Folketinget havde den 27. marts 2019 forhandling om R 10 – Redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan 2019 fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

Vist 58 gange.
“Folketinget som punkt 20 p√• dagsordenen den 27. marts 2019 forhandling om R 10 – Redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan 2019 fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).
Forhandlingen startede kl. 1724 og sluttede kl. 1958.
Perspektiv- og handlingsplanen havde særskilte transrelaterede afsnit, men handlede om ligestilling i bred forstand.
Det var kun få folketingsmedlemmer, som talte om de transrelaterede emner.

Da forhandlingen varede i godt 2 ¬Ĺ time, har jeg i referatet fra forhandlingen herunder markeret de transrelaterede bem√¶rkninger med gult.

Spring direkte til de transrelaterede bemærkninger.
(Ordf√łrer) Rasmus Horn Langhoff (S)
(Ordf√łrer) Karina Adsb√łl (DF)
(Ordf√łrer) Martin Geertsen (V)
(Ordf√łrer) Martin Geertsen (V)
(Ordf√łrer) Trine Torp (SF)
(Ordf√łrer) Trine Torp (SF)

Herunder gengives hele forhandlingen af perspektiv- og handlingsplanen

Det sidste punkt på dagsordenen er:
20) Forhandling om redeg√łrelse nr. R 10:
Ministeren for fiskeri og ligestillings redeg√łrelse om perspektiv- og handlingsplan 2019.
(Anmeldelse 28.02.2019. Redeg√łrelse givet 28.02.2019. Meddelelse om forhandling 28.02.2019).

Kl. 1724
Forhandling
Tredje næstformand (Christian Juhl):
Nu tr√¶kker jeg lige vejret, for nu skal vi have skiftet ud p√• pladserne p√• f√łrste r√¶kke. Jeg vil lige advare kollegaerne om, at nogle af mikrofonerne og fjernsynsoptagelsen stadig v√¶k er t√¶ndt. Det er mere, s√• vi ikke g√łr det til et realityshow. Jeg vil sp√łrge, om alle har f√•et en plads, de har lyst til at sidde p√• eller i hvert fald kan holde ud at sidde p√• den n√¶ste times tid.

Forhandlingen er √•bnet, og den f√łrste ordf√łrer, der f√•r ordet, er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet.

Kl. 1726
(Ordf√łrer)
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak for det. I handlingsplanen for ligestilling st√•r der s√• flot, at ligestilling handler om, at alle skal have friheden til at leve det liv, de gerne vil, og det kan jeg jo kun v√¶re enig i. Det skal naturligvis g√¶lde, fra f√łrste gang man bliver afleveret i vuggestuen og ellers hele livet igennem. Det handler jo bl.a. om, hvordan vi opf√łrer os over for hinanden, hvad vi forventer af vores medmennesker, hvilke uddannelser vi tager, hvilket arbejde vi har, hvilken l√łn vi f√•r, hvor meget pension vi opsparer og meget, meget mere. Det er vigtigt at huske, n√•r vi diskuterer de udfordringer, som vi st√•r over for. Vi lever i et samfund, hvor der stadig er nogle markante barrierer, der begr√¶nser mange mennesker i deres muligheder for at leve det liv, de √łnsker, og ogs√• i at kunne kombinere et aktivt arbejdsliv med et n√¶rv√¶rende familieliv.

Er ligestillingskampen s√• kvindernes kamp mod m√¶ndene – eller omvendt for den sags skyld? Den k√łber jeg ikke. Ligestillingskampen er en f√¶lles kamp imod de barrierer, som i dag begr√¶nser b√•de kvinder og m√¶nd i at leve det liv, de √łnsker. Ligestillingskampen er p√• en og samme tid en kulturkamp imod for√¶ldede opfattelser af, hvad k√łnnene kan og ikke kan, og en frihedskamp, hvor vi ikke accepterer, at nogle bliver begr√¶nset alene p√• baggrund af deres k√łn.

Er der s√• forskel p√• m√¶nd og kvinder? Ja, heldigvis. Skal de forskelle alle sammen helt ryddes af vejen, s√• vi bliver helt ens? Nej tak, men begr√¶nsningerne skal ryddes af vejen, s√• b√łrn f√•r lov til at v√¶re b√łrn, s√• m√¶nd f√•r lov til at v√¶re ligev√¶rdige for√¶ldre og prioritere familien, og s√• kvinder f√•r lov til at f√• ligel√łn og mulighed for at spare op til alderdommen, ogs√• kvinder, der er ansat i omsorgssektoren. Vi er kommet langt med ligestillingen, men vi er alts√• ikke i m√•l endnu. Vi har stadig alvorlige ligestillingsproblemer, som skal l√łses, og det bliver vi n√łdt til at anerkende. Vi m√• anerkende, at der er et problem, og at vi er forpligtet til at l√łse det problem.

Hvis ikke man g√łr det, kan man alts√• ikke blive en del af l√łsningen. S√• bliver man i stedet for en del af problemet. Og det er alts√• ikke blot det enkelte individ, der selv skal l√łse opgaven. Det er ikke den enkelte kvinde, som alene kan fjerne l√łngabet mellem m√¶nd og kvinder, og det er heller ikke den enkelte far, som kan sikre f√¶dre bedre for√¶ldrerettigheder. Vi kan hver is√¶r g√łre noget, men hvis det virkelig skal rykke, hvis strukturerne virkelig skal brydes, s√• skal vi g√łre det sammen. Strukturelle udfordringer, strukturelle problemer er, som ordet antyder, strukturelle. De l√łses i f√¶llesskab med regler, med rettigheder, med oplysning, med √•benhed og med dialog. Derfor er det vigtigt, at vi ligestillingsordf√łrere traditionen tro m√łdes i dag og diskuterer de ligestillingsudfordringer, vi st√•r over for.

Handlingsplanen pr√¶senterer nogle af de udfordringer. Her kan bl.a. n√¶vnes det k√łnsopdelte arbejdsmarked, det k√łnsopdelte uddannelsesvalg og l√łngabet mellem m√¶nd og kvinder. For det er et stort problem, at vi taber en stor talentmasse p√• gulvet, bl.a. fordi m√¶nd konsekvent frav√¶lger job i daginstitutionerne og kvinder alt for ofte frav√¶lger job i eksempelvis bygge- og anl√¶gsbranchen, og at vi stadig v√¶k har for f√• kvindelige ledere. Vi skal have hele talentmassen i spil, og det g√łr vi kun ved at f√• brudt gevaldigt op i det k√łnsopdelte arbejdsmarked og i uddannelsesvalget. Det er ogs√• de valg, som kan forklare en del af l√łngabet mellem m√¶nd og kvinder, men vi har stadig v√¶k en forskel i l√łn mellem m√¶nd og kvinder, som har de samme kvalifikationer, den samme erfaring og den samme titel og uddannelse.

N√•r jeg n√¶vner det k√łnsopdelte arbejdsmarked, uddannelsesvalget og l√łngabet mellem m√¶nd og kvinder, som handlingsplanen her ogs√• pointerer, s√• er det ogs√• p√• baggrund af en lille smule forvirring, som jeg h√•ber at ministeren kan bringe os alle sammen ud af. Jeg l√¶ste den anden dag i Politiken, at ligestillingsministeren ikke vil underskrive et ligestillingsl√łfte udformet af Dj√łf. Ministeren udtalte til Politiken, at det er vattet af Dj√łf at skyde ansvaret over p√• politikerne. Det var et l√łfte, som skulle underskrives for at tilkendegive, at os beslutningstagere arbejder m√•lrettet for ligestilling i Danmark, s√¶rlig i forbindelse med ligel√łn og lige muligheder p√• arbejdsmarkedet. Der var andre prominente navne, som ogs√• blev n√¶vnt, bl.a. mig selv og finansministeren og andre gode folk, og som ikke havde problemer med at underskrive ligestillingsl√łftet. Men ligestillingsministeren ville ikke.

N√•r nu disse problematikker ogs√• er n√¶vnt i handlingsplanen, kan det undre, at ministeren ikke vil underskrive et l√łfte om at komme dem til livs. Nu taler jeg jo ikke for, at man bare skal skrive under p√• hvad som helst. Det skal man naturligvis ikke, men jeg h√•ber da i hvert fald, at ligestillingsministeren vil genoverveje at f√łlge trop og tilslutte sig det her m√•l. P√• den m√•de kan vi jo f√• et f√¶lles ligestillingsgrundlag og en mulighed for at l√łse de reelle ligestillingsproblemer.

En af de ting, som handlingsplanen ikke kommenterer p√•, er for√¶ldreorlov og f√¶dres rettigheder og muligheder for at holde for√¶ldreorlov. Vi har f√•et en lovgivning om delt for√¶ldreskab, og en deling af b√łrne- og ungeydelsen er p√• vej. Det er jeg rigtig glad for, jeg har selv efterspurgt det, men vi har behov for at v√¶re meget mere ambiti√łse p√• det her omr√•de.

Kl. 1732
Vi oplever stadig, at f√¶dre holder langt mindre orlov end m√łdre. F√¶dre holder i gennemsnit lidt under 10 pct. af den samlede orlov, og vi ved, at der stadig er en forventning fra kolleger, fra arbejdsgivere, fra svigerfor√¶ldre, fra jordem√łdre, fra sundhedssystemet og ikke mindst fra Udbetaling Danmark om, at det er m√łdrene, der holder hele orloven. Vi har simpelt hen behov for en forandring i den m√•de, vi t√¶nker for√¶ldreorlov p√•, s√•dan at b√•de far og mor som for√¶ldre er ligev√¶rdige i for√¶ldreskabet, og at et barn har lige gode muligheder for at v√¶re sammen med begge for√¶ldre.

I Socialdemokratiet har vi foresl√•et, at vi deler de 32 ugers for√¶ldreorlov lige over, s√• mor f√•r 16 uger og far f√•r 16 uger, men med mulighed for intern overlevering, s√• intet kan g√• tabt – netop s√•dan at vi, lige s√• vel som n√•r vi deler b√łrne- og ungeydelsen op, g√łr det for at sikre, at far og mor bliver t√¶nkt ind i for√¶ldreskabet p√• lige vis.

Foruden for√¶ldrenes rettigheder vil en lige deling af for√¶ldreorloven ogs√• have store indvirkninger p√• andre problemstillinger, eksempelvis kvinders position p√• arbejdsmarkedet, st√łrrelsen af pensionen, barnets ve og vel og det, at barnet ogs√• oplever at have et t√¶t b√•nd til begge for√¶ldre. S√• jeg er glad for, at regeringen har lavet det, jeg vil kalde en mindre indsats p√• omr√•det, men jeg ville gl√¶de mig endnu mere, hvis arbejdet var mere ambiti√łst.

[Til top] Man kan ogs√• gl√¶de sig over, at ligestillingsministeren i sin indledning i handlingsplanen n√¶vner, at vi k√¶mper med en for√¶ldet opfattelse af seksualitet og k√łnsroller, samt at n√•r det kommer til voldt√¶gt, har vi brug for en tilgang, der beskytter kvinder bedre mod voldt√¶gt i dag. Det knap s√• gl√¶delige er, at voldt√¶gt og retssikkerhed i den forbindelse ikke rigtig n√¶vnes mere i handlingsplanen. Justitsministeren og efterf√łlgende ligestillingsministeren har tidligere udtalt, at de gerne vil st√łtte forslaget, som Socialdemokratiet har fremsat, om samtykkebaseret voldt√¶gtslovgivning. Dejligt, t√¶nker man s√•, hvad venter vi p√•? Men s√• oplevede vi efterf√łlgende, at Venstres folketingsgruppe med ledelsen i spidsen trak stikket p√• regeringen. Og oven i det oplevede vi s√•, at statsministeren erkl√¶rede, at samtykke b√łr v√¶re en del af dansk lovgivning. S√• nu st√•r man jo og er lidt forvirret: Hvad er det egentlig, regeringen helt pr√¶cis mener og vil? Bakker I op, eller sl√•r I bak? Det bliver vi n√łdt til at f√• gravet lidt i i dag.

S√• til ligel√łn og l√łngabet. For nogle √•r siden offentliggjorde Berlingske en st√łrre ligel√łnsunders√łgelse, som viste to ting – en god og en d√•rlig nyhed. For det f√łrste viste unders√łgelsen, at ligel√łnsproblemet l√łser sig selv. Det er jo dejligt, t√¶nker man – s√• kan man l√¶gge benene op og gl√¶de sig til, at det l√łser sig selv. Problemet er bare – og s√• kommer jeg til den anden nyhed – at det f√łrst bliver om 107 √•r. S√• der er ikke nogen her, sandsynligvis, der kommer til at opleve det.

Jeg savner, at regeringen s√¶tter ind med m√¶rkbare redskaber for at komme l√łngabet til livs, eksempelvis en udvidet brug af k√łnsopdelte l√łnstatistikker eller andre redskaber. Der er flere m√•der, man kan komme det til livs p√•, men jeg mangler noget mere konkret. Jeg n√¶vner det i dag, og jeg har ogs√• n√¶vnt det tidligere, hvor vi har haft redeg√łrelsesdebatter, fordi der er behov for, at vi fortsat minder hinanden om det vigtige i vores arbejde med ligestilling – at vi er forpligtet til at anerkende problemerne, at handle p√• problemerne og tage debatten og g√łre noget ved det, n√•r tingene ikke er, som de skal v√¶re.

Som jeg startede med at sige, handler ligestilling om frihed – frihed til at v√¶re den, man er, uden at skulle leve op til eller blive fastholdt i bestemte m√łnstre. For Socialdemokratiet og for mig er det frihed at bryde med det l√łngab, der er, mellem m√¶nd og kvinder, at bryde med det m√łnster, at f√¶dre ikke har samme mulighed for for√¶ldreorlov, og nedbryde de strukturelle barrierer, som vi har, ogs√• n√•r det kommer til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og som begr√¶nser os i at leve det liv, vi √łnsker. Jeg ser frem til en debat med jer alle sammen.

Kl. 1736
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den får vi så lige nu, for der er en enkelt til en kort bemærkning. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 1736
Pernille Skipper (EL):
Jeg vil gerne starte med at sige tak for en rigtig fin tale. Der er rigtig meget af det, som jeg kan erkl√¶re mig meget enig i. Jeg er rigtig glad for, at fokus p√• ligel√łn og barsel er med i Socialdemokraternes tale. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Det er et k√¶mpeproblem p√• vores arbejdsmarked, som vi praktisk talt ikke har gjort noget som helst for at l√łse de sidste mange √•r.

Jeg vil bare gerne forst√• Socialdemokraternes forslag om deling af barsel. Betyder det, at man vil √łrem√¶rke mere til faren eller medfor√¶lderen, eller at man vil √łrem√¶rke mindre til moren? For i dag er det er jo s√•dan, at der er 3 m√•neder, der er √łrem√¶rket til den f√łdende mor og kun 2 uger til faren. Hvordan forholder det sig med √łrem√¶rkningen i det forslag, Socialdemokraterne har?

Kl. 1737
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1737
Rasmus Horn Langhoff (S):
Vores forslag ber√łrer ikke √łrem√¶rkningen. Det er s√•dan, at vores barselslovgivning i virkeligheden er delt op i to lovgivninger: Vi har barselsloven, som har 4 uger f√łr mors f√łdsel √łrem√¶rket til mor, 14 uger efter mors f√łdsel √łrem√¶rket til mor og 2 uger √łrem√¶rket til far. Det er de 20 uger, som g√•r ind under barselslovgivningen, og dem √łnsker vi ikke at r√łre ved.

Det, vi √łnsker at r√łre ved, er de 32 uger, som kommer efter, som er en f√¶lles for√¶ldreorlov, men som i al kommunikation, alle forhandlinger, alle sammenh√¶nge bliver betragtet som morens. Det √łnsker vi at dele lige over, s√• det i virkeligheden f√łlger den intention, der var i lovgivningen i sin tid, men som desv√¶rre ikke afspejler virkeligheden, nemlig at dele lige, s√• der er 16 uger til far og 16 uger til mor af de 32 ugers f√¶lles, men med mulighed for intern overlevering. S√• hvis mor √łnsker at holde mindre, kan hun afgive det til far, og hvis far √łnsker at holde mindre, kan han afgive det til mor. S√• vi bevarer fleksibiliteten, samtidig med at vi f√•r en ligestilling af for√¶ldreorloven.

Kl. 1738
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren til anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1738
Pernille Skipper (EL):
Det er superfint, men hvad s√• med den uligestilling, der er i lovgivningen i dag? Ordf√łreren refererer det jo glimrende selv. Der er 14 uger efter f√łdslen, der er √łrem√¶rket til moren, og 2 uger til faren. Det er vel ikke ligestilling i lovgivningen?

Kl. 1738
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1738
Rasmus Horn Langhoff (S):
Nej, men det er ud fra den logik, at det nu engang er moren, der f√łder. N√•r vi har 14 ugers √łrem√¶rkning til m√łdre, er det ogs√• en del af EU‘s graviditetsdirektiv, og vi er jo glade for ogs√• at have det i Danmark, fordi det handler om at sikre en fysisk beskyttelse af mor, men i virkeligheden lige s√• meget eller m√•ske i h√łjere grad af sp√¶dbarnet. S√• de 14 uger handler om en fysisk beskyttelse af et menneske, der har f√łdt, og et barn, der er blevet f√łdt. Resten handler om for√¶ldreskabet, alts√• de 32 ugers for√¶ldreorlov, og dem √łnsker vi som udgangspunkt at dele lige op, men bevare fleksibiliteten.

Kl. 1739
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste med en kort bemærkning er hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Kl. 1739
Martin Geertsen (V):
I forhold til det sidste er jeg i hvert fald meget enig med den socialdemokratiske ordf√łrer, i at vi nok bliver n√łdt til at holde fast i, at det alts√• er moren, der f√łder barnet, og som, tror jeg, derfor ogs√• har behov for – s√•dan har det i hvert fald v√¶ret i min familie – den del, der handler om den regul√¶re barsel.

Det var jo en fin tale, som ordf√łreren holdt, p√• mange og lange str√¶k, men jeg synes jo bare ikke, der er nogen grund til at diskutere ting, som, om jeg s√• m√• sige, lidt giver sig selv. Jeg skulle egentlig bare h√łre ordf√łreren, hvordan han forholder sig til det der EU-direktiv, der er p√• vej i forhold til for√¶ldreorlov. Man kan jo mene om det hvad man vil, men g√łr det ikke den her diskussion s√•dan en lille smule omsonst? Eller hvad t√¶nker ordf√łreren egentlig om det?

Kl. 1740
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1740
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg har jo ikke v√¶ret ude at juble over det EU-direktiv, for jeg havde s√•dan set foretrukket, at vi havde l√łst det selv, og jeg mener, at vi har alle muligheder for at l√łse det her selv.

Hvis vi s√• skal tage ligestillingsbrillerne p√•, og hvis vi skal se p√• den ligestillingsm√¶ssige effekt af det forslag, der er fra EU, s√• vil det i en dansk kontekst betyde, at der er yderligere 6 uger, der skal √łrem√¶rkes til f√¶drene. Det vil sige, at f√¶dre samlet set i stedet for 2 uger, som de har i dag, vil f√• 8 uger en eller anden dag ude i fremtiden.

Rent ligestillingsm√¶ssigt synes jeg s√•dan set ikke, det er s√¶rlig ambiti√łst, n√•r vi samlet set har 52 ugers orlov. Jeg kan frygte, at det her kan medvirke til, at man l√¶gger armene over kors og siger: Nu er der lidt mere √łrem√¶rkning til f√¶drene, og s√• har vi l√łst det her. Jeg ville s√•dan set foretr√¶kke, at vi delte det lige over, men havde fleksibiliteten, s√•dan at vi s√łrger for, at vores ligestillingspolitik og vores familiepolitik g√•r h√•nd i h√•nd.

Kl. 1741
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren √łnsker ikke ordet til den anden korte bem√¶rkning. S√• jeg g√•r videre til den n√¶ste sp√łrger, og det er hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. V√¶rsgo.

Kl. 1741
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det, og tak til ordf√łreren for talen. Jeg er nysgerrig p√• et par ting, bl.a. omkring barsel, og tak for forklaringen om den. Sp√łrgsm√•let er: Er der noget sted i Europa eller i verden, hvor ordf√łreren har set at Socialdemokratiets model virker? For vi ved jo, at √łrem√¶rkningen virker. Det ved vi jo igennem forskning at det g√łr i Norge, Sverige og Island. De tager mellem en fjerdedel og en tredjedel af barslen. Men jeg kender bare ikke noget sted, hvor de gode intentioner eller de gode ord f√łrer til en virkning. Men jeg vil gerne h√łre, hvad ordf√łreren siger.

Kl. 1741
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1741
Rasmus Horn Langhoff (S):
Der er en meget simpel √•rsag til, at ordf√łreren fra Alternativet ikke kender nogen steder i verden, hvor den virker. For den eksisterer ikke nogen steder i verden. Min ambition er, at den skal eksistere her i Danmark, og at vi i Danmark ogs√• kan v√¶re et politisk v√¶rksted, hvor vi siger, at der m√•ske findes andre redskaber end en √łrem√¶rkning.

Jeg synes, det meget hurtigt bliver enormt forsimplet, alts√• at enten vil man sikre noget mere ligestilling, og s√• kender man √©t v√¶rkt√łj – og det er hammeren, bang, bang, og det er s√• det – eller ogs√• vil man ingenting. M√•ske findes der andre m√•der at g√łre det her p√•, og min ambition er, at vi f√•r pr√łvet den her model af. Jeg er helt sikker p√•, at den vil virke, og at det kan inspirere andre lande til at g√• samme vej.

Kl. 1742
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1742
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en hammer at bruge evidens og forskningsresultater, som har vist sig v√¶rdifulde og gode i andre lande. Det g√¶lder jo ogs√• kvoter, f.eks. k√łnskvotering. Vi ved, at der i Norge nu er over 40 pct. kvinder i bestyrelser p√• grund af deres lovgivning. Hvordan forholder ordf√łreren sig til det i forhold til en dansk kontekst?

Kl. 1743
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1743
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg synes, kunsten, n√•r man laver ligestillingspolitik, er at f√• det til at forene sig med de andre politikomr√•der. For det er i virkeligheden nemt nok at lave en enormt skrap ligestillingslov p√• rigtig mange omr√•der, men hvis man g√łr som i Norge, betyder det, at hvis ikke man lever op til 40 pct. kvinder i b√łrsnoterede firmaer, skal firmaet tvangslukkes. Jeg er ikke parat til at tvangslukke firmaer, og slet ikke de store b√łrsnoterede firmaer, vi har i Danmark. S√• derfor er det ikke et interessant v√¶rkt√łj for mig.

Kl. 1743
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste til en kort bemærkning er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 1743
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak for det, og tak for ordf√łrerens tale. Jeg tror, vi deler intentionen og √łnsket om, at der skal ske mere p√• en lang r√¶kke omr√•der, og derfor vil jeg sp√łrge til det, som jeg ikke syntes jeg h√łrte ordf√łreren n√¶vne, nemlig de selvst√¶ndige og barsel til selvst√¶ndige. Det var jo et initiativ, der blev taget i den tidligere regering, men som blev aflyst, netop som det skulle komme til udfoldelse, af den her regering.

S√• vil ordf√łreren v√¶re med til at g√łre en massiv indsats for at sikre en barselsfond, barselsmuligheder for selvst√¶ndige, b√•de s√• vi kan f√• flere kvindelige selvst√¶ndige, men s√• sandelig ogs√• fordi de mange mandlige selvst√¶ndige jo helt ligesom alle andre m√¶nd ogs√• f√•r b√łrn og skal have ret til barsel?

Kl. 1744
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1744
Rasmus Horn Langhoff (S):
Det kan jeg svare meget kort p√•: Ja, det vil jeg gerne v√¶re med til. For jeg oplever, at vi har et ul√łst problem, og der var jo en del gode intentioner hos vores tidligere regering, ogs√• p√• ligestillingsomr√•det. Noget blev √¶ndret undervejs, og noget blev gennemf√łrt, men n√•ede slet ikke at blive implementeret, og s√• blev det rullet tilbage af den regering, vi har nu. S√• der er nogle ting, som man – som jeg ser det – kan justere lidt p√•, og som m√•ske lige skal en tur p√• v√¶rkstedet, det politiske v√¶rksted, men som ellers i virkeligheden kan blive foldet ud igen.

Pr√¶cis hvordan modellen skal l√łses, er m√•ske ikke det vigtigste, men det at have det som en politisk intention, alts√• det at kunne spotte det problem og have som et politisk √łnske at udarbejde en model eller to modeller, eller hvad det nu skal v√¶re, for at komme det her problem til livs, m√• v√¶re det vigtige. Den opfattelse deler jeg med den radikale ordf√łrer.

Kl. 1745
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1745
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak for det. Jeg tager som det et l√łfte om, at der vil blive gjort noget i forhold til barsel til selvst√¶ndige, hvis der kommer en socialdemokratisk ledet regering, og det vil vi i alt fald bakke op om. Det er rigtig, rigtig vigtigt.

Der er ogs√• et andet sp√łrgsm√•l. For ordf√łreren var ogs√• inde p√• ligel√łn og de udfordringer og det k√łnsopdelte arbejdsmarked og det k√łnsopdelte uddannelsesvalg. Men der er jo en enkelt ting, som ogs√• er ret let at g√• til, som ogs√• blev aflyst, nemlig den k√łnsopdelte l√łnstatistik, ogs√• ned til mindre grupper af virksomheder, og det handler helt banalt om √•benhed. Det har vi ikke i dag, men det er en af m√•derne til at f√• belyst l√łnforskellene og derfor ogs√• gjort noget ved dem. Det er sv√¶rt at v√¶re imod viden, synes vi i Radikale Venstre, men det synes at v√¶re tilf√¶ldet. Vil ordf√łreren ogs√• der tilslutte sig √łnsket om at f√• l√łnstatistik nedbrudt p√• mindre grupper?

Kl. 1746
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1746
Rasmus Horn Langhoff (S):
Til en start: Jeg har ikke mandat til at give l√łfter, og jeg har heller ikke noget √łnske om at give l√łfter i dag. Udfordringen er jo, at man s√• ogs√• skal leve op til dem, og det kr√¶ver jo b√•de det ene og det andet. S√• det h√łrer du i hvert fald ikke fra mig.

Men jeg kan sige, hvor jeg st√•r, og hvad jeg arbejder efter. I forhold til k√łnsopdelte l√łnstatistikker var det jo en af de love, som var p√• vej, men som blev rullet tilbage, og jeg tror, vi skal kigge p√• det igen og f√• det udbredt til at d√¶kke flere virksomheder. Vi kan jo se, at der, hvor l√łngabet s√¶rlig var en udfordring – det var jo det, som l√łnkommissionen viste i sin tid, i 2011 – var p√• mellemstore virksomheder. S√• at f√• det udbredt til det og dele informationen er et m√•l for mig.

Kl. 1747
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Jeg ser ikke flere med korte bem√¶rkninger lige nu, s√• tak til ordf√łreren. S√• er det fru Karina Adsb√łl som ordf√łrer for Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1747
(Ordf√łrer) Karina Adsb√łl (DF):
Tak for det. Det er jo altid godt at h√łre s√•dan engagerede taler, og jeg var meget enig med ordf√łreren i, at ligestilling ikke m√• ende i nogen som helst k√łnskamp.

[Til top] Men ligestillingsredeg√łrelsen siger jo ogs√•, at alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter, og det g√¶lder selvf√łlgelig uanset k√łn. Alle ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination p√• grund af k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Rettigheder og frihed for den enkelte er grundsten i det danske demokrati.

Alligevel oplever alt for mange deres rettigheder og friheder blive indskr√¶nket. I nogle etniske minoritetsmilj√łer er ligestillingen reelt sat ud af spil. Her begr√¶nser for√¶ldede k√łnsroller og parallelle retsopfattelser den enkeltes rettigheder og friheder. F.eks. kan vi ogs√• se, at 49 pct. af de kvinder, der var blevet indskrevet p√• landets kvindekrisecentre i 2017, var kvinder med en ikkevestlig oprindelse. Vi har derfor ogs√• stadig v√¶k brug for de Safehouses, vi har i Danmark, som yder beskyttelse. Vi har oprettet sikre opholdssteder for unge i √¶resrelaterede konflikter, og de hj√¶lper d√łgnet rundt, hvis man er p√• flugt fra et tvangs√¶gteskab eller √¶resrelateret vold. Der er ogs√• fortsat en stor negativ social kontrol i nogle milj√łer – og det duer ikke – og der er ogs√• fortsat parallelsamfund.

I de tal, vi har f√•et i ligestillingsredeg√łrelsen, kan vi jo ogs√• se, at der er sket en stigning i forhold til vold. 38.000 kvinder og 19.000 m√¶nd har v√¶ret udsat for fysisk partnervold inden for det seneste √•r, og der er jo en k√¶mpe udfordring i forhold til vold. Og n√•r vi taler om vold, er der jo ogs√• ofte b√łrn involveret. Blandt de 16-24-√•rige har 3,2 pct. kvinder og 1,6 pct. m√¶nd v√¶ret udsat for fysisk partnervold det seneste √•r, og 3,9 pct. kvinder og 1,2 pct. m√¶nd har inden for det seneste √•r v√¶ret udsat for psykisk partnervold. Der har vi jo her i Folketinget p√• tv√¶rs af partier taget nogle initiativer og er lige i gang med at behandle en lovgivning om psykisk vold. For vold er uacceptabelt, og det er, uanset om det er fysisk eller psykisk vold.

Ofte er det jo s√•dan, at man, n√•r man har v√¶ret udsat for fysisk vold, s√• ogs√• er udsat for psykisk vold. Men den psykiske vold er bare ikke s√• tydelig, som den fysiske vold er. Der er ogs√• rigtig mange, som bliver udsat for stalking. Det svarer til, at ca. 2 pct. danskere i alderen 18-74 √•r har v√¶ret udsat for stalking, og det svarer til mellem 67.000 og 98.000 personer, og det er selvf√łlgelig fuldst√¶ndig uacceptabelt. Desv√¶rre har vi ogs√• set, at der har v√¶ret nogle eksempler p√•, at gerningsmanden, kan man sige, har bosat sig meget, meget t√¶t p√• offeret, og det synes jeg jo overhovedet ikke skulle v√¶re tilladt. Men det har jeg jo s√• f√•et med i den bet√¶nkning om psykisk vold som noget, vi skal have kigget p√•, n√•r lovgivningen omkring strakstilhold skal evalueres.

2,8 pct. kvinder har ogs√• v√¶ret udsat for seksuelle overgreb, og 17 pct. minoritetsetniske m√¶nd og 14 pct. minoritetsetniske kvinder er faktisk helt enige eller overvejende enige i – og det er faktisk lidt skr√¶mmende – at kvinder, der g√•r udfordrende kl√¶dt, selv er skyld i, hvis de uds√¶ttes for seksuelle overgreb. Jeg kan huske, at jeg p√• et tidspunkt lavede et indl√¶g i aviserne, hvor jeg skrev, at uanset om jeg gik n√łgen i Rold Skov, s√• skulle man bare lade v√¶re. S√•dan skal det v√¶re: Uanset hvordan og hvorledes man er p√•kl√¶dt, er det jo aldrig acceptabelt at uds√¶tte andre for seksuelle kr√¶nkelser, vold, voldt√¶gt eller andet.

Men i Dansk Folkeparti har vi ogs√• haft et stort fokus p√• m√¶nd. For m√¶nd kan ogs√• have brug for hj√¶lp, og derfor fik vi jo sat midler af i satspuljen i forhold til en ans√łgningspulje, som kan s√łges til private krisecentre, og som netop har til form√•l at hj√¶lpe m√¶nd i krise. M√¶nd bliver ogs√• ramt af krise, og vi har f√•et finansieret det s√•dan, at bl.a. Horsens Krisecenter for M√¶nd og Krisecenter for m√¶nd i Fredericia f√•r nogle midler, og vi er p√• baggrund af den evaluering, der har v√¶ret, ogs√• blevet enige om et pilotprojekt med botilbud og r√•dgivning til voldsudsatte m√¶nd. S√• der er p√• voldsomr√•det samlet set tilbud til m√¶nd og kvinder.

Kl. 1752
Men der mangler stadig v√¶k en ligestilling p√• omr√•det, og I har nok h√łrt det f√łr, og jeg siger det gerne igen, og det er jo i forhold til servicelovens ¬ß 109. Der st√•r:

“Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har v√¶ret udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan v√¶ret ledsaget af b√łrn, og de modtager under opholdet omsorg og st√łtte”.

Den samme paragraf har vi alts√• ikke til m√¶nd. Man kunne jo bare tilf√łje m√¶nd i paragraffen, og jeg siger det jo endnu gang her fra talerstolen, for der synes jeg virkelig, vi skal s√¶tte ind. M√¶nd, men selvf√łlgelig s√¶rlig ogs√• kvinder, uds√¶ttes for vold, ogs√• i n√¶re relationer, og der har vi ogs√• lavet nogle gode aftaler undervejs, som har sat stort fokus p√• det.

Men det er jo ogs√• s√•dan, at seksuel chikane, sexisme og digitale kr√¶nkelse har vist sig at v√¶re et k√¶mpe og udbredt problem, s√¶rlig blandt de unge, og det p√•virker ogs√• trivslen og livskvaliteten, og det har jo ogs√• v√¶ret en k√¶mpe udfordring, i forhold til hvad de digitale medier kan medf√łre.

Nu vil jeg godt ogs√• lige vende EU‘s orlovsdirektiv. For det er jo s√•dan, at vi i Dansk Folkeparti er imod kvoter – det kan jeg lige s√• godt sige s√•dan generelt nu, hvis det sp√łrgsm√•l kommer – i forhold til bestyrelser eller andet, men vi synes, at man skal v√¶lges p√• sine kvalifikationer, og med hensyn til EU‘s orlovsdirektiv synes vi jo ikke, at EU skal diktere den lovgivning, vi skal have her. Det mener vi godt vi selv kan finde ud af, og jeg synes faktisk, at vi har en rigtig god orlov, og i forhold til de 32 uger, hvor familien kan planl√¶gge hvordan de vil afholde dem, mener vi stadig v√¶k, at det skal v√¶re op til familien selv at planl√¶gge. S√• derfor g√•r vi ikke ind for det direktiv, der kommer, og det er vi selvf√łlgelig modstandere af.

Nu er jeg ogs√• ordf√łrer p√• det sociale omr√•de og handicapordf√łrer, og jeg m√• sige, at jeg tit og ofte f√•r rigtig mange henvendelser, og dem bruger jeg tit i mit virke som handicapordf√łrer, men jeg har alts√• ikke f√•et nogen om m√¶nd, som er tr√¶tte i forhold til barselsorloven. Selvf√łlgelig er det godt, at m√¶nd tager orlov, og det skal vi ogs√• st√łtte – man kan jo sige, at vi har sat midler af for netop at fremme det, vi har ogs√• f√•et afsat midler til Aktion Fars Orlov, for netop at f√• de gode eksempler frem, de gode rollemodeller – men det m√• v√¶re op til familien, hvordan de fordeler de 32 uger. S√• derfor vil vi ikke st√łtte den del, n√•r det kommer til at blive behandlet her i Folketingssalen.

Men det var lidt ordene her fra Dansk Folkeparti. Der er jo fortsat noget at arbejde med og arbejde for. Tak for det.

Kl. 1755
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 1755
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak for det. Og tak for ordf√łrertalen og for, at ordf√łreren s√¶tter fokus p√• vold i n√¶re relationer. Vi havde jo for nogle √•r siden et satspuljeprojekt, som havde fokus p√• at f√• noget metodeudvikling, hvor man skulle se p√•: Hvad kan det g√łre for voldsramte kvinder – det var det i det her tilf√¶lde, men det kunne lige s√• godt have v√¶ret voldsramte m√¶nd – hvis man f√•r et tilbud om gratis og akut psykologhj√¶lp? Og efter at det her projekt havde k√łrt i 5 √•r – som det faktisk endte med at g√łre – var der to tydelige konklusioner. Den ene var, at kvinderne, der tog imod det her tilbud, blev bedre til at bryde med volden – det blev simpelt hen dokumenteret – og den anden var, at dem, som havde b√łrn, blev bedre til at v√¶re der for deres b√łrn.

Projektet koster 4 mio. kr. om √•ret, alts√• tilbuddet om ikke bare gratis, men ogs√• akut psykologhj√¶lp til voldsramte. Kunne det ikke v√¶re sp√¶ndende, hvis vi kunne indf√łre det til alle p√• krisecentrene – voldsramte kvinder s√•vel som m√¶nd? Det er sm√•penge i det store billede, men det kunne v√¶re en fantastisk hj√¶lp.

Kl. 1756
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1756
Karina Adsb√łl (DF):
Tak for sp√łrgsm√•let. Alts√•, nu var det jo et pilotprojekt, og jeg har ikke det store regnestykke p√• det. For at citere fra sp√łrgerens tale vil jeg sige, at man jo skal passe p√• med l√łfter, men det kunne selvf√łlgelig v√¶re interessant at kigge p√•, om der er nogle ting, man kan g√łre bedre. Psykologhj√¶lp kan m√•ske hj√¶lpe nogle, og andre f√•r hj√¶lp i selvhj√¶lpsgrupper, grupper, hvor man m√łdes og taler sammen. S√• der er jo mange forskellige m√•der at g√łre det p√•. Der vil v√¶re individuelle behov – og det kan v√¶re psykologhj√¶lp eller andet.

Det kunne s√• ogs√• have v√¶ret interessant, hvis man havde taget det med ind til bordet ved satspuljeforhandlingerne, t√¶nker jeg, for det er jo der, vi har mulighederne – os, der er med til forhandlingerne. Det er i hvert fald der, jeg selv har brugt mine muligheder, i forhold til at Dansk Stalking Center f√•r en permanent driftsbevilling, og vi har bl.a. ogs√• f√•et sat midler af til m√¶nd i krise. Der har man nogle gode muligheder. Nu f√•r vi selvf√łlgelig nedlagt satspuljen, men s√• undrer det mig bare, at sp√łrgeren ikke ogs√• har l√łftet det i den forbindelse.

Kl. 1758
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for anden korte bem√¶rkning. V√¶rsgo.

Kl. 1758
Rasmus Horn Langhoff (S):
Nu er jeg ikke selv satspuljeordf√łrer, men det har Socialdemokratiets satspuljeordf√łrer gjort i den forbindelse, n√•r der har v√¶ret satspuljeforhandlinger, alts√• l√łftet det her konkrete forslag. Det er ogs√• blevet fremsat som et beslutningsforslag. Men lad nu det ligge.

Hvis vi kan l√łse det fremadrettet, er det ogs√• fint. Det vil v√¶re √¶rgerligt, at vi har et projekt, som viser sig at virke, man s√• bare falder fra hinanden, fordi projektet er udl√łbet. Jeg kunne godt t√¶nke mig, at det blev en del af driften.

Lad mig lige g√• over til noget andet. I forhold til det her med familiens deling af orlov, og nu sp√łrger jeg m√•ske lidt ledende, kan der s√• v√¶re andre ting, der spiller ind, end at den her meget, meget sk√¶ve fordeling hundrede procent er et udtryk for familiens frie vilje? Alts√•, anerkender ordf√łreren ikke, at der er andre ting, der spiller ind og er med til at presse familierne til at dele den, som de g√łr i dag?

Kl. 1758
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1758
Karina Adsb√łl (DF):
Det vil jeg bestemt ikke udelukke, for det drejer sig jo om et stort antal familier, og det vil v√¶re individuelt, hvilke forhold der spiller ind for de forskellige familier, og hvorfor de v√¶lger, som de g√łr, og hvorfor de prioriterer, som de g√łr. Men fakta er, at i forhold til de 32 uger har man mulighed for at prioritere. Det er en prioritering – det er det jo her i livet – i forhold til de 32 uger, man har. Det er jo et valg, de har, som de kan tr√¶ffe. Og valg kan jo v√¶re ud fra nogle gode hensigter, men det kan ogs√• medf√łre nogle konsekvenser.

Kl. 1759
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste til en kort bemærkning er hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Kl. 1759
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det, og tak til ordf√łreren for talen og til referencen til, at vi skal v√¶lges p√• vores meritter, hvilket jeg er fuldst√¶ndig enig i. Jeg ser bare det problem, at det ikke er p√• grund af meritterne, men netop udseende og k√łn, som tit er en barriere p√• arbejdsmarkedet. Der er masser af forskning, der bakker det her op.

Der er bl.a. forskning fra MIT-universitetet, som viser, at hvis man tager den helt samme forretningsid√©, som pr√¶senteres af en mand og en kvinde, vil forretningsideen fra manden f√• langt flere investorer og tiltr√¶kke mere kapital end den fra kvinden. Man pr√¶senterede ogs√• ideen med en mandlig og en kvindelig stemme, og tre gange flere ville hellere st√łtte den mandlige stemmes projekt, selv om det var n√łjagtig det samme projekt, men bare pr√¶senteret af en kvinde. De har ogs√• gjort det i Norge, hvor de har taget Hans og Hanna, og her sagde de mandlige chefer, at de ikke s√• godt kunne lide Hanna, selv om det var n√łjagtig den samme ans√łgning. De synes endda, at hun var en d√•rlig for√¶lder.

Det viser mig, at der er nogle briller, som vi kulturelt ser vores samfund igennem, og n√•r det g√¶lder normer, som vi er n√łdt til at v√¶re bevidste om. Og hvis vi ikke kan blive bevidste om dem, er vi n√łdt til at have nogle v√¶rkt√łjer, f.eks. k√łnskvoter, til at g√łre os bevidste om dem. Hvad siger ordf√łreren til den her forskning, som b√•de finder sted internationalt og i vores baghave her i Skandinavien?

Kl. 1800
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1801
Karina Adsb√łl (DF):
Nu er jeg jo valgt som politiker p√• mine holdninger og mine meninger. Og min holdning er, at jeg som kvinde ikke vil v√¶lges p√• grund af mit k√łn. Jeg skal da v√¶lges p√• grund af de kvalifikationer, jeg har, eller det, jeg kan. T√¶nk, hvis jeg var blevet valgt til Folketinget, blot fordi jeg er kvinde! Det synes jeg faktisk er at tale ned til kvinder. Der er rigtig mange kvinder, der er rigtig dygtige og selv kan. Og tit og ofte handler det ogs√• om, hvordan man prioriterer. Jeg vil sige, at hjemme hos os, apropos k√łnsroller, blev rollerne byttet om, dengang jeg blev valgt til Folketinget. Der blev det lige pludselig min mand, der stod med vores tre b√łrn. Det var ham, der skulle st√• for madlavning, og det var ham, der skulle vaske t√łj. Det er ogs√• en prioritering, man g√łr. Men jeg er tv√¶rtimod som kvinde blevet m√łdt med: Jamen hvordan kan du g√łre det? Har du ikke b√łrn? Og hvem skal s√• passe dem? Og det synes jeg man skulle g√łre noget ved i forhold til kulturen og normerne.

Kl. 1802
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1802
Roger Courage Matthisen (ALT):
Med det f√łrste, ordf√łreren siger, ser ordf√łreren jo bort fra den forskning, jeg lige har fremlagt. Du bliver jo netop ikke i dag valgt p√• grund af dit k√łn; du bliver i dag fravalgt p√• grund af dit k√łn. Det er det, der sker. Det er det, der er blotlagt gennem forskning i hele verden. S√• det, vi siger, er, at vi n√łdt til at komme hen til den situation, hvor vi kan g√• v√¶k fra den normative praksis, der er, hvor vi faktisk v√¶lger m√¶nd, og hvor m√¶nd har nogle usynlige kvoter.

Det andet, du s√• siger, er, at folk s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved, at du er en karrierekvinde. Jamen det spiller jo n√łjagtig ind i den samme skadelige normative praksis her i landet. S√• hvordan vil ordf√łreren, hvis ordf√łreren ikke vil have k√łnskvotering, s√• komme de her normer og praksisser til livs?

Kl. 1802
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1802
Karina Adsb√łl (DF):
Det er altid s√•dan, n√•r man skal √¶ndre noget i forhold til normer og kultur, at det ofte tager lang tid, og det ved man. Vi kan bare se fra dengang, da vi kvinder fik stemmeret i 1915. Og s√• synes jeg faktisk, at man somme tider glemmer i debatten, hvor langt vi egentlig er n√•et p√• s√• kort tid i sammenligning med, hvor lang tid m√¶ndene har haft. Men jeg √łnsker ikke kvoter. Man skal v√¶lges p√• sine kvalifikationer. S√• er jeg da helt med p√•, at der kan v√¶re nogle udfordringer, og at der kan v√¶re nogle stivnakkede personer, der har en anden holdning til det, men det m√• da v√¶re kvalifikationerne og ikke k√łnnet, man skal v√¶lges p√•.

Kl. 1803
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er endnu en til korte bemærkninger. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 1803
Pernille Skipper (EL):
Jeg synes, at det er bem√¶rkelsesv√¶rdigt, hvor meget ordf√łreren i sin tale l√¶gger v√¶gt p√•, at ligestilling ogs√• handler om m√¶nd. Jeg mindes at have h√łrt det f√łr. Det er meget vigtigt, tror jeg, for Dansk Folkeparti, at vi har en k√łnsneutral tilgang. Derfor f√•r det mig til at sp√łrge, om vi ikke ogs√• skal have det inden for barselsorlov. Vi har diskuteret i mange √•r, hvordan vi f√•r en mere ligelig fordeling af den. Ordf√łreren l√¶gger meget v√¶gt p√•, at det skal v√¶re op til den enkelte familie selv, men i dag er der jo 3 m√•neder √łrem√¶rket til moren mere, end der er til faren. Synes Dansk Folkeparti, at det er ligestilling, at der er √łrem√¶rket 3 m√•neder til moren, som ikke er √łrem√¶rket til faren? Hvis der overhovedet skal v√¶re √łrem√¶rkning, for jeg m√• forst√•, at det skal v√¶re familierne selv, der bestemmer, burde det s√• i det mindste ikke v√¶re ligeligt, hvor meget der er √łrem√¶rket til hvert k√łn?

Kl. 1804
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1804
Karina Adsb√łl (DF):
Jeg synes, det er meget interessant sp√łrgsm√•l, som fru Pernille Skipper stiller. Kvinden har g√•et rundt i 9 m√•neder og b√•ret p√• det her barn. Nu foreg√•r de fleste f√łdsler jo gudskelov ukompliceret, men der er ogs√• nogle, der er komplicerede med kejsersnit og andet. Jeg synes jo faktisk, at vi har en god ordning, som vi har i dag, og som jeg tidligere sagde om det, har vi ikke til hensigt at √¶ndre p√• det. Vores holdning er, at vi har det fint med det, vi har i dag, og jeg har ikke f√•et nogen henvendelser fra nogen som helst m√¶nd, som har tryglet mig om at √¶ndre det her. Men det har jeg bl.a. om servicelovens ¬ß 109, fordi man synes, at det er uretf√¶rdigt, at der er den forskel med hensyn til kvindekrisecentrene, at man ikke f√•r tilbudt hj√¶lp der.

Kl. 1805
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren til anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1806
Pernille Skipper (EL):
Det kan godt v√¶re, men jeg har f√•et rigtig mange henvendelser fra kvinder, som har tryglet om at f√• √¶ndret de her regler. For det er m√¶rkeligt, at der er 3 m√•neders barselsorlov, som, hvis kvinden ikke v√¶lger at tage dem, ikke kan overf√łres til manden. S√• forsvinder de. De er √łrem√¶rket til moren. Det er jo rigtig nok, at hvis man har en kompliceret f√łdsel, kan det jo v√¶re en grund til at tage en lang barselsorlov, men kan der ikke ogs√• v√¶re kvinder, som gerne vil v√¶lge at tage en kortere barselsorlov end 3 m√•neder, og hvorfor skal hun straffes med ikke at kunne overf√łre de uger, m√•neder, til sin mand? Det er vel ikke den k√łnsneutrale tilgang, det er vel ikke ligestilling, som Dansk Folkepartis ordf√łrer s√•dan ellers hylder. Burde man ikke indtil s√¶tte m√¶ndenes √łrem√¶rkning op eller kvindernes ned, hvis man skulle f√łlge principperne, som Dansk Folkeparti siger?

Kl. 1806
Den fg. formand (Karen J. Klint):
V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1806
Karina Adsb√łl (DF):
Der er jo forskellige principper, afh√¶ngig af hvad det er, man debatterer. S√•dan m√• det jo v√¶re. I forhold til det her synes jeg jo, det er fint. Jeg har faktisk heller ikke f√•et nogen henvendelser fra kvinder. Nu kan jeg kun tale ud fra mit eget tilf√¶lde som mor, og der synes jeg i hvert fald, at det er dejligt, at man har noget tid med sit barn bagefter. N√•r man f√•r b√łrn, er der jo ogs√• et √łnske om, at man gerne vil v√¶re sammen med sit barn. Jeg synes jo bestemt ogs√•, at den f√łrste tid jo er noget helt unikt. Der er jo sikkert ogs√• mange, der gerne vil amme, og mange k√¶mper m√•ske ogs√• med at f√• amningen i gang, og s√• er det jo selvf√łlgelig godt, at man kan give en sutteflaske. Det tror jeg er vigtigt. Man skal selvf√łlgelig ogs√• t√¶nke p√• b√łrnene med hensyn til, at det er godt, at der er nogle omsorgsfulde for√¶ldre, der kan tr√¶ffe nogle gode valg for dem.

Kl. 1808
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste med en kort bemærkning er fru Trine Torp, SF.

Kl. 1808
Trine Torp (SF):
Ordf√łreren n√¶vnte det her med ¬ß 109 og retten til at bruge den, og jeg kan s√•dan set godt forst√• √łnsket om at sidestille det, men vi kommer ogs√• nogle gange til at mudre det lidt sammen, for ordf√łreren fort√¶ller jo om krisecentre for m√¶nd, men mig bekendt er det at komme p√• de krisecentre jo ikke afh√¶ngig af, om man har v√¶ret udsat for vold. S√• den paragraf er jo alene lavet for at beskytte mod vold, og det betyder, at hvis man skulle ligestille p√• det her omr√•de, skulle man ogs√• lave krisecentre til kvinder, der var i krise og ikke havde v√¶ret udsat for vold. Er det ogs√• Dansk Folkepartis politik?

Kl. 1808
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1808
Karina Adsb√łl (DF):
Det, der er forskellen, er, at ¬ß 110 vedr√łrer herberger, og man kan sige, at det er den paragraf, de kommer til at h√łre ind under. Man kan ogs√• komme p√• et herberg som kvinde i dag. Derfor er der selvf√łlgelig et √łnske om, at man indskriver m√¶nd. Der vil v√¶re forskellige former for vold, afh√¶ngig af hvad man er udsat for; det kan ogs√• v√¶re kriser, det kan v√¶re skilsmisser. M√¶nd bliver jo ogs√• somme tider ramt p√• en anden m√•de end kvinder, og s√•dan er det. Vi ved ogs√• fra statistikkerne, at der er flere hjeml√łse m√¶nd, og vi ved ogs√•, at m√¶nd d√łr tidligere. Det er derfor, jeg ogs√• n√¶vner m√¶nd, n√•r vi snakker ligestilling, for der er ogs√• nogle problematikker der. Dermed ikke sagt, at jeg nedprioriterer kvinder og b√łrn, det er slet ikke der, jeg vil hen.

Kl. 1809
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren med den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1809
Trine Torp (SF):
Jeg synes bare, det er lidt vigtigt, at vi holder tingene adskilt, for at der er lavet kvindekrisecentre, hænger historisk set sammen med, at kvinder har været udsat for vold og har behov for beskyttelse. Og så er der herbergerne. Skal vi så have lige så mange herberger målrettet til kvinder, som der er mandekrisecentre?

Kl. 1810
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1810
Karina Adsb√łl (DF):
Vi kan se, at der ogs√• er et stigende antal m√¶nd, der bliver udsat for vold, og det har vi ikke set tidligere, men det er noget, man er begyndt at tale lidt mere om. Ligestillingsministeren og jeg har lige for nylig v√¶ret til en konference, hvor det blev fremlagt, hvilke former for vold m√¶nd bliver ramt af, og der kom man ogs√• ind p√• den psykiske vold og skilsmisser og andre ting. Det handler ikke om enten-eller, det handler da om, at der skal v√¶re hj√¶lp til alle, b√•de m√¶nd, kvinder og selvf√łlgelig ogs√• til b√łrnene.

Kl. 1810
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger, s√• vi forts√¶tter i talerr√¶kken. Og den n√¶ste taler er ordf√łreren for Venstre, hr. Martin Geertsen.

[Der er diskussion mellem ordf√łrerne om r√¶kkef√łlgen]. Er I enige om, hvem der er ordf√łrer nu? (Martin Geertsen (V): Ja, ikke sandt?)
V√¶rsgo til Venstres ordf√łrer.

Kl. 1811
(Ordf√łrer) Martin Geertsen (V):
Jeg tror ogs√•, fru Pernille Skipper vil foretr√¶kke, at det er mig, der er Venstres ordf√łrer.

Jeg vil i virkeligheden godt indlede med at benytte den her anledning til at takke b√•de ministeren, men m√•ske i s√¶rlig grad ordf√łrerne for et generelt set godt samarbejde om ligestillingen i Danmark. Vi er jo, og det har debatten indtil nu ogs√• allerede illustreret, ikke enige om alting, men jeg synes, det er nogle gode og konstruktive diskussioner, der er, om, hvordan vi bedst muligt fremmer ligestillingen i Danmark. Og der vil jeg i virkeligheden gerne starte min tale, for jeg mener, det er helt afg√łrende, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde p√• ligestillingsomr√•det, helt p√• tv√¶rs af politiske skel. Jeg synes, vi skal st√• sammen om at bek√¶mpe chikane og diskrimination, og vi skal sammen g√łre, hvad vi kan, for, at alle oplever frihed til netop deres forskellighed.

[Til top] Ligestilling handler for mig om, at alle skal have friheden til at kunne leve det liv, man nu engang v√¶lger at leve, uden at opleve diskrimination og forskelsbehandling. Og det er derfor ogs√• helt grundl√¶ggende for mig, at vi sikrer, at mennesker, der er her i landet og lever her i landet, har lige muligheder for at tage del i samfundet og bidrage til vores f√¶llesskab uanset k√łn, k√łnsidentitet, seksualitet, etnisk oprindelse, religion osv. Og derfor er jeg ogs√• glad for, at pilen overordnet set peger i den rigtige retning p√• ligestillingsomr√•det. For vi er kommet langt med ligestillingen i Danmark, og jeg er faktisk stolt af, at vi kan bryste os af at v√¶re et af de mest ligestillede lande i hele verden.

Den redeg√łrelse, vi debatterer i dag, mener jeg ogs√• er et tydeligt billede p√• den store indsats, som alle Folketingets partier sammen g√łr p√• ligestillingsomr√•det, og p√• ministerens og hendes forg√¶ngeres aktive indsats for, at vi kommer endnu l√¶ngere p√• det her omr√•de. Men der er selvf√łlgelig stadig v√¶k kampe, der skal k√¶mpes, og derfor bakker jeg ogs√• fuldt op om visionen i redeg√łrelsen om, at alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter, at alles ressourcer skal i spil, og at ingen skal opleve diskrimination p√• grund af k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

I selve redeg√łrelsen ligger man jo ikke p√• den lade side. Der pr√¶senteres 51 indsatser, der i redeg√łrelsen fordeler sig p√• fire indsatsomr√•der. Og det f√łrste indsatsomr√•de om rettigheder og frihed for den enkelte er for mig det helt grundl√¶ggende, for det handler nemlig om, hvordan vi bedst muligt v√¶rner om vores f√¶llesskab, vores samfund og vores demokrati. Og her l√¶gges der bl.a. op til, at vi skal bek√¶mpe vold i n√¶re relationer og stalking. Det er et af de omr√•der, som har fyldt meget p√• mit skrivebord og endnu mere i min bevidsthed som relativt ny ligestillingsordf√łrer, alts√• det her med psykisk og fysisk vold i n√¶re relationer.

Jeg kan blive rystet, og det er selvf√łlgelig ikke godt nok, over, at antallet af kvinder, der har v√¶ret udsat for fysisk partnervold, er p√• samme niveau, som det var i 2005. Det er tankev√¶kkende, at antallet er steget blandt m√¶nd, og det synes jeg ikke vi kan v√¶re tjent med. Jeg synes, det er en af de allerst√łrste udfordringer, vi har p√• ligestillingsomr√•det. Samtidig kan vi se, at andelen af unge mellem 16 og 24 √•r, som oplever vold i n√¶re relationer, er h√łjere end blandt de voksne, og det synes jeg helt √¶rligt – ogs√• som far til, ja, tre piger er det vel efterh√•nden – er st√¶rkt, st√¶rkt bekymrende. Og det vil jeg h√•be at deres generation i h√łjere grad vil undg√•.

Psykisk vold er, som flere har v√¶ret inde p√•, den mest udbredte form for partnervold. En rapport fra VIVE har vist, at knap fire ud af 100 kvinder og en ud af 100 m√¶nd har v√¶ret udsat for psykisk vold fra en nuv√¶rende eller en tidligere partner, og vi skal simpelt hen blive bedre til forebyggelse og bek√¶mpelse lige pr√¶cis p√• det her omr√•de. Derfor er jeg ogs√• glad for, at de relevante ministre tager problemet enormt alvorligt, og at der l√¶gges op til en bredere vifte af tilbud p√• voldsomr√•det i forl√¶ngelse af vores satspuljeforhandlinger og i forbindelse med den seneste voldshandlingsplan. Jeg synes, vi har taget et skridt i den rigtige retning tidligere i dag med vedtagelsen af L 139 om at indf√łre en selvst√¶ndig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold, og jeg er overbevist om, at det er det helt rigtige skridt p√• vejen, at vi sidestiller fysisk og psykisk vold i straffeloven.

Vi ser ogs√• en udbredt grad af psykisk vold i nogle etniske minoritetsmilj√łer, hvor der bl.a. hersker k√łnsdiskriminerende kulturer og s√•dan en negativ social kontrol. Dagens redeg√łrelse viser f.eks., at hver fjerde af de 18-29-√•rige minoritetsetniske kvinder oplever, at hensynet til familiens √¶re betyder alt eller meget for, hvad de m√• i deres hverdag. Og det samme g√¶lder for 28 pct. af de minoritetsetniske m√¶nd. Det kan og skal vi selvf√łlgelig ikke acceptere i vores land, hvor den personlige frihed er selve grundpillen i vores samfund, vores f√¶llesskab og vores demokrati.

Kl. 1816
Men der skal ogs√• andre midler til i de indsatser, som regeringen tager initiativ til, for at forebygge psykisk og fysisk vold s√•dan helt generelt, for her er der ogs√• mere grundl√¶ggende tale om, at vi har at g√łre med borgere, som ikke er velintegreret i vores samfund. Derfor er jeg selvf√łlgelig ogs√• glad for, at regeringen med et relativt bredt flertal s√¶tter s√• massivt ind i forhold til at f√• ryddet noget mere op i parallelsamfundene i Danmark. Og p√• det omr√•de er jeg ogs√• sp√¶ndt p√• at f√łlge den ekspert- og praktikergruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan minoritetsetniske drenge og m√¶nd kan inddrages i ligestillingsarbejdet, og p√• at se, hvad Undervisningsministeriets unders√łgelse af negativ social kontrol p√• ungdomsuddannelserne har at vise os.

Sexisme, seksuel chikane og digitale kr√¶nkelser opfylder meget i vores diskussioner, b√•de her i salen, i medierne, p√• mit skrivebord og for den sags skyld ogs√•, igen uden at skulle drive rovdrift p√• det, i min bevidsthed som far til tre piger. Meetoobev√¶gelsen har sat en international bev√¶gelse i gang, som ogs√• har sat seksuel chikane og digitale kr√¶nkelser p√• vores dagsorden herhjemme, og det har jo gjort det fuldst√¶ndig tydeligt, at alt for mange oplever seksuel chikane. Derfor er jeg ogs√• glad for, at ministeren nu bl.a. iv√¶rks√¶tter en kampagne rettet mod unge, som skal skabe debat om omgangstone, k√łnsstereotyper, digital dannelse og respekt p√• sociale medier i det hele taget. For jeg er overbevist om, at vi kan komme rigtig langt med mere oplysning lige pr√¶cis p√• det her omr√•de.

[Til top] Vi ser ogs√• digital og fysisk diskrimination af lgbti-personer i dagens Danmark, og jeg har haft en del m√łder med organisationer og borgere, som bekr√¶fter det her triste faktum. Derfor er det ogs√• vigtigt for mig, i hvert fald her i dag, at understrege, at det er helt grundl√¶ggende for vores samfund, at alle skal behandles lige uanset k√łn, k√łnsidentitet eller seksualitet. Alle skal kunne leve deres liv frit i tryghed med den k√¶reste eller den partner, de √łnsker, og med det kropsudtryk eller det k√łnskarakteristikum, de nu engang √łnsker at have.

Langt de fleste lgbti-personer er jo ressourcest√¶rke mennesker, som lever deres liv frit, eventuelt med b√łrn og arbejde og et aktivt fritidsliv. Men der er desv√¶rre ogs√• en r√¶kke unders√łgelser, som peger p√•, at den her gruppe af mennesker i h√łjere grad er i risiko for mistrivsel end den √łvrige del af befolkningen. Her skal vi selvf√łlgelig ogs√•, hvis regeringens lovgennemgang viser, at man med fordel kan justere lovgivning p√• tv√¶rs af ministerier i forhold til at styrke rettighederne for lgbti-personer, have sm√łget √¶rmerne op i bestr√¶belsen p√• at √¶ndre lovgivningen.

Alle skal som n√¶vnt have lige muligheder for at udfolde deres potentialer, som redeg√łrelsen ogs√• konstaterer, uanset k√łn, k√łnsidentitet, seksualitet, etnisk oprindelse, religion, hudfarve osv. Det vil ikke alene gavne de mennesker, som oplever at blive m√łdt af en mur, en begr√¶nsning eller en fordom p√• grund af deres forskellighed fra s√•dan en forstokket opfattelse af, hvad der er normer. Det vil faktisk gavne hele vores samfund, fordi vi i h√łjere grad vil trives og dermed have overskud til at kunne bidrage positivt til vores samfund. diskrimination, chikane og had er √łdel√¶ggende for det samfund, jeg i hvert fald √łnsker at v√¶rne om og k√¶mpe for som politiker og som ligestillingsordf√łrer.

Alt i alt g√•r det den rigtige vej med ligestillingen i Danmark. Men det betyder hverken, at vi kan √•nde lettet op, eller at vi er i m√•l. Det er et langt sejt tr√¶k, og de udfordringer, vi st√•r over for i dag, kan desv√¶rre ikke l√łses med et fingerknips. Jeg synes, vi skal g√łre, hvad vi kan, p√• tv√¶rs af de politiske forskelle, der i √łvrigt m√•tte v√¶re her i salen, for at fremme lige rettigheder og lige muligheder og friheden for den enkelte. Vi skal sikre tryghed og trivsel og lige muligheder for lgbti-personer. Vi skal fremme en bedre udnyttelse af ressourcer og talenter. Vi skal underst√łtte en proaktiv indsats for ligestilling globalt – og en lang r√¶kke af de andre ting, som fremg√•r af ministerens redeg√łrelse i dag.

Jeg vil gerne endnu en gang takke ligestillingsministeren for redeg√łrelsen, og jeg ser frem til det fortsatte konstruktive arbejde, jeg er helt sikker p√• at vi kan f√• her p√• tv√¶rs af partier og med eksterne organisationer, virksomheder og med civilsamfundets mange organisationer og interessenter. Tak for ordet.

Kl. 1820
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Velbekomme. Der er lige to indtegnet til korte bem√¶rkninger, og den f√łrste er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet. V√¶rsgo.

Kl. 1821
Rasmus Horn Langhoff (S):
Venstres ordf√łrer taler jo varmt for, at vi skal g√łre noget ved vold og kr√¶nkelser og i det hele taget skabe mere tryghed, og det kan jeg jo kun v√¶re enig i. I den forbindelse nedsatte regeringen her sidste √•r et ekspertpanel, som i regi af Justitsministeriet skulle kigge p√• samtykkebaseret voldt√¶gtslovgivning. Efterf√łlgende var justitsministeren ude at sige, at det ville Justitsministeriet gerne fremme, det skulle v√¶re regeringens politik; ligestillingsministeren var ude at sige, at det var ligestillingsministeren enig i. Hvad er partiet Venstres holdning til det her sp√łrgsm√•l?

Kl. 1821
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1821
Martin Geertsen (V):
Jeg kan i hvert fald konstatere, at den socialdemokratiske ordf√łrer har fulgt med i den levende debat, vi har haft i Venstre, om det her sp√łrgsm√•l. Det har andre ordf√łrere sikkert ogs√•. Jeg er fuldst√¶ndig enig med statsministeren, n√•r han siger, at sex skal baseres p√• samtykke og frivillighed, men s√• kan der v√¶re, og jeg er ikke ekspert, nogle juridiske ting, som man bliver n√łdt til at f√• afklaret i den forbindelse. Men helt overordnet er jeg fuldst√¶ndig enig med statsministeren, n√•r han siger, at seksuelt samkvem skal v√¶re baseret p√• samtykke og p√• frivillighed.

Kl. 1822
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren til sin anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1822
Rasmus Horn Langhoff (S):
Se, det er jeg jo glad for at h√łre om det indholdsm√¶ssige, og jeg er ogs√• blevet klogere i dag, for jeg l√¶ste nemlig i avisen, at Venstre var imod forslaget, og det kom bl.a. fra Venstres politiske ordf√łrer, der p√• vegne af partiet kunne fort√¶lle, at Venstre ikke gik ind for samtykkebaseret voldt√¶gtslovgivning. Efterf√łlgende var statsministeren, som faktisk er formand for partiet Venstre, s√• ude og fort√¶lle, at det gjorde regeringen i hvert fald. Men nu siger Venstres ligestillingsordf√łrer, at ordf√łreren selv er for. Jeg mangler at h√łre, hvad det store parti Venstre mener i det her sp√łrgsm√•l. Vil ordf√łreren ikke svare p√• det?

Kl. 1823
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1823
Martin Geertsen (V):
Jeg synes, man skal rette sig efter, hvad Venstres formand siger i den her sammenh√¶ng. Det tror jeg i virkeligheden vil g√łre det hele lidt nemmere. S√• jeg kan kun understrege en gang til, at jeg synes, at statsministeren har sagt det meget klogt – og han er i √łvrigt ogs√• formand for Venstre!

Kl. 1823
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Den næste til en kort bemærkning er hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Kl. 1823
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Og tak til ordf√łreren for talen. Det g√•r fremad med ligestillingen i Danmark, siger ordf√łreren, og det g√łr det jo ogs√• p√• mange omr√•der, men nogle steder g√•r det jo tilbage, f.eks. i bestyrelser, hvor vi har en negativ v√¶kst. Jeg var s√• heldig at g√łre bekendtskab med et af Venstres folketingsgruppes medlemmers hustru. Hun er en meget begavet kvinde og jurist og vil rigtig gerne v√¶re i bestyrelse, men oplever s√• selv gang p√• gang at blive forbig√•et, og som Venstrekvinde tror hun stadig p√• Venstre, men hun har √¶ndret holdning i forhold til kvoter, fordi hun kan se, at det er hendes k√łn, som skaber en barriere, for selv om hun er driftig og dygtig i sin karriere som jurist, bliver hun forbig√•et p√• baggrund af sit k√łn. Hvordan vil ordf√łreren l√łse det problem for sin partif√¶lles hustru?

Kl. 1824
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1824
Martin Geertsen (V):
Jeg tror, vi bliver n√łdt til igen at tage en snak ude i sidegemakkerne om de her ting, for jeg ved ikke, hvem det er, der er tale om, s√• jeg ved ikke, hvad det er for en konkret sag. Men helt generelt vil jeg sige, at jeg tror, at det med at f√• flere kvinder i bestyrelser er noget, vi skal tale ind i.
Jeg tror, at mange virksomheder ad √•re vil opleve, at det i virkeligheden kan v√¶re en klar fordel for deres egne kommercielle interesser, hvis det er s√•dan, at de har sammensat en bestyrelse, som nogenlunde afspejler den befolkning, som virksomheden er en del af. Men jeg fornemmer lidt, at der ligger det i sp√łrgerens sp√łrgsm√•l, om jeg vil ind og lovgive p√• det her omr√•de. Der vil jeg sige, at jeg har s√•dan et grundl√¶ggende liberalt udgangspunkt, n√•r det handler om lovgivning. Skal vi helt undg√• lovgivning? Nej, det skal vi ikke. Men skal vi altid i alle sammenh√¶nge bruge lovgivning? Nej, det synes jeg heller ikke vi skal. Jeg vil ikke bruge lovgivningsredskabet i forhold til at diktere, hvem der skal sidde i private virksomheders bestyrelser. Det vil jeg ikke.

Kl. 1825
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren til sin anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1825
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg vil slet ikke s√¶tte en konkret person i spil. Det var egentlig bare for at n√¶vne, at der er et medlem af Venstre, som synes det er problematisk med den situation, der er. S√• jeg vil absolut ikke n√¶vne nogen navne. Men ordf√łreren siger, at det skal vi taler ind i. Jeg blev ikke klogere p√•, hvordan vi taler ind i at f√• mere ligestilling p√• bestyrelsesomr√•det. Det var det ene.

Det andet er om barsel. Jeg har talt med et andet Venstremedlem, som siger, at det er problematisk. Og igen vil jeg sige, at det virker, som om det ikke er helt proaktivt eller progressivt med den politik, der f√łres, i forhold til medlemmer i hvert fald. Barsel: Hvordan l√łser vi den udfordring?

Kl. 1826
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1826
Martin Geertsen (V):
Jeg er s√•dan set et langt stykke hen ad vejen enig med den socialdemokratiske ordf√łrer i, hvad man skulle g√łre, hvis man skulle g√łre noget her. Jeg er ikke interesseret i at r√łre ved det, som vi kan definere som barsel, alts√• det, der er af orlov lige omkring f√łdslen. Men jeg synes egentlig godt, at man kunne tale positivt ind i , hvordan det s√• er, man fordeler den der for√¶ldreorlov, eller rettere sagt: Hvordan er det, man i udgangspunktet fordeler den? For jeg synes, at vi st√¶digt m√• holde fast i, at det alts√• m√• v√¶re for√¶ldrene selv, der ligesom fordeler for√¶ldreorloven og de midler, man kan f√• til det. Men hvordan Udbetaling Danmark s√• fordeler midlerne, synes jeg s√•dan set ikke en diskussion af.

Kl. 1827
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger lige nu. Vi forts√¶tter i ordf√łrerr√¶kken, og n√¶ste taler er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. V√¶rsgo.

Kl. 1827
(Ordf√łrer) Pernille Skipper (EL):
Jeg var lige ved at g√• op at tage ordet, da det var Venstres tur, og det sjove ved det er, at jeg kiggede p√• debatten om ligestillingsredeg√łrelsen fra sidste √•r tidligere i dag, og jeg kunne se, at jeg ogs√• der pr√łvede p√• at snige mig foran. Jeg ved ikke, hvad man skal l√¶gge i det.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for redeg√łrelsen. Jeg synes, det er s√• vigtigt, at vi har de her √•rlige debatter. Jeg synes ogs√•, at det er vigtigt at f√• en samlet opg√łrelse over de ligestillingspolitiske tiltag, som er taget, fordi de sker jo, som vi ogs√• kan se, p√• mange forskellige ressortomr√•der og med mange forskellige afs√¶t, og heldigvis kan vi ogs√• se, at der sker mere, end man nogle gange s√•dan lige g√•r og tror. Det er den positive side af det.

Jeg synes ogs√•, det er rigtig vigtigt, at vi genbekr√¶fter, at den k√łnsulighed, der er, er noget, som er kulturelt og historisk betinget og derfor ogs√• noget, vi kan √¶ndre p√•. Det er rigtig vigtigt, at vi har den f√¶lles pr√¶mis at arbejde ud fra. Der hvor vi s√• bliver lidt uenige er, at det ikke er alting, som kan l√łses med oplysningskampagner og dialoger og ekspertgrupper, selv om meget kan. Der er alts√• ogs√• nogle √łkonomiske og nogle strukturelle problemer i vores samfund, som vi har behov for at tage nogle mere h√•ndfaste midler i brug for at komme ud over.

Derfor vil jeg n√¶vne en gammel traver en gang til, og det er selvf√łlgelig det k√łnsulige arbejdsmarked, som vi har i Danmark. Ministeren n√¶vner det ogs√• i redeg√łrelsen, og jeg synes s√•dan set, at man p√• en meget pr√¶cis og kortfattet m√•de f√•r identificeret det problem, vi har, med et meget k√łnsopdelt arbejdsmarked, en ulige fordeling af l√łnnen, en ulige pensionsopsparing, en ulige fordeling af barselsorloven – alts√• noget, som er s√•dan en sneboldeffekt af k√łnssk√¶vhed igennem et helt liv, hvor de muligheder, som man f√•r af √łkonomisk selvst√¶ndighed og form√•en, tilkommer kvinder en lille smule mindre end m√¶nd hen over et helt liv.

Der, hvor det bliver uforst√•eligt for mig, er jo s√•, at man kan have s√•dan et afsnit og s√• ikke have nogen konkrete forslag til, hvad vi skal g√łre ved det. Vi har ikke gjort noget for uligel√łnnen og for at forbedre det omr√•de eller for fordelingen af barselsorloven i rigtig, rigtig lang tid, selv om det m√•ske er det st√łrste problem for ligestillingen i Danmark.

Jeg synes, at den dialog, som jeg havde med Dansk Folkepartis ordf√łrer lige f√łr, siger meget godt, hvad det er for et problem, vi st√•r over for, n√•r det kommer til barselsorloven. Det er jo s√•dan, at den er ekstremt ulige fordelt i Danmark, ogs√• i forhold til andre nordiske lande, som vi ellers sammenligner os med p√• rigtig mange m√•der. Danske f√¶dre f√•r eller tager meget, meget lidt barselsorlov, og det betyder jo, at kvinder bliver sat bagud i kampen om chefstillingerne, at man f√•r en st√łrre uligel√łn, at der er mindre pensionsopsparing til kvinderne osv. osv. – det er et k√¶mpeproblem – men det betyder ogs√•, at der er nogle f√¶dre, der g√•r glip af det, som Dansk Folkepartis ordf√łrer s√• pr√¶cist talte om som en helt unik tid i starten af et barns liv. Og som Dansk Folkepartis ordf√łrer sagde, f√•r man jo b√łrn, fordi man gerne vil v√¶re sammen med dem. Det er bare ikke noget, der kun er enest√•ende for kvinder, der f√•r b√łrn – det er det ogs√• for m√¶nd. N√•r vi ikke g√łr mere for at fordele barslen ligeligt, er det ikke kun et problem for kvinders √łkonomiske ligestilling i samfundet – det er det ogs√• – men det er ogs√• et problem for de m√¶nd, som af kulturelt betingede og historiske √•rsager ender med at f√• mindre tid sammen med deres b√łrn.

Er der nogle ting, vi kan g√łre ved det uden at tage beslutningskompetencen fuldst√¶ndig fra familierne? Ja, det er der. For vi ved jo, at en af √•rsagerne til, at m√¶nd tager mindre barsel, dels er, at der er nogle kulturelle normer, som det kan v√¶re sv√¶rt at g√• imod, dels at det har noget at g√łre med, at man har en ulige l√łn, som sl√•r igennem i familierne. S√• n√•r man skal finde ud af, hvem der skal g√• ned i l√łn i l√¶ngst tid, s√• har det en st√łrre √łkonomisk slagside for den enkelte familie, hvis det er faren, der tager mere barsel. Det kunne vi jo godt √¶ndre p√•, og det kunne vi bl.a. g√łre ved at √łrem√¶rke en st√łrre del til f√¶drene eller i det mindste ligestille f√¶dre og m√łdre.

Jeg k√łber simpelt hen ikke, at m√łdre p√• en eller anden m√•de skulle v√¶re bedre for√¶ldre, eller at den unikke tid i starten af et barns liv skal v√¶re forbeholdt en mor. Selvf√łlgelig kan der v√¶re grund til, at man gerne vil tage ¬Ĺ √•rs barsel mere til kvinderne, men der er ikke nogen grund til den uligestilling. Vi kunne ogs√• s√¶tte en s√¶rlig pulje af til at forbedre ligel√łnnen ved at h√łjne de laveste l√łnninger i den offentlige sektor – det er her, vi finder mange kvindefagene, og det er her, hvor vi finder en stor del af √•rsagen til uligel√łnnen, nemlig det k√łnsopdelte arbejdsmarked. Det ville v√¶re en politisk beslutning herindefra, der ville kunne gennemf√łre et s√•dant l√łft og dermed ogs√• forbedre statistikkerne ret kraftigt.

Kl. 1833
Vi kunne s√łrge for, at der var mere √•benhed omkring l√łnnen, og at vi forbedrede indsigten i l√łnstatistikkerne. Vi kunne ogs√• indf√łre den islandske model, hvor vi forpligter de enkelte virksomheder p√• at s√łrge for, at der er lige l√łn, fordi vi ved, at det ikke kun er p√• tv√¶rs af fag, men faktisk ogs√• inden for de enkelte fag – alts√• at en mandlig sygeplejerske i gennemsnit tjener mere end en kvindelig sygeplejerske. Og det er da ikke rimeligt.

Vi kan g√łre meget, problemet er stort, og det identificerer redeg√łrelsen her meget, meget klart, men den anviser alts√• ikke en l√łsning. Jeg synes alts√•, at det er et k√¶mpe svigt, at vi kan g√• igennem redeg√łrelse efter redeg√łrelse i den her sal en gang om √•ret, og vi har stadig v√¶k ikke taget fat p√• den her k√¶mpestore neonblinkende elefant.

Jeg synes derudover, at vi har behov for at have en diskussion om, om ligestillingsdebatten skal v√¶re en k√łnsneutral ting. Hvis vi eksempelvis taler om ligel√łnnen igen, taler vi nogle gange om, at der er en del af uligel√łnnen, som er den uforklarlige del af uligel√łnnen, alts√• den del, vi ikke kan forklare med hverken det k√łnsopdelte arbejdsmarked, eller at kvinder ikke lige s√• ofte er chefer som m√¶nd – den uforklarlige del. Der er jo bare ikke nogen uforklarlig del af uligel√łnnen, for det kan forklares med k√łn; det er jo det, der er forskellen, og det er det, der er forklaringen. Og det bliver vi n√łdt til at sige h√łjt, hvis vi skal kunne g√łre noget ved det.

Det er ogs√• derfor, jeg synes, at det er problematisk, at man nedl√¶gger LOKK, som havde en s√¶rlig stemme i debatten. Jeg synes, det er problematisk, at man ikke anerkender, at vold i hjemmet ofte har en enorm k√łnslig slagside. Det er et faktum. Det er problematisk, at man ikke monitorerer i lige s√• h√łj grad p√• rigtig mange omr√•der. Jeg vil ikke g√• igennem dem alle sammen, men der har v√¶ret en generel tendens til, at man monitorerer og overv√•ger omr√•det i ringere grad. Det betyder, at vi nogle gange misser netop den k√łnslige slagside, netop det, vi skal g√łre noget ved, og hvis vi f√•r identificeret problemet og f√•r overv√•get problemet, ja, s√• g√łr vi ikke noget ved det.

Der er jo en grund til, at samtlige ordf√łrere f√łr mig og formentlig ogs√• samtlige ordf√łrere efter mig i den her r√¶kke pointerer, at vi skal behandles lige, uanset hvilket k√łn, etnicitet, religion, seksuelle orientering vi har. Det sker ikke altid, fordi der er et problem med, at vi stadig v√¶k ikke bliver behandlet lige p√• grund af k√łn. Det problem bliver vi n√łdt til at tale h√łjt om. Vi kan ikke lade, som om det er k√łnsneutralt, fordi der er en k√łnslig slagside, bl.a. i forhold til vold i hjemmet, uligel√łn p√• arbejdsmarkedet og mange andre ting.

Det sidste minut og 9 sekunder, jeg har tilbage, vil jeg bruge til at sige, at jeg er rigtig glad for den udvikling, som er sket p√• ligestillingsomr√•det det sidste √•r p√• specifikt et omr√•de, og det er diskussionen om samtykke, som ogs√• har v√¶ret oppe at vende her. Jeg kan huske, at da forslaget blev fremsat f√łrste gang, var det Enhedslisten og SF, og der er rigtig mange, som har rykket sig p√• en positiv m√•de – rigtig mange interesseorganisationer, kvinder, som har v√¶ret igennem og har overlevet en voldt√¶gt, og som har fortalt deres historie. Jeg synes, at det er ekstremt dejligt at opleve et folkestyre, som har en holdning, f√•r en masse informationer fra den virkelige verden og s√• siger: Vi skifter.

Det synes jeg faktisk p√• enhver m√•de er bekr√¶ftende for det, vi laver, og det er jeg rigtig glad for at have oplevet i l√łbet af det her sidste √•r. Jeg stod over for statsministeren, da han som statsminister sagde, hvad regeringens og hvad Venstres formands holdning er, og det synes jeg m√•ske var det bedste, jeg har h√łrt fra den her regering p√• ligestillingsomr√•det i rigtig lang tid – og jeg gl√¶der mig til, at vi skal gennemf√łre det.

Kl. 1837
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak. Der er en enkelt med en kort bem√¶rkning. Fru Karina Adsb√łl, Dansk Folkeparti. V√¶rsgo.

Kl. 1837
Karina Adsb√łl (DF):
Grunden til, at jeg tager ordet, er, at fru Pernille Skipper ligesom antydede, at jeg fra talerstolen skulle have sagt, hvem af for√¶ldrene der er bedst, og at mor skulle v√¶re bedst. Ordf√łreren sagde: Jeg k√łber ikke, at det er mor, der er den bedste.

Jeg vil bare lige pointere, at det har jeg ikke udtalt mig om, og det synes jeg heller ikke man skal. Men n√•r det nu er sagt, vil jeg sige, at jeg ikke var ligestillingsordf√łrer i sidste samling, s√• kan ordf√łreren ikke lige fort√¶lle mig noget. Hvorfor fik man, da man st√łttede den forrige regering, ikke gennemf√łrt alle de ting, man gerne ville? Hvis vi nu snakker om barsel og alle de ting, som Enhedslisten gerne vil have √¶ndret, hvem var s√• imod det i forhold til det?

Kl. 1838
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1838
Pernille Skipper (EL):
Jeg tror ikke, jeg kan n√• at opregne alle de ting, vi gerne vil g√łre p√• ligestillingsomr√•det, og hvem der er imod i den s√•kaldt r√łde blok, p√• det minut, jeg har. Men med eksempelvis barselsorloven var det noget, som vi blandt oppositionspartierne var enige om, inden Thorningregeringen blev valgt i 2011, men det er s√• desv√¶rre noget, vi ikke l√¶ngere er enige om. Som ordf√łreren ogs√• godt kunne h√łre, holder det mig heller ikke tilbage fra at sl√• hr. Rasmus Horn Langhoff oven i hovedet med det – ikke bogstavelig talt, men indirekte. S√• det er noget, vi vil blive ved med at k√¶mpe for, ogs√• under en ny regering, og vi f√•r en bedre fordeling af barselsorloven.

vil jeg bare sige, at det er rigtigt, at ordf√łreren ikke sagde, at moren er bedre, men da ordf√łreren skulle forklare, hvorfor der skal v√¶re 14 ugers barselsorlov til kvinder, som ikke kan overf√łres til faren, selv hvis moren gerne vil tilbage p√• arbejde hurtigere, s√• sagde ordf√łreren, at det er, fordi det er en helt unik tid i starten, og at man f√•r b√łrn, fordi man gerne vil sammen med dem, og derfor er det godt, at der er noget tid reserveret til moren. Det var argumentationen. Jeg kan ikke se, hvorfor den argumentation ikke g√¶lder f√¶drene, og derfor m√• det jo v√¶re, fordi man mener, at moren er bedre.

Kl. 1840
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren med den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1840
Karina Adsb√łl (DF):
Nej, det handler ikke om det. Som den socialdemokratiske ordf√łrer sagde tidligere, handler det jo bl.a. om, at man har b√•ret det her barn i lang tid, og det er jo derfor, man har indrettet det p√• den m√•de, at kvinderne kan restituere sig bagefter. Nu er det jo s√•dan, at en far godt kan g√• hjemme og tage nogle af de 32 uger, s√• de f√•r fordelt de uger. Han kan jo godt tage sine 2 uger efterf√łlgende, for der er ikke noget, der taler imod, at han skulle kunne det, s√• moren kan starte p√• arbejde. S√•dan kan man jo godt indrette sig.

Kl. 1840
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1840
Pernille Skipper (EL):
Bare for at vi er helt enige, vil jeg sige, at reglerne jo er s√•dan, at der er en m√¶ngder uger til fordeling mellem mor og far, og ud af dem er der 14, som ikke kan overf√łres fra moren til faren, og 2 uger, der ikke kan overf√łres fra faren til moren. Det vil sige, at hvis man som par √łnsker, at moren tager mindre end de 14 ugers barsel, s√• g√•r de uger tabt, s√• kan man ikke overf√łre dem til faren, s√• f√•r man samlet set mindre tid til barselsorlov.

Det er jo rigtigt nok, at det er godt, at kvinder kan g√• hjemme og restituere sig, hvis de har behov for det, men jeg begriber ikke, hvorfor det skal v√¶re et “kan”, n√•r det kommer til f√¶drene, mens det skal v√¶re et “skal”, n√•r det kommer til kvinderne. Hvorfor skal vi ikke have ligestilling, s√• man bestemmer helt selv, hvis det er det, man √łnsker?

Kl. 1841
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordf√łreren. Der er ikke flere til korte bem√¶rkninger lige nu, s√• vi forts√¶tter i ordf√łrerr√¶kken. Jeg har forst√•et, det er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance, der er ordf√łrer nu.

Kl. 1841
(Ordf√łrer) Villum Christensen (LA):
Tak for det. Jeg er ikke ordf√łrer p√• omr√•det og har s√•dan set heller ikke besk√¶ftiget mig s√• meget med det. Men ikke desto mindre tak for redeg√łrelsen. Jeg synes da godt, man kan blive lidt forpustet, n√•r man l√¶ser alle de her mange initiativer igennem. Men tak for dem.

Hvis man s√•dan skal sk√¶re debatten ud, n√•r man sidder og lytter, tror jeg ikke, vi er i en situation, hvor vi er utrolig uenige om m√•lene. Det er mere et sp√łrgsm√•l om, og hvor stor en hammer man skal sl√• med, hvor meget man vil give k√łb p√• det frie valg. Det er ligesom de to modpoler, som jeg oplever i diskussionen.

Det blev n√¶vnt, at vi skulle passe p√•, var det den neonblinkende elefant? Jeg m√• sige, at n√•r jeg h√łrer s√•dan et ord i ligestillingsdiskussion i et af verdens mest lige lande i forhold til k√łnskampen, synes jeg, at det er proportionsforvr√¶nget. Hvis man laver en analyse, som tager udgangspunkt i, at det er det st√łrste problem, vi har at besk√¶ftige os med herinde, s√• tror jeg, at vi bruger tiden forkert. Ikke dermed sagt, at der ikke ting at tage fat p√•, men om vi lige rammer nogle f√• procent sk√¶vt, om man er mand eller kvinde under forskellige forhold, f√•r ikke mig til at ligge s√łvnl√łs om natten – lad mig sige det s√•dan.

Noget, jeg m√•ske i h√łjere grad synes man b√łr se lidt n√łjere p√•, hvis man skal have proportionalitet i det, er etniske minoriteter, og hvad vi kan se der. Det er jo religion, kultur og traditioner, som er de afg√łrende faktorer, og her er langt, langt mere at tage fat p√•, synes jeg, hvis jeg skulle v√¶lge den tid og den energi, jeg skulle bruge. Men nu er det s√• heller ikke mit omr√•de. Jeg vil bare reflektere lidt over proportionerne i det og mener, at vi langt hen ad vejen kan n√• m√•lene ved dialog og de frihedsv√¶rdier, vi jo i virkeligheden st√•r p√• i det her samfund. Efterh√•nden som samfundet bliver rigere og mere veludviklet, vil man jo heller ikke finde sig i meget store sk√¶vheder p√• omr√•det.

Vi diskuterer nogle gange k√łnsneutrale lyskryds og mange – synes jeg – m√¶rkv√¶rdigheder i det store billede og glemmer ofte de diskussioner i forhold til de etniske minoriteter, som er s√• p√•tr√¶ngende. Det er allerede blevet n√¶vnt, at s√•dan noget som parallelsamfundspakken, som vi har vedtaget med et ret stort flertal i Folketinget, m√•ske i virkeligheden er noget af det vigtigste, man ogs√• kan g√łre for at f√• brudt op i de normer og kulturer, som er foruds√¶tningen for mange af de problemer, vi ser p√• ligestillingsomr√•det.

Med de ord vil jeg sådan set sige tak til ministeren for rigtig mange flotte initiativer. Jeg har bestemt ikke forstand på dem alle sammen, men jeg synes, vi kan være stolte af det niveau, vi har lagt. Og så har jeg skrevet her, at jeg skal hilse fra De Konservative. De kunne ikke være her i aften. Det var ordene.

Kl. 1845
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak. Men der er lige en enkelt til kort bem√¶rkning, selv om det er en stedfortr√¶dende ordf√łrer. Det er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet, til en kort bem√¶rkning. V√¶rsgo.

Kl. 1845
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak for det. Det er jo altid godt at h√łre, n√•r der er en ordf√łrer, der ikke ligger s√łvnl√łs om natten. Det kan jeg jo kun gl√¶de mig over p√• ordf√łrerens vegne. Men derfor skal jeg h√łre, om Liberal Alliances ordf√łrer ikke alligevel deler regeringens opfattelse af, at vi faktisk har nogle ligestillingsproblemer i Danmark, hvad ang√•r et l√łngab mellem m√¶nd og kvinder og et k√łnsopdelt arbejdsmarked, et k√łnsopdelt uddannelsesvalg – et stort spild i virkeligheden af potentiale, spild af gode penge, spild af folks muligheder – og at vi ogs√• har sk√¶ve rettigheder eller manglende rettigheder til, at f√¶dre kan holde orlov. Deler Liberal Alliance regeringens opfattelse af, at det faktisk er nogle problemer, som kalder p√• politisk handling og lederskab?

Kl. 1846
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1846
Villum Christensen (LA):
Det var jo n√¶sten hele paletten, vi fik her, synes jeg. Der tror jeg da lidt p√• de mange sm√• skridt. Jeg tror ikke p√• den store hammer. Som jeg sagde f√łr: Om der er nogle f√• procent forskel p√• det ene og det andet, synes jeg ikke er s√• afg√łrende. Bare vi bev√¶ger os i den rigtige retning. Og det synes jeg vi har vist igennem rigtig mange √•r at vi g√łr. S√• helt sk√¶vt er det ikke, og jeg ser ikke store elefanter p√• det her omr√•de, jeg er ked af at sige det. Og jeg ser slet ikke store elefanter, hvis det kr√¶ver, at man skal tage en stor hammer op og banke ned i hovedet p√• folk, som dermed ikke har mulighed for selv at tr√¶ffe deres valg i familierne.

Kl. 1847
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren til anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1847
Rasmus Horn Langhoff (S):
Nej, hvis det var nogle f√• procents forskel, var der jo ingen grund til at problematisere det. Hvad nu, hvis det var mange procents forskel? Lad os f.eks. kigge p√• fordelingen af barsels- og for√¶ldreorloven, den samlede orlov. F√¶dre holder 9 pct. af den samlede orlov, kvinderne holder resten. Det er jo ikke nogle f√• procents forskel. Det er jo faktisk mange procents forskel. Er det s√• i ordf√łrerens logik et reelt ligestillingsproblem?

Jeg kan sige til bagkataloget: Den model, som Socialdemokratiet har lagt frem, for lige fordeling af forældreorlov har selv CEPOS været ude og bakke op. Var det ikke også på tide, at Liberal Alliance tilsluttede sig?

Kl. 1848
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1848
Villum Christensen (LA):
Nu synes jeg heller ikke, at det er det v√¶rste forslag, jeg har h√łrt fra Socialdemokratiets side. Det vil jeg mene. Det t√łr jeg godt sige her. Men hvor skal vi lige l√¶gge os? Jeg tror aldrig nogen sinde p√•, at vi skal over i en 50-50 p√• det her omr√•de alene af biologiske √•rsager. Men at g√• ud og stadig v√¶k p√•l√¶gge folk, at de f.eks. bliver trukket i det antal uger, de samlet har som barsel, hvis ikke det er faren, der g√łr det, og s√•dan noget, det er ikke rigtig musik i min have.

Kl. 1848
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er et par yderligere korte bemærkninger. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 1848
Pernille Skipper (EL):
Tak for det, formand. Jeg f√łlte mig simpelt hen ogs√• lige kaldet til at reagere p√• det der med de f√• procents forskel, som ikke f√•r ordf√łreren til at ligge s√łvnl√łs om natten. Som hr. Rasmus Horn Langhoff s√• fint sagde det, er det en forskel p√• 9 pct. til f√¶drene, hvilket er de f√• procent, ordf√łreren taler om. L√łngabet i Danmark er cirka omkring 15 pct. Det er √•benbart ogs√• helt ligegyldigt if√łlge Liberal Alliance – og s√• skal man ikke ind med den store hammer.

Alts√•, det f√łrste sp√łrgsm√•l lyder simpelt hen: Kan ordf√łreren ikke pege p√• et eneste ligestillingsproblem? Mener Liberal Alliance simpelt hen, at vi bare er i m√•l, n√•r det kommer til ligestillingen i Danmark?

Kl. 1849
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1849
Villum Christensen (LA):
Som jeg startede med at sige, s√• er det ikke mit omr√•de. Jeg har ikke besk√¶ftiget mig med det, men jeg synes, at der ligger mange gode tiltag – det m√• jeg vel have lov at sige. Jeg har jo ikke sagt, at der ikke er nogen problemer, men der er da rigtig mange gode tiltag. Og en forskel efter skat p√• 4 pct. f√•r mig stadig v√¶k ikke til at ligge v√•gen om natten. Jeg har indtryk af, at det er her, vi ligger, n√•r man nu renser for de forskellige uddannelsesvalg mellem m√¶nd og kvinder, n√•r man kigger p√• arbejdsmarkedet generelt set. Det har jeg da l√¶st mig til, alts√• at vi er helt nede i n√¶rheden af en forskel p√• 4 pct. Og n√•r man s√• ser det, i forhold til hvor vigtigt det er, at familien selv kan tr√¶ffe afg√łrelser i forhold til at skulle have et p√•l√¶g herindefra, s√• v√¶rner jeg mest om friheden p√• det her felt.

Kl. 1850
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for sin anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1850
Pernille Skipper (EL):
Jeg synes, det er fint, at vi er kommet dertil, hvor Liberal Alliance dog trods alt kan se, at der er nogle grunde til at g√łre nogle ting p√• nogle omr√•der. Jeg bliver provokeret af den her form for negligering, samtidig med at ordf√łreren s√• ogs√• pr√łver at postulere, at alle, der g√•r op i ligestilling, bare taler om lyskryds. Jeg tror i virkeligheden, at det er dem, som ikke g√•r s√• meget op i ligestilling, som pr√łver at negligere ligestillingskampen til at handle om lyskryds, og ikke alle os andre. Det bliver faktisk en lille smule tr√¶ls at h√łre p√•. N√•r nu ordf√łreren siger, at friheden og familiernes ret til selv at v√¶lge er vigtig, og at man ikke skal p√•l√¶gges, at et bestemt antal uger skal g√• tabt, hvis faren ikke vil tage dem, s√• m√• jeg sp√łrge Liberal Alliances ordf√łrer: Betyder det s√•, at de 14 uger, der er √łrem√¶rket til moren, men ikke til faren, skal fjernes, s√• familierne helt frit selv kan fordele ugerne imellem sig?

Kl. 1851
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1851
Villum Christensen (LA):
Nej, det g√łr det ikke, men jeg synes, vi har en fornuftig orlovssituation i Danmark, og jeg ser ogs√• for mig, at – og det tror jeg ogs√• ordf√łreren for DF n√¶vnte – langt de fleste er tilfredse med den balance, vi har i dag. Jeg ser ikke, at der er s√• enorme udfordringer i det, at det skal √¶ndres.

Kl. 1852
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er fortsat to, der har korte bemærkninger. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Kl. 1852
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Jeg ville bare h√łre lidt mere om den store hammer versus det frie valg. Mit sp√łrgsm√•l er, hvor frit det valg nogle gange er. Nu er ordf√łreren jo fra Liberal Alliance, og I er kyndige i forhold til investeringer og kapitalistiske valg – tror jeg. MIT har dokumenteret, at n√•r en kvinde kommer med en id√©, kontra n√•r en mand g√łr det, s√• har manden 60 pct. st√łrre chance for at f√• investering. Hvis ideen bliver indtalt med en mandlig stemme versus en kvindelig stemme, er der tre gange st√łrre chance for, at den mandlige stemme f√•r investeringen, selv om det er kvindens id√©.

Det samme er man kommet frem til i Norge, hvor Hans og Hanna blev sammenlignet. Der ville mandlige chefer hellere h√łre Hans – de syntes, at Hanna var en d√•rlig for√¶ldre, og de havde egentlig heller ikke lyst til at drikke en fredagsbajer med hende. Det er nogle af de resultater, man er kommet frem til i unders√łgelser af de k√łnnede strukturer, der er p√• vores arbejdsmarked.

S√• sp√łrgsm√•let er: Hvor frit et valg er det s√•, hvis kvinden er begr√¶nset alene p√• baggrund af sit k√łn?

Kl. 1853
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1853
Villum Christensen (LA):
Man kan jo forske i rigtig meget og finde rigtig mange variable √•rsag-virkning-forhold og m√łnstre i stort set alt. Jeg er gammel metodel√¶rer fra universitetet, og der er ikke gr√¶nser for, hvad man kan splitte op og finde interessante m√łnstre i. Og det er da meget interessant, men jeg tror i virkeligheden p√•, at de folk, der vil investere, bedst selv har evnen til at vurdere, hvad der er rigtigst, og om de vil h√łre p√• det ene eller det andet, for det vil jo falde tilbage p√• dem selv, hvis de har s√• k√łnsstereotype holdninger, at de v√¶lger sk√¶vt, og s√• vil man jo ad √•re opleve, hvem der klarer sig bedst – man har ogs√• set, at nogle af de bestyrelser, hvor der er mange kvinder, klarer sig bedst – og s√• vil markedet p√• den m√•de jo ogs√• regulere det her helt af sig selv.

S√• det er ikke n√łdvendigvis regler, der l√łser det problem, som ordf√łreren rejser her.

Kl. 1854
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1854
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Og mange tak for, at ordf√łreren anerkender, at mangfoldighed i bestyrelserne jo faktisk viser sig at v√¶re et mere driftssikkert valg. Men “ad √•re” er if√łlge SFI 108 √•r fra nu, med hensyn til hvorn√•r der er opn√•et ligel√łn. Er det et “ad √•re”, der er acceptabelt for ordf√łreren og ordf√łrerens parti, eller skulle vi pr√łve at begr√¶nse den “ad √•re”-periode?

Kl. 1854
Villum Christensen (LA):
Det er n√¶sten ligesom i klimadebatten: I det enogtyvende √•rhundrede vil der ske det og det, hvis man fremskriver s√•dan og s√•dan. Det giver jeg faktisk ikke ret meget for. Lige s√• snart ting og sager er baseret p√• teknologier – og det er jo meget tit det, der √¶ndrer verden og √¶ndrer vores adf√¶rd – skal man passe rigtig meget p√• med line√¶rt at fremskrive tingene, s√•dan som jeg kan h√łre ordf√łreren er i gang med her.

Kl. 1855
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Der er endnu en til en kort bemærkning. Fru Trine Torp, SF. Værsgo.

Kl. 1855
Trine Torp (SF):
Tak for det. Ligesom i klimadebatten er der jo det her med, at punkt 1 er, at man anerkender, at der rent faktisk er et problem. Punkt 2 er, at man er interesseret i den viden, der er. Og punkt 3 er, at man faktisk vil handle på det. Der er faktisk en god parallel til det her.

I den her redeg√łrelse st√•r der jo, at der er en l√łnforskel, som ikke kan forklares. Der st√•r ogs√•, at et k√łnsopdelt arbejdsmarked har konsekvenser b√•de for den enkelte og for de virksomheder, der eftersp√łrger kvalificeret arbejdskraft. Der st√•r, at 17 pct. af topposterne i bestyrelser og direktioner er varetaget af kvinder. Der st√•r, at det hovedsagelig er kvinder, der uds√¶ttes for voldt√¶gt, at det hovedsagelig er kvinder, der bliver udsat for menneskehandel, og at det ogs√• hovedsagelig er kvinder, der bliver udsat for vold. S√• jeg t√¶nker bare: Hvad er det i den her redeg√łrelse, som ikke g√łr det klart for ordf√łreren og ordf√łrerens parti, at der er ligestillingsproblemer?

Kl. 1856
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1856
Villum Christensen (LA):
Det er rigtigt, at der st√•r mange ting i den redeg√łrelse, men det st√•r ogs√•, at det g√•r den rigtige vej.

Kl. 1856
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Sp√łrgeren for den anden korte bem√¶rkning.

Kl. 1856
Trine Torp (SF):
Jamen har vi ligestillingsproblemer i Danmark?

Kl. 1856
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Ordf√łreren.

Kl. 1856
Villum Christensen (LA):
Redeg√łrelsen peger p√• rigtig mange fornuftige indsatser. Men som jeg startede med at sige, tror jeg lidt p√• de sm√• skridt. Jeg tror p√•, at kommunikationen betyder meget. Vi har med metoobev√¶gelsen p√• de sociale medier set, hvordan tingene kan √¶ndre sig, uden at man sl√•r hinanden oven i hovedet med regler. Det er vel fair nok at have en holdning om, at det ikke altid er regler herindefra, der l√łser samfundets problemer.

Kl. 1857
Den fg. formand (Karen J. Klint):
Tak til ordf√łreren. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger. Og vi forts√¶tter ordf√łrerr√¶kken med hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. V√¶rsgo.

Kl. 1857
(Ordf√łrer) Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Og tak til ministeren for redeg√łrelsen. Man f√łdes ikke som kvinde, man bliver det. Det sagde Simone de Beauvoir. Og den meget ber√łmte s√¶tning synes jeg egentlig er vigtig at have i baghovedet, n√•r vi taler ligestilling. Hvorfor jeg synes det, vil jeg gerne g√łre tydeligt i min tale. For der er masser af fine elementer i ministerens ligestillingsredeg√łrelse, og jeg er glad for, at der ogs√• er fokus p√• at aflive de myter, der fastholder stereotype og falske forestillinger om kvinder. Men alligevel er der lang vej i Danmark i forhold til ligestilling, s√¶rlig p√• arbejdsmarkedet. For vi halter meget bagefter vores nordiske naboer – og hvorfor? Jeg tror, at det m√•ske mest bremsende for reel ligestilling i Danmark og en af de v√¶sentligste √•rsager til, at udviklingen g√•r s√• langsomt, er, at vi har en kollektiv forestilling om, at vi allerede er n√•et i m√•l med ligestillingen. Vi ser det som en dansk kernev√¶rdi. Den forestilling g√łr os blinde for, at manglende ligestilling er et reelt problem, og vi kan ikke finde l√łsninger, hvis ikke vi kan se problemet.

Der er ingen af os, hverken m√¶nd, kvinder eller andre k√łn – eller blot mennesker – der kan stille sig uden for samfundet, fral√¶gge sig alle sine sociale kategorier og indtage en objektiv position. Vi er alle sammen socialiseret ind i en kultur med dertil h√łrende normer, strukturer, v√¶rdier, forestillinger og fort√¶llinger om vores krop, om andres kroppe, om k√łn, seksualitet, kultur etnicitet osv. Og vi agerer ofte ubevidst i de her strukturer og normer, som vi er vokset op under – med andre ord forst√•r vi verden gennem bestemte briller. Det ligger s√• dybt i os, at vi ikke altid er bevidste om, hvordan det her s√• manifesterer sig.

Lad mig bringe min egen position i spil igen – det gjorde jeg ogs√• i sidste ligestillingsdebat. Jeg er en mand. Jeg er privilegeret i forhold til mit k√łn. Mit k√łn alene giver mig privilegier i samfundet. Det giver mig adgang til magt, fordi manden historisk set har haft – og desv√¶rre stadig v√¶k har – magten mange steder. At v√¶re mand er derfor p√• mange m√•der normen. Som Simone de Beauvoir slog fast, var kvinden i et mandsdomineret samfund det andet k√łn. Fordi jeg er i en position, hvor jeg ikke oplever diskrimination, udelukkelse og begr√¶nsninger p√• baggrund af mit k√łn, kan jeg v√¶re blind over for dem, der g√łr det. Jeg synes m√•ske, jeg lever i et ligestillet samfund, jeg synes m√•ske, det er sm√• tal, vi arbejder med, og jeg synes m√•ske, det ikke er s√¶rlig vigtigt, og derfor kan jeg have blinde vinkler. Derfor er vi n√łdt til at g√łre os bevidste om, at vi ikke altid er bevidste om vores blinde vinkler.

N√¶ste skridt er s√•, at vi tager initiativer til, at vi bliver i stand til at reflektere kritisk over normer, strukturer, forholdet mellem magtpositioner, minoritet/majoritet, og hvordan det skaber praksisser, som opretholder og reproducerer normer og strukturer, der skaber ulighed og ubalance mellem k√łnnene og mellem minoritet og majoritet. Derfor h√•ber jeg ogs√•, at der er opbakning til vores forslag om obligatorisk undervisning i k√łn, ligestilling og mangfoldighed, herunder normkritik, som kommer i salen den 4. april. Det skal give en st√łrre forst√•else for og bevidsthed om, hvordan normer og strukturer kan v√¶re med til at fastholde stereotyper p√• baggrund af sociale kategorier som k√łn, seksualitet og etnicitet. Men det skal ogs√• give os en viden om, hvordan det h√¶nger sammen. Vi f√łrstebehandler det i n√¶ste uge, og jeg h√•ber som sagt, der vil v√¶re opbakning til det.

Nu sagde jeg f√łr, at jeg er en mand, men jeg er ikke kun en mand, jeg er ogs√• en ikkehvid mand i et samfund, hvor hvid er normen. S√• jeg befinder mig i et krydsfelt, hvor jeg i kraft af mit k√łn har nogle privilegier, men i kraft af min baggrund, min hudfarve m√• undv√¶re nogle privilegier. Og det er afg√łrende at forst√• forskellige sociale forhold – at klasse, k√łn, race og seksualitet har betydning for den enkeltes livsmuligheder. Det er afg√łrende, og det er det, vi kalder intersektionalitet, alts√• sk√¶ringspunktet mellem forskellige sociale forhold og identitetskategorier. Og hvis vi i politik og lovgivning ikke har forst√•else for de her kategorier, og hvordan de h√¶nger sammen og p√•virker den enkeltes livsmuligheder, s√• risikerer vi, at vi kun laver en ligestilling, som er for nogle kvinder, og som overser √łkonomiske, sociale og kulturelle slagsider for andre.

Som lovgivende forsamling har vi derfor pligt til at adressere de problematiske normer, der forhindrer den enkelte i at udfolde sig frit. Det er os, der er med til at s√¶tte rammerne for reel ligestilling, og hvordan vi itales√¶tter de her normer og problematikker. Vi er enige om – n√¶sten, tror jeg – at der er et problem i st√łrre eller mindre grad, s√• hvorfor er vi ikke n√•et l√¶ngere? I Danmark ser vi stadig en markant underrepr√¶sentation af kvinder i ledelse og p√• bestyrelsesposter. Andelen af kvinder i bestyrelser i virksomheder, der var omfattet af lovkravet i 2017, er kun steget med det, der i gennemsnit svarer til 0,7 pct. √•rligt siden 2013. For mig at se vidner det simpelt hen om, at det ikke er nok at indf√łre et lovkrav om frivillige m√•ltal og politikker for at f√• flere kvinder i ledelse, den s√•kaldte danske model. Det er p√• tide, at vi tager det n√¶ste skridt, det, vi gennem forskning ved virker, k√łnskvotering. Kvotering er ikke et m√•l i sig selv, det er et middel, og det er et midlertidigt middel.

Kl. 1902
I Alternativet mener vi ikke, at kvoter skal v√¶re for evigt, men vi mener, at det er et st√¶rkt redskab til at skabe hurtig forandring – hurtigere forandring, end vi ser i dag. Studier viser, at lovregulerende k√łnskvoter er en effektiv m√•de at s√¶tte ligestillingen p√• den strategiske dagsorden, fordi det ikke kun er numerisk – det er ogs√• med til at nedbryde stereotyper og √¶ndre holdninger til kvinder og ledelse.

S√• hvorfor er der ikke politisk opbakning eller opbakning i erhvervslivet til kvoter? M√•ske er det, fordi kvoter udfordrer vores forestilling om, at vi tr√¶ffer objektive beslutninger; at vi forestiller os, at vi v√¶lger den rette kandidat ud fra jobbet, ud fra universelle og m√•lbare standarder – ja, meritokratiet. Men som jeg indledte min tale med, ser vi ogs√• verden ud fra hver vores position, og vi, der er privilegerede, bliver m√•ske udfordret, n√•r vi bliver udfordret p√• vores privilegier – s√• forkaster vi forskning og evidens. Kvoter kan hj√¶lpe os til at opn√• en situation, hvor vi bliver bed√łmt p√• netop vores meritter og ikke p√• baggrund af vores k√łn. N√•r det s√• er opn√•et, kan vi jo tage kvoterne v√¶k igen.

Men det er ikke kun i bestyrelser, ogs√• p√• arbejdsmarkedet – det har vi talt meget om i dag – er der en k√¶mpestor k√łnsudfordring. S√• det vil jeg ikke gentage. S√• har vi ogs√• snakket meget om √łrem√¶rket barsel. Eftersl√¶bet for kvinder, der f√•r b√łrn, er voldsomt. Faktisk falder kvinders arbejdsindkomst med 30 pct. i gennemsnit p√• kort sigt, mens det for manden i store tr√¶k er up√•virket, uanset om han har b√łrn eller ej. Derfor kan √łrem√¶rket barsel bidrage til ligev√¶gt i forhold til familieliv og p√• arbejdsmarkedet. Vi kan se, at hos vores nordiske naboer har m√¶nd en st√łrre del af barslen, fordi den er forbeholdt manden – alts√•, m√¶ndene tager l√¶ngere barsel. Og jeg synes, det er kritisabelt, at regeringen stemmer imod EU‘s retning.

Med hensyn til vold mod kvinder synes jeg heller ikke, vi ser nok handling i den her handlingsplan – handlingsplan. Det er ikke kun i forhold til arbejdsmarkedet og ulighed, men ogs√• i forhold til chikane, kr√¶nkelser og overgreb. Og det g√¶lder ogs√• udskamning, nedv√¶rdigende retorik og aggressiv digital adf√¶rd, som reelt fratager mange minoriteter og kvinder muligheden for at deltage i debatten. Man kan ogs√• sige, at deres ytringsfrihed faktisk er begr√¶nset p√• grund af det her. Det g√¶lder ogs√• for mandlige radiov√¶rter, der er med til at skabe en hetz mod unge stemmer for ligestilling. Og det er ogs√• i forl√¶ngelse af, at tonen p√• de sociale medier afholder 50 pct. af borgerne fra at deltage i debatten if√łlge Danmarks Statistik, ligesom Institut for Menneskerettigheder fort√¶ller, at st√łrstedelen af hadet og sexisme p√• eksempelvis Facebook kommer fra m√¶nd, og at den overvejende er rettet mod kvinder. I den forbindelse var metoo en k√¶mpe √łjen√•bner for os. Det var og er en bev√¶gelse, der giver tusindvis af kvinder en stemme – fort√¶llinger, som vi m√¶nd kan l√¶re af, fordi de tydeligt manifesterer, at vi stadig er langt fra en social, seksuel og kulturel ligestilling mellem k√łnnene.

Jeg bakker op om Enhedslistens beslutningsforslag om en samtykkebaseret definition af voldtægt Рdet har vi også behandlet.

Jeg indledte med at citere en af feminismens hovedt√¶nkere Simone de Beauvoir. Og jeg vil afslutte med at citere en inspirerende ung kvinde, som vi alle sammen sikkert har stiftet bekendtskab med, nemlig Greta Thunberg, der i forhold til den globale opvarmning sagde: Der er √©n ting, vi har brug for mere end h√•b, og det er handling. Og det tror jeg, apropos Liberal Alliances ordf√łrer, kan overf√łres direkte til ligestillingsproblematikkerne, vi st√•r over for, b√•de nationalt og globalt. H√•b er ikke nok. Hvis vi vil have reel ligestilling, kr√¶ver det handling. Det kr√¶ver politisk mod at turde tr√¶ffe de beslutninger, der skal udfordre og forstyrre de eksisterende normer, tankem√łnstre, tankes√¶t og praksisser. Politisk mod – jeg h√•ber, at der er flere, der bliver modige i de kommende √•r. Det var ordene.

Kl. 1907
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Martin Geertsen. Værsgo.

Kl. 1907
Martin Geertsen (V):
Nu var ordf√łreren jo ude i et st√łrre sociologisk skoleridt. Det bragte mindelser tilbage fra mine egne psykologitimer p√• statskundskab, s√• det var jo faktisk meget interessant at h√łre. Noget af det, som ordf√łreren var inde p√•, var de der forskellige snitflader, der er mellem forskellige kategorier. Ordf√łreren n√¶vnte selv, at han var privilegeret i kraft af at v√¶re mand og m√•ske knap s√• privilegeret – med ordf√łrerens egne ord – ved at tilh√łre en etnisk minoritet. S√• ved jeg ogs√•, at ordf√łreren kerer sig meget om sp√łrgsm√•let om kvoter i bestyrelser. Skal der kun v√¶re kvoter for m√¶nd/kvinder? Eller skal der ogs√• v√¶re kvoter for etnicitet, eller for hvor man bor, eller er der andre m√•der, man i ordf√łrerens optik kan kvotere ud fra i private virksomheders bestyrelser?

Kl. 1908
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1908
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for sp√łrgsm√•let. Det er sjovt med kvoter, for vi itales√¶tter jo som usynlige kvoter, mandekvoter, det, vi har i dag. Det mener jeg er rigtigt, det mener jeg at forskningen viser. S√• har vi kvoter for alt muligt andet. Regeringen og DF har lagt kvoter ud i almene boligomr√•der for, hvor mange der m√• bo hvor, afh√¶ngig af hvad deres status er. I forhold til Alternativets opbakning til kvoter p√• andet end k√łn: Ja, vil vi gerne give opbakning til at eksperimentere med kvoter udover k√łn. Det kunne v√¶re p√• etnicitet.

Kl. 1908
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Hr. Martin Geertsen.

Kl. 1908
Martin Geertsen (V):
Skal jeg forst√• det s√•dan, at hvis der, gud forbyde det, kommer et regeringsskifte i det her land, s√• vil Alternativet fors√łge at overbevise Socialdemokratiet om og m√•ske endda stille som en eller en form for ultimativt krav, at man i private bestyrelser ogs√• skal kunne kvotere p√• seksualitet og etnicitet og andet? Er det s√•dan, jeg skal forst√• ordf√łreren?

Kl. 1909
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1909
Roger Courage Matthisen (ALT):
Jeg tror aldrig, at vi har stillet noget ultimativt krav som parti. Det kommer vi heller ikke til fremover, men vi vil gerne forhandle, og vi vil gerne have en oplyst og nuanceret debat, og den indbefatter ogs√•, at vi kan tale om kvoter. Det m√• v√¶re svar p√• sp√łrgsm√•let.

Kl. 1909
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. S√• der er ikke flere korte bem√¶rkninger. Vi siger tak til ordf√łreren og g√•r videre til ordf√łreren fra Det Radikale Venstre, og det er fru Sofie Carsten Nielsen. V√¶rsgo.

Kl. 1909
(Ordf√łrer) Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak for det. Her lidt sent p√• aftenen er jeg lige kommet op p√• talerstolen, og for 101 √•r siden gik Elna Munch herop som den f√łrste kvinde valgt til medlem af Folketinget nogen sinde, og den f√łrste sag, hun havde i Folketingssalen, handlede om pension. Den handlede om, hvor l√¶nge man m√•tte forts√¶tte i arbejde, og den dav√¶rende regering stillede forslag om, at for l√¶rere, undervisere i skolen, m√•tte man arbejde, indtil man var 70 √•r, og hvis man var l√¶rerinde i skolen, m√•tte man arbejde, indtil man var 65 √•r. Det var lovgivning, der blev fremlagt af regeringen dengang. Elna Munch gik p√• talerstolen som den f√łrste kvinde nogen sinde p√• Folketingets talerstol, og s√• sagde hun: Der er ikke p√• forh√•nd nogen grund til at tro, at kvinder giver tidligere op end m√¶nd.

Det synes jeg er meget grundl√¶ggende for tilgangen, som ogs√• fremg√•r fint af den her perspektiv- og handlingsplan, men er jo ogs√• en refleksion, man skal g√łre sig, hvis man er reelt optaget af ligestilling hele vejen rundt, nemlig at det ikke fandtes for 100 √•r siden. Der synes man, at det var det mest naturlige i verden at freml√¶gge en lov, hvor der var forskel p√•, hvor l√¶nge man m√•tte arbejde, uden nogen som helst rationel forklaring i lovgrundlaget for hvorfor. Kvinder levede ogs√• dengang l√¶ngere end m√¶nd. Det g√łr de ogs√• i dag. Der var ingen som helst forklaring. Det beh√łvede man ikke, det var jo opfattelsen, og den lov blev vedtaget. Vi tabte, Elna Munch tabte dengang, da den blev vedtaget med et stort flertal, fordi s√•dan var det jo bare. S√•dan var det jo. Kvinder m√•tte jo ligesom g√• lidt tidligere hjem. De var jo ikke lige s√• friske i hovedet til s√•dan lige at varetage s√•dan et l√¶rerindejob, som jo i parentes bem√¶rket ogs√• dengang var markant d√•rligere l√łnnet end et l√¶rerjob.

S√• der er s√•dan nogle grundl√¶ggende ting, som vi skal tage stilling til, fordi ligestilling er for os en grundl√¶ggende dansk v√¶rdi. Vi hylder den, vi tror p√• den, vi promoverer den ude i verden. Hvor er det godt, at vi arbejder for ligestilling her i Danmark. Men vi overser alts√• tit, at vi slet, slet ikke er i m√•l. Jeg synes, og det vil jeg gerne rose den her perspektiv- og handlingsplan for, at det tager den h√łjde for. Det siger den ogs√• – tak for det – for det er p√• tide. Man kan jo ikke l√łse problemer, hvis man ikke erkender, at de er der, ligesom man ikke ville dengang for 100 √•r siden. Det har vi l√łst siden, alts√• lige det med, hvor l√¶nge vi m√• blive p√• arbejdsmarkedet, men der er rigtig, rigtig mange andre ting endnu.

Vi har en generation af unge mennesker, som faktisk st√•r over for at opleve mange af de samme ligestillingsudfordringer, som vi gjorde, os, som er m√łdre og f√¶dre til unge mennesker i dag, som min mor oplevede – og min far, han var ikke helt s√• opm√¶rksom p√• det, men det gjorde han – som mine bedstefor√¶ldre oplevede og har k√¶mpet mod, og selv om vi jo har skabt mange, mange flere formelle rettigheder for unge mennesker i dag, er det stadig v√¶k s√•dan, som den her plan ogs√• g√łr tydeligt, at uddannelsesvalg, jobmuligheder og l√łn, seksuel frihed og trivsel til at v√¶re forskellige, uanset hvilket k√łn eller hvilken seksuel baggrund man har, ikke er p√• plads. Og det ikke p√• ingen m√•de i orden, at det er den virkelighed, der kendetegner Danmark i dag. Det skal vi forandre. Det skal vi have mod til, det skal vi ville, for det kommer ikke af sig selv.

Det gjorde det ikke, da Elna Munch tr√•dte herop og ikke for noget i verden havde lyst til at blive kaldt en kvindesagspolitiker. Det var det sidste, hun √łnskede. Men hun havde jo ligesom v√¶ret n√łdt til det, for hun havde lige skabt Landsforbundet for Kvinders Valgret op til, at hun gik vejen herop, for ellers havde hun jo ikke f√•et mulighed for at komme herop. S√• m√•tte hun tage den m√¶rkat med. Jeg lever ogs√• med den. Hvis det skal v√¶re det, og det h√•ber jeg ogs√• at hr. Martin Geertsen g√łr, for jeg synes, at det er supergodt, n√•r vi alle sammen kan blive enige om, at der er problemer at l√łse. S√• kan det godt v√¶re, at vi uenige om metoderne, men det vigtigste er, at vi erkender, at der er noget at g√łre uanset k√łn, seksualitet og baggrund.

Kl. 1915
Jeg har selv sammen med Khaterah Parwani startet en handletank for et √•r siden, den hedder Ligefrem, og den er stiftet p√• et afs√¶t af h√•b, h√•b for mere ligestilling, for f√¶rre k√łnsstereotype begr√¶nsninger, is√¶r for unge mennesker, og for flere muligheder til flere mennesker i fremtiden uanset seksualitet og k√łn. Jeg er meget opl√łftet af, at der er kommet masser af unge kvinder og unge m√¶nd med forskellig baggrund ind i den her handletank, for ungdom har altid v√¶ret i progressivt opr√łr. Det tvinger os til at udvide vores horisont og tage stilling til nogle flere ting.

Så den her handletank er sådan set også stiftet, for det godt kan være lidt tungt i sådan nogle ligestillingsdebatter, på en begejstring for den energi og den kreativitet, der slippes fri, når der bliver plads til forskellighed, når mennesker sættes fri af snærende stereotyper og begrænsede normer om, at man skal være dreng på en bestemt måde eller pige på en bestemt måde, eller mand eller kvinde på en bestemt måde og udfylde en bestemt rolle som mor eller far. Sådan noget er der virkelig meget af stadig. Jeg ved det, jeg har to drenge i skolen.

Men den her handletank er ogs√• stiftet p√• en ut√•lmodighed for handling, fordi vi ikke har ligestilling i Danmark, for den erkendelse er vi simpelt hen n√łdt til at arbejde for breder sig, ligesom vi er bevidste om, at de fremskridt, vi jo har opn√•et, siden Elna Munch stod heroppe, ikke er uafvendelige. Det er ikke s√•dan, at nu er de kommet, og nu kan vi bare s√¶tte os ned. Pr√łv bare at kigge rundt i verden. Der er ting, der g√•r tilbage. Der er heldigvis ogs√• ting, der g√•r frem, men fremskridt og ligestilling er aldrig uafvendelige. Det er noget, man er n√łdt til at engagere sig i hele tiden. Frihed, ligestilling, reelt lige muligheder kan aldrig nogen sinde tages for givet.

Derfor kan vi ikke lade st√• til, og derfor er vi n√łdt til at handle. Der er mange, der har ansvar for, at vi handler. Det har virksomhederne, det har arbejdsmarkedets parter i Danmark, der ogs√• godt kunne se at f√• taget sig lidt mere sammen, men det har vi ogs√• – vi som politikere.

Jeg har stiftet den her handletank. De unge handler selv i den. De er taget initiativ til en lang r√¶kke konkrete handlinger. De har lavet et manifest, der best√•r af handlinger, der kan udf√łres, fordi de ikke l√¶ngere bare vil sidde og snakke om det. Men vi har ogs√• et ansvar politisk. Vi kan ogs√• handle. Vi kan gennemf√łre en k√łnsopdelt l√łnstatistik, s√• vi f√•r den viden. Vi kan indf√łre barsel til f√¶dre, ligesom der er til m√łdre. Der er ingen, der bliver tvunget til noget som helst. Det handler om, hvordan vi fordeler de offentlige midler. Vi kan arbejde og s√¶tte m√•l om flere professorer. Der sker et fremskridt, n√•r vi taler om ledelse, n√•r vi taler om m√¶nd i p√¶dagogfaget. Vi har brug for s√• mange flere mandlige p√¶dagoger. Lad os dog s√¶tte nogle m√•l, hvor vi kan se, at det skal g√• fremad. Vi kan indf√łre et fag p√• l√¶reruddannelsen, s√• k√łn og seksualitet ligesom p√• p√¶dagoguddannelsen bliver en del af det, s√• det bliver en del af vores opdragelse.

Vi kan indf√łre en samtykkelov, s√• vi endelig kan f√• den retf√¶rdighed til ofrene og forh√•bentlig og allervigtigst f√•r forebygget den grove adf√¶rd, der desv√¶rre legitimeres, den vold, der findes, og som den her perspektiv- og handlingsplan ogs√• tydeligt redeg√łr for n√¶sten ikke har √¶ndret sig i rigtig, rigtig mange √•r – k√łnsbaseret vold. Ja, det g√•r begge veje, men n√•r k√łn og magt er involveret, sker der stadig noget rigtig grimt. Vi har brug for, at vi handler ogs√• fra politisk hold.

Der var sikkert flere af jer, der var med 8. marts. Jeg s√• i hvert fald ligestillingsministeren om aftenen, men om dagen var der 8.000 mennesker, der gik i demonstration her i K√łbenhavn. Det er meget l√¶nge siden, at det engagement har v√¶ret der, for ligestilling har v√¶ret s√• folkeligt forankret. Det var enormt opmuntrende, og det h√•ber jeg at vi vil anerkende herfra. Der er en eftersp√łrgsel p√•, at ligestillingen bliver taget alvorligt som politikomr√•de, fuldst√¶ndig ligesom alle andre omr√•der.

Kl. 1920
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bem√¶rkninger, og vi siger tak til ordf√łreren. Vi g√•r videre til SF’s ordf√łrer, og det er fru Trine Torp. V√¶rsgo.

Kl. 1920
(Ordf√łrer) Trine Torp (SF):
Tak for det. Et fuldt ligestillet samfund er et centralt m√•l for SF. Jeg kan jo ogs√• h√łre p√• debatten her, at det er noget af det, vi deler p√• tv√¶rs af partier. Mennesker skal ikke v√¶re bundet af for√¶ldede forestillinger om k√łn, krop og seksualitet, og derfor vil jeg ogs√• i udgangspunktet tilslutte mig store dele af den √•rlige ligestillingsredeg√łrelse, som regeringen er kommet med, i hvert fald n√•r det kommer til analysen af, hvilke ligestillingsproblemer der findes i dag, og hvad visionerne er p√• sigt.

[Til top] Vi er helt enige i den overordnede vision om, at alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet, og at ingen skal opleve diskrimination p√• grund af k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Den politiske forskel ligger derfor alts√• ikke i selve visionen, men nok snarere i, hvordan pr√¶cis vi n√•r derhen, og med hvilken hastighed det skal ske. I redeg√łrelsen p√•peges det, at ligestilling ikke kommer af sig selv, og – her citerer jeg – at rigtig meget handler om vaner, kultur og forventninger. Det er ikke noget, der √¶ndres fra det ene √•r til det andet. Det er rigtigt. Men vi skal ogs√• passe p√•, at vi ikke reducerer udviklingspotentialet for ligestilling i samfund til udelukkende at v√¶re langsigtede kulturelle forandringer. Meget handler om kultur, ja, men indimellem kan vi jo faktisk med politiske visioner og lovgivning skubbe p√• for, at de kultur√¶ndringer sker med for√łget hastighed.

Jeg vil gerne pr√łve at give konkrete eksempler p√• det inden for nogle af de overordnede indsatsomr√•der, som regeringen pr√¶senterer i redeg√łrelsen. N√•r det f.eks. handler om at fremme ligestilling p√• arbejdsmarkedet, bem√¶rker regeringen jo ogs√• i sin redeg√łrelse, at der er store udfordringer i dag – det var sv√¶rt lige at h√łre Liberal Alliances ordf√łrer bekr√¶fte det, men regeringen g√łr i hvert fald samlet set. Det g√¶lder b√•de i forhold til manglen p√• ligel√łn, det k√łnsopdelte arbejdsmarked og den lave andel af kvinder i bestyrelser og direktioner. Men alligevel virker det ikke, som om regeringen er villig til faktisk at tage fat om problemets rod. Det er udm√¶rket, at man bl.a. vil g√• i dialog med arbejdsmarkedets parter om det uforklarlige l√łngab, alts√• ud over forklaringen med k√łn, som Enhedslistens ordf√łrer jo meget korrekt sagde, mellem m√¶nd og kvinder og orlovens betydning for pension, men det er ikke nok.

I SF vil vi bruge de konkrete h√•ndtag, som vi ved vil styrke ligestillingen p√• arbejdsmarkedet. Vi vil √łrem√¶rke 3 m√•neders barsel til begge for√¶ldre, og vi vil genindf√łre de k√łnsopdelte l√łnstatistikker. Vi er villige til at bruge kvoter for andelen af kvinder i bestyrelser, ikke bare fordi vi synes, at kvoter er fantastiske, men for at give ligestillingen her en saltvandsindspr√łjtning. S√• vil vi forts√¶tte med at sk√¶rpe og forbedre de redskaber, vi allerede har til r√•dighed. Det g√¶lder f.eks., n√•r det handler om seksuel chikane p√• arbejdspladsen – et tema, som regeringen ogs√• kommer omkring i redeg√łrelsen.

I SF foreslog vi den 8. marts at sk√¶rpe arbejdsgivernes ansvar for at forebygge seksuel chikane p√• arbejdspladsen. Helt konkret betyder det, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at chikanen ikke kunne v√¶re undg√•et med arbejdspladsens retningslinjer og forholdsregler. Samtidig foreslog vi ogs√• at h√¶ve ofrenes godtg√łrelse for seksuel chikane markant. Det er desv√¶rre langtfra nok med den √¶ndring, som vi her i Folketinget lavede sidste √•r, hvor niveauet blev h√¶vet fra gennemsnitligt 25.000 kr. til 33.000 kr. Derfor mener vi, at niveauet skal svare til kompensationen for f.eks. en uretm√¶ssig fyring under barsel.

Vi skal ogs√• blive ved med at intensivere indsatserne over for sexisme, vold og chikane generelt i samfundet. Nogle af de gode initiativer, som fremh√¶ves i redeg√łrelsen, har vi jo i f√¶llesskab fundet frem til i satspuljeforhandlingerne. Det g√¶lder f.eks. indsatsen til bek√¶mpelse af psykisk og fysisk vold i n√¶re relationer. At bryde med fysisk og psykisk vold kan man ikke st√• alene med, og derfor er jeg ogs√• glad for, at det lykkedes at finde penge til ambulante tilbud, s√• paletten udvides og flere kan f√• r√•dgivning og behandling. Regeringen fortjener i den forbindelse ogs√• anerkendelse for at have fremsat forslaget om en selvst√¶ndig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven. Det var et vigtigt forslag, som vi selvf√łlgelig bakkede fuldt op om og i √łvrigt ogs√• har arbejdet for et stykke tid.

Kl. 1925
En anden indsats, som jeg ogs√• vil fremh√¶ve, er den styrkede indsats mod sexisme og digitale kr√¶nkelser. Det er s√¶rlig vigtigt i disse √•r, hvor b√łrn og unge ikke l√¶ngere skelner skarpt mellem den virkelige verden og den digitale verden, men i stedet ser den ene som en umiddelbar forl√¶ngelse af den anden. Det udvisker gr√¶nser, og det skal b√łrn og unge l√¶re at v√¶re i. Det samme g√¶lder for de gr√¶nser, der udviskes, n√•r unge piger og drenge begiver sig ud i sugardating og gr√•zoneprostitution. Det er et aktuelt, vigtigt og stigende problem. Vi skal hj√¶lpe de ofte s√•rbare og udsatte unge til at s√¶tte egne gr√¶nser, og vi skal sende et skarpt signal, b√•de til dem, der med materielle goder k√łber sig til de seksuelle ydelser, men ogs√• til de bagm√¶nd, som kynisk udnytter den udsathed til at tjene lette penge eller lokke mennesker ind i en asymmetrisk magtrelation. Derfor har vi i SF ogs√• opfordret justitsministeren til at unders√łge lovligheden af de hjemmesider, der udbyder en platform for sugardating, men den opgave har regeringen desv√¶rre ikke grebet.

[Til top] P√• lgbt+-omr√•det er der fortsat meget at g√łre for at komme stigma og diskrimination til livs. Derfor er det ogs√• positivt, at regeringens redeg√łrelse stiller skarpt p√• emnet, bl.a. med initiativet om at afd√¶kke homo- og transfobi i idr√¶tsforeninger og i forhold til at give homoseksuelle m√¶nd mulighed for at donere blod – noget, vi i mange √•r har k√¶mpet for i SF. I satspuljen har vi p√•begyndt en r√¶kke gode indsatser p√• omr√•det, og jeg vil is√¶r gerne fremh√¶ve en af dem, nemlig den projektst√łtte, som er givet frem til 2021, til at videref√łre og styrke r√•dgivningen for lgbt-personer og p√•r√łrende med etnisk minoritetsbaggrund.

S√• vil jeg vende mig mod den globale ligestillingsindsats, som regeringen ogs√• kommer omkring i redeg√łrelsen. Her hedder det bl.a., at den danske udviklingsbistand er et af de redskaber, regeringen bruger til at fremme pigers og kvinders rettigheder, og at udviklingsbistanden er en l√łftestang for ligestillingen. Det er jo rigtigt, men udviklingsbistanden var i 2017 p√• det laveste niveau i 30 √•r, nemlig 0,72 af bni. I SF arbejder vi med en m√•ls√¶tning om at f√• udviklingsbistanden til at stige og p√• sigt gerne til 1 pct. af bni, og det er, fordi vi ikke er tilfredse med status quo. Danmark b√łr g√• forrest som et foregangsland, der opprioriterer den globale ligestillingsindsats.

N√•r man ser bredt p√• ligestillingsindsatsen i Danmark, tror jeg, at man med en vis rimelighed kan sige, at de fleste g√•r ind for ligestilling, og at langt st√łrstedelen har de samme visioner for samfundet p√• sigt. Sp√łrgsm√•let er, som jeg ogs√• indledte med, hvordan man tror, man bedst n√•r derhen. Regeringens redeg√łrelse rummer en masse gode initiativer og indsatser, som vi i SF stort set entydigt kan bakke op om – indsatser, som fokuserer p√• samtale, dialog, kulturforandringer og udveksling af synspunkter. Det er rigtig godt, men i SF mener vi bare, at det g√•r for langsomt. Vi vil bruge de st√¶rkeste og mest konkrete redskaber til at sikre mere ligestilling i stedet for at uds√¶tte forandring, n√•r vi faktisk ved, hvad der skal til for at sikre den. Det er nok der, den afg√łrende skillelinje er i dagens debat: hvordan og hvor hurtigt vi sikrer ligestilling i Danmark.

Kl. 1928
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er et par korte bem√¶rkninger. Den f√łrste er fra fru Karina Adsb√łl. V√¶rsgo.

Kl. 1929
Karina Adsb√łl (DF):
Jeg har et sp√łrgsm√•l om det med, at SF vil sk√¶rpe arbejdsgiveransvaret i forhold til seksuelle kr√¶nkelser. Det m√• ordf√łreren gerne uddybe. Men det er jo ikke s√•dan, at det er alle, der har en arbejdsgiver. Der er nogle politiske partier, og der er ogs√• nogle politiske ungdomspartier, og her har der jo v√¶ret en debat om de politiske ungdomspartier, hvor der netop har v√¶ret nogle kr√¶nkelser. Der kunne jeg godt t√¶nke mig at h√łre: Hvem er det, der har ansvaret der? Jeg t√¶nker ogs√• p√• det personlige ansvar, som man har, i forhold til hvordan man opf√łrer sig over for andre mennesker. Det er bare lige for at f√• udfoldet den debat lidt.

Kl. 1929
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1929
Trine Torp (SF):
For lige at starte med det sidste f√łrst: Jeg synes, det er utrolig st√¶rkt, at de unge mennesker stiller sig frem og siger, hvad de har oplevet. I s√•dan nogle frivillige organisationer, som ungdomspartierne er, er det jo sv√¶rt at sige, at der er en arbejdsgiver, der har ansvaret, ligesom det kan v√¶re sv√¶rt ude i foreningslivet. Men jeg er oprigtig glad for, at den her debat bliver sat i gang, og stolt af, at der er nogle, der st√•r frem, for jeg tror, det har en k√¶mpe betydning.

Så i forhold til det her med arbejdsgiveransvaret: Det er jo i virkeligheden for at forpligte arbejdsgiveren til at have Рhvad kan man sige Рprocedurer og tage initiativer på arbejdspladsen, som forhindrer det her i at ske. Det mener vi at arbejdsgiveren rent faktisk skal kunne dokumentere at man har. Det vil sige, at når der er de her sager, skal man også kunne vise, at man har gjort noget for at forhindre, at det skulle ske. Det er det arbejdsgiveransvar, jeg gerne vil sikre.

Kl. 1930
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Karina Adsb√łl.

Kl. 1930
Karina Adsb√łl (DF):
Det var ikke et sp√łrgsm√•l om, at det er fint, at de er st√•et frem. Selvf√łlgelig skal man st√• frem, n√•r man er udsat for noget, og man skal selvf√łlgelig ogs√• sige fra, og dem, der ikke kan, skal man hj√¶lpe – i hvert fald hvis man er bekendt med det, s√•dan som jeg kan forst√• at nogle havde v√¶ret det i de ungdomspolitiske partier.

Nu siger ordf√łreren, at der er et arbejdsgiveransvar. Jeg er helt med p√•, at man som arbejdsgiver har et ansvar, men man har jo ogs√• som medarbejder et ansvar. Derfor mener jeg ikke, at arbejdsgiveren kan v√¶re ansvarlig for, hvad m√•ske 98 medarbejdere render og laver. Det er mere den del, jeg t√¶nker p√•.

Kl. 1931
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1931
Trine Torp (SF):
Vi har det jo faktisk p√• andre omr√•der. Vi har ogs√• haft det i forbindelse med mobning p√• arbejdspladsen – alts√• det her med at forpligte arbejdsgiveren – og det er jo en del af arbejdsmilj√łet. S√• diskussionen omkring seksuel chikane og forpligtelsen til at have et arbejdsmilj√ł, som forhindrer det her, mener jeg i h√łj grad er et arbejdsgiveransvar. Hvis det bare var op til den enkelte og kollegaernes indbyrdes ansvar, var det problem nok l√łst. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmilj√łet p√• en arbejdsplads, herunder ogs√• for dette.

Kl. 1932
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er det hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Kl. 1932
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det, og tak for talen. I forhold til det sidste her t√¶nker jeg, at det er inspireret af LO’s forslag om objektivt ansvar p√• arbejdspladsen, og hvis det er det, er det i s√• fald noget, I frems√¶tter i n√¶ste samling? For jeg er sikker p√•, at Alternativet gerne vil samarbejde om det.

Kl. 1932
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1932
Trine Torp (SF):
Ja, gerne. Nu skal vi lige se, hvordan alting ender. Man kan sige, at hvis man f.eks. har indflydelse p√• regeringens politik, eller hvis man er st√łtteparti, s√• h√•ber jeg da ogs√•, at man har en regering, som er villig til ogs√• at forhandle, s√• man ikke er n√łdt til at skulle frems√¶tte beslutningsforslag for at f√• sin politik igennem.

Kl. 1933
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1933
Roger Courage Matthisen (ALT):
Ordf√łreren svarede faktisk, s√• tak for det.

Kl. 1933
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ordf√łreren.

Kl. 1933
Trine Torp (SF):
Der var ikke noget at kommentere på, tror jeg.

Kl. 1933
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger, s√• vi siger tak til ordf√łreren. S√• er vi f√¶rdige med ordf√łrerr√¶kken, og s√• giver vi ordet til ministeren for fiskeri og ligestilling. V√¶rsgo.

Kl. 1933
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Tak for debatten, og is√¶r tak til fru Trine Torp for her afslutningsvis ogs√• at inddrage det globale perspektiv. Da jeg for to uger siden talte ved √•rets kvindekonventionssamling i FN i New York, valgte jeg at tale om kvinders blod, og hvordan det i virkeligheden begr√¶nser rigtig mange kvinders muligheder for at udfolde sig: Hvordan piger, n√•r de kommer i puberteten, ofte ender med ikke at kunne g√• i skole, n√•r de har menstruation, fordi bind og tamponer og menstruationskopper er for dyre og der ikke er ordentlige toiletter; hvordan kvinder f.eks. ikke kan deltage i religi√łse handlinger og ikke m√• r√łre ved mad og vand, fordi de er urene eller simpelt hen forvises til et skur, mens de har deres menstruation. N√•r kvinder bl√łder, har det konsekvenser mange steder, og n√•r de ikke bl√łder, har det ogs√• konsekvenser. Kvinder, der ikke kan vise et blodplettet lagen efter bryllupsnatten, risikerer fortsat udst√łdelse og udskamning, og selv om der ikke er en hinde, som brister og bl√łder, og selv om det langtfra er alle kvinder, der bl√łder f√łrste gang, n√•r de har sex, er der stadig v√¶k en myte om en jomfruhinde rigtig mange steder ude i verden, men som ogs√• stadig v√¶k lever i bedste velg√•ende i Danmark. For mig er det helt utroligt, at kvinders krop, menstruation og seksualitet – noget, der er helt naturligt, noget, der er grundlaget for reproduktionen – stadig v√¶k i dag kan v√¶re en barriere for kvinders deltagelse og deres frihed og for deres ligestilling.

Hvorfor starter jeg s√• egentlig her? Det var ikke kun, fordi fru Trine Torp n√¶vnte det globale aspekt, men ogs√• af tre andre grunde. For det f√łrste fordi det vidner om, hvor langt der er igen, f√łr kvinder og piger globalt f√•r samme muligheder og samme rettigheder som m√¶nd. For det andet illustrerer det meget godt, at kultur og tradition spiller en central rolle i manglende ligestilling, og det er rigtig vigtigt, at vi t√łr tale h√łjt om de tabuer, der er, for ellers f√•r vi ikke rykket p√• ligestillingsdagsordenen. For det tredje understreger det, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark bliver ved med at presse p√• med ligestillingen, at vi g√łr det internationalt, men s√• sandelig ogs√•, at vi g√łr det herhjemme.

Jeg synes jo, vi rigtig meget har en forpligtelse til at g√• foran, til at vise, at det kan lade sig g√łre, og der er det rigtig vigtigt, som ogs√• flere ordf√łrere var inde p√•, at vi ikke m√• g√• p√• kompromis med, at alle skal have frihed til at leve det liv, de gerne vil, og at alle frit skal kunne deltage i samfundet og s√¶tte deres ressourcer og talenter i spil. Vi er n√•et langt, men som rigtig mange ogs√• har n√¶vnt, er der stadig v√¶k store udfordringer og meget at arbejde med, og det g√łr vi s√• p√• forskellige m√•der i √•rets perspektiv- og handlingsplan for ligestilling.

Jeg vil faktisk gerne sige tak til hr. Villum Christensen for at sige, at han blev n√¶sten helt forpustet over at se p√• de mange initiativer, der er n√¶vnt i perspektiv- og handlingsplanen. Og s√• lagde hr. Villum Christensen meget stor v√¶gt p√•, at der ogs√• i visse etniske milj√łer er udfordringer med ligestillingen. Det er helt rigtigt. Frihed, ligev√¶rd og ligestilling er v√¶rdier, som er grundl√¶ggende i Danmark, og som heldigvis langt de fleste st√łtter op om, men der findes ogs√• et mindretal i etniske minoritetsmilj√łer, hvor kvinder og m√¶nd ikke er ligev√¶rdige, hvor holdningen er, at kvinderne skal st√• for b√łrneopdragelsen, mens m√¶ndene skal have det sidste ord i hjemmet, hvor det ikke er legitimt at have venner af det modsatte k√łn, og hvor kvinder ikke har samme ret til skilsmisse som m√¶nd. Alt for mange giver ogs√• udtryk for, at en kvinde, der g√•r udfordrende kl√¶dt, selv er skyld i et seksuelt overgreb. Kun godt halvdelen svarer i vores seneste unders√łgelse ja til, at homoseksualitet b√łr v√¶re acceptabelt i det danske samfund. Lgestilling skal g√¶lde alle, uanset religion, kultur eller tradition, og derfor skal de minoritetsetniske m√¶nd ogs√• aktiveres i at fremme ligestillingen og bek√¶mpe social kontrol.

Perspektiv- og handlingsplanen indeholder s√• ogs√• en r√¶kke andre indsatsomr√•der, som vi skal arbejde videre med. Hr. Rasmus Horn Langhoff startede faktisk med at stille mig et sp√łrgsm√•l i relation til nogle af de emner, der er n√¶vnt, men gjorde det i relation til Dj√łfs henvendelse til folketingsmedlemmerne om at skrive under p√• et ligestillingsl√łfte om at arbejde for ligestilling. Hr. Rasmus Horn Langhoff spurgte, hvorfor jeg havde afvist at bakke op om Dj√łfs initiativ, og det vil jeg meget gerne uddybe.

Kl. 1938
Der er to ting i det. Det ene er, at jeg synes, at Dj√łf begrunder deres initiativ p√• et helt forkert grundlag, hvor de tager udgangspunkt i en international unders√łgelse, hvor det skulle v√¶re bedre at v√¶re kvinde i Rwanda, Namibia, Filippinerne og Nicaragua. Jeg m√• bare sige, at n√•r man laver s√•dan en unders√łgelse, hvor man s√• efterf√łlgende giver indtryk af, at det er langt bedre med ligestillingen i de lande, s√• er der noget galt med de indikatorer, man bruger i unders√łgelsen. S√• jeg synes faktisk, det er meget overraskende, at en organisation som Dj√łf kan v√¶lge at tage udgangspunkt i s√•dan en unders√łgelse p√• s√•dan et grundlag. Det er den ene grund.

Den anden er, at jeg helt √¶rligt synes, det er lidt vattet af Dj√łf. Om noget st√•r vi her med en organisation, der har alle muligheder for at rykke p√• ligestillingen – en organisation, hvis medlemmer sidder p√• de poster rundtomkring, hvor de kan beslutte, at der skal flere kvinder ind p√• ledende poster, hvor de kan beslutte, at der skal flere kvinder ind i bestyrelser, hvor de kan motivere til, at m√¶ndene tager mere barselsorlov, hvor de kan sige, at de p√• en arbejdsplads vil have gennemsigtighed i forhold til, om der udbetales ligel√łn osv. osv. Dj√łfs 95.000 medlemmer kunne om nogen, hvis man ville arbejde med det i organisationen, g√łre noget ved ligestillingen, men nej, man v√¶lger at hoppe over, hvor g√¶rdet er lavest, og pr√łver at t√łrre den af p√• politikerne, der s√• skal komme med firkantede, rigide regler.

I √łvrigt er det efter min opfattelse s√•dan, at det er begr√¶nset, hvad vi lovgivningsm√¶ssigt kan g√łre. Vi kan g√łre noget, men det handler ogs√• om kultur og tradition, og om man egentlig derude agerer i forhold til, at man gerne vil ligestillingen. S√• det er derfor, jeg ikke vil skrive under p√• Dj√łfs henvendelse.

S√• er der flere ordf√łrere, der har v√¶ret inde p√• den udfordring, vi har med ligel√łn, og det er s√•dan, at m√¶nd og kvinder stadig ikke f√•r det samme i l√łn. Der er jeg optaget af den l√łnforskel, der stadig er tilbage, n√•r man har taget h√łjde for, at m√¶nd og kvinder v√¶lger forskellige uddannelser og arbejder inden for forskellige sektorer og erhverv. Der er stadig en s√•kaldt uforklaret l√łnforskel, og den ligger meget stabilt p√• mellem 4 og 7 pct. Det, der jo er overraskende, er, at der stadig v√¶k er unders√łgelser, der viser, at det g√łr sig g√¶ldende. Selv blandt nyuddannede ingeni√łrer, nyuddannede ingeni√łrer, er der en l√łnforskel p√• de her mellem 4 og 7 pct., og vel at m√¶rke til ugunst for kvinderne. Derfor har jeg sammen med besk√¶ftigelsesministeren taget initiativ til en dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvad det er, vi skal g√łre p√• det her omr√•de. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at der er den her uforklarlige l√łnforskel, og derfor forventer jeg, at arbejdsmarkedets parter vil byde ind med, hvad det er, der skal til. Flere ordf√łrere har v√¶ret inde p√•, at en offentlig l√łnstatistik skal v√¶re mere detaljeret, men jeg tror ikke, det er det rigtige redskab at gribe til, men det er jo et sp√łrgsm√•l om, at man p√• arbejdspladserne siger, at de vil sikre sig, at de udbetaler lige l√łn for lige arbejde og behandler m√¶nd og kvinder ens, og det er det, vi skal pr√łve at n√• frem til.

Vi skal ogs√• forts√¶tte arbejdet for, at unge frit kan v√¶lge den uddannelse, der passer til deres interesser og evner, uden at de bliver begr√¶nset af forventninger til, hvad der passer til deres k√łn, og der har fru Sofie Carsten Nielsen fuldst√¶ndig ret i, at der stadig v√¶k er de her forventninger efter k√łn. Vi skal have alle talenter i spil i ledelser og bestyrelser, og det kan ikke passe, at der f.eks. af de virksomheder, der skal levere m√•ltal, som er omkring 1.600 af de st√łrste virksomheder, stadig v√¶k er omkring 800 virksomheder, der ikke har en eneste kvinde i deres bestyrelser. Selv om vi har v√¶ret enige om, at der skal ops√¶ttes m√•ltal, m√• vi bare konstatere, at det ikke har rykket i forhold til kvinders indtog i deres bestyrelser.

Jeg er ogs√• i gang med en dialog med rekrutteringsbranchen, s√• de kunne l√łfte deres del af indsatsen, men fremfor alt tror jeg faktisk, at det handler om at f√• m√¶ndene til at tage et ansvar og til at give en h√•nd til ligestillingen, for ser vi p√• tallene, som flere har n√¶vnt, ser vi, at det i h√łj grad er m√¶ndene, der sidder p√• de ledende poster, der sidder i en position, hvor de netop kan tr√¶ffe beslutninger om at inddrage flere kvinder.

Kl. 1943
Jeg var rigtig glad for, at en r√¶kke ordf√łrere ogs√• n√¶vnte de unges stressniveau. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er optaget af, hvordan vi kan hj√¶lpe de mange unge mennesker, der har rigtig store problemer i form af d√•rlig mental sundhed eller stress, eller som simpelt hen er utilfredse med deres egen krop eller deres eget liv. Der er det jo, at regeringen bl.a. har taget initiativ til et stresspanel, og sundhedsministeren har haft et ungepanel, og det er netop for at pr√łve at se p√•, hvilke initiativer vi kan tage for at √łge trivslen blandt de unge.

Der var flere, der stillede sp√łrgsm√•l om den √łrem√¶rkede barselsorlov, og jeg tror is√¶r hr. Rasmus Horn Langhoff spurgte til det ligev√¶rdige for√¶ldreskab. Jeg vil sige, at jeg er stor tilh√¶nger af, at familierne har brede rammer for at indrette sig s√•dan, som det nu passer familierne allerbedst, men nu skal vi jo i gang med dr√łftelser med hinanden om, hvordan vi implementerer den beslutning, der er taget i EU-regi, om, at en st√łrre del skal √łrem√¶rkes til f√¶drene. I den sammenh√¶ng m√• vi jo s√• se p√•, hvad vi kan blive enige om, b√•de Folketingets partier imellem, men ogs√• med arbejdsmarkedsparter i forhold til at sikre en bedre fordeling af barselsorloven mellem m√¶nd og kvinder.

Der er jo, synes jeg, ikke så meget tvivl om, at lige præcis en bedre fordeling af barselsorloven er rigtig godt for ligestillingen. Barselsorlovsperioden har en stor indflydelse på, hvilke muligheder man har både på arbejdsmarkedet, men også i forhold til livsindkomsten, så derfor er det en rigtig vigtig debat, som vi jo så fra regeringens side vil tage fat på efter et valg for at se på, hvordan vi implementerer den beslutning, der er blevet taget i EU-sammenhæng.

I forhold til de unge er det jo ogs√• vigtigt at f√• set p√• den digitale udvikling, og hvordan den p√•virker, og at vi f√•r taget hele den her diskussion om den digitale adf√¶rd, og hvordan man f√•r sidestillet den adf√¶rd, man har, n√•r man er online, med den adf√¶rd, man har, n√•r man er offline. En af de ting, der jo venter, er bl.a. dr√łftelser om seksualundervisningen, og hvordan der kan puttes mere indhold af den her slags ind i seksualundervisningen.

Jeg vil gerne sige tak til fru Karina Adsb√łl for meget udf√łrligt at omtale de udfordringer af forskellig art, der er, n√•r det drejer sig om vold, og jeg anerkender ogs√• den store indsats, der er blevet ydet bl.a. fra fru Karina Adsb√łls side, i forhold til at vi i satspuljesammenh√¶ng har fundet finansiering, og at vi jo er blevet enige om en, synes jeg, meget st√¶rk handleplan for indsatser i forbindelse med b√•de den fysiske vold, den psykisk vold og bl.a. stalking og andre af de elementer, som fru Karina Adsb√łl n√¶vnte.

Venstres ordf√łrer n√¶vnte specifikt ogs√• de unge, og hvordan volden blandt unge i de n√¶re relationer faktisk er markant, ogs√• set i forhold til tallene generelt. Jeg er fuldst√¶ndig enig i, at det er rigtig vigtigt, at vi er s√¶rligt opm√¶rksomme p√•, hvordan vi kan forebygge, at de unge tager volden med sig videre i deres liv. Der har vi en helt s√¶rlig udfordring.
Der var lidt debat om de nuv√¶rende regler vedr√łrende voldt√¶gt, og jeg var glad for, at de sp√łrgsm√•l og svar, der kom, ogs√• skabte klarhed over, at statsministeren jo s√•dan set i en meningsudveksling med fru Pernille Skipper var meget klar, i forhold til at regeringens holdning er, at sex skal foreg√• frivilligt – det skal v√¶re frivilligt for alle de, der deltager, og ellers er der tale om overgreb. Regeringen har sat et arbejde i gang for at se p√•, hvor vi kan √¶ndre loven, og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi nu f√•r et udspil fra Straffelovr√•det i forhold til at tage hensyn til, b√•de hvordan vi yder en bedre retsbeskyttelse af kvinderne – for den er bestemt ikke god nok i dag – og hvordan vi s√• ogs√• samtidig sikrer, at vi ikke g√•r p√• kompromis med retssikkerheden. S√• jeg mener, det er helt n√łdvendigt, at vi f√•r Straffelovr√•det til at arbejde med det og give nogle meldinger, med hensyn til hvordan vi f√•r gennemf√łrt, at sex skal foreg√• frivilligt.

Kl. 1948
For mig er der ingen tvivl om, at vi ikke f√•r en god nok beskyttelse af kvinderne i dag, og jeg synes, at de tal, vi kan se i forskellige unders√łgelser, om, hvor mange kvinder der siger, at de er udsat for voldt√¶gt og voldt√¶gtsfors√łg, taler for sig selv i forhold til kvindernes mulighed for at f√łlge op p√• det i retssystemet.

S√• er der udfordringerne. Lad mig runde af med det og sige, at udfordringerne i forhold til ligestilling ikke l√łses med snuptagsl√łsninger, og de l√łses heller ikke med lovgivning alene her i Folketinget. Det kr√¶ver en bred indsats, og meget af det handler ogs√• om, at vi f√•r de forskellige relevante ude i samfundet til at tage et ansvar for at fremme ligestillingen, og at vi i det hele taget f√•r skubbet p√• i forskud til vores traditioner og vores kultur. Vi vil fra regeringens side s√łrge for at f√łlge op nu p√• alle de elementer, der er i perspektiv- og handleplanen. Vi er ikke bange for at tage fat p√• det, man kunne kalde de √łmme t√¶er og de mange tabuer, der er p√• omr√•det. Derfor h√•ber jeg, at vi ogs√• i f√¶llesskab kan f√• nogle gode beslutninger omkring det at fremme ligestillingen i Danmark. For ligesom mange andre ordf√łrere, er jeg ogs√• ut√•lmodig, og jeg tror, at initiativerne i perspektiv- og handleplanen vil kunne g√łre en stor forskel.

Kl. 1949
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er et par korte bem√¶rkninger. Den f√łrste er fra hr. Rasmus Horn Langhoff. V√¶rsgo.

Kl. 1949
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg synes ikke, at det er vattet, at Dj√łf eller andre har store forventninger til, at politikere agerer politisk, eller at en regering regerer. Jeg synes s√•dan set, at det er helt naturligt, og jeg synes, det er et m√¶rkeligt bensp√¶nd, vores nuv√¶rende regering har lagt for sig selv i starten af regeringsperioden, alts√• at man har sagt, at man ikke vil lovgive p√• ligestillingsomr√•det. Det synes jeg da helt fra starten af er en mystisk m√•de at arbejde p√•. Hvorfor ikke have s√• meget selvtillid, s√• man tror p√•, at man s√•dan set kan lovgive, n√•r det er n√łdvendigt, og at man kan lade v√¶re at lovgive, n√•r det ikke er n√łdvendigt.

Jeg har behov for at h√łre, om regeringen ogs√• er parat til at kigge lidt indad, n√•r vi taler om repr√¶sentation af begge k√łnnene. Hvis vi kigger p√•, hvor den r√• politiske magt er i Danmark, er det jo f√łrst og fremmest i regeringens udvalg, alts√• regeringens koordinationsudvalg, √łkonomiudvalg, sikkerhedsudvalg. Det er her, magten er, og det er her, regeringernes vigtigste beslutninger tr√¶ffes. Jeg kan sige, at der i koordinationsudvalget er 86 pct. m√¶nd, 14 pct. kvinder. I √łkonomiudvalget er der 100 pct. m√¶nd, 0 pct. kvinder. I sikkerhedsudvalget 100 pct. m√¶nd, 0 pct. kvinder. Var det ikke p√• tide ogs√• at f√• gjort noget ved det?

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1951
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Tusind tak for at fort√¶lle om regeringens sammens√¶tning af de forskellige udvalg. Jeg h√•ber ogs√•, at det kunne f√łlges op med, hvilke beslutninger der bliver truffet i de udvalg. For jeg synes jo, at det er det indholdsm√¶ssige, der er det vigtigste. Derfor vil jeg gerne sp√łrge hr. Rasmus Horn Langhoff: Hvor er det, Socialdemokratiet gerne vil have lovgivning? Hvad er det pr√¶cis for nogle lovgivningsm√¶ssige initiativer, der skal tages, f.eks. for at f√• flere kvinder i topledelse?

Kl. 1951
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1951
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jamen jeg vil da gerne g√łre formandens job og s√• sige, at det ikke er ministeren, der stiller sp√łrgsm√•l til mig nu, men at det er mig, der stiller sp√łrgsm√•l til ministeren. Jeg vil gerne h√łre, hvad regeringen har af ambitioner for at sikre, at det der med repr√¶sentation ikke kun er noget, som alle andre skal tage sig af, men at det ogs√• er regeringen, der skal kigge indad. For, som ministeren s√• rigtigt siger, og som jeg er helt enig i, s√• handler det om at f√• alle talenter i spil. Jeg har en tro p√•, og jeg f√łler mig fuldst√¶ndig overbevist om, at der er masser af kvindelige talenter ogs√• i regeringen. S√• hvorfor ikke f√• dem i spil og s√• s√łrge for, at der ogs√• kan v√¶re nogle kvinder i de rum, hvor regeringens vigtigste beslutninger tr√¶ffes?

Kl. 1952
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1952
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Alts√•, det var den socialdemokratiske ordf√łrer, der selv begyndte at tale om at lovgive sig ud af de ligestillingsm√¶ssige udfordringer, vi har i dag. Derfor er det da helt naturligt, at jeg g√łr opm√¶rksom p√•, at jeg ikke mener, at lovgivningen r√¶kker i alle den her slags sager. Og f.eks. mener jeg ikke, at vi kan lovgive os ud af, at vi mangler kvinder p√• topposter i Danmark. Det er der, hvor m√¶ndene i h√łj grad har et ansvar, nemlig de m√¶nd, der allerede sidder derude, for at v√¶lge flere kvinder til at komme ind p√• topposterne. Og hvis vi f√•r flere kvinder ind p√• topposterne, s√• f√•r vi ogs√• et rekrutteringsgrundlag til at f√• flere kvinder ind i bestyrelser. S√• jeg g√łr bare opm√¶rksom p√•, at jeg synes, at den socialdemokratiske ordf√łrer tager fuldst√¶ndig fejl, n√•r man pr√łver at give indtryk af, at man kan lovgive sig ud af de udfordringer, vi st√•r med.

Kl. 1953
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er det hr. Roger Courage Matthisen, værsgo.

Kl. 1953
Roger Courage Matthisen (ALT):
Tak for det. Tak til ministeren for talen. Jeg vil arbejde for, at drenge og piger ikke begr√¶nses af stereotype forventninger. Jeg vil arbejde for, at vi tackler stressniveauet blandt unge kvinder is√¶r. Jeg vil arbejde for, at m√¶nd tager en st√łrre del af orlovsperioden. Jeg vil arbejde for flere kvinder i ledelse. Jeg vil arbejde for √łget fleksibilitet i m√¶nd og kvinders karrierem√łnstre og sidst, men ikke mindst, vil jeg arbejde for mindre ulighed i optjening af pensionsformuer. Det vil jeg arbejde for. Er det noget, som ministeren vil arbejde for?

Kl. 1953
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1953
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Ja, det er det.

Kl. 1953
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Hr. Roger Courage Matthisen.

Kl. 1953
Roger Courage Matthisen (ALT):
Jamen det er jo Dj√łf’s ligestillingsl√łfte. S√• jeg forst√•r ikke, at det skal bagatelliseres og afvises p√• grund af en henvisning til Rwanda, n√•r det her er det konkrete, vi siger ja til. S√• tak, fordi ministeren mener, at der er opbakning til det.

Det andet er ISO-standard, den islandske model. Det er en standard, som hj√¶lper som v√¶rkt√łj til at s√łrge for, at m√¶nd og kvinder har ligel√łn, alts√• det er nogle ISO-standarder, der bruges som et ledelsesredskab. Er ministeren villig til at certificere sit eget ministerium i de her ISO-standarder? Det koster ikke mere end mellem 25.000 og 30.000, og det blotl√¶gger s√•, om der er ligel√łn mellem m√¶nd og kvinder i Ligestillingsministeriet.

Kl. 1954
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1954
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Jeg er lidt overrasket over, at hr. Roger Courage Matthisen synes, at det er okay, at Dj√łf bare sender opgaven videre til politikerne, for mange af de ting, der indholdsm√¶ssigt blev n√¶vnt her, som kan fremme ligestillingen, er jo noget, vi ikke kan lovgive os ud af. Tag nu igen s√•dan noget som den stereotype tilgang til piger og m√¶nd. Vi har rigtig meget brug for at f√• det brudt ned. Det kan vi ikke lovgive os ud af. Det er noget, vi skal arbejde med, i forhold til hvordan vi ser p√• hinanden, og jeg synes faktisk, at ordf√łreren selv holdt et rigtig st√¶rkt indl√¶g her under redeg√łrelsesdebatten omkring det.
Derfor forst√•r jeg ikke, at ordf√łreren ikke enig i, at vi der m√• kr√¶ve af Dj√łf, n√•r de gerne vil have det her p√• dagsordenen, at de s√• g√łre rede for, hvilket ansvar de selv tager, og hvordan de arbejder med det internt i deres organisation, og hvordan de f√•r deres medlemmer til at f√łre den ligestillingspolitik ud.

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Så er det fru Trine Torp. Værsgo.

Kl. 1955
Trine Torp (SF):
Nu n√¶vnte jeg selv i min ordf√łrertale det her problem med sugardating, gr√•zoneprostitution. Er det ministerens opfattelse – hvad enten der er tale om gr√•zoneprostitution eller egentlig prostitution – at det er et ligestillingsproblem?

Kl. 1955
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1955
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Ja, det mener jeg absolut er et ligestillingsm√¶ssigt problem, og vi har jo i regeringen taget initiativ til at neds√¶tte en arbejdsgruppe vedr√łrende prostitution, fordi vi synes, vi tr√¶nger til at kigge hele det her omr√•de efter i s√łmmene. Det er b√•de et sp√łrgsm√•l om, hvad det er for nogle lovgivningsm√¶ssige rammer, der er for sexarbejdere og i prostitution i det hele taget, og s√• er det jo en st√¶rkere indsats for at se, hvordan man kan hj√¶lpe folk ud af prostitution. Hvordan kan vi g√łre opm√¶rksom p√• det, hvis der er handlede prostituerede, og hvordan kan vi g√łre en indsats for at hj√¶lpe de handlede? S√• jeg mener absolut, at det er kvinder, der er udfordret i forhold til de problemer, der er i prostitutionsmilj√łet.

Kl. 1956
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Fru Trine Torp.

Kl. 1956
Trine Torp (SF):
Jeg forst√•r bare mest den arbejdsgruppes funktion, som at det er et sp√łrgsm√•l om i virkeligheden at normalisere prostitution som et erhverv, og at det egentlig er det, som den arbejdsgruppe skal arbejde med. M√•ske har jeg misforst√•et det, men jeg har sv√¶rt ved at se, hvordan det her med, om det er et ligestillingsproblem, bliver adresseret i den arbejdsgruppes kommissorium.

Kl. 1956
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Ministeren.

Kl. 1956
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen):
Jeg betragter prostitution som et ligestillingsm√¶ssigt problem, og det er jo i h√łj grad kvinder, der er udfordret og har problemer. Det er det, vi ser i forhold til handel, og det er det, vi ser i forhold til prostitution i det hele taget.
Det, vi √łnsker med arbejdsgruppen, er ogs√• at se p√•, om vi kan give nogle bedre lovgivningsm√¶ssige rammer for prostituerede. Jeg havde faktisk forn√łjelsen af sammen med fru Karina Adsb√łl at v√¶re ude at bes√łge en sexarbejder, en prostitueret, der jo bl.a. fortalte om alle sine udfordringer med, at hun ikke kan f√• en ulykkesforsikring, hun ikke kan f√• en indboforsikring. Og hun betaler sin skat, men synes ikke, hun f√•r nogen ydelser igen, fordi hun ikke er i en faggruppe, s√• hun kan krydse rigtigt af i forhold til s√• at have nogle af de muligheder, som alle vi andre har i det danske samfund.

Der er det jo i virkeligheden – og det er et af de tabuer, vi godt vil bryde fra regeringens side – et sp√łrgsm√•l om at sige: Nu kigger vi ind i, hvad situationen egentlig er for de prostituerede. Hvad kan vi g√łre lovgivningsm√¶ssigt for at f√• nogle fornuftige rammer omkring det, og hvad kan vi is√¶r s√• ogs√• g√łre for at f√• en bedre indsats i forhold til at hj√¶lpe nogle ud af prostitution, hvad kan vi g√łre for at f√• en bedre indsats i forhold til mennesker, der bliver handlet til prostitution? Vi synes, det her er et omr√•de, som vi er n√łdt til at arbejde videre med.

Kl. 1958
Den fg. formand (Erling Bonnesen):
Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

* * *
Forhandlingen hos Folketinget.

Til venstre for “G√• til klokkesl√¶t” inds√¶ttes: 17 24 30. Derefter trykkes p√• “G√• til klokkesl√¶t”. Videoen springer frem til forhandlingens start. Videoen starter ved tryk p√• den hvide trekant.