Referat fra transh√łringen om transk√łnnedes forhold den 14. marts 2011 p√• Christiansborg.

Vist 426 gange.
Trans-Danmark og LGBT Danmark
Trans-Danmark og LGBT Danmark

Referat fra
H√łring om transk√łnnedes forhold
på Christiansborg
den 14. marts 2011

Dette referat har til form√•l at fastholde de tilkendegivelser og holdninger, som kom til udtryk under h√łringen. Af hensyn til referatets omfang er opl√¶ggene til de syv punkter medtaget i v√¶sentligt forkortet form, idet jeg dog mener at have f√•et alle v√¶sentlige pointer med. Endvidere er ikke alle indl√¶g fra forsamlingen medtaget i deres ordlyd, men hensigt, holdninger og indhold kommer under alle omst√¶ndigheder til udtryk.

Indledning
Irene Haffner indledte h√łringen med at byde velkommen og pr√¶senterede indl√¶gsholderne. Hun konstaterede, at h√łringen var en historisk begivenhed, idet et samlet transmilj√ł har givet opbakning. Samtlige foreninger i Danmark med transk√łnnedes sag p√• programmet var repr√¶senteret ved h√łringen.
Irene Haffner gennemgik kort de praktiske rammer for h√łringens afvikling: For hvert af de syv emner p√• dagsordenen indledes med et opl√¶g p√• ca. otte minutter, derefter er der mulighed for at komme med indl√¶g og kommentarer fra salen. Der vil komme en mikrofon rundt, s√• man kan komme til orde, hele seancen bliver optaget p√• video, som efterf√łlgende bliver lagt ud p√• forskellige hjemmesider. Og der bliver taget referat, som senere vil blive offentliggjort.

Ordstyrere:
– Robin Sebastian Svegaard, LGBT Danmark
Irene Haffner, Trans-Danmark

Kamal Qureshi, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti b√łd forsamlingen velkommen til Christiansborg og gjorde opm√¶rksom p√•, at h√łringen er en stor begivenhed. Det er vigtigt for SF at bakke op om denne h√łring. Det er vores holdning, sagde han, at samfundet skal v√¶re indrettet, s√• vi kan v√¶re der alle sammen, der skal v√¶re plads til forskellighed. SF har tidligere arbejdet for de forandringer, som er √łnsket af transmillj√łet, der er fremsat lovforslag B 168, som indeholder forbedringer, s√• det bliver lettere at leve som transk√łnnet. Forslaget blev stemt ned af den borgerlige fl√łj, men jeg lover, at en ny regering vil frems√¶tte forslaget igen. Ser man p√• problematikken i international sammenh√¶ng er transk√łnnede noget, man har kendt
til længe.
Thailand er et godt eksempel, som jeg personligt kender lidt til. Europa halter bagud hvad ang√•r transk√łnnedes vilk√•r, og det b√łr der g√łres noget ved. Jeg er sp√¶ndt p√• forl√łbet af h√łringen i dag.
Tak for ordet.

Robin Sebastian Svegaard , LGBT Danmark, takkede alle for fremm√łde og opl√¶ste listen over alle de organisationer, myndigheder og foreninger som var repr√¶senteret ved h√łringen:
Amnesty International
Bispebjerg Hospital
Blus
Dannerhuset
Foreningen for K√łnsforskning
Gender Pioneers
ILGA-Europe
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Institut for Menneskerettigheder – IMR
Kvinfo
K√łbenhavns Universitet
LGBT Danmark
LGBT Ungdom
Ligebehandlings- og Monitoreringsafdeling i Equality and Monitoring Department – Copenhagen
Modkraft
Netværk for Forskning om Mænd og Maskuliniteter РNeMM
Radikale
Riksförbundet för sexuellt likaberättigandeRFSL -Sverige
Servicestyrelsen
Sex & Samfund
Sexologisk Klinik
Socialdemokraterne
Socialdemokratiske Ungdom, Ligestillingsudvalget
Socialistisk Folkeparti – SF
Stop Aids
Sundhedsstyrelsen
TGEU
Trans-Danmark
Transvestitforeningen i Danmark – TiD
Valby Kulturhus

1. afdeling. Sygdom og behandling.
H√łringens punkt 1.1.
Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Oplægsholder Karin Astrup, formand for Trans-Danmark.
Opl√¶gget fra Karin Astrup handlede om, at som systemet er i dag, er man som transk√łnnet afh√¶ngig af sundhedssystemet. Hvis man fjerner transk√łnnethed fra listen over sygdomme og dermed ikke er syg, kan det v√¶re, at man ikke f√•r den behandling, man gerne vil have. Alternativt bliver man defineret som syg, hvilket man jo ikke selv synes, man er. Det er en paradoks situation, som de fleste st√•r i. Karin Astrup henviste til, at man i USA i √łjeblikket arbejder med en revision af sundhedssystemet, hvor netop sp√łrgsm√•let om transk√łnnethed som en psykisk sygdom er under overvejelse. Karin Astrup gav ordet videre til

Maria Sundin, Riksförbundet för sexuellt likaberättigandeRFSL -Sverige.
Maria Sundin fortsatte opl√¶gget med at sammenligne behandlingssystemet i Danmark med forhold i Norge og Sverige. Nogle forhold er ens i de tre lande, for eksempel skal man, for at kunne komme i betragtning til hormon behandling eller k√łnskorrigerende operation gennemg√• en langvarig psykiatrisk udredning. I Danmark er der kun √©t sted, nemlig Sexologisk Klinik under Rigshospitalet Her gennemf√łrer man √•rligt 4 – 6 operationer. I Norge er det lidt bedre, 15 – 20 operationer og i Sverige er der ca. 50 – 60 mennesker, som skifter k√łn hvert √•r. Et af problemerne er, at man henviser til internationalt anerkendte definitioner p√• k√łnsidentitetsforstyrrelse (Gender Identity Disorder). Tager man for eksempel Norge, unders√łges det, om man passer ind i definitionerne, og g√łr man ikke det, bliver man smidt ud af systemet. Hermed f√•r man ikke adgang til k√łnsskifte, herunder k√łnskorrigerende operation.
Der blev n√¶vnt en r√¶kke af organisationer verden over, som arbejder for at f√• problematikken omkring transk√łnnede flyttet fra psykiatrien til andre grene af behandlingssystemet med henvisning til blandt andet menneskerettigheder, herunder Thomas Hammarberg og Human Rights. Det er disse organisationers opfattelse, at transk√łnnethed ikke er en psykiatrisk forstyrrelse.

Kommentarer fra forsamlingen.
Der var flere indl√¶g fra salen, herunder en fort√¶lling om, at det er spekulationerne omkring den personlige situation, der g√łr den transk√łnnede syg, ikke selve tilstanden. Det viste sig hurtigt, at der var bred enighed om, at Danmark b√łr afskaffe transk√łnnethed som en sygdom.

Vibe Grevsen, LGBT Danmark, gjorde klart, at hvis diagnosen afskaffes, vil der ikke l√¶ngere v√¶re en behandling, men som det er i √łjeblikket afholder selve systemet mange transk√łnnede fra at gennemg√• behandlingen. Kun en br√łkdel af de transk√łnnede st√•r frem med deres problemer netop p√• grund af den nuv√¶rende behandlingsform. Vibe gjorde ogs√• opm√¶rksom p√•, at det ikke er n√łdvendigt med en diagnose for at f√• en behandling og n√¶vnte
flere eksempler på, at sundhedssystemet jo behandler mange slags fysiske skavanker uden forudgående diagnose.

Pippin Lorentzen slog fast, at der vist ikke var nogen, som var i tvivl om, at diagnosen skal afskaffes. Og spurgte, hvad der sker med muligheden for adgang til k√łnskorrigerende operation.

Pia Nielsen, TGEU: Hvis ikke transk√łnnethed er en sygdom, hvad sker der s√• med muligheden for at f√• en operation? Det er en menneskeret at f√• kroppen lavet, som man vil have den. Det skal v√¶re muligt at f√• en operation uden forudg√•ende diagnose.

Maria Sundin gjorde opm√¶rksom p√•, at man i Sverige ikke bliver afvist som transk√łnnet, selv om man ikke opfylder de standarder, som er indeholdt i GID.

Jens Thygesen, Stop Aids: Transk√łnnethed kan aldrig v√¶re en sygdom, men der er mange andre problemer forbundet med at v√¶re transk√łnnet. Der kan v√¶re f√łlgesygdomme som for eksempel AIDS, men ogs√• alkoholproblemer og misbrug. Det skal der under alle omst√¶ndigheder tages h√•nd om.

Erwin J√∂hnk, Gender Pioneers, mente, at transk√łnnethed er ikke en skavank, der kr√¶ver behandling. Det ville v√¶re rart med en behandlingsform, man selv f√łler, man har behov for. Og s√• er 4 -8 √•r med behandling for at komme i gang med et k√łnsskifte ikke i orden.

Flemming M√łller Mortensen, Socialdemokratiet: At fastholde en diagnose er forkert, samfundet er k√łrt fast i sygdomsbehandling. Vi b√łr satse p√• forebyggelse frem for behandling, og trivsel er en foruds√¶tning for forebyggelse. Pointen var her, at hvis man g√łr forholdene for transk√łnnede bedre, skaber man trivsel og fjerner dermed behovet for behandling.

Joan Larsen slog fast, at transk√łnnethed er ikke en sygdom. Den behandlingsform, vi har i dag, er ren magtud√łvelse fra samfundets side. Hun gjorde i √łvrigt opm√¶rksom p√•, at der i Danmark mangler ekspertise til operationer og at disse derfor b√łr visiteres til andre lande.

Kamal Qureshi mente, at sygdom og behandling er en meget lille del af livet som transk√łnnet. Han s√•ede tvivl om, hvorvidt operationer overhovedet skal laves i Danmark med baggrund i den manglende ekspertise. Det er et forhold, som b√łr overvejes, og vi b√łr m√•ske helt stoppe med operationer i Danmark.

Malene Andreasen, LGBT Danmark, slog fast, at hun ikke √łnsker behandling p√• Sexologisk Klinik, fordi denne ikke har viden om, hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet. Hun mente i √łvrigt, at transk√łnnethed ikke er et psykisk problem.

Konklusion.
Der var bred enighed blandt h√łringens deltagere om, at transk√łnnethed b√łr afskaffes som en psykisk lidelse. Dette b√łr imidlertid ikke udelukke adgang til behandling, herunder k√łnskorrigerende operation.

H√łringens punkt 1.2.
Er det hensigtsm√¶ssigt, at transk√łnnede underkastes psykiatrisk udredning forud for √¶ndringer af deres krop?

Oplægsholder Vibe Grevsen, LGBT Danmark.
Opl√¶gget tog udgangspunkt i den klassiske forst√•else af k√łnsidentitetsforstyrrelse, Harry Benjamin Gender Disorientation Scale (HBGDS). Herefter vistes et billede af 11 personer hos hvem identitet, fysisk udtryk og seksuel orientering afviger v√¶sentligt fra den klassiske opfattelse, og som derfor ikke ville blive godkendt til et k√łnsskifte i det nuv√¶rende system.
Herefter henvistes til moderne opfattelser af k√łnsidentitet som udtrykt i WHO ICD-10Transsexualism. Her er den v√¶sentlige pointe, at k√łnsidentitet er den enkeltes subjektive opfattelse af at tilh√łre et bestemt, flere eller intet k√łn. Kan man objektivt vurdere et subjektivt √łnske? Og hvis man tager udgangspunkt i det subjektive, er hj√¶lp til selverkendelse s√• ikke vigtigere end observation? Derfor m√• form√•let
med et forl√łb v√¶re at sikre, at den transk√łnnedes √łnske om k√łnsskifte er vedholdende og at personen kan overskue konsekvenserne. Opl√¶gget satte sp√łrgsm√•lstegn ved effekten af det nuv√¶rende observationsforl√łb og ved de procedurer, der i dag anvendes p√• Sexologisk Klinik, og gjorde g√¶ldende, at et fornuftigt forl√łb b√łr best√• af tre m√•neders afklaring efterfulgt af en 12 m√•neders hormonbehandling forud for et egentligt k√łnsskifte,
hvilket også harmonerer med Standards of Care.
Videre argumenterede opl√¶gget for, at et observationsforl√łb ikke har nogen p√•viselig positiv effekt med hensyn til den transk√łnnedes erkendelse og at der derfor ikke er nogen begrundelse for at fastholde et observationsforl√łb forud for en k√łnskorrigerende operation. Endeligt blev det foresl√•et, at enhver f√•r adgang til at s√łge om kastration.

Kommentarer fra forsamlingen.
Maria Sundin henledte opm√¶rksomheden p√• Standards of Care version 7, som interessant nok fastsl√•r, at der ikke findes skyggen af bevis for, at “real life experience” har nogen betydning i forbindelse med et behandlingsforl√łb.

Der var adskillige indl√¶g, som samstemmende gav udtryk for, at en psykiatrisk behandling ikke har nogen p√•viselig effekt. Derimod er der psykologiske problemer forbundet med det at v√¶re transk√łnnet, men disse g√•r i langt h√łjere grad p√• relationer til omverdenen, som p√• grund af manglende information viser frygt for f√¶nomenet, hvorfor transk√łnnede ofte sidder alene med problemerne.

Malene Andreasen påpegede, at en behandling handler om at vide, hvad man vil med sig selv.

Erwin J√∂hnk gjorde opm√¶rksom p√•, at mange transk√łnnede er psykisk nede.

Vibe Grevsen, mente, at klart kan der v√¶re psykiske problemer, men en psykiatrisk behandling beh√łver ikke at v√¶re n√łdvendig. Hun p√•pegede, at udbredelsen af skizofreni ikke er relativt st√łrre, end andre grupper i befolkningen.

Pia Nielsen p√•pegede, at vilk√•r for transk√łnnede p√• arbejdsmarkedet er et problem, idet ca. 50 % ikke er i arbejde mod 1,5 % i befolkningen som helhed. Og mange transk√łnnede arbejder langt under deres uddannelsesniveau. Der er behov for oplysning til arbejdsgivere.

Flere indl√¶g gav udtryk for, at en behandling, for eksempel p√• Sexologisk Klinik, b√łr have karakter af coaching om transk√łnnedes relationer til omverdenen, men det er ikke sundhedsv√¶senet, som skal afg√łre, om man reelt er transk√łnnet.

Flemming M√łller Mortensen opfattede diskussionen som meget frugtbar, det handler om psykologi kontra psykiatri, og det er psykiatere, som stiller diagnosen. Hj√¶lpen fra systemet skal g√• p√• den enkeltes personlige problemer. Han stillede sp√łrgsm√•l til forsamlingen: Er det alle transk√łnnede, som er egnet til en operation, og skal der en udredning til f√łr operation?

Vibe Grevsen gjorde opm√¶rksom p√•, at fortrydelsesraten hos opererede transk√łnnede ligger under tre procent. Hun spurgte her Eva Grahn, Sexologisk Klinik, om fortrydelsen har psykiske eller fysiske √•rsager.

Eva Grahn, Sexologisk Klinik, slog fast, at fortrydelse efter operation har fysiske problemer som årsag.

David Zennaro, LGBT Danmark, mente, at l√¶ger jo i andre sammenh√¶nge er uddannet til at afg√łre, om en behandling er til patientens bedste. Han spurgte i √łvrigt om, hvorfor √¶ndring af personnummer kommer som det sidste i et forl√łb.

Kamal Qureshi gav udtryk for, at det er for besv√¶rligt for transk√łnnede at n√• frem til det operative indgreb, men at der rimeligvis skal en udredning til f√łr dette indgreb. Han stillede i √łvrigt det lidt interessante sp√łrgsm√•l om, hvorvidt udenlandske myndigheder skal lave udredning, hvis disse skal udf√łre et operativt indgreb.

Konklusion.
Der var i forsamlingen bred enighed om, at en psykiatrisk behandling ikke har p√•viselig effekt, men at der b√łr v√¶re et behandlingsforl√łb, som tager udgangspunkt i den enkelte transk√łnnedes behov, og som har r√•dgivning og vejledning om transk√łnnedes forhold til samfundet som det prim√¶re form√•l.

H√łringens punkt 1.3.
Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transk√łnnede i forbindelse med et k√łnsskifte?

Oplægsholder Sebastian Svegaard, LGBT Danmark:
Opl√¶gget tog udgangspunkt i unders√łgelser, som viser, at en passiv observation af den transk√łnnede har ringe effekt. Derimod viser unders√łgelser, at transk√łnnede oplever tilfredshed med samtalepartnere, som har erfaringer med transk√łnnede, som har kendskab til de transk√łnnedes milj√ł, som er fleksible med hensyn til behandlingen og som respekterer den transk√łnnedes identitet. Et k√łnsskifte er en proces, som indeholder eksperimentering med den nye rolle, tilv√¶nning til de kropslige √¶ndringer og social nytilpasning i forhold til den omgivende verden.
Videre omtalte opl√¶gget erkendelsesfasen og p√•pegede, at uden en behandling er der stor risiko for, at den transk√łnnede udvikler psykiske sygdomme som stofmisbrug, depression og personlighedsforstyrrelser og at der derfor er behov for st√łtte til den transk√łnnede i erkendelsesfasen. Det blev n√¶vnt, at realistiske erfaringer fra livet i et nyt k√łn er essentielt og at st√łtte tidligt i processen, herunder navneskift, nye identitetspapirer og vejledning i den visuelle fremtr√¶den derfor anbefales. Endeligt omtaltes den sociale nytilpasning, hvor hj√¶lp til at h√•ndtere omverdenen og relationer til arbejdsmarkedet er v√¶sentligt.

Kommentarer fra forsamlingen.
Indl√¶ggene fra forsamlingen gik p√• behovet for oplysning allerede i folkeskolen p√• linie med seksualundervisning i √łvrigt. Oplysning ogs√• til f.eks. pr√¶ster, skoler, psykologer o.m.a. kan v√¶re med til at afmystificere det at v√¶re transk√łnnet. Det blev n√¶vnt, at ogs√• familie til den transk√łnnede, s√¶rligt eventuelle b√łrn, kan have behov for r√•d og vejledning.

Pia Struck, sexualterapeut, gjorde opmærksom på, at der findes kompetencer også uden for Sexologisk Klinik.

Malene Andreasen efterlyste et center for transk√łnnede, hvor man kan f√• vejledere i tale.

Martin Dover, socialdemokratisk ungdom, foreslog, at man laver events på skoler og for eksempel i forbindelse med ungdomslejre.

Flemming M√łller Mortensen gav udtryk for, at vejledning b√łr ske i Danmark, men at operative indgreb b√łr visiteres til udlandet. Han understregede behovet for en brugerunders√łgelse af Sexologisk Klinik, idet der m√• v√¶re et problem, n√•r flertallet af brugerne er utilfredse. Endeligt b√łr der s√¶tte √łkonomiske midler af til oplysning og unders√łgelser p√• omr√•det.

De sidste indl√¶g gik p√•, at der er behov for information og at et videnscenter m√•ske kan v√¶re l√łsningen. Det blev n√¶vnt, at Sexologisk Klinik ikke anbefaler operation, hvis den transk√łnnede har b√łrn.

Konklusion
Forsamlingen gav udtryk for, at en behandling af den transk√łnnede b√łr tage udgangspunkt i den enkeltes situation, at behandlingen b√łr v√¶re baseret p√• r√•dgivning og vejledning og at det b√łr v√¶re muligt, at den transk√łnnede tidligt i forl√łbet f√•r adgang til en identitet, der passer med det nye k√łn.

H√łringens punkt 1.4.
Skal Danmark forholde sig til Gender Pioneers, herunder Hammarberg-rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transk√łnnedes forhold?

Oplægsholder Pia Nielsen, TGEU.
Opl√¶gget gennemgik de tolv punkter i Thomas Hammarberg-rapporten om transk√łnnedes rettigheder og henviste herunder til internationale konventioner om menneskerettigheder. Det blev konstateret, at Danmark ikke overholder punkterne i rapporten, herunder s√¶rligt, at Danmark
– ikke har en lovgivning, der tager hensyn til transk√łnnede,
– ikke har en procedure for at √¶ndre dokumenter og identitetspapirer i forbindelse med et k√łnsskifte,
– ikke tillader, at en transk√łnnet kan forblive i √¶gteskab,
– ikke inddrager interesseorganisationer i lovgivningsprocessen,
– ikke st√łtter informationskampagner om transk√łnnede,
– ikke uddanner medarbejdere i sundhedssektoren om de s√¶rlige forhold, der g√¶lder for transk√łnnede,
Рikke foretager forskning på området.
Det eneste positive aspekt i forhold til Hammarberg-rapporten var, at Danmark d√¶kker udgifterne i forbindelse med et k√łnsskifte.
Der blev indskudt nogle bem√¶rkninger under gennemgangen af punkterne, blandt andet at man i Danmark skal underg√• et operativt indgreb for officielt at skifte k√łn, at oplysningskampagner udelukkende finansieres af private organisationer og at det faktum, at interesseorganisationer ikke inddrages i lovgivningsprocessen m√•ske vil √¶ndre sig efter denne h√łring.

Kommentarer fra forsamlingen.
Karin Astrup: Direkte adspurgt svarer Sexologisk Klinik, at der ikke gives midler til forskning på området. Er der politisk vilje til at tilvejebringe disse midler?

Flemming M√łller Mortensen slog fast, at Danmark skal overholde internationale konventioner.
Endvidere b√łr der tilf√łres flere midler til sundhedssektoren, herunder ogs√• til forskning i transk√łnnedes forhold.

Joan Larsen opfordrede til, at der bliver gjort noget ved kampagnen “Skift job, ikke k√łn”. Hun spurgte, om nogen havde kendskab til forskning p√• omr√•det.

Karin Astrup oplyste, at der er forsket lidt på Århus Universitet.

Vibe Grevsen , gjorde opmærksom på, at der faktisk forskes lidt på Sexologisk Klinik om effekten af behandlingen.
David Zennaro bem√¶rkede, at n√•r Sexologisk Klinik ikke lukker transk√łnnede ind, er det sv√¶rt at se klinikken lave forskning p√• omr√•det.

Konklusion.
Forsamlingen p√•pegede det uacceptable i, at Danmark ikke lever op til internationale konventioner og anbefalinger og at myndigheders kendskab til transk√łnnedes forhold lader en del tilbage at √łnske.

H√łringens punkt 1.5.
Opsamling.
Der var flere indl√¶g, som handlede om overgreb p√• transk√łnnede og som efterlyste en registrering af disse overgreb.

Freja Nordam udtrykte harme over, at Sexologisk Klinik omtaler en patient som “han”, uagtet, at vedkommende opfatter sig som kvinde.

Maria gjorde opm√¶rksom p√•, at Sexologisk Klinik afviser personer, som ikke er fyldt 18 √•r. Og selv, n√•r man har skiftet til pigenavn og har underg√•et hormonbehandling, omtales man som “han”.

Vibe Grevsen gjorde opm√¶rksom p√•, at der if√łlge Sundhedsstyrelsen ikke findes regler for, p√• hvilket tidspunkt man kan s√łge om k√łnskorrigerende indgreb.

PAUSE

H√łringens punkt 2.1.
Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske √¶ndringer forud for anerkendelse af et k√łnsskifte?
Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt k√łnsskifte uden forudg√•ende indgreb.

Oplægsholder Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe.
Opl√¶gget havde fokus p√• Europ√¶iske forhold og holdninger til problematikken omkring transk√łnnede. Der blev gjort opm√¶rksom p√• menneskerettigheder og sl√•et fast, at menneskerettighedsdomstolen og Europa-Parlamentet har nogle holdninger til emnet. I de domme, der er afsagt, er indeholdt nogle minimumskrav, men de indeholder ikke specifikt retningslinjer
for h√•ndtering af den gruppe mennesker, som udg√łr de transk√łnnede. Der blev i opl√¶gget fremh√¶vet, at 16 lande ikke har en lovgivning om transk√łnnede, hvilket er et klart brud p√• de domme, som er afsagt. Kun syv europ√¶iske lande n√¶vner diskrimination p√• grund af k√łn, i 12 lande er diskrimination
p√• grund af k√łnsskifte n√¶vnt. I de fleste lande mangler der statistik over, hvordan mennesker har det med diskrimination efter k√łnsskifte. Nogle EU-direktiver n√¶vner k√łnsskifte, men overholdes disse direktiver? I 31 lande skal man, for at gennemf√łre k√łnsskifte, underg√• et operativt indgreb, herunder fjernelse
af ovarier. Der blev sammenlignet mellem Danmark og Estland, hvor det i Estland er noget nemmere at f√• k√łnsskifte end i Danmark. I 21 europ√¶iske lande skal man, for at f√• tilladelse til k√łnsskifte, lade sig skille. Med hensyn til navne√¶ndring skal man i nogle lande underg√• en operation forud for navneskift og i nogle lande er der krav om, at man lader sig skille. Der er alts√• i Europa ikke ensrettede regler p√• omr√•det.

Kommentarer fra forsamlingen.
Kamal Qureshi udtrykte forundring over, at samfundet skal v√¶re s√• bureaukratisk. Det er ikke s√• besv√¶rligt at lave √¶ndring i personnummer og navn. Lovforslag B 168 b√łr frems√¶ttes igen.

Vibe Grevsen fandt det p√•faldende, at 31 europ√¶iske lande stiller krav om sterilisation forud for k√łnsskifte.

David Zennaro gjorde opm√¶rksom p√• den manglende retssikkerhed p√• omr√•det. Vi b√łr i h√łjere grad leve op til retningslinjerne i Hammarberg-rapporten.

Der var indlæg fra salen, som understregede det absurde i, at man skal have fjernet ovarier for at kunne få et nyt personnummer.

Vibe Grevsen fremsatte en vigtig pointe: Et v√¶sentligt skridt i k√łnsskifteprocessen er at opn√• erfaring i rollen som det modsatte k√łn (real life experience), og det er alts√• sv√¶rt, hvis man ikke har navn og personnummer, der passer til den nye rolle.

Konklusion.
Forsamlingen udtrykte frustration over et regels√¶t, som er bureaukratisk og som kun med store vanskeligheder tillader et k√łnsskifte. Det b√łr v√¶re muligt at opn√• navne√¶ndring og et nyt CPR-nummer uden forudg√•ende langvarig behandling.

H√łringens punkt 2.2.
Daglige k√łnsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, k√łnsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for k√łn.

Opl√¶gsholder cand. mag. Beate Sl√łk-Andersen, K√łbenhavns Universitet.
Opl√¶gget omtalte CPR-nummerets k√łnsklassifikation som grundlag for det danske system. CPRnummeret indeholder personoplysninger, men er koblet op p√• mange andre registreringer. Man kan ikke lave et CPR-nummer uden at bestemme k√łn. Det danske samfund er i h√łj grad bygget op p√• k√łn. Eksempelvis bliver der kaldt til session efter k√łnsbestemmelse, der bliver udsendt tilbud om mammografiscreeening og s√• videre.
Videre omtalte opl√¶gget k√łn som infrastruktur, der blev givet eksempler p√•, at k√łn findes overalt, hvor vi f√¶rdes. K√łnsbetegnelse er grundlag for en velfungerende infrastruktur og bygger p√• en udbredt kulturel forst√•else af k√łn. Men der er kun to muligheder for k√łn, der findes ikke noget midt imellem mand og kvinde. Det kan, med den grundl√¶ggende opfattelse, samfundet har om k√łn, ikke lade sig g√łre at lave en k√łnsbetegnelse, der ligger mellem mand og kvinde. L√łsningen kan v√¶re at p√•virke samfundets holdning til k√łnsbegrebet.

Ordet blev givet videre til
David Zennaro, LGBT Danmark.
Opl√¶gget tog udgangspunkt i menneskerettighedernes artikel 8 om blandt andet individets ret til privatliv, omtalte Hammarberg-rapporten og stillede sp√łrgsm√•l om, hvorfor Danmark overholder meget f√• af de anbefalinger, der er indeholdt heri. Det blev n√¶vnt, at registrering beskytter os mod misforst√•elser og at vi derfor ikke kan undv√¶re disse. Det kom frem, at der godt nok i CPRsystemet er indbygget en k√łnsbestemmelse, men at den n√łgle, som refererer til andre registre, indeholder den samme k√łnsbestemmelse. Det skulle f√łlgelig ikke v√¶re n√łdvendigt at fastholde k√łnsbestemmelsen
i personnummeret. Der blev n√¶vnt nogle eksempler p√• situationer, hvor k√łnsbestemmelsen i personnummeret giver anledning til misforst√•elser og problemer. Vil man for eksempel som kvinde p√• sygehuset blive indlagt p√• en stue for m√¶nd, fordi personnummer og fremtr√¶den ikke passer sammen?

Kommentarer fra forsamlingen.
Flemming M√łller Mortensen konstaterede, at systemet har nogle barrierer, som tilsyneladende ikke har et konkret form√•l.

Freja Nordam beskrev en debat p√• dagbladet Informations hjemmeside, som endte med at stille sp√łrgsm√•let: Hvilken af to d√łre til et offentligt toilet vil du v√¶lge, mand eller kvinde? Det er et udtryk for de ting, som optager danskeren i almindelighed i denne forbindelse.

Konklusion.
Der var i forsamlingen generel utilfredshed med den nuv√¶rende k√łnsbestemmelse i personnummeret, som giver transk√łnnede nogle un√łdvendige og ubehagelige oplevelser i forbindelse med offentlig fremtr√¶den.

H√łringens punkt 2.3.
hadforbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?

Oplægsholder Kamal Qureshi, Socialistisk Folkeparti.
Det blev konstateret, at liberale partier ikke er √•bne for et system, som er mere rummeligt og fleksibelt, end det nuv√¶rende. Det blev n√¶vnt, at der i Danmark sker ca. 13.000 hadforbrydelser √•rligt, her er medregnet alt fra verbale overgreb til reelle voldelige overfald. Tallet er beh√¶ftet med stor usikkerhed, idet registreringen i Danmark ikke er s√• effektiv. If√łlge politiet er hadforbrydelser de seneste √•r steget markant, og det er ofte mennesker af anden √¶tnisk baggrund, det g√•r ud over. Men der er ingen tvivl om, at transk√łnnede er i risikogruppen. Opl√¶gget n√¶vnte problematikken omkring politiets h√•ndtering af overgreb p√• transk√łnnede, fordi politiet er tilb√łjeligt til at afvise de anmeldelser der kommer ind. Opl√¶gget efterlyste bedre registrering af hadforbrydelser og bedre tr√¶ning af politifolk til at h√•ndtere problemstillingen, herunder m√•ske en “Task Force” til at tage sig af politiets uddannelse. Der vil blive fremsat forslag om disse ting i folketinget. Kamal Qureshi gav ordet videre til

Pia Nielsen, TGEU.
Pia Nielsen henviste til et forskningsprojekt, som blandt andet konkluderer, at hatecrimes (hadforbrydelser) omfatter verbale overgreb, som udg√łr langt den st√łrste del, men ogs√• fysiske overgreb og mord p√• transk√łnnede finder sted. Der blev n√¶vnt tal, som viser, at overgreb p√• transk√łnnede er stigende i antal, og at politiet ofte afviser anmeldelser af disse overgreb.

Kommentarer fra forsamlingen.
Da tiden var fremskreden blev der ikke mulighed for debat.

Konklusion.
Hadforbrydelser, hvor transk√łnnede er ofre, er et problem, som b√łr tages seri√łst, og som b√łr give anledning til mere fokus p√• problematikken.

Irene Haffner gik videre til

H√łringens punkt 2.4.
Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.

Irene Haffner oplæste erklæringen om nedsættelse af en transpolitisk kommission:

Neds√¶ttelse af en kommission til unders√łgelse af transk√łnnedes forhold.

Idet det anerkendes, at transk√łnnede, transvestitter, transseksuelle og andre, der ikke entydigt identificerer sig som enten mand eller kvinde, b√łr have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet og indrette sig herefter i samfundet, og idet det erkendes, at mulighederne herfor ikke er til stede i tilstr√¶kkeligt omfang, opfordres Folketinget til at neds√¶tte en transkommission.
Kommissionen skal, uden at v√¶re begr√¶nset dertil, sammenstille og freml√¶gge tilg√¶ngelig videnskabelig dokumentation om transk√łnnethed og transk√łnnedes forhold. Den skal foranstalte unders√łgelser, der belyser transk√łnnedes juridiske, sociale og kulturelle situation. Kommissionen skal unders√łge forholdene vedr√łrende k√łnsfastl√¶ggelse ved f√łdsel med speciel opm√¶rksomhed p√• interk√łnnede b√łrn. Kommissionen skal unders√łge forholdene omkring k√łnsskifte
med og/eller uden behandling med k√łnshormoner og/eller operative indgreb, herunder omkring det juridiske k√łnsskifte, det vil sige n√¶vning af fornavn, k√łnsbetegnelse og personnummer.
I forlængelse heraf skal kommissionen, uden at være begrænset dertil, fremkomme med forslag til foranstaltninger, der sigter mod
– En forenklet adgang til k√łnsskifte, herunder det juridiske k√łnsskifte,
– At forbedre forholdene for unge transk√łnnede fra f√łr puberteten ind i pubertetens indtr√¶den, herunder pubertetsbremsende behandling,
– At transk√łnnethed/transk√łnnede specifikt n√¶vnes i relevante love og regler,
– At udformning af lovgivning, der regulerer relevante forhold, som ikke naturligt er omfattet af anden lovgivning.
Kommissionen skal ogs√• unders√łge forhold, som i √łvrigt forbedrer transk√łnnedes forhold.
Det henstilles, at kommissionen f√•r tildelt de n√łdvendige midler til gennemf√łrelse af dens kommissorium. Det henstilles, at kommissionen f√¶rdigg√łr sit arbejde inden udgangen af 2012, og at kommissionen kommer til at best√• af personer med s√¶rligt kendskab til transk√łnnethed og fra Institut for Menneskerettigheder og fra transforeningerne.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark og Trans-Danmark

Afsluttende bemærkninger.
Kamal Qureshi takkede LGBT Danmark og Trans-Danmark for et godt arrangement. Den kommission, der skal neds√¶ttes, kan best√• af personer fra de to foreninger, det beh√łver ikke n√łdvendigvis at v√¶re politikere. I √łvrigt vil mange af de problemer, som er behandlet i dag, blev l√łst, hvis lovforslag B 168 bliver gennemf√łrt.

Vibe Grevsen gjorde opm√¶rksom p√•, at vi m√•ske nok ikke har haft mord p√• transk√łnnede i Danmark, men at transk√łnnede kan pr√¶sentere selvmord som f√łlge af mobberi.

Flemming M√łller Mortensen kaldte h√łringen for en succes og gav udtryk for at v√¶re imponeret over, at samtlige foreninger st√•r sammen. Han sagde i √łvrigt, at en kommission nok er en god ide, men at den vil arbejde for langsomt. Oppositionspartierne vil gerne have gennemf√łrt √¶ndringer i et langt h√łjere tempo.

Hermed afsluttedes h√łringen om transk√łnnedes forhold.

Således refereret
Christiansborg, den 14. marts 2011.
Susanne Jespersen Selmer
Referent
Tiltrædes
Christiansborg, den 14. marts 2011.
Irene Haffner
Arrang√łr og ordstyrer

* * *
Referatet i pdf-format.