Offerunders√łgelserne 2005-2019. 7. december 2020.

Vist 31 gange.

Titel Offerunders√łgelserne 2005-2019
Udfærdiget af Anne-Julie Boesen Pedersen,
Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig
Udgivet af Justitsministeriet, K√łbenhavns Universitet,
Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet 7. december 2020
Sprog Dansk
Antal sider 210
ISBN-13 978-87-93469-40-2

De f√łrste landsd√¶kkende offerunders√łgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemf√łrt i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der √•rligt gennemf√łrt landsd√¶kkende, repr√¶sentative unders√łgelser af 16-74-√•riges udsathed for tyveri, h√¶rv√¶rk, vold og trusler om vold. Fra 2008 blev disse offerunders√łgelser suppleret med sp√łrgsm√•l om udsathed for voldt√¶gt (tidligere ‚Äôtvangssamleje‚Äô). Fra og med 2018 indg√•r desuden sp√łrgsm√•l vedr√łrende udsathed for kriminalitet beg√•et p√• internettet. Fra 2019 indg√•r ogs√• sp√łrgsm√•l vedr√łrende de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle kr√¶nkelser end voldt√¶gt. Det er disse unders√łgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der ogs√• ‚Äď n√•r det er muligt ‚Äď sammenlignes med tidligere, tilsvarende unders√łgelser.

* * *
I rapporten er “homofobi” og “transfobi” som tidligere √•r sl√•et sammen under √©t under betegnelsen “seksuel orientering“.
Det kan derfor ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner unders√łgelsen vedr√łrer, men kun hvor mange af disse to persongrupper unders√łgelsen samlet vedr√łrer.

P√• side 114 anf√łres som sidste halvdel af note 58, at fra og med 2020 (alts√• fra og med n√¶ste √•rs offerunders√łgelse) ang√•r sp√łrgsm√•l vedr√łrende kriminalitet beg√•et p√• internettet ogs√• udsathed for hadefulde ytringer p√• internettet, som indeholdt trusler eller var nedv√¶rdigende, samt sp√łrgsm√•l om, hvorvidt disse ytringer skyldtes ofrets (formodede) etniske baggrund, religi√łse tilh√łrsforhold, seksuelle orientering og/eller k√łnsidentitet.”
Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse" “seksuel orientering“, “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel” og “transseksuel“.

* * *
(Side 4)
1. Resumé.
Under afsnittet”Vold” (side 5 nederst) anf√łres:
Knap hvert syvende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske var motiveret af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at volden mod dem helt sikkert eller måske skyldtes homo- eller transfobi.

(Side 79)
5.5 √Örsager til vold
Siden 2008 har offerunders√łgelsen inkluderet sp√łrgsm√•l vedr√łrende de mulige √•rsager til volden. Sp√łrgsm√•lene belyser ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af sp√łrgsm√•lene ang√•r ofrets opfattelse af hoved√•rsagen til, at vedkommende blev udsat for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den v√¶sentligste √•rsag var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.4. En v√¶sentlig del ‚Äď 44 pct. ‚Äď af dem, der angav denne √•rsag til volden, havde v√¶ret udsat for vold p√• deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig angiven √•rsag var uenighed eller sk√¶nderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var √•rsagen. Her er det omtrent hvert tiende tilf√¶lde, som foregik p√• arbejdsplads eller institution, mens hvert tredje tilf√¶lde havde fundet sted p√• et offentligt tilg√¶ngeligt sted og godt hvert fjerde i en privat bolig. Der er ikke markante forskelle mellem √•rene i angivelse af √•rsagen til volden.

Tabel 5.4. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold vedkommende har været udsat for, 2008-19, pct.
  Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig 17 %
H√¶vn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville g√łre 7 %
Misundelse 2 %
Jalousi 5 %
R√łveri (ville have noget jeg havde) 7 %
Seksuelt motiveret 3 %
Regul√¶rt overfald der ikke havde noget med mig at g√łre 7 %
Skulle vise sig 7 %
Den eller de f√łlte nok, det var mig, der startede 1 %
Den eller de f√łlte nok, jeg havde v√¶ret provokerende 4 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol 24 %
Andet 14 %
Ved ikke 3 %
I alt 100 %
M√¶nd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige ofre er s√•ledes langt mere tilb√łjelige end mandlige til at anf√łre, at volden var seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. M√¶nd er v√¶sentligt mere tilb√łjelige til at mene, at volden skyldtes h√¶vn eller vrede, at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, eller at der var tale om et regul√¶rt overfald, som ikke havde noget med ofret at g√łre. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. M√¶nd og kvinder er omtrent lige tilb√łjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes enten uenigheder/sk√¶nderier, r√łveri, misundelse eller andet.

(Side 80)
5.5.1. Vold som hadforbrydelse
Der er i voldofferunders√łgelserne siden 2008 fors√łgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilh√łrer eller antages at tilh√łre. Der er s√•ledes spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det f√łlgende: Homo- eller transfobi). Fra og med 2019 er der ogs√• spurgt om, i hvilket omfang volden ‚Äď efter ofrets opfattelse ‚Äď er motiveret af ofrets k√łnsidentitet. Der kan v√¶re andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religi√łst motiveret vold, men disse er der ikke spurgt til i denne offerunders√łgelse.

(Side 82)
Af tabel 5.6 fremg√•r det, at voldsforbrydelser, der menes at v√¶re motiveret af ofrets seksuelle orientering, er signifikant sj√¶ldnere end dem, der menes at skyldes racisme – mindre end halvt s√• mange ofre angiver, at volden mod dem helt sikkert skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold grundet deres seksuelle orientering. Ogs√• i dette tilf√¶lde, skal der g√łres opm√¶rksom p√• de meget sm√• tal, som betyder, at resultaterne er beh√¶ftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og m√¶nd, der mener, at voldsepisoden har eller m√•ske har v√¶ret motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Tabel 5.6. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af homo- eller transfobi, 2008-19, andel og antal.
  Andel af ofre Antal ofre 95 % – sikkerhedsinterval Antal ofre i data, stikpr√łven
Ja, helt sikkert 3 % 2.000 (2,4-4,0)
(1.500-2.500)
53
Ja, måske 4 % 2.200 (2,8-4,3)
(1.700-2.700)
58
Nej 93 % 58.500 (92,2-94,3)
(57.800-59.800)
1.617
I alt 100 % 62.700 100 % 1.728
Hertil kommer, at knap fire pct. af voldsofrene i 2019 mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af ofrets k√łnsidentitet, mens knap seks pct. angiver, at volden m√•ske var motiveret af ofrets k√łnsidentitet. Beregningerne er baseret p√• meget f√• observationer, og af denne grund er resultaterne beh√¶ftet med betydelig usikkerhed.

Anmeldelsestilb√łjeligheden for ofre for hadforbrydelser er ikke hverken lavere eller h√łjere end for √łvrige voldsofre. 42 pct. af ofre for vold motiveret af homo- eller transfobi har anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct. af ofre for vold motiveret af racisme og 36 pct. blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2019). […]
* * *
11 Sp√łrgeskema (Side 152).
Her vises alene to af de mange sp√łrgsm√•l og svarmulighederne dertil.

Sp√łrgsm√•l Svarkategorier
Vold (Side 152)
(Side 157).  
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din k√łnsidentitet?
Hermed menes, at man uds√¶ttes, fordi man fx er transk√łnnet, transvestit eller LGBTI-person i √łvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej

* * *
Rapporten i sin helhed hos Justitsministeriet i pdf-format.