Notat om transk√łnnede i SEXUS unders√łgelsen den 6. marts 2020 af Lisa Andersen.

Vist 146 gange.
Af Lisa Andersen
Marts 2020

Den omfattende unders√łgelse af danskeres sexliv og helbred blev offentliggjort i 2019. I unders√łgelsen indg√•r som en undergruppe transk√łnnede personer, men mange har haft sv√¶rt ved at f√• overblik over hvor mange og hvorledes de er klassificerede, og der er stillet sp√łrgsm√•lstegn ved, om tallene er rigtige eller repr√¶sentative for alle transk√łnnede i Danmark. Form√•let med dette notat er, at klarg√łre hvorledes gruppen af transk√łnnede er klassificeret, dens st√łrrelse og repr√¶sentativitet, baseret p√• den offentliggjorte rapport: Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Resultaterne for de transk√łnnede ber√łres kun meget kortfattet her, i stedet henvises til rapporten, is√¶r kapitel 4 og 11.

Unders√łgelse er den st√łrste af sin art i Danmark, og med besvarelser fra 62.675 personer.

Baggrund og repræsentativitet
Unders√łgelsen er gennemf√łrt p√• baggrund af et udtr√¶k fra personregisteret p√• i alt 215.000 personer, hvoraf knap 30.000 faldt udenfor m√•lgruppen. Af de resterende var der 64.706 gyldige besvarelser, hvilket udg√łr 34,6% af udsendte sp√łrgeskemaer. Der er alts√• tale om et betragteligt frafald p√• 2/3 dele af gruppen, 65,4%, om hvis forhold vi intet ved. Frafaldet betegnes som ‚Äônormalt‚Äô, dvs. det sker i de fleste tilsvarende unders√łgelser, ikke mindst n√•r der er tale om personf√łlsomme oplysninger som seksuel adf√¶rd og pr√¶ferencer. Men det √¶ndre ikke p√•, at der er en del usikkerhed forbundet med resultaterne, enten fordi de der har svaret – eller den gruppe der ikke har villet svare – systematisk adskiller sig fra hinanden eller fra befolkningen som helhed. S√• selv om besvarelserne udg√łr en meget stor gruppe danskere, kan den v√¶re afvigende i forhold til befolkningen i sin helhed, m√•ske specielt hvad ang√•r de mere personlige og intime oplysninger unders√łgelsen omhandler.

Ud over denne prim√¶re gruppe, blev der udtaget nogle ekstra stikpr√łver for at supplere materialet, herunder en stikpr√łve p√• 1000 personer med CPR-nummerskift, alts√• typisk transk√łnnede, hvoraf 278 besvarelser indg√•r i analyserne af de transk√łnnede.

Unders√łgelsesgruppen er udvalgt s√•ledes, at den skulle repr√¶senterer den danske befolkning i alderen 15 til 89 √•r, angivet til 4.413.868 personer. Alligevel er der konstateret visse forskelle som man har s√łgt at korrigere for ved at v√¶gte besvarelserne. Disse v√¶gtede besvarelser danner udgangspunkt for analyserne af sammenh√¶nge i de fleste tilf√¶lde.

Unders√łgelsens metode vedr√łrende transk√łnnede
Indledningsvist er det n√łdvendigt at klarg√łre den anvendte terminologi: ikke-cisk√łnnede, hvor ‚Äôcisk√łnnede‚Äô er betegnelsen for mennesker uden k√łnsinkongruens, transm√¶ndtranskvinder, transk√łnnede og transpersoner. Unders√łgelsen er ikke helt konsistent i sprogbrugen, men tilsyneladende bruges ‚Äôtransperson‚Äô som overbegreb for alle ikke-cisk√łnnede, mens undergrupperne ‚Äôtransmand -transkvinde‚Äô ‚Äď betegnet som transk√łnnede – rummer de der betragter sig som ‚Äôtransperson‚Äô, mens ‚Äônonbin√¶re‚Äô, m√¶nd respektive kvinder, bruges som betegnelse for resten af gruppen af ikke-cisk√łnnede personer. S√¶dvanligvis p√• dansk og is√¶r internationalt, bruges betegnelsen ‚Äôtransk√łnnet‚Äô (transgender) som overbegreb for alle ikke-cisk√łnnede, og dette vil g√¶lde i dette notat, selv om rapporten bruger begrebet mere sn√¶vert.

N√•r gruppen af transk√łnnede skal identificeres i unders√łgelsen, sker det p√• baggrund af prim√¶rt tre sp√łrgsm√•l i sp√łrgeskemaet: registreret f√łdselsk√łn[1] (‚ÄĚTildelt k√łn ved f√łdslen‚ÄĚ: dreng/pige), opfattet k√łn (‚ÄĚHvilket k√łn opfatter du dig som i dag?‚ÄĚ: hank√łn ‚Äď hunk√łn ‚Äď b√•de hank√łn og hunk√łn ‚Äď hverken hank√łn eller hunk√łn) [2]. Hvis opfattet k√łn er forskelligt fra f√łdselsregistreret k√łn, stilles tillige sp√łrgsm√•l om man ‚ÄĚopfatter sig som transperson‚ÄĚ (ja/nej) og et sp√łrgsm√•l om eventuelt juridisk k√łnsskifte. P√• denne baggrund konstrueres en ny variabel, k√łnsidentitet, der omfatter seks undergrupper:

  1. Ciskvinde: hvor f√łdselsk√łn svarer til oplevet k√łn.
  2. Cismand: hvor f√łdselsk√łn svarer til oplevet k√łn.
  3. Transkvinde: registreret som ‚Äôdreng‚Äô ved f√łdslen og angiver en k√łnsidentitet som kvinde (eller b√•de m og k, eller hverken eller) og svarer ja til at opleve sig som transperson og/eller juridisk k√łnsskifte.
  4. Transmand: registreret som ‚Äôpige‚Äô ved f√łdslen og angiver en k√łnsidentitet som mand (eller b√•de m og k, eller hverken eller) og svarer ja til at opleve sig som transperson og/eller juridisk k√łnsskifte.
  5. Nonbin√¶r kvinde: registreret som ‚Äôpige‚Äô ved f√łdslen og angiver en k√łnsidentitet som b√•de m og k eller hverken m eller k og svarer ‚Äônej‚Äô til at v√¶re transperson og nej til juridisk k√łnsskifte.
  6. Nonbin√¶r mand: registreret som ‚Äôdreng‚Äô ved f√łdslen og angiver en k√łnsidentitet som b√•de m og k eller hverken m eller k og svarer ‚Äônej‚Äô til at v√¶re transperson og nej til juridisk k√łnsskifte.

Til brug for unders√łgelsens analyser, opdeles k√łnidentiteten i to: (a) cism√¶ndtranskvindenonbin√¶r mand og (b) ciskvinde ‚Äď transmand ‚Äď nonbin√¶r kvinde (se afsluttende bem√¶rkninger).

Opfattet k√łn:
Registreret K√łn:
Hank√łn Hunk√łn Hank√łn
Både M/K
Hverken M/K
Ved ikke
Hunk√łn
Både M/K
Hverken M/K
Ved ikke
Både M/K
Hverken M/K
Ved ikke
Dreng CisM
29,088
Trans Kvinde
Transperson: Ja
27
Nonbinær Mand
Transperson: Nej
75
Pige CisK
33,067
Trans Mand
Transperson: Ja
35
Nonbinær Kvinde
Transperson: Nej
219
Tabellen viser hvorledes de forskellige kategorier er dannet og tallene viser antallet af personer i den uselekterede gruppe, alts√• uden deltagelse af personer fra den ekstra stikpr√łve blandt transk√łnnede. Fra Appendix E, tabel 2,08

Antal transk√łnnede
Det fremg√•r af kap. 4, at andelen med ‚ÄĚen ikke-cisk√łnnet k√łnsidentitet‚ÄĚ (side 13), udg√łr 0,54%, heraf 0,05% transm√¶nd, 0,05 transkvinder, 0,14 nonbin√¶re m√¶nd og 0,30 nonbin√¶re kvinder. Underafsnittet i Kap. 4 hedder dog ‚ÄĚAntallet af transk√łnnede og nonbin√¶re‚ÄĚ (side 281) hvilket implicerer, at man i rapporten bruger begrebet ‚Äôikke cisk√łnnede‚Äô (= transpersoner) og herunder skelner mellem ‚Äôtransk√łnnede‚Äô (= transmand/-kvinde, 0,10%) og ‚Äônonbin√¶re‚Äô (0,44%).

Eftersom udvalget skulle v√¶re repr√¶sentativt for de 4.413.868 personer (danske bosiddende i Danmark mellem 15-89 √•r hvorfra unders√łgelsesgruppen er udtrukket), vil det sige, at andelen af transk√łnnede ialt udg√łr 23.834 personer hvis procentandelene omregnes til hele befolkningen.

  Antal i unders√łgelsen % Svarende til antal personer i DK
Transmænd + kvinder 62 0,10 4.413
Non-binære 294 0,44 19.421
I alt 356 0,54 23.834

Diskussion
Som det fremg√•r konstruerer man i unders√łgelsen en variable k√łnsidentitet, med tilf√łjelsen ‚ÄĚselvoplyst‚ÄĚ, til at indfange gruppen af transk√łnnede personer: transmand/-kvinde og nonbin√¶re m√¶nd/kvinder foruden gruppen af cisk√łnnede.

Transmand og -kvinde henviser s√•ledes is√¶r til den gruppe der identificerer sig med det modsatte k√łn af det registrerede k√łn, og betegner sig selv om en transperson.

Den nonbin√¶re gruppe er mere kompliceret at bestemme ud fra unders√łgelsen. De adskiller sig fra transm√¶nd/-kvinder ved ikke at angive en k√łnsidentitet som er modsat af det ved f√łdslen registrerede k√łn, men giver udtryk for, at de enten oplever deres k√łnsidentitet som ‚Äôb√•de mand og kvinde‚Äô eller som ‚Äôhverken mand eller kvinde‚Äô. P√• den m√•de karakteriseres de som ikke-cisk√łnnede – eller transk√łnnede i den internationale betydning af ordet. Gruppen kan s√•ledes rumme b√•de transvestitter, k√łns-flydende og egentlig nonbin√¶re, som mener de hverken er mand eller kvinde samt transk√łnnede i denne brede betydning af ordet.

Hvor man tidligere skelnede mellem to hovedgrupper: transseksuelle og transvestitter, s√• er denne opdeling opgivet her til fordel for en bredere, men ogs√• mere upr√¶cis gruppering af de transk√łnnede ‚Äď eller transpersoner som anvendes i unders√łgelsen, hvor man ikke sikkert kan skelne mellem de egentlig k√łns-inkongruente (tidl. transseksuelle), transvestitter eller k√łns-flydende/nonbin√¶re fra hinanden.

Omdrejningspunktet synes at v√¶re om man oplever sig som transperson eller ej: hvis ja, og k√łnsidentiteten afviger fra det registrerede k√łn, betragtes man som transmand/kvinde. Hvis man ikke betegner sig som transperson, s√• registreres man som nonbin√¶r.

Der kan peges p√• flere problemer i den m√•de man har fastsl√•et k√łnsidentiteten:

  • Man stiller ikke det enkle sp√łrgsm√•l om hvilken k√łnsidentitet personen har. Dette i mods√¶tning til mange internationale unders√łgelser der sp√łrger direkte ind til dette med en ordforklaring: at k√łnsidentiteten eventuelt afviger fra det registrerede k√łn.
  • I stedet sp√łrger man om ‚ÄĚopfattet k√łn‚ÄĚ med svarene hunk√łn og hank√łn ‚Äď begreber der snarere viser hen til en biologisk k√łnsbestemmelse end k√łnsidentiteten. Bedre ville det have v√¶ret at sp√łrge ind til f.eks. ‚ÄĚSvarer din k√łnsidentitet til: Mand (dreng) – Kvinde (pige) ‚Äď B√•de mand og kvinde ‚Äď Hverken mand eller kvinde‚ÄĚ?
  • Dern√¶st skal svares p√• om man oplever sig som ‚ÄĚtransperson‚ÄĚ, men transperson er et begreb hvorom definitionen ikke er klar og begrebet nyder ikke meget popularitet i transk√łnnede kredse sammenlignet med ‚Äôtransk√łnnet‚Äô. Men heller ikke om dette begreb er der udtalt enighed. De fleste anvender det som et paraplybegreb der rummer alle former for ikke-cisk√łnnede, herunder transvestitter/crosdressing som slet ikke eksplicit behandles i unders√łgelsen. Herved udelukkes m√•ske en stor gruppe personer, som normalt henregnes til gruppen af transk√łnnede. Nogle transvestitter vil fastholde en identitet svarende til det registrerede k√łn, men andre vil sige de skifter mellem de to identiteter
  • Anvendelsen af betegnelsen ‚Äônonbin√¶r‚Äô om de transk√łnnede der ikke registreres som transmand/kvinde er desuden problematisk. Nonbin√¶r henviser normalt til personer der angiver at de har et 3. k√łn: de er hverken mand eller kvinde. S√•ledes adskiller de sig fra de der oplever at de b√•de er mand og kvinde ‚Äď nogle skifter mellem mand og kvinde, nogle mener de har b√•de en kvinde og en mand i sig, men med en overv√¶gt p√• det ene k√łn ‚Äď transvestitter kunne kategorisere sig s√•ledes. I begge tilf√¶lde veksler de mellem de to k√łn og accepterer disse. Men nonbin√¶re er de derimod ikke, fordi de ikke ser sig som noget tredje, men som bin√¶re, om end sammensatte som s√•dan.
  • Det er bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at man ikke har valgt at pr√¶cisere de begreber man anvender, specielt g√¶lder dette ‚Äôtransperson‚Äô, n√•r dette er afg√łrende for om personen kategoriseres som transmand/-kvinde eller nonbin√¶r.

Endelig kan peges p√• et muligt st√łrre frafald af transk√łnnede i unders√łgelsen, som f√łlge af hele konteksten omkring seksualitet og k√łnslivet som er form√•l med unders√łgelsen. Det er n√¶rmest dogmefast blandt transk√łnnede, at seksualitet og transk√łnnethed ikke har noget med hinanden at g√łre ‚Äď s√• n√•r man i en unders√łgelse af seksualitet allerede i sp√łrgsm√•l 3 skal vare p√• om man er transk√łnnet eller ej, kunne man f√• den tanke, at form√•let med unders√łgelsen var at unders√łge koblingen mellem transk√łnnethed og seksualitet ‚Äď hvorfor man ikke kan se noget form√•l med at deltage.

Forekomst
I en nyere oversigt[3] vises forekomster p√• mellem 0,5% og 1-2% af transk√łnnede. En meget omfattende amerikansk unders√łgelse[4] fra 2016, baseret p√• telefoninterview, omfattede lidt over 150.000 personer fordelt over hele USA. Der skulle svares ja eller nej til sp√łrgsm√•let: ‚ÄĚBetragter du dig selv som transk√łnnet?‚ÄĚ Hvis folk var usikker p√• hvad der menes med transk√łnnet, blev dette uddybet ved at anf√łre, at det drejede sig om oplevelsen af, at have en anden k√łnsidentitet end den der var registreret ved f√łdslen, fx en person f√łdt i en mands krop, men som f√łler sig som kvinde osv. Resultatet viste at 0.6% svarede bekr√¶ftende p√• sp√łrgsm√•let.

I den danske unders√łgelse angives gruppen af transk√łnnede at v√¶re gruppen af transm√¶nd og -kvinder: 0,1%, en forekomst p√• kun mellem 1/5 til 1/10 af forekomsten i tilsvarende nyere udenlandske unders√łgelser. At forekomsten af transk√łnnede i Danmark skulle v√¶re s√• meget lavere forekommer usandsynligt.

Det er derfor mere n√¶rliggende at g√• ud fra, at hele gruppen af ‚Äôikke-cisk√łnnede‚Äô, det vil sige b√•de transm√¶nd/-kvinder og nonbin√¶re udg√łr sammenligningsgruppen. Dette h√¶nger ogs√• godt sammen med, at alle her i en eller anden grad angiver, at deres k√łnsidentitet er forskellig fra cisk√łnnede. Forekomsten p√• 0,54% svarer s√•ledes bedre til de tilsvarende internationale resultater, selv om den forekommer noget lav taget i betragtning at Danmark p√• mange m√•de er et foregangsland f.eks. hvad ang√•r juridisk k√łnsskifte og at befolkningen i det store og hele accepterer transk√łnnede i dag. P√• den anden siden kan peges p√•, at med en forekomst p√• omkring 25.000 forekommer tallet for juridisk k√łnsskifte relativt lavt, ca. 1000 personer. En forekomst p√• omkring 1% ville modsvare godt 40.000.

Afslutningsvis skal g√łres opm√¶rksom p√• det bagvedliggende syn p√• transk√łnnede, som tilsyneladende pr√¶ger rapporten og dens formidling: man sammenligner i alle analyser transk√łnnede ud fra deres ved f√łdslen registrerede k√łn: transm√¶nd og nonbin√¶r kvinder sammenlignes med ciskvinder og omvendt: transkvinder sammenlignes med nonbin√¶re m√¶nd og cism√¶nd. En standardopdeling i rapporten uden faglig begrundelse, eftersom alle data er baseret p√• subjektive angivelser.

Dermed anl√¶gger forskerne et biologisk syn p√• transk√łnnede: en transkvinde er biologisk set en mand hvorfor hun skal sammenlignes med andre m√¶nd ‚Äď men ikke med kvinder eller med hele unders√łgelsesgruppen. Tilsvarende, men mere direkte: ‚Äônonbin√¶re m√¶nd‚Äô registreres og betegnes ud fra deres registrerede k√łn som m√¶nd, selv om gruppen ogs√• omfatter personer der har kategoriseret deres k√łnsidentitet som ‚Äôb√•de mand og kvinde‚Äô eller ‚Äôhverken mand eller kvinde‚Äô. Et biologisk syn p√• transpersoner der ignorerer deres k√łnsidentitet og derved implicit fejlk√łnner transk√łnnede n√•r resultaterne blive formidlet – i strid med anvisninger for god forskningsformidling der anbefaler, at man respekterer personers selvdefinerede k√łn.

Noter
  1. [Retur] Registreres også via CPR nummer.
  2. [Retur] I de fleste sp√łrgsm√•l kan ogs√• svares ‚ÄĚved ikke‚ÄĚ, men er udeladt her for overskuelighedens skyld
  3. [Retur] Sam Winter, Milton Diamond, Jamison Green, Dan Karasic, Terry Reed, Stephen Whittle, Kevan Wylie
    Transgender people: health at the margins of society.
    www.thelancet.com Published online June 17, 2016 http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(16)00683-8
    (Omfatter fem unders√łgelser fra 2012-2015 med fra 1832 til 28000 deltagere som identificeres som transk√łnnede (transgender) med forekomsterne i %: 0,5 ‚Äď 0,5 ‚Äď 0,6 – 0,9 ‚Äď 1-2).
  4. [Retur] Andrew R. Flores, Jody L. Herman, Gary J. Gates, and Taylor N. T. Brown. HOW MANY ADULTS IDENTIFY AS TRANSGENDER IN THE UNITED STATES? JUNE 2016. The Williams Institute. “Do you consider yourself to be transgender?
    Yes /No‚ÄĚ

* * *
Notatet i pdf-format.