Transmand har af √ėstre Landsret den 24. november 2017 f√•et dom for, at han kan registreres som far.

Vist 671 gange.

√ėstre Landsret afsagde den 24. november 2017 dom om, at A, der har f√•et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand, kan registreres som far til det barn, som hans hustru, B havde f√łdt.

Anonymiseret udskrift fra √ėstre Landsrets retsbog gengives herunder.

* * *
B1570000- CBW

UDSKRIFT
AF
√ėSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________

Afsagt den 24. november 2017 af √ėstre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja H√łegh og Cecilie Boel Winther (kst.)).
16. afd. nr. B-1570-17:
1) B
og
2) A
(begge advokat Knud Foldschack)
anmoder om, at
A registreres som far til barnet
f√łdt den … af B.

Ingen var indkaldt eller m√łdt.

B og A har k√¶ret K√łbenhavns Byrets kendelse af 19. juni 2017 (BS FAS-2153/2017) om registrering af A som far til det af B den … f√łdte barn.

Der fremlagdes mail af 26. oktober 2017 fra C, som if√łlge oplysningerne i sagen var gift med B p√• tidspunktet for barnets f√łdsel den …, og som landsretten derfor ved retsbog af 18. oktober 2017 har oplyst om hendes ret til at rejse medmoderskabssag, jf. b√łrnelovens ¬ß 6 b, stk. 2.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne kendelse.

C har meddelt, at hun ikke √łnsker at rejse medmoderskabssag, og det fremg√•r af hendes erkl√¶ring, at hun ingen indvendinger har imod, at A registreres som medmor eller far til barnet.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagde landsretten f√łlgende

k e n d e l s e:

Under k√¶resagen har B og A nedlagt p√•stand om, at A skal registreres som far til barnet f√łdt af B den … .

De k√¶rende har oplyst, at A fik juridisk k√łnsskifte i marts 2015 og fik tildelt mandligt cpr. nummer. Endvidere har A i 2017 gennemg√•et operation, s√•ledes at han nu ogs√• fysisk i det hele er en mand.

De kærende har i kæreskriftet fastholdt og nærmere uddybet de anbringender, som de gjorde gældende for byretten.

Retsgrundlaget
B√łrneloven (lovbekendtg√łrelse nr. 1817 af 23. december 2015) indeholder blandt andet f√łlgende bestemmelser:
‚ÄĚ¬ß 1. F√łdes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses √¶gtemanden som far til barnet, jf. dog stk. 2. Registrering af faderskabet foretages af personregisterf√łreren i forbindelse med registreringen af barnets f√łdsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) √¶gtef√¶llerne ved barnets f√łdsel er separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 m√•neder f√łr barnets f√łdsel har haft en anden √¶gtef√¶lle eller en registreret partner uden at v√¶re separeret eller
3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis √¶gtemanden er d√łd inden for de sidste 10 m√•neder f√łr barnets f√łdsel.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
1) √¶gtef√¶llerne p√• d√łdstidspunktet var separerede,

2) moderen inden for de sidste 10 m√•neder f√łr barnets f√łdsel har haft en anden √¶gtef√¶lle eller en registreret partner uden at v√¶re separeret eller

3) moderen anmoder om, at der rejses faderskabssag.

¬ß 1 a. F√łdes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres s√¶ddonor som far til barnet, n√•r betingelserne i ¬ß 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets f√łdsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis s√¶ddonoren er d√łd f√łr barnets f√łdsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 m√•neder f√łr barnets f√łdsel har v√¶ret gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter ¬ß 27 eller ¬ß 27 a, stk. 1, uden at v√¶re separeret eller

2) en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.

¬ß 2. F√łdes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt erkl√¶rer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterf√łreren i forbindelse med registrering af barnets f√łdsel.

Stk. 2. Hvis et barn er d√łdf√łdt eller d√łr, f√łr registreringen af barnets f√łdsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets f√łdsel registreres som far til barnet, hvis han og moderen sammen skriftligt erkl√¶rer, at de √łnsker ham registreret som faderen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 m√•neder f√łr barnets f√łdsel har haft en anden √¶gtef√¶lle eller en registreret partner uden at v√¶re separeret eller

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.

¬ß 3. Er faderskab f√łr barnets f√łdsel anerkendt efter ¬ß 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 4, nr. 1, kan det p√• dette grundlag registreres af personregisterf√łreren i forbindelse med registreringen af barnets f√łdsel.

§ 27. Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.

¬ß 30. Den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet.‚ÄĚ

B√łrneloven blev vedtaget ved lov nr. 460 af 7. juni 2001. Af lovforslaget fremg√•r blandt andet f√łlgende (lovforslag nr. L 2 af 4. oktober 2000):
‚ÄĚAlmindelige bem√¶rkninger

2. Faderskab
2.1. Faderskab som en status, der udl√łser retsvirkninger
Faderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation – en retsstatus – mellem far og barn.

Herudover anvendes udtrykket genetisk faderskab som betegnelse for det forhold, at barnet er udviklet fra mandens sædcelle. Udtrykket socialt faderskab anvendes for det forhold, at den pågældende mand Рuanset om han retligt eller genetisk er far til barnet Рreelt fungerer som far til dette.

Lovforslaget vedr√łrer fastsl√•else af det retlige faderskab.

Det retlige faderskab har en lang r√¶kke retsvirkninger, som i dag er reguleret dels i b√łrneloven, dels i anden lovgivning.

En af de vigtigste retsvirkninger er, at faderen har pligt til at fors√łrge barnet efter de n√¶rmere regler i b√łrnelovens kapitel 2. Faderskab er i almindelighed en foruds√¶tning for at f√• del i for√¶ldremyndigheden over barnet, jf. n√¶rmere lov om for√¶ldremyndighed og samv√¶r, kapitel 1. Efter lovens kapitel 2 er faderskab endvidere en betingelse for, at en mand, der ikke har barnet boende, har ret til samv√¶r. Herudover kan det bl.a. n√¶vnes, at far og barn har arveret efter hinanden efter arvelovens regler, ligesom faderskabet kan have betydning for barnets indf√łdsretlige forhold efter de n√¶rmere regler i indf√łdsretsloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 5 Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning
Kapitlet indeholder regler om faderskab og moderskab i forbindelse med kunstig befrugtning. Reglerne er udformet i nær sammenhæng med bestemmelserne i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Faderskab

Til § 27
Bestemmelsen regulerer den faderskabsretlige stilling for ægtemænd og partnere (samlevere) i tilfælde, hvor moderen er blevet kunstigt befrugtet af en læge eller under en læges ansvar.

Bestemmelsen træder i sådanne tilfælde i stedet for § 20 og har navnlig betydning, hvis befrugtningen af moderen er sket med donorsæd.

Det f√łlger af stk. 1, at moderens √¶gtemand eller partner skal anses for barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen, og barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved denne. Udtrykket ‚ÄĚpartner‚ÄĚ i bestemmelsen skal forst√•s i overensstemmelse med ¬ß 23, stk. 1, 1. pkt., i loven om kunstig befrugtning. Efter denne bestemmelse skal der, f√łr behandling med kunstig befrugtning indledes, indhentes skriftligt samtykke fra kvinden og dennes √¶gtef√¶lle eller partner.

Det er efter bestemmelsen uden betydning, om befrugtningen af kvinden er sket med √¶gtemandens eller samleverens s√¶d, eller om hun i stedet er blevet behandlet med donors√¶d. Det afg√łrende er alene, om der foreligger det n√¶vnte samtykke fra moderens √¶gtemand eller partner, og om barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved den kunstige befrugtning.

Moderskab
Til § 30
Det pr√¶ciseres i bestemmelsen, at en kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, altid er mor til barnet. Det g√¶lder, uanset om det √¶g, som barnet er udviklet fra, stammer fra kvinden selv eller er doneret til hende.‚ÄĚ

‚ÄĚAlmindelige bem√¶rkninger

3.2. B√łrneloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Indledning
B√łrneloven (lovbekendtg√łrelse nr. 1047 af 8. november 2012) regulerer faderskab og moderskab. Begreberne er k√łnsbestemte og d√¶kker f√łrst og fremmest over den juridiske relation mellem barnet og den p√•g√¶ldende for√¶lder, men ikke i alle situationer over det genetiske for√¶ldreskab. Det retlige for√¶ldreskab, alts√• faderskab og moderskab efter b√łrneloven, danner den retlige ramme for barnet og har en lang r√¶kke retsvirkninger, hvoraf de vigtigste er for√¶ldreansvar (for√¶ldremyndighed, samv√¶r m.v.), fors√łrgelsespligt over for barnet og arveret.

Selvom det retlige for√¶ldreskab ikke svarer til det genetiske for√¶ldreskab, er det i b√łrneloven et grundl√¶ggende princip, at barnet s√• vidt muligt skal have to for√¶ldre – en far og en mor. Loven regulerer derfor faderskab og moderskab til barnet. Dette g√¶lder ogs√• i de tilf√¶lde, hvor barnet er blevet til ved kunstig befrugtning via √¶g- eller s√¶ddonation eller ved surrogatmoderskab (rugemoderskab).

3.2.1.3. Kunstig befrugtning
Lov om kunstig befrugtning, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere √¶ndringer, g√¶lder efter ¬ß 1, stk. 1, for kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar og hvor graviditet hos en kvinde s√łges etableret p√• anden m√•de end ved samleje mellem en kvinde og en mand.

Loven indeholder ikke regler om, hvem der anses for mor og far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. Reglerne herom findes i b√łrnelovens kapitel 5 (¬ß¬ß 27-30).

Efter b√łrnelovens ¬ß 30 anses den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, som mor til barnet.

B√łrnelovens regler om faderskab til b√łrn, der er blevet til ved kunstig befrugtning (¬ß¬ß 27-29) afh√¶nger af, om barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym eller kendt s√¶ddonation.

Ved den seneste √¶ndring af lov om kunstig befrugtning fik en kvinde mulighed for at v√¶lge at blive behandlet med s√¶d fra en anonym eller ikkeanonym, herunder kendt s√¶ddonor, uanset om behandlingen finder sted i eller uden for det offentlige behandlingssystem, blot behandlingen foretages af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Lov√¶ndringen blev gennemf√łrt ved lov nr. 602 af 18. juni 2012 om √¶ndring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med l√¶gelig behandling, diagnostik og forskning m.v., b√łrneloven og lov om adoption (Udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesomr√•de, mulighed for anonym og ikkeanonym √¶g- og s√¶ddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastsl√•else af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning, adoption af registreret partners barn og fremm√łde i adoptionssager m.v.).

Samtidig blev reglerne om faderskab √¶ndret s√•ledes, at der ikke kan v√¶re tvivl om, hvordan en faderskabssag skal afg√łres, n√•r der er anvendt donors√¶d, uanset om parterne har valgt, at behandlingen skal foreg√• i eller uden for det offentlige behandlingssystem og med kendt eller anonym s√¶ddonor. Hensigten er ogs√• at sikre en mere nuanceret afvejning af hensynet til barnets muligheder for at f√• oplysninger om sit ophav, √łgede muligheder for valg af donationsform og at sikre de overordnede hensyn i b√łrneloven.

Det f√łlger herefter af b√łrnelovens ¬ß 27, at n√•r en kvinde er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes √¶gtem√¶nd eller partner som barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen, og barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved denne. Dette samtykke skal v√¶re skriftligt og indeholde en erkl√¶ring om, at manden skal v√¶re barnets far.

B√łrnelovens regler om, at en kvindes √¶gtef√¶lle eller partner ved sit samtykke til kvindens behandling med kunstig befrugtning p√•tager sig faderskabet, jf. b√łrnelovens ¬ß 27, g√¶lder alene tilf√¶lde, hvor kvindens √¶gtef√¶lle eller partner er en mand. I tilf√¶lde, hvor et par af samme k√łn sammen √łnsker at v√¶re for√¶ldre til et barn, giver adoptionslovens ¬ß 8 a mulighed for, at morens registrerede partner kan gennemf√łre en stedbarnsadoption af barnet fra f√łdslen, hvis det antages, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med donors√¶d, hvis donor ikke udl√¶gges som far, jf. b√łrnelovens ¬ß 28, stk. 1, og hvis parterne boede sammen p√• tidspunktet for den kunstige befrugtning.

Lov om kunstig befrugtning indeholder i kapitel 6 regler om information og samtykke, der underst√łtter b√łrnelovens regler om faderskab til b√łrn, der er blevet til ved kunstig befrugtning.

Efter ¬ß¬ß 23 og 24 i loven skal der, f√łr behandling med kunstig befrugtning indledes, indhentes skriftligt samtykke til behandlingen fra kvinden og fra dennes eventuelle √¶gtef√¶lle eller partner. Den behandlende sundhedsperson skal p√•se, at samtykket fortsat er gyldigt, n√•r behandlingen p√•begyndes. Samtykket kan kun afgives p√• baggrund af en skriftlig og mundtlig information om behandlingens virkninger og bivirkninger, herunder risici i forbindelse med behandlingen. Informationen skal endvidere omfatte information om adoption. Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der gives information om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede k√łnsceller i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.

3.2.2. Social- og Integrationsministeriets overvejelser
Gennemgangen af reglerne om faderskab viser, at mulighederne for at fastsl√• et faderskab og dermed et for√¶ldreskab til et barn hviler p√• den traditionelle opfattelse af og det genetiske faktum, at et barn er undfanget af en mand og en kvinde og dermed har b√•de en far og en mor. Anvendelsen af kunstig befrugtning g√łr det imidlertid muligt at danne sociale familier, der best√•r af for√¶ldre af samme k√łn. Som et led i bestr√¶belserne p√• at g√łre den familieretlige lovgivning k√łnsneutral og s√• vidt muligt at give medm√łdre til b√łrn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, samme retsstilling som f√¶dre, √łnsker Social- og Integrationsministeriet, at reglerne om faderskab i b√łrneloven udvides s√•ledes, at der s√• vidt muligt g√¶lder samme regler uanset de involveredes k√łn.

3.2.3. Den foreslåede ordning
Social- og Integrationsministeriet foresl√•r, at b√łrnelovens regler om faderskab generelt √¶ndres s√•ledes, at de ogs√• finder anvendelse p√• medmoderskab. N√•r et barn er blevet til ved kunstig befrugtning, skal morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner have mulighed for at blive registreret som medmor til barnet eller anerkende medmoderskabet til barnet. Hun skal endvidere kunne d√łmmes som medmor til barnet. Medmoderskab vil efter forslaget have samme retsvirkninger som faderskab.

3.2.3.1. Medmoderskab ved kunstig befrugtning
Det foresl√•s, at b√łrnelovens ¬ß 27 om faderskab til b√łrn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, udvides til ogs√• at omfatte medmoderskab. Dette medf√łrer, at medmoderskab kan etableres, n√•r det er godtgjort, at moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, og at morens √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner anses som barnets medmor, hvis hun har givet samtykke til behandlingen, og barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved denne. Hun skal endvidere skriftligt have givet samtykke til behandlingen og erkl√¶ret, at hun skal v√¶re barnets medmor.

Bestemmelsens anvendelsesomr√•de vil fortsat v√¶re afgr√¶nset til tilf√¶lde, hvor behandlingen er foreg√•et i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig befrugtning. Bestemmelsen omfatter s√•ledes ikke situationer, hvor et par best√•ende af to kvinder aftaler med en mand, at han skal have samleje med den ene kvinde alene med henblik p√• at g√łre hende gravid, hvorefter den anden kvinde skal v√¶re medmor til barnet. Bestemmelsen omfatter heller ikke situationer, hvor et par best√•ende af to kvinder aftaler med en mand, at han skal donere sin s√¶d, som de selv – uden deltagelse af en sundhedsperson – anvender til insemination af den ene kvinde alene med henblik p√• at g√łre hende gravid, hvorefter den anden kvinde skal v√¶re medmor til barnet. Form√•let med denne afgr√¶nsning af bestemmelsens anvendelsesomr√•de er at sikre, at parterne p√• forh√•nd vejledes om og kender deres retsstilling og kan indrette sig i tillid hertil.

N√•r betingelserne i den foresl√•ede ¬ß 27 er opfyldt, kan morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller kvindelige partner blive registreret som medmor til barnet, eller hun kan anerkende medmoderskabet til barnet. Hun kan endvidere d√łmmes som medmor til barnet. Reglerne herom gennemg√•s i det f√łlgende.

Registrering eller anerkendelse af medmoderskab vil træde i stedet for stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 8 a, jf. punkt 3.3.

3.2.3.1.1. Registrering af medmoderskab
Det foresl√•s, at b√łrnelovens regler om faderskab generelt √¶ndres s√•ledes, at de ogs√• finder anvendelse p√• medmoderskab. N√•r et barn er blevet til ved kunstig befrugtning, skal morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner have mulighed for at blive registreret som medmor til barnet i forbindelse med barnets f√łdsel.

Det foresl√•s, at der i b√łrneloven inds√¶ttes bestemmelser, der giver den kvinde, der efter de foresl√•ede bestemmelser i ¬ß¬ß 27 og 27 a, stk. 2, anses som medmor til et barn, mulighed for at f√• sit medmoderskab registreret p√• tilsvarende m√•de som registrering af faderskab i forbindelse med registreringen af barnets f√łdsel efter b√łrnelovens ¬ß¬ß 1-3. Bestemmelserne om registrering af medmoderskab foresl√•s indsat i et nyt kapitel i b√łrneloven (kapitel 1 a, ¬ß¬ß 3 a-3 c). Hvis moren og medmoren er gift med hinanden sker registreringen p√• grundlag af √¶gteskabet eller det registrerede partnerskab (¬ß 3 a), og hvis moren er ugift, sker registreringen p√• grundlag af en omsorgs og ansvarserkl√¶ring (¬ß 3 b). I begge situationer skal parterne freml√¶gge dokumentation for, at betingelserne i de foresl√•ede ¬ß¬ß 27 eller 27 a er opfyldt.

Registrering af faderskab foretages i dag af personregisterf√łreren, men det foresl√•s, at registrering af medmoderskab foretages af statsforvaltningen. Dette skyldes, at registrering af medmoderskab foruds√¶tter en vis sagsbehandling, som statsforvaltningen har de bedste foruds√¶tninger for at h√•ndtere. Registrering af medmoderskab foruds√¶tter s√•ledes, at det dokumenteres, at moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, at barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved denne behandling, og at medmoren skriftligt har givet samtykke til den kunstige befrugtning og erkl√¶ret, at hun skal v√¶re barnets medmor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

‚ÄĚTil nr. 32 (¬ß¬ß 27-28)
De g√¶ldende bestemmelser i ¬ß¬ß 27 og 28 fastl√¶gger, hvem der anses som far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. ¬ß 27 fastl√¶gger betingelserne for, at morens √¶gtemand eller mandlige partner kan anses som far til barnet, mens ¬ß 28 fastl√¶gger, i hvilke situationer en s√¶ddonor kan og ikke kan anses eller d√łmmes som far. Disse bestemmelser er beskrevet i punkt. 3.2.1.3.

Disse to bestemmelser foresl√•s oph√¶vet og erstattet af bestemmelserne i ¬ß¬ß 27, 27 a, 27 b, 27 c og 28. Disse bestemmelser videref√łrer indholdet af de g√¶ldende bestemmelser i ¬ß¬ß 27 og 28, men supplerer dem med nye regler om medmoderskab ved kunstig befrugtning og om faderskab ved kunstig befrugtning af en kvinde, der er i et parforhold med en anden kvinde. Samtidig er de g√¶ldende bestemmelser pr√¶ciseret samt tilpasset til de nye bestemmelser om fader- og medmoderskab.

Bestemmelserne i §§ 27, 27 a, 27 b, 27 c og 28 er opbygget således: §§ 27, 27 a og 27 b indeholder bestemmelser om, hvem der anses som far eller medmor til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, når den kunstige befrugtning er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, mens §§ 27 c og § 28 fastlægger, i hvilke situationer en sæddonor generelt kan og ikke kan anses som far til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning med hans sæd. Der vil derfor være en vis overlapning mellem bestemmelserne, da §§ 27 c og 28 har fokus på sæddonors retsstilling, mens det centrale i §§ 27, 27 a og 27 b er, hvem der anses som retlig forælder til barnet.

Den foresl√•ede bestemmelse i ¬ß 27 videref√łrer den g√¶ldende bestemmelse i ¬ß 27, der fastl√¶gger den faderskabsretlige stilling for morens √¶gtemand eller mandlige partner, n√•r moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om befrugtningen af kvinden er sket med √¶gtemandens eller den mandlige partners egen s√¶d, eller om hun er blevet behandlet med s√¶d fra en kendt eller ikke kendt (anonym) donor. Det afg√łrende er alene, om √¶gtemanden eller partneren har givet samtykke til behandlingen og erkl√¶ret at skulle v√¶re barnets far, og om barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved den kunstige befrugtning.

Bestemmelsen bygger på en formodning for, at barnet er blevet til ved den kunstige befrugtning, og at ægtemanden eller partneren derfor skal anses som far til barnet.

Den foresl√•ede √¶ndring af bestemmelsen i forhold til den g√¶ldende bestemmelse i ¬ß 27 indeb√¶rer, at den tillige regulerer den retlige stilling for morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner af samme k√łn, n√•r moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Ligesom ved faderskab efter den g√¶ldende bestemmelse, anses morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner af samme k√łn som barnets medmor, hvis moren er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, hvis hendes partner skriftligt har givet samtykke til behandlingen og erkl√¶ret, at hun skal v√¶re barnets medmor, og barnet m√• antages at v√¶re blevet til ved behandlingen. Dette g√¶lder dog kun situationer, hvor moren er blevet behandlet med s√¶d fra en ikke kendt (anonym) donor. Dette skyldes, at bestemmelsen ikke omfatter situationer, hvor moren er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner og er blevet behandlet med s√¶d fra en kendt donor.

De samtykker og erklæringer, der nævnes i §§ 27, 27 a og 27 b, skal afgives, inden behandlingen med kunstig befrugtning iværksættes. Dermed er parternes retlige status i forhold til barnet fastlagt, når den kunstige befrugtning foretages. Disse erklæringer kan senere danne grundlag for registrering og anerkendelse af medmoder og faderskab efter de foreslåede nye bestemmelser i §§ 1 a, 3 a, 3 b og § 14, stk. 4-6 (forslagets § 1, nr. 4, 8 og 18) samt for medmoderskabs- eller faderskabsdom efter de foreslåede nye bestemmelser i § 20, stk. 4 eller 5 (forslagets § 1, nr. 25).

Som det fremg√•r af de foresl√•ede bestemmelser, er faderskab eller medmoderskab betinget af, at der inden den kunstige befrugtning er givet skriftligt samtykke til eller erkl√¶ring om faderskab eller medmoderskab. Den omst√¶ndighed, at der ved en fejl eller forglemmelse ikke er givet skriftligt samtykke eller erkl√¶ring, er ikke ensbetydende med, at den p√•g√¶ldende ikke kan anses for barnets far eller medmor. Der er s√•ledes ikke noget til hinder for, at statsforvaltningen eller retten ud fra en samlet vurdering af sagen konkluderer, at den p√•g√¶ldende havde samtykket til behandlingen med kunstig befrugtning og erkl√¶ret at skulle v√¶re henholdsvis far eller medmor til barnet.‚ÄĚ

‚ÄĚ¬ß 3.

Stk. 6. √ėkonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ans√łgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den p√•g√¶ldende afgiver en skriftlig erkl√¶ring om, at √łnsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, og at den p√•g√¶ldende efter en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder fra ans√łgningstidspunktet skriftligt bekr√¶fter sin ans√łgning. Det er endvidere en betingelse, at den p√•g√¶ldende p√• ans√łgningstidspunktet er fyldt 18 √•r.‚ÄĚ

Bestemmelsen i ¬ß 3, stk. 6, blev indsat ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn). Af lovforslaget fremg√•r blandt andet (lovforslag nr. L 182 af 30. april 2014):
‚ÄĚAlmindelige bem√¶rkninger
1. Indledning
Form√•let med lovforslaget er at g√łre det muligt, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som de p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med, kan opn√• juridisk k√łnsskifte. Det foresl√•s s√•ledes, at juridisk k√łnsskifte kan opn√•s ved indgivelse af skriftlig ans√łgning om nyt personnummer, hvoraf det fremg√•r, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Derved bliver det muligt for transk√łnnede at opn√• juridisk k√łnsskifte f√łrst og fremmest i form af tildeling af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling.

Lovforslaget har sammenh√¶ng med forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.), som forventes fremsat af ministeren for sundhed og forebyggelse samtidig med frems√¶ttelsen af n√¶rv√¶rende lovforslag.

2. Lovforslagets baggrund
Regeringen har √łnsket at unders√łge mulighederne for, at transk√łnnede kan opn√• juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb. Det er kommet til udtryk i regeringsgrundlaget fra 2011.

Regeringen nedsatte derfor i januar 2013 en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe med den opgave at opstille og vurdere modeller for, at et k√łnsskifte kan anerkendes juridisk p√• baggrund af forskellige niveauer for k√łnskorrigerende behandling. P√• baggrund af en rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte har regeringen besluttet at frems√¶tte lovforslag om, at transk√łnnede fremover kan opn√• juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb eller anden behandling.

Regeringen har besluttet at gennemf√łre den s√•kaldte erkl√¶ringsmodel, som arbejdsgruppen har opstillet. Modellen indeb√¶rer, at transk√łnnede kan opn√• juridisk k√łnsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden k√łnskorrigerende behandling. Der stilles heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger. Det foresl√•s s√•ledes, at juridisk k√łnsskifte alene er betinget af, at der indgives en skriftlig ans√łgning om nyt personnummer, hvoraf det fremg√•r, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, og at ans√łgningen bekr√¶ftes af den p√•g√¶ldende efter en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder. Den p√•g√¶ldende vil herefter f√• tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det k√łn, den p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre. Det foresl√•s, at ordningen g√¶lder personer, som er fyldt 18 √•r p√• ans√łgningstidspunktet.

2.2. Arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte
Regeringen nedsatte i januar 2013 en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe med repr√¶sentanter fra Justitsministeriet, det dav√¶rende Social-, B√łrne- og Integrationsministerium, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, det dav√¶rende Ministerium for Ligestilling og Kirke samt √ėkonomi- og Indenrigsministeriet.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med afgivelsen af en rapport om juridisk k√łnsskifte i februar 2014. I forbindelse med rapportens udarbejdelse har arbejdsgruppen afholdt lyttem√łde med interesseorganisationerne p√• omr√•det. Rapporten kan l√¶ses p√• www.jm.dk.

Arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte har opstillet tre modeller for en fremtidig ordning for juridisk k√łnsskifte: erkl√¶ringsmodellen, vurderingsmodellen og diagnosemodellen. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, men forkastet en fjerde model: behandlingsmodellen. Arbejdsgruppen har for samtlige modeller forudsat, at ans√łgeren skal v√¶re fyldt 18 √•r p√• ans√łgningstidspunktet.

Erkl√¶ringsmodellen indeb√¶rer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig som tilh√łrende, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte ved at indgive ans√łgning herom vedlagt en erkl√¶ring fra ans√łgeren om, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Det vil s√•ledes f.eks. ikke v√¶re tilladt at skifte k√łn ‚ÄĚfor sjov‚ÄĚ, som led i en aktion for st√łrre ligestilling mellem m√¶nd og kvinder m.v., for at opn√• k√łnsrelaterede fordele eller i et fors√łg p√• at sl√łre sin identitet.

2.3. Regeringens begrundelse for valg af erklæringsmodellen med refleksionsperiode
Det er regeringens opfattelse, at der ikke b√łr l√¶gges un√łdige hindringer i vejen for juridisk k√łnsskifte for personer, som oplevet et misforhold mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, som de oplever at tilh√łre og identificerer sig med.

Erkl√¶ringsmodellen giver ogs√• den enkelte mulighed for ‚Äď uden krav om l√¶gefaglig udredning eller behandling ‚Äď at gennemf√łre de juridiske og sociale aspekter af et k√łnsskifte fuldt ud inden mere irreversible og risikofyldte skridt i form af hormonbehandling, kirurgiske indgreb m.v. eventuelt foretages.‚ÄĚ

I rapport afgivet den 27. februar 2014 af arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, som der henvises til i lovforslaget, fremg√•r blandt andet:

‚ÄĚ9.3. Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
9.3.1.1.4. Moderskab
Fasts√¶ttelse af moderskab er reguleret i b√łrnelovens ¬ß 30. Efter bestemmelsen f√łlger moderskabet direkte af f√łdslen af barnet. Her er det uden betydning, om den p√•g√¶ldende kvinde er gift, registreret partner, samlevende eller enlig.

N√•r barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, f√łlger moderskabet ligeledes af f√łdslen, uanset om den f√łdende kvinde er genetisk mor til barnet, eller om der er anvendt √¶gdonation (b√łrnelovens ¬ß 30). Det vil sige at moderskabet ogs√• i situationer med surrogatmoderskab (rugemoderskab) tilh√łrer den f√łdende kvinde, og at en anden kvinde alene kan opn√• moderskab ved adoption.

En aftale om surrogatmoderskab er ugyldig (b√łrnelovens ¬ß 31). Det barnl√łse par vil derfor ikke kunne f√• de danske myndigheders hj√¶lp til at h√•ndh√¶ve en aftale om surrogatmoderskab. Dansk lovgivning indeholder imidlertid ikke et samlet regels√¶t om surrogatmoder. Blandt andet adoptionsloven og b√łrneloven indeholder dog en r√¶kke bestemmelser, der i praksis s√¶tter visse begr√¶nsninger.

Da den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet (b√łrnelovens ¬ß 30), vil en kvinde, der lader sit √¶g ops√¶tte i en surrogatmoders livmoder, ikke over for danske myndigheder kunne p√•ber√•be sig moderskabet til barnet.

9.3.1.1.5. Medmoderskab
Folketinget vedtog i juni 2013 lov nr. 652 af 12. juni 2013 om √¶ndring af b√łrneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Loven giver morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner mulighed for at blive registreret som medmor til barnet i de tilf√¶lde, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret reproduktion. Herved er det muligt, at barnet har to for√¶ldre af samme k√łn ‚Äď en mor og en medmor. Registreringen af medmoderskab har samme retsvirkninger som registrering af faderskab.

Det er præciseret i lovens forarbejder, at alene en mand kan registreres som far, mens alene en kvinde kan registreres som medmor.

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Uanset hvilken model for juridisk k√łnsskifte der v√¶lges, vil personer, der v√¶lger et juridisk k√łnsskifte, stadig v√¶re fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk k√łnsskifte vil f√• betydning for b√łrnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

B√łrnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der f√łder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fasts√¶ttes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelsen og f√łdsel.

I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge for√¶ldre ved barnets undfangelse har et andet juridisk k√łn end deres biologiske k√łn. Det er s√•ledes for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, vil ‚Äď uanset om personen juridisk er en mand ‚Äď v√¶re barnets mor i b√łrnelovens forstand.

En √¶ndring af udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand, vil n√łdvendigg√łre en gennemgribende √¶ndring af s√¶rligt b√łrneloven og for√¶ldreansvarsloven.

Blandt andet p√• baggrund af det meget begr√¶nsede antal personer, der vil blive ber√łrt af dette forhold, og den vidtg√•ende √¶ndring af b√łrneloven og dertil relateret lovgivning, der vil v√¶re p√•kr√¶vet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand.‚ÄĚ

‚ÄĚ¬ß 1.

Stk. 3. I denne lov forstås ved
1) Kvinde: En person med livmoder.
2) Mand: En person med mindst en testikel.

¬ß 24. Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der gives information om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede k√łnsceller i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion…‚ÄĚ

Bestemmelsen i ¬ß 24 blev oprindelig indf√łrt (som ¬ß 22) ved lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med l√¶gelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Forskning p√• embryonale stamceller). I lovforslaget hedder det blandt andet (lovforslag nr. L 5 af 2. oktober 1996):
‚ÄĚBem√¶rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 6 Information og samtykke

Til § 22

Regeringen anbefaler bl.a. et krav om skriftligt samtykke, idet der i disse tilf√¶lde bl.a. er civilretlige f√łlger for den mand, der giver samtykke til kunstig befrugtning med donors√¶d. Samtykket til kunstig befrugtning med donors√¶d er et vigtigt led i den proces, hvor den kommende far p√•tager sig faderskabet til det barn, der bliver til ved hj√¶lp af behandlingen med donors√¶d.

Det foruds√¶ttes, at der i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdes en standardvejledning til st√łtte for information om de civilretlige virkninger.‚ÄĚ

Kunstig befrugtningslovens ¬ß 1, stk. 3, blev indf√łrt ved lov nr. 744 af 25. juni 2014 om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.) i forbindelse med indf√łrelsen af mulighed for juridisk k√łnsskifte ved √¶ndringen af lov om Det Centrale Personregister i 2014.

‚ÄĚAlmindelige bem√¶rkninger

1. Indledning

Lovforslaget rummer to overordnede elementer:

Konsekvens√¶ndringerne f√łlger op p√• lovforslaget om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister, hvori det foresl√•s, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som de p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med, kan opn√• juridisk k√łnsskifte. Juridisk k√łnsskifte kan efter √łkonomi- og indenrigsministerens lovforslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister opn√•s ved skriftlig ans√łgning om nyt personnummer, hvoraf det fremg√•r, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Hermed bliver det muligt for transk√łnnede at opn√• juridisk k√łnsskifte f√łrst og fremmest i form af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling.

Idet kirurgiske indgreb, hvorved k√łnskirtlerne fjernes, s√•ledes ikke vil v√¶re et kriterium for juridisk k√łnsskifte, vurderes det n√łdvendigt at foretage en r√¶kke justeringer af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Herved sikres det bl.a., at en person med livmoder fortsat kan f√• tilbudt relevante, lovf√¶stede ydelser vedr√łrende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion.

2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvenser som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte
2.1.1. Gældende ret
Sundhedslovens regler tager udgangspunkt i personernes biologiske k√łn, og derfor anvendes betegnelsen ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ i en r√¶kke bestemmelser, jf. ¬ß¬ß 61, 85, 92-96, 98-100 og 106. Betegnelsen ‚ÄĚmand‚ÄĚ anvendes ikke i sundhedslovens bestemmelser i dag.

Tilsvarende tager lovgivningen om assisteret reproduktion, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere √¶ndringer, udgangspunkt i personers biologiske k√łn. S√•ledes er en lang r√¶kke af lovens bestemmelser knyttet til kvinden, idet behandlingen knytter sig til de kvindelige reproduktive muligheder. Hertil kommer, at der to steder i loven anvendes betegnelsen mand, jf. ¬ß 1, stk. 1, og ¬ß 23, stk. 3.

2.1.2. Overvejelser og forslag

Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn, i lovforslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister giver anledning til en r√¶kke ordensm√¶ssige rettelser i sundhedsloven. S√•ledes foresl√•s det, at de bestemmelser, der vedr√łrer svangreomsorg, svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, √¶ndres til at omhandle personens tilstand, nemlig graviditet. P√• den baggrund foresl√•s det at anvende ben√¶vnelsen ‚ÄĚgravid‚ÄĚ i stedet for ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ. Tilsvarende justeringer vil blive foretaget i de relevante bekendtg√łrelser og vejledninger p√• omr√•derne.

Ift. ordlyden ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ i sundhedslovens ¬ß 85 om ret til brystunders√łgelse foresl√•s bestemmelsen √¶ndret for at sikre adgang til tilbuddet om brystunders√łgelse til kvinder og personer, der efter juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand har bevaret kvindeligt brystv√¶v, samt til personer som efter juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde i forbindelse med hormonbehandling har f√•et induceret v√¶kst af kvindeligt brystv√¶v.

Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at de k√łnsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag er baseret p√• registreringen af k√łn i Det Centrale Personregister (CPR). I arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte er det overvejet, om man teknisk b√łr √¶ndre i CPR-registreringen, s√•ledes at personer med juridisk k√łnsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystunders√łgelse. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af juridisk k√łnsskifte b√łr indeb√¶re, at personer med juridisk k√łnsskifte udelukkende fremst√•r som det k√łn, de har skiftet til, og herefter ikke l√¶ngere vil modtage de k√łnsspecifikke screenings- og vaccinetilbud (tilbud om brystunders√łgelse af kvinder mellem 50 og 69 √•r, screening for livmoderhalskr√¶ft, tilbud vedr√łrende HPV-vaccine), der relaterer sig til deres biologiske k√łn. Personer, som har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte, vil derfor blive gjort opm√¶rksom p√•, at de ikke l√¶ngere automatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

Lovgivningen p√• sundhedsomr√•det om tilbuddene vedr√łrende reproduktion og fertilitet relaterer sig prim√¶rt til den kvindelige biologi, og det b√łr derfor pr√¶ciseres, at ogs√• personer, der har foretaget et juridisk k√łnsskifte, fortsat er omfattet af bestemmelserne. Det vil s√•ledes v√¶re muligt at modtage behandling med assisteret reproduktion i offentligt og privat regi under iagttagelse af de ved lov og bekendtg√łrelse fastsatte kriterier, jf. bl.a. lovbekendtg√łrelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere √¶ndringer. Eksempelvis vil det v√¶re muligt at yde behandling med doneret s√¶d til en person, der juridisk har skiftet k√łn til mand og samtidig har bevaret livmoderen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 2

Til nr. 2
Det foresl√•ede ¬ß 1, stk. 3, fastl√¶gger lovens definition af kvinder og m√¶nd. Det foresl√•s s√•ledes med ¬ß 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen inds√¶ttes for at sikre, at personer, der efter juridisk k√łnsskifte har bevaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion. Tilsvarende foresl√•s der i ¬ß 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af m√¶nd i lovens forstand, hvorefter det fremg√•r, at der ved en mand forst√•s en person med mindst en testikel.‚ÄĚ

I bet√¶nkning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2013 til lovforslag nr. L 189 af 30. april 2014 om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. er der som bilagsnr. 1 henvist til et h√łringssvar og h√łringsnotat fra social- og integrationsministeren af 7. april 2014. Heraf fremg√•r blandt andet f√łlgende: [1a]

‚ÄĚ6. √ėvrigt

6.6. Forholdet til b√łrneloven
Det Etiske R√•d konstaterer, at √¶ndringer i b√łrneloven ikke indg√•r i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foresl√•ede definition af lov om assisteret reproduktion til b√łrnelovens definition af k√łn og fastl√¶ggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske R√•d anledning til at fremkomme med bem√¶rkninger herom. S√•ledes henviser Det Etiske R√•d til b√łrnelovens ¬ß¬ß 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte kr√¶ver en gennemskrivning af b√łrneloven, s√• f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske R√•d sp√łrger desuden, om den person, der f√łder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk k√łnsskifte? R√•det finder, at dette vil v√¶re en logisk f√łlge af en holdning, hvorefter de lovgivningsm√¶ssige formuleringer skal anerkende personen som v√¶rende det k√łn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og ogs√• √łnsker at blive opfattet som en mand, fungere det naturligvis ikke, at man lovgivningsm√¶ssigt anses for at v√¶re mor til sine b√łrn.

Under alle omst√¶ndigheder finder R√•det, at b√łrnelovens ¬ß 1 og ¬ß 30 i forening [indeb√¶rer] en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk k√łnsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afh√¶ngigt af, om de selv f√łder et barn eller er gift med en kvinde, der f√łder et barn. I det f√łrste tilf√¶lde tildeles den transseksuelle tidligere kvinder s√•ledes moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilf√¶lde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet b√łrneloven henh√łrer under Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra;

‚ÄĚI b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge for√¶ldre ved barnets undfangelse har et andet juridisk k√łn end deres biologiske k√łn. Det er s√•ledes for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, vil ‚Äď uanset om personen juridisk er en mand ‚Äď v√¶re barnets mor i b√łrnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid p√• naturlig vis ‚Äď uanset om personen juridisk er en kvinde ‚Äď v√¶re barnets far i b√łrnelovens forstand.

Det er Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at g√łre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige for√¶ldreskab, der da ogs√• er d√¶kkende for langt st√łrstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremg√•r, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder b√łrnelovens udgangspunkt, blandt andet p√• baggrund af det meget begr√¶nsede antal personer, der vil blive ber√łrt af problemstillingen (man ansl√•r, at et sted mellem 15 og 70 personer vil f√• foretaget et juridisk k√łnsskifte om √•ret), og den omfattende √¶ndring af b√łrneloven og relateret lovgivning, der vil v√¶re p√•kr√¶vet, s√•fremt udgangspunktet √¶ndres.

Ministeriet bem√¶rker desuden, at en juridisk k√łnsskiftet person efter √ėkonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige k√łn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne √¶ndringer af det retlige for√¶ldreskab med manglende kontinuitet for barnet til f√łlge.

Det prim√¶re sigte for lovforslaget er at sikre transk√łnnede mulighed for at blive anerkendt som tilh√łrende det k√łn, de f√łler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk k√łnsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet b√łrneloven. En gennemskrivning af b√łrneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk k√łnsskifte opst√•ede problemstillinger, vil v√¶re et tidskr√¶vende og omfattende arbejde, der vil kr√¶ve neds√¶ttelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk l√łsning, hvilket vil v√¶re at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil f√łlge udviklingen p√• omr√•det og l√łbende vurdere behovet for en pr√¶cisering eller √¶ndring af b√łrneloven ogs√• i relation til andre sp√łrgsm√•l om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afg√łrende for ministeriet, at der med fastholdelsen af b√łrnelovens udgangspunkt ikke l√¶gges hindringer i vejen for, at juridisk k√łnsskifte kan f√• b√łrn og blive registreret som retlige for√¶ldre til deres b√łrn.‚ÄĚ

Landsrettens begrundelse og resultat
Sp√łrgsm√•let i sagen er for det f√łrste, om A i medf√łr af b√łrnelovens ¬ß 27 kan registreres som far eller medmor til barnet f√łdt af B den … .

Det er et grundl√¶ggende princip i b√łrneloven, som ogs√• g√¶lder ved retligt for√¶ldreskab, at et barn s√• vidt muligt skal have to for√¶ldre, jf. de ovenfor citerede forarbejder i punkt 3.2.1.1. i de almindelige bem√¶rkninger til lovforslag nr. L 207 af 10. april 2013.

Hensynene bag reglen i b√łrnelovens ¬ß 27 om faderskab og medmoderskab til b√łrn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, er, jf. samme lovforslags punkt 3.2.3.1, at sikre, at parterne er vejledt om og kender de civilretlige konsekvenser af at samtykke til behandlingen og af at erkl√¶re at ville v√¶re barnets far eller medmor.

I tilf√¶lde, hvor en sundhedsperson, som B, udf√łrer hjemmeinsemination p√• sig selv og samtidig er den, der vejleder sin partner ‚Äď og sig selv ‚Äď synes der at v√¶re en for√łget risiko for usikkerhed om, hvorvidt der er givet beh√łrig vejledning, hvis der senere m√•tte opst√• tvist om gyldigheden af registreringen. S√•dan hjemmeinsemination kan, uanset at den er foretaget af en sundhedsperson, s√•ledes ikke i sig selv antages at opfylde kravene i b√łrnelovens ¬ß 27.

B har i en periode fra sommeren 2015 v√¶ret i fertilitetsbehandling p√• fertilitetsklinikken X uden at blive gravid. I den forbindelse har B og A den 18. juni 2015 ved personligt m√łde p√• klinikken underskrevet blanketten ‚ÄĚSamtykke og erkl√¶ring vedr√łrende faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion, jf. b√łrnelovens ¬ß 27 og ¬ß 27 a‚ÄĚ. Blanketten er samme dato underskrevet af speciall√¶ge D som sundhedsperson. B√•de B og A har s√•ledes forud for inseminationsfors√łgene p√• fertilitetsklinikken X i sommeren 2015 modtaget vejledning om deres retsstilling af en uvildig sundhedsperson og m√• dermed antages at have v√¶ret bekendt hermed ogs√• p√• det senere tidspunkt, hvor B inseminerede sig selv og blev gravid med det barn, som hun f√łdte den … . Landsretten l√¶gger i den forbindelse til grund, at barnet blev til ved den insemination, som B foretog.

A har forud for og under denne sag stedse tilkendegivet et √łnske om at blive registreret som far eller medmor til det barn, som B har f√łdt. A har herved angivet at have samtykket i B‚Äôs behandling af sig selv og i at v√¶re far eller medmor.

Efter de ovenfor citerede bem√¶rkninger til b√łrnelovens ¬ß 27 er den omst√¶ndighed, at formkravet om skriftligt samtykke, som tillige er underskrevet af den sundhedsperson, der forest√•r den kunstige befrugtning eller er ansvarlig herfor, ved en fejl eller forglemmelse ikke er overholdt, ikke til hinder for, at en person kan anses for far eller medmor. Dog foruds√¶tter dette, at statsforvaltningen eller retten ud fra en samlet vurdering finder, at den p√•g√¶ldende har samtykket i behandlingen og i at v√¶re far eller medmor.

Landsretten finder p√• den baggrund og efter en samlet vurdering, at A m√• anses for medmor eller far til det barn, som B f√łdte den …, jf. b√łrnelovens ¬ß 27. Landsretten l√¶gger herved navnlig v√¶gt p√•, at B og A er blevet vejledt af en uvildig sundhedsperson forud for den insemination, som f√łrte til graviditeten, og p√•, at de p√• ny begge underskrev en samtykkeerkl√¶ring, hvorfor det m√• l√¶gges til grund, at de begge fortsat samtykkede i behandlingen, da B, der er [sundhedsperson med s√¶rlig kompetence inden for fagomr√•det], inseminerede sig selv.

Sp√łrgsm√•let i sagen er dern√¶st, om A efter b√łrneloven kan registreres som far.

Det f√łlger af b√łrnelovens ¬ß 30, at den kvinde, der f√łder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, anses for mor til barnet.

B√łrneloven indeholder ogs√• regler om fader- og medmoderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning (¬ß¬ß 27-29). Dette regels√¶t fastl√¶gger betingelserne for, at moderens √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner kan anerkende fader- eller medmoderskabet til barnet eller ved dom kan anses som barnets far eller medmor. Det fremg√•r imidlertid ikke af disse reglers ordlyd, hvorvidt moderens √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner skal anses som far eller som medmor, hvis den p√•g√¶ldende har f√•et juridisk k√łnsskifte.

Det fremg√•r af forarbejderne til b√łrneloven, jf. de ovenfor citerede forarbejder i punkt 2.1. i de almindelige bem√¶rkninger til lovforslag nr. L 2 af 4. oktober 2000, at b√łrneloven vedr√łrer sp√łrgsm√•l om at fastsl√• det retlige faderskab, og at det retlige faderskab er udtryk for en retlig relation mellem far og barn. Det er i den forbindelse forudsat, at en person kan anerkendes eller d√łmmes til at v√¶re far, uanset om der er en genetisk relation mellem far og barn.

Forarbejderne til b√łrneloven rummer ikke foruds√¶tninger om, hvorledes faderskab for personer med juridisk k√łnsskifte, som √łnsker sig registreret som for√¶lder i medf√łr af b√łrnelovens ¬ß 27, skal fastsl√•s.

De bem√¶rkninger fra Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om betydningen af for√¶ldrenes biologiske k√łn, som, jf. Socialudvalgets bet√¶nkning af 23. maj 2013, indg√•r i h√łringsnotat 7. april 2014 (bilag 1 til bet√¶nkningen) [1b] til det ovenn√¶vnte lovforslag nr. L 189 af 30. april 2014 om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., synes herved alene at tage sigte p√• den i biologisk forstand kvinde, som f√łder barnet (moderen), eller den i biologisk forstand mand, der g√łr sin kvindelige partner gravid ‚ÄĚp√• naturlig vis‚ÄĚ. Tilsvarende synes det ovenfor citerede fra rapporten af 27. februar 2014 fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte ogs√• at tage sigte p√• tilf√¶lde, hvor den, som har f√łdt barnet, √łnsker at blive registreret som far, fordi den p√•g√¶ldende juridisk er en mand, men efter b√łrneloven anses for mor. P√• samme m√•de synes det citerede afsnit fra arbejdsgruppens rapport at ang√• tilf√¶lde med en person, som juridisk er en kvinde, men har gjort kvinden gravid p√• naturlig vis og derfor i b√łrnelovens forstand er far.

Landsretten finder, at det s√•ledes alene er med hensyn til s√•danne personer, som i biologisk forstand utvivlsomt er mor ‚Äď ved at v√¶re den, som har f√łdt barnet ‚Äď eller far ‚Äď ved at have gjort sin partner gravid p√• naturlig vis ‚Äď at forarbejderne indeholder en klar foruds√¶tning om, at den p√•g√¶ldende, uanset om personen juridisk har f√•et et andet k√łn, vil v√¶re mor, henholdsvis far, til barnet i b√łrnelovens forstand. Forarbejderne indeholder ikke tilsvarende foruds√¶tninger om, hvorvidt en person ‚Äď der i medf√łr af b√łrnelovens ¬ß 27 har givet samtykke til og √łnsker at blive registreret som for√¶lder til et barn, som den p√•g√¶ldende ikke biologisk er far eller mor til ‚Äď kan anses for at v√¶re far eller medmor til barnet.

P√• den anf√łrte baggrund og i mangel af holdepunkter i b√łrneloven eller forarbejderne hertil for at n√¶gte registrering af en person med juridisk k√łnsskifte som far til det barn, som hans √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner f√łder, finder landsretten, at b√łrneloven i overensstemmelse med hensigten bag reglerne om juridisk k√łnsskifte i situationer som den, der foreligger i n√¶rv√¶rende sag, m√• forst√•s s√•ledes, at det juridiske k√łnsskifte skal sl√• igennem fuldt ud, s√•ledes at en transseksuel tidligere kvinde, der f√łr undfangelsen af barnet har f√•et juridisk k√łnsskifte, kan registreres som far, n√•r betingelserne i b√łrnelovens ¬ß 27 i √łvrigt er opfyldt.

A, der i Det Centrale Personregister er registreret som en mand, skal p√• den anf√łrte baggrund anses som far til barnet f√łdt af B den …, jf. b√łrnelovens ¬ß 27.

Der er ikke herved taget stilling til tilf√¶lde, hvor den, som giver samtykke efter b√łrnelovens ¬ß 27, har leveret den s√¶d, som har gjort kvinden gravid, og heller ikke til, om en registreret far eller medmor, som skifter k√łn, kan opn√• en √¶ndring i den registrerede status.
T h i   b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse √¶ndres s√•ledes, at A skal anses som far til barnet f√łdt af B den … .
Retten hævet.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekr√¶ftes. √ėstre Landsret, den

* * *
√ėstre Landsret oplyste den 19. maj 2020 som svar p√• min foresp√łrgsel, at de p√• deres nye hjemmeside kun medtager afg√łrelser fra 2019, hvorfor denne afg√łrelse ikke mere findes p√• deres hjemmeside. Tina Thranesen

Afg√łrelsen i pdf-format p√• Vidensbanken.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Afsnittet indledes med “I bet√¶nkning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2013 til lovforslag nr. L 189 …”.
    Det citerede i afsnit “6.6. Forholdet til b√łrneloven” er korrekt. Det hidh√łrer fra h√łringsnotat af 7. april 2014, hvor Sundhed- og Forebyggelsesministeriet kommenterer de indkomne h√łringsskrivelser til L 189.
    Referencerne er imidlertid forkerte, idet:
    1. betænkningen ikke afgivet af Socialudvalget, men af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, og
    2. ikke afgivet den 23. maj 2013, men den 3. juni 2014, og
    3. h√łringssvar og h√łringsnotat af 7. april 2014 er ikke fra fra social- og integrationsministeren, men fra Sundhed- og Forebyggelsesministeriet.

* * *
Skrivelse af 27. marts 2017 om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion fra LGBT Danmark er foranlediget af samme sag.