Op til livsvarigt fængsel for behandling af transpersoner under 21 år i Oklahoma, USA. Lovforslag af 21. januar 2021.

Vist 60 gange.
Senator Warren Hamilton (Republikanerne) i Oklahoma, USA fremsatte den 21. januar 2021 et lovforslag, der forbyder medicinsk behandling af enhver art af transpersoner under 21 år. Vedtages lovforslaget, træder det i kraft den 1. november 2021, og overtrædelse kan koste op til livsvarigt fængsel.

Lovforslaget gengives herunder i dansk oversættelse. Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale tekst.
Tina Thranesen.

* * *
Staten Oklahoma
1. session i den 58. lovgivende forsamling (2021)

Senatet lov 676
Af: Hamilton
Som introduceret

En lov om kriminalitet og straf, som gør visse medicinske behandlinger ulovlige, angiver definitioner, at sørge for definition; angiver straf, lovforslag og ikrafttrædelsesdato.

Hermed bekendtgøres for befolkningen i staten Oklahoma:

Sektion 1. Ny lov
En ny sektion, som skal indføres i Oklahomas love som sektion 761 i lov 21 [1], der, medmindre der er oprettet en duplikering i nummerering, lyder som følger:

A. Det er ulovligt for en person under enogtyve (21) år at gennemgå kønksorrigerende medicinsk behandling i denne stat.

B. Det er ulovligt for en forælder, værge eller anden person i denne stat, som har myndighed, kontrol eller forældremyndighed over et barn under atten (18) år at medvirke til, at barnet får kønksorrigerende medicinsk behandling.

C. Det er ulovligt for en sundhedsperson forsætligt at udføre kønksorrigerende medicinsk behandling på en person under enogtyve (21) år.

D. “Kønksorrigerende medicinsk behandling” betyder enhver sundhedsbehandling for at korriger en patients kønsidentitet som anført pÃ¥ patientens fødselsattest ved fødslen til den kønsidentitet, som opleves og defineres af patienten. Begrebet omfatter, men ikke begrænset til:

1. Medicinske behandlinger for at undertrykke udviklingen af de indre sekundære kønskarakteristika.

2. Medicinske behandlinger for at korrigere patientens udseende eller fysiske krop, så den svarer til patientens kønsidentitet. Dette inkluderer ikke tøj, frisurer, brug af makeup eller andre ikke-permanente behandlinger hos patienten.

3. Medicinske behandlinger for at lindre symptomerne på kønsdysfori som defineret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. Udgave. Begrebet inkluderer ikke adfærdsmæssige sundhedsydelser såsom mental sundhedsrådgivning.

E. Enhver person, der er skyldig i bestemmelserne i punkterne A, B eller C straffes med fængsel i mindst tre (3) år eller op til livsvarigt fængsel og en bøde på højst tyvetusind dollars ($ 20.000,00).

Sektion 2. Denne lov træder i kraft 1. november 2021.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Title 21. Crimes and Punishments = Lov 21. Kriminalitet og straf.
    https://oksenate.gov/sites/default/files/2019-12/os21.pdf

* * *
Journalen over lovforslaget i Senatet i Oklahoma.