Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge. Information fra Region Hovedstadens Psykiatri. Juni 2016.

Vist 564 gange.

Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge.
Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge.
Region Hovedstaden Psykiatri har lavet pjecen “Information om transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge”.

Herunder gengives pjecens indhold.

Region Hovedstadens Psykiatri
Information om transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge

HVAD ER TRANSK√ėNNETHED?
Det kan v√¶re sv√¶rt at forklare pr√¶cist, hvad det vil sige at v√¶re eller at f√łle sig transk√łnnet men mange beskriver det som at f√łle sig f√łdt i en forkert krop eller med det forkerte k√łn.

Oftest giver det sig udslag i, at den transk√łnnede ikke kan identificere sig med det ved f√łdslen tildelte k√łn (f√łdselsk√łn). Den transk√łnnede kan have sv√¶rt at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine k√łnsorganer. Den transk√łnnede t√¶nker og opf√łrer sig anderledes end andre med samme f√łdselsk√łn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og ind imellem opleves svært og frustrerende.

Alle nyf√łdte f√•r tildelt et k√łn. Det er den nyf√łdtes k√łnsorganer, der bestemmer k√łnnet.
“Det ved f√łdslen tildelte k√łn” eller den korte version “f√łdselsk√łn” er den g√¶ngse betegnelse.

For mange betyder disse f√łlelser, at det er sv√¶rt at finde ro omkring sig selv og sin k√łnsidentitet St√łtte fra de n√¶rmeste p√•r√łrende (familie og t√¶tte venner) og hj√¶lp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hj√¶lpe b√łrn og unge i lignende situation, kan derfor v√¶re en stor hj√¶lp undervejs.

De fleste (ca. 75 %) med f√łlelser og tanker om transk√łnnethed i barndommen finder ved starten af deres pubertet deres egen m√•de at leve i overensstemmelse med deres f√łdselsk√łn.

K√łnsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket k√łn man er.
For nogle passer den ikke med det ved f√łdslen tildelte k√łn.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING
Transk√łnnethed er ikke en sygdom, men de, der oplever deres krop s√• anderledes, at det giver gener og ubehag, kan f√• forskellige former for hj√¶lp. Det kan v√¶re enkeltst√•ende r√•dgivning og vejledning, l√¶ngerevarende samtaleterapi, hormonbehandling og for nogle k√łnsskifteoperation, n√•r de er blevet voksne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der for√•rsager, at nogle personer er transk√łnnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres k√łnsidentitet. Det er vigtigt at opdage s√•danne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan v√¶re brug for s√¶rskilt hj√¶lp og behandling. Derfor vil du ogs√• m√łde og blive unders√łgt af forskellige behandlere.

Unders√łgelser og forskning viser, at jo tidligere, der s√¶ttes ind med r√•dgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forl√łb og de valg, der skal tr√¶ffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder b√łrn og unge mulighed for r√•dgivning, vejledning, observation og behandling i forhold til tanker og f√łlelser omkring transk√łnnethed og k√łnsidentitet, best√•r af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

Det overordnede form√•l med kontakten til de forskellige enheder er at hj√¶lpe dig til at blive mere afklaret om din k√łnsidentitet og mere sikker i dine videre valg – samt at kunne tilbyde dig den relevante r√•dgivning og behandling

LOVGIVNING
Udredning, observation og behandling f√łlger Sundhedsstyrelsens
Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede.

Se
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/faglig-vejledning-om-behandling-af-transkoennede
og
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

INDLEDENDE SAMTALER P√Ö SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du √łnsker r√•dgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af din egen l√¶ge eller en psykiater. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler med en psykolog eller psykiater. I brevet er der ogs√• et skema, hvori du og dine for√¶ldre eller v√¶rge skal tage stilling til fra hvem, Sexologisk Klinik m√• indhente yderligere oplysninger om dig. I vil ogs√• blive bedt om at udfylde et skema, der beskriver hvordan du og dine for√¶ldre hver is√¶r oplever din k√łnsidentitet N√•r I har udfyldt skemaet, skal I sende det til Sexologisk Klinik.

De indledende samtaler vil være tilpasset og afhænge af, hvem du er og hvad, der giver mening at tale om med dig.
Forl√łbet beskrevet er derfor ogs√• kun vejledende.
  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du √łnsker. Dine for√¶ldre skal med til denne f√łrste samtale, da vi ogs√• skal tale med dem. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forl√łb typisk vil blive, og du og dine for√¶ldre har mulighed for at stille sp√łrgsm√•l.
  • 2. samtale er en dobbeltaftale. F√łrst mellem dig og behandleren og bagefter med dine for√¶ldre og behandleren. Her vil vi tale mere om din k√łnsidentitet og hvordan du oplever den og dens udvikling. Du vil m√•ske blive bedt om at udfylde nogle sp√łrgeskemaer. Behandleren vil tale med dine for√¶ldre om, hvordan de oplever situationen.
  • 3. og 4. samtale er mellem dig og din behandler. Dine for√¶ldre m√• gerne v√¶re med, hvis du √łnsker det. Vi taler n√¶rmere med dig om, hvad det betyder for dig at v√¶re dreng/pige, hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Du vil m√•ske blive bedt om at udfylde nogle sp√łrgeskemaer Hvis det er relevant, vil vi tale om dine erfaringer med seksualitet.

Nogle af samtalerne kan m√•ske f√łles sv√¶re, da vi kommer til at tale om noget, der g√łr dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er sv√¶rt at tale om. Det er ogs√• vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle “rigtige” eller “forkerte” svar. Det handler om, at vi gerne vil l√¶re dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil.

Efter de f√łrste to samtaler vil du blive henvist til B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center. Sidel√łbende vil du f√• tider til 3. og 4. samtale p√• Sexologisk Klinik.

UNDERS√ėGELSE P√Ö B√ėRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
P√• Bispebjerg skal du og dine for√¶ldre deltage i en r√¶kke samtaler med en b√łrne- og ungdomspsykiater og en psykolog. Du skal ogs√• udfylde en r√¶kke sp√łrgeskemaer, gennemg√• en psykologisk test, og en l√¶ge skal unders√łge din krop. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn p√• psykisk sygdom, der kan kr√¶ve yderligere st√łtte i dit videre forl√łb.

At udredning og behandling foreg√•r i psykiatrien skyldes, at de har ekspertise til at vurdere, om du har psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forl√łb. Samtidig har centeret erfaring med at hj√¶lpe og st√łtte b√łrn og unge, der sidel√łbende med deres transk√łnnethed sl√•s med andre problemer, som f.eks. angst eller depression.

Hvor l√¶nge forl√łbet i B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center varer, afh√¶nger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at b√•de du og dine p√•r√łrende l√łbende bliver inddraget og er med til at tr√¶ffe de endelige beslutninger.

РDET KAN VÆRE SVÆRT AT STÅ VED.
OG FOR NOGEN ER DET OGSÅ SVÆRERE END FOR ANDRE.
MEN VI ER ALLE SAMMEN FORSKELLIGE, OG DER ER JO INGEN
DER PASSER IND l ALLE KASSER ALLIGEVEL.

– JEG ER F√ėDT SOM EN PIGE,
MEN HAR ALTID F√ėLT MIG SOM EN DRENG.

DET VIDERE FORL√ėB
Efter de indledende samtaler og unders√łgelser vil de behandlere, der har talt med jer undervejs, dr√łfte og vurdere, hvad vi kan tilbyde og foresl√• dig videre frem. Der kan v√¶re forskellige muligheder afh√¶ngig af din situation:
  • Hvis du √łnsker at komme i behandling med stophormoner, kan vi evt. have brug for flere samtaler med dig, f√łr vi kan tage endelig stilling til din behandling
  • Hvis du forts√¶tter i forl√łbet og f√•r stophormoner eller fremadrettet f√•r k√łnshormoner, vil du blive henvist til Klinik for V√¶kst og reproduktion. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang om m√•neden p√• Sexologisk Klinik. Det kan v√¶re i en gruppe og/eller individuelle samtaler, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og f√łlelser undervejs
  • Dine for√¶ldre vil ogs√• f√• et tilbud om samtaler
  • Du kan f√• tilbudt psykiatrisk st√łtte enten i B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor
  • Hvis vi vurderer, at din situation ikke umiddelbart indeb√¶rer transk√łnnethed, vil vi tilbyde dig st√łttende samtaler uden at hormonbehandling kommer p√• tale, eller hj√¶lpe dig til at f√• kontakt med andre behandlere i n√¶rheden af, hvor du bor.

Vi vil pr√¶sentere dig for mulighederne og sammen dr√łfte n√¶ste skridt. Hvis du har sp√łrgsm√•l eller brug for yderligere afklaring, taler vi sammen om det.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR V√ÜKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine for√¶ldre og behandlerne finder frem til, at du skal forts√¶tte i behandling for p√• sigt at f√• mulighed for at skifte k√łn, kan du fra ca. 12 √•rs alderen, og hvis din pubertet er startet, f√• medicin, der s√¶tter din pubertet p√• pause.
Medicinen kaldes populært for stophormoner og hormonblokkere. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning uden, at der sker for mange forandringer i din krop.

N√•r du bliver 16 √•r, hvis du er fyldt 16 √•r eller er √¶ldre er der mulighed for at f√• medicin i form af k√łnshormoner, der g√łr, at din krop udvikler sig i det √łnskede k√łns retning. Det betyder, at du f√•r √łstrogen (kvindeligt k√łnshormon), hvis dit f√łdselsk√łn er dreng, eller Testosteron (mandligt k√łnshormon), hvis dit f√łdselsk√łn er pige. Medicinen √¶ndrer langsomt dit udseende og dermed dit k√łnsudtryk. For at f√• k√łnshormoner skal du have v√¶ret gennem et udredningsforl√łb som beskrevet tidligere samt ca. et √•r med samtaler p√• Sexologisk Klinik.
I Klinik for V√¶kst og reproduktion laver en b√łrne-ungel√¶ge med speciale i hormonsygdomme en unders√łgelse af dig og tager blodpr√łver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og v√¶kst. Du kan v√¶re s√• ung p√• henvisningstidspunktet at det f√łrst senere vil v√¶re relevant at henvise dig til denne unders√łgelse.

Fra ca. 18-års alderen tilknyttes du et behandlerteam på Gynækologisk Klinik. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du i særlige tilfælde kunne starte hormonbehandling direkte på Gynækologisk Klinik.

– JEG VAR UTROLIG KED AF DET, FRUSTRERET OG IRRITERET.
JEG KUNNE INTET G√ėRE.
FORESTIL DIG, AT DU TROR, AT DU ER EN DRENG,
MEN AT OMVERDENEN HELE TIDEN FORTÆLLER DIG, AT DU IKKE ER DET.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har sp√łrgsm√•l, er I altid velkomne til at kontakte din behandler el ler et af de involverede teams.

I kan også læse mere på www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BES√ėGSADRESSER
Psykiatrisk Center K√łbenhavn
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74,
2200 K√łbenhavn N.
Tlf. 38 64 71 50

B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lers√łpark Alle 107, 1,
2400 K√łbenhavn NV.
Tlf. 38 64 11 73

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 K√łbenhavn √ė.
Tlf. 35 45 79 58

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 K√łbenhavn √ė.
Tlf. 3864 0000

Grafisk design: Region H Design
2016

* * *
Pjecen i pdf-format.
Pjecen i pdf-format hos Region Hovedstadens Psykiatri.