Pressemeddelelse af 22. februar 2011 fra Trans-Danmark om uheldigt slogan i kampagnen, Skift job – ikke køn.

Vist 88 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Den 22. februar 2011 udsendte Trans-Danmark en pressemeddelelse i anledning af Ligestillingsministeriets kampagne for at fÃ¥ flere mænd til at skifte til traditionelle kvindejob: Skift job – ikke køn [1]. I pressemeddelelsen giver foreningen udtryk for, at kampagnens slogan efterlader en fornemmelsen af, at ligestillingsminister, Lykke Friis støtter den diskrimination af arbejdskraften, som de transkønnede oplever, men ikke altid kan bevise.

Pressemeddelelsen gengives herunder.

“Skift job – ikke køn“!
Det er måske ikke det smarteste slogan ligestillingsminister Lykke Friis har valgt til sin kampage for at få flere mænd til at skifte til traditionelle kvindejob.
Vi formoder, at det er en smutter hvor ministeren ikke har tænkt sig rigtigt om, for et sådant slogan rammer lige ned i de mennesker der som transkønnede har svært ved at få et job på grund af fordomme og den usynlige diskrimination der sker på arbejdsmarkedet.
Transkønnede er gennemsnitligt højt uddannede viser undersøgelser på området, men arbejdsløsheden er stor. Når ministeren så understreger at man ikke skal skifte køn men blot skifte job efterlader hun en del transkønnede tilbage med fornemmelsen af, at hun støtter den diskrimination af arbejdskraften som de transkønnede oplever, men ikke altid kan bevise.
Landforeningen for Transsvestitter og transseksuelle – Trans-Danmark opfordrer ministeren til at køre en ellers velmenende kampagne under et mere gennemtænkt slogan.

Med venlig hilsen
Irene Haffner
Sekretær i Trans-Danmark
97997701
* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Kampagnens slogan “Skift job – ikke køn” er efterfølgende ændret til: “Skift job, mand!”
    Kampagnen hører – efter omlægning af nogle ministeriersresortomrÃ¥der – nu hjemme under Børne- Ligestillings- Integrations- og Socialministeriet.

    LGBT Danmark sendte den 21. februar 2011 et åbent brev om kampagnen til ligestillingsministeren. Det førte til, at Kamal Qureshi stillede § 20 spgsm. S 1213 – samling 2010-11 – til minsteren.