diskoteker i Greenwich Village.

Anne Philips, professor ved LSE – Gender Institute i London, skriver i en anmeldelse af Transgender Warriors: “Dette er en politisk bog. Som mange andre queer-teoretikere ser Leslie undertrykkelse af k√łn og seksualitet som en vigtig n√łgle til at forst√• den barske sandhed bag at herske med magt. Retten til at definere og kontrollere ens eget liv, hvem man elsker, hvilken familie man √łnsker, hvilket t√łj man b√¶rer, hvad slags arbejde man udf√łrer og hvilke navne man tager, er en central del af identiteten, som ikke kan anbringes hos statsmagten, uden at man mister andre, mere skr√łbelige frihedsrettigheder.”

Eksperter i vores eget liv?
I Danmark har Sexologisk Klinik eneret p√• at afg√łre, hvem der kvalificerer sig til at blive opereret for deres k√łnsidentitetsforstyrrelse. For at f√• tilladelse til at gennemg√• den fysiske forvandling til det “modsatte” k√łn skal man g√• til samtaler p√• klinikken i mindst to √•r, hvorefter Retsl√¶ger√•det tr√¶ffer en afg√łrelse, som man – hvad der er ganske enest√•ende – ikke kan anke.

Flere transpersoner, der har g√•et til samtaler p√• klinikken, klager over, at det “t√¶ller ned”, hvis man samtidig opfatter sig som homoseksuel og at det i det hele taget er uklart, hvad der kvalificerer til behandling. Hvad afg√łr, om man f√•r stemplet “transseksuel tilstand” eller i stedet bliver bare betegnet som “forvirret” eller fetichistisk transvestit?

At Sexologisk Klinik og transpersoner har eneret p√• at bestemme, om en person har ret til k√łnsskifteoperation – hvilket i Danmark er en foruds√¶tning for, at man uproblematisk kan skifte navn og cpr-nummer, s√• det stemmer med ens sociale fremtoning – aff√łdte i for√•ret en l√¶ngere debat i Folketinget. Enhedslisten havde stillet et forslag om transseksuelle/transk√łnnedes rettigheder, herunder at myndige personer efter grundig vejledning og r√•dgivning selv skal kunne afg√łre, om de vil opereres eller have hormoner. Regeringspartiernes udtalte skepsis overfor forslaget fik Lone Dybkj√¶r (S) til at foresl√•, at statsministerens nyt√•rstale blev medtaget i det efterf√łlgende udvalgsarbejde; “For der sagde statsministeren meget klart sagde, at han ikke var tilh√¶nger af eksperter. Han sagde: Vi er alle sammen eksperter i vores eget liv.”

At d√łmme efter Sexologisk Kliniks egen beskrivelse af transseksualitet, er det da ogs√• snarere omverdenens end transseksuelles egen mentale tilstand, der er roden til de psykiske problemer:

“Gennem puberteten og voksenlivet k√¶mper de fleste transseksuelle med misforholdet mellem deres f√łlelse af k√łnsidentitet og udseendet af deres k√łnsorganer. Mange har derfor psykiske problemer med depressioner og tendens til isolation, og disse problemer afh√¶nger i h√łj grad af omverdenens reaktioner og forst√•else for deres situation.”

K√łnskorrekthed
Vi tildeles alle et k√łn ved f√łdslen, med dertil h√łrende “k√łnskorrekt” navn, som det hedder i den danske lovgivning. K√łnskorrekte navne er vigtige, sagde Marion Pedersen (V) under folketingsdebatten, fordi ellers “kunne vi risikere m√¶nd med kvindenavne og kvinder med mandenavne. Det ville give en oplagt mulighed for forviklinger, og det vil Venstre ikke v√¶re med til.”

Foreningen Transdanmark.dk mener derimod, at det er den manglende mulighed for at skifte navn, der giver forviklingerne: “Vi er sikre p√•, at det vil medf√łre praktiske lettelser i dagligdagen for den p√•g√¶ldende, at navnet p√• legitimationspapirer m.v. svarer til den p√•g√¶ldende persons ydre fremtoning. Derved slipper p√•g√¶ldende for mange ydmygende situationer,” skev Transdanmark.dk i deres anbefaling til Navnelovsudvalget i 2003.

Vi skammer os ikke!
Sidste √•r blev Gisberta, en immigrant fra Brasilien, der var hjeml√łs og √•ben transseksuel, brutalt myrdet ved byen Porto i Portugal. Hun blev fundet i en br√łnd i n√¶rheden af en bro, hun plejede at overnatte under. Mishandlet til d√łde af en gruppe 10-16 √•rige b√łrn.

Siden har portugisiske transaktivister lavet bloggen Nao Temos Vergonha – Vi skammer os ikke: “Mindet om Gisberta fortjener, at vi st√•r frem som borgere i verden. Vi skal ikke skamme os over, hvem eller hvad vi er. I respekt for alle verdens Gisberta’er og Gisberto’er, der har f√łlt diskriminationen p√• deres krop p√• grund af deres k√łnsidentitet – tiden er kommet, hvor vi skal n√¶gte at leve i det skjulte.”

På bloggen opretter transpersoner fra hele verden profiler med billeder:

“Jeg, Ethan, skammer mig ikke. Min tante var en transseksuel kvinde, der blev myrdet i 1995, blot fordi hun var transseksuel. Jeg har dedikeret mit liv til at stoppe al diskrimination og vold mod transk√łnnede. Ethan, √•ben og stolt FtM (FemaletoMale).”

Sam Winter fra Hong Kong Universitet, p√•peger, hvad han kalder “psykiatriens korrumpering”: “Bem√¶rkelsesv√¶rdigt nok betragter mainstream vestlig psykiatri transpersoner som mere eller mindre mentalt forstyrrede p√• grund af deres transk√łnnethed. Mens transfobiske personer tilsyneladende opfattes som velfungerende.”

* * *
Ovenstående artikel blev den 26. oktober 2007 bragt i Information.
Journalist, Nina Trige Andersen har den 31. oktober 2007 venligst givet mig tilladelse til at bringe artiklen i Vidensbanken.