Referat fra generalforsamlingen den 4. marts 2006.

Vist 19 gange.
6. maj 2005.

Referat fra generalforsamlingen i trans-danmark.dk
l√łrdag den 4. marts 2006 kl. 1300 i Vivild.

Generalforsamlingen påbegyndtes kl. 1315.

Formanden Karin Astrup b√łd velkommen til de 13 stemmeberettigede, som var m√łdt frem p√• trods af vejret.

1 Valg af dirigent:
Karin foreslog Tina Thranesen som dirigent, og hun blev valgt enstemmigt.

Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet iht. vedtægterne.
Dirigenten kunne også oplyse, at der rettidigt var fremsat et forslag til vedtægtsændringer.

2 Formandens beretning:
2005 har v√¶ret et s√¶rdeles travlt √•r for trans-danmark.dk. Vi har haft mange aktiviteter i gang i det forgangne √•r, herunder vedtagelsen af navneloven, hvor vi har sat vores fingeraftryk, deltagelse i den f√łrste europ√¶iske transgender konference. Det h√łje aktivitetsniveau afspejler sig i √•rets resultat, hvilket vi vender tilbage til ved gennemgangen af √•rsregnskabet.

P√• vores general forsamling i april 2005 fik vi en bestyrelse med f√łlgende sammens√¶tning:
Formand: Karin Astrup.
Næstformand: Erwin Jöhnk
Kasserer: Jane Johansen
Sekretær: Tina Schuldt.
Bestyrelsesmedlem: Qvickie.
1. suppleant: Anja Christiansen
2. suppleant: Tina Larsen

Jane Johansen blev altså valgt til kasserer efter hun sidste år havde måtte overtage posten, da den tidligere kasserer desværre gik bort. I 2005 har vi også måtte erstatte et bestyrelsesmedlem, da Qvickie bad om at træde ud af bestyrelsen af private årsager, hvorved Anja Christiansen trådte ind på hendes plads. I denne forbindelse overtog Jane Johansen opgaven som webmaster fra Qvickie; men vi håber at Qvickie vender tilbage til denne post på et senere tidspunkt.
Tina Thranesen, der sidste år valgte at stoppe i bestyrelsen, har vi heldigvis forsat kunne trække på, og det vil vi gerne takke dig for Tina.

Hvad har foreningen så brugt tiden til i år?
2.1 Foredragsvirksomhed
Tina Schuldt og Karin Astrup har i 2005 holdt foredrag om transvestisme og transseksualitet p√• skoler, seminarier, bibliotekarer, foreninger s√• som Womens Circle og Rotary , samt Dansk Industri. Emnerne har v√¶ret enten generelle eller “Den transseksuelle p√• arbejdspladsen”. I forbindelse med gaypride i K√łbenhavn holdt Erwin et foredrag om hans bog, “Smil, verden er ikke g√•et i dag, der er liv endnu” og Tina Schuldt holdte et foredrag “Soldaten der blev lotte”.
I november holdt Erwin et foredrag om TGEU hos Alma i K√łbenhavn, hvor der ogs√• kom tilh√łrer fra Sverige.
Bestyrelsen har besluttet at f√• foredragsvirksomheden √łget ved at benytte booking firmaer, s√• m√• vi afvente resultatet af denne aktivitet i 2006.

2.2 Navneloven
Navneloven har betydet meget i 2005, da den blev vedtaget i juni måned med ikrafttrædelse den 1. april 2006.

Vi skrev f√łlgende til ministeren i september m√•ned

Med henvisning til vores tidligere korrespondance henvender vi, trans-danmark.dk, os igen nu da loven er vedtaget, idet vi formoder at de regler som skal gælde for vore medlemmer, jf. §13 stk. 2, skal fastlægges inden lovens ikrafttræden den 1. april 2006.

trans-danmark har i vores h√łringssvar anf√łrt, at foreningen finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle er yderst bureaukratisk, og at mange p√• forh√•nd opgiver at s√łge navneskift efter ordningen. Det er foreningens opfattelse, at ordningen ogs√• b√łr g√¶lde for transvestitter der lever p√• fuld tid, og at ans√łgning om at tage et navn, der betegner det modsatte k√łn, b√łr im√łdekommes alene p√• baggrund af en erkl√¶ring fra den p√•g√¶ldende om at v√¶re transseksuel eller transvestit p√• fuld tid.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er af den opfattelse, at den eksisterende fors√łgsordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning p√• tilfredsstillende vis im√łdekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det √łnskede k√łn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes k√łnskorrekthed beskyttes p√• tilfredsstillende vis. Ministeriet finder s√•ledes ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łr udvides yderligere. Derimod finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, at ordningen b√łr udvides til ogs√• at omfatte adgang til at tage et k√łnsspecifikt efternavn.

trans-danmark.dk er ikke enig med ministeriet for Familie – & Forbrugsanliggender om at den g√¶ldende fors√łgsordning fungerer tilfredsstillende. Vi mener, den nug√¶ldende ordning ikke l√¶ngere eksisterer. Umiddelbart efter ordningens indf√łrelse fik 16 personer pr. 23. august 2003 lov til at f√• et nyt fornavn; men siden da og indtil 12. august 2005 er der kun bevilliget et navneskift, hvilket er til en person som man forventer gennemg√•r en k√łnsmodificerende operation. De fleste ans√łgere f√•r afslag p√• deres ans√łgninger om navneskifte. Vi har eksempler p√• personer som b√•de f√•r hormonbehandlinger og som har levet i det modsatte k√łn i op til 10 √•r, f√•r afslag.

trans-danmark.dk er af den opfattelse at ordningen ikke d√¶kker bredt nok. I tidligere korrespondance med Civilretsdirektoratet, 12/8/2003, d√¶kker fors√łgsordningen f√łlgende grupper:

1. Personer, der g√•r i et observationsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• senere at s√łge tilladelse til et k√łnsskifte.
2. Personer, der ikke aktuelt √łnsker et k√łnsskifte; men som gennem l√¶ngere tid har levet som det andet k√łn.

I begge grupper skal Sexologisk Klinik bekr√¶fte at personen er transseksuel, hvilket betyder at personen skal v√¶re henvist til hormonbehandling, hvilket Sexologisk Klinik kun g√łr til de personer som tilh√łrer gruppe 1; ligeledes har Sexologisk Klinik store problemer med at acceptere at personer f√•r hormonbehandling udenom dem, f.eks. gennem egen l√¶ge.

For gruppe 2 kr√¶ver man at “√łnsket om at leve som det modsatte k√łn skal v√¶re stabilt og det er en betingelse at ans√łgerens livskvalitet sk√łnnes v√¶sentlig forbedret ved et fornavn der svarer til den k√łnslige fremtoning.”

Det er trans-danmark‘s opfattelse, at personer der s√łger om et navneskifte, g√łr det ud fra et dybf√łlt √łnske, og at det forbedrer livskvaliteten for den p√•g√¶ldende person, hvilket vi ved fra de medlemmer der har f√•et tilladelsen, ligesom vi m√¶rker frustrationerne fra dem der afvises, fordi de if√łlge Harry Benjamin ikke er transseksuelle. Vi har oplevet at personer der har levet som det modsatte k√łn i mere end 5 √•r og v√¶ret p√• hormonbehandling, er blevet afvist. Vi har h√łrt at man ikke er transseksuel, hvis man har yngre b√łrn!

Foreningen vil derfor forslå ministeren at man ser på de norske regler:

Det er muligt for transseksuelle personer, der er i gang med en k√łnsskifteproces, at tage et k√łnsukorrekt navn, uanset om k√łnsskiftet er afsluttet, hvis dog hormonbehandling er p√•begyndt. Det samme g√¶lder personer med “transgender identitet” (transpersoner), uanset om den p√•g√¶ldende er i gang med en k√łnsskifteproces. Ogs√• transvestitter antages at v√¶re omfattet af dette begreb. Der kr√¶ves ikke nogen s√¶rlig dokumentation for at ans√łgeren er transseksuel eller transvestit. Det er s√•ledes tilstr√¶kkeligt , at den p√•g√¶ldende erkl√¶rer at v√¶re dette i forbindelse med ans√łgningen, Endvidere kan enhver tage et k√łnsneutralt fornavn.”
(Kilde: betænkning nr. 1446, Personavne, p. 59 ff. , p. 108 ff. Samt p.193ff)

Den praktiske h√•ndtering af den nug√¶ldende ordning er efter vores opfattelse ogs√• at for tung. Det faktum at man skal via Rigshospitalet Sexologisk Klinik (RHSK), s√• kr√¶ver det at man bliver henvist hertil af egen l√¶ge, samt at det amt hvori man har bop√¶l vil betale for konsultationerne. Vi mener at dette bureaukrati afholder flere fra at komme i gang, is√¶r de personer der ikke har et √łnske om operation. Vi ved fra vore medlemmer, at RHSK heller ikke p√•begynder en hormonbehandling, med mindre patienten formodes at ville gennemg√• en operation, og at de ikke gerne ser at patienten er begyndt en s√•dan inden de kommer derind. Dette er jo i sig selv et problem, for dem i gruppe 2 som √łnsker et navneskift men ikke operation. Hertil kommer at de fleste ans√łgninger ogs√• skal forel√¶gges Retsl√¶ger√•det, hvilket vi finder fuldst√¶ndigt overfl√łdigt.

Preben Hertoft udtalte til Ritzau om fors√łgsordningen:

Den fors√łgsordning, som nu er kommet i stand, er en begyndelse, men den burde f√łlges op af en ny og tidssvarende lovgivning. Danmark var en gang et foregangsland p√• det her omr√•de, men i dag halter vi bagefter. Andre lande har for l√¶ngst kommet de transseksuelle i m√łde.
Som tidligere overl√¶ge p√• Sexologisk Klinik har han haft samtaler med hovedparten af de cirka 200 personer, som i Danmark har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, og j√¶vnligt har han h√łrt √łnsket om blot at f√• lov til at skifte navn og CPR-nummeret. Flere gange har han opfordret jurister og politikere til at lave lovgivningen om, s√• det ogs√• for mennesker, der ikke opereres, bliver muligt at f√• et nyt navn. Samtidig mener han, at der er brug for en s√¶rskilt lov om k√łnsskifte, s√• det retlige grundlag ikke l√¶ngere h√łrer under kastrationsloven fra 1935.

Som n√¶vnt i loven og dens bem√¶rkninger er der en ganske vid adgang for ministeren til at fasts√¶tte regler om transseksuelles og transvestitters navneforhold i lyset af de til enhver tid eksisterende forhold. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fasts√¶ttes regler om, hvilket krav til dokumentation der b√łr stilles for at v√¶re omfattet af de s√¶rlige regler om transseksuelle, herunder om der fortsat b√łr stilles krav om en udtalelse fra Sexologisk Klinik og evt. Retsl√¶ger√•det, eller om det b√łr v√¶re tilstr√¶kkeligt med en erkl√¶ring fra ans√łgeren.

Udvalget var i den forbindelse opm√¶rksom p√•, at sondringen mellem transvestitter og transseksuelle i praksis i s√¶rlige tilf√¶lde kan give anledning til betydelig tvivl, ogs√• for den p√•g√¶ldende selv. Det g√¶lder navnlig i forholdet mellem transseksuelle, der ikke √łnsker en k√łnsskifteoperation, og transvestitter, der overvejende eller udelukkende kl√¶der sig som personer af det modsatte k√łn.

Foreningen trans-danmark vil i forbindelse med ovenst√•ende gerne i dialog med ministeren desang√•ende og m√łder gerne op , idet vi som repr√¶sentanter for den ber√łrte samfundsgruppe kender til alle problemstillingerne i praksis og derfor kan bidrage med at f√• lavet et regels√¶t som er tidssvarende.

Den 28. december modtog trans-danmark.dk et udkast til den nye navnelovsbekendtg√łrelse, som vi skal afgive h√łringssvar til ministeriet senest den 13, januar 2006.
Dette vil v√¶re vores sidste chance i denne omgang til at f√• RHSK skrevet ud af bekendtg√łrelsen.

2.3 Anden lovgivning:
Kastrationsloven oph√¶ves den 1. januar 2007, idet den bliver indskrevet i sundhedsloven og i ¬ß 115 er anf√łrt at kastration kan ske med henblik p√• k√łnsskifte.
¬ß 115. En person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.

2.4 Transgender konference i Wien:
trans-danmark.dk deltog i november m√•ned i den f√łrste internationale transgender konference i Europa, som blev afholdt i Wien. Erwin J√∂hnk var vores repr√¶sentant.

Det var en forrygende forl√¶nget weekend i Wien, med en god snak med andre folk fra andre foreninger fra det meste af Europa. Der var repr√¶sentanter fra b√łsse lesbiske forening, ILGA, transvestit foreninger og en del foreninger for transseksuelle.
Der var m√łdt 123 personer fra 65 forskellige organisationer og de er fra 23 forskellige lande.

Noget af det mest interessante er at i f√łlge en dom ved EU-domstolen, Peerboms/Smits har den Hollandske sygesikring v√¶ret n√łdt til at betale for en behandling af en transperson i et andet EU-land.
De samme regler burde g√¶lde her i landet. Vi er en del af EU og if√łlge EU skulle vi have fri valg af l√¶gebehandling indenfor EU, i henhold til artikel 60, men her i Danmark som i Holland har man et s√¶t regler som g√łr det sv√¶rt umiddelbart at f√• lov til det.
Det kan v√¶re at der f√łrst skal k√łres en retssag herhjemme for at f√• det betalt, vi vil nok f√• et afslag og ved at anke dommen vil vi nok ogs√• f√•et afslag, men s√• er der mulighed for at g√• til EU-domstolen hvor vi f√•r medhold. Dette burde ikke v√¶re n√łdvendig, den hollandske dom danner pr√¶cedens.
Dette er for mig at se noget af en besværlig vej. trans-danmark.dk vil nu satse på at vi kommer i en fornuftig dialog med sundhedsstyrelsen/sundhedsministeren. Dette tager vi op i de nye år.

Men inden man tager ud i verden og bliver opereret for et eller andet, så er det vigtigt at man har sit bagland i orden, dvs. have lavet en aftale med egen læge, hjemmesygeplejerske evt. hjemmehjælp, eller noget lignende. At man har lavet aftaler hvem man kan kontakte hvis der opstår noget uforudset efter hjemkomsten.

Til selve konferencen, den f√łrste dag gik med opl√¶g fra forskellige foreninger rundt omkring. N√¶ste dag gik med workgroups, hver gruppe kiggede p√• de indkomne forslag om hvordan man mente at det burde v√¶re af regler i EU. Samme aften blev der lavet afstemning omkring de √¶ndringer og om de nye forslag der kom frem fra de forskellige workgroups. Afstemningen gik ud p√• hvad der var vigtigst at gribe fat i.

L√łrdag aften var der s√• fest i anledningen af Trans-X 10 √•rs jubil√¶um. Jeg m√• nok lige n√¶vne at det var Trans-X i √ėstrig som har f√•et denne TGEU konference op og st√•.

S√łndag eftermiddag fik vi s√• resultatet af afstemningen. Noget af de vigtige punkter var √¶ndring af navn uden at man skal gennem et operativt indgreb, at man kan v√¶lge l√¶ge behandler team indenfor EU dvs. at man ikke absolut skal v√¶re anvist et enkelt sted i ens eget land.
På sidste dagen havde man 65 krav/emner oppe til diskussion, hvorefter man ved afstemning fik prioriteret disse punkter. Ikke alle disse punkter har relevans i alle lande; dog er der en hel del punkter som har relevans i hele Europa herunder Danmark.

2.4.1 Ret til frit at v√¶lge et k√łnsspecifikt fornavn
Dette punkt fik h√łjeste prioritet og er s√¶rdeles relevant for danske forhold, da den nye navnelov, som er vedtaget i juni 2005 og tr√¶der i kraft den 1. april 2006, kun delvis har gjort det lettere for transgender. Som lovens tekst er lagt ud, g√łr ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast ¬ß 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fasts√¶tte regler om undtagelse af fornavnes k√łnskorrekthed for transseksuelle.

I navnelovens ¬ß 13.stk 2 f√•r den ansvarlige minister, Lars Barfoed ret til at fastl√¶gge, hvilket if√łlge udkastet til navnelovsbekendtg√łrelsen betyder f√łlgende:

¬ß 12. For personer, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af Rigshospitalets sexologiske klinik vurderes at v√¶re transseksuelle og ved en navne√¶ndring vurderes at kunne f√• forbedret livskvalitet, kan der g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13 stk. 2.
Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets sexologiske klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Denne formulering vil vi gerne have √¶ndret i forbindelse med h√łringen, som trans-danmark er h√łringsberettiget til.
Vi foresl√•r f√łlgende ordlyd i stedet:

¬ß 12. For transseksuelle, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, kan der g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13, stk. 2.
Stk. 2. En sagkyndig skal afgive erklæring om, at personen vurderes at være transseksuel.
Stk. 3. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 4. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Trans-danmark finder det uheldigt, at det alene er Rigshospitalets sexologiske klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.
Rigshospitalets sexologiske klinik er tillagt landsdelsfunktion m.h.t. behandling af transseksuelle.

Dette medf√łrer imidlertid ikke, at det alene er Sexologisk Klinik, som har de n√łdvendige kvalifikationer til at vurdere, om en person er transseksuel.
Der findes rundt i landet i såvel i det offentlige sundhedsvæsen som i private praksis adskillige med mindst lige så gode kvalifikationer.
Adskillige har tidligere i deres karriere virket p√• Sexologisk Klinik, andre har de forn√łdne kvalifikationer fra deres virke i udlandet og atter andre har gennem deres virke i det offentliges regi eller i privat praksis haft t√¶t og √•relang erfaring med hensyn til transseksualitet.
Der er derfor ikke nogen saglig begrundelse for at kræve, at det alene er Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.

2.4.2 Frit sygehusvalg indenfor EU
P√• konferencen i Wien fik dette ogs√• en h√łj prioritet formuleret s√•ledes:

Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.
EU-domstolen gav Peerboms/Smits medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med k√łnsskifteoperationer ikke engang d√¶kket af det hjemlige sygehusvalg, og med de f√• operationer der udf√łres i Danmark, er det forbundet med betydelig h√łjere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer √•rligt.

2.4.3 Arbejdsmarkedet og den transgender
I hele Europa oplever den transgender som v√¶lge at leve som det modsatte k√łn end det f√łdte ofte at de mister deres job, eller ikke kan f√• et nyt. Dette skyldes i mange lande diskrimination.

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret n√•r de springer ud, og de nuv√¶rende arbejdsformidlinger straks k√łrer folk ud p√• et sidespor, hvor man havner p√• evig offentlig fors√łrgelse, dette p√• trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet eftersp√łrger.
Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender p√• offentlig fors√łrgelse i en tidlig alder, alene p√• grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. N√•r det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, st√•r det ofte ikke i relation til den uddannelsesm√¶ssige baggrund, hvilket betyder en d√•rligere samfunds√łkonomisk ressourceallokering.
I vor kreds er stort set alle kategorier repr√¶senteret, herunder l√¶ger, jurister, it-specialister, programm√łrer, civil√łkonomer, kvalititetschefer, h√•ndv√¶rkere etc.. Problemet for disse mennesker er fra det √łjeblik de √łnsker at leve i deres ikke biologiske k√łn, s√• har man en tendens til at s√¶tte disse mennesker ud p√• et sidespor, som medf√łrer en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsm√¶ssigt at en s√•dan vidensbank ikke udnyttes. Samfunds√łkonomisk er det ogs√• en d√•rlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage p√• arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overf√łrselsindkomster, vi √łger ogs√• personens selvv√¶rd og samfundet f√•r en skatteyder, der i mange tilf√¶lde vil h√łre til i de h√łjere l√łnningsgrupper.
Erfaringen viser at medarbejderen bliver mere produktiv og arbejdet som vedkommende laver er af h√łjere kvalitet efter at v√¶re blevet accepteret som det “nye” k√łn end f√łrhen, idet medarbejderen har f√•et h√łjnet sit selvv√¶rd og motivation. I forbindelse med den k√łnsmodificerende operation vil medarbejderen have behov for en kort periode til at komme sig i, men herefter vil medarbejderen ikke f√• brug for barselsorlov, da hun ikke kan f√łde b√łrn. Processen med at skifte k√łn tager flere √•r at gennemf√łre, med kirurgiske indgreb og hormonbehandling. Sociale √¶ndringer vil ske i forskellige tempi ved forskellige individer. Transseksuelle
er ofte meget konservative individer og s√¶tter h√łje standarder for deres fremtoning og pr√¶stationer i forbindelse med deres k√łnsskifte.

Trans-danmark r√•dgiver gerne virksomheder og offentlige institutioner hvorledes de b√łr tackle en situation med en transseksuel, vi har gjort det flere gange i de seneste √•r.

Den næste TGEU konferencer skal afholdes i Danmark i 2007 og vil blive arrangeret af trans-danmark.dk og PfT i fællesskab.
Det kommer jeg ind på om lidt.

2.5 TS-kontakts fusion med trans-danmark.dk
I efter√•ret 2005 besluttede foreningen TS-kontakt sig for at fusionere med trans-danmark.dk hvilket har gl√¶det mig meget. Dette skete p√• TS-kontakts ekstraordin√¶re generalforsamling i august. Vi har siden vores start for 3¬Ĺ √•r siden haft et fortrinligt samarbejde med foreningen. TS kontakt vil fremover v√¶re trans-danmark.dk afdeling for sociale aktiviteter og et af foreningens bestyrelsesmedlemmer vil v√¶re ansvarlig for denne afdeling, hvilket vil v√¶re Erwin J√∂hnk.
P√• et senere bestyrelses m√łde blev fusionen godkendt af trans-danmark.dks bestyrelse.
2.6 Samarbejde
I 2005 indgik vi en aftale om samarbejde med Transvestitforeningen i Danmark, TiD, så vore medlemmer frit kan deltage i foreningernes arrangementer, ligesom de to formænd er medlemmer hos den anden forening.
Dette er et positivt tegn, og m√•ske lykkes det os ogs√• at f√• et formaliseret samarbejde op at st√• med andre foreninger i det nye √•r; vi er inviteret til et m√łde med PfT, hvor vi skal diskutere TGEU 2007 i januar 2006.

2.7 Andre projekter:
  1. Vi arbejder p√• at f√• lavet en unders√łgelse af hvor mange transvestitter og transseksuelle der findes i Danmark i samarbejde med et universitet.
  2. Kontaktnetværket
  3. ID-problematikken for transvestitter og pre-op transseksuelle
  4. Jobformidling for transpersoner
  5. Arbejdsmarkedspolitik
  6. CPR-nummeret problematikken

Disse projekter bliver ikke uddybet særlig meget , idet de ikke er nået så langt som vi gerne ville. Vi håber dog at der i forbindelse med forberedelserne til TGEU konferencen i Danmark i 2007, vil være mulighed for at komme mere i gang med disse projekter.
Der er et projekt som vi h√•ber vi f√•r lavet i √•r og det er en “h√•ndbog for transk√łnnede”, som vi har s√łgt finansiering til.

2.8 TGEU 2007:
Dette projekt er ved at blive etableret i samarbejde med PfT, og vil l√¶gge meget beslag p√• bestyrelsens medlemmer, da vi blandt andet skal deltage i styregruppem√łderne. Der er pt. fastlagt et m√łde i slutningen af marts i Geneve og et i London i juni 2006; men vi skal regne med at der kommer mindst et mere i √•r. Derudover vil der v√¶re udgifter til m√łde i den f√¶lles arrangement gruppe med PfT; da vores bestyrelses er fra Jylland og PfTs er fra K√łbenhavn.

Vi ser gerne, at nogle af foreningens medlemmer ville deltage i projektgrupper sammen med bestyrelsen, så arbejdsbyrden kunne fordeles lidt bedre.
Skulle der v√¶re medlemmer der har et projekt man gerne vil have taget op, s√• henvend jer til bestyrelsen, vi vil hellere end gerne tage jeres √łnsker op.

2.9 Arrangementer:
Vores grillfest og julefrokost som vi arrangerede sammen med TS-kontakt var en succes, som vil agter at gentage, desv√¶rre var vores fors√łg p√• at f√• lavet et arrangement p√• Sj√¶lland det ikke. P√• trods af et stort arbejde af Tina Thranesen med at stable arrangementet p√• benene s√• svigtede tilmeldingen, hvilket var en skam. Vi vil fors√łge igen i √•r at f√• lavet et arrangement p√• Sj√¶lland; men det kommer vi tilbage til.

Min opfordring er at vi nu f√•r arbejdst√łjet fundet frem og vi gerne f√•r hj√¶lp af vores medlemmer til at f√• vore planlagte projekter op at k√łre.

Efterf√łlgende kom der en del sp√łrgsm√•l til formandens beretning, bl. a om TGEU og navneloven, hvor formanden kom med supplerende oplysninger.

Formandens beretning blev vedtaget enstemmigt.

3. Regnskabet
Formanden fremlagde det reviderede regnskab som fremviste et driftsunderskud på 1,488.22 dkk. Dette underskud skyldtes primært en ikke budgetteret omkostning på deltagelse i konferencen i Wien. Havde denne udgift ikke været der havde man nået det budgetterede overskud på driften på 1,500.00 dkk. Dette påvirker foreningens egenkapital som nu er 3,581.73 dkk

Regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

4. Budget 2006
Formanden fremlagde budgettet.
2006 vil kr√¶ve mange √łkonomiske ressourcer s√•vel som personelle idet vi skal deltage i flere m√łder i b√•de den nationale og internationale styregruppe for konferencen som skal afholdes i 2007, idet planl√¶gningen p√•begyndes i √•r.

Det betyder at der i budgettet er afsat indt√¶gter for 78,000.00 i det kommende √•r hvoraf de 70,000.00 forventes at komme fra fondsmidler idet vi har s√łgt Tips & lotto for 60,000.00 dkk til udgivelse af “H√•ndbog for transk√łnnede” samt gr√¶srodsfonden for rejseomkostninger i forbindelse med f√łrn√¶vnte m√łdeaktivitet. Desuden vil bestyrelsen s√łge at f√• flere midler tilf√łrt via forskellige aktiviteter, dog har vi ikke medtaget disse i budgettet. P√• omkostningssiden forventer vi en udgift p√• 75,700.00 dkk, hvilket skulle give os et forventet driftsoverskud p√• 2,300.00 dkk.

Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen.

5. Fastsættelse af kontingent.
Det blev besluttet at fastholde kontingentet på de 200,00 dkk.

6. Forslag om vedtægtsændring
  1. § 1, stk.:
    “Foreningens navn er trans-danmark.dk, Landforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, og dens hjemsted er den til enhver tid siddende formands adresse”.
    Foreslås ændret til:
    “Foreningens navn er Trans-Danmark, Landforeningen for transvestitter og transseksuelle, og dens hjemsted er den til enhver tid siddende formands adresse”.
Forslaget blev begrundet med at de fleste skriver foreningens navn forkert både i medierne og hos medlemmerne selv, derfor blev det foreslået at navnet ændres til den mest hyppige skrivemåde. Forslaget blev vedtaget.

7. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen forslag.

8. Valg:
  1. Valg af formand. På valg: Karin Astrup.
  2. 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg: Jane Johansen og Anja Christiansen.
  3. 2 bestyrelsessuppleanter. (Nuværende: Tina Larsen og 1 ledig.
  4. 2 revisorer. (Nuværende: Pia Hansen (Villig til genvalg). 1 ledig.
  5. e) 1 revisorsuppleant. (Anna Jonna Armannsdottir).

Karin Astrup blev enstemmigt genvalgt som formand.
Jane Johansen og Anja Christiansen blev genvalgt.
Som suppleanter valgtes Ulla R√łrvig og Tina Larsen.
Til revisorer valgtes Pia Hansen og Jytte Witt.
Revisorsuppleant er Anna Jonna Armannsdottir i Reykjavik.

9. Eventuelt
Tina Thranesen kom ind p√• at vi burde s√łge sponsormidler og kunne anvende statistikkerne fra hendes hjemmesides forretningsguide til at g√łre butikkerne opm√¶rksomme p√• hvor stor en trafik, der generes herfra. Det blev besluttet, at Tina, Pia og Karin g√•r videre med ideen.

Navneloven fra flere blev der spurgt om navneloven har gjort det nemmere at f√• et juridisk k√łnsskifte, hvilket Karin besvarede med et “ja/nej”, da bekendtg√łrelsen var sendt i h√łring har Trans-Danmark gjort indsigelser imod RHSK‘s dominante stilling og foresl√•et nogle √¶ndringer; men vi ved ikke om de bliver accepteret.

Jane Johansen gjorde opmærksom på at foreningen planlægger at skifte webhotel til et der både er billigere og som råder over nogle flere faciliteter som Wannafind ikke har men vi har brug for.

Layla Nielsen tilb√łd at v√¶re behj√¶lpelig med arrangementer p√• Sj√¶lland.

Bankskifte Jane fortalte at man havde overvejet om at man skulle skifte bank fra Amagerbanken til Vivild Sparekasse; men man har besluttet at vente med dette og forsætte med vores nuværende bank.

TS-kontakt vil fremover stå for foreningens sociale aktiviteter.

Afslutning
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden til en afsluttende bemærkning.

Formanden takkede de fremm√łdte for en god generalforsamling.

Generalforsamlingen sluttede kl. 1438.

Tina Thranesen dirigent Tina Schuldt, sekretær

* * *
Referatet i pdf-format.