Rapporten af 27. februar 2014 fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte.

Vist 360 gange.
Justitsministeriet offentliggjorde den 28. februar 2014 rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte. Rapporten, der er p√• 77 sider, gengives herunder.

I tilslutning til rapporten udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf kort fremgik, at rapporten opererer med tre modeller: Erkl√¶ringsmodellen; Vurderingsmodellen; Diagnosemodellen, samt at regeringen agter at frems√¶tte lovforslag om gennemf√łrelse af erkl√¶ringsmodellen.

Erkl√¶ringsmodellen indeb√¶rer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig selv som tilh√łrende, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte ved at indgive ans√łgning herom vedlagt en erkl√¶ring fra ans√łgeren om, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Modellen kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder fra ans√łgningstidspunktet, hvorefter den p√•g√¶ldende skal bekr√¶fte sin ans√łgning, inden den kan im√łdekommes. Tilladelsen meddeles af √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.

Transb√łrn og unge transpersoner
Da der for tiden foreg√•r et udredningsarbejde vedr√łrende unge transpersoner hos Sundhedsstyrelsen, har arbejdsgruppen ikke fundet, at det forn√łdne grundlag var til stede for at vurdere, om – og i givet fald efter hvilke kriterier og procedurer – der b√łr indf√łres mulighed for juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.

Erkl√¶ringsmodellen, som regeringen vil frems√¶tte lovforslag om, svarer i alt v√¶sentligt til de holdninger, som LGBT Danmark har fremf√łrt over for arbejdsgruppen.

Herunder gengives rapporten.

1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 3
2. Transk√łnnede og transseksualitet 5
3. Behandling af transk√łnnede 7
  3.1. Overordnet beskrivelse af behandlingsfaserne 7
  3.2. Rammer for behandling 9
  3.3. N√¶rmere om behandlingstilbud til personer under 17-18 √•r 9
  3.4. N√¶rmere om behandling af personer over 17-18 √•r 10
  3.5. Behandling i udlandet 19
4. G√¶ldende dansk ret om juridisk k√łnsskifte 20
  4.1. Anerkendelse af k√łnsskifte efter sundhedslovgivningen 20
  4.2. CPR-lovgivningen 21
  4.3. Navneloven 23
  4.4. Paslovgivningen 25
5. Danmarks internationale forpligtelser 26
6. Udenlandsk ret 36
  6.1. Argentina 36
  6.2. Portugal 37
  6.3. Sverige 37
  6.4. Tyskland 39
  6.5. Island 40
  6.6. Storbritannien 40
  6.7. Nederlandene 41
  6.8. Norge 41
7. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer 43
8. Modeller for juridisk k√łnsskifte 44
  8.1. Indledende bem√¶rkninger om familieformer 45
  8.2. Opsummering af den g√¶ldende ordning 46
  8.3. Model for juridisk k√łnsskifte uden krav om l√¶gefaglig udredning eller behandling 46
  8.4. Modeller for juridisk k√łnsskifte med krav om l√¶gefaglig udredning, men ikke behandling 49
  8.5. Overvejelser om en model for juridisk k√łnsskifte med krav om l√¶gefaglig 51
  8.6. Vurdering af modellerne i forhold til EMRK  
9. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser af model 1-3 54
  9.1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 54
  9.2. √ėkonomi- og Indenrigsministeriets 58
  9.3. Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 59
  9.4. Justitsministeriet  
10. Sammenfatning 74

[Indhold] 1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning

Arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte blev nedsat i januar 2013. Arbejdsgruppens kommissorium lyder s√•ledes:

‚ÄĚBaggrund
Det fremg√•r af regeringsgrundlaget fra 2011, at regeringen vil ‚ÄĚunders√łge reglerne om k√łnskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb‚ÄĚ. Initiativet er en del af regeringsgrundlagets afsnit om seksuel ligestilling.

For at en k√łnskorrigerende behandling kan medf√łre k√łnsskifte med dertil h√łrende juridiske konsekvenser foruds√¶ttes i dag i Danmark indgreb, hvorved k√łnskirtlerne fjernes kirurgisk. Et k√łnsskifteforl√łb er en sundhedsfagligt kompleks og indgribende behandling, som nogle transk√łnnede pga. risici og bivirkninger enten ikke √łnsker at gennemg√•, eller af helbredsm√¶ssige √•rsager m.v. ikke kan gennemg√•. Disse transk√łnnede opn√•r s√•ledes ikke rettigheder som det k√łn, de identificerer sig med, hvilket de oplever giver anledning til en r√¶kke udfordringer i deres hverdag.

Initiativets sigte er at unders√łge mulighederne for juridisk k√łnsskifte uden krav om, at k√łnskirtlerne varigt skal v√¶re fjernet kirurgisk. Der er i den forbindelse behov for at kortl√¶gge de eksisterende behandlingstilbud, herunder k√łnskorrigerende behandling modtaget af danskere i udlandet.

Sp√łrgsm√•let om k√łnsskifte kan ikke isoleret ses ud fra sundhedsfaglige betragtninger, idet et k√łnsskifte, der anerkendes juridisk, har en r√¶kke afledte effekter, blandt andet i relation til adgangen til nyt CPR-nummer, k√łnsmarkering i pas og anden identifikation m.v., rettigheder i ligebehandlingslovgivningen og ligestillingsloven, navne√¶ndring og fasts√¶ttelse af for√¶ldreskab m.v. Unders√łgelsen skal derfor kortl√¶gge sammenh√¶ngene mellem relevante love og afd√¶kke konsekvenserne af √¶ndrede kriterier for, om eller hvilken k√łnskorrigerende behandling der skal l√¶gges til grund for, at k√łnsskiftet kan anerkendes juridisk. Det g√¶lder ikke blot de juridiske, administrative og √łkonomiske konsekvenser. Unders√łgelsen skal ogs√• knytte sammenh√¶nge til afledte etiske aspekter af √¶ndrede kriterier for juridisk k√łnsskifte, f.eks. i forhold til muligheden for at opn√• graviditet eller blive biologisk far, efter at man formelt har skiftet k√łn. Unders√łgelsen skal endvidere tage h√łjde for aspekter som f√łlge af k√łnsskiftebehandlinger foretaget i udlandet.

Der neds√¶ttes p√• den baggrund en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe med f√łlgende opgaver:

Arbejdsgruppens opgaver
1. Behandlingstilbud til transk√łnnede
Arbejdsgruppen skal beskrive den sundhedsfaglige behandling af transk√łnnede i Danmark p√• Sexologisk Klinik (p√• Rigshospitalet) samt hos praktiserende l√¶ger og speciall√¶ger. Herunder ogs√• behandling af personer under 18 √•r. Endvidere skal arbejdsgruppen i relevant omfang angive, hvilke former for k√łnskorrigerende behandling danskere modtager i udlandet.

2. Gældende ret
Arbejdsgruppen skal navnlig beskrive og analysere gældende ret vedr.:

Herunder også internationale konventioner m.v. på området, blandt andet ved inddragelse af arbejdet i Europarådet.
Beskrivelsen skal også omfatte sammenhænge mellem de nævnte lovområder.

3. Udenlandske erfaringer
Arbejdsgruppen skal beskrive erfaringer fra andre lande, hvor det ikke foruds√¶tter kirurgiske indgreb at opn√• k√łnsskifte i juridisk forstand. Arbejdsgruppen skal selv afgr√¶nse relevante lande.

4. Modeller for k√łnsskifte
Arbejdsgruppen skal opstille og vurdere modeller for, at et k√łnsskifte kan anerkendes juridisk p√• baggrund af forskellige niveauer for k√łnskorrigerende behandling, og analysere de afledte konsekvenser i forhold til de ovenn√¶vnte retsomr√•der samt evt. andre relevante omr√•der s√•som ret til sociale ydelser, k√łnsspecifikke behandlinger i sundhedsv√¶senet, v√¶rnepligt m.v.

Herunder skal arbejdsgruppen beskrive og vurdere administrative og √łkonomiske konsekvenser af de enkelte modeller og angive de etiske overvejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse m√•tte give anledning til.
Det er en foruds√¶tning, at de enkelte modeller samlet set ikke medf√łrer offentlige merudgifter.

Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammens√¶ttes af repr√¶sentanter fra f√łlgende ministeromr√•der:

Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Justitsministeriet med bidrag fra relevante fagministerier.

Arbejdsgruppen kan inddrage ekspertise i sit arbejde og efter behov nedsætte mindre arbejdsgrupper.

Proces for arbejdet
Arbejdsgruppen afslutter arbejdet inden udgangen af 2013, s√•ledes at der i regeringen kan tages stilling til, om der som opf√łlgning p√• arbejdet skal frems√¶ttes lovforslag i for√•ret 2014.”

Arbejdsgruppen havde p√• tidspunktet for rapportens afgivelse f√łlgende sammensatning:
Kontorchef Anette Arnsted, Justitsministeriet (formand)
Kontorchef Malene Vestergaard, Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Fuldmagtig Jane Vinther Brondum, Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Fuldmagtig Trine Ingemansen, Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Afdelingschef Helle Birkman Smith, √ėkonomi- og Indenrigsministeriet
Konsulent John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhedschef Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen

Fuldmægtig Kristina Ravn, Justitsministeriet, har fungeret som arbejdsgruppens sekretær.

[Indhold] 2. Transk√łnnede og transseksualitet
Der eksisterer en r√¶kke forskellige begreber for personer, der i forskellig grad optr√¶der, fremst√•r eller opfatter sig selv som tilh√łrende et andet k√łn end deres biologiske k√łn.

Denne rapport vedr√łrer personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske k√łn og det oplevede k√łn (det k√łn, som de identificerer sig med). Rapporten anvender begrebet transk√łnnede om denne gruppe personer. Rapporten besk√¶ftiger sig s√•ledes ikke med personer, der udtrykker sig som et andet k√łn end det biologiske k√łn uden at opleve sig som tilh√łrende dette andet k√łn.

Transk√łnnethed er s√•ledes prim√¶rt et sp√łrgsm√•l om identitet og ikke et sp√łrgsm√•l om seksualitet. Transk√łnnethed er ikke en sygdom, men mange s√łger l√¶gelig behandling for at komme til at ligne det foretrukne k√łn mest muligt. Ofte har transk√łnnede en b√•de problematisk og smertefuld oplevelse af ikke at h√łre til noget sted, og den heraf f√łlgende ensomhedsf√łlelse kan give grundlag for depressioner og andre diagnosticerbare tilstande inden for psykiatrien.

Nogle ‚Äď men ikke alle ‚Äď transk√łnnede opfylder kriterierne for at blive diagnosticeret som transseksuel.

Det er et grundl√¶ggende princip i l√¶geligt arbejde, at der b√łr foreligge en faglig relevant, korrekt og tilstr√¶kkelig pr√¶cis diagnose, som kan udg√łre en relevant og valid faglig indikation for at iv√¶rks√¶tte den behandling, som personen √łnsker. Uden diagnostisk udredning vil det normalt v√¶re fagligt uansvarligt at behandle. Diagnosen danner ikke alene grundlag for den faglige udredning og den k√łnsmodificerende behandling, men ogs√• for den efterf√łlgende kontrol og forebyggende indsats over for den transseksuelle. En diagnose sammenfatter resultatet af den faglige udredning, dvs. angiver √•rsagen til behandlingen (indikationen), s√• der kan tilbydes en relevant behandling p√• et fagligt forsvarligt grundlag.

Danmark f√łlger WHO‚Äôs diagnoseklassifikation ICD-10, hvor transseksualitet indg√•r i gruppen ‚ÄĚk√łnsidentitetsforstyrrelser‚ÄĚ under et afsnit, der omhandler en r√¶kke tilstande og adf√¶rdsm√łnstre af klinisk betydning, som oftest er vedvarende, og som fremtr√¶der som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre.

Diagnosen F64.0 Transseksualitet karakteriseres i WHO‚Äôs ICD-10 klassifikation ved ‚ÄĚet √łnske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det modsatte k√łn, s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne anatomiske k√łnskarakteristika og et √łnske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at √¶ndre disse i retning af det foretrukne k√łn‚ÄĚ.

Der eksisterer ikke tal for, hvor mange transk√łnnede, der er i Danmark. De hidtidige internationale sk√łn viser, at det er en lille del af en befolkning, der er transseksuelle, og andelen varierer kraftigt i de forskellige unders√łgelser: mellem 1:30.000 og 1:10.000 for mand til kvinde og mellem 1:100.000 og 1:30.000 for kvinde til mand. Der findes studier, som viser, at antallet er stigende.

[Indhold] 3. Behandling af transk√łnnede
[Indhold] 3.1. Overordnet beskrivelse af behandlingsfaserne
For en transk√łnnet, der ikke √łnsker behandling i sundhedsv√¶senet og ikke √łnsker navne√¶ndring svarende til det oplevede k√łn eller mulighed for √¶ndret k√łnsbetegnelse i sit pas, jf. punkt 4.3 og 4.4, er det ikke n√łdvendigt at f√• stillet en diagnose. Der kan v√¶re behov for r√•dgivning og st√łtte, s√• den transk√łnnede bedre kan h√•ndtere sin livssituation. Det kan foreg√• gennem den praktiserende l√¶ge. Ofte vil den transk√łnnede begynde eller forts√¶tte et hverdagsliv som sit oplevede k√łn.

S√•fremt behandling med medicin eller kirurgi √łnskes, er f√łrste trin at stille diagnosen transseksuel, jf. punkt 2 ovenfor. Det er en h√łjt specialiseret funktion i det offentlige sygehusv√¶sen at stille diagnosen.

Form√•let med udredning af k√łnsidentitetsproblemer er at opn√• en afklaring af, om der foreligger en transseksuel tilstand og udelukke psykiatrisk og somatisk sygdom, som kan kontraindicere behandlingen.

Den korrekte diagnose er endvidere en forudsætning for, at en læge kan udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin behandling med hormoner og kirurgi. For at stille diagnosen transseksuel og give den pågældende adgang til behandlingstilbud, er det i Danmark ikke tilstrækkeligt, at personen selv mener at være transseksuel. I lande, som vi normalt sammenligner os med, er der ligesom i Danmark et generelt krav om, at der indgår et tværfagligt kompetent behandlingsteam i udredning og behandling af transseksuelle [1].

N√•r det ved udredning er fundet, at personen er transseksuel, kan personen tilbydes en r√¶kke vederlagsfri behandlinger, herunder medicinske og kirurgiske, i det offentlige sundhedsv√¶sen. Disse behandlinger tilbydes kun personer med diagnosen transseksuel. K√łnsskifte kan herefter ske til den grad, som den p√•g√¶ldende √łnsker, n√•r betingelserne herfor i √łvrigt er opfyldt.

Hormonbehandling vil ofte v√¶re den f√łrste behandling, der tilbydes med henblik p√•, at den p√•g√¶ldende kan f√• det √łnskede k√łns ydre fysiske og psykiske karakteristika. Behandlingen medf√łrer s√¶dvanligvis irreversible (ikke-genoprettelige) √¶ndringer, og en grundig udredning f√łr behandlingen er derfor vigtig. Udredning f√łr en hormonbehandling omfatter blandt andet en grundig psykiatrisk/psykologisk vurdering varetaget af en psykiater med s√¶rlig dokumenteret erfaring p√• omr√•det for at udelukke psykiatrisk eller anden sygdom, som kontraindicerer behandlingen. I s√¶rdeleshed er det et krav, at der skal v√¶re tale om et √łnske, der har v√¶ret til stede gennem l√¶ngere tid. Det skal unders√łges, om der er forhold hos personen, der g√łr en behandling risikabel, som f.eks. overv√¶gt, tidligere blodpropper, sukkersyge eller forh√łjet blodtryk. L√¶gen skal lave en konkret risikovurdering og vurdere, om det er forsvarligt at begynde behandlingen. Der stilles s√¶rlige krav til udredningen af unge under 18 √•r, jf. punkt 3.3 nedenfor.

Samme krav stilles f√łr k√łnskorrigerende kirurgi, fx fjernelse af bryster, inds√¶ttelse af brystimplantater eller operation af strubehovedet.

K√łnsskifteindgreb i form af kastration foruds√¶tter efter sundhedsloven [2] tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. n√¶rmere herom punkt 3.4.3. Dette lovkrav skyldes, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Forl√łbet mod kastration indledes med et observationsforl√łb p√• baggrund af en henvisning fra en l√¶ge, ofte den transseksuelles egen l√¶ge. Observationsforl√łbet finder i dag udelukkende sted p√• Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet. Et typisk observationsforl√łb str√¶kker sig for tiden s√¶dvanligvis over omkring 2 √•r.

Det er efter sundhedsloven en betingelse for at opn√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, at ans√łgerens nuv√¶rende genitale k√łn medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse. Derudover foruds√¶ttes det blandt andet, at ans√łgerens √łnske om k√łnsskifte er vedholdende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne af et k√łnsskifte.

Kastration er i sig selv ikke tilstr√¶kkelig grundlag for anerkendelse af et k√łnsskifte med deraf f√łlgende skift af personnummer mv. (juridisk k√łnsskifte).

Behandlingstilbuddene til personer henholdsvis under og over 17-18 √•r er n√¶rmere beskrevet i punkt 3.3 og 3.4. Den juridiske anerkendelse af et k√łnsskifte er behandlet i punkt 4.

[Indhold] 3.2. Rammer for behandling
I henhold til sundhedslovens ¬ß 208 fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse, efter h√łring af det r√•dgivende udvalg for specialeplanl√¶gning. Sundhedsstyrelsen godkender herunder lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse og fasts√¶tter n√¶rmere regler om visitation af patienter til behandling p√• disse afdelinger efter h√łring af udvalget. Form√•let med specialeplanl√¶gningen er blandt andet at √łge kvaliteten i det danske sundhedsv√¶sen og skabe sammenh√¶ng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen p√• b√•de individ-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal derfor gennem planl√¶gningen af, hvor og p√• hvilket grundlag forskellige funktioner kan varetages, sikres ensartet behandling af h√łj kvalitet uanset tid og sted.
If√łlge Sundhedsstyrelsens specialeplan er l√¶gefaglig behandling af transseksualitet en h√łjt specialiseret funktion i gyn√¶kologi/obstetrik og plastikkirurgi p√• Rigshospitalet i samarbejde med den h√łjtspecialiserede funktion ved Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden, som vurderer indikationen for k√łnsskifteindgreb.

Sexologisk Klinik er den eneste sygehusafdeling, der har ans√łgt og p√• grund af sin h√łje ekspertise er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til at varetage observationsforl√łb for personer, som s√łger k√łnsskifte.

[Indhold] 3.3. Nærmere om behandlingstilbud til personer under 17-18 år
Der er meget tilbageholdenhed med at tilbyde irreversible medicinske og kirurgiske indgreb til b√łrn og unge under 18 √•r, idet barnet/den unge stadig er under s√•vel fysisk som psykisk udvikling.

I offentligt regi tilbydes unge under 17 √•r og deres for√¶ldre derfor i dag alene r√•dgivende og st√łttende samtaler p√• Sexologisk Klinik, indtil de p√•g√¶ldende ved 17 √•rs alderen kan p√•begynde et observationsforl√łb, jf. punkt 3.4.2. Sexologisk Klinik har hidtil √•rligt f√•et henvist omkring 10 patienter under 18 √•r p√• grund af k√łnsidentitetsproblemer.

Patientombuddet har ved en afg√łrelse offentliggjort den 1. november 2012 [3] vurderet, at en plastikkirurg p√• en privatklinik har handlet under normen for almen faglig standard ved kirurgisk at fjerne brysterne hos en 15-√•rig biologisk kvinde uden den forn√łdne udredning. Patientombuddet udtalte i den forbindelse f√łlgende:

‚ÄĚi forbindelse med behandling af k√łnsidentitetsproblemer blandt unge mennesker er [det] s√¶rdeles vigtigt, at f√• udelukket, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hos disse patienter i mange tilf√¶lde en psykiatrisk comorbiditet, som det er vigtigt at forholde sig til, inden en eventuel behandling iv√¶rks√¶ttes. Der skal derfor efter n√¶vnets opfattelse, inden foretagelse af irreversible operative indgreb som led i en k√łnsskifteproces, foranlediges eller indhentes eksisterende oplysninger om psykiatrisk og sexologisk udredning.‚ÄĚ

Sexologisk Klinik er ved at udvikle et udrednings- og behandlingstilbud s√¶rligt m√•lrettet unge transseksuelle i samarbejde med specialister i b√łrnesygdomme, v√¶kst og reproduktion, gyn√¶kologi, plastikkirurgi og b√łrne- og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik er i t√¶t dialog herom. Behandlingen kan blandt andet omfatte pubertets-stop behandling, hvilket udskyder puberteten for ganske unge, og hormonbehandling til personer, som har overst√•et puberteten.

[Indhold] 3.4. Nærmere om behandling af personer over 17-18 år

De nuv√¶rende behandlingstilbud i offentligt regi til personer over 17-18 √•r omfatter personer, der er eller bliver diagnosticeret som transseksuelle, jf. punkt 2. Behandlingen f√łlger principperne i de internationale ‚ÄĚStandards of Care‚ÄĚ [4].

3.4.1. Henvisning, forvisitation og udredning
Alle patienter, der bliver henvist til Sexologisk Klinik, bliver vurderet og enkelte bliver afvist uden at blive set p√• klinikken, hvis de ikke sk√łnnes at have k√łnsidentitetsproblemer. Alle andre bliver indkaldt til en f√łrste samtale, der har til form√•l at afd√¶kke, hvori patientens problem best√•r. Patienten ses af b√•de psykiater og psykolog, som foretager diagnostiske interviews og test, ligesom oplysninger fra tidligere behandlinger, kommuner, skoler mv. indhentes. Behandlerne p√• Sexologisk Klinik vurderer i f√¶llesskab, hvilke diagnostiske overvejelser der m√•tte v√¶re, samt hvilke behandlingstiltag der er egnede til patienten. Hvis patienten har √łnske om k√łnsmodificerende indgreb, herunder kastration og hormonbehandling, p√•begyndes et observationsforl√łb, medmindre der umiddelbart er forhold, der taler imod (f.eks. aktuelt misbrug eller aktuelle st√łrre ubehandlede psykiske eller sociale problemer). Hvis det vurderes, at der ikke er tale om en transseksuel tilstand, vil patienten blive afsluttet eller tilbudt r√•dgivende samtaler.

3.4.2. Observationsforl√łb, plastikkirurgi og hormonbehandling
Observationsforl√łbet varetages af et multidisciplin√¶rt team, som best√•r af psykiatriske, psykologiske, gyn√¶kologiske og plastikkirurgiske eksperter med viden om transseksualitet. Form√•let hermed er at sikre en kontinuerlig koordineret indsats for patienten.

Sexologisk Klinik har indtil √•rsskiftet 2012-2013 prim√¶rt varetaget udredning og behandling af personer, som har henvendt sig med henblik p√• k√łnsskiftebehandling i form af kastration.

Siden 1. januar 2013 har Sexologisk Klinik ogs√• modtaget patienter med k√łnsidentitetsproblemer, som √łnsker anden k√łnsmodificerende behandling end kastration. Sexologisk Klinik har s√•ledes som et pilotprojekt tilbudt alle patienter med k√łnsidentitetsproblemer et standardiseret udredningsforl√łb p√• et halvt √•r, hvori indg√•r:
  • M√•nedlige samtaler med psykologer og psykiatere.
  • Psykologiske test og standardiserede psykiatriske udredninger.
  • Social anamnese.
  • Indhentning af papirer fra tidligere behandlere, evt. kontakt med de sociale myndigheder.
  • P√•r√łrendesamtale med for√¶ldre eller andre n√¶re familiemedlemmer.
  • Laboratorieunders√łgelser af k√łnshormoner, kromosomanalyse mm.
  • Objektiv somatisk unders√łgelse.

I denne periode m√łder patienten til samtaler mindst √©n gang om m√•neden, og der foretages kromosomanalyse, m√•ling af k√łnshormonniveau og legemlig unders√łgelse. I forl√łbet indg√•r ogs√• samtale med p√•r√łrende samt yderligere psykologiske test.

Patienten lever og kl√¶der sig endvidere i denne periode som det oplevede k√łn og opn√•r dermed en ‚ÄĚreal life experience‚ÄĚ. Samtalerne bruges til at give patienten mulighed for at reflektere over, hvorvidt kirurgisk og medicinsk k√łnsskifte er det, vedkommende √łnsker. Endvidere behandles eventuel psykisk sygdom, og der r√•dgives om de problemer, der kan opst√• som f√łlge af k√łnsskifte.

Som afslutning p√• det f√łrste halve √•rs udredningsforl√łb afholdes beslutningskonference med henblik p√• stillingtagen til, om der er grund til at g√• mod patientens √łnske om k√łnsskifte, om yderligere observation er n√łdvendig, eller om patienten kan henvises til f.eks. hormonbehandling med henblik p√• k√łnsskifteoperation (kastration), jf. n√¶rmere herom i punkt 3.4.3. Hvis patienten ikke kan tilbydes k√łnsmodificerende behandling, tilbydes r√•dgivende samtaler, eller forl√łbet afsluttes.

Hvis observationsforl√łbet viser, at patienten har et vedvarende √łnske om k√łnsmodificerende indgreb, hvis diagnosen transseksualitet bestyrkes af forl√łbet og unders√łgelserne, og hvis der ikke er fundet kontraindikationer mod at g√• videre, henviser Sexologisk Klinik den p√•g√¶ldende til videre behandling. Biologiske kvinder, som √łnsker k√łnsskifte til mand, henvises til Klinik for Plastikkirurgi og Brystkirurgi for fjernelse af brysterne (mastektomi), og begge k√łn henvises til behandling med det modsatte k√łns hormoner (testosteron/√łstrogen) p√• Gyn√¶kologisk Klinik p√• Rigshospitalet.

Feminiserende/maskuliniserende k√łnshormonbehandling vil medf√łre en r√¶kke fysiske √¶ndringer. De fleste fysiske √¶ndringer vil forekomme i l√łbet af to √•r, men √¶ndringerne og den n√łjagtige tidslinje for effekten kan v√¶re meget varierende.

Hos en kvinde, som √łnsker at v√¶re mand, er de fysiske √¶ndringer dybere stemme, forst√łrrelse af klitoris, v√¶kst i ansigts- og kropsbeh√•ring, oph√łr af menstruation, mindre brystv√¶v og mindre kropsfedt i forhold til muskelmasse. Hos en mand, som √łnsker at v√¶re kvinde, er de fysiske √¶ndringer brystv√¶kst, nedsat potens (erektil funktion), nedsat testikelst√łrrelse, nedsat libido og mere kropsfedt i forhold til muskelmasse.

De sekund√¶re k√łnskarakteristika som √¶ndret sk√¶g- og h√•rv√¶kst, dybere stemme og forst√łrrelse af adams√¶ble for kvinde til mand og brystdannelse for mand til kvinde vil v√¶re irreversible.

Der er begr√¶nset viden om de psykiske virkninger af k√łnshormonbehandling. Det er s√•ledes meget vanskeligt at afg√łre, hvilke psykiske √¶ndringer eller fund der skyldes hormonbehandling, og hvilke der skyldes terapi, √¶ndret livsf√łrelse mv., som finder sted i den periode, hvor hormonbehandlingen begynder. Generelt kan hormonbehandling imidlertid p√•virke de kognitive evner og seksualdriften. Det er ikke muligt at sige, om der er irreversible psykiske virkninger/bivirkninger af hormonbehandlingen som s√•dan.

Sandsynligheden for optræden af bivirkninger af hormonbehandling er afhængig af mange faktorer: medicinen selv, dosis, administrationsvej og patienten selv. Det er derfor umuligt at forudsige, om en bivirkning vil optræde.

Nogle af de bivirkninger, som kan optr√¶de ved behandling med mandligt k√łnshormon (testosteron), er bl√łdningsforstyrrelser, √łget svedtendens og √¶ndret lugt, muskel- og ledsmerter, ved h√łj dosering √łget risiko for blodpropper i venesystemet, let √łget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forh√łjet blodtryk og blodprop i hjertet, lever- og nyrep√•virkning, v√¶gt√łgning og destabilisering af visse tilstedev√¶rende psykiske sygdomme.

Nogle af de bivirkninger, som kan optr√¶de ved behandling med kvindeligt k√łnshormon (√łstrogen), er √łget brystkr√¶ftrisiko, ved h√łj dosering √łget risiko for blodpropper i venesystemet, let √łget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forh√łjet blodtryk og blodprop i hjertet, leverp√•virkning, v√¶gt√łgning, p√•virkning af stofskiftet og nedsat erektionsevne.

Samlet set, det vil sige inkl. det f√łrste halve √•rs udredningsforl√łb, str√¶kker observationsforl√łbet sig typisk over omkring 2 √•r. Patienten m√łder til samtaler med behandleren hver m√•ned, og man observerer, hvordan patienten reagerer p√• hormonbehandlingen og den eventuelle fjernelse af bryster (mastektomi), samt om der stadig er et stabilt vedholdende √łnske om k√łnsmodificerende indgreb, herunder kastration. Derefter afholder behandlerne en anden beslutningskonference, hvor der tages stilling til, om der er grund til at g√• imod patientens √łnske om k√łnsskifteoperation, herunder kastration.

Mange forhold kan forlænge observationstiden, f.eks.:
  • Patienten skal have et stabilt fremm√łde. Nogle patienter v√¶lger at afbryde kontakten i kortere eller l√¶ngere tid.
  • Patienten kan have en overv√¶gt, der umuligg√łr fjernelse af bryster (mastektomi), f√łr v√¶gttab har fundet sted. Der tages f√łrst endelig stilling til k√łnsskifteoperation, herunder kastration, n√•r man i en periode har kunnet observere, hvorledes patienten reagerer p√• den foretagne fjernelse af bryster (mastektomi).
  • Der kan g√• flere m√•neder til √•r, f√łr en patient beslutter sig for at leve p√• fuld tid som det oplevede k√łn.

En del af de personer, der starter i et observationsforl√łb, oph√łrer af sig selv undervejs.

Teamet til behandling af transseksuelle har indg√•et et samarbejde med behandlingsteam i Norge og Sverige. Det standardiserede udredningsforl√łb vil g√łre det muligt at sammenligne behandlingerne i Norge, Sverige og Danmark.

Patienten kan efter et afsluttet observationsforl√łb ans√łge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, jf. straks nedenfor.

3.4.3. K√łnsskifteoperation (kastration)
Sundhedsstyrelsen kan give en person tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse, jf. k√łnsskiftebekendtg√łrelsens ¬ß 5, jf. sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1. Kastration af personer under 21 √•r m√• ikke tillades, medmindre ganske s√¶rlige grunde taler for det, jf. sundhedslovens ¬ß 115, stk. 3.

Ved kastration forst√•s indgreb, hvorved k√łnskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt s√¶ttes ud af funktion, jf. sundhedsloven ¬ß 104.

En person kan ogs√• f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser, jf. ¬ß 115, stk. 2. Denne rapport omhandler ikke denne situation.

Efter sundhedslovens ¬ß 116, stk. 3, jf. ¬ß 113, skal den, som skal have foretaget kastrationsindgrebet, vejledes af en l√¶ge om indgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet. Der er s√•ledes et sk√¶rpet informationskrav.

Der gælder særlige retssikkerhedsmæssige regler, herunder om værgebeskikkelse ved anmodning om kastration af en person, der er omfattet af lovens § 110 eller § 111, og som opholder sig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsyn heraf, jf. sundhedslovens § 116, stk. 2, 1. pkt.

Hvis Sundhedsstyrelsen giver ans√łgeren tilladelse til kastration, udf√łres denne for biologiske kvinders vedkommende p√• Gyn√¶kologisk afdeling, Rigshospitalet og for biologiske m√¶nds vedkommende p√• Plastikkirurgisk afdeling, Rigshospitalet.

Kirurgisk aktivitet
Fra kvinde til mand på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
2007: 2 patienter (31 og 35 år)
2008: 2 patienter (29 og 45 år)
2009: 1 patient (25 år) 2010:
2 patienter (29 og 37 år)
2011: 6 patienter (23, 23, 34, 40, 41 og 52 år)
2012: 5 patienter (26, 31, 35, 36 år og 38 år)
2013: 7 patienter (22, 22, 24, 27, 30, 35 og 39 år)

Fra mand til kvinde på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet
2007: 1 patient
2008:
2009:
2010: 1 patient (32 år)
2011:
2012: 1 patient (51 år)
2013: 1 patient
Kilde: Rigshospitalet. Forbehold for registreringsfejl.

Efterf√łlgende er der mulighed for at tildanne ydre genitalier (k√łnsorganer). Biologisk f√łdte m√¶nd f√•r tildannet vagina (skede) i forbindelse med kastration. Biologisk f√łdte kvinder har mulighed for indl√¶ggelse af testikelproteser i de store k√łnsl√¶ber, samt metaoidplastik (fridissekering fra k√łnsbenet af den p√• grund af testosteronbehandlingen forst√łrrede klitoris, s√• den kan syne st√łrre og fungere som en lille penis) eller falloplastik (tildannelse af en penis af hud og v√¶v fra f.eks. underarm).

De seneste √•r har Sundhedsstyrelsen godkendt indstillinger fra Rigshospitalet til at f√• falloplastik foretaget p√• det offentliges regning i Belgien i henhold til reglerne om h√łjt specialiseret behandling i udlandet [5]. Meget f√• operationer af denne slags udf√łres p√• Plastikkirurgisk afdeling, Rigshospitalet.

Udgifterne i anledning af kastration godkendt af Sundhedsstyrelsen afholdes af staten, jf. sundhedslovens § 246.

3.4.4. Efterforl√łb p√• Sexologisk Klinik
Alle patienter, der gennemg√•r k√łnsmodificerende indgreb, f√•r tilbud om et efterforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• at f√łlge op p√• eventuelle problemer.
Det samlede forl√łb p√• Sexologisk Klinik, jf. punkt 3.4.1-3.4.4, er skematisk skitseret p√• n√¶ste side.

Det samlede forl√łb p√• Sexologisk Klinik
Det samlede forl√łb p√• Sexologisk Klinik

3.4.5. Ventetider
Sexologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til ambulant forunders√łgelse er 4-8 uger.

Gyn√¶kologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til ambulant forunders√łgelse er 4-6 uger.

Gynækologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til kastration (kvinde til mand) er ca. 8-10 uger.

Klinik for Plastikkirurgi og Brystkirurgi har ventetid for ambulant forunders√łgelse/samtale om fjernelse af bryster (mastektomi) (kvinde til mand) og brystimplantater (mand til kvinde) p√• mellem 2 og 4 uger. Findes der ikke kontraindikationer for indgrebet, er ventetiden indtil indgrebet kan foretages ca. 6 m√•neder. Ventetiden for ambulant forunders√łgelse til tildannelse af mandligt og kvindeligt udseende k√łnsorganer er mellem 2 og 4 uger. Findes der ikke kontraindikationer for indgrebet, er ventetiden, indtil indgrebet kan foretages, ca. 6-12 m√•neder.

Sundhedsstyrelsens egen sagsbehandlingstid for behandling af ans√łgninger om kastration er ca. 1 m√•ned. Hertil skal l√¶gges op til 1 √•r, som er den tid, det kan tage for Retsl√¶ger√•det at afgive en udtalelse til brug for Sundhedsstyrelsens afg√łrelse af, om kastration kan tillades. Retsl√¶ger√•det inddrages i de sager, hvor Sexologisk Klinik afgiver en positiv indstilling til kastration.

3.4.6. Tilbud i praksissektoren og i privat regi
Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte (k√łnsskiftevejledningen) [6] beskriver proces og procedurer for at opn√• kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

Der er i dag transseksuelle, der f√•r hormonbehandling uden for det h√łjtspecialiserede behandlingstilbud p√• Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en ny vejledning om udredning og behandling for k√łnsidentitetsproblemer og tilladelse til k√łnsskifte, som skal erstatte den eksisterende vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Den nye vejledning vil pr√¶cisere kravene til, hvordan l√¶ger udviser omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og behandling af transk√łnnede ogs√• i tilf√¶lde, hvor personen ikke √łnsker fuldt k√łnsskifte i form af kastration. Vejledningen henvender sig til alle l√¶ger i sundhedsv√¶senet. Den nye vejledning vil ogs√• omfatte udredning og behandling af unge under 18 √•r.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at de l√¶ger, der i dag har myndige transseksuelle i hormonbehandling, indtil videre kan forts√¶tte med de patienter, de allerede behandler, forudsat at behandlingen som minimum overholder principperne i ‚ÄĚStandards of Care‚ÄĚ hvad ang√•r kontraindikationer, kontrol med blodpr√łver og andre unders√łgelser mv. Nye patienter og unge under 18 √•r skal henvises til Sexologisk Klinik. N√•r Sundhedsstyrelsens nye vejledning foreligger, vil det v√¶re kravene i denne, der skal overholdes.

[Indhold] 3.5. Behandling i udlandet
En del transk√łnnede bosat i Danmark s√łger k√łnsskifteoperation, herunder kastration, i udlandet, prim√¶rt Thailand. De betaler selv udgifterne i forbindelse med operationen, men s√łger ofte opf√łlgende behandling, herunder hormonbehandling hos praktiserende gyn√¶kologer eller i sygehusv√¶senet i Danmark.

Baggrunden for at s√łge k√łnsskifteoperation i udlandet kan v√¶re √łnsket om at undg√• det forudg√•ende udredningsforl√łb p√• Sexologisk Klinik, eller at Sexologisk Klinik efter et gennemg√•et udredningsforl√łb har vurderet, at der ikke var eller ikke p√• det p√•g√¶ldende tidspunkt forel√• det forn√łdne grundlag for en k√łnsskifteoperation.

Antallet af patienter, der behandles i udlandet p√• eget initiativ, kendes ikke. Sundhedsstyrelsen har i b√•de 2012 og 2013 anerkendt k√łnsskifte for 7 personer, der har f√•et foretaget k√łnsskifte i udlandet. Til sammenligning har Sundhedsstyrelsen i 2012 og 2013 anerkendt k√łnsskifte for henholdsvis 8 og 45 personer, der har f√•et foretaget k√łnsskifteoperation i Danmark.

Sp√łrgsm√•let om juridisk anerkendelse af et k√łnsskifte efter k√łnsmodificerende behandling i udlandet er n√¶rmere behandlet i punkt 4.

[Indhold] 4. G√¶ldende dansk ret om juridisk k√łnsskifte
[Indhold] 4.1. Anerkendelse af k√łnsskifte efter sundhedslovgivningen
Juridisk k√łnsskifte kan i Danmark opn√•s efter et fysisk k√łnsskifte i form af kastration, jf. n√¶rmere herom i punkt 3.4.3.

Sundhedsstyrelsen anerkender et k√łnsskifte efter ans√łgning fra den p√•g√¶ldende, n√•r kastration er foretaget med henblik p√• k√łnsskifte, jf. k√łnsskiftevejledningens punkt 3.3. Anerkendelsen sker p√• baggrund af oplysninger fra den l√¶ge/afdeling, som har foretaget indgrebene, samt ans√łgeren selv.

Det er en foruds√¶tning for at anerkende et k√łnsskifte, at kastration er gennemf√łrt som f√łlge af transseksualisme. For k√łnsskifte fra mand til kvinde er det et krav, at k√łnskirtlerne og penis er fjernet. For k√łnsskifte fra kvinde til mand er det en foruds√¶tning, at √¶ggestokkene er fjernet.

Afg√łrelse om anerkendelse af et k√łnsskifte foretaget i udlandet beror p√• en konkret vurdering, idet de ovenn√¶vnte betingelser dog altid skal v√¶re opfyldt. Ans√łgeren skal freml√¶gge en erkl√¶ring fra den opererende l√¶ge i udlandet samt en erkl√¶ring fra en dansk speciall√¶ge i gyn√¶kologi, som har foretaget en klinisk unders√łgelse af personen.

Sundhedsstyrelsen har fra 2007 og indtil nu anerkendt k√łnsskifte for 61 personer med dansk cpr.nr., herunder k√łnsskifte foretaget i udlandet:
2007: 3 mand til kvinde og 2 kvinde til mand – i alt 5 anerkendelser
2008: 4 mand til kvinde og 1 kvinde til mand – i alt 5 anerkendelser
2009: 3 mand til kvinde og 4 kvinde til mand – i alt 7 anerkendelser
2010: 1 mand til kvinde og 0 kvinde til mand – i alt 1 anerkendelse
2011: 8 mand til kvinde og 8 kvinde til mand – i alt 16 anerkendelser
2012: 8 mand til kvinde og 7 kvinde til mand – i alt 15 anerkendelser
2013: 6 mand til kvinde og 6 kvinde til mand – i alt 12 anerkendelser

N√•r Sundhedsstyrelsen har anerkendt et k√łnsskifte, orienterer styrelsen √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor herom med henblik p√•, at ans√łgerens nye k√łn kan blive registreret i Det Centrale Personregister, og ans√łgeren dermed kan f√• et nyt CPR-nummer, jf. punkt 4.2.

Ans√łgerens situation herefter er beskrevet som f√łlger i pkt. 3.3 i k√łnsskiftevejledningen:
‚ÄĚAns√łgeren kan f√• √¶ndret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye k√łn. (…)
Herefter har ans√łgeren mulighed for at udstedt pas, k√łrekort, f√łdselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye k√łn, navn og personnummer.
Ans√łgeren betragtes s√•ledes p√• alle m√•der som en person af det nye k√łn.‚ÄĚ

[Indhold] 4.2. CPR-lovgivningen
Det fremg√•r af CPR-lovens [7] ¬ß 3, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren (nu √łkonomi- og indenrigsministeren) fasts√¶tter regler om personnummerets opbygning.

N√¶rmere regler er fastsat i bekendtg√łrelse om folkeregistrering m.v. [8] Det fremg√•r af ¬ß 1, stk. 1, i bekendtg√łrelsen, at personnummeret best√•r af 10 cifre, hvoraf de f√łrste seks angiver personens f√łdselsdag, begyndende med f√łdselsdatoen, derefter f√łdselsm√•neden og til slut f√łdsels√•ret uden angivelse af √•rhundrede. De sidste fire cifre i personnummeret er et l√łbenummer, hvis sidste ciffer er lige for kvinder og ulige for m√¶nd, jf. bekendtg√łrelsens ¬ß 1, stk. 2.

Det fremg√•r af CPR-lovens ¬ß 3, stk. 5, at √łkonomi- og indenrigsministeren ‚ÄĚtildeler nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indg√•r i deres personnummer‚ÄĚ. Der er ikke i √łvrigt regler i CPR-lovgivningen, der regulerer sp√łrgsm√•let om nyt personnummer i forbindelse med k√łnsskifte. Der er s√•ledes alene hjemmel til at tildele et nyt personnummer til en person ved fejl i de oplysninger, der indg√•r i vedkommendes personnummer. S√•danne fejl kan blandt andet vedr√łre k√łn.

Af bem√¶rkningerne til CPR-lovens ¬ß 3, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 3, Folketingstidende 1999-2000, till√¶g A, side 21, fremg√•r f√łlgende:

‚ÄĚBestemmelsen i stk. 5 vil i overensstemmelse med hidtidig fast praksis ogs√• betyde, at personer, der har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, f√•r tildelt et nyt personnummer, n√•r Indenrigsministeriet [nu √ėkonomi- og Indenrigsministeriet] fra Civilretsdirektoratet [nu Sundhedsstyrelsen] har f√•et meddelelse om, at k√łnsskiftet er helt afsluttet. Derimod kan √¶ndring af personnummeret ikke foretages alene p√• grundlag af en persons angivelse af at f√łle sig mere som en person af det modsatte k√łn i forhold til det registrerede.‚ÄĚ

Af vejledning nr. 85 af 23. november 2006 om folkeregistrering, afsnit 2.1.3, fremg√•r f√łlgende om bestemmelsen:
‚ÄĚPersoner, der har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, f√•r f√łrst tildelt et nyt personnummer, n√•r Indenrigs- og Sundhedsministeriets [nu √ėkonomi- og Indenrigsministeriets] CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har f√•et meddelelse om, at k√łnsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. Der vil s√•ledes aldrig kunne ske en √¶ndring af personnummeret, alene fordi den p√•g√¶ldende oplyser at f√łle sig mere som en person af det modsatte k√łn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en √¶ndring af personnummeret for personer, der ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af statsforvaltningen har f√•et tilladelse til at b√¶re et navn, der ikke er k√łnskorrekt, jf. ¬ß 13 i bekendtg√łrelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne.

Da det efter lovens ¬ß 3, stk. 5, kun er fejl i de oplysninger, der indg√•r i det tildelte personnummer, som kan begrunde et nyt personnummer, vil en person, hvis personnummer indeholder korrekte oplysninger om den p√•g√¶ldendes alder og k√łn, aldrig kunne f√• et nyt personnummer uanset baggrunden for √łnsket herom, f.eks. √łnsket om at sl√łre sin hidtidige identitet, eller fordi et bestemt l√łbenummer anses for ulykkesbringende.‚ÄĚ

Tildeling af nyt personnummer finder i praksis sted umiddelbart efter, at √ėkonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget meddelelse fra Sundhedsstyrelsen om, at k√łnsskiftet er helt afsluttet. Den, hvis personnummer er blevet √¶ndret, orienteres om, at personnummer√¶ndring har fundet sted, ved fremsendelse af en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om vedkommende i CPR, herunder s√•vel det tidligere tildelte personnummer som det nye personnummer.

N√•r der tildeles et nyt personnummer til erstatning for et tidligere tildelt personnummer, vil det oprindelige personnummer blive st√•ende i CPR med en henvisning til det nye nummer. Det g√¶lder i alle tilf√¶lde, hvor der tildeles et nyt personnummer. Det nye nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det oprindelige personnummer. Oplysningerne fra det oprindelige nummer vil blive overf√łrt til det nye personnummer, hvorp√• nye oplysninger fremover vil blive registreret.

[Indhold] 4.3. Navneloven
4.3.1. Fornavne
I navneloven [9] skelnes der mellem forskellige typer af navne: Fornavne, mellemnavne og efternavne. Et fornavn er det eller de f√łrste navne i navner√¶kken, der s√¶dvanligvis er det eller de navne, personen kaldes og kendes under. Alle skal have et fornavn, jf. lovens ¬ß 12, stk. 1.

Som fornavn kan man tage et navn, som er p√• den liste over godkendte fornavne, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen (tidligere Familiestyrelsen) har offentliggjort. Et fornavn fra listen kan tages uden godkendelse. Derudover kan man ans√łge om at f√• godkendt et nyt fornavn, der ikke fremg√•r af listen over godkendte fornavne, jf. Navnelovens ¬ß 13, stk. 1. Godkendes et nyt fornavn, optages navnet p√• listen over godkendte fornavne, og kan herefter tages af enhver.

Listen over godkendte fornavne er opdelt i drenge- og pigefornavne. Et fornavn kan dog godkendes til både piger og drenge, hvis navnet ses at være både et pige- og drengefornavn i Danmark eller udlandet.

Det f√łlger af Navnelovens ¬ß 13, stk. 2, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Et fornavn skal s√•ledes v√¶re k√łnskorrekt (drenge m√• ikke f√• pigefornavne og omvendt). Det fremg√•r af lovforarbejderne til bestemmelsen, at kravet om fornavnes k√łnskorrekthed er et centralt tr√¶k inden for dansk og international navneret, der indeb√¶rer en r√¶kke kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske navnebrug. Med k√łnsspecifikke fornavne kan man s√•ledes p√• en enkel m√•de fastsl√•, om en person er af han- eller hunk√łn.

N√•r Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at en person har skiftet k√łn, jf. punkt 4.1, og vedkommende har f√•et et nyt cpr-nummer, jf. punkt 4.2, vil personen s√•ledes skulle tage et fornavn, der er k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn.

4.3.2. Fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles hermed
transseksuelle og personer, der ganske m√• ligestilles hermed, som ikke har gennemf√łrt et egentligt k√łnsskifte, jf. punkt 4.1, kan under visse betingelser undtages fra kravet om, at et fornavn skal v√¶re k√łnskorrekt i forhold til den der, skal b√¶re navnet.
Af Navnelovens ¬ß 13, stk. 3, fremg√•r det, at ministeren for b√łrn, ligestilling, integration og sociale forhold fasts√¶tter n√¶rmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.

I overensstemmelse hermed er det i navnebekendtg√łrelsen [10] bestemt, at Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet til brug for vurderingen af, om der kan g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, vurderer, om ans√łgeren er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed (navnebekendtg√łrelsens ¬ß 13, stk. 1). Sexologisk Klinik afgiver i praksis sin vurdering i form af en erkl√¶ring.

Efter g√¶ldende praksis l√¶gger Sexologisk Klinik ved vurderingen navnlig v√¶gt p√•, om ans√łgeren gennem l√¶ngere tid har levet som det andet k√łn, og om det sk√łnnes, at navneskiftet vil forbedre ans√łgerens livskvalitet v√¶sentligt.

Det kr√¶ver ikke et bestemt antal samtaler p√• Sexologisk Klinik, for at klinikken kan udf√¶rdige en erkl√¶ring, men som oftest vil der v√¶re tale om minimum 2-3 samtaler. Ans√łgeren beh√łver ikke at v√¶re i et observationsforl√łb eller v√¶re henvist til hormonbehandling. Sexologisk Klinik tager udgangspunkt i det kendskab, klinikken m√•tte have til ans√łgeren. Hvis ans√łgeren tidligere har v√¶ret vurderet eller set i klinikken, og klinikken har oplysninger nok, og det bekr√¶ftes, at ans√łgeren lever p√• fuld tid som det andet k√łn, er dette tilstr√¶kkeligt til, at Sexologisk Klinik kan afgive erkl√¶ring.

Ved samtalerne l√¶gger Sexologisk Klinik v√¶gt p√• at f√• beskrevet, oplyst og dokumenteret, at ans√łgeren lever p√• fuld tid som det modsatte k√łn, det vil sige g√•r kl√¶dt og fremst√•r som det modsatte k√łn. Det betyder, at ans√łgeren over for familie, arbejdskolleger og andre sociale kontakter pr√¶senterer sig som en person af det √łnskede k√łn, bliver opfattet som s√•dan og har gjort det i et √•rs tid. I forhold til fremtoning og p√•kl√¶dning tages der udgangspunkt i, at p√•kl√¶dning er individuel, og at mange m√¶nd og kvinder g√•r i mere eller mindre k√łnsneutralt t√łj. Sexologisk Klinik ser s√•ledes samlet p√•, hvordan ans√łgeren fremst√•r.

Ud over samtaler med ans√łgeren indhenter Sexologisk Klinik oplysninger fra tidligere behandlingsforl√łb og andre instanser og har om muligt samtale med p√•r√łrende.

Udredningen på Sexologisk Klinik foretages af psykolog og psykiater, der er specielt vidende indenfor feltet.

Hvis vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det, jf. navnebekendtg√łrelsens ¬ß 13, stk. 2.

Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, behandles af statsforvaltningen, jf. navnebekendtg√łrelsens ¬ß 13, stk. 3. Statsforvaltningen forel√¶gger sagerne for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf. bekendtg√łrelsens ¬ß 22.

Statsforvaltningen og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen behandler årligt ca. 15 sager om navneændring for transseksuelle personer eller personer, der ganske må ligestilles hermed.

[Indhold] 4.4. Paslovgivningen
I danske pas angives pasindehaverens k√łn p√• baggrund af vedkommendes cpr-nummer. Personer med lige endetal f√•r s√•ledes k√łnsbetegnelsen F, og personer med ulige endetal f√•r k√łnsbetegnelsen M.

N√•r Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at en person har skiftet k√łn, jf. punkt 4.1, meddeler styrelsen dette til √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som tildeler den p√•g√¶ldende et nyt personnummer i CPR, jf. punkt 4.2. Herefter kan den p√•g√¶ldende f√• et (nyt) pas med en k√łnsbetegnelse, der passer til det nye cpr-nummer.

I praksis foreg√•r det s√•ledes, at oplysningerne om tildeling af nyt personnummer automatisk leveres videre til politiets s√•kaldte Index2 register, der benyttes af alle politiets centrale systemer, herunder Det Centrale Pasregister. Det tidligere personnummer gemmes i historikken i Index2, s√•ledes at oplysninger kan frems√łges ved s√łgning p√• enten det nuv√¶rende eller det tidligere personnummer.

Ved udstedelse af nyt pas til personer, som har f√•et anerkendt et k√łnsskifte af Sundhedsstyrelsen og er blevet tildelt et nyt personnummer, har pasmyndigheden s√•ledes automatisk via Det Centrale Pasregister og CPR adgang til relevante oplysninger, herunder om der tidligere er udstedt pas til den p√•g√¶ldende person under det tidligere personnummer. At en pasans√łger har f√•et tildelt nyt personnummer medf√łrer s√•ledes ingen forskel i sagsbehandlingen hos pasmyndigheden.

Personer, som ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, men som af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle eller ganske ligestillede dermed, kan i henhold til pasbekendtg√łrelsens [11] ¬ß 4, stk. 5, f√• udstedt et pas, hvor den p√•g√¶ldendes k√łn er betegnet som X. Tilladelse til k√łnsbetegnelsen X meddeles af Rigspolitiet.

Ordningen er i overensstemmelse med retningslinjerne fra International Civil Aviation Organization (ICAO), hvorefter pasindehaverens k√łn angives med F for kvinde (female), M for mand (male) eller X for uspecificeret.

S√•fremt vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed, kan Rigspolitiet indhente en supplerende udtalelse fra Retsl√¶ger√•det, jf. pasbekendtg√łrelsenss ¬ß 5, stk. 6.

Betingelserne for at f√• k√łnsbetegnelsen X i passet svarer til betingelserne for at blive undtaget fra kravet om, at et fornavn skal v√¶re k√łnskorrekt, jf. punkt 4.3.2, hvor g√¶ldende praksis for Sexologisk Kliniks vurdering er n√¶rmere beskrevet.

[Indhold] 5. Danmarks internationale forpligtelser
Danmark ses ikke at have p√•taget sig internationale forpligtelser, der specifikt vedr√łrer juridisk k√łnsskifte.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen) har dog i flere af sine afg√łrelser haft lejlighed til at tage stilling til sp√łrgsm√•l vedr√łrende k√łnsskifte og behandlingsformer af relevans for emnet. Den f√łlgende gennemgang tager derfor udgangspunkt i de relevante bestemmelser i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Menneskerettighedsdomstolens praksis i relation til disse.

Danmarks √łvrige internationale forpligtelser ses ikke p√• dette punkt at r√¶kke videre end beskyttelsen efter EMRK, og problemstillingen vil derfor i det f√łlgende alene blive vurderet i relation til EMRK.

Retten til selvbestemmelse og privatliv
EMRK artikel 8 har f√łlgende ordlyd:

‚ÄĚStk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed m√• g√łre indgreb i ud√łvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets √łkonomiske velf√¶rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s√¶deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.‚ÄĚ

Menneskerettighedsdomstolen har anerkendt, at retten til selvbestemmelse eller personlig autonomi er omfattet af privatlivsbegrebet i artikel 8. Menneskerettighedsdomstolen anerkender endvidere, at k√łnsidentitet og seksuel orientering er omfattet af privatlivsbegrebet, jf. blandt andet Van K√ľck mod Tyskland, dom af 12. juni 2003, pr. 69 og 73, og Schlumpf mod Schweitz, dom af 8. januar 2009, pr. 100.

Menneskerettighedsdomstolen har i en r√¶kke sager taget stilling til den juridiske anerkendelse af transseksuelles k√łnsskifte. I B. mod Frankrig, dom af 25. marts 1992, fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at manglende anerkendelse af k√łnsskifte i forhold til for eksempel offentlige dokumenter og √¶ndring af fornavn konkret kunne udg√łre en kr√¶nkelse af EMRK artikel 8. I en r√¶kke andre sager afviste Menneskerettighedsdomstolen imidlertid under henvisning til den vide sk√łnsmargin p√• dette omr√•de, at medlemsstaterne skulle have en positiv pligt til i alle sammenh√¶nge retligt og faktisk at anerkende personers nye identitet som f√łlge af en k√łnsskifteoperation, jf. f.eks. Sheffield og Horsham mod Storbritannien, dom af 30. juli 1998. Ved to domme af 11. juli 2002, Christine Goodwin mod Storbritannien og I. mod Storbritannien, gjorde Menneskerettighedsdomstolen imidlertid op med sin tidligere praksis og fastslog, at det udgjorde en kr√¶nkelse af EMRK artikel 8, at klagerne, som lovligt havde f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation fra mand til kvinde, ikke i juridisk henseende kunne blive registreret som kvinder.

Menneskerettighedsdomstolen har dermed fastsl√•et, at sp√łrgsm√•let om anerkendelse af juridisk k√łnsskifte som s√•dan falder inden for rammerne af beskyttelsen i EMRK artikel 8.

Menneskerettighedsdomstolen ses imidlertid ikke ved de n√¶vnte afg√łrelser eller i √łvrigt at have taget stilling til, om det er foreneligt med konventionen, at der som betingelse for juridisk at f√• anerkendt et k√łnsskifte stilles krav om, at der er gennemf√łrt en bestemt medicinsk behandling eller et bestemt medicinsk indgreb.

Menneskerettighedsdomstolen udtalte derimod, at:

‚ÄĚHaving regard to the above considerations, the Court finds that the respondent Government can no longer claim that the matter falls within their margin of appreciation, save as regards the appropriate means of achieving recognition of the right protected under the Convention.‚ÄĚ (kursivering tilf√łjet), jf. Goodwin-dommen, pr. 93, og I.-dommen, pr. 73.

Dette m√• forst√•s s√•ledes, at der p√• tidspunktet for disse afg√łrelser fortsat bestod en vid sk√łnsmargin for staten med hensyn til betingelserne for at anerkende k√łnsskifte.

Juridisk k√łnsskifte foretages i Danmark altid efter en ans√łgning fra den p√•g√¶ldende, og det kan derfor anf√łres, at det som udgangspunkt m√• v√¶re op til den enkelte selv at vurdere, om vedkommende √łnsker at gennemg√• en behandling med henblik p√• at kunne f√• foretaget et juridisk k√łnsskifte. Der vil altid foreligge et fuldt og informeret samtykke til behandlingen, og ans√łgeren kan til enhver tid standse behandlingen ved at tr√¶kke sin ans√łgning om juridisk k√łnsskifte tilbage. [12] Det kan p√• denne baggrund anf√łres, at et krav om behandling som betingelse for juridisk anerkendelse af k√łnsskifte slet ikke udg√łr et indgreb i privatlivet efter EMRK artikel 8.

P√• den anden side kan det anf√łres, at det udtalte misforhold, som transk√łnnede personer oplever mellem deres biologiske k√łn og det oplevede k√łn, i hvert fald i nogle tilf√¶lde kan l√¶gge et s√•dant pres p√• de p√•g√¶ldende, at de reelt f√łler sig tvunget til at gennemg√• behandlingen for at opn√• adgang til juridisk k√łnsskifte, jf. rapportudkastets pkt. 8.3.2. og 8.4.3. Uanset at der m√•tte foreligge et fuldt informeret samtykke til f.eks. sterilisation med henblik p√• at f√• anerkendt et juridisk k√łnsskifte, vil der s√•ledes kunne argumenteres for, at en betingelse om sterilisation vil v√¶re et indgreb i privatlivet efter EMRK artikel 8.

I den forbindelse kan henvises til en resolution [13] vedtaget enstemmigt af et udvalg [14] under Europar√•dets Parlamentariske Forsamling den 15. april 2013 med titlen ‚ÄĚPutting an end to coerced sterilisations and castrations‚ÄĚ. I resolutionen bem√¶rkes blandt andet f√łlgende:

“1. Coerced, non-reversible sterilisations and castrations constitute grave violations of human rights and human dignity, and cannot be accepted in Council of Europe member States.

2. Defining the element of ‚Äúcoercion‚ÄĚ in sterilisations and castrations is not as self-evident as defining ‚Äúforced‚ÄĚ sterilisations and castrations, which historically have involved physical force or procedures performed without the knowledge of the victim or without the opportunity for the victim to provide consent. The concept of ‚Äúcoercion‚ÄĚ is currently evolving in human rights law, based on the definition of the lack of free and informed consent. Thus, even where consent is ostensibly given ‚Äď also in written form ‚Äď, it can be invalid if the victim has been misinformed, intimidated or manipulated with financial or other incentives. New concepts of ‚Äúemotionally coerced sterilisation‚ÄĚ and ‚Äúpressure that diminishes a patient‚Äôs autonomy‚ÄĚ are currently emerging. Some of these concepts go as far as considering as coercion the lack of freedom from any bias introduced, consciously or unconsciously, by health-care providers, and power imbalances in the patient-provider relationship which may impede the exercise of free decision-making, for example by persons who are not accustomed to challenging persons in positions of authority.
[…]

7. The Assembly thus urges the member States of the Council of Europe to:

7.1. revise their laws and policies as necessary to ensure that no one can be coerced into sterilization or castration in any way for any reason;
[‚Ķ]‚ÄĚ

I pkt. 4.3 i den forklarende rapport, der knytter sig til resolutionen, fremh√¶ver ordf√łreren netop krav om sterilisation eller k√łnskorrigerende behandling som betingelse for anerkendelse af et juridisk k√łnsskifte.

Det bem√¶rkes desuden, at den svenske Kammerr√§tten i en dom af 19. december 2012, der vedr√łrte krav om sterilisation som betingelse for juridisk k√łnsskifte, udtalte, at begrebet ‚ÄĚp√•tvingat kroppsligt ingrepp‚ÄĚ efter rettens opfattelse indeb√¶rer mere end blot indgreb, som den p√•g√¶ldende ikke kan forhindre. Kammerr√§tten fandt, at hvis indgrebet er en betingelse for at f√• del i en bestemt fordel eller rettighed, er det som regel at anse som p√•tvunget.

Det fremg√•r af den ovenn√¶vnte praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at Domstolen finder, at adgangen til at opn√• juridisk k√łnsskifte er et omr√•de, som l√łbende er under udvikling, hvorfor der er behov for, at Domstolen f√łlger med i samfundsudviklingen i medlemsstaterne, idet det if√łlge Domstolens faste praksis er af afg√łrende vigtighed, at konventionen fortolkes og anvendes p√• en s√•dan m√•de, at der bliver tale om en reel og effektiv beskyttelse af dens rettigheder.

Det fremgår således af den ovenfor nævnte I.-dom, pr. 65, at:

‚ÄĚThe Court accordingly attaches less importance to the lack of evidence of a common European approach to the resolution of the legal and practical problems posed, than to the clear and uncontested evidence of a continuing international trend in favour not only of increased social acceptance of transsexuals but of legal recognition of the new sexual identity of post-operative transsexuals.‚ÄĚ

Domstolen udtaler videre i samme dom, pr. 71, at:

‚ÄĚ[‚Ķ] the Court considers that society may reasonably be expected to tolerate a certain inconvenience to enable individuals to live in dignity and worth in accordance with the sexual identity chosen by them at great personal cost.‚ÄĚ

I den forbindelse bem√¶rkes, at ordf√łreren i pkt. 4.3 i den forklarende rapport, der knytter sig til ovenn√¶vnte resolution, refererer en unders√łgelse, der angiveligt viser, at 29 ud af de 47 medlemslande af Europar√•det stiller krav om sterilisation for at anerkende juridisk k√łnsskifte.

Blandt de lande, hvis lovgivning arbejdsgruppen har unders√łgt, har flere, herunder Island, Nederlandene, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyskland, i de seneste √•r opgivet krav om medicinsk behandling som betingelse for at kunne opn√• juridisk k√łnsskifte, jf. punkt 5 nedenfor.

Der er ikke p√• nuv√¶rende tidspunkt holdepunkter i Menneskerettighedsdomstolens praksis for at fastsl√•, at medlemsstaternes sk√łnsmargin p√• dette omr√•de er indsn√¶vret, men jo flere af Europar√•dets lande, der opgiver s√•danne krav, jo mere sandsynligt er det, at Menneskerettighedsdomstolen vil komme frem til, at der eksisterer s√• ‚ÄĚclear and uncontested evidence of a continuing international trend‚ÄĚ, at den vide sk√łnsmargin ikke l√¶ngere kan opretholdes, og at betingelser om medicinsk behandling eller medicinske indgreb derfor udg√łr et indgreb i EMRK artikel 8.

Det fremg√•r af EMRK artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed m√• g√łre indgreb i ud√łvelsen af retten efter artikel 8, stk. 1, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets √łkonomiske velf√¶rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s√¶deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Menneskerettighedsdomstolen har ved flere lejligheder udtalt, at opregningen af hensyn er udt√łmmende.

Hertil kommer, at indgrebet skal være proportionalt. Jo mere indgribende betingelser der opstilles, jo mere tungtvejende skal de legitime (mod)hensyn for at stille betingelse om foretagelse af indgrebet være.

Uanset om Menneskerettighedsdomstolen anser en given situation for at være et indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 8 eller en tilsidesættelse af statens positive forpligtelser efter denne bestemmelse, foretager Domstolen en afvejning af indgrebet over for sådanne legitime hensyn, se f.eks. Goodwin-dommens pr. 93 og I.-dommens pr. 73.

I disse domme afviste Menneskerettighedsdomstolen, at hensynet til sammenh√¶ng i f√łdselsregistreringssystemet (l√¶ngere) kunne begrunde et afslag p√• anerkendelse af juridisk k√łnsskifte, idet der allerede i andre tilf√¶lde blev gjort undtagelser i forhold til f√łdselsregistreringen, f.eks. i forbindelse med adoption. En yderligere undtagelse for transseksuelle fandtes ikke at ville medf√łre en risiko for undergravelse af systemet, jf. henholdsvis pr. 87 og pr. 67.

Om hensynet til den transk√łnnede lagde Domstolen i Goodwin-dommen, pr. 77, og I.-dommen, pr. 57, blandt andet v√¶gt p√• f√łlgende:

‚ÄĚIt must also be recognised that serious interference with private life can arise where the state of domestic law conflicts with an important aspect of personal identity [‚Ķ]. The stress and alienation arising from a discordance between the position in society assumed by a post-operative transsexual and the status imposed by law which refuses to recognize the change of gender cannot, in the Court‚Äôs view, be regarded as a minor inconvenience arising from a formality. A conflict between social reality and law arises which places the transsexual in an anomalous position, in which he or she may experience feelings of vulnerability, humiliation and anxiety.‚ÄĚ

Det kan anf√łres, at ogs√• transk√łnnede, der ikke har f√•et foretaget en k√łnskorrigerende operation, kan siges at befinde sig i en s√•dan ‚Äúanomalous position‚ÄĚ, i og med at de i forskellige situationer bliver konfronteret med, at der ikke er overensstemmelse mellem det selvoplevede og det formelt registrerede k√łn.

I den forbindelse kan der henvises til sagen L. mod Litauen, dom af 11. september 2007, hvor EMRK artikel 8 blev p√•ber√•bt af klageren, der operativt havde f√•et foretaget et delvist k√łnsskifte. Klageren gjorde g√¶ldende, at den litauiske stat ikke havde opfyldt sin positive forpligtelse efter EMRK artikel 8, idet der ikke var nogen regulering af, hvilke betingelser der skulle v√¶re opfyldt for at opn√• juridisk k√łnsskifte. Om dette sp√łrgsm√•l udtalte Menneskerettighedsdomstolen blandt andet, at

‚ÄĚ[‚Ķ] the circumstances of the case reveal a limited legislative gap in gender reassignment surgery, which leaves the applicant in a situation of distressing uncertainty vis-√°-vis his private life and the recognition of his true identity.‚ÄĚ, jf. pr. 59.

P√• vegne af en r√¶kke internationale menneskerettighedsorganisationer tog de to organisationer International Commission of Jurists og International Service for Human Rights initiativ til at afholde et ekspertm√łde i Yogyakarta, Indonesien, den 6.-9. november 2006 om menneskerettigheder i forhold til seksuel orientering og k√łnsidentitet. P√• baggrund af m√łdet vedtog 29 menneskerettighedseksperter fra 25 forskellige lande de s√•kaldte Yogyakarta-principper [15] om anvendelsen af international menneskerettighedslovgivning i forhold til seksuel orientering og k√łnsidentitet. Principperne indeholder retningslinjer for, hvordan der bedst muligt tages hensyn til den transseksuelle person. Princip nr. 3 omhandler retten til juridisk anerkendelse, og det fremg√•r heraf, at staten b√łr sikre alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige og administrative procedurer for, at identitetspapirer, herunder f√łdselsattester, pas mv. afspejler personens selvdefinerede k√łn, og at √¶ndringer i identitetsdokumenter mv. anerkendes i alle relevante sammenh√¶nge. Samtidig b√łr ingen tvinges til at underg√• medicinsk behandling, herunder k√łnsskifteoperation for at opn√• juridisk anerkendelse af deres k√łnsidentitet. Staten b√łr desuden p√•tage sig m√•lrettede programmer for personer, der underg√•r k√łnsskifteforandring.

Thomas Hammarberg, som var Europar√•dets Kommiss√¶r for Menneskerettigheder i perioden 2006-2012, afgav den 29. juli 2009 et s√•kaldt Issue Paper om menneskerettigheder og k√łnsidentitet. [16] Papiret omhandler implementering af Yogyakarta-principperne, herunder udviklingen af hurtige og transparente procedurer vedr√łrende skift af k√łn og navn p√• f√łdselsattester, identitetspapirer, pas mv., og afskaffelse af kravet om, at juridisk anerkendelse af en persons foretrukne k√łn alene kan ske efter forudg√•ende sterilisation eller anden tvangsm√¶ssig sundhedsfaglig behandling.

På side 44 fremsætter Thomas Hammarberg en række anbefalinger til Europarådets medlemsstater, herunder om at:

‚Äú4. Abolish sterilisation and other compulsory medical treatment as a necessary legal requirement to recognise a person‚Äôs gender identity in laws regulating the process for name and sex change;‚ÄĚTekst

Sammenfattende kan det p√• baggrund af ovenst√•ende ikke med sikkerhed fastsl√•s, hvordan Menneskerettighedsdomstolen p√• nuv√¶rende tidspunkt vil vurdere krav om medicinske indgreb eller behandling som betingelse for juridisk anerkendelse af k√łnsskifte. Som anf√łrt ovenfor har Menneskerettighedsdomstolen hidtil tillagt staterne en vid sk√łnsmargin p√• dette omr√•de. Desuden er der som n√¶vnt tale om ans√łgningssager, hvorfor det i sidste ende er op til den enkelte ans√łger, om man √łnsker at gennemg√• et indgreb eller behandling for at opn√• den √łnskede juridiske anerkendelse. Heroverfor st√•r dog som n√¶vnt, at der i flere sammenh√¶nge synes at v√¶re en tendens i retning at opgive s√•danne krav, herunder blandt andet fordi man anser det for at v√¶re udtryk for (indirekte) tvang overfor de p√•g√¶ldende. Det m√• antages, at Domstolen i hvert fald vil finde, at der er tale om et indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8.

Et s√•dant indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, skal som beskrevet ovenfor v√¶re sagligt begrundet under henvisning til en af de grunde, der er anf√łrt i EMRK artikel 8, stk. 2, og det skal desuden v√¶re proportionalt.

Ogs√• i forbindelse med vurderingen af saglig begrundelse og proportionalitet vil det spille en rolle, om Menneskerettighedsdomstolen fortsat vil v√¶re villig til at overlade medlemsstaterne en vid sk√łnsmargin i forhold til betingelser for juridisk anerkendelse af k√łnsskifte. Som n√¶vnt ovenfor har flere Europar√•dslande opgivet krav om medicinske indgreb eller behandling som betingelse for juridisk anerkendelse af k√łnsskifte, og det kan derfor ikke udelukkes, at Domstolen vil finde, at medlemsstaternes sk√łnsmargin p√• omr√•det allerede i dag er indsn√¶vret.

I √łvrigt m√• det antages, at den ovenfor n√¶vnte resolution, Yogyakarta-principperne mv. vil indg√• med en vis v√¶gt i Domstolens vurdering i forbindelse med en eventuel klagesag om, hvorvidt EMRK artikel 8 er kr√¶nket ved krav om medicinske indgreb eller medicinsk behandling som betingelse for juridisk k√łnsskifte.

Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling

EMRK artikel 3 har f√łlgende ordlyd:

‚ÄĚIngen m√• underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf.‚ÄĚ

Forbuddet i EMRK artikel 3 er absolut, og der kan derfor ikke under nogen omst√¶ndigheder g√łres undtagelser fra forbuddet.

Det centrale omr√•de for bestemmelsen er tortur og andre former for overlagt mishandling. Det fremg√•r af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at behandlingen m√• antage en vis grad af alvorlighed for at falde ind under beskyttelsen i artikel 3. Det er dog ikke et krav, at handlingen direkte har til hensigt at p√•f√łre personen en uv√¶rdig eller nedv√¶rdigende behandling, jf. f.eks. den ovenfor n√¶vnte sag V.C. mod Slovakiet, pr. 119.

En handling, der har et tvangsm√¶ssigt pr√¶g, dog uden at have til hensigt at p√•f√łre en person en uv√¶rdig eller nedv√¶rdigende behandling, kan s√•ledes efter omst√¶ndighederne falde inden for rammerne af artikel 3. Vurderingen heraf er relativ og afh√¶nger af alle sagens omst√¶ndigheder, s√• som varigheden af behandlingen, dens fysiske og psykiske effekt og i nogle sager offerets k√łn, alder og helbredsm√¶ssige status, jf. f.eks. V.C. mod Slovakiet, pr. 101.

Menneskerettighedsdomstolen fandt i denne sag, at der var sket en kr√¶nkelse af artikel 3, og udtalte blandt andet f√łlgende:

‚ÄĚ106. The Court notes that sterilisation constitutes a major interference with a person‚Äôs reproductive health status. As it concerns one of the essential bodily functions of human beings, it bears on manifold aspects of the individual‚Äôs personal integrity including his or her physical and mental wellbeing and emotional, spiritual and family life. It may be legitimately performed at the request of the person concerned, for example as a method of contraception, or for therapeutic purposes where the medical necessity has been convincingly established.

107. However, in line with the Court‚Äôs caselaw referred to above, the position is different in the case of imposition of such medical treatment without the consent of a mentally competent adult patient. Such a way of proceeding is to be regarded as incompatible with the requirement of respect for human freedom and dignity, one of the fundamental principles on which the Convention is based.‚ÄĚ

I det konkrete tilfælde fandt Menneskerettighedsdomstolen ikke, at det af klageren afgivne samtykke til behandlingen levede op til de krav, der må stilles til et informeret samtykke, jf. pr. 117-118.

Det m√• imidlertid anses for tvivlsomt, om Menneskerettighedsdomstolen vil anse et krav om et bestemt medicinsk indgreb eller en bestemt medicinsk behandling som betingelse for juridisk k√łnsskifte for at v√¶re omfattet af artikel 3, da der i alle tilf√¶lde vil foreligge et fuldt og informeret samtykke til behandlingen, som den transk√łnnede kan tr√¶de tilbage fra, helt ind til indgrebet er gennemf√łrt. Denne situation afviger v√¶sentligt fra situationen i V.C. mod Slovakiet.

I sagen L. mod Litauen blev artikel 3 p√•ber√•bt af klageren, idet klageren gjorde g√¶ldende, at den manglende regulering af, hvilke betingelser der skulle v√¶re opfyldt for at opn√• juridisk k√łnsskifte, medf√łrte en s√•dan ‚ÄĚdistress and frustration‚ÄĚ, at det var i strid med artikel 3. Menneskerettighedsdomstolen afviste, at bestemmelsen fandt anvendelse i dette tilf√¶lde. I stedet fandt Domstolen det mere hensigtsm√¶ssigt at behandle klagen efter artikel 8.

Sammenfattende findes behandling som betingelse for juridisk anerkendelse af k√łnsskifte ikke at rejse sp√łrgsm√•l i forhold til EMRK artikel 3, s√• l√¶nge der foreligger et fuldt og informeret samtykke.

[Indhold] 6. Udenlandsk ret
Arbejdsgruppen har gennem Udenrigsministeriet indhentet oplysninger om reglerne for juridisk k√łnsskifte i Argentina, Island, Nederlandene, Norge, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

[Indhold] 6.1. Argentina
I Argentina har juridisk k√łnsskifte siden 2012 v√¶ret reguleret ved lov nr. 26.743 [17]. Loven giver alle ret til
  • anerkendelse af deres k√łn,
  • fri og personlig udvikling i henhold til egen k√łnsidentitet, og
  • at blive behandlet i overensstemmelse med denne k√łnsidentitet og at blive
    identificeret p√• denne m√•de i dokumenter, der viser deres identitet, for s√• vidt ang√•r navn, billede og registreret k√łn.

Loven indeb√¶rer, at juridisk k√łnsskifte i Argentina frit kan foretages af enhver borger over 18 √•r, s√•fremt dennes juridiske k√łn ikke er i overensstemmelse med den p√•g√¶ldendes egen k√łnsopfattelse. Der er ikke adgang til juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.

Skriftlig anmodning om juridisk k√łnsskifte frems√¶ttes til det argentinske folkeregister. Der stilles ikke krav om kirurgiske indgreb, medicinsk eller psykologisk behandling eller r√•dgivning.

Efter et juridisk k√łnsskifte beholder den p√•g√¶ldende sit tidligere person-nummer og sine tidligere rettigheder og forpligtelser.

2872 borgere har i perioden mellem 24. maj 2012 og 21. marts 2013 f√•et juridisk k√łnsskifte.

[Indhold] 6.2. Portugal
Siden marts 2011 [18] har det v√¶ret muligt for portugisiske statsborgere over 18 √•r at opn√• juridisk k√łnsskifte, hvis den p√•g√¶ldende har en k√łnsidentitetsforstyrrelse (transseksualitet), der er bekr√¶ftet af et tv√¶rfagligt team med ekspertise inden for medicinsk seksualitet i en rapport underskrevet af en l√¶ge og en psykolog.

Ans√łgning om juridisk k√łnsskifte indgives til et folkeregisterkontor, som tr√¶ffer afg√łrelse p√• baggrund af de fremlagte dokumenter, herunder rapporten fra det ovenn√¶vnte tv√¶rfaglige team.

Juridisk k√łnsskifte medf√łrer, at den p√•g√¶ldende f√•r de rettigheder og pligter, som h√łrer til det nye k√łn. Der udstedes en ny f√łdselsattest til vedkommende.

Der findes ikke statistik over antallet af personer, som er blevet meddelt juridisk k√łnsskifte.

[Indhold] 6.3. Sverige
I Sverige er adgangen til juridisk k√łnsskifte betinget af, at ans√łgeren er over 18 √•r, har folkeregisteradresse i Sverige og er diagnosticeret som transseksuel.

Det var tidligere tillige en betingelse, at ans√łgeren var steriliseret. Stockholms Kammarr√§tt afsagde imidlertid den 19. december 2012 en dom [19], hvor Kammarr√§tten fandt kravet om sterilisation uforeneligt med Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 14. Domstolen fandt, at kravet ikke forekom sagligt begrundet eller proportionalt, hvorfor det ikke kunne retf√¶rdigg√łres. Kravet om sterilisation som betingelse for juridisk k√łnsskifte har ikke v√¶ret h√•ndh√¶vet siden Kammarr√§ttens dom og er afskaffet ved lov√¶ndring, som tr√•dte i kraft den 1. juli 2013 [20].

En diagnose som transseksuel opn√•s hos speciall√¶ger i psykiatri tilknyttet universitetshospitaler. K√łnskorrigerende behandling gives til personer, der er diagnosticeret som transseksuelle, og som opfylder de medicinske og psykiske foruds√¶tninger for at gennemg√• unders√łgelse og behandling. Behandling af transseksuelle personer betales af den offentlige sygesikring.

Afg√łrelser om k√łnsskifte tr√¶ffes af R√§ttsliga R√•det [21]. Skatteverket orienteres automatisk ved et juridisk k√łnsskifte og sender p√• den baggrund den p√•g√¶ldende et nyt personnummer, p√• hvilken baggrund den p√•g√¶ldende kan orientere banker, forsikringsselskaber mv. Pas og k√łrekort kan efterf√łlgende udskiftes.

Personer under 18 √•r kan ans√łge om et juridisk k√łnsskifte, hvis der er tale om en medf√łdt afvigelse i k√łnsudviklingen, og √¶ndringen af personens k√łn vil v√¶re foreneligt med k√łnsidentiteten og bedst foreneligt med personens kropslige tilstand. S√•fremt den p√•g√¶ldende er under 18 √•r og uden v√¶rge, kan den p√•g√¶ldende selv s√łge. Har den p√•g√¶ldende en v√¶rge, kan v√¶rgen ans√łge om k√łnsskifte. For personer mellem 12 og 18 √•r kr√¶ves desuden den p√•g√¶ldendes samtykke. For personer under 18 √•r tages der ved vurderingen af ans√łgningen hensyn til personens vilje, alder og modenhed i betragtning [22].

I perioden 1992-2009 har 540 personer indgivet ans√łgning til R√§ttsliga R√•det om juridisk k√łnsskifte. I 12 ans√łgninger er der meddelt afslag. Omkring 65 procent af ans√łgerne anmoder om k√łnsskifte fra mand til kvinde, resten fra kvinde til mand.

Det bem√¶rkes, at personer over 18 √•r frit kan skifte fornavn i Sverige uanset biologisk eller juridisk k√łn. Navneskifte for personer under 18 √•r kr√¶ver godkendelse fra for√¶ldre, v√¶rger eller lignende. Personer mellem 12 og 18 √•r skal endvidere selv give samtykke til navne√¶ndringen.

[Indhold] 6.4. Tyskland
Siden 1981 har juridisk k√łnsskifte i Tyskland v√¶ret reguleret ved lov om transseksuelle [23]. Loven er l√łbende blevet revideret, senest i 2011.

Loven indeholder to muligheder for juridisk k√łnsskifte. Den s√•kaldte ‚ÄĚlille l√łsning‚ÄĚ indeb√¶rer en tilladelse til √¶ndring af ans√łgerens fornavn og mulighed for at f√• √¶ndret k√łnsangivelsen i vedkommendes pas, mens den s√•kaldte ‚ÄĚstore l√łsning‚ÄĚ indeb√¶rer, at b√•de navn og k√łnsangivelse √¶ndres i overensstemmelse med det oplevede k√łn i alle officielle papirer.

Kriterierne for begge l√łsninger er, at ans√łgeren p√• grund af sin seksuelle pr√¶gning ikke l√¶ngere f√łler et tilh√łrsforhold til det f√łdte k√łn og i de forl√łbne tre √•r har √łnsket at leve som det oplevede k√łn.

Tidligere kr√¶vede den store l√łsning tillige, at ans√łgeren havde underkastet sig et operativt indgreb, samt at ans√łgeren var infertil, men dette krav blev i 2011 underkendt af den tyske Forbundsforfatningsdomstol som stridende imod den grundl√¶ggende personlige ret til legemlig ubeskadigelse.

Lovgivningen indeholder ingen mindstealder for juridisk k√łnsskifte. Lovgivningen omfatter ogs√• flygtninge, statsl√łse og udl√¶ndinge med fast bop√¶l i Tyskland, hvis der ikke i de p√•g√¶ldendes hjemlande er lignende lovgivning.

N√•r den store l√łsning er valgt, opn√•r den p√•g√¶ldende de samme rettigheder og pligter i forhold til sit nye k√łn som ikke-transseksuelle personer. Den p√•g√¶ldende opretholder samtidig sin hidtidige retsstilling i forhold til b√•de for√¶ldre og b√łrn, herunder ogs√• i adoptionssager, der er afsluttet forud for k√łnsskiftet.

Afg√łrelsen af, om k√łnsskifte kan opn√•s, tr√¶ffes af en domstol p√• baggrund af ekspertudtalelser indhentet fra to sagkyndige, der er s√¶rligt fortrolige med transseksuelle temaer. De to sagkyndige udf√¶rdiger deres udtalelser uafh√¶ngigt af hinanden og p√• baggrund af en personlig h√łring af ans√łgeren. Ans√łgeren har mulighed for at klage over resultatet.

I 2010 modtog de tyske myndigheder 1.118 ans√łgninger, i 2011 var antallet 1.657 ans√łgninger. Der er ikke statistik over, hvor mange ans√łgninger der er im√łdekommet.

[Indhold] 6.5. Island
Den islandske lov om den retlige status for personer med k√łnsidentitetssygdomme tr√•dte i kraft den 27. juni 2012 [24]. I henhold til lovens artikel 6 kan personer, som er blevet diagnosticeret og har modtaget behandling af det Nationale Universitetshospitals Team for K√łnsidentitetsforstyrrelse, ans√łge et ekspertpanel om anerkendelse af, at den p√•g√¶ldende tilh√łrer det andet k√łn.

En ans√łgning skal ledsages af en rapport fra teamet for k√łnsidentitetssygdomme, hvoraf det blandt andet skal fremg√•, at ans√łgeren har v√¶ret under behandling hos teamet i 18 m√•neder og har levet som det oplevede k√łn i mindst et √•r. Anerkendelse er tillige betinget af, at den p√•g√¶ldende er myndig (18 √•r gammel) og lovlig har bop√¶l i Island, at vedkommende har opholdt sig lovligt i Island de seneste to √•r, samt at vedkommende er d√¶kket af en sundhedsforsikring under sundhedsforsikringsloven.

Ekspertpanelet best√•r af tre medlemmer, der udpeges for fire √•r ad gangen af velf√¶rdsministeren. Panelets formand er medicinsk direkt√łr for sundhed og udpeges sammen med en anden sundhedsfaglig person uden nominering. Det tredje medlem er en advokat, som udpeges efter nominering af den minister, som er ansvarlig for menneskerettigheder.

En ans√łger, som f√•r anerkendt, at vedkommende tilh√łrer det andet k√łn, opn√•r samtlige rettigheder for det p√•g√¶ldende k√łn.

[Indhold] 6.6. Storbritannien
Juridisk k√łnsskifte er i Storbritannien reguleret ved Gender Recognition Act fra 2004. Betingelserne for at opn√• juridisk k√łnsskifte er, at den p√•g√¶ldende skal v√¶re fyldt 18 √•r, lide eller have lidt af k√łnsdysfori, have levet som transk√łnnet i mindst to √•r og have i sinde at forts√¶tte hermed resten af livet.

Ans√łgere, der ikke har gennemg√•et en fuldst√¶ndig k√łnskorrigerende operation, skal vedl√¶gge ans√łgningen to l√¶gefaglige evalueringsrapporter om den p√•g√¶ldendes diagnose og om eventuel udf√łrt eller planlagt k√łnskorrigerende behandling. K√łnskorrigerende behandling er imidlertid ikke en betingelse for at opn√• juridisk k√łnsskifte.

Hvis de n√¶vnte kriterier er opfyldt, f√•r den p√•g√¶ldende et s√•kaldt Gender Recognition Certificate (GRC), som giver den p√•g√¶ldende de samme rettigheder som det k√łn, man identificerer sig med. Personer, der er f√łdt i Storbritannien, kan desuden v√¶lge at f√• udstedt en ny f√łdselsattest.

Ans√łgning om juridisk k√łnsskifte indgives til et panel nedsat under Justitsministeriet. Panelet best√•r af medlemmer med henholdsvis juridisk og medicinsk baggrund.

De britiske myndigheder modtog 3576 ans√łgninger i √•rene 2004-2012 og meddelte i den samme periode tilladelse til 3257 personer.

[Indhold] 6.7. Nederlandene
I Nederlandene foruds√¶tter juridisk k√łnsskifte, at den p√•g√¶ldende har underg√•et k√łnskorrigerende behandling og ikke l√¶ngere er i stand til at f√• b√łrn. Der kan dog g√łres en undtagelse, s√•fremt den p√•g√¶ldende af helbredsm√¶ssige eller psykologiske √•rsager ikke kan gennemf√łre et indgreb.

Det nederlandske parlament vedtog den 9. april 2013 et lovforslag om at √¶ndre den g√¶ldende lovgivning p√• omr√•det for k√łnsskifte s√•ledes, at juridisk k√łnsskifte kan tillades uden krav om kirurgiske indgreb for personer over 16 √•r. Juridisk k√łnsskifte kan efter lovforslaget tillades, hvis det er personens overbevisning, at vedkommende tilh√łrer det andet k√łn, og overbevisningen er af blivende karakter og bekr√¶ftes af en ekspert.

Lovforslaget behandles nu i Senatet, hvor der er fremkommet en række bemærkninger til lovforslaget, herunder om den foreslåede aldersgrænse, om hvem der skal betegnes far og mor, og hvem der kan afgive en ekspertudtalelse.

[Indhold] 6.8. Norge
Juridisk k√łnsskifte i Norge foruds√¶tter, at der er gennemf√łrt en fuldst√¶ndig k√łnskorrigerende operation, dvs. at testikler eller ovarier er fjernet kirurgisk med henblik p√• et k√łnsskifte.

Norge har ingen selvst√¶ndig lovgivning, som regulerer juridisk k√łnsskifte. En persons k√łn registreres i folkeregisteret p√• baggrund af den medicinske og biologiske definition af k√łn, som registreres ved f√łdslen. En persons k√łn afspejles i personnummeret, som i tredje ciffer indikerer, hvilket k√łn den p√•g√¶ldende har. Et personnummer kan alene √¶ndres, n√•r f√łdselsdato eller k√łnsstatus √¶ndres.

√Ündring af k√łnsstatus h√łrer under Skattedirektoratet og Finansdepartementet, som har ansvaret for folkeregisteret, og foretages p√• baggrund af en bekr√¶ftelse fra den norske Helsetjeneste af, at der er foretaget en reel k√łnskonvertering.

Vurderingen af, om der er foretaget en reel k√łnskonvertering, foretages p√• baggrund af en medicinsk, biologisk definition af k√łn. Udgangspunktet for denne definition er produktionen af k√łnsceller, dvs. √¶g- og s√¶dceller. Reel k√łnskonvertering fortolkes som en gennemf√łrelse af en fuldst√¶ndig k√łnskorrigerende operation, hvorved testikler/ovarier fjernes kirurgisk i den hensigt at skifte k√łn.

I praksis bekr√¶fter Oslo universitetssykehus HF, Rikshospitalet, over for Skattedirektoratet, at der er fundet en endelig kirurgisk k√łnskonvertering sted. Skattedirektoratet √¶ndrer p√• den baggrund den p√•g√¶ldendes k√łnsstatus og tildeler et nyt personnummer til den p√•g√¶ldende.

For personer, der har f√•et foretaget k√łnskorrigerende behandling i udlandet, bekr√¶ftes denne behandling ligeledes af Oslo universitetssykehus HF, Rikshospitalet, f√łr Skattedirektoratet kan registrere den p√•g√¶ldende under det nye k√łn.

Kirurgisk k√łnskonvertering foretages alene p√• personer over 18 √•r i Norge. Pubertetsuds√¶ttende behandling kan igangs√¶ttes i 11-15 √•rs alderen, mens k√łnskorrigerende hormoner kan iv√¶rks√¶ttes fra 16 √•rs alderen.

I oktober 2012 var 300 personer under behandling p√• Rikshospitalet, hvoraf 149 personer var under udredning, heraf 41 b√łrn under 16 √•r. 37 personer var under hormonbehandling, 32 personer var p√• kirurgisk venteliste og 82 personer var postoperative opf√łlgningspatienter.

Helse- og omsorgsdepartementet har igangsat opf√łlgning p√• en rapport af 1. oktober 2012 fra Helsedirektoratet [25], som blandt andet anbefaler, at der iv√¶rks√¶ttes et arbejde med henblik p√• at afklare begrebet reel k√łnskonvertering i relation til adgangen til at skifte personnummer. Departementet mener, at det b√łr blive enklere og lettere tilg√¶ngeligt at f√• bekr√¶ftet √¶ndret k√łn, samtidig med at der m√• v√¶re klare kriterier for unders√łgelse og attestering. I samr√•d med Helsedirektoratet vil man overveje behovet for √¶ndring af kriterierne for k√łnsskifte i lyset af blandt andet den internationale udvikling og internationale menneskerettighedsforpligtelser.

[Indhold] 7. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer
LGBT Danmarks holdning til juridisk k√łnsskifte er i foreningens transpolitik formuleret som f√łlger:

‚ÄĚEn myndig person har ret til et juridisk k√łnsskifte. For ikke-myndige kr√¶ves samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaver/v√¶rge.‚ÄĚ

LGBT har foresl√•et, at der sker en adskillelse af det juridiske og det fysiske k√łnsskifte. Der b√łr gives adgang til juridisk k√łnsskifte uden krav om kastration, diagnose eller en periode, hvori ans√łgeren har levet som det modsatte k√łn. For s√• vidt ang√•r kravet om at leve som det modsatte k√łn finder LGBT, at det vil v√¶re st√¶rkt normativt og umuligt for lovgiver at definere p√• en meningsfuld m√•de.

Retten til juridisk k√łnsskifte skal ogs√• g√¶lde b√łrn, som skal have mulighed for at afs√łge og udvikle sin k√łnsidentitet. Barnets tarv skal komme i f√łrste r√¶kke, og barnet skal h√łres.

Foreningen Af Transk√łnnede I Danmark ‚Äď FATID ‚Äď har foresl√•et, at juridisk og kirurgisk k√łnsskifte adskilles og behandles som to forskellige situationer.

FATID har foresl√•et, at et juridisk k√łnsskifte skal foruds√¶tte en udtalelse fra egen l√¶ge eller en psykolog, hvorved psykisk sygdom udelukkes. Det skal i den forbindelse sikres, at den p√•g√¶ldende er bekendt med, hvad det vil sige at leve som det modsatte k√łn, herunder ved at modtage en folder herom.

Tilladelse til juridisk k√łnsskifte skal betinges af, at den p√•g√¶ldende i et √•r har levet som det modsatte k√łn og √łnsker at g√łre dette fremover. Med begrebet at leve som det modsatte k√łn forst√•s ikke blot den ydre fremtoning, men ogs√• ans√łgerens m√•de at t√¶nke og opf√łre sig p√•.

Ans√łgere skal kunne tildeles et navn og et personnummer, som er k√łnsbestemt for det k√łn, ans√łgeren √łnsker at leve som.

Ans√łgere skal tilbydes st√łtte, som skal tilrettel√¶gges efter ans√łgerens alder. Den foresl√•ede st√łtte kan indeholde andre ting, men b√łr indeb√¶re, at ans√łgeren og ans√łgerens familie tilknyttes en psykolog.

FATID har endvidere foresl√•et, at der ved juridisk k√łnsskifte indf√łres en brugerbetaling p√• 1.000 kr. Foreningen peger endvidere p√•, at man med anvendelse af lokale psykologer vil kunne spare penge p√• tabt arbejdsfortjeneste, transport og bevilling til Sexologisk Klinik, og at Sexologisk Klinik samtidig vil f√• frigjort ressourcer til at arbejde med de personer, som √łnsker et operativt k√łnsskifte.

[Indhold] 8. Modeller for juridisk k√łnsskifte
Efter nogle indledende betragtninger om familieformer (punkt 8.1), som er et generelt tema i overvejelserne om juridisk k√łnsskifte uden krav om kastration, opsummeres den g√¶ldende ordning for juridisk k√łnsskifte (punkt 8.2). Dern√¶st gennemg√•s 3 modeller for en fremtidig ordning for juridisk k√łnsskifte uden krav om kastration (punkt 8.2-8.4).

Modellerne er ledsaget af en diskussion af fordele og ulemper ved de enkelte modeller.

Af de 3 modeller giver model 1 adgang til juridisk k√łnsskifte uden krav om behandling eller l√¶gefaglig udredning, mens model 2 og 3 giver adgang til juridisk k√łnsskifte uden krav om behandling, men med krav om l√¶gefaglig udredning. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet mulighederne for en model, hvor juridisk k√łnsskifte er betinget af s√•vel l√¶gefaglig udredning som behandling, jf. punkt 8.5. Som det fremg√•r af punkt 8.6 rejser en s√•dan model imidlertid sp√łrgsm√•l i relation til Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

Det bem√¶rkes, at arbejdsgruppen for samtlige modeller foruds√¶tter, at en person, som juridisk har skiftet k√łn, skal kunne ans√łge om og uden videre opn√• tilladelse til p√• ny at f√• juridisk status svarende til det biologiske k√łn med den konsekvens, at den p√•g√¶ldende gentildeles det gamle personnummer.

Arbejdsgruppen foruds√¶tter endvidere for samtlige modeller, at ans√łgeren skal v√¶re fyldt 18 √•r. Arbejdsgruppen har overvejet, om der som led i de enkelte modeller b√łr indf√łres ordninger med juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r. P√• nuv√¶rende tidspunkt, hvor det endnu ikke er afklaret, hvilke udrednings og behandlingstilbud unge transseksuelle under 17-18 √•r skal tilbydes, jf. punkt 3.3 ovenfor, finder arbejdsgruppen imidlertid ikke, at det forn√łdne grundlag er til stede for at vurdere, om – og i givet fald efter hvilke kriterier og procedurer – der b√łr indf√łres mulighed for juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.

[Indhold] 8.1. Indledende bemærkninger om familieformer

Juridisk k√łnsskifte uden krav om kastration indeb√¶rer, at juridiske m√¶nd efter omst√¶ndighederne kan blive biologiske m√łdre, og at juridiske kvinder kan blive biologiske f√¶dre.

Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bem√¶rke, at der allerede i dag i Danmark er b√łrn, hvis biologiske far eller mor er transk√łnnet og lever som det modsatte k√łn. Transk√łnnede kan endvidere allerede i dag opn√• juridisk k√łnsskifte (efter kastration), uanset at de har b√łrn.

Der er ogs√• i √łvrigt i dagens Danmark mange andre familieformer end den strengt traditionelle.

Danmarks Statistik henviser s√•ledes i sin √•rlige statistik om b√łrnefamilier [26] til 37 forskellige familieformer (par med b√łrn, enlig mor med b√łrn, enlig far med samv√¶rsb√łrn, par med fars samv√¶rsb√łrn, par med mors s√¶rb√łrn, par med mors s√¶rb√łrn samt fars samv√¶rsb√łrn osv.).

Der kan endvidere peges på, at lesbiske og enlige kvinders adgang til assisteret reproduktion med virkning fra den 1. januar 2007 blev sidestillet med heteroseksuelle pars adgang hertil, og at der siden 1. juli 2010 har været fuld ligestilling mellem registrerede partnere og ægtefæller med hensyn til både adoption og forældremyndighed.

Endelig kan der peges p√• lov nr. 652 af 12. juni 2013 om √¶ndring af b√łrneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.), som blandt andet udvider b√łrnelovens anvendelsesomr√•de s√•ledes, at loven ogs√• omfatter fasts√¶ttelsen af medmoderskab til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion ved en sundhedsperson, n√•r medmoren har givet samtykke til befrugtningen og erkl√¶ret at ville v√¶re medmor til barnet. Det g√¶lder, uanset om medmoren og barnets mor er gift med hinanden, har indg√•et registreret partnerskab med hinanden eller er ugifte. Reglerne om faderskab tillempes samtidig s√•dan, at de s√• vidt muligt ogs√• finder anvendelse p√• medmoderskab.

[Indhold] 8.2. Opsummering af den gældende ordning
Som det fremg√•r af punkt 4, er der efter g√¶ldende ret alene adgang til fuldt juridisk k√łnsskifte for personer, som er diagnosticeret som transseksuelle, og som har f√•et foretaget kastration. K√łnsskiftet anerkendes af Sundhedsstyrelsen, jf. punkt 4.1, der herefter orienterer √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som tildeler et nyt cpr-nummer til den p√•g√¶ldende i overensstemmelse med det nye k√łn, jf. punkt 4.2.

Det nye CPR-nummer giver adgang til √¶ndring af fornavn og udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, k√łrekort og f√łdselsattest i overensstemmelse med det nye k√łn.

Herudover er der efter g√¶ldende ret mulighed for ‚Äď som en slags delvis juridisk k√łnsskifte ‚Äď at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, og f√• k√łnsbetegnelsen X (for uspecificeret) i passet, hvis Sexologisk Klinik vurderer, at den p√•g√¶ldende enten er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed. Reglerne om navne og pas er beskrevet n√¶rmere i punkt 4.3 og 4.4.

[Indhold] 8.3. Model for juridisk k√łnsskifte uden krav om l√¶gefaglig udredning eller behandling
8.3.1. Model 1 РErklæringsmodellen
Efter denne model, som i vidt omfang svarer til ordningen i Argentina, jf. punkt 6.1, kan personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig selv som tilh√łrende, f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte ved at indgive ans√łgning herom. Ans√łgningen skal vedl√¶gges en erkl√¶ring om, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Ans√łgningen m√• s√•ledes ikke v√¶re begrundet i andre forhold, s√• som et √łnske om at skifte k√łn ‚ÄĚfor sjov‚ÄĚ, som led i en aktion for st√łrre ligestilling mellem m√¶nd og kvinder mv., i et fors√łg p√• at sl√łre sin identitet eller for at opn√• k√łnsrelaterede fordele [27].

Ans√łgning om k√łnsskifte indgives til √ėkonomi- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret), som uden at inddrage andre myndigheder tildeler ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om k√łnskorrekt navn i forhold til det nye k√łn og mulighed for nyt pas mv.

Ved en model, som ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre faglige eksperter, er det ikke muligt at foretage en egentlig efterpr√łvelse af, om ans√łgningen vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det modsatte k√łn.

Hvis √ėkonomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem efterf√łlgende omtale i pressen, bliver opm√¶rksom p√•, at den afgivne erkl√¶ring herom er urigtig, vil tilladelsen til juridisk k√łnsskifte imidlertid kunne oph√¶ves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil v√¶re, at den p√•g√¶ldende gentildeles det oprindelige personnummer. Urigtige oplysninger i den afgivne erkl√¶ring om begrundelsen for ans√łgningen om k√łnsskifte vil efter omst√¶ndighederne kunne straffes efter straffelovens ¬ß 163.

Tiden fra √łnsket om juridisk k√łnsskifte opst√•r, og til det juridiske k√łnsskifte er effektueret, kan med denne model v√¶re meget kortvarig. For at minimere risikoen for, at de p√•g√¶ldende fortryder deres beslutning og ans√łger om p√• ny at f√• juridisk status svarende til det biologiske k√łn, jf. indledningen til punkt 8 ovenfor, finder arbejdsgruppen derfor, at modellen med fordel kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder fra ans√łgningstidspunktet, hvorefter den p√•g√¶ldende skal bekr√¶fte sin ans√łgning, inden den kan im√łdekommes.

En s√•dan refleksionsperiode vil kunne sikre, at √łnsket om juridisk k√łnsskifte ikke er udtryk for en impulsiv beslutning. Ans√łgeren vil i √łvrigt kunne benytte refleksionsperioden til at leve som det √łnskede k√łn ‚Äď dvs. kl√¶de sig og fremst√•/pr√¶sentere sig som dette k√łn ‚Äď inden vedkommende tr√¶ffer endelig beslutning om at skifte k√łn juridisk.

Det kan ikke afvises, at personer, som gennem l√¶ngere tid har √łnsket juridisk k√łnsskifte og m√•ske tillige har levet som det oplevede k√łn, vil kunne opfatte ordningen som un√łdig formynderisk. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en generel ‚Äď og dermed let administrerbar ‚Äď ordning med en refleksionsperiode p√• (blot) 6 m√•neder er rimelig og proportional.

Det bem√¶rkes, at arbejdsgruppen har overvejet muligheden for at stille krav om dokumentation for, at ans√łgeren i en vis periode har levet som det oplevede k√łn p√• fuld tid. Arbejdsgruppen kan imidlertid ikke pege p√• en m√•de, hvorp√• der ‚Äď uden at der inddrages l√¶gefaglig ekspertise p√• omr√•det ‚Äď kan fremskaffes erkl√¶ringer eller lignende, som er egnede til at udg√łre s√•dan dokumentation.

8.3.2. Fordele og ulemper ved model 1
Erkl√¶ringsmodellen tager fuldt ud hensyn til den personlige frihed og muligheden for at v√¶lge, hvem man √łnsker at v√¶re.

Modellen indeb√¶rer s√•ledes, at der kan opn√•s juridisk k√łnsskifte uden krav om deltagelse i et observationsforl√łb, om en stillet diagnose eller anden l√¶gefaglig vurdering eller om k√łnsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og/eller kirurgi.

Frav√¶ret af krav om k√łnsmodificerende behandling indeb√¶rer den v√¶sentlige fordel, at den transk√łnnede f√•r mulighed for at gennemf√łre de reversible (juridiske og sociale) aspekter af et k√łnsskifte fuldt ud inden de irreversible (hormonbehandling er delvis irreversibel, og kirurgi er irreversibel). Det mindsker risikoen for, at der tages irreversible skridt, som fortrydes.

En anden v√¶sentlig fordel er, at de transk√łnnede, som alene √łnsker at skifte k√łn juridisk, og som s√•ledes ikke √łnsker k√łnsmodificerende behandling, ikke ‚ÄĚtvinges‚ÄĚ til s√•dan behandling for at opn√• det juridiske k√łnsskifte.

Det er en ulempe ved modellen, at der uden krav om en l√¶gefaglig vurdering er risiko for, at √łnsket om juridisk k√łnsskifte ikke skyldes transseksualisme, men andre √•rsager, herunder ubehandlet psykisk sygdom. Blandt andet fordi et juridisk k√łnsskifte kan omg√łres, er skadevirkningen for den enkelte imidlertid begr√¶nset. I √łvrigt vil tilbagef√łring af juridisk k√łnsskifte efter arbejdsgruppens vurdering ikke skabe problemer eller udgifter for det offentlige af betydning.

Risikoen for, at det juridiske k√łnsskifte fortrydes, m√• antages at v√¶re mindre, hvis der indf√łres en refleksionsperiode som beskrevet ovenfor.

[Indhold] 8.4. Modeller for juridisk k√łnsskifte med krav om l√¶gefaglig udredning, men ikke behandling
8.4.1. Model 2 ‚Äď Vurderingsmodellen
Vurderingsmodellen indeb√¶rer, at personer, som er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte.

Tilladelsen meddeles af √ėkonomi- og Indenrigsministeriet, CPR-kontoret, p√• baggrund af en vurdering fra en psykiater, der afgives i form af en erkl√¶ring om, hvorvidt vedkommende vurderes at v√¶re transseksuel eller ganske at ligestille dermed, herunder om der er noget sundhedsfagligt til hinder for tilladelse til et juridisk k√łnsskifte, fx psykisk sygdom hos ans√łgeren, som vil kunne forv√¶rres ved juridisk k√łnsskifte.

Hvis vurderingen fra psykiateren giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles dermed, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Betingelserne for at opn√• juridisk k√łnsskifte efter denne model svarer til de g√¶ldende betingelser for at f√• tilladelse til at skifte navn og f√• k√łnsbetegnelsen X i passet, jf. punkt 4.3.2 og 4.4. Modellen indeb√¶rer dog, at vurderingen foretages af en psykiater og ikke af Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet.

Hvis ans√łgeren opfylder betingelserne for at opn√• juridisk k√łnsskifte, tildeler √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om k√łnskorrekt navn i forhold til det nye k√łn og mulighed for nyt pas mv.

8.4.2. Model 3 – Diagnosemodellen
Efter diagnosemodellen kan en person, der er blevet diagnosticeret som transseksuel, f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte. Diagnosen skal v√¶re stillet af Sexologisk Klinik.

Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en vurdering fra Sexologisk Klinik, der afgives i form af en erklæring.

Hvis vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende er transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Sundhedsstyrelsen giver besked om den meddelte tilladelse til √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som herefter tildeler ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om navneskifte og mulighed for nyt pas mv.

Den persongruppe, som vurderes at v√¶re ganske ligestillet med transseksuelle, og som alts√• ikke er diagnosticeret som transseksuelle, vil med diagnosemodellen ‚Äď som i dag ‚Äď alene kunne skifte navn og f√• k√łnsbetegnelsen X i deres pas.

8.4.3. Fordele og ulemper ved model 2 og 3
For den enkelte ans√łger kan det anf√łres som en ulempe ved model 2 og i endnu h√łjere grad model 3, at der er tale om en proces, som kan v√¶re langvarig og opleves bureaukratisk. Som for model 1, jf. punkt 8.3.2, indeb√¶rer frav√¶ret af krav om k√łnsmodificerende behandling den v√¶sentlige fordel, at den transk√łnnede f√•r mulighed for at gennemf√łre de reversible (juridiske og sociale) aspekter af et k√łnsskifte fuldt ud uden ‚Äď eller inden ‚Äď de irreversible (hormonbehandling og kirurgi). Det mindsker risikoen for, at der tages irreversible skridt, som fortrydes.

En anden v√¶sentlig fordel er ‚Äď ligesom ved erkl√¶ringsmodellen (model 1) ‚Äď at de transk√łnnede, som alene √łnsker at skifte k√łn juridisk, og som s√•ledes ikke √łnsker k√łnsmodificerende behandling, ikke ‚ÄĚtvinges‚ÄĚ til s√•dan behandling for at opn√• det juridiske k√łnsskifte.

Diagnosemodellen sikrer i h√łjere grad end vurderingsmodellen, at √łnsket om juridisk k√łnsskifte skyldes transk√łnnethed og ikke andre √•rsager, herunder ubehandlet psykisk sygdom. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at risikoen ved modellerne for den enkelte person er begr√¶nset, blandt andet fordi et juridisk k√łnsskifte kan omg√łres.

[Indhold] 8.5. Overvejelser om en model for juridisk k√łnsskifte med krav om l√¶gefaglig udredning og behandling
Arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for en model for juridisk k√łnsskifte, hvor der kan meddeles tilladelse til juridisk k√łnsskifte, hvis ans√łgeren er diagnosticeret som transseksuel og har f√•et hormonbehandling i et √•r (behandlingsmodellen).

Et √•rs hormonbehandling vil typisk medf√łre infertilitet for den p√•g√¶ldende. Oph√łr af hormonbehandlingen kan imidlertid medf√łre refertilisering. Et √•rs hormonbehandling vil endvidere typisk resultere i begyndende forandringer af den p√•g√¶ldendes udseende og psyke, jf. n√¶rmere herom i punkt 3.4.2, hvor risikoen for bivirkninger af hormonbehandling ogs√• er beskrevet. Ikke alle kan t√•le hormonbehandling, og det ville derfor v√¶re n√łdvendigt at indf√łre mulighed for at give dispensation fra dette behandlingskrav.

Da hormonbehandling som nævnt ikke giver sikkerhed for varig infertilitet, har arbejdsgruppen overvejet muligheden for tillige at stille krav om sterilisation. Allerede fordi sterilisation heller ikke giver sikkerhed for varig infertilitet, idet der kan ske såvel refertilitetsbehandling som assisteret reproduktion, har arbejdsgruppen imidlertid ikke fundet grundlag herfor.

Arbejdsgruppen kan heller ikke pege p√• anden kirurgisk behandling, som er egnet til at udg√łre en foruds√¶tning for juridisk k√łnsskifte. Det bem√¶rkes i den forbindelse, at behovet for k√łnskorrigerende behandling i form af kirurgiske indgreb varierer fra person til person. F.eks. vil det for nogle biologiske kvinder ikke v√¶re relevant at f√• fjernet brysterne, ligesom det ikke for alle biologiske m√¶nd vil v√¶re relevant at f√• reduceret adams√¶blet.

Det m√• anses for relativt indgribende at stille krav om hormonbehandling, hvilket ogs√• betyder, at behandlingsmodellen kan rejse sp√łrgsm√•l i relation til EMRK, jf. punkt 8.6 nedenfor, og arbejdsgruppen har derfor ikke fundet grundlag for at pege p√• denne model som en muligt fremtidig ordning.

[Indhold] 8.6. Vurdering af modellerne i forhold til EMRK
Kastrationsmodellen (den gældende ordning)
Det fremg√•r ikke af reguleringen p√• det sundhedsfaglige omr√•de, herunder lovforarbejderne, hvad begrundelsen er for, at man kr√¶ver kastration som betingelse for at anerkende juridisk k√łnsskifte.

Det b√¶rende hensyn bag CPR-lovgivningen er at sikre, at registerdata er korrekte, da disse data anvendes af forskellige myndigheder, der automatisk kan indhente oplysninger fra registeret. Registeret anvendes p√• mange omr√•der til at definere, om en bestemt retsstilling kan opn√•s. Det er derfor af stor vigtighed, at datasystemet korrekt reflekterer personens faktiske k√łn.

Kastration er den eneste model, der er irreversibel og med sikkerhed forhindrer, at juridiske m√¶nd bliver biologiske m√łdre og omvendt.

Kastration er imidlertid et meget v√¶sentligt ‚Äď som n√¶vnt irreversibelt ‚Äď indgreb i forhold til den enkelte, og det m√• derfor antages, at der skal meget tungtvejende grunde til at legitimere krav om et s√•dant indgreb som betingelse for juridisk k√łnsskifte, jf. EMRK artikel 8.

Hensynet til sikre, at registerdata er korrekte, kan n√¶ppe i sig selv begrunde et indgreb af denne karakter. Hertil kommer, at der nu er en r√¶kke lande i Europar√•det, der undlader at stille krav om s√• v√¶sentlige indgreb som betingelse for anerkendelse af juridisk k√łnsskifte.

Det kan som beskrevet i punkt 5 ovenfor ikke udelukkes, at Menneskerettighedsdomstolen vil finde, at udviklingen allerede p√• nuv√¶rende tidspunkt er n√•et dertil, at der er tale om ‚ÄĚclear and uncontested evidence of a continuing international trend‚ÄĚ i retning af afskaffelse af krav om medicinske indgreb, s√•ledes at medlemsstaternes sk√łnsmargin p√• den baggrund m√• indsn√¶vres. Hvis Domstolen finder, at dette er tilf√¶ldet, vil et krav om et s√• v√¶sentligt indgreb som egentlig kastration formentlig ikke kunne opretholdes.

Behandlingsmodellen
Behandlingsmodellen indeb√¶rer, at der kan meddeles tilladelse til juridisk k√łnsskifte, hvis ans√łgeren er diagnosticeret som transseksuel og har f√•et hormonbehandling i √©t √•r.

Hormonbehandling m√• anses for at v√¶re relativt indgribende, idet behandlingen medf√łrer s√•vel fysiske som psykiske √¶ndringer hos personen, hvoraf nogle er irreversible.

Det kan opfattes som en fordel, at hormonbehandling typisk betyder, at den p√•g√¶ldendes udseende og psyke √¶ndrer sig i retning af det k√łn, som √łnskes juridisk anerkendt for den p√•g√¶ldende.

Dette kan s√•ledes anses for en fordel for den transk√łnnede selv, men kan ogs√• anses for begrundet i hensynet til det omgivende samfund, idet der ved behandlingen bliver mere synlig overensstemmelse med det registrerede (nye) k√łn.

I frav√¶ret af st√¶rkere modst√•ende hensyn findes et krav om hormonbehandling ‚Äď blandt andet henset til indgrebets delvist irreversible karakter ‚Äď at kunne rejse sp√łrgsm√•l i forhold til EMRK artikel 8. Dertil kommer, at der som n√¶vnt ovenfor findes transk√łnnede, der ikke kan t√•le hormonbehandlingen, hvorfor det foruds√¶ttes, at der skal v√¶re mulighed for at dispensere fra kravet om hormonbehandling for disse personer. Det rejser imidlertid sp√łrgsm√•let om, hvorvidt det er proportionalt at opretholde et generelt krav om medicinsk behandling i form af hormonbehandling, n√•r man i visse tilf√¶lde accepterer en fravigelse af kravet.

Erklærings-, vurderings- og diagnosemodellerne
Fælles for erklærings-, vurderings- og diagnosemodellerne er, at de ikke stiller krav om et bestemt medicinsk indgreb eller en bestemt medicinsk behandling.

Henset til den meget begr√¶nsede intensitet af kravene, der stilles til den transk√łnnede i disse modeller, og til, at medlemsstaterne m√• antages stadig at have en vis sk√łnsmargin i forhold til anerkendelse af juridisk k√łnsskifte, findes disse modeller ikke at rejse sp√łrgsm√•l i relation til EMRK eller Danmarks internationale forpligtelser i √łvrigt.

[Indhold] 9. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser af model 1-3
Arbejdsgruppen har anmodet de ministerier, som ikke er repr√¶senteret i arbejdsgruppen, om at oplyse, hvorvidt indf√łrelsen af en ordning med juridisk k√łnsskifte uden krav om kastration ville have lovgivningsm√¶ssige, administrative eller √łkonomiske konsekvenser p√• de enkelte ministeriers ressortomr√•de. Dette er efter det oplyste ikke tilf√¶ldet.

De lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser af model 1-3 for hvert af de ministerier, der er repr√¶senteret i arbejdsgruppen er beskrevet i punkt 9.1-9.5 nedenfor.

[Indhold] 9.1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
9.1.1. Gældende ret
Der henvises til punkt 3.

9.1.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
9.1.2.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sundhedsloven indeholder regler om kastration som led i k√łnsskifte, men regulerer ikke k√łnsskifte i sig selv.

Adgangen til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, er reguleret i sundhedslovens kapitel 33, bekendtg√łrelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Reglerne beskriver sundhedsmyndighedernes rolle i forbindelse med et k√łnsskifte. Disse regler regulerer alene den situation, hvor en person √łnsker kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, og adgangen til herefter at f√• anerkendt, at k√łnsskiftet er gennemf√łrt. Sundhedslovgivningen indeholder ikke regler om retsvirkningerne af en s√•dan anerkendelse. Sundhedslovgivningen stiller s√•ledes ikke krav om, at et k√łnsskifte skal anerkendes af Sundhedsstyrelsen for at kunne till√¶gges retsvirkning her i landet i forbindelse med anden lovgivning, herunder CPR-lovgivningen.

Anvendelse af en model, hvorved behandling ikke er en foruds√¶tning for juridisk k√łnsskifte, indeb√¶rer s√•ledes, at vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 skal revideres. Det indeb√¶rer ikke i sig selv, at bestemmelserne i sundhedslovens afsnit VIII om sterilisation og kastration samt bekendtg√łrelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, skal revideres, da disse vedr√łrer selve adgangen til kastration mv.

Reglerne om tilbud om brystunders√łgelse af kvinder mellem 50 og 69 √•r, jf. sundhedslovens ¬ß 85, tilbuddet om screening for livmoderhalskr√¶ft til kvinder mellem 23 og 69 √•r i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og reglerne om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion i sundhedslovens ¬ß¬ß 92-94, 95-96 og 98-100 skal derimod revideres, idet disse regler i dag udtrykkeligt henviser til ‚ÄĚkvinder‚ÄĚ. Ved anerkendelse af juridisk k√łnsskifte uden krav om k√łnsskifteoperation (kastration) b√łr lovgivningen formuleres, s√• disse tilbud ogs√• g√¶lder personer, der efter k√łnsskifte til mand har bevaret de kvindelige k√łnsorganer eller mammae. Juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand i overensstemmelse med en af de foresl√•ede modeller hindrer ikke, at disse personer fortsat kan √łnske at udnytte tilbuddene om brystunders√łgelse og screening for livmoderhalskr√¶ft. Det vil ligeledes v√¶re muligt for dem fortsat at blive gravide og have √łnske om henholdsvis gennemf√łrelse af svangerskabet eller svangerskabsafbrydelse/fosterreduktion.

For s√• vidt ang√•r tilbuddet om HPV-vaccine gives denne i barne- og ungdoms√•rene, konkret til alle piger mellem 12 og 15 √•r, det vil sige f√łr et juridisk k√łnsskifte er muligt. Der arbejdes for tiden p√• at udvide det permanente tilbud vedr√łrende HPV-vaccine til ogs√• at omfatte aldersgruppen fra 15 √•r til 18 √•r. Det bem√¶rkes, at det nuv√¶rende midlertidige gratis vaccinationsprogram til piger, f√łdt i perioden 1. januar 1985 til 31. december 1992, udl√łber med udgangen af 2013, men forventes erstattet af en midlertidig supplementsordning for √•rgangene 1993-1998, g√¶ldende i 2014 og 2015. Disse forl√¶ngelser af retten til gratis vaccine vil herved ogs√• omfatte personer, der efter k√łnsskifte til mand har bevaret de kvindelige k√łnsorganer. Sundhedsloven giver i ¬ß 158 ministeren hjemmel til at fasts√¶tte n√¶rmere regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet af loven, herunder om hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination. √Ündringen kan s√•ledes ske p√• bekendtg√łrelsesniveau for s√• vidt ang√•r vaccinationsomr√•det.

De k√łnsspecifikke screenings- og vaccinetilbud er i dag bundet op p√• cpr-registret, hvilket giver s√¶rlige udfordringer i relation til det juridiske k√łnsskifte. Det har s√•ledes v√¶ret overvejet, om man ‚ÄĚteknisk‚ÄĚ skal √¶ndre i cpr-registreringen, s√•ledes at personer med juridisk k√łnsskifte kan ‚ÄĚtr√¶kkes frem‚ÄĚ til f.eks. indkaldelse til brystunders√łgelse. Imidlertid har arbejdsgruppen vurderet, at anerkendelse af juridisk k√łnsskifte b√łr indeb√¶re, at personer med juridisk k√łnsskifte udelukkende fremst√•r som det k√łn, de har skiftet til, og herefter ikke l√¶ngere vil modtage de k√łnsspecifikke screenings- og vaccinetilbud, der relaterer sig til deres biologiske k√łn. Denne gruppe af personer med juridisk k√łnsskifte b√łr i stedet g√łres opm√¶rksom p√•, at de ikke l√¶ngere automatisk vil blive indkaldt til screening/vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

Lovgivningen p√• sundhedsomr√•det om tilbuddene vedr√łrende reproduktion og fertilitet relaterer sig i sagens natur ligeledes til kvinder, og der b√łr derfor ske justering af bestemmelserne med henblik p√•, at ogs√• personer med juridisk k√łnsskifte til mand fortsat er omfattet af bestemmelserne, hvis de har bevaret de kvindelige forplantningsorganer. Herefter vil det s√•ledes v√¶re muligt at modtage behandling med assisteret reproduktion i offentligt og privat regi under iagttagelse af de ved lov og bekendtg√łrelse fastsatte kriterier. Eksempelvis vil det v√¶re muligt at yde behandling med doneret s√¶d eller √¶g til en person, der efter model 1-3 har skiftet k√łn til mand. Det vil tillige v√¶re n√łdvendigt at foretage en r√¶kke justeringer af bekendtg√łrelser, der er udstedt i medf√łr af lov om assisteret reproduktion, samt Sundhedsstyrelsens vejledning herom.

Tilsvarende vil ogs√• justering af sundhedslovgivningens bestemmelser om svangeromsorg, herunder bekendtg√łrelse nr. 209 af 20. april 2009 om helbredsunders√łgelse af gravide, v√¶re n√łdvendig, idet disse regler udtrykkeligt omtaler kvinder.

For s√• vidt ang√•r vurderingsmodellen m√• det overvejes, om der kan v√¶re behov for at udarbejde retningslinjer for, hvordan begrebet ‚ÄĚen person, der gennem et √•rs tid har levet og ageret p√• fuld tid som det oplevede k√łn‚ÄĚ b√łr forst√•s og administreres.

For s√• vidt ang√•r den tredje model, diagnosemodellen, indeb√¶rer denne tilladelse til juridisk k√łnsskifte fra Sundhedsstyrelsen p√• baggrund af en vurdering fra Sexologisk Klinik jf. afsnit 8.4.2. Det vurderes relevant med retningslinjer eller regels√¶t herom, herunder hvilke kriterier der indg√•r i den l√¶gefaglige vurdering, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens tilladelse, samt formelle krav til sagsbehandlingen, tidsfrister og klagemuligheder. Den nuv√¶rende sundhedslov hjemler alene mulighed for, at sundhedsministeren kan fasts√¶tte regler om henholdsvis anmodning om sterilisation og ans√łgning om kastration samt om behandling af sager herom. Det vil s√•ledes v√¶re n√łdvendigt med √¶ndring af sundhedsloven med henblik p√• hjemmel til at fasts√¶tte dette nye regels√¶t/retningslinjer.

9.1.2.2. √ėkonomiske konsekvenser
Erkl√¶ringsmodellen vil indeb√¶re, at transseksuelle, som i dag f√•r kirurgisk og derefter juridisk k√łnsskifte, vil kunne f√• det juridiske k√łnsskifte tidligere i forl√łbet. Det har ingen √łkonomiske konsekvenser. Der kan i princippet t√¶nkes at v√¶re transseksuelle, som i dag f√•r kirurgisk k√łnsskifte, fordi det er en foruds√¶tning for juridisk skifte, og som vil frav√¶lge unders√łgelse og operationen, hvis det ikke l√¶ngere er et krav. Det ville i givet fald medf√łre en besparelse i sundhedsv√¶senet. Det m√• imidlertid l√¶gges til grund, at langt de fleste ‚Äď hvis ikke alle ‚Äď der opereres, g√łr det, fordi de √łnsker denne fysiske √¶ndring af deres k√łn uafh√¶ngigt af det juridiske k√łnsskifte. Der kan derfor h√łjst blive tale om en meget usikker mindreudgift.

Derudover kan der v√¶re transk√łnnede, som ikke vil eller kan gennemg√• kirurgisk k√łnsskifte, og som med erkl√¶ringsmodellen vil kunne s√łge juridisk k√łnsskifte. Det har ingen √łkonomiske konsekvenser i sundhedsv√¶senet. Der kan dog v√¶re nogle, som i dag f√•r navne√¶ndring og k√łnsbetegnelsen X i passet efter vurdering eller diagnosticering p√• Sexologisk Klinik, som ikke l√¶ngere vil have behov for disse unders√łgelser. Det kan give en begr√¶nset mindreudgift.

Som ved erkl√¶ringsmodellen vil der ikke v√¶re √łkonomiske konsekvenser af vurderingsmodellen for transseksuelle, som fortsat vil blive k√łnsskifteopereret. Og hvis der er transseksuelle, som vil afst√• fra en operation, som de ellers ville have f√•et, vil der v√¶re en mindreudgift, men det er usikkert om s√•danne personer findes. Der kan v√¶re transk√łnnede, som ikke vil eller kan gennemg√• kirurgisk k√łnsskifte, og som i dag heller ikke f√•r navne√¶ndring eller k√łnsbetegnelsen X i passet, men som efter √¶ndringen vil henvende sig til vurdering med henblik p√• k√łnsskifte. Det er imidlertid formentlig mere sandsynligt, at de p√•g√¶ldende allerede i dag bliver vurderet eller diagnosticeret med henblik p√• navne√¶ndring og k√łnsbetegnelsen X i passet, s√• modellen ikke har √łkonomiske konsekvenser. Sammenfattende sk√łnnes det ikke, at modellen har n√¶vnev√¶rdige √łkonomiske konsekvenser.

Som de √łvrige modeller har diagnosemodellen ingen √łkonomiske konsekvenser for transseksuelle, som dag f√•r kirurgisk og derefter juridisk k√łnsskifte. Og som i de √łvrige modeller vil der v√¶re en mindreudgift til operationer, hvis der er transseksuelle, som vil afst√• fra en operation, som de ville have √łnsket og f√•et under de nuv√¶rende regler, men det er usikkert, om de findes. Endelig kan der v√¶re begr√¶nsede merudgifter til transk√łnnede, som i dag enten slet ikke unders√łges eller kun vurderes ‚Äď ikke diagnosticeres ‚Äď med henblik p√• navneskifte og k√łnsbetegnelsen X i passet. Sammenfattende sk√łnnes det, at eventuelle √łkonomiske konsekvenser i sundhedsv√¶senet af modellen vil v√¶re usikre og under alle omst√¶ndigheder begr√¶nsede.

[Indhold] 9.2. √ėkonomi- og Indenrigsministeriet
9.2.1. Gældende ret
Der henvises til punkt 4.2.

9.2.2. Modellernes konsekvenser for √ėkonomi- og Indenrigsministeriet
Efter CPR-lovens ¬ß 3, stk. 5, tildeler √ėkonomi- og Indenrigsministeriet nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indg√•r i deres personnummer.

I forarbejderne til bestemmelsen er det anf√łrt, at tildeling af nyt personnummer ved k√łnsskifte finder sted, n√•r √ėkonomi- og Indenrigsministeriet fra Sundhedsstyrelsen f√•r meddelelse om, at k√łnsskiftet er helt afsluttet.

P√• den baggrund er det √ėkonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at i det omfang de foresl√•ede modeller indeb√¶rer, at k√łnsskifte kan opn√•s ved ans√łgning herom direkte til √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, uden at sundhedsmyndighederne har meddelt tilladelse til k√łnsskifte og givet CPR-kontoret meddelelse herom, vil en √¶ndring af CPR-lovens ¬ß 3, stk. 5, v√¶re p√•kr√¶vet.

Der vil ikke p√• √ėkonomi- og Indenrigsministeriets omr√•de v√¶re √łkonomiske konsekvenser af betydning ved gennemf√łrelse af nogen af de opstillede modeller.

[Indhold] 9.3. Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
9.3.1. Gældende ret
9.3.1.1. B√łrneloven
9.3.1.1.1. B√łrnelovens principper
Faderskab og moderskab er reguleret i b√łrneloven [28], hvor begreberne d√¶kker over den juridiske relation mellem barnet og den p√•g√¶ldende for√¶lder og ikke n√łdvendigvis over det genetiske for√¶ldreskab. Det retlige for√¶ldreskab, alts√• faderskab og moderskab efter b√łrneloven, danner den retlige ramme for barnet og har en lang r√¶kke retsvirkninger, hvoraf de vigtigste er for√¶ldreansvar i forhold til barnet (for√¶ldremyndighed, samv√¶r m.v.), fors√łrgelsespligt over for barnet og arveret.

Den g√¶ldende b√łrnelov tr√•dte i kraft den 1. juli 2002. B√łrneloven er baseret p√• bet√¶nkning nr. 1350/1997 om blandt andet faderskab og moderskab for b√łrn f√łdt i √¶gteskab, af ugifte samlevende og efter assisteret reproduktion afgivet af Justitsministeriets B√łrnelovsudvalg. Indtil da blev reglerne om faderskab og moderskab reguleret i lov om b√łrns retsstilling [29].

Med vedtagelsen af den g√¶ldende b√łrnelov [30], blev der i mods√¶tning til den tidligere g√¶ldende lov – lov om b√łrns retsstilling – opn√•et en h√łjere grad af ligestilling mellem gifte og ugifte samlevende for√¶ldre. Samtidig understregedes det grundl√¶ggende princip i b√łrneloven om, at et barn s√• vidt muligt skal have to for√¶ldre ‚Äď en far og en mor. Loven tager herudover udtrykkeligt stilling til faderskabet og moderskabet i tilf√¶lde af assisteret reproduktion, ogs√• i forhold til surrogatmoderskab (rugemoderskab).

Selvom b√łrneloven prim√¶rt l√¶gger v√¶gt p√• at fastsl√• det retlige faderskab, till√¶gges det ogs√• stor betydning, hvem der varetager det sociale faderskab, og kun i de tilf√¶lde, hvor der er indsigelser, tvivl, eller hvor ingen anerkender faderskabet, l√¶gges der v√¶gt p√• at fastsl√• det retlige faderskab som den, der genetisk er far til barnet.

Efter b√łrneloven har myndighederne en forpligtelse til at s√łrge for, at et barn s√• vidt muligt har to for√¶ldre; de m√• derfor ikke registrere et faderskab til et barn, hvis der er tvivl om, hvem der er far til barnet ‚Äď f.eks. tilf√¶lde, hvor moren oplyser, at hun har haft et seksuelt forhold til flere m√¶nd. Myndighederne har derfor ‚Äď p√• trods af det herskende princip om, at der ved fastsl√•else af det retlige faderskab i h√łj grad l√¶gges v√¶gt p√• det sociale faderskab ‚Äď en forpligtelse til at iagttage, at genetikken ikke helt udelades af billedet. Der vil v√¶re situationer, hvor der m√• rejses en faderskabssag p√• trods af, at de parter, der er involveret p√• dette tidspunkt, er enige om, hvem der √łnsker at blive registreret som retlig far.

9.3.1.1.2. Kompetence
Et faderskab til et barn kan etableres enten ved administrativ registrering eller efter rejsning af faderskabssag. N√•r moderen er gift sker registreringen af faderskabet efter pater estreglen hos personregisterf√łreren i det lokale sogn (kommunen i S√łnderjylland). Registrering hos personregisterf√łreren kan tillige ske efter barnets f√łdsel ved indgivelse af omsorgs- og ansvarserkl√¶ring, n√•r moderen ikke er gift.

En egentlig faderskabssag kan rejses administrativt i statsforvaltningerne. En faderskabssag kan indbringes for retten direkte fra statsforvaltningerne. En faderskabssag kan rejses af barnets mor og af statsforvaltningerne. Sagen kan s√łges l√łst administrativt i statsforvaltningerne – ogs√• med brug af retsgenetiske unders√łgelser, men kan som n√¶vnt ogs√• indbringes for retten direkte fra statsforvaltningerne.

Sager om faderskab ved retterne behandles efter de særlige bestemmelser om behandling af faderskabssager i retsplejelovens afsnit 42 a.

9.3.1.1.3. Faderskab
Faderskab til b√łrn f√łdt i √¶gteskab (pater est)
Efter pater est-reglen i b√łrnelovens ¬ß 1 anses √¶gtemanden som far til et barn f√łdt af en gift kvinde. Bestemmelsen eksisterede ogs√• i den tidligere lov om b√łrns retsstilling fra 1960. Pater est-reglen forenkler sagsbehandlingen ved at skabe automatik i forhold til fastsl√•else af faderskab til b√łrn f√łdt i √¶gteskab. Den er samtidig udtryk for den mest sandsynlige faderskabsmulighed. Reglen er endeligt traditionelt opfattet som medvirkende til at forebygge familiem√¶ssige problemer, idet oplysninger om andre mulige f√¶dre ikke fremtvinges (‚ÄĚen √¶gteskabsstabiliserende virkning‚ÄĚ). Ved anvendelse af reglen vil den sociale og retlige far v√¶re den samme, uanset at den genetiske far m√•tte v√¶re en anden.

Faderskab til b√łrn f√łdt af ugifte samlevende
N√•r moren p√• f√łdselstidspunktet ikke er gift, kan faderskabet til et barn registreres p√• baggrund af en omsorgs- og ansvarserkl√¶ring. Registreringen sker ‚Äď uden rejsning af egentlig faderskabssag ‚Äď hvis moren og en mand skriftligt erkl√¶rer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet (b√łrnelovens ¬ß 14, stk. 1). Registreringen af faderskabet foretages i forbindelse med f√łdslen af personregisterf√łrere p√• samme m√•de som ved faderskab p√• grundlag af pater est-reglen. Det antages at en s√•dan forpligtelse normalt kun sker, hvis parterne har f√¶lles bop√¶l eller agter at etablere s√•dan bop√¶l. Der er imidlertid efter bestemmelsen ikke noget til hinder for, at parterne kan have til hensigt sammen at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, selv om de opretholder hver deres bop√¶l. Ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserkl√¶ring etableres f√¶lles for√¶ldremyndighed over barnet (for√¶ldreansvarslovens ¬ß 7).

Et faderskab kan tillige registreres p√• baggrund af en anerkendelse af faderskabet. Registreringen kan ske, hvis en mand, som har haft et seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, anerkender faderskabet, og moren efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre m√¶nd i denne periode. I disse tilf√¶lde anerkender manden faderskabet med de rettigheder og forpligtelser, der f√łlger, herunder fors√łrgelsespligt over for barnet. Manden f√•r dog ikke automatisk del i for√¶ldremyndigheden over barnet; dette kr√¶ver f.eks., at for√¶ldrene indg√•r aftale herom (for√¶ldreansvarslovens ¬ß 9).

Mulige fædres indsigelsesret
En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at f√• pr√łvet, om han er far til barnet (b√łrnelovens ¬ß 6, stk. 1), men denne ret g√¶lder dog ikke i de tilf√¶lde, hvor en √¶gtemand efter pater est-reglen er blevet registreret som far til barnet, eller hvor en mand er registreret som far p√• baggrund af en omsorgs- og ansvarserkl√¶ring (b√łrnelovens ¬ß 6, stk. 2). En tredjemand vil alene kunne rejse en faderskabssag, hvis han har v√¶ret gift eller levet sammen med moren i perioden, hvor hun blev gravid.

Faderskab til b√łrn f√łdt af enlige
Med b√łrnelovens ikrafttr√¶den den 1. juli 2002 blev morens oplysningspligt sk√¶rpet for at sikre, at et barn s√• vidt muligt vil f√• en far (b√łrnelovens ¬ß 8). I tilf√¶lde, hvor en enlig kvinde f√łder et barn, skal myndighederne fors√łge at f√• faderskabet fastsat. Det er derfor n√łdvendigt, at kvinden giver tilstr√¶kkelige oplysninger om, hvem der er eller kan v√¶re barnets far ved at oplyse om sine seksuelle forhold. Hvis kvinden ikke umiddelbart vil give de n√łdvendige oplysninger, skal hun indkaldes til et m√łde i statsforvaltningen, hvor hun af s√¶rligt sagkyndige r√•dgives om, hvilken betydning hendes n√¶gtelse senere vil kunne f√• for barnet. Moren skal motiveres til frivilligt at give oplysningerne. Hun skal ogs√• orienteres om, at en mand ikke kan blive barnets far, hvis afg√łrende hensyn taler imod det. Dette er f.eks. tilf√¶ldet, hvis barnet er blevet til ved et strafbart forhold.

Oplysningspligten g√¶lder ikke i de tilf√¶lde, hvor faderskabet registreres som f√łlge af pater est-reglen (√¶gteskab) eller af en omsorgs- og ansvarserkl√¶ring. I disse tilf√¶lde er hensynet til, at et barn skal have to for√¶ldre, herunder en far, varetaget. Oplysningspligten g√¶lder dog, hvis det fastsl√•s, eller m√• anses for v√¶sentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far.

Hvis moren, trods r√•dgivning og vejledning om faderskabets betydning, n√¶gter at oplyse, hvem der er eller kan v√¶re barnets far, skal sagen indbringes for retten. Hvis moren i retten n√¶gter at afgive oplysninger om det mulige faderskab, kan retten, hvis den mener det er n√łdvendigt, anvende de almindelige vidnesanktioner (retsplejelovens ¬ß¬ß 177-180, jf. ¬ß 456 i, stk. 1), der dog foruds√¶ttes anvendt lempeligt. De almindelige vidnesanktioner omfatter blandt andet muligheden for at lade kvinden tage i forvaring (i op til 6 m√•neder).

N√•r statsforvaltningen rejser en egentlig faderskabssag, vil den p√•g√¶ldende kvinde v√¶re forpligtet til at oplyse om sine seksuelle forhold. Statsforvaltningen har mulighed for indkalde de m√¶nd, kvinden angiver at have haft et seksuelt forhold til. Faderskabet kan herefter afg√łres ved anerkendelse fra en af m√¶ndene ‚Äď eventuelt efter at statsforvaltningen har indhentet svar fra genetiske unders√łgelser.

Hvis det ikke er muligt at fastsl√• faderskabet ‚Äď f.eks. fordi kvinden ikke i forn√łdent omfang kan redeg√łre for sine seksuelle forhold ‚Äď vil en faderskabssag kunne henl√¶gges som uoplyst. Det samme g√¶lder, hvis moren ikke ved, hvem der er eller kan v√¶re barnets far, fordi hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en anonym s√¶ddonor.

Faderskab til b√łrn, der er blevet til ved assisteret reproduktion
Reglerne om faderskab (og moderskab) til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, findes i b√łrnelovens afsnit 5. Reglerne skal ses i sammenh√¶ng med reglerne i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med l√¶gelig behandling, diagnostik og forskning m.v. [31] (herefter lov om assisteret reproduktion), da denne lov regulerer mulighederne for anvendelse af donors√¶d, som har en afledet virkning p√• mulighederne for at fastsl√• et faderskab.

Lov om assisteret reproduktion blev √¶ndret med virkning fra den 1. januar 2007, s√•dan at alle kvinder uanset civilstand og seksuel orientering fik adgang til assisteret reproduktion. Kravet om parforhold som en foruds√¶tning for behandling blev s√•ledes oph√¶vet, og det blev muligt for enlige at blive behandlet med assisteret reproduktion. Efter de skete √¶ndringer af lov om assisteret reproduktion m.v. i 2007 er b√łrnelovens hovedprincip om, at et barn b√łr have to for√¶ldre ‚Äď en far og en mor ‚Äď i en vis grad fraveget, idet det herefter er n√łdvendigt i st√łrre omfang end tidligere at henl√¶gge faderskabssagen, uden at faderskabet er blevet fastsl√•et, fordi der er anvendt en anonym s√¶ddonor. I disse tilf√¶lde har barnet kun √©n for√¶lder.

Efter b√łrnelovens bestemmelser om fasts√¶ttelse af faderskab ved assisteret reproduktion skal den donor, hvis identitet er kendt, og som kender identiteten p√• den kvinde, der skal behandles med hans s√¶d, anses som retlig far til barnet (b√łrnelovens ¬ß 28, stk. 2). Donoren skal give samtykke til behandlingen og i den forbindelse erkl√¶re, at han skal v√¶re barnets far, s√•ledes at det sikres, at barnet f√•r to for√¶ldre. Dette er muligt, fordi donors identitet er kendt. Hvis en √¶gtef√¶lle eller partner (samlever af forskelligt k√łn) samtykker til behandlingen og i den forbindelse p√•tager sig faderskabet til barnet, skal donor dog ikke anses som far, selvom f.eks. barnet p√• et senere tidspunkt kan f√• oplysning om hans identitet. Barnet vil i denne situation fra f√łdslen have to for√¶ldre (b√łrnelovens ¬ß 27, stk. 1).

Den donor, som har doneret s√¶d til en videre ubestemt kreds af kvinder, hvor det ikke har v√¶ret hensigten med donationen at medvirke til at etablere et konkret familieforhold, og som ikke kender kvindens identitet, kan ikke d√łmmes som far, uanset om barnet eller moren kan f√• oplysninger om donors identitet (b√łrnelovens ¬ß 28, stk. 1). Det g√¶lder f.eks. n√•r en s√¶ddonor har accepteret, at barnet efter det fyldte 18. √•r f√•r oplysninger om hans identitet.

Det er s√•ledes afg√łrende, hvad s√¶ddonors hensigt med donationen er; at hj√¶lpe en videre ubestemt kreds af kvinder, eller at hj√¶lpe en bestemt kvinde til at etablere et familieforhold.

9.3.1.1.4. Moderskab
Fasts√¶ttelse af moderskab er reguleret i b√łrnelovens ¬ß 30. Efter bestemmelsen f√łlger moderskabet direkte af f√łdslen af barnet. Her er det uden betydning, om den p√•g√¶ldende kvinde er gift, registreret partner, samlevende eller enlig.

N√•r barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, f√łlger moderskabet ligeledes af f√łdslen, uanset om den f√łdende kvinde er genetisk mor til barnet, eller om der er anvendt √¶gdonation, (b√łrnelovens ¬ß 30). Det vil sige, at moderskabet ogs√• i situationer med surrogatmoderskab (rugemoderskab) tilh√łrer den f√łdende kvinde, og at en anden kvinde alene kan opn√• moderskab ved adoption.

En aftale om surrogatmoderskab er ugyldig (b√łrnelovens ¬ß 31). Det barnl√łse par vil derfor ikke kunne f√• de danske myndigheders hj√¶lp til at h√•ndh√¶ve en aftale om surrogatmoderskab. Dansk lovgivning indeholder imidlertid ikke et samlet regels√¶t om surrogatmoderskab, og der er efter g√¶ldende ret ikke noget forbud mod at virke som surrogatmoder. Blandt andet adoptionsloven og b√łrneloven indeholder dog en r√¶kke bestemmelser, der i praksis s√¶tter visse begr√¶nsninger.

Da den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet (b√łrnelovens ¬ß 30), vil en kvinde, der lader sit √¶g ops√¶tte i en surrogatmoders livmoder, ikke over for danske myndigheder kunne p√•ber√•be sig moderskabet til barnet.

9.3.1.1.5. Medmoderskab
Folketinget vedtog i juni 2013 lov nr. 652 af 12. juni 2013 om √¶ndring af b√łrneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Loven giver morens kvindelige √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner mulighed for at blive registreret som medmor til barnet i de tilf√¶lde, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret reproduktion. Herved er det muligt, at barnet har to for√¶ldre af samme k√łn – en mor og en medmor. Registreringen af medmoderskab har samme retsvirkninger som registrering af faderskab.

Ved loven blev b√łrnelovens regler om faderskab i forbindelse med assisteret reproduktion ligeledes √¶ndret, s√• en kendt s√¶ddonor som udgangspunkt anses som far til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion af en kvinde, der er gift eller registreret med en kvinde eller har en kvindelige partner eller er enlig. Det er dog muligt for s√¶ddonor, den kvinde, der skal behandles, og kvindens partner at aftale, at det i stedet er kvindens partner, der skal v√¶re medmor til barnet.

Det er præciseret i lovens forarbejder, at alene en mand kan registreres som far, mens alene en kvinde kan registreres som medmor.

Loven tr√•dte i kraft den 1. december 2013. Dette medf√łrer visse redaktionelle √¶ndringer i b√łrnelovens regler om faderskab, som er beskrevet ovenfor i afsnit 9.3.1.1.

9.3.1.2. Ægteskabslovgivningen
Efter ¬ß 1 i √¶gteskabsloven (lov om √¶gteskabs indg√•else og opl√łsning, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere √¶ndringer) finder loven anvendelse p√• √¶gteskab mellem to personer af forskelligt k√łn og mellem to personer af samme k√łn. Efter ¬ß 66 a finder bestemmelser i internationale overenskomster ikke anvendelse p√• √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

Retsvirkningerne af et √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn er ikke helt identiske med retsvirkningerne af et √¶gteskab mellem to personer af forskelligt k√łn, jf. retsvirkningslovens ¬ß 53 b (lov om √¶gteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1053 af 12. november 2012, som √¶ndret ved lov nr. 647 af 12. juni 2013).

Efter retsvirkningslovens ¬ß 53 b, stk. 1, finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder s√¶rlige regler om den ene part i et √¶gteskab bestemt ved dennes k√łn, ikke anvendelse p√• √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn. Bestemmelsen i retsvirkningslovens ¬ß 11 om hustruens ret til at indg√• retshandler finder s√•ledes ikke anvendelse p√• √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn.

Efter ¬ß 53, stk. 2, finder bestemmelser i traktater ikke anvendelse p√• √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

I 2009 nedsatte Justitsministeriet et udvalg (Retsvirkningslovsudvalget), der skal foretage en samlet gennemgang og modernisering af reglerne i retsvirkningsloven, som i sin grundstruktur stort set er u√¶ndret siden 1925. Udvalget ‚Äď der med ressort√¶ndringen er overg√•et til Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ‚Äď forventer at afslutte sit arbejde tidligst i efter√•ret 2014.

9.3.1.3. Lovgivning vedr√łrende underholdsbidrag, for√¶ldremyndighed, barnets bop√¶l og samv√¶r
Lovgivningen vedr√łrende for√¶ldremyndighed, barnets bop√¶l og samv√¶r er ikke k√łnsspecifik, ligesom for√¶ldrene ikke omtales som far henholdsvis mor.

I lov om b√łrns fors√łrgelse findes i ¬ß 19 en bestemmelse, der giver mulighed for at fasts√¶tte et s√•kaldt barselsbidrag fra faderen til moderen.

9.3.1.4. Lovgivning vedr√łrende ligestilling
Beskyttelse af k√łnsidentitet inden for arbejdsmarkedet
P√• arbejdsmarkedet er transk√łnnede beskyttet mod diskrimination i medf√łr af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. (ligebehandlingsloven). Ligebehandlingsloven implementerer R√•dets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemf√łrelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med besk√¶ftigelse og erhverv.

Ligebehandlingsloven blev tidligere fortolket s√•ledes, at loven alene omfattede ligestilling mellem de to k√łn. I 1996 fastslog EU-Domstolen i en konkret sag, at k√łnsidentitet ogs√• er k√łn, og det samme skete i en dom fra 2003. I Cornwall-sagen, jf. sag C-13/94, Saml. 1996 I-2143, udtalte EU-Domstolen, at afskedigelse af en transseksuel pga. k√łnsskifteoperation m√• anses for at v√¶re forskelsbehandling pga. k√łn i strid med ligebehandlings-direktivet. Dommen tog kun stilling til den situation, hvor der er taget skridt til at √¶ndre en persons k√łn hormonalt og operativt.

I KB-sagen, jf. sag C-117/01, Saml 2003 I-541, levede en kvinde i parforhold med en anden person, der f√łrst var kvinde, men efter en k√łnsskifteoperation blev en mand. Engelsk lovgivning forhindrede √¶gteskab i en s√•dan situation. KB √łnskede partneren indsat som begunstiget i en arbejdsmarkedspension, der m√•tte anses for omfattet af l√łnbegrebet i art. 141 (efter Lissabon Traktatens ikrafttr√¶den: art.157 TEUF). De britiske regler gav ikke mulighed for at √¶ndre den enkeltes f√łdselsattest. Det var en tilsides√¶ttelse af Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions art. 12, at en person var afsk√•ret fra at indg√• √¶gteskab, og det betragtede EU-Domstolen som en tilsides√¶ttelse af ligebehandlingsprincippet.

K√łnsidentitet betragtes dermed som k√łn if√łlge EU-praksis, og er derfor ogs√• et beskyttet kriterium i ligebehandlingslovens forstand.

Der er ikke i nogen af de ovenn√¶vnte domme taget stilling til, hvorvidt beskyttelsen ogs√• g√¶lder i de tilf√¶lde, hvor der ikke er taget hormonelle eller operative skridt. I den forbindelse skal det dog bem√¶rkes, at problemstillingen i forhold til ligestillingslovene er, hvorvidt personer bliver forskelsbehandlet. Forskelsbehandlingen er ikke n√łdvendigvis afh√¶ngig af, om et k√łnsskifte reelt foreligger, men af om personens ydre udtryk giver anledning til forskelsbehandling.

Beskyttelse af k√łnsidentitet uden for arbejdsmarkedet
Uden for arbejdsmarkedet er transk√łnnede beskyttet mod diskrimination i medf√łr af lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd (ligestillingsloven). Ligestillingsloven har til form√•l at fremme ligestilling og beskytte mod direkte og indirekte diskrimination p√• grund af k√łn uden for arbejdsmarkedet. Loven implementerer R√•dets direktiv 2004/113/EF om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

If√łlge praksis fra EU-Domstolen, som refereret ovenfor, fortolkes k√łnsidentitet som indeholdt i begrebet k√łn, jf. domstolens afg√łrelse i Cornwall-sagen og i KB-sagen. Begge sager fra EU-Domstolen omhandler diskrimination inden for arbejdsmarkedet.

Der findes ingen afg√łrelser fra EU-Domstolen om k√łnsidentitet uden for arbejdsmarkedet. Domstolens afg√łrelse af, at k√łnsidentitet er indeholdt i begrebet k√łn m√• dog fortolkes s√•ledes, at transk√łnnede generelt er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination p√• baggrund af k√łn ‚Äď ogs√• uden for arbejdsmarkedet ‚Äď da definitionen af forskelsbehandling p√• grund af k√łn er ens i hhv. ligebehandlingslovens og ligestillingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet i Danmark har i flere sager afgjort, at beskyttelse af transk√łnnede mod ulovlig forskelsbehandling p√• grund af deres k√łnsidentitet er omfattet af ligestillingslovgivningen, jf. afg√łrelse nr. 166/2011 og nr. 418/2012, og i nogen grad afg√łrelserne nr. 23/2001 og nr. 32/2005. Ligebehandlingsn√¶vnet har dermed sl√•et fast, at transpersoners k√łnsidentitet er beskyttet af ligestillingslovens ¬ß 2. Hvorvidt der i konkrete sager har v√¶ret taget hormonelle eller operative skridt til k√łnsskifte, har ikke v√¶ret en del af Ligebehandlingsn√¶vnets hidtidige afg√łrelser.

P√• baggrund af ovenst√•ende kan det konkluderes, at transk√łnnedes rettigheder m√• antages allerede at v√¶re sikret i ligestillingslovgivningen, idet k√łnsidentitet p√• baggrund af de f√• afg√łrelser p√• omr√•det m√• fortolkes som omfattet af ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ.

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Uanset hvilken model for juridisk k√łnsskifte der v√¶lges, vil personer, der v√¶lger et juridisk k√łnsskifte, stadig v√¶re fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk k√łnsskifte vil f√• betydning for b√łrnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

B√łrnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der f√łder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fasts√¶ttes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og f√łdsel.

I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge for√¶ldre ved barnets undfangelse har et andet juridisk k√łn end deres biologiske k√łn. Det er s√•ledes for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, vil ‚Äď uanset om personen juridisk er en mand ‚Äď v√¶re barnets mor i b√łrnelovens forstand.

En √¶ndring af udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand, vil n√łdvendigg√łre en gennemgribende √¶ndring af s√¶rligt b√łrneloven og for√¶ldreansvarsloven.

Blandt andet p√• baggrund af det meget begr√¶nsede antal personer, der vil blive ber√łrt af dette forhold, og den vidtg√•ende √¶ndring af b√łrneloven og dertil relateret lovgivning, der vil v√¶re p√•kr√¶vet, et det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand.

Den √łvrige familieret, som eksempelvis for√¶ldreansvarsloven og lov om b√łrns fors√łrgelse, refererer i vidt omfang til b√łrnelovens betegnelser og definitioner af for√¶ldre som far, mor og medmor.

Ingen af de opstillede modeller vil s√•ledes kr√¶ve lov√¶ndringer p√• familierettens omr√•de, og modellerne vil heller ikke have administrative eller √łkonomiske konsekvenser p√• dette omr√•de.

De ovenfor beskrevne modeller for juridisk k√łnsskifte vurderes umiddelbart heller ikke at kr√¶ve en √¶ndring af ligestillingslovgivningen. Alle modellerne vil indeb√¶re, at der bliver en lettere og udvidet adgang for transk√łnnede til opn√• et juridisk k√łnsskifte, hvilket betyder, at transk√łnnedes rettigheder generelt udvides.

Alt efter valg af model kan det dog ikke udelukkes, at der vil kunne v√¶re en lille restgruppe, som ikke kan opn√• eller ikke vil have et juridisk k√łnsskifte, og som ikke har f√•et foretaget hormonelle eller operative skridt til k√łnsskifte, som p√• et tidspunkt kan opleve en forringelse af deres rettigheder i forl√¶ngelse af, at en langt st√łrre gruppe f√•r juridisk k√łnsskifte. Det vil afh√¶nge af, i hvilket omfang beskyttelsen i konkrete sager kommer til at bero p√• det juridiske k√łnsskifte.

Behovet for at tydeligg√łre beskyttelsen af k√łnsidentitet ‚Äď uafh√¶ngigt af det juridiske k√łnsskifte ‚Äď m√• s√•ledes vurderes ud fra en fortolkning af konkrete afg√łrelser. P√• baggrund af gennemgangen af g√¶ldende ret, vurderes der p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke at v√¶re behov for at √¶ndre ligestillingslovgivningen.

Der vil heller ikke p√• ligestillingsomr√•det v√¶re √łkonomiske eller administrative konsekvenser, hvis en af de opstillede modeller gennemf√łres.

[Indhold] 9.4. Justitsministeriet
9.4.1. Gældende ret
9.4.1.1. Paslovgivningen
Der henvises til punkt 4.4.

9.4.1.2. Indf√łdsretslovgivningen
Det fremg√•r af indf√łdsretslovens ¬ß 1, stk. 1, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indf√łdsret med senere √¶ndringer, at et barn erhverver dansk indf√łdsret ved f√łdslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets for√¶ldre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indf√łdsret, hvis det er f√łdt her i riget.

Det fremg√•r endvidere af indf√łdsretslovens ¬ß 2, at har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indf√łdsret ved f√łdslen, erhverver barnet dansk indf√łdsret ved for√¶ldrenes indg√•else af √¶gteskab. Det er imidlertid en foruds√¶tning, at barnet p√• tidspunktet for √¶gteskabets indg√•else er ugift og under 18 √•r.

Indf√łdsretsloven indeholder desuden i ¬ß 13, stk. 3-5, nogle s√¶rlige overgangsbestemmelser for kvinder. Der er tale om bestemmelser, hvis oprindelse g√•r tilbage til lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indf√łdsret.

Det bem√¶rkes i tilknytning til det oplyste om erhvervelse af dansk indf√łdsret ved f√łdslen, at Justitsministeriet i indev√¶rende folketingssamling forventer at frems√¶tte et lovforslag om √¶ndring af indf√łdsretslovens ¬ß 1, s√•ledes at et barn erhverver dansk indf√łdsret ved f√łdslen, hvis moderen, faderen eller medmoderen er dansk.

Med det forventede forslag til √¶ndring af bestemmelsen i ¬ß 1 vil et barn s√•ledes ‚Äď uanset om det er f√łdt i eller uden for √¶gteskab ‚Äď erhverve dansk indf√łdsret ved f√łdslen, hvis faderen eller moderen er dansk.

Herudover vil et barn med det forventede √¶ndringsforslag erhverve dansk indf√łdsret ved f√łdslen, hvis medmoderen er dansk. Forslaget om indf√łrelse af et medmoderbegreb i indf√łdsretsloven skal ses i sammenh√¶ng med lov nr. 652 af 12. juni 2013 om √¶ndring af b√łrneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), der blandt andet udvider b√łrnelovens bestemmelser til ikke blot at omfatte faderskab og moderskab, men til ogs√• at omfatte medmoderskab.

Det fremg√•r af ¬ß 12 i cirkul√¶reskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, at ans√łgere, der er f√łdt i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indf√łdsret, s√•fremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erkl√¶ring herom, jf. ¬ß 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages p√• et lovforslag om indf√łdsrets meddelelse uafh√¶ngig af ophold her i landet.

Det fremg√•r desuden af cirkul√¶reskrivelsens ¬ß 16, at b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan optages p√• et lovforslag om indf√łdsrets meddelelse, uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation.

Dansk indf√łdsretslovgivning bygger p√• et afstamningsprincip, hvilket indeb√¶rer, at det f√łrst og fremmest er barnets for√¶ldres statsborgerskab, der har betydning for erhvervelsen af dansk indf√łdsret. Det er s√•ledes efter indf√łdsretslovgivningen som udgangspunkt den biologiske far til barnet, der anses som barnets far, og den kvinde, der har f√łdt barnet, der anses som barnets mor.

Dette indeb√¶rer blandt andet, at en person, der biologisk er en mand, ikke efter den g√¶ldende indf√łdsretslovgivning vil kunne anerkendes som mor til et barn, ligesom en person, der biologisk er en kvinde, ikke vil kunne anerkendes som far.

9.4.1.3. Konkurslovens regler om underholdsbidrag
Konkurslovens ¬ß 71, stk. 1 og 2 angiver, at udl√¶g foretaget hos en skyldner inden for visse tidsrum f√łr fristdagen ingen retsvirkning har over for boet. I stk. 3 er det imidlertid bestemt, at reglerne i stk. 1 og 2 ved udl√¶g for underholdsbidrag til √¶gtef√¶lle, barn eller besvangret kvinde dog kun finder anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilb√łrligt.

9.4.1.4. Retsplejeloven ‚Äď international kompetence i √¶gteskabssager og behandling af faderskabssager
Retsplejelovens ¬ß 448 c angiver de almindelige betingelser for danske domstoles internationale kompetence i √¶gteskabssager. Det f√łlger af bestemmelsens stk. 2, at sag om √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn kan behandles her i riget, n√•r √¶gteskabet er indg√•et her og ingen af √¶gtef√¶llerne bor i et land med en lovgivning om √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn, der svarer til den danske.

Retsplejelovens kap. 42 a (¬ß¬ß 456 a-456 o) indeholder regler vedr√łrende behandlingen af faderskabssager. Der skelnes i flere af bestemmelserne mellem de to k√łn.

¬ß 456 b angiver de almindelige betingelser for danske domstoles internationale kompetence i faderskabssager. En faderskabssag kan s√•ledes indbringes for retten her i landet, blandt andet hvis moderen har bop√¶l her, eller en mand, der er part i sagen, har bop√¶l eller ophold her, eller hans d√łdsbo behandles eller har v√¶ret behandlet her, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Sag efter anmodning fra en mand, der efter b√łrnelovens ¬ß 6 har ret til at f√• pr√łvet, om han er barnets far, kan dog kun indbringes for retten her i landet, hvis moderen og barnet har bop√¶l her, jf. stk. 2.

¬ß 456 c angiver de danske domstoles stedlige kompetence i faderskabssager. Det f√łlger s√•ledes af stk. 1 og 2, 1. pkt., at sagen indbringes for den byret, hvor moderen har hjemting, eller, s√•fremt moderen ikke har hjemting her i landet, for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjemting. Er flere m√¶nd ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for, jf. stk. 2, 2. pkt.

I ¬ß 456 e, stk. 1, er det angivet, at sagens parter blandt andet er moderen eller hendes d√łdsbo og den eller de m√¶nd, som retten efter b√łrnelovens ¬ß 17 skal inddrage.

Meddelelse om sagens indbringelse for retten gives i medf√łr af ¬ß 456 f ved rettens foranstaltning til parterne. Inddrages en mand under sagen som part, gives meddelelse ligeledes til ham.

I medf√łr af ¬ß 456 g, 2. pkt., skal retten beskikke en advokat for en inddraget mand, n√•r der efter indkaldelse ved bekendtg√łrelse i Statstidende eller i tilf√¶lde, hvor den opgivne far er d√łd, ikke gives m√łde af manden eller d√łdsboet.

Det f√łlger af ¬ß 456 h, stk. 1 og stk. 3, at retten drager omsorg for sagens oplysning, og at politiet yder retten bistand hertil, blandt andet ved efters√łgning af opgivne fadermuligheder.

¬ß 456 i, stk. 1, p√•l√¶gger moderen pligt til at m√łde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan v√¶re barnets far, jf. b√łrnelovens ¬ß 16. Stk. 2 p√•l√¶gger den eller de m√¶nd, der er parter i sagen, pligt til at m√łde i retten og afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid. Reglerne i ¬ß 171, stk. 2, nr. 1, og ¬ß¬ß 177-180 finder i begge tilf√¶lde tilsvarende anvendelse.

Retten tr√¶ffer afg√łrelse i sagen uden hensyn til parternes p√•stande og anbringender, jf. ¬ß 456 k, stk. 1. Det f√łlger endvidere af stk. 2, at kun retten kan tr√¶ffe bestemmelse om, at en mand ikke l√¶ngere skal v√¶re inddraget som part i sagen. Stk. 3 bestemmer, at sagen blandt andet h√¶ves, n√•r ingen af de m√¶nd, der er parter i sagen, bliver d√łmt som far.

S√•fremt moderen √łnsker det, kan en medarbejder fra kommunen i medf√łr af ¬ß 456 m, stk. 1, 2. pkt., give m√łde for retten sammen med moderen. I medf√łr af stk. 3 optages moderens og barnets navn ved forkyndelse af meddelelse om sagens anl√¶g og tilsigelser i henhold til ¬ß 159 samt af domme kun i bekendtg√łrelsen i Statstidende, s√•fremt retten i s√¶rlige tilf√¶lde tr√¶ffer bestemmelse herom.

¬ß 456 o indeholder bestemmelser om anke af faderskabssager. Det f√łlger af bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., at sagen kan hjemvises til fornyet behandling ved byretten, hvis der opst√•r sp√łrgsm√•l om inddragelse af andre m√¶nd, end de under byretssagen inddragne.

9.4.2. Modellernes konsekvenser for Justitsministeriet
9.4.2.1. Paslovgivningen
Ingen af modellerne giver anledning til ændring af pasloven.

S√•fremt model 1 eller 2 v√¶lges, vil der dog v√¶re behov for at justere pasbekendtg√łrelsen.

9.4.2.2. Indf√łdsretslovgivningen
Som det fremg√•r af afsnit 9.4.1.2, er det efter indf√łdsretslovgivningen som udgangspunkt den biologiske far til barnet, der anses som barnets far, og den kvinde, der har f√łdt barnet, der anses som barnets mor.

En gennemf√łrelse af model 1, 2 eller 3 vil derfor ikke kr√¶ve √¶ndringer af indf√łdsretslovgivningen.

9.4.2.3. Konkurslovens regler om underholdsbidrag
Konkurslovens ¬ß 71, stk. 3 er rettet mod den situation, hvor en skyldner med konkurs for √łje tr√¶ffer en aftale med sin √¶gtef√¶lle om et meget betydeligt underholdsbidrag. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd tillige en s√•dan aftale med en ‚ÄĚbesvangret kvinde‚ÄĚ.

Eftersom alene biologiske kvinder kan v√¶re gravide, vurderes bestemmelsen ikke at ville give anledning til fortolkningstvivl, heller ikke i det tilf√¶lde, at en skyldner med konkurs for √łje indg√•r en aftale om underholdsbidrag med en person, der har underg√•et juridisk k√łnsskifte og er registreret som mand, men gravid med den p√•g√¶ldendes barn.

Ingen af de ovenfor beskrevne modeller giver anledning til en ændring i konkurslovens regler om underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde.

9.4.2.4. Retsplejeloven ‚Äď international kompetence i √¶gteskabssager og behandling af faderskabssager
Begreberne ‚ÄĚmor‚ÄĚ og ‚ÄĚfar‚ÄĚ i retsplejelovens v√¶rnetingsregler fortolkes i overensstemmelse med b√łrnelovens regler herom.

Ingen af de ovenfor beskrevne modeller giver derfor anledning til en ændring i retsplejelovens værnetingsregler.

9.4.2.5. √ėkonomiske og administrative konsekvenser
Der vil ikke p√• Justitsministeriets omr√•de v√¶re √łkonomiske eller administrative konsekvenser af betydning, hvis en af de opstillede modeller gennemf√łres.

[Indhold] 10. Sammenfatning
P√• nuv√¶rende tidspunkt kan juridisk k√łnsskifte i Danmark opn√•s efter et fysisk k√łnsskifte i form af kastration.

Sundhedsstyrelsen anerkender et k√łnsskifte efter ans√łgning fra den p√•g√¶ldende, hvis kastration er gennemf√łrt som f√łlge af transseksualisme.

Sundhedsstyrelsen orienterer √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor om det anerkendte k√łnsskifte, og CPR-kontoret udsteder herefter et nyt CPR-nummer til den p√•g√¶ldende i overensstemmelse med det nye k√łn.

Det nye CPR-nummer medf√łrer krav om et fornavn, der er k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn, og giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, k√łrekort og f√łdselsattest i overensstemmelse med det nye k√łn.

Transk√łnnede, som ikke √łnsker at gennemf√łre kastration, kan efter g√¶ldende ret ‚Äď som en slags delvis juridisk k√łnsskifte ‚Äď tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, og f√• k√łnsbetegnelsen X (for uspecificeret) i passet, forudsat at Sexologisk Klinik vurderer, at den p√•g√¶ldende enten er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed.

Arbejdsgruppen har opstillet tre modeller for en mulig fremtidig ordning for juridisk k√łnsskifte: Erkl√¶ringsmodellen, vurderingsmodellen og diagnosemodellen. Herudover har arbejdsgruppen overvejet, men forkastet en model, som indeb√¶rer krav om k√łnskorrigerende behandling (behandlingsmodellen).

Erkl√¶ringsmodellen indeb√¶rer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig selv som tilh√łrende, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte ved at indgive ans√łgning herom vedlagt en erkl√¶ring fra ans√łgeren om, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn.

Ans√łgning om k√łnsskifte indgives til √ėkonomi- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret), som tildeler ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om et fornavn, der er k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn, og mulighed for nyt pas mv.

For at minimere risikoen for, at de p√•g√¶ldende fortryder deres beslutning og ans√łger om p√• ny at f√• juridisk status svarende til det biologiske k√łn, kan modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder fra ans√łgningstidspunktet, hvorefter den p√•g√¶ldende skal bekr√¶fte sin ans√łgning, inden den kan im√łdekommes.

Vurderingsmodellen indeb√¶rer, at personer, som er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte.

Tilladelsen meddeles af √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor p√• baggrund af en erkl√¶ring fra en psykiater om, hvorvidt ans√łgeren er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed. CPR-kontoret tildeler herefter ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om et fornavn, der er k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn, og mulighed for nyt pas mv.

Betingelserne for at opn√• juridisk k√łnsskifte efter denne model svarer til de g√¶ldende betingelser for at f√• tilladelse til at skifte navn og f√• k√łnsbetegnelsen X i passet, hvor det dog alene er Sexologisk Klinik, der kan afgive erkl√¶ring om, hvorvidt den p√•g√¶ldende er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed.

Efter g√¶ldende praksis betyder det, at en person, der gennem et √•rs tid har levet og ageret p√• fuld tid som det oplevede k√łn, kan blive vurderet til at v√¶re transseksuel eller ganske at m√•tte ligestilles hermed.

Diagnosemodellen indeb√¶rer, at (kun) personer, der er blevet diagnosticeret som transseksuelle, kan f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte. Diagnosen skal v√¶re stillet af Sexologisk Klinik.

Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen, n√•r Sexologisk Klinik har stillet diagnosen transseksualitet. Sundhedsstyrelsen giver besked om den meddelte tilladelse til √ėkonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som herefter tildeler ans√łgeren et nyt CPR-nummer svarende til det √łnskede k√łn
med deraf f√łlgende krav om et fornavn, der er k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn, og mulighed for nyt pas mv.

Den persongruppe, som vurderes at v√¶re ganske ligestillet med transseksuelle, og som alts√• ikke er diagnosticeret som transseksuelle, vil med denne model ‚Äď som i dag ‚Äď alene kunne skifte navn og f√• k√łnsbetegnelsen X i deres pas.

Den mest restriktive model, som arbejdsgruppen har overvejet, er behandlingsmodellen. Modellen indeb√¶rer, at der (kun) kan meddeles tilladelse til juridisk k√łnsskifte, hvis ans√łgeren er diagnosticeret som transseksuel og har f√•et hormonbehandling i et √•r.

Et √•rs hormonbehandling vil typisk resultere i begyndende forandringer af den p√•g√¶ldendes fysik, herunder medf√łre infertilitet for den p√•g√¶ldende. Oph√łr af hormonbehandlingen kan imidlertid medf√łre refertilisering, og arbejdsgruppen har derfor overvejet muligheden for tillige at stille krav om sterilisation, som dog heller ikke giver sikkerhed for varig infertilitet, idet der kan ske s√•vel refertilitetsbehandling som assisteret reproduktion.

Arbejdsgruppen har forkastet modellen under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. straks nedenfor.

Justitsministeriet har foretaget en vurdering af, hvorvidt den gældende ordning og de modeller, som arbejdsgruppen har overvejet, er forenelige med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive d√łmt for overtr√¶delse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbestemmelse og privatliv) ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol, b√•de hvis den nuv√¶rende ordning med krav om kastration fastholdes, og hvis der indf√łres en ny ordning med krav om hormonbehandling (med eller uden et till√¶gskrav om sterilisation).

Justitsministeriet finder derimod ikke, at erkl√¶rings-, vurderings- og diagnosemodellerne rejser sp√łrgsm√•l i relation til EMRK eller Danmarks internationale forpligtelser i √łvrigt.

Samtlige modeller indeb√¶rer behov for √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Gennemf√łrelse af erkl√¶rings- eller vurderingsmodellen foruds√¶tter endvidere √¶ndring af CPR-loven under √ėkonomi- og Indenrigsministeriet. Herudover vil der afh√¶ngig af valg af model v√¶re behov for justering af visse administrative forskrifter, herunder Justitsministeriets pasbekendtg√łrelse.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at erkl√¶rings- og vurderingsmodellen ikke vil have n√¶vnev√¶rdige √łkonomiske konsekvenser for det offentlige. De √łkonomiske konsekvenser af diagnosemodellen sk√łnnes at v√¶re usikre, men under alle omst√¶ndigheder begr√¶nsede.

Noter
  1. [Retur] Se til eksempel: World Professional Association for Transgender Healths ‚ÄúStandards of Care‚ÄĚ, 7. version:
    Det anf√łrte link d√łdt. Nyt link (/TT):
    https://amo_hub_content.s3.amazonaws.com/Association140/files/
    Standards%20of%20Care,%20V7%20Full%20Book.pdf
  2. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere √¶ndringer.
  3. [Retur] Det anf√łrte link er d√łdt. Der findes ikke afg√łrelser tilbage fra 2012. (/TT)
    Sagen drejer sig om: Jens Pilegaard Bjarnesen, speciallæge fik kritik af Patientombudet den 1. november 2012 for den 4. juli 2011 af have fjernet brysterne på den dengang 15-årige transmand, Caspian Drumm.
  4. [Retur] Fra World Professional Association for Transgender Healths:
    Det anf√łrte link d√łdt. Nyt link (/TT):
    https://amo_hub_content.s3.amazonaws.com/Association140/files/
    Stan
    dards%20of%20Care,%20V7%20Full%20Book.pdf
  5. [Retur] Jf. bekendtg√łrelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling m.v.
  6. [Retur] Vejledning nr. 10077 af 27. november 2006.
  7. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 5 af 1. september 2013 med senere √¶ndringer.
  8. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 1153 af 23. november 2006 med senere √¶ndringer.
  9. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 392 af 1. maj 2012 med senere √¶ndringer.
  10. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 1324 af 27. november 2013.
  11. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.
  12. [Retur] Menneskerettighedsdomstolen fandt i V.C. mod Slovakiet, dom af 8. november 2011, ikke, at der forel√• et informeret samtykke fra klageren. I denne sag var en roma-kvinde blevet steriliseret, umiddelbart efter hun havde f√•et foretaget et kejsersnit. Hun havde lige inden indgrebet underskrevet en fortrykt erkl√¶ring, hvorved hun samtykkede til indgrebet. L√¶gerne fandt, at indgrebet var n√łdvendigt, da en fornyet graviditet ville indeb√¶re betydelig risiko for b√•de hendes og barnets liv. Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at denne fremgangsm√•de var i overensstemmelse med konventionens principper om respekt for menneskets v√¶rdighed og frihed og kravene til et informeret samtykke, jf. pr. 112. Da den slovakiske lovgivning gjorde det muligt at foretage et s√• alvorligt indgreb uden klagerens informerede samtykke, fandt Domstolen, at Slovakiet havde tilsidesat sin positive pligt til at sikre klageren en effektiv beskyttelse af sin ret til privat- og familieliv efter artikel 8, jf. pr. 152-154.
  13. [Retur] Doc. 13215, 28. maj 2013.
  14. [Retur] Committee on Social Affairs, Health and Sustainable Development.
  15. [Retur] Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity, tilgængelige på http://www.yogyakartaprinciples.org/.
  16. [Retur] Thomas Hammarbergs Issue Paper (2009) 2, Human Rights and Gender Identity, Europar√•det. Af papiret fremg√•r, at ‚ÄĚIssue papers are commissioned and published by the Commissioner for Human Rights for the purpose of contributing to debate or further reflection on a current and important human rights matter. All opinions in these expert papers do not necessarily reflect the position of the Commissioner.‚ÄĚ
  17. [Retur] En engelsk oversættelse af loven er tilgængelig på:
    http://globaltransaction.files.wordpress.com/2012/05/argentina-gender-identity-law.pdf
  18. [Retur] Lei 7/2011 igualdade de g√©nero. Lov 7/2011 om k√łnsidentitet, tr√•dte i kraft 16. marts 2011. Link til loven:
    http://www.pgdlisboa.pt/pgdl/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=1308&tabela=leis&nversao
  19. [Retur] Mål nr. 1968-12, dom afsagt af Kammarrätten i Stockholm, Avdelning 3, den 19. december 2012.
  20. [Retur] § 1 i Lag (1972:119) om fastställande av könstillhörighet i vissa fall.
  21. [Retur] Den svenske socialstyrelses råd för vissa rättsliga, sociala och medicinska frågor.
  22. [Retur] § 2 i Lag (1972:119) om fastställande av könstillhörighet i vissa fall.
  23. [Retur] Gesetz √ľber die √Ąnderung der Vornamen und die Feststellung der Geschlechtszugeh√∂rigkeit in besonderen F√§llen (Transseksuellengesetz) af 10. september 1980, BGBl. I S. 1654.
  24. [Retur] En engelsk oversættelse af loven findes på det islandske Velfærdsministeriums hjemmeside:
    http://eng.velferdarraduneyti.is/media/acrobat-enskar_sidur/Act-on-the-legal-status-of-individuals-with-gender-identity-disorder-No-57-2012_220413.pdf
  25. [Retur] Helsedirektoratets brev af 1. oktober 2012, j.nr. 10/5482 ‚ÄĚGjennomgang av behandlingstilbudet til transseksuelle og transpersoner‚ÄĚ.
  26. [Retur] Se f.eks. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 214 af 25. april 2012.
  27. [Retur] Eksempelvis har Forsvarsministeriet bem√¶rket, at der s√¶rligt i forhold til erkl√¶rings-modellen kan v√¶re en minimal risiko for misbrug ved at anmode om juridisk k√łnsskifte (fra mand til kvinde) for ikke at skulle opfylde Forsvarets fysiske basiskrav for m√¶nd, der er strengere end de fysiske basiskrav for kvinder, eller for at undg√• at aftjene v√¶rnepligt, om end de fleste v√¶rnepligtige i dag aftjener deres v√¶rnepligt frivilligt.
  28. [Retur] Lov nr. 460 af 7. juni 2001 med senere ændringer.
  29. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 293 af 2. maj 1995 med senere √¶ndringer.
  30. [Retur] Lovforslag L 2 af 4. oktober 2000, Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, side 27 ff.
  31. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere √¶ndringer.

* * *
Rapporten i pdf-format hos Justitsministeriet.