Fra diagnosekode til tolerancesymbol – En politisk diskursanalyse af den danske debat om transk√łnnethed i √•rene 2007-2016 af Nina Langer Primdahl den 7. september 2017.

Vist 529 gange.

Nina Langer Primdahl har som sit speciale til kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, K√łbenhavns Universitet skrevet en diskusanalyse (sproganalyse) af den politiske debat, som f√łrte til fjernelsen af diagnosekoden DF64 k√łnsidentitetsforstyrrelser med tilh√łrende underkoder i 2017.
Nina Langer Primdahl har venligt givet tilladelse til, at hendes speciale bringe her i Vidensbanken.

* * *
Fra diagnosekode til
tolerancesymbol

– En politisk diskursanalyse af den danske debat om transk√łnnethed i √•rene 2007-2016

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING
  1.1 Problemformulering og specialets struktur
  1.2 Begrebsafklaring
    1.2.1 Det bin√¶re k√łn
    1.2.2 Transk√łnnethed og trans-
    1.2.3 Diagnoser
2. TRANSK√ėNNETHED I DANMARK: DEN JURIDISKE OG MEDICINSKE KONTEKST
  2.1 Muligheder for behandling og juridiske ændringer for transkønnede i Danmark
3. TEORETISK KONTEKSTUALISERING
  3.1 Transk√łnnethed i et poststrukturalistisk perspektiv; disciplinerede kroppe og biomagt
    3.1.1 Objektivisme, viden og magt i et k√łns- og transperspektiv
    3.1.2 Biomagt og historien om Alexina Barbin
  3.2 Medikalisering af transk√łnnethed
    3.2.1 “den transseksuelle model”
    3.2.2 “Den transk√łnnede model”
  3.3 Et opg√łr med medikalisering eller blot en ny form for subjektivering?
    3.3.1 Den undertrykkende tolerance
  3.4 Opsummering af den
4. METODE
  4.1 Udv√¶lgelse og afgr√¶nsning af empiri
  4.2 Min positionering som forsker
  4.3 Operationalisering: Udformning af analysesp√łrgsm√•l
  4.4 Analysestrategi
    4.4.1 Diskursanalyse som metode
    4.4.2 Foucaults diskursbegreb
    4.4.3 Problemdefinitioner
    4.4.4 Laclau og Mouffes politiske diskursbegreb
  4.5 Overblik over empirien og indledende tematiseringer
5. ANALYSE
  5.1 Debattens hovedakt√łrer og udviklingen over tid
  5.2 To k√¶mpende diskurser om transk√łnnethed
    5.2.1 Diskurs 1: Naturens og samfundets orden er uforanderlig
    5.2.2 Diskurs 2: Individets ret til eget liv
  5.3 K√łnnet: En flydende betegner
  5.4 Transk√łnnede som subjekter: Syge kroppe eller tolerancesymboler?
  5.5 Problemdefinitioner: Hvordan konstrueres transk√łnnethed som problem?
  5.6 Opsummering af analysens resultater
6. KONKLUSION
7. LITTERATUR
Publicerede artikler og b√łger
Love
Hjemmesider
BILAG: OVERBLIK OVER EMPIRISK DATA
Bilag A: Skema over lov- og beslutningsforslag
Bilag B: Skema over ¬ß20-sp√łrgsm√•l
Bilag C: Skema over udvalgssp√łrgsm√•l
Bilag D: Skema over udvalgsbilag

[Indholdsfortegnelse] INDLEDNING
‚ÄĚPolitikere: Transk√łnnede er ikke psykisk syge‚ÄĚ. S√•dan l√łd overskriften p√• en artikel trykt i Information den 21. maj 2013. Der var i Folketinget blevet fremsat et beslutningsforslag om at slette transk√łnnethed som psykiatrisk diagnose. Forslaget h√łstede bred politisk opbakning.
‚ÄĚDanmark skal v√¶re foregangsland og fjerne transseksualitet fra listen over psykiatriske sygdomme, lyder det i et nyt beslutningsforslag fra Enhedslisten. Der er bred politisk opbakning om at det skal g√łres, men ikke hvordan‚ÄĚ, uddybede samme artikels underrubrik. Forslaget blev ikke vedtaget.

Den 16. april 2016 publicerede Amnesty International som et led i sin omfangsrige kampagne #sygtsystem, en rundsp√łrge, der konkluderede at langt de fleste danskere ikke mente, at transk√łnnethed var en sygdom (http://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/danskerne-transkoennede-er-ikke-psykisk-syge). Politikere fra begge fl√łje viste sig i medierne med budskabet om, at diagnosen for transk√łnnethed var for√¶ldet og skulle √¶ndres som det f.eks. blev udtalt i artiklen ‚ÄĚNu skal transk√łnnede fjernes fra listen over psykiske sygdomme‚ÄĚ (Berlingske, 12.05.2016). Budskabet var klart. Transk√łnnethed skulle if√łlge flertallet p√• Christiansborg ikke l√¶ngere v√¶re en sygdom og diagnosen m√•tte slettes fra Sundhedsv√¶snets Klassifikations System (SKS). Et enigt Sundhedsudvalg vedtog en fjernelse af diagnosen, som tr√•dte i kraft d. 1. januar 2017 og blev fejret p√• tv√¶rs af politiske partier og i interesseorganisationer, som i lang tid havde k√¶mpet for en s√•dan √¶ndring.

Dette speciale besk√¶ftiger sig med, hvordan denne politiske beslutning blev mulig at gennemf√łre, alt imens det blev politisk uh√łrt at holde fast i opfattelsen af transk√łnnede som psykiatriske patienter. Dette g√łres med udgangspunkt i det diskursteoretiske begrebsapparat, som netop tillader en unders√łgelse af, hvordan der historisk og socialt skabes og fjernes mulighedsrum for bestemte politiske udsagn og handlinger.

[Indholdsfortegnelse] 1.1 Problemformulering og specialets struktur
Specialets unders√łgelse bygger p√• f√łlgende problemformulering:

Jeg vil unders√łge og diskutere fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) ud fra en politisk diskursanalyse af folketingsdebatten i perioden 2007-2016.
Specialets form√•l er at besvare overst√•ende problemformulering ved hj√¶lp af en diskursanalyse af den valgte empiri. For at v√¶re i stand til at freml√¶gge resultaterne af denne analyse p√• en meningsfuld m√•de er det n√łdvendigt f√łrst at afklare problemformuleringens begreber, hvilket jeg g√łr i kapitel 1. Dern√¶st f√łlger en redeg√łrelse for, hvilke medicinske og juridiske regler og rammer, der eksisterer for transk√łnnede i en dansk kontekst, hvilket udg√łr kapitel 2. I kapitel 3 kontekstualiseres f√¶nomenet transk√łnnethed i en poststrukturalistisk og socialkonstruktivistisk ramme for at danne det teoretiske grundlag for min analyse og forklare begreber, som inddrages i analyseafsnittet. I kapitel 4 redeg√łr jeg for min indsamling og afgr√¶nsning af empiri, mine metodiske overvejelser samt min analysestrategi, som l√¶gger sig i forl√¶ngelse af kapitel 3‚Äôs begrebsapparat med fokus p√• Foucaults diskursbegreb samt Laclau og Mouffes politiske diskursanalyse. Kapitel 5 udg√łres af mine analytiske resultater, som s√¶ttes i sammenh√¶ng og diskuteres med de allerede forklarede begreber fra de to foreg√•ende kapitler. Derefter f√łlger en konklusion, hvor specialet opsummeres og de vigtigste pointer sammenfattes. Til sidst reflekterer jeg kort over specialets implikationer i en perspektivering.

[Indholdsfortegnelse] 1.2 Begrebsafklaring
Jeg vil i dette afsnit afklare de tre begreber k√łn, transk√łnnethed og diagnoser med henblik p√• en pr√¶cis og konstruktiv anvendelse af disse igennem specialet. Begrebsafklaringerne udf√łres ud fra en kort refleksion over, hvordan begreberne kan anskues, som l√¶gger grunden for min egen praktiske anvendelse af dem. Derfor konceptualiseres begreberne ud fra et socialkonstruktivistisk, poststrukturalistisk perspektiv, eftersom dette er mit analytiske udgangspunkt. Begreberne bliver dermed afklaret som sociale og kulturelle kategorier og konstruktioner, frem for ‚ÄĚnaturlige‚ÄĚ kategorier.

[Indholdsfortegnelse] 1.2.1 DET BIN√ÜRE K√ėN
Jeg vil i dette afsnit redeg√łre for k√łnsbegrebets to aspekter; det biologiske og det kulturelle. Jeg vil derefter gennemg√• den poststrukturalistiske konceptualisering af det bin√¶re k√łn med henblik p√• at afklare dette speciales brug af begrebet. Begrebsafklaringen skal ses som en ‚ÄĚudfoldelse‚ÄĚ eller en ‚ÄĚlukken op‚ÄĚ af begrebet det bin√¶re k√łn, som er n√łdvendig for, at v√¶re i stand til at g√łre det til genstand for diskursanalyse (Stormh√łj, 2006).

P√• trods af, at der p√• dansk kun findes ordet k√łn, som bruges i stort set alle sammenh√¶nge, er det relevant at skabe klarhed over forskellen p√• de engelske ord ‚ÄĚsex‚ÄĚ og ‚ÄĚgender‚ÄĚ. Dels fordi distinktionen imellem dem ikke kun er sproglig, men derimod sammenh√¶ngende med det teoretiske st√•sted. Dels fordi, denne distinktion p√• mange m√•der ligger til grund for de distinktioner i mellem transk√łnnethed og transseksualitet mv. som jeg ber√łrer senere i opgaven. Distinktionen mellem begreberne ‚ÄĚsex‚ÄĚ og ‚ÄĚgender‚ÄĚ har v√¶ret og er en central del af den akademiske k√łnsdiskussion, fordi den √•bner op for utallige uenigheder p√• omr√•det, is√¶r konflikten mellem biologisk og socialt milj√ł og (p√• engelsk ofte kaldt ‚ÄĚnature‚ÄĚ imod ‚ÄĚnurture‚ÄĚ). Som udgangspunkt forst√•s ‚ÄĚsex‚ÄĚ som de naturlige eller biologiske komponenter af k√łnnet og ‚ÄĚgender‚ÄĚ som det kulturelle, sociale eller psykologiske komponenter af k√łnnet (Kessler og McKenna, 1978). S√•ledes bruges ‚ÄĚgender‚ÄĚ ofte i socialvidenskabelig forskning, hvor ‚ÄĚsex‚ÄĚ bruges inden for den naturvidenskabelige forskning. ‚ÄĚSex‚ÄĚ vil som oftest v√¶re defineret som bin√¶rt, alts√• med to kategorier, mand og kvinde, som s√¶ttes i mods√¶tning til hinanden. ‚ÄĚGender‚ÄĚ udg√łr til tider en mere flydende kategorisering, hvor flere k√łnskategorier, nogle gange overlappende, kan eksistere. Dette afh√¶nger af brugen af ordet, og i hvilket omfang kategoriseringerne bruges med henblik p√• eksempelvis kvantitativ forskning. K√łn kan s√•ledes opfattes som en bin√¶r, biologisk og objektiv kategori eller som et produkt af sociale, kulturelle og historiske forhold, under hvilke vi socialiseres til at opf√łre os i forl√¶ngelse af det biologiske k√łn.

Set fra et poststrukturalistisk perspektiv, kan selve eksistensen af det biologiske k√łn diskuteres, p√• linje med andre biologiske fakta i vores samfund. Den queerfeministiske teoretiker Judith Butler (1990) argumenterer for, at det biologiske k√łn aldrig kan eksistere uden det kulturelle k√łn, eftersom biologien i sig selv er skabt af ‚ÄĚk√łnnede‚ÄĚ mennesker i ‚ÄĚk√łnnede‚ÄĚ samfund. Dermed er distinktionen mellem ‚ÄĚsex‚ÄĚ og ‚ÄĚgender‚ÄĚ, if√łlge Butler, en misforst√•else, da det objektive bin√¶re k√łn slet ikke kan siges at eksistere uafh√¶ngigt, men i stedet m√• forst√•s som skab igennem vores sproglige strukturer og i kraft af performance af k√łn. Begrebet performativitet, som Butler benytter i sin af i sin unders√łgelse af hvad k√łn er, er antagelsen af, at sociale strukturer og normer er processuelle og dynamiske fremfor essentielt fastl√•ste. I henhold til perfomativitetsbegrebet, konstitueres strukturerne igennem konkrete handlinger og praksis, herunder sproglig praksis (Nielsen, 2011). If√łlge Butler er k√łn ikke noget man har fra naturens side, men derimod noget man tildeles og derefter ‚ÄĚg√łr‚ÄĚ i form af f.eks. bekl√¶dning, stemmef√łring og kropssprog. S√•ledes stiller Butler sig kritisk over for kategorien kvinde, som hun ser som et produkt af usynlige magtstrukturer, ligesom andre historiske og kulturelle kategorier er det (Butler, 1990).

I forl√¶ngelse af Butlers konceptualisering af k√łnnet, anskuer Lorber (1994) det bin√¶re k√łn som en social institution, der gennemsyrer familien, arbejdspladsen, staten, sproget, kulturen, seksualiteten og dermed strukturerer alle menneskers liv. If√łlge Lorber, fungerer og bevares denne institution gennem daglig bekr√¶ftelse i kraft af menneskers konstante ageren og konstituering af k√łn, alts√• deres ‚ÄĚperformance‚ÄĚ. Dermed ikke sagt at institutionen er ustabil eller flydende. K√łnnet som institution eksisterer kollektivt f√łr vores f√łdsler, og vi l√¶rer at bekr√¶fte det igennem vores opdragelse og socialisering (Lorber, 1994). S√•ledes er k√łnnet b√•de et historisk konstrueret faktum og noget vi ‚ÄĚg√łr‚ÄĚ hver dag i alle sociale sammenh√¶nge. S√•ledes kan k√łn ses som en r√¶kke af dynamiske praksisser, hvorigennem kroppe konstitueres i kategorier, som Stryker et al. beskriver det (2008). Brubaker (2016) till√¶gger, ligeledes i forl√¶ngelse af det performative k√łnsbegreb, k√łnnet en symbolsk dimension. Her er k√łnnet er en linse vi opfatter, fortolker og ordner verden igennem. Det betyder, at alt vi opfatter, inklusiv vores egne kroppe og identiteter, g√•r igennem et slags k√łnnet filter, med hvilket vi p√•l√¶gger alt det det bin√¶re k√łn.

I mit speciale anskuer jeg det bin√¶re k√łn som en social institution, en individuel og social praksis samt et symbolsk filter, som verden forst√•s igennem, p√• √©n og samme tid. Jeg anvender denne konstruktivistiske og flydende forst√•else af det bin√¶re k√łn, for at v√¶re i stand til at unders√łge de k√łnsidentiteter, som normalt findes ‚ÄĚnaturlige‚ÄĚ i min senere analyse.

[Indholdsfortegnelse] 1.2.2 TRANSK√ėNNETHED OG TRANS-
Som tidligere pointeret, er det bin√¶re k√łn et komplekst begreb, som er vanskeligt at afklare. Og √łnsker man, som jeg selv, at unders√łge mellemting mellem, overlap indenfor eller afvigelser fra det bin√¶re k√łn, vokser udfordringerne. At unders√łge og diskutere historiske kategorier kritisk, kr√¶ver en √•rv√•genhed over for m√•den, hvorp√• disse kategorier underst√łttes af sproget. Is√¶r n√•r der er tale om en historisk marginaliseret kategori, som er tilf√¶ldet med transk√łnnethed (Amnesty International, 2014; Fausto-Sterling, 2000; Stryker, 2008). Samtidig er det selvsagt umuligt at skrive om disse ting uden brug af sprog og ord, som kategoriserer mennesker. Jeg vil i dette afsnit afklare og nuancere begreberne trans- og transk√łnnethed, herunder transseksualitet. Det skal i denne sammenh√¶ng n√¶vnes, at jeg ikke selv er transk√łnnet. S√•ledes kan min forst√•else af begrebet kun v√¶re som udenforst√•ende og baseret p√• et akademisk og litter√¶rt grundlag. Jeg l√¶ner mig derfor op af LGBT Danmark og Amnesty Internationals definitioner, for at sikre, at specialets sprogbrug stemmer overens med disse menneskers selvidentifikation.

Tildelingen af k√łnnet
Da min forst√•else af k√łn i dette specialeprojekt bygger p√• en konstruktivistisk, poststrukturalistisk tilgang til biologiske kategorier, anser jeg k√łnnet som noget, man tildeles ved f√łdslen, frem for noget man har eller er fra naturens h√•nd. Dette sker, i Danmark og andre vestlige lande, ved at en sundhedsfaglig ansat, s√•som en l√¶ge eller jordemoder, vurderer ud fra genitaliernes umiddelbare udseende, om sp√¶dbarnet bliver en pige eller dreng. S√•ledes kan det, ud fra et konstruktivistisk perspektiv, siges, at sundhedsfaglige tildeling af k√łn i virkeligheden er den f√łrste og mest gennemgribende konstruktionen af en persons k√łn (Kessler, 1990; Kessler og McKenna, 1978). Denne anskuelse af det s√•kaldte biologiske k√łn som en konstruktion skaber rammen for en forst√•else af transpersoners eventuelle k√łnsmodificerende behandling og kirurgi som blot en ny konstruktion af k√łnnet, hvis validitet er samme som den tildeling, der skete ved f√łdslen. Dermed forst√•s k√łnsmodificerende behandling og kirurgi ikke som ‚ÄĚk√łnsskift‚ÄĚ eller som en kunstig manipulation af det naturlige k√łn, men derimod som en aktiv konstruktion af det performative k√łn.

K√łnsidentitet
En persons k√łnsidentitet er subjektiv i den forstand, at den kun er kendt af personen selv (Kessler og McKenna, 1978). Samtidig kan k√łnsidentitet opfattes som objektiv i den forstand, at personen ikke aktivt har valgt sin k√łnsidentitet (Brubaker, 2016). K√łnsidentitet kan s√•ledes ses som et koncept, som √•bner muligheden for at differentiere mellem det ved f√łdslen tildelte biologiske k√łn og det k√łn man identificerer sig med, selvom disse to historisk set er blevet set i forl√¶ngelse af hinanden (Stormh√łj, 2011).

I de sidste 50 √•r er k√łnsidentitet blevet etableret som et begreb, der d√¶kker over det indl√¶rte og socialiserede aspekt af k√łnnet i psykologisk, socialvidenskabelig og til dels medicinsk forskning. Begrebet baserer sig is√¶r p√• psykologen John Moneys studier fra 1960‚Äôerne og 1970‚Äôerne, hvor han konkluderede, at den prim√¶re √•rsag til forskellige k√łnsidentiteter er den k√łnnede socialisering, som samfund f√łrer b√łrn igennem (Fausto-Sterling, 2000). Money opfattes af nogle som ‚ÄĚThe Man Who Invented Gender‚ÄĚ, i den forstand, at han etablerede og institutionaliserede k√łnnet som noget socialt, indl√¶rt og individuelt, som det uddybes af Terry Goldie i bogen af dette navn (2014). Denne institutionalisering af k√łn og forskellige k√łnsidentiteter kr√¶vede et nyt sprog, som l√łbende er blevet opfundet, udvidet og diskuteret. Siden John Moneys psykosociale teorier har post-strukturalistiske og feministiske teoretikere s√•som Judith Butler rettet fokus mod det performative aspekt af k√łnsidentiteter, hvor disses performative udtryk alene konstituerer og udg√łr k√łnnet. Stryker (2008) pointerer, at uanset hvordan begrebet k√łnsidentitet teoretiseres og diskuteres, er en anerkendelse og accept af individets k√łnsidentitet n√łdvendig. Taget ud af en politisk kontekst er k√łnsidentiteten nemlig et privat og personligt anliggende, der b√łr respekteres, uanset om det stemmer overens med det tildelte k√łn eller ej. I forl√¶ngelse af dette princip opfatter jeg k√łnsidentitet som betegnende for det k√łn, individet oplever sig selv som og identificerer sig med (Amnesty International, 2016).

Cisk√łnnet vs. transk√łnnet
LGBT Danmark benytter sig af tre aspekter af k√łnnet til at forklare det, at v√¶re cis- eller transk√łnnet: 1) det biologiske k√łn; 2) det oplevede k√łn og 3) det udtrykte k√łn (LGBT Danmark, 2009). Hvis de tre aspekter stemmer overens, er der tale om en cisk√łnnet person. I alle andre tilf√¶lde, er der if√łlge LGBT Danmark tale om en transk√łnnet person. Transk√łnnethed d√¶kker s√•ledes i denne konceptualisering over en bred vifte af mennesker, for hvem det biologisk tildelte k√łn, det oplevede k√łn og det udtrykte k√łn ikke stemmer overens. Dermed d√¶kker begrebet f.eks. over personer med en ikke-bin√¶r k√łnsidentitet, hvor det oplevede k√łn hverken er mand eller kvinde, eller hvor det ligger imellem de to. Der findes dog flere end denne ene m√•de, hvorp√• man kan kategorisere mennesker med et afvigende forhold mellem k√łnsidentitet og tildelt k√łn. I f√łlgende afsnit, forklarer jeg tre ord for transk√łnnethed, som anvendes i medicinske, politiske og teoretiske sammenh√¶nge og redeg√łr for min brug af disse i specialet.

Transseksuel, transk√łnnet eller bare trans-?
Selve terminologien brugt om transk√łnnethed er, som f√łr n√¶vnt, til stadig diskussion i politiske og videnskabelige sammenh√¶nge. Denne diskussion om sproglige kategorier repr√¶senterer og konstituerer den fortsatte forhandling om, hvad transk√łnnethed egentlig er og hvad det best√•r af. I dette speciale √łnsker jeg at unders√łge fjernelsen af diagnosen DF64.0 med navnet ‚ÄĚtransseksualitet‚ÄĚ fra SKS. Transseksualitet, som er synonymt med begrebet transseksualisme, bruges prim√¶rt som medicinsk begreb i sundhedsv√¶snet. I World Health Organisation‚Äôs aktuelle diagnoseklassifikationssystem ICD-10 eksisterer diagnosen stadig under afsnittet ‚ÄĚGender Identity Disorders‚ÄĚ, som p√• dansk kaldes k√łnsidentitetsforstyrrelser (GID) (ICD-10, 2016; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014). K√łnsidentitetsforstyrrelse og k√łnsdysfori (gender dysphoria) er andre anvendte betegnelser for det medicinske f√¶nomen transseksualitet, som begge anvendes i forbindelse med den konkrete diagnosticering af transk√łnnede, n√•r de s√łger hj√¶lp i sundhedsv√¶snet. Disse knyttes til de mere konkrete ‚ÄĚsymptomer‚ÄĚ som det at have et misforhold mellem k√łnsidentitet og ‚ÄĚbiologisk‚ÄĚ k√łn (Stryker, 2008). Transseksualitet er synonymt med begrebet transseksualisme som begge er overs√¶ttelser af det engelske begreb. Transseksualitet betegner transk√łnnede personer, der √łnsker at ‚ÄĚleve og blive anerkendt‚ÄĚ som det ‚ÄĚmodsatte‚ÄĚ k√łn af det, de fik tildelt ved f√łdslen (http://lgbt.dk/ordbog/transseksuel/). Begrebet er mere sn√¶vert end transk√łnnethed, eftersom det beror p√• en bin√¶r forst√•else af k√łnnet, hvor man f√łr var √©t og nu vil skifte til det modsatte. Transseksualitet anvendes i sundhedsfaglige sammenh√¶nge, men benyttes som regel hverken af transk√łnnede selv eller deres organisationer (Amnesty International, 2016). Dette dels fordi det refererer til en psykiatrisk diagnose, som mange er uenige med og dels fordi ordet antyder en sammenh√¶ng med seksualitet (Amnesty International, 2016). Derfor er mange inden for videnskabelig litteratur holdt op med at bruge begrebet og i stedet g√•et over til transk√łnnethed. Begrebet transk√łnnethed bruges i h√łjere grad som kategori i sig selv, for personer, hvis k√łnsidentitet eller -udtryk ikke stemmer overens med det ved f√łdslen tildelte k√łn (http://lgbt.dk/ordbog/transkoennet/). Dette ord kommer af det engelske ord ‚ÄĚtransgender‚ÄĚ, der, som f√łr n√¶vnt, l√¶gger sig op ad en mere kulturel betinget, flydende og individuel forst√•else af k√łn.

Det tredje begreb, trans- (ogs√• kaldet trans*), anvendes som et paraplybegreb for identiteter, der falder uden for historiske og kulturelt fastsatte kategorier (Stryker et al., 2008). Trans- er dermed ikke begr√¶nset til at handle om k√łn og k√łnskategorier, men kan ogs√• relatere sig til rummet mellem andre kategorier s√•som race. Trans- er s√•ledes ofte anvendt i kategori-kritiske sammenh√¶nge, hvor der s√¶ttes sp√łrgsm√•lstegn ved de overordnede sproglige strukturer, fremfor en bestemt kategori. P√• den m√•de konstituerer trans- et mere teoretisk og ofte politisk begreb, som g√łr opg√łret med g√¶ngse kategorier til en genstand eller bev√¶gelse.

I dette specialeprojekt benytter jeg mig prim√¶rt af begrebet transk√łnnethed samt begrebet trans-. Transk√łnnethed vil blive anvendt bredt som en f√¶lles betegnelse for det, at have et misforhold mellem sin k√łnsidentitet og sit tildelte k√łn. Transk√łnnethed vil blive anvendt bredt om mennesker, som har et s√•dan misforhold, uanset om de modtager eller √łnsker at modtage medicinsk eller kirurgisk behandling for dette. Trans- bruges om overordnede f√¶nomener og bev√¶gelser, som repr√¶senterer et opg√łr med historiske og kulturelle kategorier. Transseksualitet, transseksualisme, GID og k√łnsdysfori vil blive brugt i specialeprojektet, men kun refererende, da disse begreber er medicinske og ofte omhandler en mere sn√¶ver gruppe end den gruppe hvis diskurser, jeg √łnsker at unders√łge. Desuden, √łnskes begrebet transseksualitet generel ikke brugt af transk√łnnede pga. dets sproglige association til seksualitet (Amnesty International, 2016). Baseret p√• min allerede gennemg√•ede forst√•else af k√łn og k√łnsidentitet, refererer jeg til den behandling som transk√łnnede modtager i sundhedsv√¶snet som k√łnsmodificerende behandling og kirurgi frem for ‚ÄĚk√łnsskifteoperationer‚ÄĚ eller ‚ÄĚk√łnsskifte‚ÄĚ. Jeg forholder mig kritisk over for disse begreber, fordi de bygger p√• en forst√•else, af k√łnnet som entydigt biologisk og bin√¶rt, og dermed at det skiftes ved s√•dan behandling. Begrebet ‚ÄĚk√łnsskifte‚ÄĚ indg√•r dog i specialet, n√•r der refereres til sundhedsfaglige betegnelser eller til historiske episoder, hvori begrebet udg√łr den rette terminologi.

[Indholdsfortegnelse] 1.2.3 DIAGNOSER
Jeg vil i dette afsnit kort redeg√łre for min opfattelse af, hvad en diagnose er med henblik specialets analyse og begrebets optr√¶den i denne.

I den Store Danske Ordbog defineres begrebet diagnose s√•ledes: ‚ÄúBetegnelsen for den funktionsforstyrrelse eller sygdom, som ligger til grund for en patients symptomer. L√¶gen m√• for at stille diagnosen udsp√łrge og unders√łge patienten. Ofte kr√¶ves desuden blodpr√łver, r√łntgenunders√łgelser, kikkertunders√łgelser og v√¶vspr√łver.‚ÄĚ (http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/
Sundhedsvidenskabernes_terminologi/diagnose
). Her opfattes symptomer alts√• som en kausal effekt af en bagvedliggende, objektivt eksisterende √•rsag, nemlig sygdommen eller funktionsforstyrrelsen. Diagnosen h√¶nger st√¶rkt sammen med behandlingen, da det er denne man diagnosticerer med henblik p√•. WHOs klassifikationssystem ICD (International Classification of Diseases) fungerer globalt som fundament for diagnosticering med henblik p√• behandling og forskning samt som en international database for medicinsk data og viden. Den f√łrste internationale klassifikationsmanual udkom i 1893 under navnet ‚ÄúInternational List of Causes of Death‚ÄĚ (http://www.who.int/classifications/icd/en/).

ICD-10 er den nuv√¶rende anvendte manual for diagnosticering, men forventes erstattet af ICD-11 i 2018. Diagnoser er s√•ledes ikke blot til brug af den individuelle l√¶ge i den konkrete kliniske problemstilling, men ogs√• i h√łj grad til overv√•gning af sygdomsudviklinger i befolkningen samt standardiseringen af praksisser. Det kan derfor v√¶re vanskeligt at fasts√¶tte pr√¶cis hvem, der f√•r gavn af en given diagnose. If√łlge Niklas Rose ( 2015) har diagnoser flere forskellige funktioner for samfundet og individet. Han oplister ti:

  1. En diagnose er en betingelse for at modtage behandling i sundhedsvæsnet.
  2. En diagnose er en betingelse for at udgifter dækkes af en eventuel forsikring.
  3. En diagnose er en betingelse for l√łn under sygdom, s√•fremt personen er i arbejde.
  4. En diagnose kan være en adgang til ydelser for personer udenfor arbejdsmarkedet.
  5. En diagnose har en vigtig funktion i hospitalers journaler, hvor de betinger hvilke serviceydelser og behandlingstilbud, der kan bestilles til patienten.
  6. En diagnose kan juridisk give mulighed for tvangsindlæggelse eller tvangsbehandling.
  7. Inden for uddannelsessystemet kan en diagnose kan give berettigelse til specifikke uddannelsestilbud og hjælpemidler.
  8. Diagnoser udg√łr grundlaget for epidemiologisk forskning.
  9. Diagnoser udg√łr ligeledes fundamentet for adminstrationen af sundhedsv√¶snet, som benytter forskningen baseret p√• diagnoser som evidens, n√•r der tr√¶ffes valg
  10. Diagnoser udg√łr en n√łdvendig afgr√¶nsning for organisationer, der finansierer forskning i bestemte sygdomme (Rose, 2015:18-19)

S√•ledes er en diagnose ikke kun √©n ting og dens anvendelse og karakter udg√łres i h√łj grad af i hvilken kontekst den optr√¶der og hvilke akt√łrer, der g√łr brug af den. Derudover kan konceptualiseringen af diagnoser som relationelle og kontekstuelle anvendes til at forst√• diagnoser i et magtperspektiv. Her kan diagnoserne kan ses som et udtryk for magt, men ogs√• som et magtmiddel for de forskellige akt√łrer, der p√•tager sig diagnoserne eller p√•l√¶gger andre dem. Denne flertydige konceptualisering af diagnosebegrebet er brugbar i mit speciale, hvor jeg unders√łger diskurserne omhandlende transk√łnnethed med eller uden tilknytning til en diagnose. Dette skyldes at, begreber inden for den diskursanalytiske ramme netop ikke er essentielle, men derimod afh√¶nger af de talepositioner, de formuleres fra, samt hvilken kontekst, de n√¶vnes i. Vallg√•rda (2013) bruger diagnoser som eksempler p√• ‚ÄĚnaturliggjorte‚ÄĚ kategorier, der opfattes som et udtryk for klare afgr√¶nsede fysiologiske f√¶nomener, som eksisterer essentielt i mennesket. Dog h√¶nger diagnoser, ligesom andre sociale kategorier, ud fra et socialkonstruktivistisk og poststrukturalistisk perspektiv sammen med aktuelle og historiske normer og regler (Vallg√•rda, 2013). I Foucaults optik kan sygdom ligestilles med anormalitet og afvigelse fra sociale normer (Anders Fogh Jensen, 2005). Da diagnoser er kategorier for sygdomme, kan diagnoser dermed anskues som en m√•de at kategorisere det afvigende og anormale frem for at afspejle objektive kropstilstande.

I specialet anser jeg begrebet diagnose som en social konstrueret kategori, der anvendes inden for den medicinske verden, men som har sociale implikationer, der r√¶kker ud over denne. Med dette mener jeg, at diagnoser b√•de skaber og afgr√¶nser √łkonomiske, juridiske og identitetsm√¶ssige muligheder for systemer og individer i kraft af sin ‚ÄĚnaturliggjorte‚ÄĚ kategori.

[Indholdsfortegnelse] 2. TRANSK√ėNNETHED I DANMARK: DEN JURIDISKE OG MEDICINSKE KONTEKST
I dette afsnit redeg√łr jeg kort for de juridiske og medicinske rammer for behandlingen af transk√łnnede i Danmark. Afsnittet er til for at skabe et overblik over den praksis, som det empiriske data, folketingsdebatten, refererer sig til samt at beskrive de processer, som diagnosen for transk√łnnethed havde relevans for. Afsnittet tager udgangspunkt i retningslinjer og regler fra f√łr 1. januar 2017, eftersom specialets analyse afgr√¶nses til √•rr√¶kken 2007-2016.

Diagnosekoderne for transk√łnnethed
Diagnosen for transk√łnnethed eksisterede i SKS indtil 1. januar 2017 som koden DF640 kaldet ‚ÄĚtranseksualisme‚ÄĚ (tidligere ‚ÄĚtransseksualitet‚ÄĚ). DF640 var placeret i kapitel V ‚ÄĚPsykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ, under afsnittet DF60 ‚ÄĚSpecifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen‚ÄĚ.

DF64.0 blev nedlagt i SKS og erstattet med DZ768E1, som kaldes ‚ÄĚkontakt p√• grund af transk√łnnethed‚ÄĚ og er placeret i Kap. XXI ‚ÄĚFaktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsv√¶sen‚ÄĚ, samme sted som koden for f.eks. graviditet og andre omst√¶ndigheder, der fordrer kontakt med sundhedsv√¶snet uden tilstedev√¶relse af sygdom. √Ündringen af diagnosekoden har resulteret i en proces mod en opdatering af ‚ÄĚVejledning for udredning og behandling af transk√łnnede‚ÄĚ (2014), hvis nye version kaldet ‚ÄĚVejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling‚ÄĚ blev sendt i h√łring i juni 2017. H√łringens proces er uafsluttet ved specialets aflevering og vejledningen fra 2014 f√łlges derfor stadig p√• nuv√¶rende tidspunkt.

[Indholdsfortegnelse] 2.1 Muligheder for behandling og juridiske √¶ndringer for transk√łnnede i Danmark
Der findes forskellige metoder til at modificere det tildelte k√łn p√• i Danmark. Der eksisterer muligheden for de officielle procedurer ‚ÄĚjuridisk k√łnsskifte‚ÄĚ, ‚ÄĚhormonelt k√łnsskifte‚ÄĚ og ‚ÄĚkirurgisk k√łnsskifte‚ÄĚ. Disse tre former for ‚ÄĚk√łnsskifte‚ÄĚ indbefatter en r√¶kke forskellige love, retningslinjer og praktiske procedurer, som jeg i dette afsnit vil redeg√łre for. Jeg anvender betegnelsen ‚ÄĚk√łnsskifte‚ÄĚ, eftersom denne betegnelse er den officielle, som bruges af de danske myndigheder.

Det juridiske k√łnsskifte
At skifte k√łn juridisk betyder i Danmark at √¶ndre sit cpr nummer, s√• de sidste fire cifre stemmer overens med k√łnsidentiteten inden for den bin√¶re k√łnsramme. I 2014 blev det muligt at skifte sit juridiske k√łn uafh√¶ngigt af ens biologiske k√łn uden krav om en medicinsk udredning eller Sundhedsstyrelsens accept (Lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister, 2014). Juridisk k√łnsskifte kr√¶ver en skriftlig ans√łgning og en bekr√¶ftelse af denne efter en seks m√•neders refleksionsperiode. Derudover skal personen v√¶re over 18 √•r. Det juridiske k√łnsskifte tildeles af √ėkonomi- og Indenrigsministeriet (https: //www. rigshospitalet .dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/sygdomme-og-behandling/Sider/transseksualitet-og-koensidentitet.aspx [Siden findes ikke mere. 12. juli 2020. Tina Thranesen]). Efter det juridiske k√łnsskifte er tildelt, skal der ans√łges om navne√¶ndring, eftersom fornavnet if√łlge Navneloven skal stemme overens med det juridiske k√łn eller v√¶re k√łnsneutralt (Navneloven, 2014). Hvis man hverken √łnsker et medicinsk eller et komplet juridisk k√łnsskifte, kan der ans√łges om en navne√¶ndring samt om at f√• betegnelsen X i passet ud for k√łn, frem for M eller F. Disse √¶ndringer kr√¶ver at man vurderes ‚ÄĚtransseksuel eller ganske ligestillet hermed‚ÄĚ hvilket kr√¶ver en medicinsk udredning af Sexologisk Klinik (Navneloven, 2014).

Medicinsk k√łnsskifte: k√łnsmodificerende behandling og kirurgi
Transk√łnnede personer kan i Danmark gennemg√• k√łnsmodificerende behandling igennem det offentlige sundhedsv√¶sen. If√łlge vejledningen om udredning og behandling af transk√łnnede kr√¶ver disse procedurer en ‚ÄĚ[‚Ķ]s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde, som omfatter speciall√¶ger i psykiatri, gyn√¶kologi/obstetrik og plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transseksuelle‚ÄĚ (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014:2), hvilket Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet som eneste enhed st√•r til r√•dighed som. K√łnsmodificerende behandling kan indbefatte hormonel behandling alene eller b√•de hormonel og kirurgisk behandling. Personer, der tager kontakt til sundhedsv√¶snet med henblik p√• k√łnsmodificerende behandling, bliver i f√łrste omgang henvist af deres praktiserende l√¶ge til Sexologisk Klinik, som skal st√• for udredning og observation for at vurdere om der er tale om transseksualitet.

Udredningen af personen startes med en enkelt visitationssamtale med en l√¶ge, som skal vurdere om personen kan tilbydes et komplet s√•kaldt observationsforl√łb, som der ofte vil v√¶re venteliste til (https: //www. rigshospitalet .dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/sygdomme-og-behandling/Sider/transseksualitet-og-koensidentitet.aspx) [Siden findes ikke mere. 12. juli 2020. Tina Thranesen]). Observationsforl√łbet indeholder en r√¶kke forskellige samtaler og unders√łgelser hos speciall√¶gen i psykiatri, herunder udredning af patientens k√łnsidentitet, en psykosocial unders√łgelse for mulige psykiske sygdomme, samt somatisk unders√łgelse, hvor hormonerne og kromosomerne kortl√¶gges (Justitsministeriet, 2014). Observationsforl√łbet kan have tre udfald;

1) Patienten indstilles ikke til k√łnsmodificerende behandling. Sker dette, har patienten krav p√• en begrundelse for udfaldet samt opf√łlgende r√•dgivende samtaler; 2) Patienten indstilles til hormonbehandling og eventuel k√łnskorrigerende kirurgi, som ikke kr√¶ver sterilisering. Dette inkluderer f.eks. fjernelse af bryster, brystimplantater og kirurgi af strubehovedet (Justitsministeriet, 2014); 3) Patienten indstilles til hormonbehandling og brystkirurgi med henblik p√• eventuel k√łnsmodificerende kirurgi. Dette skete, f√łr 1. januar 2017, n√•r patienten fik stillet diagnosen ‚ÄĚtransseksuel‚ÄĚ (Amnesty International, 2014).

Hormonbehandlingen startes p√• Gyn√¶kologisk Klinik p√• Rigshospitalet. Herefter kan behandlingen forts√¶ttes p√• Sexologisk Center p√• Aalborg Universitetshospital eller Gyn√¶kologisk Afdeling p√• Odense Universitetshospital, hvis man √łnsker det (https: //www. rigshospitalet .dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/sygdomme-og-behandling/Sider/transseksualitet-og-koensidentitet.aspx) [Siden findes ikke mere. 12. juli 2020. Tina Thranesen]). I den kirurgiske behandling, k√łnsskifteoperationen, indg√•r kastration i henhold til Sundhedsloven som en del af behandlingen. Kastration betyder fjernelse af livmoder og √¶ggestokke for biologiske kvinder og fjernelse af testikler for biologiske m√¶nd. J√¶vnf√łr Sundhedsloven, skal kastration ans√łges om til Sundhedsstyrelsen, der behandler og godkender dette indgreb inden det foretages (Justitsministeriet, 2014).

Antallet af transk√łnnede og behandlinger i sundhedsv√¶snet

Transk√łnnede og i s√¶rdeleshed transk√łnnede i kontakt med sundhedsv√¶snet udg√łr en meget lille gruppe i samfundet. Justitsministeriet anslog i 2014 en hyppighed p√• 1:30.000- 1:10.000 for transk√łnnede kvinder og mellem 1:100.000 ‚Äď 1:30.000 for transk√łnnede m√¶nd (Justitsministeriet, 2014). Nedenst√•ende figur viser en oversigt over antallet af k√łnsmodificerende kirurgiske operationer udf√łrt p√• Rigshospitalet fra 2007-2013.

Figur 1.
Figur 1.

Der er s√•ledes tale om en yderst lille gruppe, som b√•de √łnsker og accepteres til det, der kaldes kirurgisk k√łnsskifte. Ikke desto mindre har den politiske debat om behandlingen af og rammerne for transk√łnnede v√¶ret omfangsrig og f√łrt til flere omfattende beslutninger og √¶ndringer, is√¶r igennem perioden 2007-2016.

I f√łlgende tidslinje vises en kort oversigt over vigtige udviklinger p√• omr√•det. Denne er ment som et hj√¶lpemiddel til l√¶sningen af resten af specialet, hvori disse h√¶ndelser til tider refereres til.

[Indholdsfortegnelse] 3. TEORETISK KONTEKSTUALISERING
Igennem de seneste ti √•r er interessen for trans- og transk√łnnethed vokset bem√¶rkelsesv√¶rdigt, bade som politisk, videnskabeligt og popkulturelt tema. Susan Stryker (2008) beskriver transk√łnnethed som en folkelig ‚Äúbes√¶ttelse‚ÄĚ samt en udvikling mod en for√łget synlighed og en mere positiv repr√¶sentation af transk√łnnede mennesker. En s√łgning p√• ‚Äútransgender‚ÄĚ p√• google gav i 2008 7,3 millioner hits (Stryker, 2008:25). I dag, godt ti √•r efter, giver samme s√łgning 65,8 millioner hits. Ikoner som Conchita Wurst, den √ėstrigske vinder af det internationale Melodi Grand Prix I 2014 og Caitlin Jenner, forhenv√¶rende stjerneatlet og realityfigur har bragt trans- ind I popkulturen og har bidraget til muligheden for, at transk√łnnethed kan repr√¶sentere mod, integritet og coolness.

Parallelt med den √łgede synlighed af transk√łnnede i medierne, udg√łr transk√łnnethed et st√łrre og st√łrre diskussionsemne i sundhedsregi. Flere lande har, ligesom Danmark, inden for de sidste √•r vedtaget juridiske eller medicinske √¶ndringer i klassificeringen og behandlingen af transk√łnnede (Amnesty International, 2014; Programa Nacional de Salud Sexual y Procreaci√≥n Responsable, 2015). I WHO arbejdes der p√• at omklassificere transk√łnnethed til ikke l√¶ngere at registreres som psykiatrisk lidelse i ICD-11.

Jeg foretager i dette afsnit en teoretisk kontekstualisering af transk√łnnethed i et poststrukturalistisk perspektiv med fokus p√• Michel Foucaults begreb biomagt. Desuden vil jeg gennemg√• det, jeg anser for at v√¶re en medikalisering af trans- og transk√łnnethed i vestlige samfund og f√¶nomenets institutionalisering i den biomedicinske videnskab. Herunder indg√•r de to historiske modeller ‚ÄĚden transseksuelle model‚ÄĚ og ‚ÄĚDen transk√łnnede model‚ÄĚ, som repr√¶senterer to tilgange til det at v√¶re transk√łnnet. Til sidst i kapitlet kommer jeg ind p√•, hvilke implikationer den √łgede synlighed af transk√łnnede kan have for transk√łnnede identiteter med inddragelse af begrebet ‚ÄĚundertrykkende tolerance‚ÄĚ.

3.1 Transk√łnnethed i et poststrukturalistisk perspektiv; disciplinerede kroppe og biomagt
Som fundament for mit metodiske analyseapparat, der baserer sig p√• poststrukturalistisk teori, vil jeg i dette afsnit skildre et poststrukturalistisk og socialkonstruktivistisk perspektiv p√• transk√łnnethed. Her inddrages begreberne biomagt og subjektivering, som jeg senere vil inddrage i den diskuterende del af analysen.

[Indholdsfortegnelse] 3.1.1 OBJEKTIVISME, VIDEN OG MAGT I ET K√ėNS- OG TRANSPERSPEKTIV
For at unders√łge k√łnsopfattelser og transk√łnnethed som koncept i medicinske videnskab kritisk tr√¶kker jeg p√• den poststrukturalistiske str√łmning, der opstod blandt europ√¶iske teoretikere i 1900-tallet. Str√łmningen har, p√• trods af at v√¶re en l√łs betegnelse det overordnede kendetegn, at sproget ses som en central struktur, som danner rammen for menneskers og samfunds virkelighedserkendelse (Stormh√łj, 2011). Sproget og dets kategorier betinger i post-strukturalismen menneskers mulighed for at opfatte deres virkelighed. Dette g√łr, at alle sandheder og viden anses som kontekstuelt og historisk betinget, ogs√• naturvidenskaberne. Naturvidenskaberne betragtes som afh√¶ngige af deres historiske kontekst og dennes p√•g√¶ldende v√¶rdis√¶t, eller diskurs, som Foucault ville kalde det. Selv et begreb som objektivitet kan anskues som omskifteligt og afh√¶ngigt af tidens normer og v√¶rdier, som beskrevet af Loraine Daston i hendes analyser af objektivitetskonceptets historie (Daston, 1995, 1992). Daston argumenterer for, at objektivitet er et mangefacetteret koncept, hvor forskellige typer af objektivitet, s√•som ontologisk objektivitet, mekanisk objektivitet og aperspektivisk objektivitet, alle kommer ud af hver deres specifikke historiske kontekst (Daston, 1992). If√łlge Daston, skal produktion af viden ses som sammenh√¶ngende med konceptet ‚Äúmoral economy‚ÄĚ, som udg√łr et netv√¶rk af v√¶rdier med et veldefineret forhold til hinanden (Daston, 1995). Disse v√¶rdier udg√łres af bl.a. begreber som standardisering, replikation og regelbundne procedurer samt objektivitet, som alts√• m√• ses i denne ‚Äúmoral economy‚ÄĚ for at give mening i forhold til vidensproduktion. Denne forst√•else af objektivitet og vidensproduktion som sammenh√¶gende med v√¶rdier, frem for uafh√¶ngige af dem, tillader en kritisk unders√łgelse af naturvidenskabelige ‚Äúsandheder‚ÄĚ, s√•som det biologiske og bin√¶re k√łn.

Brubaker knytter begrebet ‚Äúden nye objektivisme‚ÄĚ (The new objectivism) til transk√łnnethed (Brubaker, 2016). If√łlge ham konstitueres transk√łnnethed i dag igennem et objektivistisk narrativ, hvor ens k√łnsidentitet er et givet faktum, som man ikke selv er herre over. ‚ÄĚDen nye objektivisme‚ÄĚ er, if√łlge Brubaker, konstrueret til at kunne passe ind i sundhedsv√¶snets logik, der netop bygger p√• objektivitet. Objektivismen kan ses som b√•de en indgang til behandling og som et modsvar og v√¶rn mod det han kalder ‚Äúpolicing‚ÄĚ af transk√łnnede. Begrebet ‚ÄĚpolicing‚ÄĚ refererer til den kontrol, diskrimination og mistillid, som transk√łnnede mennesker oplever. I denne ‚Äúnye objektivisme‚ÄĚ v√¶lger transk√łnnede ikke selv at tilh√łre det andet k√łn eller at ‚Äúlade som om‚ÄĚ, men ses derimod som en objektiv, naturlig k√łnsidentitet, fanget i en forkert krop. Denne mere eller mindre strategiske objektivisme har, if√łlge Brubaker, naturliggjort nogle transk√łnnedes narrativer, men samtidigt udeladt mange andre mere sammensatte eller dynamiske narrativer. Hvor der er skabt position til den transk√łnnede krop og identitet i det medicinske og samfundsm√¶ssige rum, har det s√•ledes omkostninger i den forstand at kategorien ikke n√łdvendigvis passer p√• individets oplevelse, hvis hun eller han oplever et skiftende k√łn eller et ikke-eksisterende k√łn.

[Indholdsfortegnelse] 3.1.2 BIOMAGT OG HISTORIEN OM ALEXINA BARBIN
Her bliver Foucaults begrebsapparat, i s√¶rdeleshed begrebet biomagt relevant da det kan bruges i diskussionen af, hvordan de kategorier, der etableres og medikaliseres g√łr mennesker til subjekter og dermed muligg√łr specifikke identiteter, mens andre bliver umuliggjort.

Michel Foucault (1926-1984) var en fransk filosof, som blev √©n af de mest citerede teoretikere i nyere samfundsvidenskabelig forskning. Foucault var siden 1970 ansat ved College de France, hvorfra han producerede et stort forfatterskab med det prim√¶re fokus at unders√łge, hvordan mennesker historisk og kulturelt bliver gjort til subjekter (Hermann, 2011). Foucault fokuserer i sine unders√łgelser p√• viden og vidensproduktion, is√¶r det han betegner som videnssystemer og disses sammenh√¶ng med magtsystemer. If√łlge ham kan disse to systemer ikke adskilles. I v√¶rket ‚ÄĚOverv√•gning og straf‚ÄĚ udreder Foucault, hvordan samfundet ud√łver magt mod borgerne i form af overv√•gning, disciplinering og normalisering. Denne magtud√łvelse kan ikke lade sig g√łre uden et samtidigt videnssystem, der indhenter information og konstruerer ‚ÄĚdet normale‚ÄĚ. Magt og viden skal ses som vekselvirkende, hvor magtprocesserne skaber mulighed for en bestemt viden, og denne viden bekr√¶fter og forst√¶rker de eksisterende magtprocesser (Foucault, 1975). I Foucaults unders√łgelser af magtsystemer og videnssystemer, bliver kroppen en vigtig genstand for unders√łgelse. Det er nemlig i kroppen, at de to systemer m√łdes og vekselvirker (Foucault, 1976). Dette argumenterer han bl.a. for i v√¶rket ‚ÄĚViljen til viden; seksualitetens historie 1‚ÄĚ (1976), hvori han unders√łger menneskets seksualitet som et eksempel p√• magtens samspil med viden i konstruktionen af mennesker som subjekter.

For at kunne forst√• samspillet mellem viden og magt og dette samspils udm√łntning i kroppen, som kaldes biomagt, er det n√łdvendigt at forst√• Foucaults magtbegreb. Foucault anser ikke magt som noget, man kan have i kraft af sin stilling eller status, ej heller som noget man ud√łver aktivt, men som en anonym og ikke-subjektiv proces.

Foucault konstruerer et nyt magtbegreb; “strategisk magt” som st√•r i kontrast til den magt, som han betegner som den “juridiske magt”, og som d√¶kker over den traditionelle magtforst√•else, der stammer fra Den Franske Revolution. Den strategiske magt er udgjort ved ikke at kunne ejes eller personificeres, men at eksistere indlejret i processer og mekanismer i samfundet. Desuden er magten intentionel uden at v√¶re subjektiv. Det vil sige, at magten har retning, men at dette ikke er ensbetydende med, at nogen aktivt ud√łver magt mod nogen anden (Foucault, 1976).

Den “strategiske magt” h√¶nger i h√łj grad sammen med viden, herunder videnskab. S√¶rligt har l√¶gevidenskaben, som, if√łlge Foucault, p√• nogle m√•der har overtaget kirkens historiske rolle som disciplinerende instans i det 19. √•rhundrede, v√¶ret central for de strategiske magtprocesser. Den strategiske magt eksisterer ikke i kraft af direkte disciplinering eller afstraffelse, men derimod igennem “navngivning” af patologier og en subjektivering af individer, der afviger fra normen. Foucault beskriver hvordan denne strategiske magt ligger i m√•den, hvorp√• homoseksualitet konstitueres:

‚ÄĚDen homoseksuelle blev i l√łbet af det 19. √•rhundrede til en personlighed: en fortid, en historie og en barndom, en karakter, en livsstil; desuden en morfologi, med indiskret anatomi og m√•ske mystisk fysiologi. Intet af hvad han er, undslipper hans seksualitet‚ÄĚ (Foucault, 1976:52).

Magten ligger i dette eksempel alts√• ikke i det konkrete juridiske forbud, men derimod i den medicinske og psykiatriske kategori, hvorigennem homoseksualitet konstitueres, og som den homoseksuelle er bundet til som individ. Denne proces, hvori mennesker indtager en identitet i samfundets diskurs kaldes for subjektg√łrelse eller subjektivering (Anders Fogh Jensen, 2005). Kategorien homoseksuel ‚ÄĚ[‚Ķ]indfalses i legemet, smugles ind i adf√¶rden, g√łres til inddelings- og forst√•elsesprincip, det bliver til eksistensberettigelse for og naturens orden i denne uorden.‚ÄĚ (Foucault, 1976:53).

Subjektet homoseksuel kan s√•ledes ikke g√łre andet end at p√•tage sig den kategori, som bl.a. l√¶gevidenskaben har konstrueret, og handle og opleve verden igennem denne. P√• den m√•de fungerer magtmekanismerne igennem videnskabens kategoriseringer af kroppe.

Denne magt, der retter sig specifikt mod kroppe via patologier og medicinske kategorier, kalder Foucault for biomagt. Biomagten har to poler, begge med relevans for det enkelte subjekt: ‚ÄúMenneskelegemets politiske anatomi‚ÄĚ og ‚ÄúEn befolknings biopolitik‚Äú (Foucault, 1976). Den f√łrste pol refererer til en mere konkret og praktisk overv√•gning af kroppen, som udg√łres af ‚Äúdressuren af legemet‚ÄĚ (Foucault, 1976: 143). Dette omfatter unders√łgelser, behandlinger, operationer og andre manipulationer af kroppen, med det form√•l at f√• kroppen til at passe ind i det √łkonomiske og sociale system. Den anden pol refererer til kontrollen af specifikke populationer, som man som individ kan h√łre til eller ekskluderes fra. En population, som man kan tilh√łre udg√łres f.eks. af ens k√łn. Begge disse magtmekanismer h√¶nger sammen med den f√łrn√¶vnte overordnede magtmekanisme, subjektiveringen, som skal forst√•s som en b√•de objektiverende, individualiserende og disciplinerende proces. K√łnnet kan anskues som √©n af de subjektiverende kategorier, som i s√¶rdeleshed p√•l√¶gger os b√•de den ene og den anden pol i biomagten.

Foucault anvender eksemplet om Alexina Barbin til at forklare magtmekanismerne (Heede, 2010). Alexina Barbin, f√łdt Herculine Barbin, levede i det 17. √•rhundrede og var interk√łnnet, det man dengang kaldte hermafrodit. Hun levede sit liv som kvinde, uvidende om sin interk√łnnethed, indtil hun en dag blev unders√łgt for underlivssmerter og l√¶gerne fandt hendes fysik unormal. Derefter p√•begyndtes en kropslig og sj√¶lelig udredning af hende, som mundede ud i, at hun blev tvunget til at p√•tage sig det mandlige k√łn, medicinsk og juridisk (Heede, 2010). I tiden inden l√¶gevidenskabens rolle som central autoritet, som den for alvor fik i l√łbet af 1800-tallet, havde interk√łnnede personer eksisteret p√• helt andre pr√¶misser. Det var i middelalderen og ren√¶ssancen muligt at skifte fra sit tildelte k√łn ved konfirmationen, hvis den interk√łnnede selv √łnskede det. Med l√¶gevidenskabens indtog, blev det, som set med Alexina, p√•kr√¶vet at finde ind til ‚Äúdet sande k√łn‚ÄĚ hos individet og at klassificere det herefter ((Heede, 2010). Alexina er et eksempel p√• den subjektivering som biomagten kreerer. Alexina subjektiveres b√•de af ‚Äúmenneskelegemets politiske anatomi‚ÄĚ, idet hun p√•l√¶gges at √¶ndre sin fremtoning og navn i henhold til det nytildelte k√łn, samt set i forhold til ‚Äúbefolkningens biopolitik‚ÄĚ, idet Alexina pludseligt m√• tilh√łre en ny population, m√¶nd, og underl√¶gges den kontrol, som ud√łves mod netop denne population.

[Indholdsfortegnelse] 3.2 Medikalisering af transk√łnnethed
I dette afsnit opridser jeg den udvikling i medicinske kategorisering af transk√łnnede, som jeg kalder for medikalisering. Jeg inddrager to teoretiske og historiske modeller for transk√łnnethed, ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ og ‚ÄĚden transk√łnnede model‚ÄĚ, som repr√¶senterer modst√•ende positioneringer over for medikalisering.

Jeg forst√•r begrebet medikalisering som den sociokulturelle proces, der sker, n√•r et f√¶nomen eller begreb s√¶ttes i ind i en medicinsk kontekst, hvori den forst√•s ud fra biomedicinske principper. Dette kan if√łlge sociologen Peter Conrad foreg√• p√• 3 niveauer; det begrebslige, det interaktionelle og det institutionelle (Pedersen, 2011). S√•ledes er det en proces, der sker b√•de p√• et praktisk og p√• et abstrakt plan.

Historisk set har transk√łnnethed, interk√łnnethed og ‚Äúcross-dressing‚ÄĚ, alts√• det at kl√¶de sig som et andet k√łn, altid eksisteret i forskellige afskygninger (Fausto-Sterling, 2000; Weismantel, 2013). I den industrialiserede vestlige verden har det at opf√łre sig som et andet k√łn dog v√¶ret kontrolleret og endda strafbart mange steder indtil for relativt kort tid siden (Stryker, 2008). Som tidligere n√¶vnt etablerede l√¶gevidenskaben sig fra midten af 1800-tallet som vigtig institution og ‚Äúsandhedskilde‚ÄĚ. Dette skabte muligheden for, at transk√łnnethed, ligesom mange andre tilstande, variationer og afvigelser fra f.eks. normative k√łnsroller, nu kunne defineres som et medicinsk problem. Bl.a. udgav seksualforskeren Richard von Krafft-Ebing I 1886 det indflydelsesrige v√¶rk Psychopathia Sexualis, hvori bl.a. afvigelsesbegreber som ‚Äúeviration‚ÄĚ og ‚Äúdefemination‚ÄĚ etableredes. ‚ÄĚEviration‚ÄĚ beskriver en proces hvori en mand afmaskuliniseres og f√•r ‚Äúkvindelige‚ÄĚ f√łlelser som f√łlge af et medicinsk syndrom og ‚ÄĚdefemination‚ÄĚ beskriver samme tilstand hos ‚ÄĚbiologiske‚ÄĚ kvinder (Stryker, 2008). Selve det at opf√łre sig delvist afvigende fra de normative k√łnsroller blev s√•ledes klassificeret som unormalt og sygdomsbetonet. De normative og bin√¶re k√łnsroller var for l√¶ngst blevet etableret i den vestlige verden, og afvigelser fra disse var, ogs√• f√łr l√¶gevidenskabens entr√©, blevet anset ilde og ofte straffet juridisk eller gennem kirkelige instanser (Fausto-Sterling, 2000). L√¶gevidenskabens konstituering som autoritet, muliggjorde blot en ny form for regulering, som gjorde det ud for behandling, normalisering og kontrol af kroppen via medicinske teknologier s√•som kirurgiske metoder (Fausto-Sterling, 2000).

En af de mere progressive tidlige teorier inden for k√łns- og seksualforskning kom fra den tyske sexolog Magnus Hirschfeld, som s√• menneskers k√łn og seksualitet som en kompleks kombination af biologiske variation, psykologiske pr√¶ferencer og kulturelle normer og vaner. Hirschfeld var i 1897 med til at danne ‚ÄĚThe Scientific-Humanitatarian Comittee‚ÄĚ, som af Stryker anses for at v√¶re den f√łrste interesseorganisation for seksuelle minoriteter og k√łnsminoriteter. I 1919 oprettede han ‚ÄĚInstitute for Sexual Science‚ÄĚ i Berlin, hvor han bl.a. forskede i og arbejdede med trans-f√¶nomener. Han var desuden med til at arrangere verdens f√łrste kirurgiske k√łnsskifteoperation for Dora Richter i 1931 (Stryker, 2008).

Christine Jorgensen, en amerikansk (dansk f√łdt) transk√łnnet kvinde blev i 1951 verdensber√łmt pga. sin k√łnsskifteoperation, som blev den f√łrste udf√łrt i Danmark. Operationer som denne var p√• dav√¶rende tidspunkt ikke lovlige i USA (Stryker, 2008). Dette skabte fokus og opm√¶rksomhed p√• emnet og ledte til en √łget eftersp√łrgsel efter kirurgisk behandling. Ud af et st√łrre antal ans√łgere til k√łnsmodificerende behandling og kirurgi, blev der mellem 1951 og 1982 udf√łrt 37 k√łnsmodificerende behandlinger med juridisk k√łnsskifte som f√łlge p√• Rigshospitalet i K√łbenhavn (S√łrensen og Hertoft, 1982). Den psykiatriske udredning og diagnosticering var fra start af en del af behandlingsprocessen for transk√łnnede i det danske sygehusv√¶sen. Behandlingen af transk√łnnede i Danmark baserede sig, ligesom de fleste andre steder i den vestlige verden, is√¶r p√• den amerikanske l√¶ge Harry Benjamins forskning (Denny, 2004; S√łrensen og Hertoft, 1982). Benjamin, kan ses som grundl√¶ggeren af den f√łrste videnskabelige model om transk√łnnethed, ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ, som jeg redeg√łr for i f√łlgende afsnit.

[Indholdsfortegnelse] 3.2.1 ‚ÄúDEN TRANSSEKSUELLE MODEL‚ÄĚ
I 1966 definerede Harry Benjamin som den f√łrste det han kaldte ‚ÄĚtransseksualisme‚ÄĚ, som medicinsk f√¶nomen i sin bog ‚ÄĚThe Transsexual Phenomenon‚ÄĚ. Harry Benjamin opdelte transk√łnnede mennesker i to grupper; transvestitter og ‚ÄĚsande transseksuelle‚ÄĚ ((Benjamin, 1966). Transvestitter var if√łlge Benjamin ‚ÄĚnormalt fungerende‚ÄĚ, ofte heteroseksuelle m√¶nd, som blot n√łd at kl√¶de sig ud som kvinder en gang imellem. ‚ÄĚSande transseksuelle‚ÄĚ blev af Benjamin beskrevet s√•ledes:

‚ÄĚTrue transsexuals feel that they belong to the other sex, they want to be and function as members of the opposite sex, not only to appear as such‚ÄĚ (Benjamin, 1966:11).

If√łlge Harry Benjamin var ‚Äúsande transseksuelle‚ÄĚ defineret ved en f√łlelse af at tilh√łre det andet k√łn samt et st√¶rkt √łnske om at kunne fungere og at blive anerkendt derefter. Ydermere indebar diagnosen, if√łlge Benjamin, et st√¶rkt ubehag eller afsky over sine biologiske k√łnsorganer, som derfor m√•tte √¶ndres kirurgisk for at behandle personen (Benjamin, 1966). Klinisk behandling af transk√łnnede havde f√łrhen prim√¶rt sket som psykoterapi. Dette √¶ndrede Benjamin i sin biomedicinske tilgang til transseksualitet og k√łnsdysfori, som if√łlge ham m√•tte behandles kirurgisk, eftersom tidligere psykoterapeutiske behandlinger af transk√łnnede havde vist sig at virke utilstr√¶kkeligt. At behandle med store kirurgiske indgreb kr√¶vede en afgr√¶nsning af b√•de diagnosen og retningslinjerne for behandlingen. Dette blev fors√łgt i modellen, beskrevet af Denny (2004) som ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ (“The Transsexual Model‚ÄĚ), som Harry Benjamin konstruerede i samarbejde med andre prim√¶rt medicinske og psykologiske klinikere, heriblandt John Money (Denny, 2004). P√• trods af Moneys og Greens arbejde med de psykosociale aspekter af k√łnsbekr√¶ftende behandling og kirurgi baserede modellen sig prim√¶rt p√• biomedicinske principper (Denny, 2004). √Ütiologien bag transseksualisme blev set som v√¶rende af psykiatrisk karakter, og i √•rene efter Harry Benjamins definition af f√¶nomenet blev √•rsager s√•som undertrykt homoseksualitet, perversion, masochisme, psykoser og hjerneskade n√¶vnt i forskningen (Denny, 2004). Den medicinske forskning i transk√łnnethed ledte til den yderligere formaliserede diagnose Gender Identity Disorder (GID) og I 1979 blev ‚ÄĚHarry Benjamin International Gender Dysphoria Association‚ÄĚ(HBIGDA), senere World Professional Association for Transgender Health (WPATH), dannet af medicinske, juridiske og psykoterapeutiske fagpersoner p√• omr√•det (Stryker, 2008).

HBIGDA fungerede som et netv√¶rk for vidensdeling og organisering for de fagprofessionelle og producerede ‚ÄĚStandards of Care‚ÄĚ for behandlingen af transk√łnnede, som blev en international referenceramme i dette forholdsvist nye medicinske kirurgiske felt. I 1975 blev transseksualisme inkluderet i WHO‚Äôs ‚ÄĚInternational Classification of Diseases‚ÄĚ (ICD-9), som f√łrte til inklusionen i det danske system SKS (Sundhedsstyrelsen, 2000) samt i det amerikanske Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-III) (Beek et al., 2016). I 1986 blev Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet, som specialiserede sig i bl.a. k√łnsmodificerende kirurgi, oprettet under det psykiatriske omr√•de (https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Sexologisk-Klinik/Sider). Igennem 1970‚Äôerne og 1980‚Äôerne skete der s√•ledes en medikalisering af transk√łnnethed, b√•de internationalt og i Danmark. Dette skete parallelt med det man kan kalde en afmedikalisering af homoseksualitet, som f√łrhen ligeledes var klassificeret som en psykisk lidelse, men som i 1981 blev slettet som diagnose det danske system, ni √•r f√łr fjernelsen fra WHO‚Äôs ICD-system i 1990 (TV2, 2015: 2).

Det transseksuelle narrativ
Medikaliseringen af transk√łnnethed skete alts√• delvist i kraft af udviklingen af symptomkriterier for GID, som skulle findes ved udredning for at blive taget i betragtning til den omfattende hormonelle og kirurgiske behandling. Mange ans√łgere til behandlingen blev afvist pga. adf√¶rdsm√łnstre og karakteristika, som ikke levede op til ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ (Denny, 2004). Dette ledte til en str√łmning i det transk√łnnede milj√ł, hvori personer, som √łnskede k√łnsmodificerende behandling, l√¶ste Harry Benjamins publikationer og delte viden med hinanden for at kunne leve op til rollen som “den sande transseksuelle” til konsultationen hos l√¶gen (Stone, 2006). At leve op til denne rolle handlede i h√łj grad om, hvor “dygtigt” man performede rollen som det k√łn, man identificerede sig med. Denne bekr√¶ftelse af “den sande transseksuelles” narrativ havde implikationer for forskningen i transk√łnnethed, idet modellen blev bekr√¶ftet af patienter i h√łjere grad end det, der egentlig var tilf√¶ldet. Siden modellen var baseret p√• en bin√¶r opfattelse af k√łnnet, m√•tte den transseksuelle person migrere totalt til det “modsatte” k√łn og ikke befinde sig imellem de to. Alts√• skulle man som transk√łnnet kvinde f.eks. helst opf√łre sig meget feminint og generelt leve op til feminine personlighedstr√¶k og pr√¶ferencer. Det var desuden vigtigt at f√łle et ul√łseligt ubehag ved og afsky overfor sine biologiske k√łnsorganer, s√• man levede op til de diagnostiske kriterier. S√•ledes kan man se det k√łnsbin√¶re system som yderligere bekr√¶ftet igennem dette transseksuelle narrativ, som gav adgang til behandling (Brubaker, 2016; Stone, 2006). Som Brubaker pointerer i konceptualiseringen af ‚ÄĚThe Trans of Migration‚ÄĚ og ‚ÄĚden nye objektivisme‚ÄĚ, kan migrationen mellem to fastsatte kategorier v√¶re med til at fastl√•se kategorierne yderligere. ‚ÄĚDen nye objektivisme‚ÄĚ √¶ndrer godt nok spillereglerne for, hvorvidt k√łnsidentiteten er ul√łseligt forbundet med den fysiske krop, men den nye naturligg√łrelse af den essentielle k√łnsidentitet skaber ikke muligheden for at have en flydende eller skiftende k√łnsidentitet (Brubaker, 2016).

[Indholdsfortegnelse] 3.2.2 ‚ÄúDEN TRANSK√ėNNEDE MODEL‚ÄĚ
I 1990’erne begyndte en modreaktion p√• de nyetablerede medicinske begreb transseksualitet og GID, samt p√• det transseksuelle narrativ, som mange ikke identificerede sig med. En ny model, som Denny (2004) kalder for ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ (“The Transgender Model”) blev formuleret som et modsvar til de kategorier, man som transk√łnnet m√•tte passe ind i for at opn√• behandling. ‚ÄúDen transk√łnnede model‚ÄĚ fremsatte en ny m√•de at forst√• k√łn og transk√łnnethed p√•. Dels s√•s transk√łnnethed som en afart af den naturlige varians, som eksisterer i alle menneskers k√łn. Denne opfattelse, sammen med introduktionerne af begrebet k√łnsidentitet, skabte et rum, ikke kun for transk√łnnede som passede ind i det transseksuelle narrativ, men ogs√• transk√łnnede, som identificerede sig med en placering mellem de to k√łn eller f.eks. kun √łnskede dele af den k√łnsmodificerende behandling. Efterh√•nden er dette rum blevet udvidet. I det danske sundhedsv√¶sen er det nu muligt at n√łjes med hormonbehandling uden opf√łlgende kirurgi, hvis det er det, man √łnsker som transk√łnnet patient. Desuden blev transk√łnnethed i ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ fors√łgt gjort til noget mere kollektivt med det argument, at stort set alle mennesker afviger fra k√łnsnormerne p√• den ene eller anden m√•de. Der rettedes en kritik mod den sygeligg√łrelse af transk√łnnethed, som ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ havde etableret, b√•de i kraft af at g√łre selve f√¶nomenet til en diagnose, men liges√• i kraft af at k√¶de det sammen med is√¶r psykiatriske lidelser og personlighedstr√¶k. I ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ, bunder den transk√łnnedes lidelser og problemer f√łrst og fremmest i samfundets diskrimination og stigmatisering af transk√łnnethed og afvigelser fra k√łnsnormer (Denny, 2004). S√•ledes tog den nye model et udgangspunkt i kultur og social kontekst i kontrast til det biologiske udgangspunkt, som ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ havde sit udgangspunkt i. I 2013 blev diagnosen “Gender Identity Disorder” √¶ndret til “gender dysphoria“, i det amerikanske diagnosesystem DSM-5 som opfattedes som mindre stigmatiserende. I samme opdatering af DSM gik ‚ÄĚgender identity‚ÄĚ og ‚ÄĚgender role‚ÄĚ fra at v√¶re dikotomiserede begreber til at blive beskrevet som spektre eller med flere kategorier (Beek et al., 2016). If√łlge Denny (2004), har ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ haft implikationer for m√•den det vestlige samfund anskuer og behandler transk√łnnethed p√•. Dette ses i kraft af en bev√¶gelse v√¶k fra det traditionelle medicinske paradigme, selvom mennesker, der √łnsker behandling stadig skal s√łge den i sundhedsv√¶snet og selvom diagnosekoderne for transseksualitet til stadighed eksisterer i WHO og i de fleste vestlige lande. ‚ÄúDen transk√łnnede models‚ÄĚ indflydelse ses m√•ske is√¶r i ikke-medicinske kredse, hvor det i hvert fald i nogle milj√łer er blevet accepteret at tale om ‚ÄĚgender bending‚ÄĚ, alts√• en falden uden for det bin√¶re system, og hvor antallet af mulige k√łnsidentiteter langt overskrider de to traditionelle k√łn (Beek et al., 2016; Stryker, 2008). For eksempel har det store sociale medie Facebook i nogle lande gjort det muligt at v√¶lge op til 50 k√łnskategorier ved oprettelsen af en profil (http://techland.time.com/2014/02/14/a-comprehensive-guide-to-facebooks-new-options-for-gender-identity/, 2014). De transk√łnnede, som identificerede sig med ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ og med det bin√¶re system, kan have sv√¶rt ved at blive set i en model, hvor k√łn overordnet ses som noget flydende og kulturelt. Der har s√•ledes eksisteret en splittelse mellem ‚ÄĚden transseksuelle‚ÄĚ og ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ blandt transk√łnnedes interesseorganisationer (Denny, 2004). Mange transk√łnnede knytter sig selv og deres oplevelser af k√łn til b√•de det bin√¶re k√łn og ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ og g√•r ikke n√łdvendigvis ind for at fjerne GID som psykiatrisk lidelse. Dette beskrives af Judith Butler som et paradoks, omhandler autonomi. Dette skyldes at, diagnosen for nogle giver adgang til autonomi i form af den behandling, de √łnsker, hvorimod andre k√¶mper for den autonomi, de mener ligger i d√©t at v√¶re fri for en diagnose (Butler, 2004).

Biomagt kan som teoretisk ramme anvendes til at diskutere, hvordan transk√łnnede er blevet subjektiveret p√• forskellig vis i de to opridsede historiske modeller ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ og ‚Äúden transk√łnnede model‚ÄĚ. Dan Irving (2013) introducerer begrebet ‚Äúthe transsexual working body‚ÄĚ, som henviser til den sammenh√¶ng, den medicinske subjektivering af transk√łnnede har med deres berettigelse til at eksistere i samfundet og samfunds√łkonomien. If√łlge ham bar l√¶gevidenskabens tidlige medikalisering af transk√łnnethed i midten af 1900-tallet pr√¶g af den kr√¶nkelse f√¶nomenet pr√¶senterede overfor de faste k√łns- og seksualitetsroller, som var vigtige for samfundets funktion. B√•de l√¶ger, som var for og imod k√łnsmodificerende behandling og kirurgi, havde, if√łlge Irving, et imperativt √łnske om at konstruere en ‚Äúworking body‚ÄĚ, som kunne bidrage til samfunds√łkonomien. De, der var imod operationer, kunne begrunde modstanden med, at det var moralsk uforsvarligt at h√¶mme muligheden for den reproduktion, som samfundet baserede sig p√•. De, der var for operationer, kunne begrunde det med en bedring i funktions- og arbejdsdygtigheden hos de transseksuelle patienter samt deres mulighed for at passe ind i en accepteret bin√¶r k√łnsrolle. S√•ledes kunne l√¶gevidenskaben ses som en gatekeeper for samfunds√łkonomiske og kulturelle normer. Dette gjorde sig specielt g√¶ldende i den s√•kaldte ‚Äúreal-life test‚ÄĚ, som patienten m√•tte udf√łre inden p√•begyndelsen af behandling jf. The Harry Benjamin Standards of Care. ‚ÄúReal-life tests‚ÄĚ d√¶kker over at skulle kl√¶de sig p√• og i det hele taget performe som det k√łn, man identificerer sig med, med henblik p√• at bevise, at k√łnsmodificerende behandling er det rigtige valg. Testen havde, if√łlge Irving, et mindre defineret, men tydeligt samfunds√łkonomisk form√•l, nemlig hvor gode prospekterne p√• arbejdsmarkedet var efter transitionen til det andet k√łn (Irving, 2013). Disciplineringen af transk√łnnede kroppe kan s√•ledes ses som v√¶rende t√¶t forbundet med ikke kun l√¶gevidenskabens logik, men ogs√• med andre dele af samfundet, herunder √łkonomien. Her kommer biomagtens mekanisme og funktion til udtryk, nemlig at opretholde individer i opdelte subjekter samtidig med at sikre samfundets v√¶rende strukturer. Foucault beskriver det s√•ledes:

‚ÄúMedicine‚Äôs political power consisted in distributing individuals side by side, isolating them, individualizing them, observing them one by one, monitoring their state of health, checking to see whether they were still alive or had died, and, in this way, maintaining society in a compartmentalized space that was closely watched and controlled by means of a painstaking record of all the events that occurred‚ÄĚ (Foucault, 2002: 146).

Den medicinske magt er s√•ledes if√łlge Foucault ogs√• en politisk magt, som ved at individualisere og overv√•ge mennesker, opretholder samfundets kategorier. Det kunne t√¶nkes, at bev√¶gelsen mod et mere flydende k√łnsbegreb, som ‚ÄĚden transk√łnnede model‚ÄĚ d√¶kker over, kunne fungere som et opr√łr mod biomagten eller magtud√łvelsen i det hele taget. Dette diskuterer jeg kort i det f√łlgende afsnit.

[Indholdsfortegnelse] 3.3 Et opg√łr med medikalisering eller blot en ny form for subjektivering?
Jeg vil i dette afsnit kort ber√łre den ‚Äútransk√łnnede model‚ÄĚ samt mobiliseringen og synligheden af transk√łnnede interesseorganisationers konsekvenser for, hvordan transk√łnnede kan subjektiveres og kategoriseres p√• nye m√•der. Til sidst i afsnittet inddrager konceptet undertrykkende tolerance.

Identifikationen og accepten af transk√łnnede mennesker har udviklet sig i tiden efter Harry Benjamin etablerede det biomedicinske fundament for ‚Äúden transseksuelle model‚ÄĚ. ‚ÄúDen transk√łnnede model‚ÄĚ har som sagt vundet st√łrre indpas i vestlige samfund, uden dog at fjerne diskriminationen af mennesker, der falder uden for traditionelle k√łnsm√łnstre. Det er oplagt at t√¶nke, at den ‚Äútransk√łnnede model‚ÄĚ og dens tilslutning skyldes mobiliseringen af trans-aktivister og interesseorganisationer, som har v√¶ret med til at synligg√łre transk√łnnethed. Dette har haft forskellige konsekvenser for subjektiveringen af transk√łnnede.

If√łlge Stryker, er transk√łnnede interesseorganisationer i h√łjere og h√łjere grad begyndt at integrere sig og arbejde sammen med grupper af seksuelle minoriteter, is√¶r siden 1990’erne, hvor queer-bev√¶gelsen opstod og blev aktiv. Stryker noterer, at dette kan h√¶nge sammen med andet end queerbev√¶gelsens budskab om opl√łsning af kategorier. For det f√łrste, var dette samarbejde n√łdvendigt i kampen mod HIV/AIDS i 1980’erne, hvor MtKtransk√łnnede havde en af de h√łjeste pr√¶valenser af HIV. Derudover har globaliseringen har gjort det muligt for transk√łnnede at v√¶re synlige p√• tv√¶rs af landegr√¶nser og p√• den m√•de opbygge et transnationalt netv√¶rk, som er blevet anerkendt af den st√łrre og √¶ldre LGB-bev√¶gelse. Ydermere har denne synlighed forst√¶rket af de sociale mediers opst√•en, lagt grunden for en bred fascination af det transk√łnnede og trans-, b√•de i et popul√¶rkulturelt perspektiv og i et forskningsperspektiv (Stryker, 2008). Dette har haft implikationer for muligheden for, at kunne definere sig selv som transk√łnnet. Brubaker opstiller tre forskellige m√•der at v√¶re trans p√•; ‚ÄĚthe trans of migration‚ÄĚ, the trans of between‚ÄĚ og ‚ÄĚthe trans of beyond‚ÄĚ (2016). ‚ÄĚThe trans of migration‚ÄĚ d√¶kker over det at skifte fra √©t bin√¶rt k√łn til det andet, eksemplificeret bedst ved hormonelle og kirurgiske √¶ndringer i kroppen for at f√• den til at passe ind i de fastsatte k√łnskategorier. Man kan sidestille denne definition med transseksualitet. ‚ÄĚThe trans of between‚ÄĚ d√¶kker over en placering af selvet et sted imellem de allerede eksisterende k√łnskategorier eller at skifte l√łbende imellem dem. Dette inkluderer eksempelvis transk√łnnede, der ikke identificerer med blot √©t k√łn, men stadig definerer sig ud fra eksisterende k√łnskategorier. ‚ÄĚThe trans of beyond‚ÄĚ omhandler et √łnske om at eksistere uden relation eller reference til eksisterende k√łnskategorier. Det involverer et st√łrre opbrud med kategorier generelt, som f√łr n√¶vnt om betegnelsen trans-. If√łlge Brubaker (2016) har der de sidste √•r vist en generel tendens til at s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved det bin√¶re k√łn. Dermed er der √•bnet for ‚Äúthe Trans of Beyond‚ÄĚ, som ikke kun d√¶kker over et skift mellem tilstedev√¶rende kategorier eller en placering imellem dem, men derimod en identifikation med helt nye kategorier, som ikke traditionelt har eksisteret i det bin√¶re system (Brubaker, 2016). Brubaker argumenterer for, at identiteterne ‚ÄĚtrans-mand‚ÄĚ eller ‚ÄĚtrans-kvinde‚ÄĚ, som nu bruges af mange, hverken refererer til den rene kvindelige eller mandelige kategori ej heller til noget imellem de to, men derimod konstruerer en ny slags identitet, hvor trans og cis indg√•r som parametre p√• linje med kvinde og mand. P√• den m√•de √¶ndres k√łn som kategori fra at v√¶re et endimensionelt framework til at have to dimensioner. Den nye kategorisering og synlighed danner rammen for et nyt subjekt, som m√• identificeres anderledes end m√¶nd og kvinder. Denne udvikling m√• ses i sammenh√¶ng med en bev√¶gelse mod en afmedikalisering af transk√łnnethed, eftersom den voksende opm√¶rksomhed p√• transk√łnnedes rettigheder har gjort den psykiatriske diagnosekodning, som til stadighed eksisterer i det meste af den vestlige verden, mere og mere kontroversiel (Lev, 2005).

[Indholdsfortegnelse] 3.3.1 DEN UNDERTRYKKENDE TOLERANCE
Dette nye subjekt, som eksisterer for det traditionelle bin√¶re system, kan siges at blive konstrueret i en ‚ÄĚtolerancediskurs‚ÄĚ (Gressg√•rd, 2010), som ikke kun er g√¶ldende for transk√łnnede, men ogs√• for andre grupper med ‚ÄĚafvigende‚ÄĚ kategorier s√•som homoseksuelle eller etniske mindretal.

Inklusion og tolerance er begreber som ofte bruges i forbindelse med de s√•kaldte ‚ÄĚminoritetsgrupper‚ÄĚ. Disse begreber har imidlertid ogs√• v√¶ret genstand for en akademisk diskussion om deres berettigelse og specielt deres brug i forbindelse med de magtstrukturer, som samfundet best√•r af. Jeg vil i dette afsnit kort skildre denne kritiske tilgang til tolerancebegrebet og dets relevans for unders√łgelsen af transk√łnnethed og trans-.

Tolerance blev allerede i 1965 problematiseret af Herbert Marcuse, som i sit essay ‚ÄĚRepressive Tolerance‚ÄĚ kritiserede tolerance for at v√¶re et abstrakt begreb, som undlader en egentlig udfordring af eksisterende, konkrete magtstrukturer og dermed ender med at fastholde disse (Marcuse, 1965). Med tiden er tolerancebegrebet blevet behandlet i poststrukturalistiske kontekster og diskursanalyser, is√¶r inden for queerteorien. Tolerance og inklusion kan ses som en mekanisme, der b√•de bekr√¶fter og bibeholder de herskende magtstrukturer og samtidigt p√•tvinger ‚ÄĚminoritetsgrupper‚ÄĚ fremmedg√łrende kategorier, som de b√łr passe ind i bytte for at blive inkluderet i samfundet (Engel, 2004). I dette perspektiv, anskues tolerancen som magthavernes privilegium, idet den formuleres og artikuleres fra deres den magthavende position og m√•ske netop derfor aldrig bidrager til en egentlig radikal forandring af magtstrukturerne. Randi Gressg√•rd unders√łger transk√łnnede subjekters plads i en s√•kaldt tolerancediskurs. Denne diskurs kan if√łlge hende, ses som en m√•de, hvorp√• ‚Äúdet farlige‚ÄĚ kontrolleres og indd√¶mmes i det eksisterende system uden at nedbryde det. Dette g√łres ved, at transk√łnnedes subjekter konstitueres som en splejsning mellem denne tolerance fra det omkringliggende samfund og deres egen ikke-bin√¶re monstr√łsitet. De fastholdes alts√• i en anormal rolle, som der findes plads til, men p√• de allerede eksisterende normers pr√¶misser. Alts√• bliver den ‚Äúnye‚ÄĚ transk√łnnede, som ikke n√łdvendigvis er sygeliggjort eller direkte diskrimineret, stadig gjort til subjekt igennem strukturelle magtmekanismer, indlejret i den fremmedg√łrelse, der ligger i at blive ‚Äútolereret‚ÄĚ (Gressg√•rd, 2010).

[Indholdsfortegnelse] 3.4 Opsummering af den teoretiske konstekstualisering
I dette kapitel har jeg skitseret, hvordan den poststrukturalistiske ramme kan bidrage til at belyse f√¶nomenet transk√łnnethed. Transk√łnnethed og k√łnsidentitet kan if√łlge Brubaker ses i lyset af ‚ÄĚen ny objektivisme‚ÄĚ, der naturligg√łr det, at have en k√łnsidentitet, som er ‚ÄĚf√łdt‚ÄĚ eller ‚ÄĚfanget‚ÄĚ i en forkert krop. Med inddragelse af Foucaults biomagtperspektiv, kan denne naturligg√łrelse af kategorien transk√łnnet anskues som en subjektivering af den transk√łnnede, alts√• en magtud√łvelse, der fastl√•ser mennesker i definerede subjekter hvorigennem de m√• opleve verden. Denne naturligg√łrelse af transk√łnnethed, eller i hvert fald af former for transk√łnnethed, kan forklares med begrebet medikalisering, som m.h.t. transk√łnnethed er en proces, der er forl√łbet over de sidste ca. 50 √•r. I denne periode er transk√łnnethed blevet konstrueret som medicinsk begreb og gjort til en diagnose med udgangspunkt i ‚ÄĚden transseksuelle model‚ÄĚ. Inden for de sidste 20 √•r har en ny model, ‚ÄĚden transk√łnnede model‚ÄĚ vundet indpas i opfattelsen af transk√łnnethed som noget andet og mere end en medicinsk tilstand. Dette kan is√¶r siges at h√¶nge sammen med den s√•kaldte ‚ÄĚtolerancediskurs‚ÄĚ eller ‚ÄĚden undertrykkende tolerance‚ÄĚ, som subjektiverer transk√łnnede p√• en m√•de. Her konstituerer de transk√łnnede samfundet som normalt og tolerant igennem deres egen afvigelse fra normen.

[Indholdsfortegnelse] 4. METODE
I dette afsnit vil jeg redeg√łre for min praktiske udv√¶lgelse og afgr√¶nsning af mit empiriske data samt reflektere over, hvorfor denne afgr√¶nsning giver mening for specialets problemformulering samt mit teoretiske udgangspunkt. Til sidst i afsnittet reflekterer jeg over min positionering som forsker over for det empiriske data og beskriver kort operationaliseringen af min problemformulering som grundlag for mine analytiske sp√łrgsm√•l.

[Indholdsfortegnelse] 4.1 Udvælgelse og afgrænsning af empiri
Mit empiriske data udg√łres af Folketingets debat om transk√łnnethed i √•rr√¶kken 2007-2016. Med ‚ÄĚfolketingets debat‚ÄĚ mener jeg alle folketingssp√łrgsm√•l og behandlinger af beslutnings- og lovforslag med dertilh√łrende bilag. Rent praktisk er empirien fundet via s√łgninger p√• Folketingets hjemmeside www.ft.dk, hvor jeg b√•de har s√łgt p√• ordene ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ og ‚ÄĚtransseksuel‚ÄĚ for at inddrage alle debatdokumenter, hvori √©t af de ord indg√•r. Bilagene til folketingsbehandlingerne best√•r af behandlingsvejledninger, notater, sp√łrgsm√•l til ministre og dertilh√łrende svar, h√łringssvar samt henvendelser fra individuelle borgere og organisationer, herunder indsendte rapporter og andet vidensmateriale. Akt√łrerne i debatten og disses involvering over tid kommer jeg n√¶rmere ind p√• i det f√łlgende kapitel ‚ÄĚAnalyse‚ÄĚ. Mit empiriske data repr√¶senterer derved en bred vifte af mere eller mindre formelle dokumenter, e-mails og andre tekster samt transskriptioner af debatten i folketingssalen, alle med udgangspunkt i Folketingets arbejde med og debat om transk√łnnethed. For at afgr√¶nse mit empiriske data p√• en meningsfuld m√•de har jeg udelukket to specifikke debatemner, som har v√¶ret tilstedev√¶rende som grene i debatten om transk√łnnede og deres vilk√•r:

  1. Transk√łnnede under 18 √•r og deres adgang til sundhedsydelser.
  2. Transk√łnnede asylans√łgere og deres adgang til sundhedsydelser.

Disse to frasorteringer skyldes en samlede datam√¶ngde, der var s√• stor, at en yderligere afgr√¶nsning var n√łdvendig. Dette b√•de for at mindske m√¶ngden af sider at analysere, men ogs√• for at bevare fokus i henhold til min problemformulering, som s√łger at unders√łge transk√łnnethed som overordnet begreb. Selvom de to udelukkede kategorier er interessante og kunne bidrage med yderligere aspekter om transk√łnnethed til en analyse, foruds√¶tter de ogs√• en endnu mere omfangsrig analyse med flere mulige diskurser. For at v√¶re realistisk omkring specialets kapacitet valgte jeg derfor at udelukke dem for at v√¶re i stand til at lave en dybdeg√•ende analyse ud fra et mindre, dog stadig omfattende, empirisk datas√¶t. Jeg foretog desuden mindre udelukkelser af tilbagetrukne sp√łrgsm√•l samt dokumenter, hvor mine s√łgeord blot var n√¶vnt som del af en gennemgang af en dagsorden eller i andre sammenh√¶nge, hvor ingen reel mening kommer til udtryk. Et overblik over mit empiriske data findes i bilag A, B, C og D til sidst i specialet.

N√•r der arbejdes med kvalitativ forskning, herunder diskursanalyse, afh√¶nger proceduren for udv√¶lgelse og afgr√¶nsning af det empiriske materiale af den givne problemformulering (J√łrgensen og Philips, 1999). Min problemformulering, ‚ÄĚJeg vil unders√łge og diskutere fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) ud fra en politisk diskursanalyse af folketingsdebatten i perioden 2007-2016‚ÄĚ indeb√¶rer flere kriterier til empirisk data, for at den er meningsfuld at analysere. For det f√łrste √łnsker jeg at unders√łge fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra SKS og dermed omdefineringen af transk√łnnethed fra at v√¶re en diagnose til ikke at v√¶re det. Jeg v√¶lger her at anskue folketinget som beslutningstager for SKS og sundhedsv√¶snet generelt set, i og med det er igennem folketinget beslutningen om fjernelsen af transk√łnnethed fra SKS afstedkom. Derudover anskuer jeg folketinget som i hvert fald tiln√¶rmelsesvist repr√¶sentativ for den brede befolkning og dens diskurser, is√¶r ved inddragelsen af det √łvrige civilsamfunds henvendelser. Dermed bliver mine analyseresultater et udtryk for en overordnet diskursiv debat om emnet transk√łnnethed eller i hvert fald en mulig konstruktion af denne debat. Enhver afgr√¶sning af empiri vil altid indeb√¶re en eksklusion af mulige fund i analysen. Den ‚ÄĚnaturlige‚ÄĚ afgr√¶nsning af empirien findes ikke, selvom nogle afgr√¶nsninger naturligvis giver praktisk mening i forhold til andre. Som Foucault pointerer, kan et v√¶rk eller et forfatterskab aldrig st√• alene. Det h√¶nger altid sammen med andre tekster igennem referencer, forfattere etc., som vil v√¶re relevante for den diskurs, hvorigennem v√¶rket eller teksten konstitueres (Andersen, 2003). Derfor vil afgr√¶nsningen af empirisk data altid frakoble den fra den kontekst den er en del af. For at v√¶lge en m√¶ngde empirisk data, som trods dette kan anvendes til en frugtbar analyse, m√• man som forsker , if√łlge Foucault, v√¶lge data, hvori ‚ÄĚrelationer synes t√¶tte og relativt lette at beskrive‚ÄĚ (Foucault, 1970:160). Dette fors√łger jeg at g√łre med is√¶r min tidsm√¶ssige afgr√¶nsning af empirien. Tidsrummet 2007-2016 er udvalgt for at kunne arbejde med en tilstr√¶kkelig lang periode til rent faktisk at vise en mulig √¶ndring i debattens diskurs. Det vurderer jeg ni √•r til at v√¶re. Man kunne argumentere for fordelene ved en l√¶ngere tidsperiode, men 2007 er valgt som f√łrste √•r for det empiriske datas√¶t, eftersom det f√łrste beslutningsforslag, der handlede specifikt om transk√łnnede, B142, blev fremsat i 2007. Det var alts√• i dette √•r, transk√łnnede bogstavelig talt blev sat p√• dagsordenen i Folketinget, selvom det givetvis var dukket op f√łr i diskussioner af mere praktisk karakter. Jeg vurderer ikke desto mindre det empiriske datas relationer i henhold til transk√łnnethed til at blive bem√¶rkelsesv√¶rdigt mere t√¶t og lettere beskriveligt efter denne synligg√łrelse af emnet i 2007.

[Indholdsfortegnelse] 4.2 Min positionering som forsker
Positioneringen som diskursanalytisk forsker pr√¶senterer hurtigt op til flere paradokser. Heede (2010) beskriver Foucaults st√•sted som v√¶rende en ‚Äúudenfor‚ÄĚ-position, hvorfra alting deneutraliseres og ses som produkter af kultur og normer. Dette g√¶lder ogs√• for naturvidenskaben, som betragtes som en normativ fremfor objektiv st√łrrelse, og som dermed kan problematiseres og diskuteres (Heede, 2010). N√•r en forsker fors√łger at antage en ‚ÄĚudenfor‚ÄĚ-position, kan det ses som et fors√łg p√• at opn√• netop det, som man selv fors√łger at kritisere og unders√łge, nemlig objektiviteten. Som forsker bliver man uundg√•eligt medproducent af antagelser af en form for objektiv verden og virkelighed (J√łrgensen, 2002). Dette kommer sig af den pr√¶mis for den poststrukturalistiske tilgang, der er udgjort af en opfattelse af virkeligheden som socialt og kulturelt konstrueret frem for objektiv (J√łrgensen og Philips, 1999). De diskurser, der stilles op i min analyse, m√• derfor forst√•s som konstruerede og ikke mindst som et produkt af min egen diskursive kontekst, fremfor en objektiv fremstilling af virkeligheden. Dette er ikke noget, jeg som forsker kan √¶ndre p√•, det er derimod et vilk√•r i al social konstruktivistisk forskning (J√łrgensen, 2002). Anerkendelsen af videnskaben som en konstrueret diskurs, som jeg selv er en del af, g√łr ikke videnskaben ligegyldig eller invalid, men styrker behovet for transparens og refleksivitet omkring mine metoder og det diskursive ‚ÄĚregels√¶t‚ÄĚ, jeg benytter mig af. Det betyder konkret, at jeg forklarer mine metodiske og analytiske antagelser og forudindtagelser n√łje og eksplicit som grundlag for analysen.

[Indholdsfortegnelse] 4.3 Operationalisering: Udformning af analysesp√łrgsm√•l
I forl√¶ngelse af den allerede n√¶vnte forskningsposition, hvorfra jeg √łnsker at unders√łge tilstedev√¶rende ‚Äúobjektive‚ÄĚ sandheder og naturligheder, m√• min problemformulering gennemg√• en operationalisering, hvori den nedbrydes til konkrete analysesp√łrgsm√•l, jeg kan tage udgangspunkt i.

Min problemformulering ‚ÄĚJeg vil unders√łge og diskutere fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) ud fra en politisk diskursanalyse af folketingsdebatten i perioden 2007-2016‚ÄĚ udm√łnter sig i f√łlgende analysesp√łrgsm√•l:

Eftersom diskursanalysen er en analyse af udsagnet som det fremtr√¶der og ikke en analyse af, hvad meningen bagved udsagnene er, anvender jeg prim√¶rt ‚Äúhvordan‚ÄĚ-sp√łrgsm√•l som forsknings- og analysesp√łrgsm√•l (Andersen, 2003). Sp√łrgsm√•lene i en diskursanalyse skal v√¶re unders√łgende over for netop hvordan virkeligheder og subjekter konstitueres, fremfor hvorfor akt√łrer ytrer det de ytrer. S√•fremt dette var form√•let med analysen, ville den udg√łre en s√•kaldt diskurskommentar, fremfor en ren beskrivelse af diskursive fakta, som if√łlge Foucault er pointen med en diskursanalyse (Andersen, 2003).

[Indholdsfortegnelse] 4.4 Analysestrategi
Det tidligere kapitel ‚ÄĚTeoretisk konstekstualisering‚ÄĚ var en introduktion til de teoretiske perspektiver, som udgjorde fundamentet for specialets unders√łgelse samt det begrebsapparat, med hvilke analysens resultater diskuteres. I dette afsnit freml√¶gger jeg min analysestrategi, herunder den metodeteoretiske ramme og de begreber, jeg praktisk vil anvende i min analyse af debatten om transk√łnnethed. Mit hovedafs√¶t for analysen findes i Michel Foucaults diskursanalyse samt i Laclaus og Mouffes videreudvikling af de diskursanalytiske begreber, herunder subjekt, antagonisme, √¶kvivalensk√¶de, momenter, nodalpunkter og flydende betegnere, som jeg benytter mig af i analysen.

[Indholdsfortegnelse] 4.4.1 DISKURSANALYSE SOM METODE
Diskursanalysen har siden 1980‚Äôerne udgjort en mangfoldig metode, som fortolkes og udf√łres p√• mange forskellige m√•der, med forskellige form√•l og med forskellig grad af analytisk stringens (Bom, 2015). Michel Foucault, som af nogle betragtes som diskursanalysens grundl√¶gger, har opfordret til at anse hans teoretiske tekster som ‚ÄĚv√¶rkt√łjskasser‚ÄĚ. Som han forklarer i f√łlgende citat, kan man benytte √©t eller flere stykker v√¶rkt√łj afh√¶ngigt af, hvilken analyse man foretager.

‚ÄĚAll my books […] are, if you like, little tool boxes. If people want to open them, use them, use a particular sentence, idea, or analysis like a screwdriver or wrench in order to short-circuit, disqualify or break up the systems of power […] well, all the better.‚ÄĚ (Foucault, 1989:149).

Diskursanalysen er dermed hverken en entydig, komplet analysemetode, ej heller omfattet af en fast fremgangsm√•de eller model. Metoden bygger dog p√• en r√¶kke overordnede principper, som har udgangspunkt i det allerede gennemg√•ede poststrukturalistiske begrebsapparat. Al betydning, mening og viden opfattes i diskursteorien som en social konstruktion uden essens, som er √•ben for forhandling og forandring (Dyrberg et al., 2001). Rationalitet og fornuft er underlagt historien og kulturen, og intet er som s√•dan naturgivet eller objektivt sandt, men derimod fast sedimenteret i menneskers kulturelle forst√•else af verden. Dette g√¶lder ogs√• opfattelsen af menneskets fysiske krop, herunder sygdom og sundhed, hvilket min diskursanalyse i h√łj grad retter fokus imod. Dyrberg et al. (2001) opstiller, udover denne basale videnskabsteoretiske pr√¶mis, fire punkter, som sammenfatter de overordnede principper for diskursanalysen:

  1. Diskurser er ‚ÄĚrelationelle betydningstrukturer‚ÄĚ. De har ingen fast kerne eller centrum og forbliver derfor dynamiske i deres sammens√¶tning af elementer og forholdet mellem disse.
  2. Diskurser er et produkt af interventioner, som kæder betydningselementerne sammen på en bestemt måde. Disse interventioner kan både kaldes for politik, magt og hegemoni.
  3. Diskurser konstrueres i forhold til udenforst√•ende elementer, der ses som ‚ÄĚfremmede‚ÄĚ eller som en trussel mod stabilitet.
  4. Nye begivenheder og udviklinger kan destabilisere diskurser s√• de til sidst bryder sammen opl√łses, og nye dermed formes. S√•ledes skal diskurser ses som ustabile og kontingente i deres fiksering. Diskurser har dog en vis elasticitet, som g√łr det muligt at se ogs√• nye begivenheder og udviklinger igennem dem, indtil de alts√• omformes. (Dyrberg et al., 2001: 11-12).

Diskursbegrebet d√¶kker s√•ledes over en generel form for struktur, som giver en bestemt mening til bestemte begreber og p√• den m√•de former menneskers virkelighed, altafh√¶ngig af den givne kontekst. Diskurser kan defineres som ‚ÄĚbestemte m√•der at snakke om bestemte ting p√• indenfor bestemte dom√¶ner‚ÄĚ (Aakvaag, 2008 :309) eller som ‚ÄĚet matrix, gennem hvilken vi forst√•r verden og kan beskrive den‚ÄĚ (Vallg√•rda, 2013:28). Enhver diskurs indeholder regler, koder og regelm√¶ssigheder, som regulerer hvad der m√• siges af hvem. Der eksisterer ofte flere diskurser p√• samme tid om samme emne eller felt, om end √©n af dem ofte vil v√¶re den dominerende diskurs, som kan √¶ndres over tid via indpas af andre diskurser og dermed sandhedsopfattelser. S√•ledes √¶ndres den sociale virkelighed over tid (Nex√ł og Koch, 2011).

G√•r man dybere end disse overordnede principper for hvordan diskursbegrebet skal forst√•s, eksisterer der en r√¶kke uenigheder mellem de forskellige teoretikeres tilgange til begrebet. √Čn central uenighed ligger i, hvordan afgr√¶nsningen af diskurser anskues. Diskurser kan b√•de ses som afgr√¶nsede til bestemte handlinger, eller som integrerede i alle slags handlinger. Dette kommer jeg ind p√• i f√łlgende afsnit, hvor jeg f√łrst gennemg√•r Foucaults diskurs- og problemdefinitionsbegreb med det form√•l at knytte dette til de allerede forklarede begreber magt og subjektivering. Dern√¶st introducerer jeg Laclau og Mouffes diskursbegreb, som danner grundlag for min praktiske udf√łrelse af analysen.

[Indholdsfortegnelse] 4.4.2 FOUCAULTS DISKURSBEGREB
I Foucaults diskursbegreb, anskues talen som social praksis og virkelighedsskabende fremfor blot beskrivende (Nex√ł og Koch, 2011). Virkeligheden konstitueres gennem sproget og de diskurser der findes i det. Sproget konstituerer ligeledes selvet i en p√• en gang objektiverende og subjektg√łrende proces, hvori individer kategoriseres og etiketteres og dermed m√¶rkes med sin egen individualitet og identitet, som man bindes til. N√•r denne genstandsg√łren og subjektivering af selvet finder sted, sker det i kraft af magtmekanismer (Heede, 2010). Forskellige diskurser udg√łr forskellige sproglige handlerammer med hensyn til, hvad der er acceptabelt og sandt at ytre. Sandhederne er eksempelvis forskellige inden for den kirkelige diskurs og den naturvidenskabelige diskurs (Aakvaag, 2008). Foucault benytter sig i denne sammenh√¶ng af begrebet vidensregimer, som er regimer hvori specifikke sandheder g√¶lder, og hvor nogle ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ ting kan siges, mens andre ‚ÄĚurigtige‚ÄĚ ting ikke kan. I Foucaults diskursanalyse, arbejder han med et monolitisk vidensregimebegreb, hvor der eksisterer √©t vidensregime for hver historisk periode, men alts√• kun et ad gangen (J√łrgensen og Philips, 1999). Her adskiller Laclau og Mouffes diskursbegreb sig fra Foucaults, hvilket jeg vender tilbage til i n√¶ste afsnit.

Foucaults diskursanalyse har som form√•l at analysere udsagn. Udsagn skal ikke alene forst√•s som ord eller s√¶tninger, men som kortvarige virkelighedskonstruerende talehandlinger. Dermed kan diskursanalysen hverken ses som en tekstanalyse eller en litter√¶r analyse, hvor en forfatters forfattersskab analyseres (Andersen, 2003). Ej heller kan diskursanalysen, if√łlge Foucault, forst√•s som en analyse af underliggende strukturer, som en analyse af talehandlingerne kan bruges til at ‚ÄĚafsl√łre‚ÄĚ. Form√•let med diskursanalysen er derfor aldrig at blotl√¶gge skjulte intentioner eller en usagt virkelighed bagved udsagnene, eftersom en s√•dan essentiel virkelighed ikke eksisterer uden for diskurserne. Derimod er form√•let med diskursanalysen at analysere udsagnene som de fremtr√¶der, uden reduktion af udsagnet og uden stillen sp√łrgsm√•l til, hvad udsagnets mening er (Andersen, 2003). Konkret for min analyse betyder dette, at form√•let med analysen ikke er at unders√łge en skjult og underliggende samfundsstruktur, f.eks. √łkonomisk, som p√•virker transk√łnnede. Det er heller ikke at afsl√łre usagte hensigter bagved debatdeltagernes udsagn eller deres ‚ÄĚsande mening‚ÄĚ om transk√łnnede. Form√•let med analysen er derimod en granskning af de diskurser omhandlende transk√łnnethed, som udsagnene i deres umiddelbare fremtr√¶den og frekvens konstituerer, samt hvordan diskurserne subjektiverer transk√łnnede i og udenfor diagnosekategorien.

[Indholdsfortegnelse] 4.4.3 PROBLEMDEFINITIONER
Jeg vil i dette afsnit redeg√łre for Foucaults konceptualisering af begrebet problemdefinitioner, som jeg anvender som analytisk redskab. Begrebet inddrages som hj√¶lpemiddel til at afd√¶kke diskurserne i debatten om transk√łnnethed. Med dette menes der, at m√•den, hvorp√• aspekter af transk√łnnethed eller vilk√•r for transk√łnnede g√łres til et problem kan hj√¶lpe til at vise b√•de hvordan transk√łnnethed konstitueres som problem eller l√łsning samt hvordan transk√łnnede g√łres til subjekter igennem de problemer de menes at v√¶re knyttet til.

En central del af politiske diskussioner og beslutningsprocesser udg√łres, if√łlge Foucault, af m√•den hvorp√• f√¶nomener i samfundet defineres som problemer. N√•r noget er defineret som et problem som skal l√łses, giver det anledning til politiske √¶ndringer. Problemdefinitionen skal ses som en fortsat forhandling, som foreg√•r i alle stadier af den politiske beslutningsproces, hvori problemet kan skifte karakter undervejs (Vallg√•rda, 2013). L√łsninger udg√łr en vigtig del af problemdefinitionen og kan ofte synligg√łre et problem, som ellers ikke ville v√¶re blevet betragtet s√•ledes (Vallg√•rda, 2013). I Foucaults analytiske arbejde betragtes problemdefinitioner (eller problematisering, som han formulerer det) ud fra en forst√•else af, at problemer ikke kan ses som direkte konsekvenser af historiske h√¶ndelser, men derimod som svar givet af konkrete individer. Over tid kan problemerne defineres ens i et tilpas stort antal tekster af forskellige individer til at g√łre det generelt og anonymt (Foucault, 1988). Problemdefinitioner analyseres if√łlge Foucault vha. sp√łrgsm√•l om, hvordan og hvorfor bestemte f√¶nomener, adf√¶rd og processer bliver til problemer. Eksempelvis kan der sp√łrges, hvorfor nogle adf√¶rdsm√łnstre defineres som ‚ÄĚsk√łre‚ÄĚ eller ‚ÄĚsyge‚ÄĚ, mens andre lignende adf√¶rdsm√łnstre ikke g√łr. Analysen udf√łres med inddragelse af den relevante historiske kontekst (Foucault, 1988). I problemdefinitioner l√¶gges der v√¶gt p√• specifikke dele af √•rsager og l√łsninger. Dette kan synes uundg√•eligt i komplekse problemstillinger, hvor samtlige videnskabeligt viste √•rsagskomponenter ville v√¶re umulige at inddrage i politiske forslag. Fokusset p√• visse dele medf√łrer imidlertid ogs√• en eksklusion af andre dele af problemet og udstiller dermed √©n bestemt version af den virkelighed, problemet s√łger at repr√¶sentere (Rochefort og Cobb, 1994). Hvordan problemer og l√łsninger defineres, afh√¶nger s√•ledes af, hvem der betragter problemet og hvilket handlerum, der eksisterer for politiske √¶ndringer. Jeg vil inddrage begrebet problemdefinitioner som et nuancerende lag i den diskursive analyse, s√•ledes at problemer og l√łsninger betragtes som dele af diskurser.

[Indholdsfortegnelse] 4.4.4 LACLAU OG MOUFFES POLITISKE DISKURSBEGREB
Min diskursanalyse baserer sig, som f√łrn √¶vnt p√• Foucaults poststrukturalistiske begrebsapparat og p√• de grundl√¶ggende principper for forst√•elsen af virkelighed, som diskursteori overordnet er bygget p√•. For brug af konkrete diskursanalytiske redskaber vender jeg nu mit blik mod de post-marxistiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe og deres politiske diskursanalyse. Dette g√łr jeg af flere √•rsager. For det f√łrste er form√•let med min analyse at unders√łge de generelle samfundsm√¶ssige diskurser omkring transk√łnnethed, hvilket ogs√• ligger til grund for mit valg af empiri, som er valgt for tiln√¶rmelsesvist at kunne afspejle en bredere tendens. Netop de overordnede udviklinger i brede samfundsdiskurser er udgangspunktet for Laclau og Mouffes diskursanalyse, der st√•r i kontrast til f.eks. diskurspsykologiske analyser, som orienterer sig mod diskursive hverdagspraksisser og dermed mindre brede diskurser (J√łrgensen og Philips, 1999). For det andet, unders√łger jeg i min analyse, hvordan en konkret politisk √¶ndring, nemlig beslutningen om, at fjerne diagnosen ‚ÄĚk√łnsidentitetsforstyrrelser‚ÄĚ fra SKS, er kommet i stand som produkt af en konflikt mellem, hvad jeg opstiller som to forskellige diskurser. Her viser Laclaus og Mouffes teori sig brugbar, idet den beror p√• en pluralistisk model, hvor flere diskurser eksisterer p√• √©n gang og konkurrerer med hinanden om at opn√• hegemoni. Dette kommer jeg tilbage til i det f√łlgende afsnit, hvor jeg gennemg√•r Laclau og Mouffes diskursbegreb, herunder begreberne antagonisme, hegemoni, moment, nodalpunkt og flydende betegner, som indg√•r som begreber i analysen.

Den argentinske filosof og teoretiker Ernesto Laclau har alene og sammen med den belgiske filosof Chantal Mouffe siden 1970‚Äôerne haft en markant rolle i den politisk-teoretiske diskussion, is√¶rdeleshed i kraft af hovedv√¶rket “Hegemony and Socialist Strategy”, som de sammen udgav i 1985. Laclau og Mouffes diskursanalyse baserer sig p√• en sammens√¶tning af str√łmninger, herunder Freuds og Lacans psykoanalyse, Foucaults poststrukturalistiske diskursbegreb samt et post-marxistisk fundament, hvori det marxistiske projekt best√•r, men der brydes med traditionel marxistisk determinisme og essentialisme. Laclaus marxisme skal s√•ledes forst√•s som en marxistisk teori, som g√łr op med essentialistiske og deterministiske dualismer s√•som struktur/agens og ideologi/videnskab ved hj√¶lp af inddragelse af poststrukturalistisk teori (Howarth, 2015). I sin forst√•else af viden og objektivitet som flydende, kontekstuel og uessentiel, l√¶ner Laclau og Mouffe sig op af Foucault og andre poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske t√¶nkere i deres diskursteori. Dog adskiller Laclau og Mouffes diskursteori sig fra Foucaults p√• flere m√•der. Laclau og Mouffe bygger videre p√• Foucaults diskursbegreb ved at udvide rammerne for, hvad der kan forst√•s som diskurser. Foucaults diskursbegreb forst√•s prim√¶rt som noget, der afgr√¶nses til kommunikation, sprog og symbolik (Howarth, 2015). Dette g√łr Laclau og Mouffe op med, idet de inkluderer ikke-linguistiske elementer i diskurser, da de mener, at praktiske og fysiske handlinger, der foreg√•r uden for den sproglige ramme ogs√• har en berettigelse i konstitueringen af diskurser og dermed kollektive sandheder (Howarth, 2015). Derudover har Laclau og Mouffe, som f√łr n√¶vnt, en pluralistisk tilgang til diskursbegrebet. If√łlge dem eksisterer flere diskurser og vidensregimer p√• samme tid og g√łr det muligt for tegn at eksistere parallelt, men med forskellige betydninger i forskellige diskurser. Dette f√¶nomen kaldes for flydende betegnere.

Laclau skelner mellem diskursivitet og diskurs. Diskursivitet betegner det vilk√•r, at alle identiteter eksisterer relationelt, alts√• i forhold til hinanden. Dog resulterer disse relationelle forhold ikke n√łdvendigvis i en diskurs, som har en systemisk karakter. S√•ledes kan forholdene mellem identiteter v√¶re flydende og upr√¶cise i deres placering, hvor selve diskurserne ses som delvist eller n√¶sten fikserede. Diskurser ses af Laclau som strukturer, der etableres n√•r elementer fastl√•ses som momenter (J√łrgensen og Philips, 1999). Elementer ses som tegn, alts√• ord eller begreber, som kan betyde flere ting og alts√• endnu ikke har fast betydning. Dette sker n√•r de fastl√•ses i et moment, som udg√łr en entydig mening i en specifik diskurs. Diskurser kan alts√• ses som netv√¶rk af momenter med bestemte betydninger g√¶ldende for den diskurs. Diskurser opn√•r aldrig en fuldst√¶ndig komplethed eller lukkethed, derfor er fastl√•sningen af elementer i momenter heller aldrig fuldst√¶ndig (J√łrgensen og Philips, 1999). Det er netop dette, som g√łr diskurser politiske. Man kan argumentere for, at s√•fremt diskursernes strukturer var komplette og fikserede, ville det politiske ikke eksistere, da det eksisterer i kraft af potentialet for forandring. Samtidigt har strukturens ukomplethed en indvirkning p√• subjektet; idet strukturen er ukomplet, har subjektet ikke en komplet, fikseret rolle, som det kan forme sig efter, men m√• selv definere sig i relation til dynamiske strukturer (Andersen, 2003). Diskurser ses som et fors√łg p√• eller en proces mod en partiel fiksering i diskursivitetens flydende relationer, hvilket medf√łrer muligheden for at definere betydningen af begreber eller ting (Laclau, 2015).

At opn√• en partiel fiksering, som er mere fuldendt end andre diskursers, betegner Laclau som hegemoni. Hegemoni er det ‚ÄĚherred√łmme‚ÄĚ, en diskurs opn√•r, n√•r den er n√¶sten komplet fikseret og dermed bliver i stand til at definere den politiske sandhed eller med andre ord, hvad der for den brede befolkning er naturligt og givet. Hegemonien, herred√łmmet, etableres vha. artikulation, ogs√• kaldet itales√¶ttelse. Artikulation henviser i denne sammenh√¶ng til at give noget betydning ud fra den meningsramme, det s√¶ttes i (Laustsen, 2011). Et begreb som ‚ÄĚDemokrati‚ÄĚ kan artikuleres forskelligt afh√¶ngigt af, hvilke andre ting og begreber det k√¶des sammen med i en meningsramme, alts√• diskurs. Den diskurs, som er partielt fikseret og alts√• har hegemoni, er den, hvis artikulation af ‚ÄĚdemokrati‚ÄĚ, der regnes for den ‚ÄĚsande‚ÄĚ eller ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ i samfundet.

Den relativisme, som diskursiviteten udg√łr, betyder at diskurserne ikke eksisterer i sig selv, men derimod i forhold til hinanden, i kraft af antagonismer (Laclau, 2015). En antagonisme skal forst√•s som en konflikt mellem to diskurser (J√łrgensen og Philips, 1999). En diskurs vil altid eksistere i kraft af mods√¶tninger til andre diskurser. I denne sammenh√¶ng markerer en given diskurs, hvem der er ‚ÄĚinsidere‚ÄĚ, og hvem der er ‚ÄĚoutsidere‚ÄĚ eller ‚ÄĚvenner‚ÄĚ og ‚ÄĚfjender‚ÄĚ i forhold til diskursens meningsramme. P√• den m√•de kan subjekterne, som stemmer overens med diskursen, etableres over for negative subjekter, som betragtes som fjender. Dette betegnes sociale antagonismer (Howarth, 2015). Som eksempel kan n√¶vnes den konservative diskurs over for homoseksualitet i 80‚Äôernes England, hvor homoseksuelle blev fremstillet som en fjende, der s√łgte at promovere deres utraditionelle livsstil og dermed underminere de subjekter, som den kernefamilieorienterede, konservative diskurs tilb√łd (Howarth, 2015). Den konservative identitet og den homoseksuelle identitet udelukker i dette tilf√¶lde hinanden i den forstand at der ville v√¶re en diskursiv konflikt i, at have begge diskurser p√• samme tid. Det er s√•ledes n√łdvendigt at unders√łge mods√¶tninger, modstillinger og antagonismer til andre grupper og diskurser for at kunne unders√łge en diskurs. Antagonismer definerer alts√• de steder, hvor diskurser st√łder sammen. Disse bliver opl√łst igennem det, som kaldes hegemoniske interventioner. Ved en hegemonisk intervention, begr√¶nses muligheden for, hvad der kan menes om noget, der f√łr var uenighed om p√• tv√¶rs af diskurserne, til √©n diskurs‚Äô definition af det. S√•ledes skabes der igennem en hegemonisk intervention hegemoni om et givent emne, hvor √©n diskurs f√•r lov til at dominere (J√łrgensen og Philips, 1999).

I Laclaus terminologi, best√•r en diskurs, som f√łr n√¶vnt, af et netv√¶rk af fastl√•ste momenter, som ses som sammenh√¶ngende inden for diskursen. Dette netv√¶rk betegnes som en √¶kvivalensk√¶de (J√łrgensen og Philips, 1999). Laclau betegner priviligerede momenter, som resten af momenterne i diskursen forbindes omkring, nodalpunkter (Bom, 2015). En medicinsk diskurs kan f.eks. vises at v√¶re bygget op omkring nodalpunktet ‚ÄĚkroppen‚ÄĚ som J√łrgensen og Phillips (1999) bruger som eksempel. Dette betyder ikke, at ‚ÄĚkroppen‚ÄĚ som moment kan st√• alene eller have betydning uden diskursens andre momenter. Den kontekstuelle afh√¶ngighed g√¶lder ogs√• for nodalpunkter. Nodalpunkter er heller ikke n√łdvendigvis reserveret til at tilh√łre blot √©n diskurs. Mange nodalpunkter og mange momenter kan forst√•s som det, Laclau og Mouffe kalder for flydende betegnere. Laclau (2015) bruger elementet ‚ÄĚdemokrati‚ÄĚ til at eksemplificere, hvad der forst√•s ved en flydende betegner. ‚ÄĚDemokrati‚ÄĚ indg√•r i mange diskurser men konstitueres n√łdvendigvis anderledes i en liberal diskurs end den g√łr i en marxistisk eller en konservativ diskurs. S√•ledes kan alle tre diskurser have et moment eller nodalpunkt, som kaldes ‚ÄĚdemokrati‚ÄĚ, men som gives komplet forskellig mening og k√¶des sammen med forskellige andre momenter i de tre forskellige diskurser (Laclau, 2015:82). Flydende betegnere kan if√łlge J√łrgensen og Phillips (1999) udg√łre et brugbart redskab til konstruktionen af en diskursorden, alts√• en gruppe af diskurser, som eksisterer inden for samme sociale omr√•de. Diskurserne har som regel b√•de uenigheder og opfattelser til f√¶lles. Flydende betegnere kan hj√¶lpe med at fasts√¶tte, hvori uenighederne eksisterer og omvendt p√• hvilke omr√•der, diskurserne deles om f√¶lles sandheder eller naturligheder (J√łrgensen og Philips, 1999).

Min analyse udf√łres med brug af begreberne antagonisme, hegemonisk intervention, momenter, nodalpunkter og flydende betegnere. Disse begreber l√¶gger rammen for, hvordan jeg strukturerer diskurserne som transk√łnnethed. I det f√łlgende afsnit skitserer jeg min praktiske metode, herunder min praktiske l√¶sning og tematisering af det empiriske data.

[Indholdsfortegnelse] 4.5 Overblik over empirien og indledende tematiseringer
Som n√¶vnt i afsnittet ‚ÄĚIndsamling og afgr√¶sning af empiri‚ÄĚ, er min analyse baseret p√• Folketingets debatter om transk√łnnethed mellem 2007 og 2016. I 2007 blev det f√łrste beslutningsforslag fremsat omhandlende transk√łnnedes rettigheder, og i 2016 udmundede beslutningsforslag B7 i en beslutning om at fjerne transk√łnnethed fra kategorien over personlighedsforstyrrelser i Sundhedsv√¶snets Klassifikations System (SKS). I den ni√•rige periode, hvorfra empirien stammer, blev der fremsat i alt ni lov- og beslutningsforslag, hvor transk√łnnedes vilk√•r har fokus eller er n√¶vnt i folketingsbehandlingerne og i selve forslagene. Selvom ikke alle forslagene omhandler transk√łnnethed som diagnose eller en eventuel redefinering i SKS, anskuer jeg debatten om forskellige aspekter af transk√łnnethed og transk√łnnedes vilk√•r som en sammenh√¶ngende proces som er frugtbar at analysere, frem for at n√łjes med en analyse af den ene debat, som i 2016 f√łrte til beslutningen om √¶ndringen i SKS, eftersom debatterne ligger i forl√¶ngelse af hinanden og som helhed √¶ndrer karakter over tid. Behandlingen af beslutnings- og lovforslagene har jeg analyseret som helheder, dvs. inklusiv 1., 2. og 3. behandlinger, bilag og sp√łrgsm√•l fra folketinget. Dette materiale, som tilh√łrer beslutnings- og lovforslagsbehandlinger udg√łr den st√łrste del af empirien. Derudover er ogs√• inkluderet i analysen henvendelser til ministre eller udvalg i folketinget fra private borgere eller interesseorganisationer eller foreninger. Disse udg√łr en vigtig del af empirien, eftersom de repr√¶senterer den ‚ÄĚcivile‚ÄĚ stemme i folketingets debat.

Rent praktisk indledte jeg analysen med en grundig genneml√¶sning af det empiriske data, hvor jeg markerede ord og vendinger, som blev brugt hyppigt eller p√• anden m√•de syntes interessante for analysen. Jeg opstillede en liste over disse markerede n√łgleord for hvert beslutnings- og lovforslag for at sammenligne dem samt at f√• en forst√•else af den tidm√¶ssige udvikling i sprogbrugen. Disse n√łgleord d√¶kker b√•de over praktiske og konkrete problematikker og vilk√•r for transk√łnnede samt mere abstrakte og v√¶rdibetonede temaer, som bringes i spil, n√•r der tales som transk√łnnethed i Folketinget. N√łgleordene kan opridses s√•ledes: navne, cpr-numre og identifikationspapirer, behandlingen p√• sexologisk klinik, herunder ventetider, transk√łnnethed som diagnose og sprogbrug om transk√łnnethed. Nogle af n√łgleordene har v√¶ret deciderede fokuspunkter for beslutningsforslag og lovforslag, s√•som forslaget om juridisk k√łnsskifte og √¶ndringen af diagnoseklassifikationen, mens andre er blevet sat p√• dagsordenen i forbindelse med sp√łrgsm√•l stillet til ministeren eller i separate h√łringer. Jeg lavede dern√¶st en grafisk model over de fundne temaer, hvor jeg k√¶dede dem sammen i et tematisk netv√¶rk inspireret af Attride-Sterling (2001), i hoved- og undertemaer, hvormed deres interne relation til hinanden blev skitseret. Dern√¶st l√¶ste jeg empirien igennem igen, denne gang med et s√¶rligt udkig efter antagonismer, alts√• mods√¶tningsforhold, b√•de mellem akt√łrer, udsagn og holdninger. Dette viste sig frugtbart p√• den m√•de, at antagonismer tillod mig at p√•begynde en konstruktion af to modst√•ende diskurser, som blev rammen for mine analyseresultater. Disse blev unders√łgt igennem en dekonstruktion, alts√• en opsplitning af diskursernes nodalpunkter og momenter (Andersen, 2003) og udm√łntede sig i to grafiske fremstillinger af to modst√•ende diskurser. Disse to diskurser, deres nodalpunkter og momenter beskrives og diskuteres i n√¶ste kapitel, som udg√łres af specialets analyse.

[Indholdsfortegnelse] 5. ANALYSE
I dette kapitel gennemg√•r jeg resultaterne af min analyse. Kapitlet starter med en kort gennemgang af debattens akt√łrer og deres positionering over tid samt debattens hovedtemaer og disses udvikling over tid. Herefter freml√¶gges min egentlige analyse, hvori jeg frems√¶tter to k√¶mpende diskurser, Naturens og samfundets orden er uforanderlig og Individets ret til eget liv, hvor jeg anser hegemoniseringen af den sidstn√¶vnte for at v√¶re √•rsag til √¶ndringen af diskursen om transk√łnnede og hermed redefineringen af diagnosen transseksualitet fra SKS. Dette hovedargument udfoldes i analysen vha. en gennemgang af nodalpunkter, momenter og flydende betegnere samt problematiseringsbegrebet, hvilke jeg anvender til at unders√łge transk√łnnedes subjektivering, k√łnsbegrebet, samt brugen af diagnoser i debatten.

[Indholdsfortegnelse] 5.1 Debattens hovedakt√łrer og udviklingen over tid
Da empirien hovedsageligt best√•r af folketingsdebatter, er en betydelig andel af udsagnenes akt√łrer medlemmer af Folketinget, som repr√¶senterer de forskellige partier og skiftende regeringer over √•rr√¶kken. I den ni√•rige periode har forskellige personer haft embede som Sundhedsminister, som er den mest centrale ministerpost i forhold til debatten om transk√łnnede. Selvom de forskellige partier og ministre afgjort har forskellige holdninger til sagerne om transk√łnnede, fokuserer min analyse minimalt p√• de enkelte akt√łrers rolle i debatten. Dette g√łres ud fra min analysestrategi, som baserer sig p√• Foucaults magtbegreb. Hos Foucault er magt ikke er en noget, man har i kraft af sin person eller embede, men noget, der eksisterer i kraft af sin udfoldelse, indv√¶vet i debattens sproglige konstruktioner af, hvad der ses som ‚ÄĚsandt‚ÄĚ, og hvad der i forhold til denne ‚ÄĚsandhed‚ÄĚ er muligt og umuligt at ytre (Foucault, 1976). Jeg besk√¶ftiger mig derfor ikke med partiernes, politikernes eller ministrenes magt som juridisk magt, men derimod med magten som v√¶rende det, der former diskurserne og dermed den konstruerede sandhed om transk√łnnethed. Udover de partipolitiske akt√łrer er der en r√¶kke akt√łrer, som har v√¶ret vigtige i den politiske debat om transk√łnnethed. Disse indbefatter prim√¶rt interesseorganisationer med det form√•l at repr√¶sentere transpersoner eller transk√łnnede og disses interesser p√• den ene eller anden m√•de igennem tiden. Deres deltagelse i debatten er prim√¶rt gennem henvendelser og generel dialog med folketingets udvalg, deltagelse i h√łringer og ekspertm√łder, samt separate kampagner kontakt til pressen. Pressed√¶kningen har ikke v√¶ret en direkte del af min indsamlede empiri, men har dog optr√•dt i dens periferi, idet der til tider er blevet refereret til nyhedsartikler og debatindl√¶g af folketingsmedlemmer. Disse interesseorganisationers eksistens, organisering og positionering er centrale for analysen, dels fordi de har haft en aktiv rolle i, hvordan og hvorvidt den magthavende diskurs om transk√łnnethed har kunne √¶ndre sig i deres deltagelse i den politiske debat, dels fordi de selv igennem deres egen positionering og selvidentifikation kan vise noget om, hvordan transk√łnnede er blevet gjort til subjekter. Det er bem√¶rkelsesv√¶rdigt, hvordan de transk√łnnedes ‚ÄĚstemme‚ÄĚ har v√¶ret fragmenteret og dynamisk skiftende, is√¶r i starten af den unders√łgte periode. Der har gennemg√•ende v√¶ret flere organisationer ad gangen, som har repr√¶senteret gruppen af transk√łnnede med vekslende deltagelse i debatten. Dette illustreres i f√łlgende tidslinje, som viser akt√łrerne og deres deltagelse i debatten over tid.

Figur 2: Interesseorganisationer i debatten om transk√łnnethed 2007-2016

Figur2.
Figur2.

I starten af den unders√łgte periode var de prim√¶re interesseorganisationer Patientforeningen for Transseksuelle (PfT) og Trans-Danmark. Disse to organisationer adskilte sig til dels ved hvor sn√¶ver en gruppe de repr√¶senterede, idet PfT kun repr√¶senterede mennesker med den egentlige diagnose transseksualitet og Trans-Danmark med undertitlen Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle alts√• repr√¶senterede b√•de transk√łnnede og Transvestitter. Dette var en uenighed ved flere lejligheder i debatten, hvori PfT gav udtryk for en modvilje over for f.eks. mulighed for juridisk k√łnsskifte uden stillet diagnose, da de ikke ans√• Transvestitter som v√¶rende sande transk√łnnede uden diagnosen (SUU alm. Del ‚Äď bilag 4, 25. september 2007). S√•ledes var akt√łrerne forskellige i deres tilgang til b√•de selve identiteten transk√łnnet, men ogs√• i deres tilgang til diagnose som en fordel eller ulempe, hvilket jeg vender tilbage til senere i analysen. Herudover modtog folketingets udvalg en del henvendelser fra private personer med en holdning eller personlig oplevelse med transk√łnnethed. I 2010 skiftede Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske navn til Landsforeningen for B√łsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT Danmark) og begyndte hermed specifikt at repr√¶sentere transpersoner foruden homoseksuelle. LGBT Danmark har siden da v√¶ret en meget aktiv deltager i alle de unders√łgte debatter, forhandlinger og h√łringer. Udover selve interesseorganisationerne, som kun repr√¶senterer transk√łnnede, eller LGBT-mennesker, har Amnesty International v√¶ret en central akt√łr, is√¶r siden 2014, hvor rapporten med den p√•faldende Foucaultsk lydende titel ‚ÄĚThe State Decides Who I am‚ÄĚ blev udsendt i forbindelse med deres store kampagne #SygtSystem for fjernelsen af transseksualitet fra SKS samt forbedret behandling og overordnede vilk√•r for transk√łnnede. I 2016 udsendte Amnesty International endnu en rapport, ‚ÄĚTransk√łnnedes adgang til Sundhed i Danmark‚ÄĚ og imens dette speciale blev skrevet, afleverede de 48.613 indsamlede underskrifter til sundhedsministeren med det form√•l at forbedre transk√łnnedes muligheder for behandling (Amnesty International, 2017). Denne deltagelse fra en vigtig, velkendt og global menneskerettighedsorganisation har naturligvis haft indflydelse p√• diskursen om transk√łnnethed. Ikke mindst idet, at f√¶nomenet g√łres til et f√¶lles anliggende, omhandlende universelle rettigheder, som samfundet som helhed opfordres til at tage h√•nd om. Denne str√łmning kommer jeg tilbage til senere i analysen.

Udover de akt√łrer, som deltager direkte i den unders√łgte debat, findes der en r√¶kke vigtige, men mere indirekte akt√łrer, som b√•de folketingets og civilsamfundets akt√łrer henviser og refererer til i debattens l√łb. Dette drejer sig is√¶r om internationale akt√łrer. Af disse skal n√¶vnes

Selvom min empiri og analyse er baseret og fokuseret p√• den danske kontekst og debat, er denne referering til udenforst√•ende, globale akt√łrer relevant for analysen, da den b√•de bidrager til de forskellige diskursive strategier, som er i kamp om herred√łmmet, men ogs√• eftersom Danmarks rolle i det internationale samfund udg√łr en diskurs i sig selv, som jeg inddrager i analysen. Denne diskurs baseres p√• en pr√¶mis om, at den danske debat ikke eksisterer uden det internationale samfund, hvilket de forskellige parter minder hinanden om mange gange debatten igennem. Det internationale samfund, de globale institutioner og ikke mindst andre nationer er noget, som danske beslutningstagere m√• forholde sig til, nogle gange som forbilleder, andre gange som konkurrenter. Dette kommer jeg n√¶rmere ind p√• senere i analysen.

[Indholdsfortegnelse] 5.2 To k√¶mpende diskurser om transk√łnnethed
I dette afsnit gennemg√•r jeg de to hoveddiskurser om transk√łnnethed, som jeg har fundet i empirien samt deres kontraster og deres udvikling over tid. De to diskurser kalder jeg for 1) Naturens og samfundets orden er uforanderlig og 2) Individets ret til eget liv. Analysen viser en diskursiv udvikling, som b√¶rer pr√¶g af en hegemonisk intervention, hvor nogle antagonismer mellem diskurs 1 og diskurs 2 hegemoniseres ud fra diskurs 2‚Äôs sandhedsopfattelser. Dette betyder ikke, at diskurs 1 opl√łses totalt, men at muligheden for bestemte holdninger til og opfattelser af k√łn og transk√łnnethed indsn√¶vres i henhold til opfattelserne i diskurs 2. Denne udvikling af hegemonien er sket under indflydelse af sammenh√¶ngen med en tredje relevant diskurs, som jeg kalder Danmark som foregangsland. Som f√łrste del af min analyse, opstiller jeg et privilegeret nodalpunkt k√¶det sammen med momenter, som udg√łr rammen for virkelighedsopfattelsen i diskursen. Derefter diskuterer jeg hvordan transk√łnnede subjektiveres i de to diskurser samt hvordan k√łnsbegrebet opfattes forskelligt i dem med inddragelse af Laclau og Mouffes begrebsapparat samt begreber fra kapitlet ‚ÄĚTeoretisk kontekstualisering‚ÄĚ. S√•ledes vil dette kapitel udg√łre en sammens√¶tning af analytiske og diskuterende elementer.

[Indholdsfortegnelse] 5.2.1 DISKURS 1: NATURENS OG SAMFUNDETS ORDEN ER UFORANDERLIG
Diskursen Naturens og samfundets orden er udoforanderlig konstrueres ud fra nodalpunktet kroppen. Dette nodalpunkt frems√¶tter jeg, da jeg ser dette som v√¶rende det privilegerede moment i diskursen, alts√• et n√łglemoment, som andre tegn h√¶gtes til og tilsammen danner den n√¶sten statiske enhed med (J√łrgensen og Philips, 1999). Kroppen opstilles som nodalpunkt som omdrejningspunkt for flere pointer i diskursen. Momenter, der opstilles omkring nodalpunktet, kalder jeg Det biologiske og permanente k√łn, Samfundet som funktionelt og stabilt, L√¶gen som ekspert, Virkeligheden udg√łres af det naturlige, Diagnoser som redskab og Transk√łnnethed som medicinsk problem. Netv√¶rket af momenter rundt om nodalpunktet vises i f√łlgende figur.

3: Diskurs 1: Naturens og samfundets orden er uforanderlig

Figur 3.
Figur 3.

I f√łlgende afsnit argumenterer jeg for eksistensen af de seks inkluderede momenter i diskurs 1 og forklarer dem hver is√¶r.

Virkeligheden udg√łres af det naturlige
‚ÄúVirkeligheden‚ÄĚ fremst√•r i diskurs 1 som som noget, der eksisterer objektivt og adskilt fra menneskelig indflydelse, magt og politik. ‚ÄúVirkeligheden‚ÄĚ ses i diskursen som noget, man n√łdvendigvis m√• forholde sig til og indrette sig efter som menneske og som politiker, eftersom det ikke kan laves om, da det baserer sig p√• noget naturligt og dermed indiskutabelt. Joachim B. Olsen (LA) (2014) udtrykker diskursens virkelighedsopfattelse i f√łlgende citat, som er taget fra en ordveksling omhandlende vigtigheden af k√łnsspecifikke cpr-numre og pas som identifikationspapirer:

‚ÄúDe kan f√łle sig og v√¶re lige pr√¶cis, hvad de har lyst til. Men det har ikke noget at g√łre med, at man kan f√• et dokument, der ikke afspejler virkeligheden. Det har intet at g√łre med at v√¶re mindre frisindet, at man har det synspunkt.‚ÄĚ (1. behandling af L189, 2014).

I citatet konstrueres ‚Äúvirkeligheden‚ÄĚ noget man kan ‚Äúafspejle‚ÄĚ, i dette tilf√¶lde med identifikationsdokumenter. S√•ledes bliver samfundsstrukturerne i denne diskurs en afspejling og ordning af en allerede eksisterende virkelighed, som de intet kan stille op i mod.

Det biologiske og permanente k√łn
I sammenh√¶ng med denne faste virkelighedsopfattelse ses k√łnnet som noget biologisk og bin√¶rt af definition, hvilket pointeres flere gange i l√łbet af debatten, som f.eks. n√•r Charlotte Dyremose fra Konservative Folkeparti (2014) forholder sig kritisk til √¶ndringen af Sundhedsloven i forbindelse med indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte:

‚ÄĚMen det har vi netop ogs√• gjort, ved at de personer f.eks. kan f√• lov til at skifte navn og dermed ogs√• leve med en anden navnem√¶ssig identitet. Men uanset hvad, √¶ndrer det faktum, at man er transk√łnnet, jo ikke p√•, at man har et fysisk k√łn. Og det fysiske k√łn har bl.a. konsekvenser for, hvad man har brug for af tilbud i sundhedssektoren. Alts√•, s√• m√• vi tale om at oph√¶ve k√łn, og det mener jeg bare ikke vi skal. Jeg mener ikke, det er hensigtsm√¶ssigt, og jeg har heller ikke lyst til det. Jeg har ikke lyst til, at vi ikke l√¶ngere kan definere os som m√¶nd og kvinder. Og s√• kunne man overveje at definere s√•dan et tredje k√łn, men det er jeg heller ikke sikker p√• at der er nogen der er interesseret i. Derfor m√• vi bare forholde os til, at der er en virkelighed, hvor vi, uanset om vi er glade for det eller ej, er f√łdt med et fysisk k√łn‚ÄĚ (1. behandling af L189, 2014).

Her opfattes k√łnnet som naturligt, neutralt eksisterende, men ogs√• som en funktion I samfundet, specielt i sundhedssektoren. Det, der refereres til som ‚ÄĚvirkeligheden‚ÄĚ d√¶kker s√•ledes b√•de over en antaget biologisk virkelighed samt en samfundsm√¶ssig virkelighed, hvor det bin√¶re k√łn optr√¶der som funktionel kategori, som er en del af samfundets fungerende praktik. Diskursen kan p√• den m√•de ses i en sammenh√¶ng med det vidensregime, man kan kalde det naturvidenskabelige vidensregime hvor den grundl√¶ggende naturvidenskabelige logik ikke er til diskussion. Denne opfattelse af k√łnnet som objektivt bin√¶rt artikuleres flere gange i eksplicit mods√¶tning til den anden diskurs, hvormed diskurs 1 konstitueres gennem sin mods√¶tning til den forskellige k√łnsopfattelse, som opridses i f√łlgende citat af Anita Christensen (DF) (2008):

‚ÄúEnhedslisten n√¶vner, at det k√łnsm√¶rkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om k√łn som noget naturligt og medf√łdt. Lad mig sige, at jeg betragter k√łn som noget overordnet, naturligt, medf√łdt, ikke som en social konstruktion, som Enhedslisten synes at mene. Det medf√łdte k√łn m√• alts√• v√¶re udgangspunktet, og har man store problemer med det, er der jo, som jeg har n√¶vnt, mulighed for at f√• hj√¶lp til at skifte k√łn.‚ÄĚ (1. behandling af B6, 2008)

Den antagonisme, som opstilles her, kan siges b√•de at v√¶re tilh√łrende diskurs 1 samt en generel antagonisme mellem de to diskurser. Med dette mener jeg, at diskurs 1 her definerer sig ud fra diskurs 2‚Äôs mere flydende k√łnsopfattelse som en ‚Äúfjende‚ÄĚ. Dette er med til at afgr√¶nse diskurs 1, ved at g√łre det klart, hvad der ikke er mulighed for at ytre i denne diskurs, alts√• at k√łn er en social konstruktion.

Lægen som ekspert
Accentuationen af det naturvidenskabelige danner ogs√• grundlag for vigtigheden af l√¶gevidenskaben i diskursen samt det eftertryk, der l√¶gges p√• l√¶gers og Sundhedsstyrelsens kompetencer og ekspertise n√•r det kommer til transk√łnnethed og behandlingen af transk√łnnede. I f√łlgende citat kommer den autoritet, som sundhedsv√¶snet repr√¶senterer i diskursen til udtryk:

‚ÄúForslagsstillerne foresl√•r ogs√•, at myndige personer selv skal kunne v√¶lge at gennemg√• en k√łnsskifteoperation i offentligt regi uden om Sundhedsstyrelsen. I dag er det, som ministeren ogs√• sagde, s√•dan, at vedkommende, som √łnsker en k√łnsskifteoperation, har v√¶ret igennem et observationsforl√łb sammen med Sundhedsstyrelsen, s√• parterne er sikre p√•, at operation er det helt rigtige at g√łre. I denne forbindelse nyder patienten gavn af Sundhedsstyrelsens erfaring og ekspertise p√• omr√•det, en erfaring, som patienten naturligvis p√• ingen m√•de selv kan have. Derfor mener Venstre, det er uforsvarligt at tillade, at disse beslutninger tr√¶ffes uden om Sundhedsstyrelsen.‚ÄĚ (Marion Pedersen (V), 1. behandling af B142, 2007).

K√łnsmodificerende behandling artikuleres generelt igennem debatten som en meget stor og risikofyldt proces at g√• ind i. I dette citat diskuteres det, hvorvidt personer selv skal kunne bestemme om de vil g√• i gang med denne proces. Dette fremstilles som en ‚Äúuforsvarlig‚ÄĚ ide, idet individet mangler den ekspertise, som sundhedsv√¶snet kan bidrage med. Sundhedsv√¶senet bliver her et n√¶rmest beskyttende organ, som fungerer som en kollektiv erfaring for de patienter, der kommer med et √łnske om k√łnsmodificerende behandling. Ordet patient er desuden bem√¶rkelsesv√¶rdigt, eftersom en patient som regel kan sidestilles med en person som er syg eller i hvert fald har et medicinsk problem, som skal l√łses. Dette handler det n√¶ste moment i modellen om.

Transk√łnnethed som medicinsk problem
Transk√łnnethed ses i diskurs 1 prim√¶rt som en tilstand (sj√¶ldent omtalt som egentlig sygdom), der skal behandles og afhj√¶lpes s√• patienten kan f√• det bedre. Transk√łnnedes rettigheder har s√•ledes en plads inden for diskursen, men rettigheder og forbedringer forst√•s i denne sammenh√¶ng som patientrettigheder og forbedringer i sundhedsv√¶senet og i den medicinske behandling af transk√łnnede, fremfor eksempelvis sproglige, retoriske eller symbolske √¶ndringer, som udg√łr momenter i diskurs 2, hvilket jeg vender tilbage til. Dette kommer til udtryk i f√łlgende citat, hvor Jane Heitmannn (V) (2015) forholder sig til forslaget √≥m, at fjerne transk√łnnethed fra den danske sygdomsliste, fremfor at vente p√• WHO‚Äôs omklassifikation i den kommende udgave af ICD-systemet:

‚ÄúS√• vil jeg sige, at det, der er rigtig vigtigt for mig, er, at vi sikrer, at der ogs√• er patientsikkerhed, at der ogs√• er tryghed omkring behandlingen, n√•r man er transseksuel. Og jeg mener faktisk, at man s√¶tter nogle ting over styr ved at, hvad skal man sige, forf√łlge den model, som jeg tror at forslagsstillerne l√¶gger op til med det beslutningsforslag her.‚ÄĚ (1. behandling af B7, 2016).

Her fokuseres der som sagt p√• rettigheder og beskyttelse, man har krav p√• som patient. P√• den m√•de holdes transk√łnnethed i en medicinsk sf√¶re, hvor det er ‚Äúmedicinske spilleregler‚ÄĚ der g√¶lder.

Diagnoser som redskab
I forl√¶ngelse af dette konstrueres diagnosebegrebet som en ‚Äúgrundpille‚ÄĚ i sundhedsv√¶snets praksis, hvormed den praktiske funktion af diagnoser understreges som i f√łlgende citat af sundhedsminister Sophie L√łhde (V) (2016):

‚ÄúMen n√•r en person henvender sig til sygehusv√¶senet og s√łger behandling, sker der det, at l√¶gerne stilleren diagnose. I sundhedsv√¶senet er en diagnose nemlig en helt almindelig foruds√¶tning for og led i behandlingen af patienter. En diagnose omfatter nemlig resultatet af de faglige vurderinger og overvejelser, som de sundhedsfaglige personer har haft i forhold til behandlingen. En diagnose er derfor grundpillen i den behandling, der tilbydes, og garantien for, at behandlingen bliver tilbudt p√• et forsvarligt grundlag.‚ÄĚ (1. behandling af B7, 2016).

Diagnosen konstrueres som noget ‚Äún√łdvendigt‚ÄĚ for funktionen af sundhedsv√¶senet, hvis tilknytning til ord som ‚Äúfaglighed‚ÄĚ og ‚Äúforsvarlighed‚ÄĚ igen understreges. Transk√łnnethed bliver i denne diskurs passet ind i en fast ramme, som udg√łres af standardprocedurerne i sundhedsv√¶snet med henvisninger til hvordan en ‚Äúalmindelig‚ÄĚ behandling af patienter opbygges. Dette syn p√• transk√łnnethed og dets plads i sundhedsv√¶snet, h√¶nger sammen med det f√łlgende, og sidste, moment.

Samfundet som funktionelt og stabilt
Dette moment udg√łres af en generel forst√•else, af, at samfundet fungerer godt som det er og at stabilitet er v√¶rd at bevare. Dette h√¶nger i diskursen til dels sammen med de f√łrn√¶vnte naturvidenskabelige fakta og ‚Äúnaturligheder‚ÄĚ, som danner grundlaget for det bin√¶re k√łn, som b√•de udg√łr et faktum og en ordensfunktion i og med den, at den holder stabilitet i samfundet. Den kategori, som k√łnnet udg√łr er, if√łlge diskurs 1, ikke kun relevant for det enkelte individ, men har derimod implikationer for det kollektive samfund. Dette udtrykkes i f√łlgende citat af Charlotte Dyremose (KF) (2014), hvori det kritiseres af √¶ndringen af sundhedsloven ville f√łre til en omformulering af ordet ‚Äúkvinde‚ÄĚ til ‚Äúperson‚ÄĚ i nogle sammenh√¶nge:

‚ÄúDerfor finder vi det direkte problematisk, at loven nu skal √¶ndres, s√• sundhedsloven fremadrettet ikke l√¶ngere m√• indeholde ordet kvinde i en r√¶kke bestemmelser, men at det nu skal erstattes af ordet person. Vi er ikke tilh√¶ngere af et multik√łnsligt samfund med mange k√łnslige kategorier. For os er man enten kvinde eller mand, og derfor vender vi os imod, at ordet kvinde nu erstattes af ¬Ľperson med livmoder¬ę, mens ordet mand erstattes af ¬Ľperson med mindst en testikel¬ę. Alts√•, undskyld, men jeg vil ikke karakteriseres som en person med livmoder. Jeg vil gerne karakteriseres som kvinde. Og man kunne fristes til at tilf√łje, at det jo lige pr√¶cis ogs√• er det, der er tilf√¶ldet for transpersoner, s√• hvem er det egentlig, man gl√¶der ved at udviske det her begreb fuldst√¶ndig? Og hvad med de kvinder, der har f√•et fjernet livmoderen p√• grund af cancer eller andre sygdomme? Ja, de har jo s√• ikke den identifikation, hverken som kvinde eller som person med livmoder. Og f√•r de s√• heller ikke l√¶ngere indkaldelser til l√¶geunders√łgelser, alts√• dvs. s√•dan i virkeligheden?‚ÄĚ (1. behandling af L189, 2014).

Her understreges det fokus, som diskurs 1 har, p√• de samfundsm√¶ssige implikationer, som mere flydende kategorier ville kunne have. Hvis kategorierne bliver sat ude af kraft, f√•r dette, if√łlge Dyremose, konsekvenser for hende selv som subjektet kvinde. Derudover defineres transpersoner ogs√• her som nogen, der er enige med det bin√¶re k√łnssystem, idet, de ogs√• √łnsker at v√¶re enten det ene k√łn eller det andet. Til sidst inddrages sundhedsv√¶snets funktionalitet, som if√łlge citatet ville blive sv√¶kket af en opl√łsning af kategorier p√• et mere praktisk plan. Denne m√•de at argumentere p√• er hyppig igennem det empiriske materiale og viser en opfattelse af kategorierne som v√¶rende b√•de naturlige og rationelle i forhold til deres funktionalitet.

Denne rationalitet og funktionalitet, som diskurs 1 till√¶gger k√łnskategorien er baseret p√• et udgangspunkt i menneskekroppen i og med at kategorierne forst√•s som v√¶rende en afspejling af den objektive krop. P√• den m√•de overf√łres kroppens naturlighed til de sociale kategorier, som kan h√¶gtes op p√• kroppen. Kroppen udg√łr som nodalpunkt ikke kun det ovenn√¶vnte fokus p√• den biologiske krop, men skal ogs√• ses som en metafor for funktionaliteten i samfundet. Med dette mener jeg, at samfundet i diskurs 1 konstitueres som et slags √łkosystem eller en krop, hvor de enkelte enheder m√• kende deres plads i systemet for at det kan blive ved med at fungere.

[Indholdsfortegnelse] 5.2.2 DISKURS 2: INDIVIDETS RET TIL EGET LIV
Diskursen Individets ret til eget liv konstrueres med afs√¶t i nodalpunktet Individet. Inden for denne diskurs frems√¶ttes momenterne Subjektive identiteter, Historien som f√¶lles erfaring, Frihed og Transk√łnnede som minoritet som v√¶rende sammenh√¶ngende og meningsgivende for hinanden, k√¶det sammen i det netv√¶rk, der tilsammen danner diskursen, illustreret i f√łlgende figur. I figuren ses ogs√• et andet nodalpunkt som jeg kalder Danmark som foregangsland og som i min analyse skal ses som et nodalpunkt i en separat diskurs, som danner rammen for, hvordan Danmark som land bliver identificeret. Den stiblede linje i figur 1 indikerer, at diskursen Individets ret til eget liv l√¶ner sig op ad denne tredje diskurs, hvilket jeg kommer n√¶rmere ind p√• senere hen i analysen.

Figur 4: Diskurs 2: Individets ret til eget liv

Figur 4.
Figur 4.

Diskurs 2 kan siges at v√¶re en udfordrende diskurs p√• den m√•de, at det generelt set er igennem den, at forandringer artikuleres og sat p√• debattens dagsordenen. Det g√¶lder for alle folketingsforslag, at de prim√¶re argumenter for b√•de forandringer behandlingsomr√•det, p√• det juridiske plan og mht. fjernelsen af diagnosen, at argumenterne kredser om klassisk humanistiske v√¶rdier s√•som individuel frihed, tolerance og respekt for minoriteter. Jeg vil i f√łlgende afsnit forklare diskurs 2‚Äôs momenter.

Frihed
Frihed er et noget uspecificeret begreb, der hyppigt bringes p√• banen igennem debatten om transk√łnnethed, specielt i diskussionen om det, at kunne definere sit eget k√łn, b√•de juridisk og kropsligt igennem k√łnsmodificerende behandlinger, som er tilf√¶ldet i dette citat fra en henvendelse fra Trans-Danmark i forbindelse med beslutningsforslag B168 (2010):

‚ÄúEn transk√łnnet, der lever fuldtids som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, p√•g√¶ldende blev f√łdt som og dermed i overensstemmelse med sin indre k√łnsidentitet, uds√¶ttes gentagne gange for ubehagelige situationer gr√¶nsende til diskrimination fordi p√•g√¶ldende ikke kan m√• have et fornavn, der svarer til p√•g√¶ldendes fysiske fremtoning. Det burde ikke v√¶re tilf√¶ldet. Det enkelte menneskes frihed til at forme sit liv og herunder h√łrer friheden til at v√¶lge sit fornavn, m√• g√• forud for et stift, ensrettende og umyndigg√łrende system. Den transk√łnnede er selv bedst til at vide, hvad der er bedst for p√•g√¶ldende.‚ÄĚ (Karin Astrup, formand for Trans-Danmark, B168:bilag 2, 2010).

Her artikuleres den personlige frihed som en v√¶rdi, der er vigtigere end de samfundsregler, der artikuleres som ‚Äúet stift, ensrettende og umyndigg√łrende system‚ÄĚ. S√•ledes bliver individets frihed sat i en kontrast til den struktur, som de regler og love, der begr√¶nser denne frihed, bliver gjort til i diskursen. S√•dan understreges diskursens fokus p√• forandring idet det tilstedev√¶rende system anf√łres som ‚Äúfjende‚ÄĚ af friheden. Det fremg√•r i debatten, at frihed er en vigtig v√¶rdi, som der hersker en bred konsensus om, hos alle partierne i folketinget. Frihedsv√¶rdien bruges i derfor som noget, det er muligt at stille hinanden til ansvar for i debatten, som eksempelvis i dette citat, hvor dav√¶rende indenrigs- og sundhedsminister Lars L√łkke Rasmussen (V) bliver kritiseret af Per Clausen (EL) (2007) for ikke at leve op til liberale principper i sin opfattelse af, hvordan k√łn er en biologisk given kategori:

‚ÄúKan ministeren ikke godt forst√•, at nogen kan opfatte det synspunkt som v√¶rende i strid med Venstres grundl√¶ggende frihedsbegreber, hvor enhver ligesom er herre over sit eget liv, og de liberale grundprincipper, der ogs√• plejer at pr√¶ge Venstre, i hvert fald n√•r man holder festtaler p√• grundlovsdag?‚ÄĚ (1. behandling af B142, 2007).

Frihed indg√•r s√•ledes i debatten som et begreb, der kan artikuleres forskelligt og ses som v√¶rende relevant for forskellige aspekter. Frihed fastl√•ses som moment i diskurs 2, hvor den det, ‚Äúat v√¶re herre over sit eget liv‚ÄĚ, indg√•r som relevant for behandlingen af og regels√¶t omkring det at have et k√łn. Selvvalgt navneskifte h√¶nger i diskurs 2 sammen med liberale v√¶rdier og personlig frihed i stedet for at handle om k√łn. P√• denne m√•de, artikuleres transk√łnnethed som noget, der prim√¶rt h√¶nger sammen med tolerance, mangfoldighed, frisind og personlig frihed, frem for egentlig at v√¶re et sp√łrgsm√•l om k√łn eller biologiske vilk√•r, sundhed eller sygdom. P√• den m√•de er momentet Frihed t√¶t relateret til momentet Subjektive identiteter, som jeg forklarer i f√łlgende afsnit.

Subjektive identiteter
Diskurs 2 konstrueres med Individet som nodalpunkt og den personlige frihed i h√łjs√¶det. En del af denne frihed er netop retten til at definere sin egen identitet og leve efter den. Denne opfattelse af identitet som noget subjektivt, frem for noget, der afspejler ‚Äúdet naturlige‚ÄĚ, st√•r i kontrast til diskurs 1, hvor identitet i h√łjere grad konstrueres som noget, der netop afspejler den naturlige krop. Som det ses i f√łlgende citat spiller konflikten mellem de to diskurser omkring subjektive identiteter en rolle i diskussionen om transk√łnnethed som diagnose:

‚Äú[…]s√• findes der ingen eksakt objektiv l√¶gefaglig viden eller l√¶gefaglig diagnostik vedr√łrende transseksualitet ‚Äďdet kan man simpelthen aldrig opn√• ‚Äďalene af den grund at transk√łnnethed i definitionen af begrebet er et subjektivt f√¶nomen, som man dermed ikke kan diagnosticere sig frem til. Og derfor mener vi, at kriterierne for at kunne f√• adgang til behandling burde v√¶re, at man opfatter sig selv som transk√łnnet, alts√• at man lever op til det her subjektive kriterie, at det er et vedholdende √łnske, og at der ikke er nogen kontraindikationer for behandlingen [‚Ķ]‚ÄĚ (Stine Brix (EL), 1. behandling af L189, 2014).

I dette citat defineres transk√łnnethed som v√¶rende subjektivt i sig selv og derfor som et ikke diagnosticerbart f√¶nomen. Her fors√łges transk√łnnethed trukket ud af den l√¶gefaglige kontekst, som det igennem debatten som oftest diskuteres i, i og med, at beslutninger omhandlende emnet ligger under Sundhedsministeriets ressortomr√•de. I f√łlgende citat fokuserer dav√¶rende √łkonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager (RV) (2014) ogs√• p√• menneskets subjektive identitet og retten til denne i behandlingen af sit eget fremsatte lovforslag vedr√łrende det s√•kaldte juridiske k√łnsskifte:

‚ÄúForslaget er udtryk for en tillid til og en alvor i forhold til den enkeltes identitet, og det synes vi b√łr st√• st√¶rkt og uantastet. Og det er m√•ske det egentlige nybrud, nemlig den anerkendelse, der ligger i, at din k√łnsidentitet ikke er et sp√łrgsm√•l om at v√¶re syg eller ikke v√¶re syg, men et sp√łrgsm√•l om din egen identitet og dermed ogs√• din oplevelse af, hvem du er som menneske.‚ÄĚ (1. behandling af L182, 2014).

Igen understreges den personlige identitet og muligheden for at udfolde den som det centrale i diskursen. Denne mulighed b√łr if√łlge citatet st√• ‚Äúuantastet‚ÄĚ, alts√• som f√łrste prioritet. Igen kommer transk√łnnethed i diskurs 2 til at handle om denne ret til subjektiv individualitet frem for at handle om k√łn eller biologi, sundhed eller sygdom. Dette leder mig hen p√• n√¶ste moment ‚ÄúTransk√łnnede som minoritet‚ÄĚ hvori den transk√łnnede konstitueres som en minoritet, frem for en n√¶rmere specificeret diagnosticeret krop, som er tilf√¶ldet i diskurs 1.

Transk√łnnede som minoritet
Dette moment forbindes med de andre momenter i diskurs 2 ved at k√¶de den transk√łnnede sammen med individuel subjektivitet og frihed eller mangel p√• samme og konstituerer den transk√łnnede i en minoritetsfort√¶lling med historiske referencer, hvilket jeg vender tilbage til. F√łlgende citat viser, hvordan de transk√łnnede, i diskurs 2‚Äôs artikulation af dem som minoritet, f√•r en specifik social rolle i sammenspil med resten af samfundet, som hverken er udgjort af deres k√łn eller krop, men af deres sociale position:

‚ÄĚDet er jo alts√• s√•dan, som det mange gange er blevet sagt, at det ofte er p√• det niveau, som netop minoritetsgruppernes rettigheder ligger p√•, at man for alvor kan m√•le et lands mangfoldighed og tolerance, og jeg vil endda g√• s√• langt som til at sige et lands og demokratiets dybde og bundklang. De sm√• minoritetsgrupper er ofte s√• sm√•, at de ikke kan k√¶mpe sagen alene, og derfor er der alts√• et behov for en s√¶rlig grad af beskyttelse og opm√¶rksomhed fra det omgivende samfunds side, og sm√• minoriteter kr√¶ver alts√• en s√¶rlig politisk opm√¶rksomhed.‚ÄĚ (Flemming M√łller Mortensen (S), 1. behandling af B168, 2010).

Dermed itales√¶ttes transk√łnnede i kraft af deres mindretal og forskellighed fra andre bliver en kategori som majoritetssamfundet b√łr have tolerance over for. I citatet anskues behandlingen af minoriteter som et parameter for kvaliteten af et lands demokrati. Det at kunne eksistere som transk√łnnethed ses s√•ledes som et eksempel p√• at kunne udfolde sig selv frit uden at blive direkte d√łmt af andre. Den transk√łnnede gruppe artikuleres desuden som ‚Äúlille‚ÄĚ med krav p√• ‚Äúen s√¶rlig politisk opm√¶rksomhed‚ÄĚ, hvilket konstruerer et magtforhold mellem det brede samfund og de transk√łnnede, hvori det brede samfund har et ansvar over for den lille gruppe. Idet minoriteten ikke er magtfuld nok til at tale sin egen sag i tilstr√¶kkelig grad, m√• flertallet tage et ekstra hensyn og med dette bevise sine egne principper. Minoritetsfort√¶llingen og konstitueringen af transk√łnnede som minoritet l√¶ner sig i h√łj grad op af momentet Historien som f√¶lles erfaring, som spiller en stor rolle i diskurs 1.

Historien som fælles erfaring
I forl√¶ngelse af forrige moment Transk√łnnede som minoritet inddrages historiske begivenheder, is√¶r homoseksuelles historie hyppigt i diskurs 2. Denne historie h√¶nger st√¶rkt sammen med minoritetsbegrebet, det de to grupper sidestilles, netop fordi de begge ses som historisk undertrykte minoritetsgrupper, som det fremg√•r af f√łlgende citat, hvori Stine Brix (EL) (2013) forklarer de opfattede ligheder mellem grupperne:

‚ÄúDer er b√•de ligheder og forskelle mellem homoseksualitet og transk√łnnethed. Det anerkender jeg. Lighederne er jo, at b√•de homoseksuelle og transpersoner historisk set har oplevet at blive kriminaliseret, sygeliggjort og diskrimineret meget voldsomt, og derfor synes jeg, det er ret vigtigt at tage opr√•bet fra transpersonerne alvorligt, n√•r de opfatter det som en voldsom diskrimination, at de er opf√łrt p√• listen over psykiske lidelser‚ÄĚ (1. behandling af B168, 2013).

Her defineres de to grupper ud fra den diskrimination fra resten af samfundet, som de begge er g√•et igennem historisk. Historien om den homoseksuelle gruppe bruges dermed til at definere transk√łnnede som gruppe, men ogs√• til at definere Danmark som nation ud fra, som ses i f√łlgende citat:

‚ÄúI Danmark bryster vi os ofte af frisind og tolerance, og gennem √•rtier har vi vist vejen. T√¶nk bare p√• fjernelsen af homoseksualitet fra listen over psykiatriske lidelser i 1981, 10 √•r f√łr WHO gjorde det. Anno 2013 m√• man igen sp√łrge sig selv, om tolerance og frisind stadig g√•r h√•nd i h√•nd. Vi mennesker er forskellige. Hvem vi elsker, eller om vi kl√¶der os som m√¶nd eller kvinder h√¶nger i h√łj grad sammen med den personlige frihed. Jeg vil n√łdig g√łre mig til dommer over, om den ene livsstil er mere korrekt end den anden eller bidrage til at fastholde stigmatiseringer af bestemte minoritetsgrupper alene p√• grund af k√łn eller seksuel orientering.‚ÄĚ (Jane Heitmann (V), 1. behandling af B116, 2013).

Jane Heitmann (V) refererer her til den tidligere diagnose for homoseksualitet, som afskaffedes i Danmark i 1981, 10 √•r inden den afskaffedes fra WHO‚Äôs ICD-system. Afskaffelsen af homoseksualitet fra diagnoselisten n√¶vnes mange gange i debattens l√łb som et eksempel p√• hvordan Danmark beviste sig selv som fremsynet og tolerant. Fra dette drages en parallel til nutidens sp√łrgsm√•l om transk√łnnethed. Historien inddrages i debatten som noget, der forpligter i kraft af at danne grundlag for en dansk selvforst√•else, hvor frisind, tolerance og mangfoldighed er i h√łjs√¶det. Denne danske selvforst√•else giver jeg sit eget nodalpunkt, som jeg forklarer i f√łlgende afsnit.

Danmark som foregangsland
Dette nodalpunkt konstrueres som en separat diskurs‚Äô nodalpunkt i stedet for moment, fordi jeg anser denne danske selvforst√•else som en hegemonisk diskurs i sig selv. Forskellen p√• diskurs 1 og diskurs 2 ligger her i tilgangen til denne tredje diskurs, eftersom diskurs 2 l√¶gger sig som en forl√¶ngelse af den og bruger dens hegemoni til at artikulere hvad transk√łnnethed b√łr handle om.

Dette sker ved, at det internationale samfund fungerer som referenceramme, b√•de p√• konkrete og abstrakte planer i debatten. Andre landes erfaringer, statistikker og juridiske rammer tr√¶kkes f.eks. ind i debatten, n√•r praktiske l√łsninger i forhold til behandling og love diskuteres. Samtidig sammenlignes der med andre lande p√• et mere abstrakt eller principielt plan is√¶r med hensyn til momenterne ‚Äúfrihed‚ÄĚ og ‚ÄúHistorien som f√¶lles erfaring‚ÄĚ, som Flemming M√łller Mortensen (S) (2010) g√łr det i f√łlgende citat:

‚ÄĚDanmark har vi p√• flere fronter rent historisk v√¶ret et foregangsland inden for nyt√¶nkning og banebrydende rettighedslovgivning, men vores ry mangler alts√• efterh√•nden fornyet n√¶ring. Den lovgivning, vi i dag kigger p√• her, synes bestemt at kunne v√¶re med til at rette op p√• nogle af de fronter, hvor vi er ved at sakke bagefter. Og vender vi blikket mod europ√¶iske lande, kan vi se, at det alts√• er europ√¶iske lande, der efterh√•nden har overhalet Danmark indenom.‚ÄĚ (1. behandling af B168, 2010).

Her, opst√•r et konkurrenceelement, hvor det synes vigtigt for den nationale identitet, at Danmark ligger i toppen af diverse m√•linger. Her har de internationale civilsamfundsorganisationer, specielt Amnesty International, v√¶ret pr√¶get af og konstruerende af diskursen i kraft af sin transnationale stemme og is√¶r rapporten ‚ÄĚThe State Decides Who I am‚ÄĚ (2014), som konkret sammenligner en r√¶kke lande i Europa ud fra deres behandling af transk√łnnede i et menneskerettighedsperspektiv (Amnesty International, 2014). Amnesty International‚Äôs kritik af landene foreg√•r i henhold til deres eget selvbillede som progressive nationer, hvilket f.eks. vises i f√łlgende citat, hvor processen for k√łnsmodificerende behandling kritiseres:

‚ÄúIn many countries, even those with a reputation for championing equality and human rights such as Belgium, Denmark and Norway, as well as about 20 other countries in Europe2, transgender people have to undergo surgeries to remove their reproductive organs, resulting in irreversible sterilization. If they decide not to undergo such surgeries, they must continue to bear documents indicating the gender on the basis of the sex they were assigned at birth ‚Äď even if that contradicts their appearance and identity.‚ÄĚ (Amnesty International, 2014:7).

Debatten pr√¶ges s√•ledes konstant af den identitet, som Danmark som nation har mulighed for at konstruere udadtil og om hvorvidt den kan leve op til identiteten som ‚ÄĚforegangsland‚ÄĚ. Denne identitet kan siges at blive en st√łtte eller et grundlag for diskurs 2, hvis progressive idealer stemmer overens med den m√•de, Danmark konstrueres som progressiv.

I de foreg√•ende afsnit har jeg opridset mine to diskurser samt deres nodalpunkter og momenter. Jeg vil i de f√łlgende afsnit diskutere forskellene p√• de to diskurser med inddragelse af teoretiske begreber fra mine tidligere kapitler ‚ÄĚTeoretisk konceptualisering‚ÄĚ og ‚ÄĚMetode‚ÄĚ. Jeg begynder diskussionen med en unders√łgelse af, hvordan k√łnnet konstrueres forskellige i de to diskurser.

[Indholdsfortegnelse] 5.3 K√łnnet: En flydende betegner
K√łnnet er et centralt omdrejningspunkt i analysen og i specialet som helhed, eftersom genstandsfeltet transk√łnnethed pr√¶senterer en udfordring eller ligefrem opg√łr med det bin√¶re k√łnssystem, der, som n√¶vnt i begrebsafklaringen, b√•de kan anskues som social institution og som en matrix, vi som samfund og individer oplever og ordner vores verden igennem. Dermed kan k√łn betegnes som en flydende betegner, alts√• som et moment, der eksisterer p√• et forskelligt grundlag i de to diskurser og som de k√¶mper om at f√• lov til at definere.

Overordnet set har k√łn som tema en kompleks og meget dynamisk rolle igennem debatten. Ordet k√łn bruges forskelligt i forskellige sammenh√¶nge og argumentation. Dette ekspliciteres flere gange undervejs; eksempelvis n√•r der tales om ‚ÄĚjuridisk k√łnsskifte‚ÄĚ, som v√¶rende et skift af det ‚ÄĚjuridiske k√łn‚ÄĚ, som alts√• udg√łr noget mere specifikt end bare ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ. P√• den m√•de eksisterer der i mange positioner i debatten en id√© om, at k√łnnet eksisterer i flere dom√¶ner. Det juridiske k√łn eksisterer i kraft af CPR-nummer og navn, og et juridisk k√łnsskifte indeb√¶rer at man har mulighed for juridisk at stemme k√łnsligt overens med det k√łn man performer udadtil og identificerer sig med indadtil. Herudover fremg√•r det af debattens parter at k√łnnet forst√•s som eksisterende i en individuel sf√¶re, som den subjektive opfattelse af k√łnsidentitet, samt i den biologiske sf√¶re. Denne opdeling af den juridiske, personlige og biologiske sf√¶re er dog langt fra konsekvent og vikles ind i hinanden i l√łbet af debatten. Sp√łrgsm√•let er, hvordan disse k√łnsopfattelser ses i forhold til hinanden og hvorvidt √©n opfattes som mere sand end de andre i hhv. diskurs 1 og 2.

Som jeg allerede har v√¶ret inde p√• i min gennemgang af diskurs 1, er denne diskurs bygget op omkring kroppens fysik og s√•ledes ogs√• delvist omkring det fysisk biologiske k√łn, b√•de som sandhedsmark√łr og som en funktionel del af sundhedsv√¶snet. Det opfattes som et uforanderligt og universelt faktum at der eksisterer to k√łn; mand og kvinde. Samtidigt, opfattes i denne diskurs som en kategori, der ordner samfundet og som er n√łdvendig for dets praksis, hvilket vises i f√łlgende citat af den dav√¶rende Sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (KF) (2008):

‚ÄĚMen en ordning, hvor man selv skal v√¶lge, hvilket k√łn man √łnsker at angive i personnummeret, stemmer ikke overens med kravene om, at personnummeret skal indeholde korrekte grunddata, og det duer ikke. Personnummeret udg√łr nemlig i mange tilf√¶lde grundlaget for offentlig myndighedsud√łvelse, s√• det er ikke muligt at udelade k√łnsangivelsen fra personnummeret. K√łnsangivelse har betydning ved f.eks. indkaldelse til v√¶rnepligt, da det som bekendt kun er m√¶nd, der efter lovgivningen har v√¶rnepligt. Passet skal fungere som et identifikationsbevis, og k√łnsangivelsen i passet, der angives med ¬ĽF¬ę eller ¬ĽM¬ę, skal v√¶re i overensstemmelse med det biologiske k√łn og med personnummeret, ellers kan det give problemer ved paskontrollen. Enhedslistens forslag h√¶nger alts√• ikke sammen med den praktiske virkelighed.‚ÄĚ (1. Behandling af B65, 2008)

K√łnnet artikuleres her som en kategori, der skal fungere i den ‚ÄĚpraktiske virkelighed‚ÄĚ og som samtidigt er en afspejling af ‚ÄĚdet biologiske k√łn‚ÄĚ som ikke kan forhandles. Her opfattes det juridiske k√łn som et redskab, vi som samfund har brug for til en kollektiv overv√•gning af det biologiske k√łn. I dette ligger ogs√• en form for forpligtelse til at v√¶re offentlig omkring sit k√łn ‚Äď det er noget man n√łdvendigvis m√• oplyse staten og det kollektive samfund. Set i et Foucaultsk biomagtsperspektiv, kan dette ses som en regulering, hvori mennesker p√•l√¶gges ‚ÄĚdet bin√¶re k√łn.‚ÄĚ Denne magtud√łvelse kan siges at foreg√• p√• et praktisk plan, p√• den m√•de, at det simpelthen er praktisk umuligt at eksistere som borger uden et bin√¶rt k√łnsspecifikt cpr-nummer. Men magtud√łvelsen foreg√•r ogs√• p√• et mere abstrakt plan, idet at selve det konstruerede naturvidenskabelige ‚ÄĚfaktum‚ÄĚ, der if√łlge diskurs 1 udg√łr det bin√¶re k√łn er en magtud√łvelse, idet vi som mennesker m√• kategorisere os i henhold til konstruerede fakta for at kunne eksistere som subjekter.

I diskurs 2 vises en mere subjektiv k√łnsforst√•else. I l√łbet af debatten, bliver begrebet k√łnsidentitet anvendt i h√łjere og h√łjere grad og anerkendes som noget, der skal tages h√łjde for. Som anf√łrt tidligere i specialet, er k√łnsidentitet en kompleks st√łrrelse i kraft af sin p√• √©n gang subjektive og objektive kvalitet, hvilket fremg√•r af debatten. Ligesom Brubaker (2016) skriver, bliver k√łnsidentitet konstrueret som et moment i diskursen som p√• √©n gang er ude for individets kontrol, men samtidigt kun kan kendes af individet (Brubaker, 2016). I forl√¶ngelse af denne k√łnsforst√•else ligger narrativet om at v√¶re fanget, f√łdt eller havnet i ‚ÄĚen forkert krop‚ÄĚ, som ogs√• skrives ind i diskurs 2. Det, at det overhovedet er muligt at v√¶re ‚ÄĚf√łdt i en forkert krop‚ÄĚ, understreger et menneske- og k√łnssyn, hvor det er det essentielle i mennesket, der afg√łr hvem vi er, fremfor vores kroppes ydre. S√•ledes handler k√łnnet om andet og mere end blot fysiologiske karakteristika, nemlig om identitet og retten til at bestemme selv, her eksemplificeret af dav√¶rende √ėkonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager (RV) (2014) under forhandlingerne af lovforslaget, som ledte til indf√łrelsen af juridisk k√łnsskifte:

‚ÄĚForslaget er udtryk for en tillid til og en alvor i forhold til den enkeltes identitet, og det synes vi b√łr st√• st√¶rkt og uantastet. Og det er m√•ske det egentlige nybrud, nemlig den anerkendelse, der ligger i, at din k√łnsidentitet ikke er et sp√łrgsm√•l om at v√¶re syg eller ikke v√¶re syg, men et sp√łrgsm√•l om din egen identitet og dermed ogs√• din oplevelse af, hvem du er som menneske.‚ÄĚ (1. behandling af L182, 2014).

Under forhandlingen af loven om juridisk k√łnsskifte, opstilledes der en tydelig kamp mellem de to diskurser om k√łnnet, eksemplificeret af uenigheden om, hvorvidt det juridiske k√łn skulle afspejle det tildelte k√łn eller k√łnsidentiteten hos en person. Det juridiske k√łn kan anskues som en operationalisering af ‚ÄĚdet sande k√łn‚ÄĚ, her v√¶rende k√łnsidentiteten og i den anden diskurs det biologiske k√łn. Med ordet operationalisering menes jeg i denne sammenh√¶ng en praktiskg√łrelse af det abstrakte begreb k√łnnet. Denne praktiskg√łrelse sker igennem juridiske retningslinjer eller love, som i sagens natur er det, som Folketinget er i stand til at producere inden for den juridiske ramme hvori det eksistere.

Selvom de to opfattelser af ‚ÄĚdet sande k√łn‚ÄĚ er modsvarende, kan det biologiske og bin√¶re k√łn siges at have en central rolle i begge diskurser, dog mere indirekte i diskursen individets ret til eget liv. Den essentielle k√łnsidentitetsopfattelse er forskellig fra den biologiske i den forstand, at k√łnsidentiteten kan eksistere uafh√¶ngigt af hvordan kroppen fysiologisk ser ud, men refererer dog stadigt tilbage til et bin√¶rt biologisk k√łn, hvor man enten kan v√¶re mand eller kvinde, men ikke begge dele eller ingen af delene. Nogle f√• steder i debatten bliver diskussionen om et mere k√łnsneutralt samfund taget op, men de ideer udm√łnter sig aldrig i noget konkret.

Der kan siges at v√¶re en bred konsensus omkring ‚ÄĚdet bin√¶re k√łns‚ÄĚ validitet hele vejen igennem debatten og k√łn (biologisk eller subjektivt) regnes for noget grundl√¶ggende permanent, uforanderligt og markerende for en persons identitet. Dette kommer til udtryk i den generelle debat om k√łnsskifte og transk√łnnethed som diagnose, hvor det at skifte k√łn mange gange itales√¶ttes som noget grundl√¶ggende og en omfattende beslutning med store konsekvenser. Dette er et gennemg√•ende argument, for at have en diagnosticerende l√¶ge tilknyttet beslutningen om is√¶r kirurgisk k√łnsskifte. Opfattelsen af k√łnnet som noget permanent og ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ kommer dog ogs√• i h√łj grad til udtryk i debatten om juridisk k√łnsskifte, hvori der diskuteres muligheden for at kunne skifte k√łn som man √łnsker uden at v√¶re oprigtig eller at ‚ÄĚmene det‚ÄĚ, som f.eks i f√łlgende citat:

‚ÄĚDa modellen ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre faglige eksperter, er det ikke muligt at foretage en egentlig efterpr√łvelse af, om ans√łgningen vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det modsatte k√łn. Det synes jeg er √¶rgerligt, for man kan s√• ogs√• godt sidde med en psykisk lidelse, som ikke er opdaget eller man ikke ved man har. Eller man kan i princippet i dag, efter det bliver vedtaget, g√łre det uden at have dr√łftet det med nogen. Det kan jo godt lade sig g√łre. Det er ikke, fordi jeg tror, at der er nogen, der g√łr det, for det tror jeg ikke. Jeg tror, det er sv√¶rt nok, og at det er en sv√¶r beslutning.‚ÄĚ (Fatma √ėktem (V),1. behandling af L182, 2014).

Citatet beskriver en bekymring for, at den beslutning, der tr√¶ffes i forbindelse med et juridisk k√łnsskifte ikke har grund i en ‚ÄĚsand‚ÄĚ oplevelse af, at tilh√łre det modsatte k√łn. Selve formuleringen ‚ÄĚdet modsatte k√łn‚ÄĚ baserer sig p√• en bin√¶r forst√•else i den forstand at de to k√łn er de eneste og modstiller sig hinanden.

Det er samme bekymring for en falsk, syg eller uoprigtig opfattelse af sit eget k√łn i forbindelse med juridisk k√łnsskifte som danner grundlag for formuleringer som ‚ÄĚ[‚Ķ]en ladeport, der skal √•bnes, uden at der st√•r en portner‚ÄĚ (Fatma √ėktem (V),1. behandling af L182, 2014) og ‚ÄĚ[‚Ķ]et juridisk tag selv bord[‚Ķ]‚ÄĚ, som if√łlge nogle medlemmer af Etisk R√•d ville have konsekvenser for samfundets √łvrige medlemmer (H√łringssvar fra Etisk R√•d om L182,27. marts, 2014). P√• et praktisk niveau, indf√łrtes det juridiske k√łnsskifte med mulighed for at retsforf√łlge mennesker, som skifter juridisk k√łn ‚ÄĚfor sjov‚ÄĚ, som aktivistisk handling eller, for at opn√• fordele eller for ‚ÄĚat sl√łre sin identitet‚ÄĚ (Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, Justitsministeriet, 27. februar, 2014). Der eksisterer en overordnet enighed om, at det vigtigt, at k√łnsskifte kun sker √©n gang og at ans√łgeren er oprigtig i sit tilh√łrsforhold til det k√łn, der skiftes til, b√•de n√•r dette tilh√łrsforhold alts√• defineres individuelt og subjektivt samt socialt og objektivt. Selv inden for den individorienterede diskurs, er performance langt fra nok til at definere ens k√łn, der l√¶gges der v√¶gt p√• en permanent, essentiel kerne som ‚ÄĚbevis‚ÄĚ p√• det sande k√łn.

De to diskurser har s√•ledes b√•de ligheder og antagonismer i forhold til k√łnsbegrebet. I det f√łlgende afsnit, indsn√¶vrer jeg min analytiske diskussion til at handle om diskursernes konstruktion af og subjektivering af transk√łnnede.

[Indholdsfortegnelse] 5.4 Transk√łnnede som subjekter: Syge kroppe eller tolerancesymboler?
I dette afsnit diskuterer jeg hvordan debattens diskurser hver is√¶r subjektiverer transk√łnnede og deres kroppe. Dette g√łres for at unders√łge n√¶rmere, hvordan transk√łnnede defineres med og uden inddragelsen af en medicinsk diagnose.

Diskurser former subjekter, alts√• de roller eller identiteter selvet har mulighed for at konstitueres igennem. Ligesom mennesker subjektiveres i kraft af andre kategorier, f.eks k√łn, g√łres den transk√łnnede til subjekt, b√•de i forhold til det omkringliggende samfunds blik og i forhold til individets egen selvopfattelse og det handlerum der tilbydes i den givne rolle (Foucault, 1976).

Judith Butler skriver om subjektiveringens dobbelthed:

‚ÄĚ[‚Ķ]to become subject to a regulation is also to become subjectivated by it, that is, to be brought into being as a subject precisely through being regulated.‚ÄĚ (2004:41).

Subjektivering er alts√• den proces, hvori regulering eller styring, som f√łlge af politiske diskurser, former mennesker og g√łr dem til subjekter. Subjektivering sker p√• forskellige m√•der i l√łbet af debatten og b√¶rer pr√¶g af den forhandling om hvad transk√łnnethed egentlig er, som forsat foreg√•r i samfundet, i mods√¶tning til f.eks subjekterne ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ og ‚ÄĚmand‚ÄĚ, som har eksisteret l√¶nge. Som tidligere n√¶vnt kan der vises en uenighed om hvordan transk√łnnethed og transk√łnnede defineres, hvilket ses b√•de i hvordan de tales om af andre, f.eks folketingspartierne samt hvordan grupperne, der √łnsker at repr√¶sentere de transk√łnnede taler om dem selv som transk√łnnede. Variationen af rollerne, som de transk√łnnede p√•l√¶gges, viser sig hurtigt, n√•r man empirien l√¶ses igennem; gruppen omtales udover de specifikke begreber transk√łnnede og transseksuelle, som en r√¶kke andre tegn. Af de forskellige tegn, eller momenter, n√•r de ses som fastl√•st i en diskurs, vil jeg fokusere p√• ‚ÄĚpatient‚ÄĚ og ‚ÄĚminoritet‚ÄĚ, som jeg sammenk√¶der med hhv. diskurs 1 og 2.

Tegnet patient henleder umiddelbart til en person, som er i behandling. S√•ledes konstrueres den transk√łnnede som en syg, der skal behandles. Denne subjektivering sker som en del af diskurs 1. Her bruges det ikke kun direkte om transk√łnnede personer, men skal n√¶rmere ses som et moment, der optr√¶der mange steder omkring nodalpunktet, is√¶r n√•r det allerede eksisterende sundhedssystem diskuteres. Der tales om Patientklagen√¶vnet, Landspatientregistret, patientrettigheder mm, som er velkendte og hyppigt brugte ord og instanser i sundhedsv√¶snet. Disse h√¶nger st√¶rkt sammen med begreber som sygdom, diagnoser og behandling. P√• den m√•de konstitueres de transk√łnnede som syge i et etableret diskursivt netv√¶rk, baseret p√• det naturvidenskabelige vidensregime og kroppen som nodalpunkt. Subjektet patienten knyttet sig ikke kun til det naturvidenskabelige eller objektive vidensregime, men ogs√• til et andet vidensregime, det juridiske regime. Med det juridiske regime, mener jeg de juridiske love rammer som strukturerer den offentlige praksis I samfundet, herunder sundhedsv√¶snet. Syge patienter har s√¶rlige juridiske rettigheder, ventetidsgarantier, klageinstanser og interesseorganisationer, med hvilke de opn√•r et bestemt handlerum og beskyttelse. S√•ledes kan det ses, at subjektet patient langt fra kun udm√łnter sig i en sygeligg√łrelse af transk√łnnede, men ogs√• konstituerer en taleposition, hvorfra de har mulighed for at komme til orde samt et handlerum, hvori de har mulighed for at modtage behandling.

Omtalen af transk√łnnede som minoritet stiller sig som en mods√¶tning til patientsubjektet p√• flere m√•der og skriver og skrives ind i diskurs 2. Fremfor at sidestilles med syge mennesker, der behandles p√• lige fod i sundhedsv√¶snet, s√¶ttes transk√łnnede her ind i en historisk kontekst, hvor de sidestilles med andre minoriteter og grupper som har v√¶ret udsat for undertrykkelse eller stigmatisering. Som tidligere n√¶vnt, bliver minoriteten transk√łnnet en lille gruppe, som flertallet m√• tage vare p√• og bevise sin tolerance over for. Som f√łlgende citat viser, indeb√¶rer minoritetssubjektet eksisterende eller historisk fors√łmmelse af personernes rettigheder fra samfundet.

‚ÄĚDet, der er afg√łrende for os, er, at vi sl√•r fast, at en persons k√łnsidentitet lige s√• lidt som en persons seksuelle orientering hverken er en psykisk eller en medicinsk sygdom. Det er et krav, som er rejst utallige gange af LGBT Danmark og af Amnesty International og i √łvrigt ogs√• er rejst i udlandet af lang r√¶kke organisationer, som repr√¶senterer seksuelle minoriteter og minoriteter med en anden k√łnsidentitet. Begge organisationer i Danmark betragter den nuv√¶rende situation som diskrimination, og de g√łr faktisk ogs√• opm√¶rksom p√•, at det ikke bare er en symbolsk kr√¶nkelse, men ogs√• en helt konkret kr√¶nkelse, som giver sig udslag i f.eks. en sag, der k√łrer p.t., med en transperson, som p√• grund af det diagnosesystem, vi har, n√¶gtes at f√• tegnet en forsikring ‚Äď alts√• med henvisning til, at koden hedder F6 og dermed d√¶kker en personlighedsforstyrrelse, vil man ikke tilbyde en forsikring.‚ÄĚ (Stine Brix (EL) 1. Behandling af B7, 2016).

Her fokuseres der p√• den samfundets aktive og direkte diskrimination af gruppen i form af f.eks ikke at kunne f√• tegnet en forsikring, fordi man har diagnosekoden for transseksualitet. Denne forst√•else af diskrimination st√•r i st√¶rk kontrast til diskurs 1, idet samfundets sundhedssystems strukturer her ses som noget aktivt kr√¶nkende fremfor en virkelighed med dertilh√łrende vilk√•r. Citatet viser desuden, hvordan transk√łnnedes stemme er blevet mobiliseret og har vundet indpas i den politiske debat, hvor de b√•de bruges som aktivister og eksperter, der refereres til.
Subjektiveringen af transk√łnnede som minoritet og til dels ogs√• en aktivistisk gruppe, som k√¶mper for retf√¶rdighed har ydermere konsekvenser for m√•den, det bliver muligt at anskue transk√łnnedes menneskers k√łn p√•. Eftersom selve minoritetsopfattelsen bygger p√• forskellighed, er subjekterne i denne diskurs n√łdvendigvis konstitueret igennem det at v√¶re k√łnsm√¶ssigt anderledes end resten af befolkningen. Dette p√•l√¶gger dem kategorien transk√łnnede, fremfor bare at v√¶re m√¶nd eller kvinder ‚ÄĚf√łdte i den forkerte krop‚ÄĚ. Det er ikke det kropslige k√łn, men uoverensstemmelsen mellem det og k√łnsidentiteten, der adskiller dem fra majoritetssamfundet og udg√łr deres subjektivering og taleposition som minoritet og aktivister. Dette st√•r i kontrast til diskurs 1, idet transk√łnnede d√©r kan opfattes som m√¶nd eller kvinder med en lidelse, som skal behandles medicinsk. I diskurs 2 skaber subjektet ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ som minoritet handlerum til at give transk√łnnede en stemme som minoritet, men fordrer samtidigt at denne stemme har en kategori, som r√¶kker ud over det bin√¶re k√łnssystem. Denne kategori kan ses som et udtryk for ‚ÄĚundertrykkende tolerance‚ÄĚ, idet den udenforst√•ende kategori bibeholder de transk√łnnede i et fremmedgjort subjekt, som n√łdvendigg√łr ‚ÄĚtolerance‚ÄĚ fra de brede befolkning for at kunne blive inkluderet i samfundet. P√• den m√•de forts√¶tter de subjektiverende magtmekanismer, p√• trods af, at subjektet er forandret.

Det er ikke kun de transk√łnnedes subjekter, som p√•virkes af subjektiveringen af dem. I et tidligere anvendt citat af Charlotte Dyremose (KF) (2014):

‚ÄĚAlts√•, undskyld, men jeg vil ikke karakteriseres som en person med livmoder. Jeg vil gerne karakteriseres som kvinde.‚ÄĚ (1. behandling af L189, 2014).

Heri opstilles som led af diskurs 1 en social antagonisme, hvor subjektet ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ og subjektet ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ ikke kan sameksistere. Dermed eksisterer transk√łnnede i diskurs 1 mindre som selvst√¶ndig kategori og i h√łjere grad som patienter, som falder inden for det bin√¶re k√łn, men som blot har brug for hj√¶lp til at f√• sin krop √¶ndret. Dermed stemmer opfattelsen af transk√łnnede overens med det f√łrn√¶vnte transseksuelle narrativ samt Brubakers begreb ‚ÄĚtrans of migration‚ÄĚ, som begge baserer sig p√• det bin√¶re k√łn.

For at unders√łge f√¶llesskabets og individets rolle yderligere i debatten fokuserer jeg i mit n√¶ste afsnit p√• diskursernes problemdefinitioner.

[Indholdsfortegnelse] 5.5 Problemdefinitioner: Hvordan konstrueres transk√łnnethed som problem?
Som det allerede fremg√•r af analysen ligger forskellen p√• de to diskurser om transk√łnnethed i h√łj grad i konflikten mellem det individuelle og det sociale eller kollektive. I diskurs 1 l√¶gges der v√¶gt p√• k√łn som noget biologisk, hvor der i diskurs 2 anl√¶gges en individuel og subjektiv, og samtidig essentiel k√łnsopfattelse. Dog kan de to diskursers konstruktion af transk√łnnethed foldes yderligere ud ved en unders√łgelse af hvordan transk√łnnethed og problematiseres i den politiske debat, hvilket jeg g√łr i f√łlgende afsnit.

Selvom der inden for diskurs 2 l√¶gges v√¶gt p√• dette essentielle k√łn m√• det n√łdvendigvis bekr√¶ftes af individets performance i det sociale rum. Idet diskurs 2 p√•l√¶gger transk√łnnede subjektet transk√łnnet og minoritet, kan denne performance ses som at v√¶re af dette, netop transk√łnnet, fremfor en egentlig performance af det modsatte bin√¶re k√łn. Identiteten som transk√łnnethed ses dog i liges√• h√łj grad som noget permanent og essentielt. I diskurs 1 l√¶gges der h√łjere v√¶gt p√• den kropslige lidelse, som mennesker med uoverensstemmelse mellem det tildelte k√łn og oplevede k√łn har. Diagnosen fungerer som et l√¶geligt vurderet bevis p√•, at den transk√łnnede rent faktisk er transk√łnnet og derfor er berettiget behandling og hj√¶lp fra samfundet. Her bliver den individuelle lidelse vigtig, den transk√łnnede m√• mistrives i sin krop og leve op til de standardiserede symptomer. Det kan siges, at transk√łnnethed inden for diskurs 1 problematiseres p√• individuelt plan, idet denne mistrivsel ses som en individuelt og til dels kropsligt problem, som kan l√łses individuelt. Inden for diskurs 2 problematiseres transk√łnnedes situation og lidelser som et kollektivt problem, som samfundet m√• l√łse i f√¶llesskab ved at tage ekstra hensyn til gruppen. P√• den m√•de opst√•r en central antagonisme mellem de to diskurser om hvorvidt problemerne og dermed ogs√• l√łsningerne ligger ved individet eller det omkringliggende samfund. I diskurs 2 ses samfundet som v√¶rende i stand til at g√łre noget ved at √¶ndre sig strukturelt og dermed skabe et rum for de transk√łnnede, i og med samfundet ogs√• b√¶rer ansvaret for tidligere diskrimination og eksklusion. I denne forbindelse bliver sproget ogs√• relevant. Som f√łr n√¶vnt ses der i debatten en for√łget sproglig √•rv√•genhed, som baserer sig p√• en holdning til, at vi selv er med til at skabe vores virkelighed (i hvert fald til nogen grad), som i f√łlgende citat:

‚ÄĚ[‚Ķ]som Grundtvig sagde, at sproget skaber det, det n√¶vner.‚ÄĚ (Camilla Hersom (RV), 1. behandling af B116, 2013).

Her antager debatten en n√¶rmest socialkonstruktivistisk tone, hvormed det accepteres at sproget har indflydelse p√• vores virkelighed. Denne opfattelse udg√łr p√• sin vis ogs√• et hovedargument for fjernelsen af diagnosen fra SKS. Det er det kr√¶nkende i, at blive kategorisk og sprogligt sidestillet med psykiatrisk patient, som man fors√łger at undg√• ved fjernelsen. Selve den ‚ÄĚpraktiske virkelighed‚ÄĚ, som diskurs 1 er optaget af, planl√¶gges at forblive den samme, hvorfor det kan synes ligegyldigt at foretage √¶ndringen, hvis sprogets magt ikke findes.

[Indholdsfortegnelse] 5.6 Opsummering af analysens resultater
Mine analytiske resultater har igennem konstruktionen af de to k√¶mpende diskurser 1) Naturens og samfundets orden er uforanderlig og 2) Individets ret til eget liv vist en r√¶kke antagonismer og forskellige politiske perspektiver p√• transk√łnnethed med udgangspunkt i Folketingets debat 2007-2016. Diskurs 1 har Kroppen som nodalpunkt, hvilket b√•de er en henvisning til den biologiske krops centrering i diskursen samt en metafor for, hvordan samfundets funktionalitet virker som en naturlig krop, der ikke s√• let forandres. I diskursen ses k√łn som en afspejling af et biologisk faktum, som man er forpligtet til at repr√¶sentere for at underst√łtte det kollektive samfund. Den transk√łnnede konstrueres dermed som patient, der skal afhj√¶lpes sit medicinske problem, men som m√• leve op til rollen som syg. I Diskurs 2 konstrueres nodalpunktet Individet som danner en meget anden ramme for, hvordan transk√łnnethed kan forst√•s, hvor det biologiske k√łn spiller en lille rolle, selvom det stadig bibeholdes som en referenceramme for k√łnsidentitetsbegrebet. Diskursen konstruerer transk√łnnede i deres egen kategori, som fungerer som en slags m√•lestok for tolerance for resten af samfundet. Det kollektive samfund ses i h√łjere grad som ansvarlige over for den transk√łnnede med hensyn til sproglige handlinger og symboler, men drejer sig prim√¶rt om individet og den personlige frihed og identitet.

Diskurs 2, som kan siges delvist at repr√¶sentere ‚ÄĚDen transk√łnnede model‚ÄĚ etableres st√¶rkere og st√¶rkere i debatten igennem √•rene og udfordrer diskurs 1, som delvist kan ses som et udtryk for ‚ÄĚden transseksuelle model‚ÄĚ, hvilket i 2016 skaber en diskursiv mulighed for fjernelsen af diagnosen Transeksualisme fra SKS. Denne udvikling pr√¶ges is√¶r af den tredje diskurs Danmark som foregangsland, som muligg√łr en konstruktion af fjernelsen af diagnosen som et bevis p√• Danmarks stadige identitet som en moderne og frisindet nation.

[Indholdsfortegnelse] 6. KONKLUSION
Form√•let med dette speciale var at besvare problemformuleringen: Jeg vil unders√łge og diskutere fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS) ud fra en politisk diskursanalyse af folketingsdebatten i perioden 2007-2016.

Unders√łgelsen begyndte med en afklaring og redeg√łrelse af begreberne k√łn, transk√łnnethed og diagnose, som jeg konceptualiserede ud fra et poststrukturalistisk perspektiv, hvori begreberne anskues som historiske og kulturelle ‚ÄĚnaturliggjorte‚ÄĚ konstruktioner. Jeg gennemgik herefter de danske regler og rammer for transk√łnnede i henhold til modificering af det tildelte eller juridiske k√łn for at blive klogere p√• diagnosens anvendelse i praksis. I min teoretiske kontekstualisering af transk√łnnethed etablerede jeg et poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske begrebsapparat med det form√•l at v√¶re i stand til at s√¶tte mine analyseresultater ind i en teoretisk kontekst. Jeg inddrog Brubakers begreb ‚ÄĚden nye objektivisme‚ÄĚ, som skal forst√•s som en ‚ÄĚnaturligg√łrelse‚ÄĚ af transk√łnnethed. Dern√¶st forklarede jeg f√¶nomenet transk√łnnethed som et produkt af den medikalisering og institutionalisering i den medicinske videnskab og senere i det brede samfund. De to modeller ‚ÄĚden transseksuelle model‚ÄĚ og ‚ÄĚden transk√łnnede model‚ÄĚ bidrager med to m√•der, hvorp√• transk√łnnethed kan forst√•s. ‚ÄĚden transseksuelle model‚ÄĚ har r√łdder i l√¶gen Harry Benjamins etablering af ‚ÄĚtransseksualisme‚ÄĚ som medicinsk begreb og bygger p√• det medicinske vidensregime. ‚ÄĚDen transk√łnnede model‚ÄĚ skal forst√•s som en str√łmning, der opstod som et modsvar til den medikaliseringen af transk√łnnethed. I denne model, er k√łnnet individuelt og flydende, frem for betinget af biologien. Begrebet ‚Äúden undertrykkende tolerance‚ÄĚ bidrog til den teoretiske kontekstualisering med forst√•else af, hvordan en ny og ikke-medicinsk opfattelse af den transk√łnnede identitet stadigv√¶k kan ses som en subjektiverende magtud√łvelse. Min analysestrategi baserede sig p√• Foucaults magtteoretiske analyseapparat samt Laclau og Mouffes diskursanalyse, hvis begreber jeg anvendte i analysen. Analysens resultater og svaret p√• problemformuleringen kan opsummeres som f√łlger:

I perioden 2007-2016 kan der siges at eksistere to k√¶mpende diskurser i den politiske debat om transk√łnnethed og f√¶nomenets klassifikation som diagnose. Den f√łrste diskurs, kaldet Naturens og samfundets orden er uforanderlig konstrueres omkring nodalpunktet Kroppen, som b√•de skal forst√•s som en l√¶ggen v√¶gt p√• kroppen som afspejlingen af det ‚ÄĚnaturlige‚ÄĚ, men ogs√• som en metafor for samfundets funktionalitet, der ligeledes anskues som en naturlighed, man som individ m√• bidrage til at holde orden i. Dermed subjektiveres transk√łnnede i denne diskurs som patienter med udgangspunkt i den krop, som potentielt skal √¶ndres medicinsk for igen at kunne passe ind i samfundet. Diskurs 2, kaldet Individet i centrum konstrueres omkring nodalpunktet Individet og artikulerer transk√łnnethed som noget, der handler om personlig frihed og samfundets evne til at tilbyde individet dette. I denne diskurs subjektiveres transk√łnnede som minoriteter og repr√¶sentanter for tolerance og mangfoldighed. P√• den m√•de institutionaliseres transk√łnnethed i diskurs 2 som en afvigende kategori i sig selv, hvilket begr√¶nser muligheden for at passe ind i det bin√¶re k√łnssystem som transk√łnnet. Fjernelsen af diagnosen for transk√łnnethed fra SKS kan anskues som en hegemonisk intervention, hvor diskurs 2 vinder det diskursive herred√łmme. Dette betyder, at diskursens definition af transk√łnnethed som et sp√łrgsm√•l om tolerance over for individet frem for et sp√łrgsm√•l om kroppens funktionalitet bliver den dominerende definition i forhold til denne debat. Denne hegemoniske intervention kan ses i sammenh√¶ng med diskurs 2‚Äôs tilknytning til en tredje diskurs, kaldet Danmark som foregangsland. Denne diskurs konstruerer Danmarks identitet som moderne foregangsland i en international kontekst. S√•ledes afgr√¶nses diskursen om transk√łnnethed ikke ved transk√łnnede eller cisk√łnnede identiteter, men kommer ydermere til at omhandle nationens identitet som foregangsland. Diskurs 2 konstruerer igennem artikulation af denne sammenh√¶ng, en mods√¶tning mellem transk√łnnethed som diagnose og Danmark som foregangsland. S√•ledes viser min analyse den politiske diskursive praksis, der afgr√¶nser mulighedsrummet for det transk√łnnede subjekt samt hvordan naturliggjorte kategorier s√•som diagnoser formes og √¶ndres gennem historien afh√¶ngigt af den hegemoniske diskurs.

[Indholdsfortegnelse] 7. LITTERATUR
[Indholdsfortegnelse] Publicerede artikler og b√łger
Aakvaag, G.C., 2008. Moderne Sosiologisk Teori. Abstrakt forlag AS, Oslo.

Amnesty International, 2016. Transordbog.

Amnesty International, 2014. The State Decides Who I am. London.

Anders Fogh Jensen, 2005. Mellem ting: Foucaults filosofi. Det Lille Forlag, Frederiksberg. [Hjemmesiden for Det Lille Forlag findes ikke mere. Omtale af bogen (Mellem ting: Foucaults filosofi) kan ses hos Saxo, hvor den ogs√• kan k√łbes. Den 9. februar 2020. Tina Thranesen]

Andersen, N.√Ö., 2003. Discursive analytical strategies: Understanding Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. The Policy Press, Bristol.

Attride-Sterling, J., 2001. Thematic networks: an analytical tool for qualitative research. Qualitative Research 1, 385‚Äď405.

Beek, T.F., Cohen-Kettenis, P.T., Kreukels, B.P.C., 2016. Gender incongruence/gender dysphoria and its classification history. International Review of Psychiatry, 28, 5‚Äď12.

Benjamin, H., 1966. The Transsexual Phenomenon. Julian, New York.

Bom, A.K., 2015. Diskursanalytisk metode, Kort og præcist om medier og kommunikation. Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Brubaker, R., 2016. Trans. Princeton University Press, Princeton. [18. juli 2019. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

Butler, J., 2004. Undoing Gender. Routledge, New York.

Butler, J., 1990. Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity. Routledge, New York.

Daston, L., 1995. The Moral Economy of Science. Osiris 10, 2‚Äď24.

Daston, L., 1992. Objectivity and the Escape From Perspective. Social Studies of Science 22, 597‚Äď618.

Denny, D., 2004. Changing Models of Transsexualism. Changing Models of Transsexualism, Journal of Gay & Lesbian Psychotherapy 8, 25‚Äď40.

Dyrberg, T.B., Hansen, A.D., Torfing, J., 2001. Diskursteorien p√• arbejde, in: Dyrberg, T.B., Hansen, A.D., Torfing, J. (Eds.), Diskursteorien P√• Arbejde. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, pp. 7‚Äď19.

Ejsing, J., 28.9.2011. Transseksuelle sætter kryds i passet. Berlingske Tidende.

Fausto-Sterling, A., 2000. Sexing the Body: Gender politics and the Construction of Sexuality. Basic Books, New York.

Foucault, M., 2002. The Birth of Social Medicine, in: The Essential Works of Michel Foucault 1954-1984 – Volume 3: Power. The New Press, New York.

Foucault, M., 1989. Foucault Live: Collected Interviews, 1961-1984. Semiotext(e), South Pasadena.

Foucault, M., 1988. On Problematization. History of the Present 4, 16‚Äď17.

Foucault, M., 1976. Viljen til viden; seksualitetens historie. Det Lille Forlag, K√łbenhavn. [Det Lille Forlag er lukket. Tina Thranesen]

Foucault, M., 1975. Overv√•gning og straf: F√¶ngslets f√łdsel. Det Lille Forlag, K√łbenhavn. [Det Lille Forlag er lukket. Tina Thranesen]

Foucault, M., 1970. Diskurs og diskontinuitet, in: Madsen, P. (Ed.), Strukturalisme. Rhodos, K√łbenhavn, pp. 145‚Äď162.

Goldie, T., 2014. The Man Who Invented Gender: Engaging the Ideas of John Money, Sexuality Studies Series. UBC Press, Vancouver.

Gressg√•rd, R., 2010. When trans translates into tolerance ‚Äď or was it monstrous? Transsexual and transgender identity in liberal humanist discourse. Sexualities 13, 539‚Äď561.

Heede, D., 2010. Det Tomme Menneske, 2. ed. Museum Tusculanums Forlag, K√łbenhavn.

Hermann, S., 2011. Michel Foucalt. Sociologisk Leksikon.

Holst, H.K., 12.5.2016. Nu skal transk√łnnede fjernes fra listen over psykiske sygdomme. Berlingske.

Howarth, D., 2015. Discourse, hegemony and populism: Ernesto Laclau‚Äôs political theory, in: Howarth, D. (Ed.), Routledge, Abingdon & New York, pp. 1‚Äď20.

Irving, D., 2013. Normalized Transgressions: Legitimizing the Transsexual Body as Productive, in: Stryker, S., Aizura, A.Z. (Eds.), The Transgender Studies Reader 2. Routledge, New York.

J√łrgensen, M.W., 2002. Refleksivitet og Kritik. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.

J√łrgensen, M.W., Philips, L., 1999. Diskursanalyse: som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.

Justitsministeriet, 2014. Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte. K√łbenhavn.

Laclau, E., 2015. Post-marxism, populism, and critique, Routledge Innovators in Political Theory. Routledge, Abingdon & New York.

Laustsen, C.B., 2011. Artikulation. Sociologisk Leksikon.

Lev, A.I., 2005. Disordering Gender Identity: Gender Identity in the DSM-IV-TR. Journal of Psychology & Human Sexuality 17, 35‚Äď69.

Lorber, J., 1994. Paradoxes of Gender. Yale University Press.

Marcuse, H., 1965. Repressive Tolerance.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014. vejledningen om udredning og behandling af transk√łnnede.

Nex√ł, S.A., Koch, L., 2011. Diskursanalyse, in: Vallg√•rda, S., Koch, L. (Eds.), Forskningsmetoder I Folkesundhedsvidenkab. Munksgaard Danmark, K√łbenhavn.

Nielsen, H.K., 2011. Performativitet. Sociologisk Leksikon.

Programa Nacional de Salud Sexual y Procreación Responsable, 2015. Atención de la Salud Integral de Personas Trans: Guía para equipos de salud. Ministerio de Salud, Buenos Aires.

Rochefort, D.A., Cobb, R.W., 1994. Problem definition: An Emerging Perspective, in: Rochefort, D.A., Cobb, R.W. (Eds.), The Politics of Problem Definition: Shaping the Policy Agenda. University Press of Kansas, Kansas.

Rose, N., 2015. Hvad er diagnoser til for? in: Brinkmann, S., Petersen, A. (Eds.), Diagnoser: Perspektiver, Kritik Og Diskussion. Forlaget Klim, Aarhus, pp. 17‚Äď36.

S√łrensen, T., Hertoft, P., 1982. Male and Female Transsexualism: The Danish Experience with 37 Patients. Archives of Sexual Behavior 11, 133‚Äď155.

Stone, S., 2006. The ‚ÄúEmpire‚ÄĚ Strikes Back: A Posttranssexual anifesto, in: Stryker, S., Whittle, S. (Eds.), The Transgender Studies Reader. Routledge, New York, pp. 221‚Äď35.

Stormh√łj, C., 2011a. K√łnsidentitet. Sociologisk Leksikon.

Stormh√łj, C., 2011b. Poststrukturalisme. Sociologisk Leksikon.

Stormh√łj, C., 2006. Poststrukturalismer: videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Stryker, S., 2008. Transgender History. Seal Press, Berkeley.

Stryker, S., Currah, P., Moore, L.J., 2008. Introduction: Trans-, Trans, or Transgender? Women‚Äôs Studies Quarterly 36, 11‚Äď22.

Sundhedsstyrelsen, 2000. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2001. [2. juni 2010. Siden findes ikke mere. I stedet vises en pdf-kopi af siden. Tina Thranesen]

Vallg√•rda, S., 2013. Sundhedspolitik: Teorier og analyser. Munksgaard, K√łbenhavn.

Weismantel, M., 2013. Towards A Transgender Archaeology: A Queer Rampage Through Prehistory, in: Stryker, S., Aizura, A.Z. (Eds.), The Transgender Studies Reader 2. Routledge, New York.

[Indholdsfortegnelse] Love
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, 2014. URL:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162383

Navneloven, 2005. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494

Navneloven, 2014. URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173271

[Indholdsfortegnelse] Hjemmesider
http://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/danskerne-transkoennede-er-ikke-psykisk-syge (6.20.17).

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsvidenskabernes_terminologi/diagnose (6.22.17)

ICD-10, 2016. [Ny URL: https://icd.who.int/browse10/2016/en#/F64.0. 29. september 2019. Tina Thranesen]

http://lgbt.dk/om-os/historie/ (6.21.17)

http://lgbt.dk/ordbog/transseksuel/ (4.4.17)

https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Sexologisk-Klinik/Sider/ (6.23.17)

https: //www. rigshospitalet .dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/sygdomme-og-behandling/Sider/transseksualitet-og-koensidentitet.aspx)(6.19.17) [Siden findes ikke mere. 12. juli 2020. Tina Thranesen]

www. rigshospitalet.dk:Transk√łnnethed og k√łnsidentitetsproblematik, URL: http :// psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-http :// Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Sexologisk-Klinik (5.26.17)
[Den 5. august 2018. Ny url til Sexologisk Klinik:
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Sexologisk-Klinik/Sider/default.aspx. Tina Thranesen.]

http://techland.time.com/2014/02/14/a-comprehensive-guide-to-facebooks-new-options-for-gender-identity/ A Comprehensive Guide to Facebook’s New Options for Gender Identity (4.6.2017)

TV2, 2015. 25 år siden, at homoseksualitet blev fjernet som psykisk lidelse. nyheder.tv2.dk. URL: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-05-17-25-aar-siden-at-homoseksualitet-blev-fjernet-som-psykisk-lidelse (5.26.17)

http://www.who.int/classifications/icd/en/ (4.20.17)

[Indholdsfortegnelse] BILAG: OVERBLIK OVER EMPIRISK DATA
[Indholdsfortegnelse] Bilag A: Skema over lov- og beslutningsforslag

Forslag Indhold af forslag Proces og afg√łrelse Forslagets bilag
Fremsat 30. marts 2007: B142 Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder. Fremsat af Enhedslisten (EL).

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 42

  • Myndige selv bestemme navn
  • Myndige selv bestemme pas og cpr
  • Myndige selv bestemme om de vil have operation, som samfundet tilbyder
  • At alle uanset k√łn og seksualitet kan adoptere
Henvist til Sundhedsudvalget efter 1. behandling. Herefter bortfaldet.
Fremsat 26. februar 2008: B65 Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder. Fremsat af Enhedslisten (EL).

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 5

  • Myndige selv bestemme navn
  • Myndige selv bestemme pas og cpr
  • Myndige selv bestemme om de vil have operation, som samfundet tilbyder
Henvist til Sundhedsudvalget efter 1. behandling. Selvom selve forslaget kun n√•ede til 1. behandling, medf√łrte det alligevel at det k√łnsneutrale X som kategori i danske pas blev muliggjort.
Fremsat 26. marts 2010: B168 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder. Fremsat af Socialistisk Folkeparti (SF), Socialdemokratiet (S), Enhedslisten (EL), Radikale Venstre (RV).

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 4

  • Fjernelse af kravet om overensstemmelse mellem civilretsligt k√łn og fornavn
  • Mulighed for transk√łnnede for at dokumentere deres identitet med s√¶rligt identifikationskort (s√• den fysiske tilstand ingen rolle ville spille)
  • Foretagelse af revision af betingelserne for at f√• √¶ndret den civilretslige k√łnsstatus samt mulighed for dispensation p√• grund af alder, helbred eller s√¶rlige forhold
  • Foretagelse af revision af retningslinjer for behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik (herunder ventetider) med henblik p√• permanent k√łnsskifte samt indf√łrelse af klagemulighed
Henvist til Sundhedsudvalget efter 1. behandling. Herefter bortfaldet.
Fremsat 10. april 2013: B116 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transk√łnnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser. Fremsat af Enhedslisten (EL).

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 7

Efter 1. behandling blev et √¶ndringsforslag i B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Folketingets referat og videooptagelse af debatten. om at opfordre WHO til at klassificere transk√łnnethed, s√• det ikke l√¶ngere ville befinde sig under overskriften ‚ÄĚforstyrrelser‚ÄĚ i ICD. Der var enighed om √¶ndringsforslaget blandt partierne undtagen Enhedslisten, som √łnskede den yderligere √¶ndring, at regeringen skulle arbejde aktivt for at f√• diagnosen fjernet fra WHO‚Äôs sygdomsliste. Dette fik ikke opbakning. Derfor trak Enhedslisten forslaget tilbage ved 2. behandling.
Fremsat 30. april 2014: L182 Forslag til lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nye personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn). Fremsat af √ėkonomi- og Udenrigsminister Magrethe Vestager fra Radikale Venstre (RV).
Vedtaget 11. juni 2014.

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 22

Forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i ligestillingsudvalget, under hvilken det blev sendt i h√łring. Ved tredje behandling blev forslaget vedtaget med stemmer fra Regeringspartierne Socialdemokratiet (S) og Radikale venstre (RV) samt st√łttepartierne Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten (EL). Imod stemte Venstre (V), Dansk Folkeparti (DF), Liberal Alliance (LA) og Det Konservative Folkeparti (KF).
Fremsat 30. april 2014: L189 Forslag til lov om ændring af Sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Fremsat af minister for sundheds og forebyggelse Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet (S).
Vedtaget 3. juni 2014.

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 23

  • Konsekvens√¶ndringer som f√łlge af L 182, bl.a. sproglige √¶ndringer (hvor ordet ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ f.eks. √¶ndres til ‚ÄĚgravid‚ÄĚ).
  • Mindstealderen for tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskiftekirurgi √¶ndres fra 21 til 18 √•r.
Efter 1. behandling, blev forslaget behandlet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og sendt til h√łring. Der blev derudover afholdt et lukket ekspertm√łde om transk√łnnedes vilk√•r Forslaget blev vedtaget med stemmer fra regeringspartierne Socialdemokratiet (S) og Radikale Venstre (RV), st√łttepartierne Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten (EL) samt Liberal Alliance. Imod stemte Venstre (V), Dansk Folkeparti (DF) og Det Konservative Folkeparti (KF).
  1. H√łringssvar og h√łringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
  2. Program for Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets lukkede ekspertm√łde om transk√łnnedes vilk√•r i Danmark
  3. Pr√¶sentationer fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets lukkede ekspertm√łde den 15. maj 2014[1] om transk√łnnedes vilk√•r i Danmark
  4. Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
  5. Henvendelse af 27/5-14 fra LGBT Danmark
  6. Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse
  7. Udkast til betænkning
  8. H√łringsmateriale fra Sundhedsstyrelsen vedr√łrende udkast til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
  9. 2. udkast til betænkning
  10. Betænkning afgivet den 3. juni 2014
Fremsat 5. februar 2015: B69 Forslag om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister. Fremsat af Uffe Elb√¶k (som l√łsg√¶nger).
Bortfaldet inden 1. behandling.
Fremsat 8. oktober 2015: B7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Fremsat af Alternativet (ALT) og Enhedslisten (EL). Beretning afgivet 26. maj 2016.

Antal sp√łrgsm√•l stillet som del af behandlingen af forslaget: 17

Forslaget blev 1. behandlet og derefter sendt videre til behandling i Sundheds- og √Üldreudvalget. Der blev afholdt to lukkede ekspertm√łder, med hhv. LGBT Danmark og Sexologisk Klinik. Forslaget blev im√łdekommet af udvalget, der besluttede at √¶ndre diagnosekoderne 1. Januar 2017, s√•fremt kode√¶ndringer ikke inden blev vedtaget i WHO‚Äôs nye ICD-11, som var under udarbejdning.
  1. Henvendelse af 25/10-15 fra LGBT Danmark – Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
  2. Henvendelse af 20/2-16 fra LGBT Danmark
  3. Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
  4. Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
  5. Materiale fra lukket ekspertm√łde med LGBT Danmark den 12. april 2016
  6. Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
  7. Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
  8. Pr√¶sentation fra lukket ekspertm√łde med Sexologisk Klinik den 26. april 2016
  9. Udkast til beretning
  10. Beretning afgivet den 26. maj 2016

[Indholdsfortegnelse] Bilag B: Skema over ¬ß20-sp√łrgsm√•l

Dato Sp√łrgsm√•l og sp√łrger
6. februar 2007 S2618: Om √¶ndring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas. Af Lone M√łller (S)
23. februar 2007 S3121: Om transseksuelles fornav. Per Clausen (EL)
13. april 2007 S4140: Om homoseksuelle, transseksuelle og Transvestitter. J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL)
25. marts 2008 S1014: Om dispensation i ægteskabslovgivningen for transseksuelle. Mogens Jensen (S)
18. maj 2009 S2242: Om transk√łnnethed. Per Clausen (EL)
27. maj 2009 S2295: Om det at v√¶re transk√łnnet. Mogens Jensen (S)
4. juni 2009 S2378: Om transkønnede. Per Clausen (EL)
20. juli 2009 S2666: Om en presserapport fra Midt- og Vestsjællands Politi. Per Clausen (EL)
22. februar 2011 S 1213: Om k√łnsskifte. Kamal Qureshi (SF)
17. oktober 2011 S259: Om bortoperation af en ung piges bryster. Af Liselott Blixt (DF)
31. oktober 2012 S358: Om hormon- og kirurgisk behandling af transk√łnnede. Jane Heitmann (V)
14. november 2012 S464: Om beslutning om transk√łnnethed. Stine Brix (EL)
14. november 2012 S462: Om transk√łnnede personer. Af Stine Brix (EL)
29. april 2013 S1764: Om sundhedsydelser til EU-studerende. Liselott Blixt (DF).
10. oktober 2014 S87: Om pjecen fra LGBT Danmark om behandlingen af transk√łnnede. Stine Brix (EL)
31. august 2015 S98: Om transk√łnnede. Liselott Blixt (DF)
31. august 2015 S97: Om ensartet behandling for transk√łnnede. Liselott Blixt (DF)
31. august 2015 S96: Om retningslinjer for transk√łnnede. Liselott Blixt (DF)

[Indholdsfortegnelse] Bilag C: Skema over udvalgssp√łrgsm√•l

Dato Sp√łrgsm√•l Sp√łrger
2. april 2007 Spm. 285 om ministrene vil overveje, hvad man kan g√łre for at lette transseksuelles muligheder for at f√• en nemmere tilv√¶relse, til justitsministeren og sundhedsministeren Retsudvalg
14. februar 2008 Spm. 225 om, hvorfor der i Danmark kun blev givet 29 tilladelser til k√łnsskifteoperationer i Danmark i perioden 1996-2005, mens der i Sverige blev givet 240 tilladelser i samme periode m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse Per Clausen (EL)
14. februar 2008 Spm. 224 om, hvorfor Sexologisk Klinik på Rigshospitalet ikke anvender den internationalt anerkendte Standards of Care i sin behandling af transseksuelle, til ministeren for sundhed og forebyggelse Per Clausen (EL)
14. februar 2008 Spm. 223 om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over den publicerede videnskabelige produktion om transseksualisme udarbejdet af psykologer eller læger tilknyttet sexologisk Klinik siden denne blev oprettet i 1986, til ministeren for sundhed og forebyggelse Per Clausen (EL)
14. februar 2008 Spm. 226 om ministeren kan bekr√¶fte, at ACAO-reglerne giver mulighed for, at k√łnsbetegnelsen i et pas kan v√¶re X (unspecified) m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse Per Clausen (EL)
16. april 2008 Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
22. april 2008 Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
19. maj 2008 Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
13. juni 2008 Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 11/6-08 fra Trans-Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
14. juli 2008 Spm. 486 om ministeren kan redeg√łre for, hvilke konkrete initiativer, ministeren vil tage for at f√łlge det √łnske et enigt Sundhedsudvalg fremsatte i beretningen over beslutningsforslag B 65 m.v., til justitsministeren Per Clausen (EL)
12. november 2008 Spm. 26 om der i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsnævnet påtænkes en generel oplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere og offentligheden til forebyggelse af diskrimination, til beskæftigelsesministeren Arbejdsmarkedsudvalg
12. november 2008 Spm. 25 om en redeg√łrelse for, hvordan lovgivningen i Sverige og Norge er indrettet i forhold til at im√łdeg√• diskrimination af transseksuelle m.v. p√• arbejdsmarkedet, til besk√¶ftigelsesministeren Arbejdsmarkedsudvalg
26. februar 2009 Spm. 8 om, hvor meget det forventes, at ordningen via sexologisk klinik kommer til at koste, til justitsministeren Retsudvalg
26. februar 2009 Spm.7 om muligheden for, at en l√¶geerkl√¶ring via egen l√¶ge kan erstatte en unders√łgelse p√• sexologisk klink, til justitsministeren Retsudvalg
26. februar 2009 Spm. 6 om konsekvensen af at frigive retten for myndige personer til at tage det modsatte k√łns navn, til justitsministeren Retsudvalg
26. februar 2009 Spm. 5 om begrundelsen for, at transseksuelle eller andre der √łnsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, skal via sexologisk klinik for at kunne g√łre det, til justitsministeren Retsudvalg
4. juni 2009 Spm. 859 om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, til sundhedsministeren Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
4. juni 2009 Spm. 858 om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, til sundhedsministeren Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
4. juni 2009 Spm. 857 om Sexologisk Klinik (SK) i forhold til transseksuelle, til sundhedsministeren Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
15. juni 2009 MFU spm. 568 om, hvis en person har f√•et diagnosen F-64.0 Transseksualitet iht. WHO’s klassifikation efter ICD 10, hos en privatpraktiserende speciall√¶ge i psykiatri, vil RHSK (Sexologisk Klinik) s√• godtage denne diagnosticering, til ministeren for sundhed og forebyggelse Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
21. januar 2010 MFU spm. 295 om at oplyse, hvor mange transseksuelle, der i et behandlingsforl√łb hos Sexologisk Klinik har f√•et journalindsigt, f√•r sidenhen godkendelse til k√łnsskifteoperation, til ministeren for sundhed og forebyggelse Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
10. august 2010 Spm. 1395 om mulighed for k√łnsneutrale cpr-numre til transk√łnnede, til indenrigs- og sundhedsministeren. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
19. august 2010 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/8-10 fra LGBT Danmark, jf. SUU alm. del – bilag 466, til indenrigs- og sundhedsministeren Per Clausen (EL)
3. december 2010 Spm. 241 om selvmordsforebyggende tiltag og viden i folkeskolen og ungdomssuddannelser i forhold til LGBT-personer, til indenrigs- og sundhedsministeren Jonas Dahl (SF)
3. januar 2012 Spm. 178 om kommentar til henvendelse af 19/12-11 fra Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner vedr√łrende transkønnede, til sundhedsministeren. Stine Brix (EL)
10. april 2012 Spm. 453 om kommentar til henvendelsen af 22/3-12 fra LGBT Danmark‚Äď Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner vedr. kategoriseringen af transk√łnnedes behandling, herunder svar p√•. om sygdomsklassifikation vil indg√• i regeringens arbejdsgruppe vedr√łrende transpersoner, til ministeren for sundhed og forebyggelse
transk√łnnede
Stine Brix (EL)
10. august 2012 Spm. 784 om den arbejdsgruppe der er nedsat omkring juridisk k√łnsskifte som ministeren tidligere har henvist til, til minsiteren for sundhed og forebyggelse Stine Brix (EL)
28. august 2012 Spm. 851 om at neds√¶tte en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe vedr√łrende transseksuelle, til ministeren for sundhed og forebyggelse Stine Brix (EL)
5. oktober 2012 Spm. 3 om en lov, som vil forbyde ytringer om st√łtte til LGBT-rettigheder (rettigheder for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og personer), til europaministeren Nikolaj Villumsen (EL)
15. november 2012 Spm. 119 om, hvis transpersoner fra hele landet skal til Rigshospitalet hver gang de skal have udskrevet hormoner, til ministeren for sundhed og forebyggelse
transk√łnnede
Stine Brix (EL)
15. november 2012 Spm. 118 om der foregår en dialog med Sexologisk Klinik i forhold til internationale Standards of Care, til ministeren for sundhed og forebyggelse
transk√łnnede
Stine Brix (EL)
15. november 2012 Spm. 117 om n√•r praktiserende l√¶ger og speciall√¶ger, som tidligere har behandlet transpersoner, oph√łrer med at udskrive hormoner til transpersoner, til ministeren for sundhed og forebyggelse
transk√łnnede
Stine Brix (EL)
26. november 2012 Spm. 155 om, hvor mange penge Sexologisk Klinik f√•r i refusion for deres opgaver i forhold til transk√łnnede fra hver Region, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Sexologisk Klinik, transk√łnnede
Sundheds- og forebyggelsesudvalg
26. november 2012 Spm. 154 om, hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transk√łnnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse
Sexologisk Klinik, transk√łnnede
Sundheds- og forebyggelsesudvalg
18. december 2012 Spm. 199 om ansattes opf√łrsel overfor p√• Sexologisk Klinik, til ministeren for sundhed og forebyggelse
transk√łnnede
Sundheds- og forebyggelsesudvalg
18. december 2012 Spm. 198 om, hvor mange henvender sig √•rligt vedr√łrende transk√łnnethed der f√•r afslag p√• behandling, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
18. december 2012 Spm. 197 om, hvordan Sexologisk Klinik forsker i transseksualitet, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
18. december 2012 Spm. 196 om, hvilken h√łjt specialiseret viden Sundhedsstyrelsen mener, at der skal til for at behandle transk√łnnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
15. marts 2013 Spm. 665 om kommentar til den svenske domstol Kammarr√§ttens afg√łrelse af 19. december 2012 om, at sterilisation som betingelse for k√łnsskifte strider imod Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren Pernille Skipper (EL)
26. august 2013 Spm. 858 om, hvor mange k√łnsskifteoperationer der er givet tilladelse til √•rligt de seneste 10 √•r, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
14. oktober 2013 Spm. 23 om det er korrekt, at Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transk√łnnede, som har √łnsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M, til justitsministeren Pernille Skipper (EL)
30. oktober 2013 MFU spm. 98 om, hvor mange, der har et x i sit pas, som angiver at man er transk√łnnet, til justitsministeren Louise Schack Elholm (V)
30. oktober 2013 MFU spm. 97 om at redeg√łre for kriterierne for, at transk√łnnede kan f√• √¶ndret cpr-nummer, til √łkonomi- og indenrigsministeren Louise Schack Elholm (V)
30. oktober 2013 MFU spm. 96 om at redeg√łre for antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer, til ministeren for sundhed og forebyggelse Louise Schack Elholm (V)
30. oktober 2013 MFU spm. 95 om, hvilke kriterier andre nordiske lande bruger ved tildeling af k√łnsskifteoperation, til ministeren for sundhed og forebyggelse Louise Schack Elholm (V)
28. november 2013 Spm. 5 om, at redeg√łre for status for arbejdet i Arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, til justitsministeren Ligestillingsudvalg
28. februar 2014 Spm. 534 om redeg√łrelse for WHOs arbejde vedr√łrende transk√łnnede og diagnoser, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
28. februar 2014 Spm. 535 om status for Sundhedsstyrelsens arbejde med krav til udredning og behandling af transseksuelle, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
15. maj 2014 Spm. 791 om oversendelse af udkast til vejledning om udredning og behandling for k√łnsidentitetsproblemer og tilladelse til k√łnsskifte, til ministeren for sundhed og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalg
9. oktober 2014 Spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 5/10-14 fra Niels Jansen vedr. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse Stine Brix (EL)
10. oktober 2014 MFU spm. 30 om ministerens holdning til, at den nye praksis for behandling af transk√łnnede vil √łge ventetiden betragteligt for en patientgruppe, som i forvejen er tilfreds med den behandling de f√•r hos de praktiserende l√¶ger, til ministeren for sundhed og forebyggelse Uffe Elb√¶k (UFG)
10. oktober 2014 MFU spm. 29 om, hvordan ministeren forholder sig til LGBT Danmarks kritik af, at transk√łnnede vil opleve en √łget umyndigg√łrelse som f√łlge af Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse Uffe Elb√¶k (UFG)
22. oktober 2014 Samrådsspm. A om præsters pligt til at vie homoseksuelle og transseksuelle par, til kirkeministeren Christian Langballe (DF).
18. november 2014 Spm. 204 om, hvordan ministeren vil sikre, at transk√łnnede i hormonbehandling ikke risikerer at f√• deres behandling afbrudt p√• grund af ventetider, til ministeren for sundhed og forebyggelse √Ėzlem Sara Cekic (SF).
5. maj 2015 MFU spm. 231 om at sikre, at personer, der har f√•et et juridisk k√łnsskifte og har f√•et nyt cpr-nummer, uden problem kan f√• udstedt nye eksamensdokumenter i overensstemmelse med det nye cpr-nummer, til uddannelses- og forskningsministeren Stine Brix (EL)
1. september 2015 Spm. 98 om ministeren mener at det er ‚ÄĚlighed i sundhed‚ÄĚ samt at sikre borgerne en ensartet behandling n√•r transk√łnnede kun kan f√• behandling i hovedstaden, til sundheds- og √¶ldreministeren Liselott Blixt (DF).
1. september 2015 Spm. 97 om ministerens holdning til at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transk√łnnede har medf√łrt lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, til sundheds- og √¶ldreministeren Liselott Blixt (DF)
16. november 2015 Spm. 88 om begrundelsen for en 2-√•rs gr√¶nse i forhold til en 12- eller 18-m√•neders gr√¶nse ved behandlingen af transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- √¶ldreudvalg
16. november 2015 Spm. 85 om, hvor mange sager vedr. transk√łnnede der er afsluttet med tilladelse til kirurgiske indgreb i 2013, 2014 og 2015, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
16. november 2015 Spm. 84 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sager vedr. transk√łnnede, som fortsat verserer hos Sexologisk Klinik, og hvor observanden endnu ikke har f√•et tilladelse til hormonbehandling, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
16. november 2015 Spm. 83 om, i hvor mange sager der blev truffet afg√łrelse om at p√•begynde/give afslag p√• hormonbehandling af transk√łnnede i henholdsvis 2013, 2014 og 2015, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
16. november 2015 Spm. 82 om l√¶ngden af den gennemsnitlige behandlingstid for transk√łnnede fra den indledende visitation til p√•begyndelse af hormonbehandling i sager, hvor Sexologisk Klinik har truffet beslutning om at ordinere hormonbehandling af den transk√łnnede i henholdsvis 2013, 2014 og 2015, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
22. februar 2016 Samr√•dsspm. om redeg√łrelse for processerne i WHO vedr. omklassificering af transseksualisme, til sundheds- og √¶ldreministeren Flemming M√łller Mortensen (S).
24. februar 2016 Spm. 5 om, hvor mange der i dag har henholdsvis diagnoserne ‘DF640 transseksualisme’ og ‘DF651 transvestitisk fetichisme’, til sundheds- og √¶ldreministeren Stine Brix (EL).
4. marts 2016 Spm. 402 om kommentar til artiklen ‚ÄĚGyn√¶kolog: Jeg bryder mit l√¶gel√łfte ved at afvise transk√łnnede‚ÄĚ bragt i Berlingske Tidende den 1. marts 2016, til sundheds- og √¶ldreministeren Stine Brix (EL)
22. marts 2016 Spm. 442 om redeg√łrelse for udm√łntningen af L 189 om kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v. (folketings√•ret 2013-14), til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
22. marts 2016 Spm. 441 om ministeren kan bekr√¶fte, at de meget personlige oplysninger, som fremg√•r af de sp√łrgeskemaer Sexologisk Klinik benytter ift. transseksuelle, anvendes til forskning, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 16 om Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede koder for f.eks. transseksualisme, som skal ‚ÄĚovers√¶ttes‚ÄĚ til de internationale koder, hvis de skal anvendes internationalt, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 495 om oversendelse af vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig om behandling af transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 494 om der er overvejelser om at √¶ndre procedurerne, s√• transk√łnnede ikke beh√łver at skulle via Sexologisk Klinik for at f√• adgang til hormonbehandling ‚ÄĚlokalt‚ÄĚ, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 493 om status for etablering af udrednings- og behandlingstilbud til transk√łnnede udenfor Region Hovedstaden, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 492 om, hvilke overvejelser ministeren har om evaluering af vejledningen om udredning og behandling af transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 491 om, hvordan ministeren vil reducere den udbredte selvmedicinering, der finder sted blandt transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
18. april 2016 Spm. 490 om, hvilket fagligt bel√¶g der ligger til grund for vejledningen om udredning og behandling af transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Sundheds- og √¶ldreudvalg
16. juni 2016 Spm. 700 om, hvad grundlaget og form√•let er for Sundhedsstyrelsens revidering af den faglige vejledning for behandling af transk√łnnede, til sundheds- og √¶ldreministeren Peder Hvelplund (EL).

[Indholdsfortegnelse] Bilag D: Skema over udvalgsbilag

Dato Bilag Udvalg
25. september 2007 Henvendelse af 25/9-07 fra Trans-Danmark vedr. transseksuelles rettigheder Sundhedsudvalg
4. oktober 2007 Supplerende henvendelse af 4/10-07 fra Trans-Danmark vedr. transseksuelles rettigheder Sundhedsudvalg
10. oktober 2007 Henvendelse af 10/10-07 fra Sascha Natascha Bosse vedr. bemærkninger til henvendelse fra Trans-Danmark om transseksuelles rettigheder Sundhedsudvalg
7. februar 2008 Henvendelse af 7/2-08 fra Trans-Danmark vedr. tidligere beslutningsforslag om transseksuelles rettigheder Sundhedsudvalg
3. marts 2008 Henvendelse af 3/3-08 fra Betina Hvejsel, Århus C, vedr. ægteskabsloven Retsudvalg
24. september 2008 Henvendelse af 24. september 2008 fra Trans-Danmark vedr√łrende transseksuelle/transk√łnnedes rettigheder Sundhedsudvalg
9. oktober 2008 Henvendelse af 9/10-08 fra Trans-Danmark vedr. foretræde Arbejdsmarkedetsudvalg
29. januar 2010 Henvendelse af 29. januar 2010 fra Betina Hvejsel vedr. transsekuelles rettigheder Sundhedsudvalg
15. juni 2010 Henvendelse af 15/6-10 fra Trans-Danmark vedr. √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen Retsudvalg
16. august 2010 Henvendelse af 16/8-2010 fra LGBT Danmark vedr. ligestillingsproblemer for transseksuelle. Sundhedsudvalg
15. februar 2011 Invitation til en h√łrring af 15/2-11, fra LGBT og Trans-Danmark, vedr√łrende transk√łnnede Sundhedsudvalg
19. december 2011 Henvendelse af 19/12-11 fra Landforening for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner m.fl. vedr√łrende transk√łnnede Sundhedsudvalg
22. marts 2012 Henvendelse af 22/3-12 fra LGBT Danmark ‚Äď Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner vedr. kategoriseringen af transk√łnnedes behandling Sundhedsudvalg
30. maj 2012 Henvendelse af 30/5-2012, fra Vibe Jensen fra LGBT Danmark vedr. klassificeringen af transk√łnnede Sundhedsudvalg
13. august 2012 Henvendelse af 13/8-2012 fra Lisa Andersen vedr. transk√łnnede og den debat der er opst√•et p√• denne baggrund Sundhedsudvalg
11. september 2012 Henvendelse af 11/9-12 fra Foreningen Af Transk√łnnede I Danmark vedr. h√łring om k√łnsidentitet og seksuel orientering i et LGBT-perspektiv Sundhedsudvalg
28. november 2012 Henvendelse af 28/11-12 fra LGBT Danmark vedr. brugeroplevet kvalitet i behandlingen af transk√łnnede Sundhedsudvalg
2. januar 2013 Henvendelse af 2/1-13 fra Foreningen Af Transk√łnnede I Danmark vedr. k√łnsskifte Retsudvalg
11. januar 2013 Henvendelse af 11/1-13 fra Foreningen Af Transk√łnnede I Danmark vedr. menneskerettigheder Sundhedsudvalg
7. marts 2013 Henvendelse af 7/3-12 fra Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner om transpolitik Europaudvalget
7. juli 2013 Henvendelse af 7/7-13 fra Mana Weindel vedr. behandlingsforslag for transk√łnnede i Danmark Sundhedsudvalg
15. september 2013 Henvendelse af 15/9-13 om tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte Sundhedsudvalg
16. september 2013 Henvendelse af 16/9-13 fra Foreningen AF Transk√łnnede I Danmark vedr. procedure omkring x i pas Retsudvalg
20. september 2013 Henvendelse af 20/9-13 vedr. antal k√łnsskifteoperationer foretaget i udlandet Sundhedsudvalg
28. november 2013 Henvendelse af 28/11-13 fra Lisa Andersen vedr. transseksuelle Sundhedsudvalg
17. december 2013 Brev af 13. december 2013 fra Europar√•dets nye rapporteur for b√łssers, lesbiskes, bi- og transk√łnnedes rettigheder Ligestillingsudvalg
3. februar 2014 Henvendelse af 3/2-14 fra Amnesty International vedr. rapport om transk√łnnede og reglerne for k√łnsskifte i Danmark og en r√¶kke andre Europ√¶iske Lande Sundhedsudvalg
3. marts 2014 Udkast til forslag til Lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (√Ündrede kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af jurdisk k√łnsskifte m.v.), fra ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
2. juni 2014 H√łringsmateriale fra Sundhedsstyrelsen vedr√łrende udkast til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, fra ministeren for sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalg
18. juni 2014 Pr√¶sentationer vist ved den tekniske gennemgang af den nye vejledning om transk√łnnede ved ministeren for sundhed og forebyggelse og Sundhedsstyrelsen den 17. juni 2014 Sundhedsudvalg
1. juli 2014 Henvendelse af 1/7-14 fra Lisa Andersen vedr. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
9. august 2014 Henvendelse af 9/8-14 fra LGBT Danmark vedr. Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om behandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
24. august 2014 Henvendelse af 24/8-14 fra LGBT Danmark, vedr√łrende proceduren ved juridisk k√łnsskifte Retsudvalg
24. august 2014 Henvendelse af 24/8-14 fra LGBT Danmark, vedr√łrende proceduren ved juridisk k√łnsskifte Ligestillingsudvalg
26. august 2014 Henvendelse af 26/8-14 fra LGBT Danmark, vedr√łrende CPR-kontorets vejledning om og ans√łgningsformular til juridisk k√łnsskifte Ligestillingsudvalg
3. oktober 2014 Henvendelse af 3/10-14 fra Tonny Pomiklo vedr. Sexologisk Kliniks behandling af transk√łnnede borgere Sundhedsudvalg
5. oktober 2014 Henvendelse af 5/10-14 fra Niels Jansen vedr. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
29. oktober 2014 Henvendelse af 29/10-14 fra Tonny Pomiklo vedr. Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om k√łnsskifte for transk√łnnede Sundhedsudvalg
6. januar 2015 Henvendelse af 6/1-15 fra LGBT Danmark vedr. udredningsgaranti for transk√łnnede Sundhedsudvalg
10. april 2015 Invitation til deltagelse i LGBT-festivallen Bucharest Pride i Bukarest den 21. – 24. maj 2015 Udenrigsudvalg
Ligestillingsudvalg
Retsudvalg
7. oktober 2015 Henvendelse af 7/10-15 fra Amnesty International vedr. Rigshospitalets monopol p√• behandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
1. marts 2016 Henvendelse af 1/3-16 fra Borgerrretsbevægelsen vedr. forskelsbehandling mellem transseksuelle og fysisk syge Sundhedsudvalg
3. marts 2016 Henvendelse af 3/3-16 fra Amnesty International vedr. rapport om diskrimination af transk√łnnede Sundhedsudvalg
9. juni 2016 Henvendelse af 9/6-16 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
18. august 2016 Henvendelse af 18/8-16 fra Foreningen Af Transk√łnnede I Danmark vedr. hormonbehandling af transk√łnnede Sundhedsudvalg
21. december 2016 Opf√łlgning p√• besvarelse af sp√łrgsm√•l 13 til B 7 om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste (folketings√•ret 2015-16), fra sundhedsministeren Sundhedsudvalg

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Pr√¶sentationer fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets lukkede ekspertm√łde den 15. maj 2014.
    Der var f√łlgende pr√¶sentationer:
    1. L 189. Bilag 3. Pr√¶sentation fra John Erik Pedersen, Sundheds- og Forebyggelsesministeriet p√• ekspertm√łdet den 15. maj 2014.
    2. L 189. Bilag 3. Pr√¶sentation fra Annamaria Giraldi og psykolog, lektor J√łrgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik p√• ekspertm√łdet den 15. maj 2014.
    3. L 189. Bilag 3. Pr√¶sentation fra Vibe Grevsen, LGBT Danmark p√• ekspertm√łdet den 15. maj 2014.

* * *
Specialet i pdf-format.