REU alm. del bilag 190. Udkast til lovforslag om ændring af navneloven fremsat den 12. december 2008 af justitsministeren.

Vist 133 gange.
Den 12. december 2008 fremsatte justitsminister, Brian Mikkelsen udkast til lov om ændring af Navneloven РSamling: 2008-09.

Fremdat den […] af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag
til
Lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afd√łd √¶gtef√¶lles mellem- og efternavn m.v.)

§ 1

I navneloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 524 af 24. juni 2005, som √¶ndret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. Overalt i loven √¶ndres ¬ĽMinisteren for familie- og forbrugeranliggender¬ę til: ¬ĽJustitsministeren¬ę og ¬Ľministeren for familie- og forbrugeranliggender¬ę til: ¬Ľjustitsministeren¬ę.

2. I § 5 indsættes som stk. 3:
¬ĽStk. 3. Justitsministeren kan fasts√¶tte n√¶rmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor s√¶rlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.¬ę

3. I ¬ß 11, stk. 3, 2. pkt. √¶ndres ¬Ľnr. 5 og 6¬ę til: ¬Ľnr. 5-7¬ę.

4. § 13, stk. 2, 2. pkt . ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 3:
¬ĽStk. 3. Justitsministeren fasts√¶tter n√¶rmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.¬ę

6. § 31 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.

§ 3

Loven g√¶lder ikke for F√¶r√łerne og Gr√łnland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist s√¶ttes i kraft for Gr√łnland med de afvigelser, som de s√¶rlige gr√łnlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

1. Indledning
Form√•let med lovforslaget er at indf√łre en adgang til, at man under visse betingelser kan tage sin afd√łde √¶gtef√¶lles eller samlevers mellem- eller efternavn. Det foresl√•s desuden at udvide adgangen til at undtage fra lovens krav om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. Endelig foresl√•s det at oph√¶ve lovens revisionsbestemmelse.

1.1. Baggrund
Den 1. april 2006 tr√•dte en ny navnelov i kraft (lovbekendtg√łrelse nr. 524 af 24. juni 2005). Loven oph√¶vede den hidtidige lov om personnavne (lovbekendtg√łrelse nr. 193 af 29. april 1981 med senere √¶ndringer), der i mange henseender byggede p√• Danmarks f√łrste egentlige navnelov (Lov om Navneforandring fra 1904).

Med den nuv√¶rende navnelov blev der foretaget en fuldst√¶ndig revision af lovgivningen. Reglerne blev liberaliserede og sagsgangen forenklet. Loven bygger p√• det princip, at en persons navn i f√łrste r√¶kke er et privat anliggende og kun i anden r√¶kke et sp√łrgsm√•l, som samfundet har en interesse i at regulere. Som lovens mest centrale elementer kan n√¶vnes, at efternavne, der b√¶res af 2.000 personer eller flere, er frie og kan tages af enhver, og at det er muligt at tage sit mellemnavn som efternavn.
Endvidere har ægtefæller fået mulighed for at tage hinandens mellemnavne, ligesom ugifte samlevende kan tage hinandens mellem- og efternavne. Der skelnes ikke længere mellem giftenavne og egne navne.

Frems√¶ttelsen af forslaget til den nuv√¶rende navnelov medf√łrte betydelig debat. P√• denne baggrund blev der under lovforslagets behandling indsat en revisionsbestemmelse. Efter navnelovens ¬ß 31 skal der s√•ledes ske en revision af loven i folketings√•ret 2008/09. Baggrunden for bestemmelsen var at give Folketinget mulighed for at vurdere lovens virkning i praksis.

Den nuv√¶rende navnelov blev i folketings√•ret 2006/07 √¶ndret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007 (Gebyr for behandling af ans√łgning om navne√¶ndring m.v.). Med lov√¶ndringen blev der indf√łrt et gebyr p√• 430 kr. for alle navne√¶ndringer, dog med undtagelse af navne√¶ndringer i forbindelse med vielse og navne√¶ndringer for b√łrn under 18 √•r, der f√łlger af for√¶ldrenes navne√¶ndringer.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve revisionsbestemmelsen.
Erfaringerne med den nuv√¶rende navnelov viser, at lovens samlede muligheder benyttes i vidt omfang. Samtidig kan det konstateres, at de bestemmelser, der var mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af navneloven, ikke efterf√łlgende har medf√łrt debat eller anvendes i st√łrre omfang.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov for at stille forslag om √¶ndring af loven p√• enkelte omr√•der. Det foresl√•s s√•ledes, at der indf√łres en bestemmelse, hvorefter der kan fasts√¶ttes n√¶rmere regler for under visse betingelser at tage sin afd√łde √¶gtef√¶lles eller samlevers mellem- eller efternavn. Endvidere foresl√•s det, at den mulighed, der er i loven for at fasts√¶tte regler, der for transseksuelle undtager fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, udvides til ogs√• at omfatte personer, der ganske m√• ligestilles med transseksuelle.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen
2.1. Statistik og erfaringer med den nye navnelov
Det var forventet, at flere af den nuværende navnelovs nye muligheder ville blive udnyttet i vidt omfang. Dette gælder særligt muligheden for at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn, muligheden for at bortkaste sit efternavn og tage sit mellemnavn som efternavn, og ægtefællers mulighed for at tage hinandens mellemnavne.

For at kunne f√łlge udviklingen i navnesager efter den g√¶ldende lovs ikrafttr√¶den og til brug for overvejelserne om en eventuel revision af loven har personregisterf√łrerne siden lovens ikrafttr√¶den udarbejdet statistik over anvendelsen af de nye muligheder for navne√¶ndring.

I alt er der gennemf√łrt ca. 252.000 navne√¶ndringer siden lovens ikrafttr√¶den (1. april 2006 til 30. september 2008). To typer af navne√¶ndringer udg√łr tilsammen ca. 140.000 navne√¶ndringer. Det drejer sig om muligheden for at tage sit mellemnavn som efternavn (ca. 48.000), og muligheden for at tage sin √¶gtef√¶lles mellem- eller efternavn (ca. 93.000). Ved ca. 4.000 navne√¶ndringer har personer valgt et frit efternavn fra listen p√• Familiestyrelsens hjemmeside over efternavne, der b√¶res af 2.000 personer eller flere. Oph√¶velse af sondringen mellem gifte- og eget efternavn har medf√łrt, at et s√•kaldt giftenavn er videregivet til en ny √¶gtef√¶lle eller samlever i ca. 1.700 tilf√¶lde. Ligestillingen i loven af ugifte personer med gifte personers adgang til at tage hinandens navne er udnyttet ved ca. 7.200 navne√¶ndringer.

Ved frems√¶ttelsen af forslaget til den nuv√¶rende navnelov blev det sk√łnnet, at det samlede antal navne√¶ndringer √•rligt ville stige fra ca. 44.000 til ca. 61.000. Dette sk√łn baserede sig dels p√• de udvidede muligheder for at f√• en navne√¶ndring, dels p√• at man med loven oph√¶vede det gebyr, som visse navne√¶ndringer tidligere var p√•lagt. Som det fremg√•r af statistikken, har antallet af navne√¶ndringer de f√łrste to √•r efter lovens ikrafttr√¶den langt oversteget denne forventning, idet det dog m√• antages, at nyhedens interesse og de nye muligheder har for√łget antallet af navne√¶ndringer straks efter lovens ikrafttr√¶den.

Antallet af navneændringer ser nu ud til at stabilisere sig på et niveau svarende til 50 Р60.000 årligt.

2.2. Justitsministeriets overvejelser
Flere af de nye muligheder for navne√¶ndring, der blev indf√łrt med den g√¶ldende navnelov, blev debatteret meget under behandlingen af lovforslaget. Dette g√¶lder navnlig oph√¶velsen af sondringen mellem eget efternavn og giftenavn, hvilket gav mulighed for at give et navn erhvervet ved √¶gteskab videre til en ny √¶gtef√¶lle eller samlever, indf√łrelse af retten til at tage sin ugifte samlevers mellem- og efternavn samt gr√¶nsen for, hvor mange b√¶rere af et navn, der skal til, f√łr navnet er et frit efternavn.

Statistikken over navne√¶ndringer viser som ovenfor anf√łrt, at de nye – mere liberale – muligheder for at skifte navn er benyttet i vidt omfang. Statistikken viser dog ogs√•, at det ikke er de muligheder for at skifte navn, der blev mest omdiskuterede i forbindelse med behandlingen af loven, der har v√¶ret mest anvendt.

Justitsministeriet (Familiestyrelsen) har siden lovens ikrafttr√¶den i 2006 l√łbende dr√łftet lovens praktiske anvendelse med relevante myndigheder og organisationer. P√• baggrund af disse dr√łftelser er det Justitsministeriets vurdering, at navneloven i alt v√¶sentlig er hensigtsm√¶ssigt udformet. Der er dog peget p√• enkelte uhensigtsm√¶ssigheder ved loven, som fors√łges im√łdeg√•et ved dette forslag.

Samtidig kan det konstateres, at den nuv√¶rende administrative ordning for behandling af navnesagerne fungerer i praksis. Det kan i den forbindelse n√¶vnes, at administrationen af navnesager med den nuv√¶rende ordning blev forenklet s√•dan, at borgerne kun skal henvende sig √©t sted (personregisterf√łreren), og dermed lettere kan komme i forbindelse med den rette myndighed. Ligeledes kan det konstateres, at ordningen med indbetaling af gebyr for ans√łgning om navne√¶ndring b√•de er nem at anvende for borgerne og ogs√• nem at administrere for personregisterf√łrerne.

Det er på den baggrund samlet Justitsministeriets opfattelse, at der alene er behov for at stille forslag om mindre justeringer af loven samt en ophævelse af revisionsbestemmelsen.

3. Adgang til at tage sin afd√łde √¶gtef√¶lles eller samlevers mellem- eller efternavn (Udeladt her)
3.1. Gældende ret (Udeladt her)
3.2. Justitsministeriets overvejelser (Udeladt her)

4. Adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn
4.1. Gældende ret
Et fornavn m√• ikke betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Justitsministeren kan dog fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra dette krav. P√• den baggrund er der i navnebekendtg√łrelsen (bekendtg√łrelse nr. 438 af 11. maj 2007) fastsat en bestemmelse om, at der for personer, som ikke har gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle,
kan g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. I praksis afgiver Sexologisk Klinik denne vurdering i en skriftlig erkl√¶ring til navnemyndighederne.

Efter forarbejderne til navnelovens ¬ß 13, stk. 2, (FT 2004-05, 2. samling, till√¶g A, s. 769) omfatter bestemmelsen to persongrupper: 1) transseksuelle, der g√•r i observationsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• senere at s√łge tilladelse til k√łnsskifte, og som er blevet henvist til k√łnshormonbehandling, og 2) transseksuelle,
der gennem l√¶ngere tid har levet fuldtids som det andet k√łn, men ikke √łnsker at gennemg√• k√łnsskifte, og √łnsket om at leve som det andet k√łn er stabilt, og ans√łgerens livskvalitet sk√łnnes at blive v√¶sentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den k√łnslige fremtoning.

4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremg√•r af punkt 4.1, er muligheden for at g√łre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, i dag forbeholdt personer, der er transseksuelle. Justitsministeriet finder p√• baggrund af erfaringerne med disse sager, at der b√łr ske en vis udvidelse af anvendelsesomr√•det for hjemmelsbestemmelsen i lovens ¬ß 13, stk. 2, s√• ogs√• personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som ikke af Sexologisk Klinik kan erkl√¶res
for egentlige transseksuelle, kan f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik har s√•ledes defineret denne persongruppe som personer, der igennem en l√¶ngere √•rr√¶kke j√¶vnligt har kl√¶dt sig som det modsatte k√łn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at kl√¶de sig som og i det hele taget leve som det modsatte k√łn. De omhandlede personer fremtr√¶der s√•ledes som transseksuelle, dvs. som det andet k√łn, s√•vel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk
Kliniks
side opn√• en egentlig betegnelse som transseksuel eller tilladelse til en k√łnsskifteoperation. Et typisk eksempel p√• en person i denne persongruppe er if√łlge Sexologisk Klinik en mand p√• 50 – 60 √•r, som hele sit voksenliv har haft gl√¶de af at kl√¶de sig i kvindet√łj. Vedkommende har i de seneste √•r i stigende omfang givet efter for trangen til at kl√¶de sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtr√¶de som s√•dan over for omverdenen. Dog har personen p√• det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat gl√¶de af sit mandlige k√łnsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel,
selv om han over for omverdenen fremtr√¶der som s√•dan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig v√¶sentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved √łnsket om kun lejlighedsvis at if√łre sig det modsatte k√łns t√łj for at kunne f√łle sig som det modsatte k√łn.

Sexologisk Klinik er af den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den n√¶vnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opn√• en betegnelse som egentlig transseksuel. Sexologisk Klinik har s√•ledes peget p√•, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte k√łn p√• baggrund af √•relange personlige overvejelser. If√łlge et sk√łn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at f√• et navn, der betegner det
modsatte k√łn til ogs√• at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer √•rligt. Det m√• dog antages, at den n√¶vnte persongruppes behov for en navne√¶ndring straks efter en udvidelse af ordningen vil medf√łre et noget st√łrre antal ans√łgninger.

P√• denne baggrund finder Justitsministeriet, at anvendelsesomr√•det for bemyndigelsesbestemmelsen i ¬ß 13, stk. 2, b√łr udvides, s√•ledes at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

Det er hensigten, at den administrative procedure for navne√¶ndring for den n√¶vnte gruppe af personer tilrettel√¶gges s√•ledes, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil derfor i disse tilf√¶lde skulle afgive en erkl√¶ring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte k√łn og har gjort dette gennem l√¶ngere tid, ligesom det skal v√¶re en betingelse, at en navne√¶ndring vil kunne forbedre den p√•g√¶ldendes livskvalitet v√¶sentligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

5. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeb√¶rer ikke √łkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

6. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeb√¶rer ikke √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgere.

8. Milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke milj√łm√¶ssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. H√łrte myndigheder, organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.: Foreningen af Familieretsadvokater, Danske Advokater, Advokatr√•det, Foreningen af Statsforvaltningsdirekt√łrer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Den Danske Pr√¶steforening, Danmarks Kordegneforening, Den romersk-katolske Kirke, Det mosaiske trossamfund, Den reformerte menighed i Fredericia, Den fransk-reformerte menighed i K√łbenhavn, Den tysk-reformerte menighed i K√łbenhavn, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i K√łbenhavn, Den ortodokse russiske kirkes menighed i K√łbenhavn, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i K√łbenhavn, Svenska Gustafsf√∂rsamlingen i K√łbenhavn, Den til St. Alban’s English Church i K√łbenhavn h√łrende menighed, Personregisterf√łrerne i S√łnderjylland, Kommunernes Landsforening, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Trans-Danmark og Patientforeningen for Transseksuelle.

11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
(Udeladt her)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(Bemærkningerne til punkterne 1 Р4 udeladt her)

Til nr. 5
Det foresl√•s, at der i ¬ß 13 inds√¶ttes et nyt stk. 3, hvorefter justitsministeren kan fasts√¶tte n√¶rmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. Det foresl√•s s√•ledes, at adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn udvides til ogs√• at omfatter personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle.

Den nuv√¶rende ordning foresl√•s alene √¶ndret til ogs√• at omfatte personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle. Adgangen til at f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, er derfor fortsat udelukket for andre, eksempelvis transvestitter. I navnebekendtg√łrelsen vil der blive fastsat en regel, hvorefter det er en betingelse for navne√¶ndringen, at Sexologisk Klinik vurderer, at den p√•g√¶ldende ans√łger ganske kan ligestilles med en transseksuel, og at navne√¶ndringen m√• antages v√¶sentligt at forbedre vedkommendes livskvalitet. Tilsvarende vurdering kr√¶ves i dag, for at transseksuelle kan f√• navne√¶ndring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 6
Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 31.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 2

Da der i tilknytning til lovforslaget skal udstedes administrative forskrifter med henblik p√• at gennemf√łre lovforslaget, og da der herudover skal foretages en administrativ √¶ndring i kompetencefordelingen af navnesager, foresl√•s det, at lovforslaget tr√¶der i kraft den 1. oktober 2009.

Loven finder anvendelse p√• ans√łgninger om navne√¶ndring, der er indgivet til personregisterf√łreren efter lovens ikrafttr√¶den. Forslaget om at fasts√¶tte regler, der g√łr det muligt at tage en afd√łd √¶gtef√¶lles mellem- eller efternavn, finder ogs√• anvendelse i de tilf√¶lde, hvor den √¶gtef√¶lle, man √łnsker at tage navn efter, er afg√•et ved d√łden f√łr lovens ikrafttr√¶delse.

Til § 3

Det foresl√•s, at loven ikke skal g√¶lde for F√¶r√łerne og Gr√łnland, men at loven ved kongelig anordning kan s√¶ttes i kraft for Gr√łnland med de afvigelser, som de s√¶rlige gr√łnlandske forhold tilsiger.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.
(Udeladt her).

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget hos Retsudvalget – REU, Alm. del – bilag 190.
Lovforslaget i pdf-format hos Retsudvalget.