Nytårsstatus 2014 af Lisa Andersen den 4. januar 2014.

Vist 209 gange.
Lisa Andersen.

2014

Som vanligt blev det gamle √•r afsluttet med Dronningens Nyt√•rstale og det nye √•r indledt med Statsministerens tale. Det var Statsministerens tredje tale, og heller ikke denne gang blev de transk√łnnede omtalt, selv om deres sag var en del af regeringsgrundlaget. N√•, men det havde vel heller ingen forventet, og endnu mindre i lyset af de mange brudte valgl√łfter med st√łrre tyngde. Desuden var sagen nok mere en ide stammende fra SF end fra de andre regeringspartier, men eftersom SF har rettet ind i st√łrre sager end denne, forst√•r man jo udm√¶rket at temaet ikke ber√łres i Statsministerens tale, der fokuserede p√• at hente nogle af de mange stemmer hjem til folden igen – og set i det lys er de transk√łnnede en dr√•be i havet.

Til geng√¶ld kan man m√•ske hente hj√¶lp hos Dronningen, der for tiden s√• absolut har sit p√• det t√łrre hvad ang√•r opbakning fra befolkningen, n√•r hun talte om, at Danmark nok var et lille land, men derfor ikke beh√łvede at v√¶re sm√•ligt.

Sm√•lig, det kan man med rette sige om den holdning og indstilling der er til de transk√łnnede i s√•vel politiske, administrative som i behandlingsm√¶ssige kredse. Ingen har keret sig om at reformere en for l√¶ngst for√¶ldet sundhedslovgivning p√• omr√•det (fra 1935), den fam√łse ¬ß 115 i Sundhedsloven, som er i strid med menneskerettigheder og moderne sygdoms klassifikation ved at fastsl√•, at “En person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.” Sammenholdt med den internationale sygdomsklassifikation ICD-10, s√• tales der ikke her om patientens k√łnsdrift, som man i dag ved ikke har noget med transseksualitet at g√łre, lige s√• lidt som der tales om “betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse”, men alene om ” et √łnske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte k√łn, s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag med eller af utilstr√¶kkelighed med ens anatomiske k√łn“. S√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag, men alts√• ikke altid, og slet ikke betydelige sj√¶lelige lidelser. Denne indsigt ser ud til at vinde fodf√¶ste internationalt, idet den nye version af den amerikanske psykiatriorganisations klassifikation, DSM 5, √¶ndre formuleringen til “dysfori” som udtryk for de sj√¶lelige lidelser der berettiger, at de transseksuelle ogs√• fremover skal v√¶re med i listen over mentale lidelser.

Forbudsstyrelsen, som nogle ynder at betegne Sundhedsstyrelsen, havde jo meget travlt med at komme efter l√¶ger der udskrev hormoner og foretog plastiske operationer p√• umyndige personer, har tilsyneladende ikke haft tilsvarende travlt med at komme efter Sexologisk Klinik. Som h√łjeste behandlingsinstans inden for det transseksuelle omr√•de, er de langt bag efter g√¶ldende internationale standarder p√• omr√•det – og man kunne med disciplin√¶rudvalget, der udtalte sig om plastikkirurgen, sige, at de “‚Ķ har handlet v√¶sentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard‚Ķ”. 1

Men alt dette skulle der g√łres noget ved, if√łlge regeringsgrundlaget. Nu godt to √•r efter er der ikke sket meget. Man startede efter et √•rs tid med at neds√¶tte en tv√¶rministerielle kommission og s√• kunne der jo g√• lidt tid med det. Desuden var det bekvemt, for s√• kunne man uden problemer syntes man, stemme nej til et forslag om at fjerne transseksualitet fra sygdomslisterne med henvisning til, at kommissionen arbejdede! Lyder det bekendt?

Desuden henviste man til, at √¶ndringer i sygdomsklassifikationslisterne b√łr foreg√• internationalt, og den overfor Sundhedsstyrelsen endda meget lydh√łre, n√¶sten selvudslettende, sundhedsminister, kunne da ogs√• give udtryk for, at hun personligt ikke mente at de transseksuelle var psykisk syge, men nu m√•tte man jo afvente‚ĶHvorefter hun indtil nu har sagt ja og ammen til samme styrelses samtlige skrivelser om transk√łnnede og om at fagligheden skal v√¶re i h√łjs√¶det. Hvad ingen er uenige i – derimod kan man som sagt med rette v√¶re uenig med den s√•kaldte faglighed.

Hvad kan vi så forvente os på den front? Nogle politikere henviser fromt og naivt (mere kynisk kunne man tale om at trække tiden ud) til den kommende revision af ICD-10 og antyder, at hvis de transseksuelle skal fjernes fra listerne så skal det ske dér. Men ser man på hvad der er sket i forbindelsen med udgivelsen i år af den nye version af DSM 5 2, så er det i hvert tilfælde ikke sket der.

Hvor man tidligere talte om ‘k√łnsidentitetsforstyrrelse‘ (GID -Gender Identity Disorder), bruger man nu betegnelsen ‘k√łnsdysfori‘ der betegner en tilstand af f√łlelsesm√¶ssig nedtrykthed og ulyst betinget af forskellen mellem det fysiologiske og det oplevede k√łn. Dog er symptomerne blevet mindre patologiske, har ikke pr√¶g af “betydelig sj√¶lelig lidelse“, men af √łnsker om tilh√łre det andet k√łn. Igen en √¶ndring der signalerer andre toner end man finder i den danske ¬ß 115 – samt det ikke uvigtige, at dysforien forsvinder n√•r k√łnsskiftet er gennemf√łrt.

Undervejs har der v√¶ret forslag om helt at fjerne transseksuelle fra sygdomslisten, om at bruge det klinisk mere neutrale ‘k√łnsinkongruens‘, der beskriver misforholdet mellem det biologiske og det oplevede k√łn, men undlader at tage stilling til eventuelle f√łlgetilstande. Men ikke engang dette kunne man n√• til enighed om. Karakteristisk for de diagnostiske kriterier i dag er, og har v√¶ret, at transk√łnnethed er ledsaget af lidelse og ubehag som kvalificerer til en placering under de psykiske sygdomme, og det skulle undre om medlemmerne af WHO skulle kunne blive enige om at √¶ndre p√• dette i en kommende revision. De vil, bakket op af danske psykiatere kan man forvente, fastholde stigmatiserende diagnoser i stil med √¶ndringerne i DSM 5. Det vil v√¶re naivt at tro, at man fra det hold f√•r st√łtte til politisk at √¶ndre p√• den urimelige sygeligg√łrelse af de transseksuelle. Kan man forestille sig at danske politikere og en fagligt set ukvalificeret sundhedsminister vil g√• imod dette? Jeg kan ikke.

Med klassifikationslisterne i h√•nden vil det tilsvarende blive sv√¶rt at f√• √¶ndret p√• vilk√•rene for det juridiske k√łnsskifte. Som det er i dag, skal det juridiske k√łnsskifte forud g√•s af kastration (ikke kun sterilisation, som er et langt mindre indgreb, som nogle fejlagtigt fremf√łrer), inden den civilretslige status, navn, pas osv. kan √¶ndres. Som jeg har argumenteret for gennem flere √•r 3, er det vigtigt at betragte det juridiske k√łnsskifte som det egentlige k√łnsskifte og at de kropsmodificerende indgreb er dette uafh√¶ngigt – et synspunkt som transpolitisk nu ser ud til at tr√¶ngt igennem de fleste steder, men som f√•r vanskeligere ved at tr√¶nge igennem politisk er jeg bange for, selv om den nedsatte kommission med udgangen af 2013 skal unders√łge: “mulighederne for juridisk k√łnsskifte uden krav om, at k√łnskirtlerne skal v√¶re fjernet kirurgisk. Der er i den forbindelse behov for at kortl√¶gge de eksisterende behandlingstilbud‚Ķ.”

Der er to vigtige aspekter i dette. Det f√łrste vedr√łrer om man vil fjerne kravene om kastration/sterilisation eller ej. Meget taler for dette kravs bortfald som det er sket i flere lande, senest Tyskland, Sverige og Holland. Kravet om kastration og eventuel anvendelse af hormoner kan betragtes som tvangsbehandling, som man politisk i alle andre sammenh√¶nge forsv√¶rger anvendelsen af – selv i forhold til psykiske sygdomme med potentielt farlige symptomer (p√¶dofili f.eks.). Hertil kommer at kravene klart er i konflikt med alle nationale s√•vel som internationale menneskerettighedsdeklarationer. Igen noget regeringspartierne ellers helhjertet g√•r ind for.

Det andet vedr√łrer hvor og hvorledes et juridisk k√łnsskifte kan gennemf√łres, hvis der ikke stilles krav om kropsmodificerende indgreb. I de ovenfor n√¶vnte lande stilles der i alle tilf√¶lde krav om en eller anden form for sundhedsfaglig, her l√¶gefaglig/psykiatrisk vurdering. Selv har jeg foresl√•et at det eneste krav der skal stilles er, at personen kan dokumentere at have levet som det modsatte k√łn i mindst et √•r. Alle de andre eksisterende procedurer rummer som sagt yderligere en sundhedsfaglig vurdering – og det samme vil jo desv√¶rre ogs√• blive tilf√¶ldet i Danmark, er jeg sikker p√•. Det sandsynlige udfald bliver, at Sexologisk Klinik bibeholder sin enestatus p√• omr√•det – alle udtalelser fra Sundhedsstyrelsen i de forgangne √•r, samt sundhedsministerens tilslutning til hvad de ellers har sagt tyder p√• dette. N√•r sundhedsministeren bare for et √•r siden i et svar til Sundhedsudvalget bl.a. kunne skrive: “Sundhedsstyrelsen forventer i √łvrigt at pr√¶cisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed i relation til l√¶gelig behandling af transk√łnnede ved en kommende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om k√łnsskifte. Jeg kan fuldt ud st√łtte Sundhedsstyrelsens fokus p√• ‚Ķ en yderligere pr√¶cisering af kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Det er min forventning, at det vil styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene og endvidere give b√•de sundhedspersoner og transk√łnnede bedre overblik over mulighederne for behandling.”

N√•r Sundhedsstyrelsen og ministeren desuden i samme periode igen og igen har understreget n√łdvendigheden af, at behandlingen af transseksuelle er h√łjt specialiseret, og derfor centraliseret, er det vanskeligt at forestille sig at dette √¶ndres over nat – hvorfor en forudg√•ende vurdering inden det juridiske k√łnsskifte if√łlge samme optik m√• ske samme sted som i dag: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

En del af problemet er, at man i √•revis har betragtet k√łnsskifte som us√¶dvanligt og kompliceret, som en dybtg√•ende psykisk lidelse der skulle behandles med kirurgiske og irreversible indgreb i en ellers ‘sund’ krop. I dag er det langt mere almindeligt og is√¶r synligt, man har langt flere erfaringer at tr√¶kke p√• internationalt og omr√•det betragtes derfor ikke som specielt kompliceret. Ogs√• andre behandlere end en lille sn√¶ver ekspertgruppe kan tage sig af det – dette kan l√¶ses ud af mange nyere behandlingsvejledninger, se f.eks. SOC 4, men det er som om dette ikke rigtigt er g√•et op for behandlerne p√• SK og i Sundhedsstyrelsen, hvor man fastholder at der er tale om h√łjt specialiseret behandling. Hvor dette g√¶lder selve de operative indgreb, g√¶lder det ikke den psykologiske side af problemet; i mange tilf√¶lde ville man kunne komme behandlingsm√¶ssigt langt ved hj√¶lp af vejledning, hormonbehandling og med mindre eller slet ingen operative indgreb. Og med tillid til, at de fleste transk√łnnede er mennesker der ellers fungerer fint i samfundet og selv kan tage vare p√• deres liv og identitet med lidt hj√¶lp. Den kategoriske tilgang til behandling som et enten – eller der har karakteriseret den danske – behandling kan man ikke rigtig kalde det – h√•ndtering af transseksuelle, har ikke alene skabt mange menneskelige problemer, men er ogs√• sundhedspolitisk d√•rlig √łkonomi og under normen for almindelig anerkendt international faglig standard.

Ved års skiftet er det populært at gætte på fremtiden. Så lad mig slutte af med i kort form at give mine bud:
  • Den tv√¶rministerielle kommission vil barsle med en anbefaling af, at man fjerner ¬ß115 i sundhedsloven og giver mulighed for juridisk k√łnsskifte uden krav om operative eller hormonelle indgreb.
  • De vil pege p√• en model (hvilket de er blevet bedt om) der rummer et tidsperspektiv p√• 1 – 2 √•r samt en l√¶gefaglig vurdering som kr√¶ver h√łjeste faglige sagkundskab, dvs. Riget og Sexologisk Klinik.
  • Dette skal omformes til et lovforslag som ogs√• skal se p√• hvorledes denne √¶ndring kan implementeres i eksisterende lovgivning, det afs√¶ttes der et halvt til et helt √•r til – s√•ledes at der vil g√• s√• lang tid, at et nyt folketingsvalg m√•ske er rullet i gang.
  • Loven n√•r m√•ske at blive vedtaget.
  • Sundhedsstyrelsen vil p√• den baggrund frems√¶tte nye behandlingsplaner med afs√¶t i SOC, og hvor s√•vel hormonbehandling, operation, juridisk k√łnsskifte vil indg√• i en samlet pakke.
    Et halvt til et helt år vil SK og Sundhedsstyrelsen nok også påberåbe sig. Måske vil de endda begynde at rådgive… 5
  • Transseksualitet vil ikke blive fjernet fra sygdomslisterne. WHO vil formulere sig om de transseksuelle i stil med det der er sket i DSM 5.
Godt nytår
Noter
  1. Retur Kommentarer til antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  2. Retur American Psychiatric Association. (APA) 2013. DSM-5 Development: Gender Dysphoria in Adolescents or adults. DSM-5 er den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) fra 2013.
  3. Retur Lisa Andersen Notat om transk√łnnedes forhold: Sygeligg√łrelse, diagnostisering og behandling,juridisk k√łnsskifte samt afledte civilretsligekonsekvenser. Folketinget 2012.
    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SUU/bilag/417/1147452/index.htm
  4. Retur World Professional Association for Transgender Health (WPATH): SOC for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  5. Retur Se note iv