P.V. mod Spanien – Application no. 35159/09. Transseksuels samkvem med s√łn. ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den18. juni 2009. Dom den 30. november 2010.

Vist 90 gange.

Sagen P.V. mod Spanien.
Sagen blev indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 18. juni 2009 og journaliseret under application no. 35159/09.

Den 30. november 2010 offentliggjorde justitssekretæren ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en pressemeddelelse om, at domstolen samme dag havde afsagt dom i sagen.

Domstolen fastslog,
at begr√¶nsningen af samkvemsarrangementerne ikke havde medf√łrt forskelsbehandling p√• grund af sags√łgerens transseksualitet, og konkluderede, at der ikke var sket nogen overtr√¶delse af artikel 8 sammenholdt med artikel 14.

Pressemeddelelse udsendt af justitssekretæren ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Nr. 910.
30.november 2010.

Begr√¶nsning af samv√¶rsarrangement mellem en transseksuel og hendes seks-√•rige s√łn var bedst for barnets tarv.

I dagens dom truffet af kammeret [a] i sagen om P.V. mod Spanien (ans√łgning nr. 35159/09), som ikke er endelig, [1b] fastslog Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol enstemmigt:

Der havde ikke været nogen overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privat- og familieliv) sammenholdt med artikel 14 (forbud mod forskelsbehandling) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Principielle fakta
Sags√łgeren, P.V. er en spansk statsborger, som er f√łdt i 1976 og bor i Lugo (Spanien). Hun er en mand til kvinde transseksuel, der forud for sit k√łnsskifte, fik en s√łn med P.Q.F. i 1998. Da de blev separeret i 2002, godkendte dommeren en mindelig aftale, de havde indg√•et, hvorved for√¶ldremyndigheden over barnet blev tildelt til moderen og for√¶ldreansvar til begge for√¶ldre i f√¶llesskab. Aftalen indebar en samkvemsordning om, at barnet hver anden weekend og halvdelen af skolens ferie skulle tilbringes hos sags√łgeren.

I maj 2004 ans√łgte P.Q.F. om, at P.V. blev frataget for√¶ldreansvaret, og at samkvemsordningen og enhver mellem faderen og barnet blev suspenderet med den begrundelse, at faderen havde udvist manglende interesse for barnet, og tilf√łjede, at P.V. var midt i hormonbehandling med henblik p√• at k√łnsskifte og som regel bar makeup og var kl√¶dt som en kvinde. P.Q.F.’s ans√łgning blev afvist for s√• vidt angik det f√łrste punkt.

Hvad angik kontakt arrangementer besluttede dommeren at begr√¶nse dem i stedet suspendere dem helt. Da den s√¶dvanlige samkvemsordning ikke kunne gennemf√łres p√• grund af P.V.’s manglende f√łlelsesm√¶ssige stabilitet, blev samkvemmet √¶ndret til et tre-timers m√łde hver anden l√łrdag “indtil [P.V.] havde f√•et foretaget k√łnsskifteoperation og var kommet sig fuldst√¶ndigt fysisk. Dommeren p√•pegede, at P.V. var begyndt k√łnsskifteprocessen kun f√• m√•neder tidligere, og at den medf√łrte vidtr√¶kkende √¶ndringer i alle aspekter af hendes liv og personlighed og dermed en f√łlelsesm√¶ssig ustabilitet – en karakteristisk p√•peget af psykologen i dennes erkl√¶ring.

Denne beslutning blev stadf√¶stet af Audiencia Provincial, som gentog, at almindelige samkvemsordninger kunne underminere barnets f√łlelsesm√¶ssige stabilitet. Barnet skulle gradvist v√¶nne sig til sin fars beslutning, hvilket han var i f√¶rd med at g√łre, da de havde et f√łlelsesm√¶ssigt godt forhold. Hvad ang√•r sags√łgerens indvending mod psykologen, der havde udarbejdet rapporten, der blev fremlagt i Audiencia Provincial, konstateredes det, at indvendingen ikke var fremf√łrt i tide.

Samkvemsordningen blev forl√¶nget i februar 2006 til fem timer hver anden s√łndag og senere, i november 2006, til cirka otte timer hver anden l√łrdag og hver anden s√łndag.

I december 2008 blev en Amparo [c] appel fra sags√łgeren afvist. Forfatningsdomstolen fastslog, at grunden til at begr√¶nse samkvemsordning ikke havde v√¶ret P.V.’s transseksualitet, men hendes manglende f√łlelsesm√¶ssige stabilitet, som havde medf√łrt en reel og betydelig risiko for at forstyrre hendes s√łns f√łlelsesm√¶ssige trivsel og udviklingen af hans personlighed – i betragtning af, at s√łnnen var seks √•r gammel p√• tidspunkt for den sagkyndiges rapport – og fasen af hans udvikling p√• dav√¶rende tidspunkt. Domstolen fastslog, at med denne beslutning, havde de retslige myndigheder taget hensyn til barnets tarv og v√¶gtet disse mod for√¶ldrenes, og ikke til P.V.’s status som transseksuel.

Klager, procedure og sammensætning af Retten
Med henvisning til artikel 8 (ret til respekt for privat- og familieliv) sammenholdt med artikel 14 (forbud mod forskelsbehandling) har sags√łgeren klaget over de restriktioner bestemt af en dommer om samkvem med sin s√łn med den begrundelse, at hendes manglende f√łlelsesm√¶ssige stabilitet efter k√łnsskiftet var egnet til at forurolige barnet, der havde v√¶ret seks √•r gammel p√• det tidspunkt.

Ans√łgningen blev indgivet til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 18. juni 2009.

Dommen blev givet ved i et kammer med syv dommere sammensat således:
Josep Casadevall (Andorra), præsident,
Elisabet Fura (Sverige),
Corneliu B√ģrsan (Rum√¶nien),
Bostjan M. Zupancic (Slovenien),
Alvina Gyulumyan (Zupancic ),
Egbert Myjer (Nederlandene),
Luis López Guerra (Spanien), dommere
og Santiago Quesada, justitssekretær.

Domstolens afg√łrelse
Retten var enig i, at da de havde erfaret om P.V.’s k√łnslige f√łlelsesm√¶ssig ustabilitet, havde de spanske domstole vedtaget samkvemsarrangementer, som var mindre gunstige for hende, end dem, der er fastsat i separationsaftalen.

Domstolen understregede, at selv om der ikke var tale om seksuel orientering var sags√łgerens tilf√¶lde, transseksualitet, et begreb, der var omfattet af artikel 14, der indeholdt en ikke-udt√łmmende liste over forbudte grunde til forskelsbehandling.

Medens f√łlelsesm√¶ssig forstyrrelse ikke var blevet betragtet som en tilstr√¶kkelig grund til at begr√¶nse samkvemmet, havde den afg√łrende begrundelse for begr√¶nsningen v√¶ret risiko for at forstyrre barnets psykiske trivsel og udviklingen af hans personlighed. Desuden var P.V.’s manglende f√łlelsesm√¶ssige stabilitet blevet bem√¶rket i en psykologisk sagkyndig erkl√¶ring, som hun havde haft lejlighed til at g√łre indsigelse mod.

I stedet for at suspendere samkvemmet helt, havde dommeren fastsat et gradueret samkvem og vurdere situationen hver anden m√•ned p√• grundlag af erkl√¶ringer. Fra et tre-timers m√łde hver anden uge under professionel overv√•gning, blev samkvemsordninger i sidste ende forl√¶nget til otte timer hver anden l√łrdag og hver anden s√łndag. Det altoverskyggende faktor i beslutningen havde v√¶ret barnets tarv og ikke sags√łgerens transseksualitet, idet m√•let var, at barnet gradvist kunne blive vant til sin fars k√łnsskifte. Domstolen bem√¶rkede endvidere, at samkvemsordningerne var blevet forl√¶nget, selv om der ikke havde v√¶ret nogen √¶ndring i ans√łgerens k√łnsstatus i denne periode.

Retten fandt derfor, at begr√¶nsningen af samkvemsarrangementerne ikke havde medf√łrt forskelsbehandling p√• grund af sags√łgerens transseksualitet og konkluderede, at der ikke var sket nogen overtr√¶delse af artikel 8 sammenholdt med artikel 14.

Dommen er kun tilgængelig på fransk.

Denne pressemeddelelse er udarbejdet af justitssekretæren. Den er ikke bindende for Domstolen.

Noter

  1. [Retur] I henhold til artikel 43 og 44 i konventionen er kammerets dom ikke er endelig. I tre m√•neder efter afsigelsen, kan enhver part anmode om, at sagen henvises til Store Afdeling i Retten. Hvis en s√•dan anmodning frems√¶ttes, vil et panel best√•ende af fem dommere afg√łre om sagen fortjener yderligere unders√łgelse. I s√• fald vil den store afdeling behandle sagen og afgive en endelig dom. Hvis anmodningen om henvisning afvises, vil dommen blive endelig den p√•g√¶ldende dag.
    N√•r en dom er endelig, fremsendes den til Europar√•dets juridiske afdeling for tilsyn med dens gennemf√łrelse.

Noter af Tina Thranesen

  1. [Retur] N√•r Menneskerettighedsdomstolen har modtaget en klage, er det i f√łrste omgang Domstolens sekretariat, der ser p√• sagen.
    Klagen vil herefter blive behandlet i en komité på 3 dommere, eller i et kammer der består af 7 dommere.
  2. [Retur] Hvis staten eller klageren mener, at kammerets dom er forkert, kan de hver især inden 3 måneder efter den dag, hvor dommen er afsagt, anmode om, at sagen indbringes for Storkammeret.
    Et udvalg p√• 5 af Storkammerets dommere skal derefter beslutte, om sagen skal indbringes for Storkammeret. Det skal den, hvis udvalget mener, at sagen rejser et v√¶sentligt sp√łrgsm√•l om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller protokollerne, eller at den vedr√łrer et v√¶sentligt emne af generel vigtighed.
    Godkender udvalget en anmodning om, at sagen indbringes for Storkammeret, vil Storkammerets dom v√¶re den endelige afg√łrelse af sagen.
    Hvis udvalget ikke mener, at sagen rejser v√¶sentlige sp√łrgsm√•l eller vedr√łrer et v√¶sentligt emne, er kammerets dom den endelige afg√łrelse af klagesagen. Det er kammerets dom ogs√•, hvis klagesagens parter ikke inden udl√łbet af fristen p√• 3 m√•neder har bedt om, at sagen henvises til Storkammeret.
  3. [Retur] En særlig forfatningsmæssig retsordning til beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder, som især findes i spansktalende lande.

Der tages forbehold for eventuelle oversættelsesfejl. Ved brug til dokumentation henvises til den originale engelsprogede pressemeddelse.
Tina Thranesen.

Pressemeddelelsen i pdf-format.
Dommen på fransk.