Notat af 24. juni 2013 fra justitsministeren om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention CM(2011)49 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Vist 221 gange.
Justitsminister Morten Bødskov fremsendte den 26. juni 2013 et notat af 24. juni 2013 om de lovgivningsmæssige konsekvenser ved dansk tiltrædelse af konventionen – CM(2011)49 – til Ligestillingsudvalget – Alm. del 2012-13: Bilag 77. Notatet er på 96 sider.
I ralation til LGBT personer ses ikke anført nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Af følgeskrivelsen fremgår følgende:
Vedlagt sendes et notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Council of Europe Convention on preventing andcombating violence against women and domestic violence).Regeringen agter at undertegne konventionen i løbet af efteråret 2013.Der henvises til sammenfatningen af de lovgivningsmæssige konsekvenseri det vedlagte notats afsnit 4.Konventionsteksten og den forklarende rapport vedlægges i kopi.Materialet er samtidig sendt til Folketingets Retsudvalg.

Morten Bødskov

* * *
Notatet

Justitsministeret
Politi- og Straffesagsafdelingen
Den 24. juni 2013

Notat om
lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence)

1. Indledning
Europarådets Ministerkomité besluttede i 2006 at få undersøgt behovet for et juridisk instrument i Europarådsregi om partnervold. På baggrund af den gennemførte undersøgelse konkluderede Europarådets Styringskomité for Strafferet (CDPC), at et sådant instrument var nødvendigt.

Stedfortræderkomitéen besluttede herefter i december 2008 at nedsætte en ad hoc-komité (CAHVIO) med den opgave at forberede en eller flere juridisk bindende instrumenter om forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet, herunder vold mod kvinder, beskyttelse og støtte til ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene.

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (herefter ”konventionen”) udspringer af denne komités arbejde i 2009 og 2010.

Konventionsteksten blev vedtaget af Ministerkomitéen den 7. april 2011 og åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011 i Istanbul. Konventionen er ledsaget af en forklarende rapport (herefter ”den forklarende rapport”).

30 stater har pr. 18. juni 2013 undertegnet konventionen (Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien og Herzegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Lithauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Montenegro, Nederlandene,Norge, Polen, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige,Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, United Kingdom og Østrig). Albanien, Montenegro, Portugal og Tyrkiet har tillige ratificeret konventionen.

Konventionen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor ti undertegnende parter, herunder mindst otte af Europarådets medlemsstater, har ratificeret konventionen, jf. konventionens artikel 75, stk. 3. Konventionen er såledesendnu ikke trådt i kraft.

I det følgende redegøres under pkt. 2 kort for indholdet af konventionen, mens pkt. 3 indeholder en detaljeret gennemgang af de enkelte bestemmelser i konventionen ledsaget af en vurdering af bestemmelsernes eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser. Pkt. 4 indeholder en sammenfatning.

Til brug for udarbejdelsen af notatet har Justitsministeriet modtaget bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn og Uddannelse, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet.

3. Lovgivningsmæssige konsekvenser af en dansk ratifikation (Side 3)

Artikel 3 indeholder definitioner af en række af konventionens begreber.
(Der er ingen bemærkninger om artiklen. Bem. af Tina Thranesen).

Konventionens artikel 3 vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Artikel 4 (Side 5 nederst og side 6)
Efter artikel 4, stk. 3, skal konventionen, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, gennemføres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn (sex), sociokulturelt køn (gender), race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus eller anden status.

(I forhold til artiklen har rapporten tilføjelsen af de engelske ord “sex” om betydningen af “biologisk køn” og “gender” om “sociokulturelt køn”. Bem. og rød fremhævelse af Tina Thranesen).

Konventionens artikel 4 og 5 vurderes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Artikel 14 (Side 14 nederst)
(Der er en længere tekst om forskellige eksisterende forhold på undervisningsområdet – både i skole og fritiden. Bem. af Tina Thranesen).

Konventionens artikel 14 vurderes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Sammenfatning
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, opfylder gældende dansk lovgivning vidt omfang de forpligtelser, der er indeholdt i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

En dansk ratifikation af konventionen vil dog på følgende to punkter kunne kræve lovændringer med henblik på, at dansk ret fuldt ud kan opfylde forligtelserne efter konventionen:
  • Det vurderes, at en dansk ratifikation vil kræve, enten at der gennemføres en lovændring, som kriminaliserer gentagen truende adfærd som nævnt i konventionens artikel 34, uden at den pågældende først har fået et tilhold, eller at Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel 78, stk. 3, tager forbehold for at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner for den i artikel 34 nævnte adfærd.
  • Det vurderes, at en dansk ratifikation endvidere vil kræve, enten at der gennemføres en lovændring, som udskyder tidspunktet for forældelse af strafansvaret for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (straffelovens § 260, stk. 2) og for legemsangreb i form af abort eller sterilisation uden samtykke, eller at Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel 78, stk. 2, tager forbehold for ikke at anvende konventionens artikel 58 for så vidt angår artikel 37 og 39.

Det vil endvidere før en dansk ratifikation af konventionen være relevant at overveje, om Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel 78, stk. 2, helt eller delvis bør tage forbehold over for anvendelsen af konventionens artikel 44, stk. 3, om afskaffelse af krav om dobbelt strafbarhed i sager om seksuel vold, herunder voldtægt, begået over for voksne og i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, jf. konventionens artikel 36, 37 og 39.

Det vil endelig før en dansk ratifikation af konventionen være relevant at overveje, om Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel 77 bør tage territorialt forbehold med hensyn til konventionens anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Regeringen agter at undertegne konventionen i løbet af efteråret 2013.

Regeringen forventer herefter i folketingsåret 2013-14 at fremsætte forslag i Folketinget med henblik på at indhente Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, til en dansk ratifikation af konventionen.

Såfremt regeringen i den forbindelse beslutter at foreslå lovændringer, vil regeringen fremsætte lovforslag, og der vil i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget blive redegjort nærmere for de foreslåede lovændringers indhold og konsekvenser. Folketinget vil i givet fald ved en vedtagelse af lovforslaget meddele samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer konventionen.

Såfremt regeringen beslutter ikke at foreslå lovændringer, vil regeringen fremsætte beslutningsforslag om, at Folketinget giver samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer konventionen. Der vil i forbindelse med fremsættelsen af beslutningsforslaget blive redegjort nærmere for regeringens beslutning og om de forbehold, som regeringen ved ratifikationen i givet fald agter at tage over for anvendelsen af enkelte af konventionens bestemmelser.

* * *
Folketingets journal vedrørende notatet.
Notat om lovgivningskonsekvenser mv. (2. udkast) i pdf-format.