Straffelovens §§ 266 b og 81, nr. 6, Rigsadvokatmedd. til politiet og anklagemyndigheden om beh. af sager vedr. overtrædelse af. Medd. nr. 2/2011 af 140911. Forældet.

Vist 65 gange.

Forældet.
Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2011 af 140911 til politiet og anklagemyndigheden om beh. af sager vedr. overtrædelse af straffelovens §§ 266 b og 81, nr. 6.
Meddelelsen er afl√łst af nr. 2/2011 af 20. november 2015.

Rigsadvokaten
Meddelelse nr. 2/2011
Dato 14. september 2011
J.nr. RA-2010-609-0080

Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b,
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.,
og sager, hvor der er sp√łrgsm√•l om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6

Indholdsfortegnelse:

  1. Indledning
  2. Sager vedr√łrende straffelovens ¬ß 266 b.
    1. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b
      1. Straffelovens § 266 b, stk. 1
        1. “Offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds”
        2. “Udtalelse eller anden meddelelse”
        3. “Gruppe af personer”
        4. “Trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges” (grovhedskriteriet)
        5. “P√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”
      2. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 2 (propagandavirksomhed)
      3. Forholdet til ytringsfriheden
    2. Efterforskningen i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b
    3. Strafpåstanden
    4. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
      1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
      2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
  3. Sager vedr√łrende lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
    1. Strafpåstanden
    2. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
      1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
      2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
  4. Sager om forbrydelser begået med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6
    1. Behandlingen af sager, hvor anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
      1. Efterforskning, herunder indikatorer for, at der foreligger et hadmotiv
      2. Tiltalen mv.
  5. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer

Bilag – Rundskrivelse om indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund

[Til indhold] 1. Indledning
I
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006, som nu afl√łses af denne meddelelse, var der
fastsat retningslinjer om, at der i sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse
af straffelovens ¬ß 266 b, samt i sager vedr√łrende
straffelovens § 266 b, hvor efterforskningen
indstilles efter retsplejelovens § 749,
stk. 1 eller 2, skulle ske forelæggelse for/underretning af den overordnede anklagemyndighed.

Forel√¶ggelses- og indberetningsordningen videref√łres i afsnit 2 i denne meddelelse. Afsnittet er – med henblik p√• at sikre en fortsat ensartet behandling af sagerne – udbygget med et underafsnit, hvor betingelserne for anvendelse af straffelovens ¬ß 266 b er beskrevet bl.a. under henvisning til relevant retspraksis. Herudover er der indsat underafsnit om forholdet til ytringsfriheden samt om efterforskningen og strafp√•standen i disse sager.

Ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006 blev der endvidere etableret en indberetnings- og forel√¶ggelsesordning vedr√łrende afg√łrelser i sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. Med henblik p√• fortsat at sikre en ensartet behandling af disse sager videref√łres indberetnings- og forel√¶ggelsesordningen i afsnit 3 i denne meddelelse. Afsnittet er udbygget med et underafsnit om betingelserne for anvendelse af loven.

Endelig er afsnit 4 i den tidligere meddelelse om anvendelse af bl.a. straffelovens ¬ß 81, nr. 6, i sager, hvor forbrydelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, udbygget med retningslinjer for sagernes behandling og med eksempler fra retspraksis. Form√•let er at sikre, at politi og anklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af straffesager er opm√¶rksomme p√• omst√¶ndigheder, der kan indikere, at lovovertr√¶delsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det fremh√¶ves bl.a., at politiet, n√•r s√•danne omst√¶ndigheder foreligger, skal sikre, at dette aspekt af sagen belyses i forn√łdent omfang under efterforskningen, og at anklagemyndigheden skal tilrettel√¶gge bevisf√łrelsen s√•ledes, at der kan f√łres det forn√łdne bevis for, at der foreligger sk√¶rpende omst√¶ndigheder som n√¶vnt i straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

Afsnittet i den tidligere meddelelse om indberetning af sager om forbrydelser beg√•et med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens ¬ß 81, nr. 7, udg√•r som f√łlge af, at indberetningsordningen er oph√łrt. Politi og anklagemyndighed skal ved behandling af straffesager fortsat have fokus p√•, om straffelovsovertr√¶delsen har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat om samfundssp√łrgsm√•l af f.eks. politisk, religi√łs, etisk eller faglig karakter. Det er s√•ledes ogs√• i disse sager v√¶sentligt, at politiet i givet fald s√łger at belyse et s√•dant motiv under efterforskningen, og at anklagemyndigheden tilrettel√¶gger bevisf√łrelsen s√•ledes, at der kan f√łres det forn√łdne bevis for, at der foreligger sk√¶rpende omst√¶ndigheder som n√¶vnt i straffelovens ¬ß 81, nr. 7.

Afsnit 5 vedr√łrer oph√¶velse af tidligere Rigsadvokatmeddelelse.

Som bilag er medtaget rundskrivelse af 21. januar 2009 fra Politiets Efterretningstjeneste om indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

[Til indhold] 2. Sager vedr√łrende straffelovens ¬ß 266 b
Straffelovens ¬ß 266 b har f√łlgende ordlyd:

“¬ß 266 b. Den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.
Stk. 2. Ved straffens udm√•ling skal det betragtes som en s√¶rligt sk√¶rpende omst√¶ndighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”

I de f√łlgende afsnit gennemg√•s betingelserne for anvendelse af straffelovens ¬ß 266 b, ligesom der fasts√¶ttes retningslinjer for politiets efterforskning og anklagemyndighedens tiltalerejsning og strafp√•stande i sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Endelig er der fastsat retningslinjer om forel√¶ggelse for og underretning af den overordnede anklagemyndighed i disse sager.

[Til indhold] 2.1. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b
Straffelovens § 266 b blev indsat i straffeloven ved lov nr. 87 af 15. marts 1939, og bestemmelsen fik Рpå baggrund af betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination Рsin nuværende ordlyd ved lov nr. 288 af 9. juni 1971.

Nedenfor gennemg√•s betingelserne for anvendelse af straffelovens ¬ß 266 b med henvisninger bl.a. til relevant retspraksis. Utrykte afg√łrelser fra 2000 og frem er angivet med det domsnummer, de har i Rigsadvokatens oversigt over retspraksis vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Oversigten findes p√• Rigsadvokatens hjemmeside) og p√• AnklagerNet (vidensbasen).

[Til indhold] 2.1.1. Straffelovens § 266 b, stk. 1
I de f√łlgende afsnit gennemg√•s de enkelte elementer i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, bl.a. med eksempler fra retspraksis.

[Til indhold] 2.1.1.1. “Offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds”
Udtalelser eller meddelelser p√• offentlige m√łder, i aviser, radio og tv og i elektroniske udgaver af disse medier m√• anses for at v√¶re fremsat offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds.

Herudover må udtalelser fremsat i offentlige debatfora på hjemmesider og udtalelser på blogs på internettet som hovedregel anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der kan f.eks. henvises til dom 1.2.9. (udtalelser fremsat i tiltaltes blog) og U2003.2259V (sang lagt på tiltaltes hjemmeside), hvor retten i begge tilfælde vurderede, at udtalelserne var fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Ligeledes må udtalelser fremsat til journalister i anledning af interviews mv. som hovedregel anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Udtalelser fremsat til journalister kan dog ikke i alle tilf√¶lde anses for fremsat med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Der henvises til dom 1.4.1., hvor tiltalte blev frifundet for udtalelser fremsat til en tredje person, mens en journalist var til stede. Landsretten udtalte, at journalisten ikke havde bedt om et interview eller i √łvrigt gjort det klart for tiltalte, at hans udtalelser ville blive gengivet ordret i avisen. Det havde s√•ledes ikke fremst√•et som overvejende sandsynligt for tiltalte, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds.

Udtalelser fremsat over for en enkeltperson p√• steder, der ikke er offentligt tilg√¶ngelige, f.eks. i et unders√łgelsesrum p√• et hospital, i detentionen p√• en politistation, i en privat bolig, i en taxa eller i en privat have kan som udgangspunkt ikke anses for at v√¶re fremsat offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Der kan henvises til dom 1.4.6., hvor tiltalte havde fremsat udtalelser inde i sine for√¶ldres plejebolig p√• et plejehjem, hvor de dels blev overh√łrt af en person, som uden tiltaltes vidende befandt sig p√• et offentligt gangareal p√• plejehjemmet, dels af en person, der befandt sig inde i plejeboligen. Tiltalte blev frifundet, da retten fandt det bet√¶nkeligt at anse det for bevist, at der var tale om offentligt fremsatte udtalelser eller udtalelser med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds.

Udtalelser fremsat over for en enkeltperson p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, f.eks. p√• gaden, i offentlige transportmidler, i forretninger, p√• restaurationer og p√• baneg√•rde kan efter omst√¶ndighederne anses for at v√¶re fremsat offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Det er i denne situation efter retspraksis normalt en betingelse, at udtalelsen er overh√łrt af flere tilf√¶ldige udenforst√•ende, og at dette m√• have st√•et den person, der har fremsat udtalelsen, klart (eller han eller hun i √łvrigt har handlet fors√¶tligt). Som eksempler p√• domme, hvor der sker domf√¶ldelse for udtalelser fremsat over for enkeltpersoner i det offentlige rum, kan der henvises til dom 1.2.6. (udtalelser ved busstoppested i overv√¶relse af ca. 10 udenforst√•ende personer), dom 1.1.12. (r√•bte i offentlig bus i overv√¶relse af en del udenforst√•ende personer), dom 1.2.8. (r√•bte i en shawarmabar i overv√¶relse af flere personer), dom 1.1.31. (udtalelser fremsat utallige gange p√• baneg√•rd i flere personers p√•h√łr og over en l√¶ngere periode) samt dom 1.1.32. (r√•bte til sikkerhedsvagt foran ambassade i flere personers p√•h√łr). Vedr√łrende symbolanvendelse over for enkeltpersoner kan henvises til domme n√¶vnt under afsnit 2.1.1.2.

Udtalelser, der frems√¶ttes i en lukket kreds af personer, f.eks. i bestyrelsen i en forening eller lignende, kan som udgangspunkt ikke anses for at v√¶re fremsat offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Et eksempel herp√• er dom 1.4.2., hvor tiltalte i forbindelse med en fodboldkamp havde fremsat udtalelser inde i den bus, hvor spillerne fra det rivaliserende hold befandt sig. Retten fandt, at udtalelserne, der var fremsat under omst√¶ndigheder, hvor de kun kunne h√łres af en begr√¶nset kreds, ikke var fremsat offentligt.

[Til indhold] 2.1.1.2. “Udtalelse eller anden meddelelse”
Udtrykket “udtalelse eller anden meddelelse” omfatter b√•de skriftlige og mundtlige udtryksformer. Ved ordene “anden meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder eller karikaturer.

Handlinger, der indeb√¶rer anvendelse af almenkendte racistiske symboler, kan indeb√¶re en overtr√¶delse af ¬ß 266 b. Der kan henvises til U1994.993/1√ė, hvor placeringen af et br√¶ndende kors ved vejen ud for et hus beboet af en tyrkisk familie, blev anset for “en anden meddelelse” i straffelovens ¬ß 266 b‘s forstand. Der kan endvidere henvises til dom 1.1.14., hvor afbildning af tre hagekors p√• murv√¶rket til en grillbar tilh√łrende en mand af tyrkisk herkomst blev anset for en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

[Til indhold] 2.1.1.3. “Gruppe af personer”
Efter straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, skal der v√¶re tale om en udtalelse, hvorved “en gruppe af personer” trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges.

Om denne betingelse anf√łres det i forarbejderne til ¬ß 266 b (FT 197071, Till√¶g A, sp. 1187-88 og bet√¶nkning nr. 553/1969, s. 34), at “udtalelser rettet mod en enkeltperson m√•, hvis de ikke kan ses som udtryk for forh√•nelse eller forf√łlgelse af den gruppe, til hvilken den p√•g√¶ldende h√łrer, bed√łmmes i henhold til straffelovens almindelige regler om freds- og √¶reskr√¶nkelser.”

Hvorvidt en udtalelse rettet mod en enkeltperson tillige må anses som udtryk for en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af en gruppe af personer, beror på en samlet konkret vurdering af udtalelsens indhold, den situation, hvori udtalelsen fremsættes, samt baggrunden for udtalelsen.

Udtalelser fremsat over for enkeltpersoner, som gerningsmanden ikke har nogen anledning til at rette henvendelse til, og som gerningsmanden ikke har nogen forudg√•ende relation til, vil kunne anses som udtryk for forh√•nelse mv. af den gruppe, som den forurettede person tilh√łrer. Et eksempel p√• domf√¶ldelse i en s√•dan sag er dom 1.1.5., hvor tiltalte p√• offentlig gade til en tilf√¶ldig kvinde af irakisk afstamning r√•bte: “Rejs hjem, hvor du kommer fra. Rejs hjem til Khomeini. Unge indvandrere voldtager og voldtager. Frit Europa”. Et andet eksempel er dom 1.1.12., hvor udtalelserne blev fremsat i en offentlig bus over for en gruppe somaliske piger, der var passagerer i bussen, idet tiltalte r√•bte: “Perkersvin”, “sorte so”, “sorte svin” og “skrub hjem til det land I kommer fra”, samt dom 1.2.6., hvor den p√•g√¶ldende ved et busstoppested i overv√¶relse af ca. 10 udenforst√•ende uden anledning eller forudg√•ende kontakt sagde til en kvinde: “Sig til dit perkerafkom, at de skal lade v√¶re med at glo”.

Hvis udtalelserne er fremsat f.eks. under et sk√¶nderi eller en konflikt mellem to (eller flere) personer, og sk√¶nderiet ikke er begrundet i det forhold, at den forurettede person tilh√łrer en bestemt gruppe af personer omfattet af straffelovens ¬ß 266 b, m√• udtalelserne som udgangspunkt antages at have karakter af sk√¶ldsord, der tager sigte p√• at forn√¶rme den forurettede personligt. I en s√•dan situation vil udtalelserne normalt ikke v√¶re fremsat med fors√¶t til at true, forh√•ne eller nedv√¶rdige den gruppe af personer, som den forurettede tilh√łrer. Dette kan f.eks. v√¶re tilf√¶ldet i sager, hvor der er tale om l√¶ngerevarende nabostridigheder, eller sager, der udspringer af f√¶rdselsm√¶ssige uoverensstemmelser. Udtalelserne vil, n√•r s√•danne omst√¶ndigheder foreligger, i stedet kunne v√¶re omfattet af straffelovens almindelige regler om freds- og √¶reskr√¶nkelser.

Visse personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, er i kraft af deres hverv s√¶rligt udsat for udtalelser, som kan v√¶re af truende, forh√•nende eller nedv√¶rdigende karakter. Det drejer sig f.eks. om polititjenestem√¶nd, togf√łrere, buschauff√łrer, f√¶ngselsbetjente mv. N√•r det p√• baggrund af udtalelsernes karakter og sagens konkrete omst√¶ndigheder m√• l√¶gges til grund, at udtalelserne bliver fremsat p√• grund af disse personers udf√łrelse af deres tjeneste eller hverv (f.eks. gennemf√łrelse af en politiforretning eller billetkontrol) og ikke p√• grund af disse personers tilh√łrsforhold til f.eks. bestemte etniske grupper, vil der som udgangspunkt ikke skulle rejses tiltale for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Der m√• s√•ledes normalt antages at v√¶re tale om sk√¶ldsord mv. rettet mod den p√•g√¶ldende enkelte offentlige ansatte som f√łlge af utilfredshed med vedkommendes udf√łrelse af sit arbejde og ikke en udtalelse rettet mod f.eks. den etniske gruppe, som den forurettede tilh√łrer. Det vil i stedet – afh√¶ngigt af udtalelsernes karakter – kunne v√¶re relevant at rejse tiltale for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 119, stk. 1, eller ¬ß 121.

P√• samme m√•de vil f.eks. privatansatte vagter, d√łrm√¶nd og butiksdetektiver mv. p√• grund af karakteren af deres arbejde v√¶re s√¶rligt udsat for s√•danne udtalelser. Ogs√• i disse tilf√¶lde vil der som udgangspunkt ikke skulle rejses tiltale for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, hvis det p√• baggrund af omst√¶ndighederne i sagen m√• l√¶gges til grund, at udtalelserne er fremsat p√• grund af de p√•g√¶ldendes ud√łvelse af deres erhverv og ikke f.eks. p√• grund af disse personers race eller seksuelle orientering.

[Til indhold] 2.1.1.4. “Trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges” (grovhedskriteriet)
Det fremg√•r af forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b (FT 1970-71, Till√¶g A, sp. 1187-88 og bet√¶nkning nr. 553/1969, s. 34), “at forhold af mindre grovhed holdes uden for det strafbare omr√•de”. Det fremg√•r endvidere, at videnskabeligt fremsatte teorier om racem√¶ssige, nationale eller etniske forskelligheder falder uden for bestemmelsen, og at der formentlig ogs√• med hensyn til udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenh√¶ng, men p√• anden m√•de som led i en saglig debat, kan v√¶re anledning til at regne med et omr√•de af straffrihed.

Disse bem√¶rkninger havde sammen med forslaget om at begr√¶nse anvendelsesomr√•det til udtalelser og andre meddelelser, der frems√¶ttes offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds, jf. afsnit 2.1.1.1., til form√•l at sikre, at der ved anvendelsen af straffelovens ¬ß 266 b tages forn√łdent hensyn til ytringsfriheden.

Hensynet til ytringsfriheden blev yderligere understreget ved, at udtrykket “g√łres til genstand for neds√¶ttende omtale” i det oprindelige forslag til formulering af ¬ß 266 b under Folketingets behandling af lovforslaget blev √¶ndret til “nedv√¶rdiges” (FT 1970-71, Till√¶g B, sp. 3001).

Det f√łlger af retspraksis, at udtalelser, der indeb√¶rer, at en bestemt gruppe generelt mangler v√¶rdi som mennesker, som udgangspunkt opfylder grovhedskriteriet i straffelovens ¬ß 266 b. Det g√¶lder f.eks. ved negativt ladede sammenligninger med dyr.

Som eksempler p√• domme om sammenligninger med dyr, hvor grovhedskriteriet blev anset for opfyldt, kan bl.a. n√¶vnes dom 1.1.6. (“yngler som rotter”), dom 1.1.11. (“formere sig som rotter”), dom 1.1.12. (“Perker svin, sorte so, sorte svin”), dom 1.1.16. (“den eneste forskel p√• muhamedanere og rotter er, at rotter ikke f√•r socialhj√¶lp”), dom 1.1.24. (“du ligner en abe”, “det er meget v√¶rre, at du er fra Marokko – I er en flok aber” mv.) og dom 1.1.31. (“Alle sorte skal ud af landet”, “sorte svin”, “abe”,” tag ned og spis bananer i palmetr√¶erne” mv.).

Herudover er der i en r√¶kke sager sket domf√¶ldelse ved sammenligninger med sygdomme. Det g√¶lder f.eks. U1999.296V (“De sorte breder sig alle steder. Det er ligesom en kr√¶ftsygdom!”) og U1995.889H, hvor j√łder blev betegnet som en pest.

Ogs√• generaliserende p√•stande om grov kriminalitet er efter retspraksis som udgangspunkt tilstr√¶kkeligt til, at grovhedskriteriet m√• anses for opfyldt. Eksempler p√• domf√¶ldelser i anledning af beskyldninger om grov kriminalitet er dom nr. 1.1.5. (“unge indvandrere voldtager og voldtager”), dom 1.1.7. (“nej til flere muhammedanervoldt√¶gter”), dom 1.1.9. (“Massevoldt√¶gter, grov vold, bandekriminalitet”), dom 1.2.1. (“kun er her for at indsmigre sig, indtil de er st√¶rke nok til at henrette os”) og dom 1.2.7. (“is√¶r muslimerne, der laver vold, kriminalitet og beg√•r voldt√¶gt”). Derimod var det i U1980.465√ė ikke en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b at udtale, at “fremmedarbejderne misbruger vort socialsystem”.

Det bem√¶rkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten b√łr mods√¶tte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at f√łre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor H√łjesteret tilkendegav, at der ikke havde v√¶ret grundlag for at give tiltalte adgang til den √łnskede bevisf√łrelse, der bl.a. havde til form√•l at godtg√łre, at tiltaltes udtalelser hvilede p√• videnskabelige unders√łgelser.

Blandt andre eksempler p√• sager, hvor grovhedskriteriet er anset for opfyldt, kan n√¶vnes dom 1.1.2., hvor tiltalte som tilskuer til en fodboldkamp gentagne gange r√•bte: “Dem, der hader negere, klapper nu”, og klappede, samt dom 1.2.6., hvor det blev anset for strafbart til en kvinde i b√łrnenes p√•h√łr at udtale: “Sig til dit perkerafkom, at de skal lade v√¶re med at glo p√• mig”.

Strafbarheden afh√¶nger ikke af, om den p√•g√¶ldende gruppe rent faktisk har f√łlt sig truet, forh√•net eller nedv√¶rdiget. Strafbarheden beror p√• en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenh√¶ng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forh√•nende og/eller nedv√¶rdigende.

[Til indhold] 2.1.1.5. “P√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”
Med “race” henvises der if√łlge forarbejderne til den inddeling, der foretages i antropologien af menneskesl√¶gten p√• grundlag af arvelige egenskaber, mens der med “etniske oprindelse” henvises til en inddeling p√• grundlag af kulturelle kendetegn.

Med “national oprindelse” forst√•s formentlig en persons tilh√łrsforhold til en nation eller oprindelse i denne nations befolkning, og der skal i den forbindelse n√¶ppe udelukkende l√¶gges v√¶gt p√• statsborgerskab.

Begrebet “tro” er ikke n√¶rmere defineret i forarbejderne, mens der med “seksuelle orientering” efter forarbejderne forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling. Udtrykket tager navnlig sigte p√• homoseksualitet, men d√¶kker ogs√• f.eks. transvestitisme.[1]

[Til indhold] 2.1.2. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 2 (propagandavirksomhed)
Straffelovens § 266 b, stk. 2, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 309 af 17. maj 1995 om ændring af straffeloven (Racediskrimination mv.).

Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag L 46, Folketingsåret 1994-95, de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. og 3.2.), at baggrunden for lovændringen var stadig mere fremtrædende tendenser til intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at den seneste tids begivenheder i Danmark kunne tages som tegn på, at nynazister Рisær fra Tyskland Рopfattede Danmark som et fristed, hvorfra der kunne udbredes litteratur mv. med nazistiske og racistiske ytringer.

Efter forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, skal begrebet “propaganda” forst√•s som ud√łvelsen af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed med henblik p√• at p√•virke meningsdannelsen.

Det vil kunne tale for at henf√łre forholdet under stk. 2, hvis overtr√¶delsen er beg√•et af flere i forening. Dette g√¶lder navnlig, hvis de p√•g√¶ldende personer har samvirket i mere end en enkeltst√•ende situation, herunder hvis de tilh√łrer samme forening eller organisation, og frems√¶ttelsen af ytringer af den omhandlede karakter m√• anses for at v√¶re sket som led i den p√•g√¶ldende organisations virke.
Ogs√• en mere omfattende udbredelse af ytringer kan tale for at bringe ¬ß 266 b, stk. 2, i anvendelse. Der m√• i den forbindelse navnlig l√¶gges v√¶gt p√•, om ytringerne er fremsat i et medium, der indeb√¶rer en st√łrre udbredelse, eksempelvis et trykt skrift, radio, tv, internettet eller andet elektronisk medium.

Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet en udvidelse af det strafbare omr√•de i forhold til stk. 1, herunder foruds√¶tningen om, at ytringen skal v√¶re af en vis grovere karakter. Imidlertid skal der, n√•r forholdet har karakter af propagandavirksomhed, efter forarbejderne foretages en helhedsvurdering, s√•ledes at en systematisk anvendelse af st√¶rkt negativt ladede udtalelser og p√•stande vedr√łrende bestemte grupper af personer, der er beskyttet af bestemmelsen, efter omst√¶ndighederne kan f√łre til, at kravet om grovhed m√• anses for opfyldt, selv om de enkelte udtalelser mv. ikke isoleret set fuldt ud opfylder dette krav.

Der er i retspraksis vedr√łrende straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, bl.a. lagt v√¶gt p√•, om udtalelserne hidr√łrer fra medlemmer af en politisk organisation, om de er fremsat som led i udbredelsen af denne organisations politiske holdninger, om de er fremkommet igennem en l√¶ngere periode, og om de har til form√•l at p√•virke meningsdannelsen.

Som eksempler p√• domme, hvor der er sket domf√¶ldelse for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, kan n√¶vnes: dom 2.2.1. (om en artikel lagt ud en politisk listes hjemmeside p√• internettet), U2003.1428√ė (dom 2.2.3), hvor en forening p√• internettet og p√• l√łbesedler havde udbredt udtalelser omfattet af ¬ß 266 b, U2003.1947√ė (dom 2.2.4.), hvor medlemmer af en politisk organisation fremstillede annonce og plakater, samt U2004.734H (dom 2.2.5.), hvor udtalelserne var fremsat som led i en valgkamp og p√• den p√•g√¶ldende politikers hjemmeside. Herudover kan n√¶vnes dommene 2.2.6. og 2.2.7. (udtalelserne var fremsat p√• et debatm√łde, i et fjernsynsprogram og i radioudsendelser, vedr√łrte et emne, som den p√•g√¶ldende i en √•rr√¶kke havde udtalt sig om, og havde til form√•l at p√•virke meningsdannelsen).

Der skete frifindelse for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, i dom 1.1.8. (debatindl√¶g p√• politisk partis hjemmeside), idet retten ikke fandt det godtgjort, at frems√¶ttelsen af udtalelserne havde karakter af propagandavirksomhed. Ogs√• i dom 1.1.13. skete der frifindelse for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2. Retten lagde v√¶gt p√•, at der var tale om en privat hjemmeside, og at tiltalte ikke havde foretaget foranstaltninger med henblik p√•, at et stort antal personer skulle bes√łge hjemmesiden eller blive gjort opm√¶rksom p√• denne.

[Til indhold] 2.1.3. Forholdet til ytringsfriheden
Straffelovens ¬ß 266 b skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, som indeholder en beskyttelse af ytringsfriheden. Beskyttelsen er ikke absolut, idet der kan foretages indgreb i retten til ytringsfrihed, hvis betingelserne i artikel 10, stk. 2, er opfyldt, dvs. hvis et indgreb i ytringsfriheden er n√łdvendig i et demokratisk samfund ud fra n√¶rmere angivne form√•l.

Af Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstols praksis vedr√łrende artikel 10 fremg√•r bl.a., at politikeres ret til ytringsfrihed till√¶gges meget stor betydning. Domstolen har s√•ledes udtalt, at mens retten til ytringsfrihed er vigtig for enhver, er den i s√¶rdeleshed vigtig for folkevalgte politikere, idet de repr√¶senterer deres v√¶lgere, henleder opm√¶rksomheden p√• v√¶lgernes interesser og forsvarer deres interesser. Indgreb i en valgt politikers ytringsfrihed vil derfor blive undergivet en meget intensiv pr√łvelse af Domstolen ved vurderingen af, om indgrebet er n√łdvendigt i et demokratisk samfund.

Der skal i den enkelte sag foretages en konkret proportionalitetsafvejning af, om et indgreb i ytringsfriheden kan anses for at v√¶re n√łdvendigt i et demokratisk samfund. Et indgreb kan f.eks. v√¶re begrundet i hensynet til at beskytte en gruppe af personer mod racediskriminerende udtalelser, og der skal i s√•danne tilf√¶lde foretages en afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til at beskytte grupper af personer mod s√•danne racistiske ytringer mv.

Hensynet til ytringsfriheden indeb√¶rer ikke, at f.eks. politikere ikke kan straffes for udtalelser omfattet af straffelovens ¬ß 266 b. Der foreligger s√•ledes en r√¶kke afg√łrelser fra bl.a. H√łjesteret, hvor danske politikere er blevet straffet for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b. Der henvises til dommene U2000.2234H (stifter af politisk parti samt i flere perioder medlem af Folketinget), dom 1.1.7. (n√¶stformand i politisk parti), U2003.1947√ė (fire medlemmer af politisk organisation), U2003.2435V (udtalelser fremsat p√• politisk partis landsm√łde), U2004.734H (spidskandidaten for et politisk parti) og dom 1.2.7. (kandidat for politisk parti). Som det fremg√•r af disse afg√łrelser, skal der foretages en konkret vurdering af, om udtalelsen er omfattet af straffelovens ¬ß 266 b, s√•ledes som bestemmelsen skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

Hensynet til ytringsfriheden kan ogs√• f√• betydning f.eks. i sager, hvor journalister formidler udtalelser, der er fremsat af andre. Et eksempel herp√• er Domstolens afg√łrelse i sagen Jersild mod Danmark (23/9 1994), hvor en journalist i tvprogrammet “S√łndagsavisen” interviewede nogle “Gr√łnjakker”, der fremkom med en r√¶kke udtalelser omfattet af straffelovens ¬ß 266 b. Domstolen fandt, at hensynet til ytringsfriheden i den foreliggende sag m√•tte veje tungere end hensynet til at beskytte medlemmerne af de befolkningsgrupper, som de “mere end kr√¶nkende” udtalelser rettede sig imod. Domstolen anf√łrte i den forbindelse bl.a., at det var en afg√łrende omst√¶ndighed ved sagen, at journalisten ikke selv fremkom med de kr√¶nkende udtalelser.

[Til indhold] 2.2. Efterforskningen i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b
Når politiet modtager en anmeldelse, eller hvis politiet bliver opmærksom på udtalelser mv., iværksætter politiet efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at der er begået en overtrædelse af straffelovens § 266 b, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og efterforskningen kan efter stk. 2, 1. pkt., indstilles, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.

I sager, hvor politiet modtager en anmeldelse om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, b√łr der bl.a. for at klarl√¶gge form√•let med og baggrunden for udtalelsen mv. som altovervejende hovedregel foretages afh√łring af den person, som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, ligesom der b√łr ske afh√łring af den forurettede (anmelder) i sagen. Det g√¶lder dog ikke, hvis det er helt √•benbart, at der efter udtalelsens indhold og karakter mv. ikke foreligger en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.
Det vil i forbindelse med afh√łringen af den p√•g√¶ldende v√¶re relevant bl.a. at f√• belyst n√¶rmere, hvad der er sagt, hvor det er sagt, og om udenforst√•ende har overh√łrt ytringen. Hvis dette er tilf√¶ldet, b√łr der ske afh√łring af disse vidner. Herudover b√łr det under afh√łringen s√łges belyst, om der forud for udtalelsens eller meddelelsens frems√¶ttelse har v√¶ret uoverensstemmelser mellem parterne eller lignende.

Er der tale om udtalelser eller meddelelser fremsat i medierne eller via internettet, b√łr der tilvejebringes en kopi af den p√•g√¶ldende artikel, video eller lignende.

FN’s Racediskriminationskomit√© har i to klagesager – Gelle mod Danmark fra marts 2006 (klagesag nr. 34/2004) og Adan mod Danmark fra august 2010 (klagesag nr. 43/2008) – givet udtryk for, at det udg√łr en kr√¶nkelse af FN’s Racediskriminationskonvention, hvis der ikke gennemf√łres en effektiv efterforskning med henblik p√• at beslutte, om der er sket en racediskriminerende handling.

Begge sager drejede sig om udtalelser i anledning af, at Dansk Somalisk Forening var blevet h√łrt over et lovforslag om forbud mod kvindelig omsk√¶ring. I den ene sag havde en politiker i et l√¶serbrev udtrykt kritik af, at foreningen var blevet h√łrt, og i den anden sag havde en anden politiker i en radioudsendelse tilsluttet sig denne kritik. Eftersom den ene udtalelse blev fremsat i et l√¶sebrev og den anden i en radioudsendelse, l√• indholdet af udtalelserne fast. I den f√łrste sag blev der efter en juridisk vurdering ikke indledt en egentlig efterforskning i anledning af anmeldelsen. I den anden sag blev efterforskningen indstillet i medf√łr af retsplejelovens ¬ß 749, stk. 2, under henvisning til, at “udtalelsen ikke gik ud over den s√¶rligt vidtg√•ende ytringsfrihed, som g√¶lder for politikere om kontroversielle samfundsanliggender”. Ingen af de to politikere blev afh√łrt forud for afg√łrelsen af sagerne.

Dokumentations- og r√•dgivningscenteret om racediskrimination (DRC) klagede over afg√łrelserne til FN’s Racediskriminationskomit√©, der fandt, at Danmark havde kr√¶nket artikel 2, stk. 1, litra d, og artikel 4 i FN’s Racediskriminationskonvention ved ikke at gennemf√łre en effektiv efterforskning med henblik p√• at beslutte, om der var sket en racediskriminerende handling eller ej.

P√• den baggrund skal det understreges, at der i sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, uanset at det n√¶rmere indhold af udtalelsen m√• anses for at ligge fast, som altovervejende hovedregel b√łr foretages en afh√łring af de personer, der er involveret i sagen, jf. ogs√• ovenfor.

[Til indhold] 2.3. Strafpåstanden
Straffen for overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, er i f√łrstegangstilf√¶lde som udgangspunkt b√łde. Sagerne kan afg√łres ved, at tiltalte vedtager et udenretligt b√łdeforel√¶g.

Ved overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, om propagandavirksomhed, b√łr anklagemyndigheden i almindelighed nedl√¶gge p√•stand om frihedsstraf.

Der henvises i √łvrigt til oversigten over retspraksis vedr√łrende sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, der findes p√• Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) og p√• AnklagerNet (Vidensbasen).

[Til indhold] 2.4. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
[Til indhold] 2.4.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
Alle sager om overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b, hvor der er rejst sigtelse, forel√¶gges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalesp√łrgsm√•let. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

I de tilf√¶lde, hvor der rejses tiltale mod personer omfattet af medieansvarsloven, f√łlger Rigsadvokatens tiltalekompetence ogs√• af medieansvarslovens ¬ß 28.

Hvis Rigsadvokaten kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til statsadvokaten, som udfærdiger anklageskrift, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 3.

Hvis det indstilles, at p√•tale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltr√¶de en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til politidirekt√łren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at p√•tale skal opgives.

Politidirekt√łren underretter snarest sigtede og andre, der m√• antages at have en rimelig interesse heri, om p√•taleopgivelsen, jf. retsplejelovens ¬ß 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirekt√łrens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afg√łrelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremg√•, at 2-m√•nedersfristen efter retsplejelovens ¬ß 724, stk. 2, for omg√łrelse af afg√łrelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afg√łrelse er truffet, ligesom det skal fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Justitsministeriet.

[Til indhold] 2.4.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
Alle sager, hvor politidirekt√łren finder, at en anmeldelse om overtr√¶delse af ¬ß 266 b b√łr afvises efter retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller hvor der efter ¬ß 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at forts√¶tte efterforskningen, skal forel√¶gges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen b√łr afvises, eller efterforskningen indstilles.

Hvis statsadvokaten tiltr√¶der indstillingen, underretter politidirekt√łren snarest dem, der m√• antages at have rimelig interesse heri, om afg√łrelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Underretningen skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afg√łrelsen og vejledning om klageadgang. Det skal fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten skal underrettes om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medf√łr af retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afg√łrelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter, herunder kopi af de udtalelser eller meddelelser, som sagen vedr√łrer.

[Til indhold] 3. Sager vedr√łrende lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.
Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. tr√•dte i kraft i 1971 for at muligg√łre Danmarks ratifikation af FN¬īs Racediskriminationskonvention. Loven blev √¶ndret i 1987, hvor diskriminationsgrunden “seksuel orientering” blev indsat.
¬ß 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. har f√łlgende ordlyd:

“¬ß 1. Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.
Stk. 2. P√• samme m√•de straffes den, som af nogen af de i stk. 1 n√¶vnte grunde n√¶gter at give en person adgang p√• samme vilk√•r som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er √•ben for almenheden.”

Af forarbejderne til bestemmelsen (FT 1970-71, Till√¶g A, sp. 1167-68 og bet√¶nkning nr. 553/1969, s. 35-37) fremg√•r, at den omfatter enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for almenheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks. ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, uanset deres karakter af butik, v√¶rksted, klinik eller lignende, adgang til l√¶ge- og tandl√¶gebehandlings samt advokat- og arkitektbistand, adgang til befordring af enhver art med befordringsmidler, der udbydes til almenheden, samt adgang til betjening i restauranter, hoteller, pensionater mv. Endvidere omfatter bestemmelsen erhvervsm√¶ssigt salg og udlejning – herunder fremleje – af fast ejendom, lejlighed eller del heraf samt udlejning inden for almennyttige boligselskaber.

Virksomheden beh√łver ikke at v√¶re indehaverens hovederhverv, og det er uden betydning, om den giver og/eller tilsigter at give overskud. Bestemmelsen omfatter den, der ud√łver eller giver ordre til ud√łvelse af forskelsbehandling, uanset om han eller hun er den ansvarlige for virksomheden eller blot er ansat.

Nægtelse af betjening foreligger såvel ved udtrykkeligt afslag på en fremsat anmodning som ved undladelse uden egentligt afslag.

Krav om h√łjere pris eller p√• andre m√•der ugunstigere vilk√•r over for personer af bestemte racer eller lignende omfattes af bestemmelsen, jf. udtrykket “p√• samme vilk√•r som for andre”.

Loven omfatter ikke uagtsomt forhold, jf. § 2.

Det f√łlger af ¬ß 3, at der kan p√•l√¶gges selskaber b√łdeansvar for overtr√¶delse af ¬ß 1. Der b√łr rejses tiltale mod s√•vel den person, som ud√łver forskelsbehandlingen, som den ejer, leder eller lignende, herunder et selskab, som m√•tte have p√•lagt en medarbejder at ud√łve forskelsbehandlingen.

[Til indhold] 3.1. Strafpåstanden
Der b√łr som udgangspunkt nedl√¶gges p√•stand om b√łdestraf i sager om overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. Hvis der findes grundlag for at rejse tiltale mod b√•de den person, der har ud√łvet forskelsbehandling, og en ejer/leder, herunder en juridisk person, skal der nedl√¶gges p√•stand om, at ejeren/lederen id√łmmes en sk√¶rpet b√łde.

Fra retspraksis kan nævnes:

I U1999.1286√ė blev en d√łrmand id√łmt en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet en person adgang til et diskotek p√• grund af dennes etniske oprindelse.

I U2003.2438V blev en pizzariaejer for overtr√¶delse af ¬ß 1, stk. 1, id√łmt en b√łde p√• 5.000 kr. for at have n√¶gtet at s√¶lge pizzaer til tyskere og franskm√¶nd.

I U2004.641V blev to d√łrm√¶nd for overtr√¶delse af ¬ß 1, stk. 2, id√łmt hver en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet en eller flere personer adgang til en restaurant. Endvidere blev bestyreren id√łmt en b√łde p√• 5.000 kr. og bevillingshaveren (et aktieselskab) en b√łde p√• 10.000 kr. for henholdsvis at have p√•lagt og udstedt retningslinjer til d√łrm√¶ndene om at modvirke, at der i restaurationen skete grupperinger af personer, der havde anden etnisk oprindelse end dansk.

I Retten i Hiller√łds dom af 10. december 2008 blev en vicev√¶rt id√łmt en b√łde p√• 500 kr., idet han ikke ville leje et forsamlingshus ud til en familie p√• grund af familiens etniske oprindelse.

I U2009.2068√ė blev en d√łrmand id√łmt en b√łde p√• 1.000 kr. for at have n√¶gtet 5 personer af brasiliansk afstamning adgang til restauranten p√• grund af deres etniske oprindelse.

Ligeledes kan n√¶vnes K√łbenhavns Byrets udeblivelsesdom af 24. august 2010, hvor et diskotek blev id√łmt en b√łde p√• 10.000 kr. ved som bevillingshaver at have v√¶ret ansvarlig for, at d√łrm√¶nd, der var ansat ved diskoteket, n√¶gtede flere personer adgang til diskoteket p√• grund af deres etniske oprindelse.

[Til indhold] 3.2. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
[Til indhold] 3.2.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
Alle sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv., hvor der er rejst sigtelse, forel√¶gges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalesp√łrgsm√•let. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

I de tilf√¶lde, hvor det indstilles, at der rejses tiltale, og Rigsadvokaten kan tiltr√¶de indstillingen, sendes sagen til politidirekt√łren, som udf√¶rdiger anklageskrift og indbringer sagen for retten.

Hvis det indstilles, at p√•tale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltr√¶de en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til politidirekt√łren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at p√•tale skal opgives.

Politidirekt√łren underretter snarest sigtede og andre, der m√• antages at have en rimelig interesse heri, om p√•taleopgivelsen, jf. retsplejelovens ¬ß 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirekt√łrens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afg√łrelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremg√•, at 2-m√•nedersfristen efter retsplejelovens ¬ß 724, stk. 2, for omg√łrelse af afg√łrelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afg√łrelse er truffet, ligesom det skal fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Justitsministeriet.

[Til indhold] 3.2.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
Alle sager, hvor politidirekt√łren finder, at en anmeldelse om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. b√łr afvises efter retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller hvor der efter ¬ß 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at forts√¶tte efterforskningen, skal forel√¶gges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen b√łr afvises, eller efterforskningen indstilles.

Hvis statsadvokaten tiltr√¶der indstillingen, underretter politidirekt√łren snarest dem, der m√• antages at have rimelig interesse heri, om afg√łrelsen, jf. retsplejelovens ¬ß 749, stk. 3. Underretningen skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afg√łrelsen og vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremg√•, at afg√łrelsen kan p√•klages til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten skal underrettes om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medf√łr af retsplejelovens ¬ß 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afg√łrelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter.

[Til indhold] 4. Sager om forbrydelser begået med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6
Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen (lovforslag L 99, Folketingsåret 2003-2004, de specielle bemærkninger), at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives forhold som offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Bestemmelsen er ikke begr√¶nset til bestemte forbrydelsestyper eller tilf√¶lde, hvor gerningsmandens motiv har v√¶ret at true, forh√•ne eller nedv√¶rdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omst√¶ndighederne ogs√• kunne anvendes f.eks. p√• √łkonomisk kriminalitet, der beg√•s med henblik p√• at st√łtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

Fortolkningen af ordene “etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal efter forarbejderne ske med udgangspunkt i straffelovens ¬ß 266 b.

Bestemmelsen finder anvendelse b√•de ved fasts√¶ttelse af b√łdestraf og f√¶ngselsstraf.

Rigsadvokaten afgav i april 2008 en redeg√łrelse om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og 7, samt sager om overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv. Redeg√łrelsen indeholder en n√¶rmere gennemgang af anvendelsen af bl.a. straffelovens ¬ß 81, nr. 6, i retspraksis. Der henvises til redeg√łrelsen, der kan findes p√• Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) og AnklagerNet (Vidensbasen).

[Til indhold] 4.1. Behandlingen af sager, hvor anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
Det er en forudsætning for en effektiv bekæmpelse af hadforbrydelser, at politi og anklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af straffesager er opmærksomme på omstændigheder, der kan indikere, at lovovertrædelsen helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Retningslinjerne i de f√łlgende afsnit har til form√•l at sikre, at politiet, n√•r s√•danne omst√¶ndigheder foreligger, under efterforskningen iv√¶rks√¶tter de unders√łgelser, der er n√łdvendige for at belyse dette aspekt af sagen, og at anklagemyndigheden i s√•danne sager tilrettel√¶gger bevisf√łrelsen s√•ledes, at der kan f√łres det forn√łdne bevis for, at der foreligger sk√¶rpende omst√¶ndigheder som n√¶vnt i straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

[Til indhold] 4.1.1. Efterforskning, herunder indikatorer for, at der foreligger et hadmotiv
Politiet skal ved modtagelse af anmeldelser og under efterforskningen af straffesager være opmærksom på, om der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at lovovertrædelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende Рom der foreligger et såkaldt hadmotiv.

Er der indikation for, at der i sagen kunne foreligge et s√•dan hadmotiv, skal dette motiv s√łges n√¶rmere belyst under efterforskningen.

En indikation for, at der kunne foreligge et hadmotiv, kunne f.eks. v√¶re oplysninger om, at den mist√¶nkte umiddelbart inden, under eller i forl√¶ngelse af lovovertr√¶delsen fremkom med (negative) tilkendegivelser vedr√łrende forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Et eksempel herp√• er dom nr. 3 i Rigsadvokatens redeg√łrelse fra april 2008, hvor der opstod diskussion om, hvorvidt forurettede var homoseksuel. Den tiltalte opfordrede forurettede til at kysse sig, hvorefter han nikkede forurettede en skalle. Retten fandt det bevist, at volden i hvert fald delvist havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering. Et andet eksempel er dom nr. 6 i Rigsadvokatens redeg√łrelse. I denne sag spurgte tiltalte umiddelbart inden voldsud√łvelsen forurettede, om han var homoseksuel, hvilket forurettede bekr√¶ftede, og retten fandt p√• denne baggrund, at der forel√• sk√¶rpende omst√¶ndigheder, jf. ¬ß 81, nr. 6.

En anden indikation for tilstedeværelsen af et hadmotiv kunne være oplysninger om, at den mistænkte har opsat plakater eller lavet graffiti eller lignende på gerningsstedet eller andre steder, der henviser til en organisation eller forening, der tilskrives f.eks. stærkt racistiske eller homofobiske synspunkter.

Ogs√• oplysninger om, at den mist√¶nkte har et tilh√łrsforhold til eller sympatier for en s√•dan organisation, forening mv. vil kunne v√¶re en indikation for et hadmotiv. Der kunne f.eks. v√¶re oplysninger i sagen om, at den mist√¶nkte p√• gerningstidspunktet eller almindeligvis var if√łrt t√łj med symboler eller p√•skrifter, der henviser til en organisation, forening mv., der tilskrives st√¶rkt racistiske eller homofobiske synspunkter. Som et eksempel p√• en s√•dan sag kan f.eks. henvises til U2007.1679√ė, hvor tiltalte i en sag om bl.a. vold efter straffelovens ¬ß 244 mod en person af anden etnisk herkomst end dansk, var if√łrt en T-shirt med p√•skriften “Dansk Front”. Straffen blev sk√¶rpet under henvisning til straffelovens ¬ß 81, nr. 6. Der kan endvidere henvises til sag nr. 1 i Rigsadvokatens redeg√łrelse fra april 2008, hvor tiltalte i en sag om bl.a. fors√łg p√• vold efter straffelovens ¬ß 245, jf. ¬ß 21, mod en person af anden etnisk herkomst end dansk var if√łrt en T-shirt med p√•skriften “Patriot”, ligesom den p√•g√¶ldende var medlem af foreningen Dansk Front. Ogs√• i denne sag blev straffen sk√¶rpet under henvisning til straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

Herudover kan det v√¶re en indikation for, at der foreligger et hadmotiv, at forurettede p√• tidspunktet for lovovertr√¶delsen deltog i en aktivitet, som relaterede sig til forurettedes etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering (f.eks. en b√łn, et m√łde eller en demonstration), eller at lovovertr√¶delsen var rettet mod eller fandt sted p√• en lokalitet, der m√• anses for at v√¶re almindelig kendt som m√łdested for personer med en bestemt etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering (f.eks. kirke, moske, synagoge, kulturhuse, bev√¶rtninger eller bestemte parker). Endelig kan det v√¶re en indikation for, at der er tale om en hadforbrydelse, hvis der tidligere har v√¶ret lignende episoder p√• eller rettet mod den samme lokalitet, eller hvis forurettede forud for episoden har v√¶ret udsat for chikane f.eks. i form af negative mails, telefonopkald eller verbale overfald p√• grund af sin etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

De oplysninger, som politiet modtager i forbindelse med anmeldelsen af lovovertr√¶delsen eller indsamler umiddelbart efter, at lovovertr√¶delsen er beg√•et, har afg√łrende betydning for, om politiet senere under efterforskningen er opm√¶rksom p√• at s√łge at f√• klarlagt, om lovovertr√¶delsen har baggrund i de forhold, der er n√¶vnt i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og dermed ogs√• for anklagemyndighedens muligheder for under en senere straffesag at f√łre bevis for, at lovovertr√¶delsen var begrundet i den forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Politiet skal, n√•r en eller flere af ovenn√¶vnte indikatorer er tilstede, eller hvis der er andre omst√¶ndigheder i sagen, der peger i retning af et hadmotiv, under efterforskningen s√łge at belyse motivet n√¶rmere under afh√łringen af forurettede, mist√¶nkte/sigtede og eventuelle vidner til episoden. Herudover vil det afh√¶ngig af sagens karakter og de konkrete omst√¶ndigheder i √łvrigt kunne v√¶re relevant at afh√łre mist√¶nktes familie og bekendtskabskreds med henblik p√• f.eks. at afd√¶kke et tilh√łrsforhold til eller sympatier for organisationer eller foreninger, der tilskrives st√¶rkt racistiske eller homofobiske synspunkter, ligesom det vil kunne v√¶re relevant at foretage ransagning af den mist√¶nktes bop√¶l, herunder computer.

Derudover kan der v√¶re behov for s√¶rligt lokalkendskab eller kontakter til interesseorganisationer med henblik p√• eksempelvis at f√• afd√¶kket, om en bestemt lokalitet er kendt som et lokalt m√łdested for homoseksuelle eller personer tilh√łrende bestemte etniske grupper.

En forudgående konflikt mellem mistænkte/sigtede og forurettede udelukker ikke, at der samtidig kan være tale om et hadmotiv, idet det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det også skal anses for en skærpende omstændighed, når forbrydelsen kun delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering mv.

Der kan imidlertid forekomme tilf√¶lde, hvor det forhold, at der i forbindelse med lovovertr√¶delsen er fremsat kr√¶nkende udtalelser, ikke i sig selv er tilstr√¶kkeligt til, at der foreligger et hadmotiv til lovovertr√¶delsen. Dette har i retspraksis navnlig v√¶ret tilf√¶ldet i sager, hvor konflikten opst√•r under forurettedes udf√łrelse af sit hverv (f.eks. under gennemf√łrelse af en politiforretning eller i forbindelse med billetkontrol), og hvor det p√• baggrund af omst√¶ndighederne i sagen m√• antages, at det udelukkende er den p√•g√¶ldendes udf√łrelse af sit hverv, der er √•rsagen til lovovertr√¶delsen, jf. ogs√• afsnit 2.1.1.3. ovenfor om straffelovens ¬ß 266 b.

Et eksempel herp√• er U2008.65√ė, hvor tiltalte ud√łvede vold mod en buschauff√łr efter straffelovens ¬ß 119, stk. 1, og samtidig kaldte ham for bl.a. “perker” og “perkersvin” og bl.a. fremkom med bem√¶rkningen “hvorfor kommer I her til landet?”. Landsretten fandt, at volden – uanset de samtidig fremsatte kr√¶nkende udtalelser – ikke med den forn√łdne sikkerhed kunne anses for at have baggrund i buschauff√łrens etniske oprindelse, men udelukkende skyldtes irritation over, at buschauff√łren ikke var stoppet og havde taget tiltalte med. Straffelovens ¬ß 81, nr. 6, fandt s√•ledes ikke anvendelse.

Et andet eksempel er dommen gengivet i U2009.83√ė, hvor tiltalte havde ud√łvet vold mod en togrevisor efter straffelovens ¬ß 119, stk. 1, og samtidig kaldt forurettede for “perker”. Tiltalte havde bl.a. forklaret, at han var “stangstiv”, og at han havde kaldt forurettede for “perker”, som var en f√¶llesbetegnelse, han brugte om alle udl√¶ndinge, uden at han lagde noget i det. Landsretten fandt – uanset tiltaltes udtalelser under overfaldet – ikke grundlag for at forh√łje straffen i medf√łr af straffelovens ¬ß 81, nr. 6, idet det ikke fandtes bevist, at overfaldet havde baggrund i togrevisorens etniske oprindelse.

[Til indhold] 4.1.2. Tiltalen mv.
Anklagemyndigheden skal inden tiltalerejsning være opmærksom på, hvorvidt der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at forbrydelsen helt eller delvis kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. afsnit 4.1.1. ovenfor.

Hvis dette er tilf√¶ldet, skal anklagemyndigheden p√•se, at dette motiv er s√łgt belyst i tilstr√¶kkeligt omfang under efterforskningen. Hvis et eventuelt hadmotiv ikke er s√łgt afd√¶kket i tilstr√¶kkelig grad, skal anklagemyndigheden sende sagen retur til politiet med henblik p√• yderligere efterforskning af motivet.

Hvis motivet efter anklagemyndighedens vurdering er belyst tilstr√¶kkeligt, og betingelserne for at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6, m√• anses for opfyldt, skal straffelovens ¬ß 81, nr. 6, som udgangspunkt citeres i anklageskriftet/retsm√łdebeg√¶ringen. Endvidere skal der i forn√łdent omfang indkaldes vidner eller ske bevisf√łrelse i √łvrigt, der kan belyse dette aspekt af sagen.

Under hovedforhandlingen skal anklagemyndigheden s√łrge for at belyse et eventuelt hadmotiv ved afh√łring af vidner og dokumentation af relevante oplysninger herom. Herudover skal anklagemyndigheden under proceduren vedr√łrende straffasts√¶ttelsen fremh√¶ve et eventuelt hadmotiv som en sk√¶rpende omst√¶ndighed. Dette g√¶lder ogs√• i tilf√¶lde, hvor straffelovens ¬ß 81, nr. 6, ikke m√•tte v√¶re citeret i anklageskriftet, men hvor betingelserne for anvendelse af bestemmelsen ikke desto mindre m√• anses for opfyldt.

Endelig skal anklagemyndigheden opfordre til, at retten i dommen udtrykkeligt forholder sig til sp√łrgsm√•let om anvendelse af straffelovens ¬ß 81, nr. 6.

[Til indhold] 5. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer
Denne meddelelse erstatter Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006, der samtidig ophæves.

J√łrgen Steen

[Til indhold] Afskrift

Informationsejer
Rigspolitiet, PET
Dato (f√łrste udgivelse)
21. januar 2009
Kontakt
PET
Jour.nr. 2008-60-7

Rundskrivelse
Indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund
Politiets Efterretningstjeneste har siden efter√•ret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle forhold, der kan have racistisk baggrund, og som er rettet mod udl√¶ndinge. Ordningen blev ved rundskrivelse af 18. december 2001 udvidet til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religi√łs baggrund, uanset om det kriminelle forhold er rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst.

Form√•let med indberetningsordningen er navnlig at give efterretningstjenesten mulighed for at vurdere, om der kan konstateres tegn p√• ud√łvelse af en mere organiseret og systematiseret kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad. Denne vurdering foretages ved at sammenholde de indberettede forhold indbyrdes og med efterretningstjenestens √łvrige oplysninger. Herudover tilvejebringer ordningen grundlag for en orientering af offentligheden om bl.a. omfanget af disse forhold.

Som meddelt i rundskrivelse af 1. juli 2007 anser Politiets Efterretningstjeneste det for hensigtsm√¶ssigt at udvide den eksisterende indberetningsordning til ogs√• at omfatte kriminalitet, der udspringer af andre ekstremistiske holdninger. Form√•let med udvidelsen af ordningen er et √łnske om en bredere og mere samlet kortl√¶gning af kriminalitet, der har sammenh√¶ng med ekstremistiske holdninger, og at styrke efterretningstjenestens mulighed for l√łbende at vurdere, om der kan konstateres tegn p√• mere organiseret og systematiseret ud√łvelse af s√•danne former for kriminalitet.

Omfattet af indberetningsordningen er herefter alle kriminelle forhold, der muligt har ekstremistisk baggrund.

Ved kriminelle forhold forstås handlinger eller undladelser, hvor der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået. Det er i den forbindelse uden betydning, hvorledes det kriminelle forhold er kommet til politiets kendskab, og om forholdet er undergivet betinget offentlig påtale eller privat påtale.

Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge egentligt bevis for det kriminelle forholds ekstremistiske baggrund, og det er således tilstrækkeligt, at der blot foreligger en mistanke herom.

Om et forhold muligt har ekstremistisk baggrund beror p√• en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger om gerningsmanden, omst√¶ndighederne i forbindelse med det kriminelle forhold, forurettedes opfattelse af forholdets karakter samt oplysninger om gerningsstedet og forurettede eller genstanden for det kriminelle forhold. Der vil i den forbindelse skulle l√¶gges v√¶gt p√•, om det kriminelle forhold m√• anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske sp√łrgsm√•l eller af sp√łrgsm√•l vedr√łrende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Med henblik p√• forenkling og effektivisering af den nuv√¶rende indberetningsordning har Politiets Efterretningstjeneste besluttet at √¶ndre ordningen s√•ledes, at efterretningstjenesten fremover kan indhente de relevante oplysninger direkte fra POLSAS og POLMAP. Denne oml√¶gning vil efter efterretningstjenestens opfattelse g√łre det muligt fremover at tilvejebringe et mere fyldestg√łrende og retvisende billede af udviklingen p√• et omr√•de, som dog fortsat b√¶rer pr√¶g af, at alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund ikke n√łdvendigvis kommer til politiets kendskab.

For fremtiden p√•hviler det derfor politikredsene l√łbende at sikre, at alle opdateringer i POLSAS, der m√• anses for omfattet af indberetningsordningen, moduskodes i POLMAP med s√łgeordet “EKSTREMISME”. Der skal s√•ledes ikke l√¶ngere ske indberetning til Politiets Efterretningstjeneste via den hidtil anvendte blanket.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at denne ordning ikke erstatter den l√łbende udveksling af oplysninger mellem politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste om foretagender og handlinger mv., der m√• antages at rumme en fare for rigets selvst√¶ndighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, herunder i f√łrste r√¶kke de i straffelovens kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser.

Politiets Efterretningstjeneste vil p√• baggrund af de indhentede oplysninger udarbejde en √•rlig redeg√łrelse for udviklingen p√• omr√•det. Redeg√łrelsen vil blive offentliggjort p√• Politiets Efterretningstjenestes hjemmeside www.pet.dk.
Inden udgangen af 2008 vil Politiets Efterretningstjeneste tage kontakt til de enkelte politikredse med henblik p√• at dr√łfte den praktiske iv√¶rks√¶ttelse og gennemf√łrelse af den √¶ndrede indberetningsordning.
Denne rundskrivelse, der erstatter tidligere rundskrivelser med tilh√łrende bilag om indberetning af forhold med mulig racistisk eller religi√łs baggrund, tr√¶der i kraft den 1. januar 2009.

Med venlig hilsen

Jakob Scharf
[Til indhold]

* * *

Note af Tina Thranesen.

  1. [Retur] Forarbejderne, som nævnes, findes ikke på hverken Retsinformation eller Folketingets hjemmeside.
    Under behandlingen af beslutningsforslag B 50 af 10. november 2009 om en styrket indsats mod hadforbrydelser fik Tina Thranesen den 11. marts 2010 af Thomas Klyver, Justitsministeriets Civil- og Politiafdelingen tilsendt forarbejderne, som er indeholdt i Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering). LFF 1986-1987.1.196. Fremsat i Folketinget den 12. februar 1987.