Notat af 13. august 2012 om transk√łnnedes forhold. Lisa Andersen.

Vist 155 gange.
Notat om transk√łnnedes forhold
Sygeligg√łrelse, diagnostisering og behandling, juridisk k√łnsskifte samt afledte civilretslige konsekvenser

Lisa Andersen
K√łbenhavn 2012

Sammenfattende peges p√•, at den lille gruppe af transk√łnnede, der traditionelt i Danmark betegnes som transeksuelle, og som er karakteriseret ved, at deres k√łnsidentitet er forskellig fra det ved f√łdslen erhvervede k√łn, if√łlge f√łrende menneskerettighedseksperter behandles kr√¶nkende i de fleste vestlige samfund, herunder Danmark. Den transk√łnnede kan ikke frit v√¶lge at leve sit liv som transk√łnnet, fordi samfundet ikke accepterer et juridisk k√łnsskifte uden diagnostisering og dybtg√•ende operative indgreb. If√łlge flere eksperter indenfor forskning og behandling af transk√łnnede, er det ikke rimeligt at betragte transk√łnnethed i sig selv som en psykisk sygdom, hvorfor det b√łr fjernes fra sygdomsklassifikationslister. I forl√¶ngelse heraf kan der ikke stilles krav om, at en person skal lade sig underkaste behandlingsm√¶ssige krav som foruds√¶tning for et juridisk k√łnsskifte. Der peges p√•, at samfundet b√łr anerkende det juridiske k√łnsskifte som det centrale og at en person i denne forstand kan skifte k√łn alene p√• baggrund af, at have dokumenteret og realiseret sin k√łnsidentitet i et fastlagt mindste tidsrum. Behandlinger, herunder hormoner og operative k√łnskorrigerende indgreb, gennemf√łres i overensstemmelse med den transk√łnnede og i det omfang det findes betimeligt.
~

Dette notat har til form√•l at belyse en r√¶kke aktuelle forhold for transk√łnnede i dagens Danmark, herunder hvorvidt transk√łnnethed skal betragtes som en psykisk sygdom, som i dag, eller om transk√łnnethed, i lighed med homoseksualitet, skal betragtes som en normal variation; om de civilretslige vilk√•r og muligheder (eller mangel p√• samme) for at indg√• i samfundet som transk√łnnet p√• lige vilk√•r med befolkningen i √łvrigt. Desuden forhold vedr√łrende vejledning, r√•dgivning og behandling af transk√łnnede, der √łnsker hj√¶lp til hormon- og anden behandling, der skal √łge mulighederne for at leve et normalt liv som det √łnskede k√łn og bidrage til personens psykiske velbefindende og livskvalitet i det hele taget.
Skrivelsen tager sit udgangspunkt i en r√¶kke tiltag, der i disse √•r p√• afg√łrende vis er med til at pr√¶ge vores forst√•else af hvad transk√łnnethed er og hvorledes de transk√łnnedes vilk√•r er i samfundet i dag.

Dette f√łrst og fremmest i lyset af de anbefalinger f√łrende menneskerettighedseksperter har fremsat gennem de seneste √•r. Men ogs√• i lyset af den debat, blandt s√•vel l√¶gfolk som specialister, om hvorvidt transk√łnnethed skal betragtes som en sygdom – psykisk og/eller fysisk – eller ej. Denne diskussion er yderligere aktualiseret af det p√•g√•ende revisionsarbejde af den amerikanske klassifikation af mentale sygdomme (DSM [1]), hvor det bl.a. diskuteres om transk√łnnede overhovedet skal indg√• i den kommende udgave [2].

En r√¶kke af de f√łlgende argumenter er fremsat med baggrund i Yogyakarta-principperne, udarbejdet af en gruppe menneskerettighedskesperter i 2007 [3], og i de rapporter der er udarbejdet af menneskerettighedskommis√¶r i EU Thomas Hammarberg i 2009 og 2011 (Hammarbergrapporterne [4] ) og i de overvejelser der er fremlagt i forbindelse med revisionen af sygdomsklassifikationssystemet for mentale sygdomme af det Amerikanske Psykiatriforbund (APA) og tilh√łrende litteratur.

Gennemg√•ende bruges i det f√łlgende begrebet “transk√łnnet” som samlebetegnelse for de forskellige varianter at mennesker der v√¶lger, i st√łrre eller mindre grad, at leve deres liv som tilh√łrende det modsatte af deres biologiske eller det fra f√łdslen tilskrevne k√łn.

De officielle betegnelser er under stadig revision, i den g√¶ldende amerikanske sygdomsklassifikation taler man om “k√łnsidentitetsforstyrrelse” (GID -Gender Identity Disorder), i WHO‘s ICD (International Classification of Diseases) [5], og i Danmark, bruges betegnelsen “transeksualisme” og i den kommende version af DSM, er der forslag om betegnelsen “k√łnsdysfori” der betegner en tilstand af f√łlelsesm√¶ssig nedtrykthed og ulyst betinget af forskellen mellem det fysiologiske og det oplevede k√łn. Endelig har der v√¶ret forslag om det mere klinisk neutrale “k√łnsinkongruens“, der beskriver misforholdet mellem det biologiske og det oplevede k√łn, men undlader at tage stilling til eventuelle f√łlgetilstande. Karakteristisk for de diagnostiske kriterier er, at transk√łnnethed er ledsaget af lidelse og ubehag. K√łnsidentitet anvendes bredt om det oplevede k√łn.

Indledningsvis skal ogs√• fremh√¶ves, at vilk√•rene for k√łnsskifte i Danmark aktuelt er, at personen skal gennem en lang psykiatrisk vurdering (typisk 4-8 √•r) inden der gives tilladelse til et operativt indgreb, der omfatter kastration og tildannelse af ydre k√łnsorganer for det √łnskede k√łn, hvorefter personen civilretsligt kan skifte k√łn – det s√•kaldte juridiske k√łnsskifte – med navn, cpr-nr. osv. Det er vigtigt her at h√¶fte sig ved, at der if√łlge Sundhedsstyrelsen stilles omfattende krav om operative indgreb inden det juridiske k√łnsskifte kan godkendes [6].

Antallet af transk√łnnede er if√łlge flere eksperter stigende, men det er vanskeligt med et sk√łn pga de mange transk√łnnede der ikke s√łger offentlig hj√¶lp. I f√łlge det Amerikanske Psykologforbund har man sk√łnnet antallet til ca. 2-3% af befolkningen vilket vil svare til omkring 100.000-150.000 danske transk√łnnede. Antallet der √łnsker et fuldst√¶ndigt k√łnsskifte med operation som n√¶vnt ovenfor, er derimod mindre og angives at udg√łre 1 ud af 10.000 m√¶nd og 1 af 30.000 kvinder – i Danmark alts√• omkring 250 m√¶nd (mtk) og 100 kvinder (ktm), sk√łnsvis 350 personer. Men med de stigende behandlingsmuligheder indenfor hormonel og plastikkirurgi er tallet stigende [7].

Skrivelsen er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og k√łnsskifte og II Juridisk k√łnsskifte og socialpolitisk sp√łrgsm√•l. I et afsluttende tredje afsnit diskuteres en r√¶kke afledte konsekvenser af gennemf√łrelsen af de foresl√•ede √¶ndringer baseret prim√¶rt p√• ratificeringer af de n√¶vnte menneskerettighedskrav og nogle etiske sp√łrgsm√•l tages op.

I Sygdom og k√łnsskifte
Som omtalt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) under revision og i den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationer, rejst debat om hvorvidt transk√łnnede, herunder “k√łnsidentitetsforstyrrelse” fortsat skal betragtes som en psykisk sygdom, eller fjernes fra diagnosesystemerne. Et afg√łrende argument for at fjerne transk√łnnede fra listen over mentale sygdomme er, som det er fremf√łrt ogs√• af det Amerikanske psykiatriforbund (APA), at flere unders√łgelser har p√•vist, at transk√łnnethed i sig selv ikke n√łdvendigvis er ledsaget af psykisk lidelse og stress. Tilsvarende udtrykkes af af Meyer-Bahlburg, at “selv om der gives udtryk for stress og ubehag blandt voksne f√łr-opererede transk√łnnede med GIV (K√łnsidentitets-variation) der n√¶rmer sig eller er i gang med det somatiske og legale k√łnsskifte, er forekomsten i h√łj grad variabel og n√•r ikke n√łdvendigvis et klinisk relevant niveau for f√łlelsesm√¶ssigt ubehag og stress. Derfor er en universel betegnelse der involvere en henvisning til f√łlelsesm√¶ssig stress og ubehag som f.eks. “k√łns-dysfori” ikke korrekt” (Meyer-Bahlburg 2009 si. 12. Forfatteren er med i revisionsgruppen i APA for afsnittende om transk√łnnede [8]).

Hvis sygdom betegner en psykisk, fysisk og/eller social tilstand af lidelse og/eller ubehag, s√• er det klart dokumenteret, at dette langt fra altid karakteriserer transk√łnnede – hvorfor det er urimeligt at transk√łnnede kategoriseres som psykisk syge. Forskning har endvidere p√•vist, at en betragtelig del af den lidelse og belastning som transk√łnnede oplever, kan tilskrives diskriminering og konflikter med at harmonere samfund og det valgte k√łn (Meyer-Bahlburg 2009).
Det Amerikanske Psykologforbund anf√łrer, at en “psykologisk tilstand betragtes kun som en mental sygdom (mental disorder) hvis den for√•rsager signifikant ubehag eller funktionsneds√¶ttelse (disability). Mange transk√łnnede oplever ikke at deres k√łnsidentitet som stressende eller funktionsneds√¶ttende, hvilket indeb√¶rer, at det at v√¶re transk√łnnet ikke udg√łr en mental sygdom” [9]

Det samme gives der udtryk for i de s√•kaldte “Standards of Care” som udgives af en international organisation af eksperter indenfor behandling af transk√łnnede og hvis vejledning l√¶gges til grund for behandling af transk√łnnede overalt i verden. I deres seneste anbefalinger (SOC version 7 fra 2010, si. 4 [10]) anf√łres, at det at give “udtryk for k√łnskarakteristika, inklusive identiteter, der ikke stereotypisk er forbundet med ens tillagte k√łn ved f√łldslen, er et almindeligt og kulturafh√¶ngigt menneskeligt f√¶nomen, som ikke skal vurderes som i sig selv patalogisk eller negativt“.

Tilsvarende med homoseksualitet: selv om nogle homoseksuelle lider under deres tilstand p√• et eller andet tidspunkt af deres liv, er dette ikke tilstr√¶kkeligt til at erkl√¶re alle homoseksuelle som psykisk syge – s√•ledes som det i dag sker med transk√łnnede.

Dette modsvares af formuleringer af de ovenn√¶vnte menneskerettighedseksperter. S√•ledes fremh√¶ves det i Princip 18 i Yogyakarti-principperne, at: “ingen person m√• tvinges til at underkaste sig nogen som helst form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning.en persons seksuelle orientering og k√łnsidentitet er ikke, og ikke i sig selv, en medicinsk tilstand og skal ikke behandles, kureres eller undertrykkes“.

I den seneste Hammarberg-rapport (2011) fremh√¶ves det i anbefaling 6.2, at staterne “skal gennemg√• ethvert krav om en diagnose af mentale sygdomme som foruds√¶tning for at tilbyde sundhedsbehandling med henblik p√• at fjerne enhver forhindring for at den transk√łnnede kan nyde godt af rettighederne til selvbestemmelse og den h√łjest opn√•elige standard for sundhed“.

Senest har EU‘s Ministerr√•d og Parlamentet udsendt en rapport hvori ovenst√•ende principper tiltr√¶des og som skal tjene som reference for regeringer, internationale organisationer osv. [11]

P√• denne baggrund anbefales det, at transk√łnnethed, uanset den aktuelle diagnostiske betegnelse, fjernes fra sygdomsklassifikationslister.

Vurdering af den transk√łnnede som foruds√¶tnng for k√łnsskifte
Ud fra den betragtning, at transk√łnnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser sig naturligt sp√łrgsm√•let om hvorvidt en psykiatrisk udredning er n√łdvendig, ud over at konstatere, at personen ikke samtidigt lider af en psykisk sygdom. P√• denne baggrund kunne den transk√łnnede selv tage vare p√• sit eget liv og sit k√łnsskifte og omfanget heraf.

En vurdering af den transk√łnnede skal derfor alene best√• i en dokumentation for, at personen alvorligt og velovervejet har truffet sit valg om k√łnskifte. Det offentlige har en legitim interesse i at sikre sig, at den person der √łnsker at skifte k√łn, mener det seri√łst og at √łnsket er udtryk for et vedvarende behov hos personen. Den mest enkle m√•de at sikre sig dette p√•, er at stille krav om, at personen dokumenteret har levet som medlem af det modsatte k√łn i en periode p√• eksempelvis et √•r. Der er ikke tale om krav til diagnostisering eller behandling i forl√łbet, selv om det selvsagt ville v√¶re relevant for mange, at modtage r√•dgivning og evt. behandling med hormoner i perioden, hvis dette ikke er sket tidligere. Denne dokumentation kunne udarbejdes af personens l√¶ge, af anden sundhedsfaglig person eller af studie- eller arbejdsplads.

Hvor der er tale om operative og irreversible indgreb i forbindelse med k√łnsskiftet b√łr overvejes at foretage en dybereg√•ende vurdering af om personen psykisk s√•vel som fysisk samlet set ville kunne f√• udbytte af indgrebet og i den forbindelse vurdere hvilke indgreb der vil v√¶re relevante og √łnskede.

Dette skal ikke diskuteres i detaljer her, men der kan henvises til Standards of Care (2011) [12], hvor man har opstillet f√łlgende kriterier: a) at personens k√łnsdysfori er vedvarende og veldokumenteret; b) er istand til at foretage fuldt informeret samtykke; c) er myndig; d) at eventuel forekomst af v√¶sentlige medicinske- eller mentale sundhedsproblemer skal v√¶re velkontrollerede; e) 12 m√•neders kontinuerlig hormonterapi og f) 12 m√•neders “real-life” erfaring (side 60f.). For en uddybende diskussison henvises til Standards of Care.

For unge, ikke myndige, transk√łnnede der √łnsker fysiologiske k√łnskorrektioner, kan igen henvises til SOC, der, s√• l√¶nge personen ikke er myndig, anbefaler brug af medicin til at stoppe/undertrykke udviklingen af de fysiologiske virkninger af k√łnshormonerne (√łstrogen og testoteron) og dermed udviklingen af de sekund√¶re k√łnstr√¶k i puberteten. Denne behandling er reversibel, men kan, hvis den unge fortsat √łnsker k√łnskorrektion, forts√¶ttes traditionelt n√•r personen er myndig og med bedre resultat end hvis der ikke var medicineret. [13]

Alt dette vil stille krav om bedre r√•dgivningsmuligheder og f√¶rre kontrolinstanser end i dag, hvor Sexologisk Klinik, RH betragtes som h√łjeste vidensinstans indenfor omr√•det, men hvor behandlingen af transk√łnnede mere best√•r af en vurdering og udredning af om personen lever op til de diagnostiske kriterier og mindre af r√•dgivning og hj√¶lp til processen.

I forl√¶ngelse heraf b√łr det overvejes, om r√•dgivningen af transk√łnnede med henblik p√• k√łnsskifteoperation kun skal v√¶re samlet et enkelt sted – eller om denne kunne decentraliseres.

P√• denne baggrund anbefales det, at enhver diagnostisering af transk√łnnede i traditionel forstand erstattes af dokumentation for, at personen i et √•r har levet som medlem af det modsatte k√łn, som foruds√¶tning for det juridiske k√łnsskifte (se nedenfor). Behandling, r√•dgivning og vejledning samt hj√¶lp til gennemf√łrelse af en eventuel fysisk k√łnsskifteprocessen tilbydes efter den transk√łnnedes eget valg, under hensyntagen til reglerne om informeret samtykke. Ved irreversible operationelle indgreb f√łlges retningslinierne fra Standards of Care.

II K√łnsskifte: juridiske og socialpolitisk sp√łrgsm√•l
Som det er i dag skelnes der ofte mellem det s√•kaldt fysiske k√łnsskifte og det juridiske. Det juridiske k√łnsskifte vil sige at personen f√•r ret til at skifte til et k√łnsbestemt fornavn svarende til det nyerhvervede k√łn, til at skifte personnummer og f√• pas, k√łrekort osv. i overensstemmelse hermed.
Dette foruds√¶tter imidlertid, at personen har gennemg√•et det fysiske k√łnsskifte hvor Sundhedsstyrelsen har opstillet en r√¶kke betingelser om kastration m.m. Heraf fremg√•r if√łlge Sundhedsstyrelsens Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte, at “Det er en foruds√¶tning for at anerkende et juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde, at f√łlgende er opfyldt: K√łnskirtlerne er fjernet (orchidektomi), penis er fjernet (penektomi), vaginoplastik og tildannelse af k√łnsl√¶ber er foretaget.” [14] Man m√• sp√łrge om hvis interesser det er Sundhedsstyrelsen varetager her, n√•r det er veldokumenteret, at mange transk√łnnede f√łrst og fremmest √łnsker det juridiske k√łnsskifte, og de der √łnsker et k√łnsskifte underst√łttet af operative √¶ndringer selv burde kunne v√¶re medbestemmende om hvor omfattende disse skal v√¶re.

I de tidligere n√¶vnte meneskerettighedsprincipper er disse betingelser blevet kritiseret som v√¶rende i strid med grundl√¶ggende borgerrettigheder, og flere lande, bl.a. Italien og Tyskland har erkl√¶ret disse krav om fysiske indgreb som v√¶rende i strid med deres lovgivning, og tilsvarende har Sverige planer om at fjerne krav om sterilisation som betingelse for k√łnsskifte.

Principperne er klart udtryk i Yogyakarta-principperne i Princip 18, citeret ovenfor.

Yderligere fremgår det af Princip 3, at

Enhver persons selvdefinerede seksuelle orientering og k√łnsidentitet er en integreret del af deres personlighed og er af et af de mest basale aspekter ved selvbestemmelse, v√¶rdighed og frihed.
Ingen m√• tvinges til at underkaste sig medicinske procedurer, incl. k√łnsmodificerende operationer, sterilisationer eller hormon terapi, som et krav om en legal anerkendelse af deres k√łnsidentitet
.”

Selvsamme formuleringer stort set anvendes af Europarådet i 2009 [15]:

S√•danne krav er klart i konflikt med respekten for personens fysiske integritet. At kr√¶ve sterilisation eller andre kirurgiske indgreb som foruds√¶tning for legal anerkendelse af ens foretrukne k√łn ser bort fra den kensgerning, at mens s√•danne operationer ofte √łnskes af den transk√łnnede person, s√• er dette ikke altid er tilf√¶ldet. Desuden er operationer af denne type ikke altid medicinsk mulige, tilg√¶ngelige eller.behandlingen er ikke i overensstemmelse med de √łnsker og behov patienten har.Men den legale anerkendelse af personens foretrukne k√łnsidentitet
g√łres umulig uden disse behandlinger og anbringer s√•ledes personen i et limbo uden nogen tilg√¶ngelig udgang. Det er bekymrende, at transk√łnnede mennesker synes at v√¶re den eneste gruppe i Europa som er genstand for legalt ordineret statsp√•budt sterilisation, medicinsk behandling m√• altid administreres efter individets bedste interesser og m√• tilpasses til hans/endes specielle behov og situation. Det er ude af proportioner. at en stat bestemmer en behandling i form af “en st√łrrelse passer alle”. De basale bekymringer over menneskerettighederne her vedr√łrer om hvorvidt en s√• st√¶rk interferens af staten i individers private liv kan retf√¶rdigg√łres. for at klassificere nogen som tilh√łrende det ene eller det andet k√łn.

Tilsvarende rekommanderes det af Hammarberg i seneste rapport (2011), at staterne skal:

Oph√¶v krav om sterilisation og andre tvangsm√¶ssige medicinske behandlinger som i alvorlig grad kan forringe individets autonomi, sundhed eller velbefindende, som n√łdvendige krav for en legal anerkendelse af den transk√łnnede persons foretrukne k√łn“. (Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe. 2011, si. 13).

Tilsvarende bestemmelser er tiltr√•dt af EU‘s Ministerr√•d i 2010, hvor man i kapitlet vedr√łrende respekt for privat- og familieliv anf√łrer (si.11):

20. Forudg√•ende krav, inklusive √¶ndringer af fysisk karakter, for legal anerkendelse af k√łns√¶ndring (gender reassignment) b√łr j√¶vnligt gennemses med henblik p√• at √¶ndre kr√¶nkende krav. [16]

Fra brugerside er tilsvarende synspunkter selvsagt fremh√¶vet ogs√• af den europ√¶iske organisation af transk√łnnede, TGEU. I deres Centrale krav, formuleret i 2005, pkt. 2 fremg√•r det, at transk√łnnede har “Ret til at √¶ndre sit juridisk registrerede k√łn (gender/sex) i alle dokumenter til den foretrukne k√łnsrolle. Denne ret m√• ikke v√¶re ledsaget af nogle som helst krav om f.eks. kr√¶vet eller p√•tvunget psykologisk, psykoterapeutisk eller psykiatrisk vurdering eller behandling, af noget krav om medicinsk-psykologisk diagnose af “k√łns-dysfori”, “k√łnsidentitets afvigelse” eller “transseksualisme“; hormonbehandling, invasiv eller ikke-invasiv k√łnsmodificerende kirurgi; sterilisation eller barnl√łshed; eller noget som helst krav om at v√¶re ugift eller “aldrig-gift” eller skilsmisse”. [17]

V√¶lger man i Danmark at f√łlge de principper der er lagt frem af de n√¶vnte menneskerettighedseksperter, vil det f√• store konsekvenser for de transk√łnnede. Sondringen mellem “fysiologisk” k√łnsskifte og “juridisk” k√łnsskifte bliver mindre interessant, fordi menneskerettighedsprincipperne betyder, at det juridiske k√łn blive det centrale i transk√łnnedes
forhold til det offentlige og samfundet i √łvrigt
.

Det juridiske k√łnsskifte er som n√¶vnt en anerkendelse af personens psykologiske eller selvvurderede k√łnk√łnsidentitet – som indeb√¶rer at navn, personnummer, pas osv rettes til i overensstemmelse med det valgte k√łn. Dette bliver alts√• det egentlige k√łnsskifte af betydning for den transk√łnnedes forhold til samfundet. Om der skal foretages noget fysiologisk eller ej bliver op til den enkelte at v√¶lge, idet samfundet b√łr anerkende at den fysiske del af k√łnsskiftet for mange kan have afg√łrende betydning for personens fremtidige trivsel og helbred.

N√•r man ikke kan stille n√¶vnte behandlingsm√¶ssige krav, bortfalder selvsagt Sundhedsstyrelsens krav til et k√łnsskifte (kastration osv. osv.), og det juridiske bliver det egentlige.

Gennemf√łres dette krav vil det have afledte konsekvenser for en lang r√¶kke af de efterf√łlgende krav der kan opstilles til navn, pas, personnummer osv.

Det anbefales p√• denne baggrund at man i Regering og Folketing tiltr√¶der og implementer menneskerettighedsprincipperne som de er fremstillet i Yogyakarta-principperne, af EU kommiss√¶r Hammarberg og af Europaparlamentet og indf√łrer juridisk k√łnsskifte p√• baggrund af konstateret vedholdende motivation hos den transk√łnnede som beskrevet ovenfor.

III Afledte konsekvenser civilretsligt
Som det er fremg√•et, er centrale civilretslige √¶ndringer betinget af diagnostisering og et operativt indgreb hvilket fratager den transk√łnnede retten til selv at forvalte sit liv som transk√łnnet.

Ved implementering af tidssvarende meneskerettigheder, som pr√¶senteret i Yogyakarta principperne og Europar√•dets nyligt publicerede rapporter, betyder det samtidigt, at n√•r personen skifter k√łn, med eller uden behandling og operative indgreb, tr√¶der de rettigheder som eksisterer i dag automatisk i kraft: retten til at skifte fornavn, personnummer og √¶ndring af dokumenter som pas, k√łrekort og sygesikringsbevis.

Dette indeb√¶rer f√łlgende √¶ndringsforslag til eksisterende love og regler:
K√łnsidentitet” anvendes som ikke-diagnostisk betegnelsen for transk√łnnede i officielle dokumenter, love, bestemmelser osv. i overensstemmelse med brugen i de n√¶vnte menneskerettighedserkl√¶ringer.

Navn: Ret til selv at vælge fornavn. Dette kunne ledsages af en ret til selv at vælge fornavn for alle myndige personer (en ændring af navneloven).

Personnummer: personen f√•r √¶ndret sit personnummer. Alternativt kunne man overveje at √¶ndre personnumre s√• eventuel k√łnsidentifikation ikke er del af personnummeret.

Pas, sygesikring og k√łrekort: √¶ndringer heri i overenstemmelse med ovenst√•ende. Mulighed for at f√• indskrevet en “intetk√łns”- betegnelse – et X – i passet.

Navneændring i offentlige papirer regelsættes (eksamenspapirer o.a.). I dag findes ingen samlede regler på området.

R√•dgivning og differentierede behandlingstilbud f√•r en central rolle p√• Sexologisk Klinik og det overvejes hvorledes dette kan etableres p√• flere niveauer og decentralt. Det anbefales at Sundhedsstyrelsen udarbejder en R√•dgivnings- og behandlingsvejledning for behandlere med henblik p√• en v√¶sentlig styrkelse af den transk√łnnedes muligheder for at f√• relevant r√•dgivning og behandling i n√¶rmilj√łet.

IV Etiske og praktiske overvejelser
Gennemf√łres de ovenn√¶vnte forslag vil det have en r√¶kke implikationmer for s√•vel familiemedlemmer til den transk√łnnede som i forhold til personer den transk√łnnede har og f√•r kontakt med i det “offentlige rum”. Uden at g√• ind i en diskussion af hvad der skal forst√•s ved etik og moral, kan man med en mere dagligdags tilgang tale om, at etiske overvejelser er p√• sin plads n√•r private handlinger har eller kan have negative konsekvenser for andre.

For den transk√łnnede drejer dette sig is√¶r om de tilf√¶lde, hvor den transk√łnnede ved sit k√łnsskifte kommer i konflikt med hvad evt. √¶gtef√¶lle og b√łrn legitimt har kunnet forvente sig.

Har den transk√łnnede p√• et tidspunkt engageret sig i et forhold til en anden person og efter et stykke tid springer ud med √łnsker om tidvis eller mere permanet at skifte k√łn, s√• bliver hun ogs√• n√łdt til at forhold sig til det brud p√• legitime forventninger partneren har haft da forholdet blev indledt. Der er da ogs√• eksempler p√•, at dette brud har f√łrt til egentlige opbrud i forholdet, og den transk√łnnede m√• selvsagt forholde sig til sit ansvar og svigt og tage det p√• sig. Dette indeb√¶rer ikke, at man ikke kan blive n√łdt til at foretage dette brud, og i og for sig er det ikke s√• meget anerledes end utroskab eller at man blot “er vokset fra hinanden” som det s√• smukt hedder i dag.

Det andet forhold er til eventuelle b√łrn. Ogs√• her er der eksempler p√•, at udspringet som trans har f√łrt til alvorlige og langvarige brud, sorg og ulykke osv. Der er dog nok liges√• mange eksempler p√• at det er g√•et godt. Men den transk√łnnede kommer ikke uden om at forholde sig moralsk til denne situation og overveje sit ansvar overfor b√łrnene og s√łge at h√•ndtere situationen s√• smertefrit som muligt.

Samfundet
Men i begge tilf√¶lde beh√łver samfundet ikke at blive inddraget. Regler og lovgivning tager allerede i dag stilling til skilsmisser og brud, b√•de i forhold til √¶gtef√¶lle og til b√łrn, og samfundet er allerede fuldt indstillet p√• at disse brud forekommer – om √•rsagen s√• er den ene eller den anden g√łr ikke samfundet noget.

Man kunne her desuden n√¶vne en r√¶kke mere specielle situationer der kan opst√• i k√łlvandet p√• en eventuel gennemf√łrelse af det juridiske k√łnsskifte, som f.eks. anvendelse af idr√¶tsanl√¶g, sv√łmmehaller, hospitalsindl√¶ggelse, f√¶ngsling. Disse situationer implicerer en vis sk√łnsomhed fra alle parter, nogle kan nok blive provokeret og f√łle sig generet, men etiske konsekvenser kan man ikke med rimelighed tale om. Disse mere dagligdags eksempler drejer sig snarere om hvad man b√łr og kan i dette samfund: At man som ikke-opereret g√•r ind p√• det modsatte k√łns badeafsnit vil nogle m√•ske mene er en moralsk forargeligt, men hvor det ville v√¶re mere korrekt at betragte det som et brud p√• nogle samf√¶rdselsregler i samfundet. Men brud herp√• vil sj√¶ldent betyde andet, end at nogle f√łler sig forudrettede – men igen, dette sker i mange forskellige situationer for nogle, i andre situationer for andre osv. s√•ledes at man ikke med rimelighed kan betragte det som overtr√¶delser af etiske foreskrifter.

Mere ekstreme tilf√¶lde omfatter risikoen for, at en transk√łnnet kvinde bliver “far” eller omvendt en transk√łnnet “mand” f√łder et barn. I disse tilf√¶lde kan der v√¶re st√łrre eller mindre praktiske problemer og konsekvenser, som dog ikke indeb√¶rer etiske eller moralske overvejelser, ud over forholdet til de evt. b√łrn med to “m√łdre” eller to “f√¶dre”. Men for det f√łrste er det noget som meget sj√¶ldent vil finde sted i praksis, hvorfor det er vanskeligt at opstille samfundsm√¶ssige regler til at styre dette. For det andet, hvis det etiske ligger i, at vores handlinger er til skade for andre, s√• g√¶lder det n√¶ppe disse sammenh√¶nge. At en transemand f√łder et barn, kan jo ikke v√¶re til skade for andre end personen selv og hans forhold til barnet – det er m√•ske ikke ideelt, men er til at leve med ud fra et samfundsm√¶ssigt perspektiv. Omvendt er omkostningerne for de transk√łnnede som gruppe meget store hvis man ikke vil tillade juridisk k√łnsskifte med henvisning til s√•danne enkeltst√•ende tilf√¶lde.

Sammenfattende beh√łver samfundet ikke at rejse nogen pegefinger i forhold til det juridiske k√łnsskifte. Der vil v√¶re nogle praktiske situationer og foranstaltninger som man m√• indrette sig p√• hen ad vejen, men som ikke er tilstr√¶kkelige til at man ikke implementere menneskerettighedserkl√¶ringerne indenfor det transk√łnnede omr√•de. Der hvor det etiske kommer i spil – √¶gtef√¶lle og b√łrn – kan regler alligevel ikke forhindre brud, og samfundet har de n√łdvendige redskaber til at h√•ndtere disse. Omvendt kan man, som menneskerettighedseksperterne g√łr det, pege p√•, at samfundet forskelsbehandler de transk√łnnede ved ikke at acceptere deres ret til at leve deres liv, n√•r denne ret ikke skader andre.

Noter og referencer
  1. [Retur] American Psychiatric Association. (APA) 2011. DSM-5 Development: Gender Dysphoria in Adolescents or adults. DSM-5 er den kommende udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) som skal offentligg√łres i maj 2013.
  2. [Retur] Se note 1.
  3. [Retur] The Yogyakarta Principles. 2007. The Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity.[http://www.yogyakartaprinciples.org/]. Udarbejdet af en international kommision på vegne af en koalition af Human rights Organisations.
  4. [Retur] Hammarberg, T. Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe. Council of Europe: Strasbourg Cedex. 2011. [http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf].
  5. [Retur] International Statistical Classification of diseases and related Health Problems, ICD-10 2010. Kapitel V Mental and behavioural disorders anf√łres som F64 Gender identity disorders herunder F64.0 Transsexualism.
    [Ny URL: https://icd.who.int/browse10/2016/en#/F64. 5. oktober 2019. Tina Thranesen].
  6. [Retur] Sundhedsstyrelsen VEJ nr. Af 2006: Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte.
  7. [Retur] Dette var forekomster APA tidligere fremsatte, mens de idag angiver, at der mangler unders√łgelser som siger noget sikkert om forekomsten. Standards of Care (se note 7) angiver stor usikkerhed om tallene, fx for m√¶nds vedkommende fra 1-11.900 til 1-45.000. [www.apa.org/topics/transgender.html]. For godt 50 √•r siden angav en svensk forsker W√•linder, at 1 af 100.000 m√¶nd og 1 af 400.000 kvinder var transseksuelle – svarende til ca. 35 personer i Danmark (Walinder, J. (1968). Transsexualism: Definition, prevalence and sex distribution. Acta Psychiatrica Scandinavica, 43(S203), 255-257.)
  8. [Retur] Mayer-Bahlburg, H.F.L. From Mental Disorder to Iatrogenic Hypogonadism: Dilemmas in Conceptualizing Gender Identity Variants as psychiatric Conditions. Arch Sex Behav, 2009.
    [Det anf√łrte link var d√łdt. I stedet er indsat nyt link. 25. juli 2014. Tina Thranesen: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19851856]
  9. [Retur] “Answers to your Questions about Transgender People, Gender Identity, and Gender Expression.”
    [http://www.apa.org/topics/lgbt/transgender.aspx].
  10. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  11. [Retur] Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity. Council of Europe standards.
    Europarådet 2011.
  12. [Retur] Se forgående note.
  13. [Retur] SOC, 7th version 2010, si. 10 ff.
  14. [Retur] Sundhedsstyrelsen VEJ nr. Af 2006: Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte.
  15. [Retur] Council of Europe. Commissioner for Human Rights/Thomas Hammerberg: Human rights and Gender Identity.
    Strasbourg 2009.
  16. [Retur] Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity. Council of Europe, June
    2011.
  17. [Retur] TransGender Europe (TGEU) 2005: Mission Statement, pkt. 2 (2005). [Siden findes ikke mere. 2. oktober 2017. Tina Thranesen.].

* * *
Notatet i pdf-format.
Notatet hos Folketinget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12, SUU alm. del. Bilag 417 i pdf-format.