Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge. RH Psyk juni 2016. For√¶ldet

Vist 11 gange.

Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge
Transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge
Pjecen er forældet. Ny pjece af 5. august 2020.

Region Hovedstadens Psykiatri har i juni m√•ned 2016 udf√¶rdiget en pjece om transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge.

Pjecens tekst gengives herunder.

Psykiatri
Information om
TRANSK√ėNNETHED
OG K√ėNSIDENTITET
hos b√łrn og unge

HVAD ER TRANSK√ėNNETHED?
Det kan v√¶re sv√¶rt at forklare pr√¶cist, hvad det vil sige at v√¶re eller at f√łle sig transk√łnnet, men mange beskriver det som at f√łle sig f√łdt i en forkert krop eller med det forkerte k√łn.

Oftest giver det sig udslag i, at den ikke kan identificere sig med det ved f√łdslen tildelte k√łn (f√łdselsk√łn). Den transk√łnnede kan have sv√¶rt at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine k√łnsorganer. Den transk√łnnede t√¶nker og opf√łrer sig anderledes end andre med samme f√łdselsk√łn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og ind imellem opleves svært og frustrerende.

Alle nyf√łdte f√•r tildelt et k√łn. Det er den nyf√łdtes k√łnsorganer, der bestemmer k√łnnet. ‚ÄĚDet ved f√łdslen tildelte k√łn‚ÄĚ eller den korte version ‚ÄĚf√łdselsk√łn‚ÄĚ er den g√¶ngse betegnelse.

For mange betyder disse f√łlelser, at det er sv√¶rt at finde ro omkring sig selv og sin k√łnsidentitet. St√łtte fra de n√¶rmeste p√•r√łrende (familie og t√¶tte venner) og hj√¶lp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hj√¶lpe b√łrn og unge i lignende situation, kan derfor v√¶re en stor hj√¶lp undervejs.

De fleste (ca. 75 %) med f√łlelser og tanker om transk√łnnethed i barndommen finder ved starten af deres pubertet deres egen m√•de at leve i overensstemmelse med deres f√łdselsk√łn.

K√łnsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket k√łn man er. For nogle passer den ikke med det ved f√łdslen tildelte k√łn.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING
Transk√łnnethed er ikke en sygdom, men de, der oplever deres krop s√• anderledes, at det giver gener og ubehag, kan f√• forskellige former for hj√¶lp. Det kan v√¶re enkeltst√•ende r√•dgivning og vejledning, l√¶ngerevarende samtaleterapi, hormonbehandling og for nogle k√łnsskifteoperation, n√•r de er blevet voksne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der for√•rsager, at nogle personer er transk√łnnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres k√łnsidentitet. Det er vigtigt at opdage s√•danne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan v√¶re brug for s√¶rskilt hj√¶lp og behandling. Derfor vil du ogs√• m√łde og blive unders√łgt af forskellige behandlere.

Unders√łgelser og forskning viser, at jo tidligere, der s√¶ttes ind med r√•dgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forl√łb og de valg, der skal tr√¶ffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder b√łrn og unge mulighed for r√•dgivning, vejledning, observation og behandling i forhold til tanker og f√łlelser omkring transk√łnnethed og k√łnsidentitet, best√•r af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

Det overordnede form√•l med kontakten til de forskellige enheder er at hj√¶lpe dig til at blive mere afklaret om din k√łnsidentitet og mere sikker i dine videre valg ‚Äď samt at kunne tilbyde dig den relevante r√•dgivning og behandling.

LOVGIVNING
Udredning, observation og behandling f√łlger Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede.

Se:
https: //sundhedsstyrelsen. dk/ da/nyheder/2015/fagligvejledning-om-behandling-af-transkoennede
[Siden findes ikke mere, da det er et link til en forældet vejledning.
Den g√¶ldende vejledning: Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold. Tina Thranesen]

og
https: //www.retsinformation .dk/Forms/R0710.aspx?id=167172
[Grundet en oml√¶gning af Retsinformations hjemmeside er url’en til vejledningen √¶ndret til: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/10353, som r til den for√¶ldede (historiske) vejledning, der er et d√łdt link ovenfor. Den g√¶ldende vejledning hos Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9060. Tina Thranesen]

INDLEDENDE SAMTALER P√Ö SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du √łnsker r√•dgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af din egen l√¶ge eller en psykiater. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler med en psykolog eller psykiater. I brevet er der ogs√• et skema, hvori du og dine for√¶ldre eller v√¶rge skal tage stilling til fra hvem, Sexologisk Klinik m√• indhente yderligere oplysninger om dig. I vil ogs√• blive bedt om at udfylde et skema, der beskriver hvordan du og dine for√¶ldre hver is√¶r oplever din k√łnsidentitet. N√•r I har udfyldt skemaet, skal I sende det til Sexologisk Klinik.

De indledende samtaler vil være tilpasset og afhænge af, hvem du er og hvad, der giver mening at tale om med dig.
Forl√łbet beskrevet er derfor ogs√• kun vejledende.

  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du √łnsker. Dine for√¶ldre skal med til denne f√łrste samtale, da vi ogs√• skal tale med dem. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forl√łb typisk vil blive, og du og dine for√¶ldre har mulighed for at stille sp√łrgsm√•l.
  • 2. samtale er en dobbeltaftale. F√łrst mellem dig og behandleren og bagefter med dine for√¶ldre og behandleren, Her vil vi tale mere om din k√łnsidentitet, og hvordan du oplever den og dens udvikling. Du vil m√•ske blive bedt om at udfylde nogle sp√łrgeskemaer. Behandleren vil tale med dine for√¶ldre om, hvordan de oplever situationen.
  • 3. og 4. samtale er mellem dig og din behandler. Dine for√¶ldre m√• gerne v√¶re med, hvis du √łnsker det. Vi taler n√¶rmere med dig om, hvad det betyder for dig at v√¶re dreng/pige, hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Du vil m√•ske blive bedt om at udfylde nogle sp√łrgeskemaer.
    Hvis det er relevant, vil vi tale om dine erfaringer med seksualitet.

Nogle af samtalerne kan m√•ske f√łles sv√¶re, da vi kommer til at tale om noget, der g√łr dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er sv√¶rt at tale om. Det er ogs√• vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ eller ‚ÄĚforkerte‚ÄĚ svar. Det handler om, at vi gerne vil l√¶re dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil.

Efter de f√łrste to samtaler vil du blive henvist til B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center. Sidel√łbende vil du f√• tider til 3. og 4. samtale p√• Sexologisk Klinik.

UNDERS√ėGELSE P√Ö B√ėRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
P√• Bispebjerg skal du og dine for√¶ldre deltage i en r√¶kke samtaler med en b√łrne- og ungdomspsykiater og en psykolog. Du skal ogs√• udfylde en r√¶kke sp√łrgeskemaer, gennemg√• en psykologisk test, og en l√¶ge skal unders√łge din krop. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn p√• psykisk sygdom, der kan kr√¶ve yderligere st√łtte i dit videre forl√łb.

At udredning og behandling foreg√•r i psykiatrien skyldes, at de har ekspertise til at vurdere, om du har psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forl√łb. Samtidig har centeret erfaring med at hj√¶lpe og st√łtte b√łrn og unge, der sidel√łbende med deres transk√łnnethed sl√•s med andre problemer, som f.eks. angst eller depression.

Hvor l√¶nge forl√łbet i B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center varer, afh√¶nger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at b√•de du og dine p√•r√łrende l√łbende bliver inddraget og er med til at tr√¶ffe de endelige beslutninger.

DET VIDERE FORL√ėB
Efter de indledende samtaler og unders√łgelser vil de behandlere, der har talt med jer undervejs, dr√łfte og vurdere, hvad vi kan tilbyde og foresl√• dig videre frem. Der kan v√¶re forskellige muligheder afh√¶ngig af din situation:
  • Hvis du √łnsker at komme i behandling med stophormoner, kan vi evt. have brug for flere samtaler med dig, f√łr vi kan tage endelig stilling til din behandling
  • Hvis du forts√¶tter i forl√łbet og f√•r stophormoner eller fremadrettet f√•r k√łnshormoner, vil du blive henvist til Klinik for V√¶kst og reproduktion. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang om m√•neden p√• Sexologisk Klinik. Det kan v√¶re i en gruppe og/eller individuelle samtaler, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og f√łlelser undervejs
  • Dine for√¶ldre vil ogs√• f√• et tilbud om samtaler
  • Du kan f√• tilbudt psykiatrisk st√łtte enten i B√łrne- og ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor
  • Hvis vi vurderer, at din situation ikke umiddelbart indeb√¶rer transk√łnnethed, vil vi tilbyde dig st√łttende samtaler uden at hormonbehandling kommer p√• tale, eller hj√¶lpe dig til at f√• kontakt med andre behandlere i n√¶rheden af, hvor du bor.

Vi vil pr√¶sentere dig for mulighederne og sammen dr√łfte n√¶ste skridt. Hvis du har sp√łrgsm√•l eller brug for yderligere afklaring, taler vi sammen om det.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR V√ÜKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine for√¶ldre og behandlerne finder frem til, at du skal forts√¶tte i behandling for p√• sigt at f√• mulighed for at skifte k√łn, kan du fra ca. 12 √•rs alderen, og hvis din pubertet er startet, f√• medicin, der s√¶tter din pubertet p√• pause.
Medicinen kaldes populært for stophormoner og hormonblokkere. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning uden, at der sker for mange forandringer i din krop.

N√•r du bliver 16 √•r, hvis du er fyldt 16 √•r eller er √¶ldre er der mulighed for at f√• medicin i form af k√łnshormoner, der g√łr, at din krop udvikler sig i det √łnskede k√łns retning. Det betyder, at du f√•r √łstrogen (kvindeligt k√łnshormon), hvis dit f√łdselsk√łn er dreng, eller Testosteron (mandligt k√łnshormon), hvis dit f√łdselsk√łn er pige. Medicinen √¶ndrer langsomt dit udseende og dermed dit k√łnsudtryk. For at f√• k√łnshormoner skal du have v√¶ret gennem et udredningsforl√łb som beskrevet tidligere samt ca. et √•r med samtaler p√• Sexologisk Klinik.

I Klinik for V√¶kst og reproduktion laver en b√łrne-ungel√¶ge med speciale i hormonsygdomme en unders√łgelse af dig og tager blodpr√łver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og v√¶kst. Du kan v√¶re s√• ung p√• henvisningstidspunktet, at det f√łrst senere vil v√¶re relevant at henvise dig til denne unders√łgelse.

Fra ca. 18-års alderen tilknyttes du et behandlerteam på Gynækologisk Klinik. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du i særlige tilfælde kunne starte hormonbehandling direkte på Gynækologisk Klinik.

VIL DU VIDE MEREVIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har sp√łrgsm√•l, er I altid velkomne til at kontakte din behandler eller et af de involverede teams.

I kan også læse mere på:
www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BES√ėGSADRESSER
Psykiatrisk Center K√łbenhavn
Sexologisk Klinik
Tagensvej 20, opgang 74,
2200 K√łbenhavn N.
Tlf. 38 64 71 50

B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lers√łpark All√© 107, 1.,
2400 K√łbenhavn NV.
Tlf. 38 64 11 73

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og Reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 K√łbenhavn √ė.
Tlf. 35 45 79 58

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 K√łbenhavn √ė
Tlf: 3864 0000
www.psykiatri-regionh.dk
Grafisk design: RegionH Design
2016

Den forældede pjece i pdf-format hos Vidensbanken.