Pressemeddelelse af 23. januar 2006 fra Trans-Danmark om det f√łrste m√łde i TGEU.

Vist 77 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Pressemeddelelse fra foreningen trans-danmark.dk
Af Karin Astrup, formand for trans-danmark.dk
Karup, 23. januar 2006

First European TransGender Council
I november 2005 afholdte man den f√łrste europ√¶iske transgender konference i Wien, hvor trans-danmark var repr√¶senteret ved vores n√¶stformand Erwin J√∂hnk. Konference havde 123 deltagere fra 23 lande, ligesom 12 andre lande havde vist interesse for deltagelsen; men ikke kunne afse tid til deltagelse.

Med transgender forstås en fælles betegnelse for transvestitter og transseksuelle.

Konferencen blev afholdt på Wiens rådhus og strakte sig over 3 dage.

På sidste dagen havde man 65 krav/emner oppe til diskussion, hvorefter man ved afstemning fik prioriteret disse punkter. Ikke alle disse punkter har relevans i alle lande; dog er der en hel punkter som har relevans i hele Europa herunder Danmark.

Ret til frit at v√¶lge et k√łnsspecifikt fornavn
Dette punkt fik h√łjeste prioritet og er s√¶rdeles relevant for danske forhold, da den nye navnelov, som er vedtaget i juni 2005 og tr√¶der i kraft den 1. april 2006, kun delvis har gjort det lettere for transgender. Som lovens tekst er lagt ud, g√łr ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast ¬ß 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fasts√¶tte regler om undtagelse af fornavnes k√łnskorrekthed for transseksuelle.

I navnelovens ¬ß 13.stk 2 f√•r den ansvarlige minister, Lars Barfoed ret til at fastl√¶gge, hvilket if√łlge udkastet til navnelovsbekendtg√łrelsen betyder f√łlgende:

Denne formulering vil vi gerne have √¶ndret i forbindelse med h√łringen, som trans-danmark er h√łringsberettiget til.
Vi foresl√•r f√łlgende ordlyd i stedet:

¬ß 12. For transseksuelle, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, kan der g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13, stk. 2.
Stk. 2. En sagkyndig skal afgive erklæring om, at personen vurderes at være transseksuel.
Stk. 3. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 4. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Trans-danmark finder det uheldigt, at det alene er Rigshospitalets Sexologiske Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.
Rigshospitalets Sexologiske Klinik er tillagt landsdelsfunktion m.h.t. behandling af transseksuelle.
Dette medf√łrer imidlertid ikke, at det alene er Sexologisk Klinik, som har de n√łdvendige kvalifikationer til at vurdere, om en person er transseksuel.
Der findes rundt i landet i såvel i det offentlige sundhedsvæsen som i private praksis adskillige med mindst lige så gode kvalifikationer.
Adskillige har tidligere i deres karriere virket p√• Sexologisk Klinik, andre har de forn√łdne kvalifikationer fra deres virke i udlandet og atter andre har gennem deres virke i det offentliges regi eller i privat praksis haft t√¶t og √•relang erfaring med hensyn til transseksualitet.
Der er derfor ikke nogen saglig begrundelse for at kræve, at det alene er Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.

Frit sygehusvalg indenfor EU
P√• konferencen i Wien fik dette ogs√• en h√łj prioritet formuleret s√•ledes:

Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.
EU-domstolen gav Smits/Peerbooms medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med k√łnsskifteoperationer ikke engang d√¶kket af det hjemlige sygehusvalg, og med de f√• operationer der udf√łres i Danmark, er det forbundet med betydelig h√łjere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer √•rligt.

Arbejdsmarkedet og den transgender
I hele Europa oplever den transgender som v√¶lge at leve som det modsatte k√łn end det f√łdte ofte at de mister deres job, eller ikke kan f√• et nyt. Dette skyldes i mange lande diskrimination.

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret n√•r de springer ud, og de nuv√¶rende arbejdsformidlinger straks k√łrer folk ud p√• et sidespor, hvor man havner p√• evig offentlig fors√łrgelse, dette p√• trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet eftersp√łrger.
Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender p√• offentlig fors√łrgelse i en tidlig alder, alene p√• grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. N√•r det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, st√•r det ofte ikke i relation til den uddannelsesm√¶ssige baggrund, hvilket betyder en d√•rligere samfunds√łkonomisk ressourceallokering.
I vor kreds er stort set alle kategorier repr√¶senteret, herunder l√¶ger, jurister, it-specialister, programm√łrer, civil√łkonomer, kvalititetschefer, h√•ndv√¶rkere etc.. Problemet for disse mennesker er fra det √łjeblik de √łnsker at leve i deres ikke biologiske k√łn, s√• har man en tendens til at s√¶tte disse mennesker ud p√• et sidespor, som medf√łrer en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsm√¶ssigt at en s√•dan vidensbank ikke udnyttes. Samfunds√łkonomisk er det ogs√• en d√•rlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage p√• arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overf√łrselsindkomster, vi √łger ogs√• personens selvv√¶rd og samfundet f√•r en skatteyder, der i mange tilf√¶lde vil h√łre til i de h√łjere l√łnningsgrupper.
Erfaringen viser at medarbejderen bliver mere produktiv og arbejdet som vedkommende laver er af h√łjere kvalitet efter at v√¶re blevet accepteret som det “nye” k√łn end f√łrhen, idet medarbejderen har f√•et h√łjnet sit selvv√¶rd og motivation. I forbindelse med den k√łnsmodificerende operation vil medarbejderen have behov for en kort periode til at komme sig i, men herefter vil medarbejderen ikke f√• brug for barselsorlov, da hun ikke kan f√łde b√łrn. Processen med at skifte k√łn tager flere √•r at gennemf√łre, med kirurgiske indgreb og hormonbehandling. Sociale √¶ndringer vil ske i forskellige tempi ved forskellige individer. Transseksuelle er ofte meget konservative individer og s√¶tter h√łje standarder for deres fremtoning og pr√¶stationer i forbindelse med deres k√łnsskifte.

Trans-danmark r√•dgiver gerne virksomheder og offentlige institutioner hvorledes de b√łr tackle en situation med en transseksuel, vi har gjort det flere gange i de seneste √•r.

Den næste TGEU konferencer skal afholdes i Danmark i 2007 og vil blive arrangeret af Trans-danmark og PfT i fællesskab.

Kontakt:
√ėnsker De yderligere information, er De velkommen til at kontakte foreningens n√¶stformand Erwin J√∂hnk p√• telefon 3020 2650.
Eller formanden på hendes mail formand@trans-danmark.dk