K√łnsubehag, transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge: RH Psyk oktober 2019.

Vist 29 gange.

K√łnsubehag, transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge
K√łnsubehag, transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge
Rigshospitalet, Psykiatrisk Center har i oktober m√•ned 2019 offentliggjort en pjece om k√łnsubehag, transk√łnnethed og k√łnsidentitet hos b√łrn og unge.

Pjecens tekst gengives herunder.

Region H
Psykiatri

Information om
K√ėNSUBEHAG,
TRANSK√ėNNETHED
OG K√ėNSIDENTITET
hos b√łrn og unge

HVAD ER K√ėNSUBEHAG OG TRANSK√ėNNETHED?
Det kan v√¶re sv√¶rt at forklare pr√¶cist, hvad det vil sige, at have k√łnsubehag (k√łnsdysfori) eller v√¶re transk√łnnet, men mange beskriver det som, at ens k√łn indeni ikke passer med hvordan ens krop ser ud.

N√•r et barn f√łdes, tildeles det et k√łn ud fra genitaliernes udseende, og transk√łnnethed kommer ofte til udtryk ved, at den transk√łnnede ikke kan identificere sig med dette tildelte k√łn. Den transk√łnnede kan m√•ske have sv√¶rt ved at genkende sig selv i spejlet og bryder sig ofte ikke om at se sine k√łnsorganer og t√¶nker og opf√łrer sig anderledes end andre med samme tildelte k√łn.

Det kan påvirke situationer i hverdagen og kan opleves svært og frustrerende.

For mange betyder disse f√łlelser, at det er sv√¶rt at finde ro omkring sig selv og sin k√łnsidentitet. St√łtte fra de n√¶rmeste p√•r√łrende (familie og t√¶tte venner) og hj√¶lp og vejledning fra professionelle fagpersoner, der har erfaringer med at hj√¶lpe b√łrn og unge i lignende situation, kan derfor v√¶re en stor hj√¶lp.

De fleste (ca. 75 %) med k√łnsubehag i barndommen finder deres egen m√•de, at leve i overensstemmelse med deres tildelte k√łn.
K√łnsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket k√łn man er. For nogle passer den ikke med det k√łn, der er blevet tildelt ved f√łdslen.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING
Transk√łnnethed er ikke en sygdom, men det kan v√¶re meget belastende og give gener og ubehag i s√•dan grad, at man har brug for hj√¶lp. Det kan v√¶re enkeltst√•ende r√•dgivning og vejledning, l√¶ngerevarende samtaleterapi og for nogle hormonbehandling og operation med henblik p√•, at √¶ndre kroppen mod det oplevede k√łn.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der for√•rsager, at nogle personer har k√łnsubehag eller er transk√łnnede.

Forskellige kromosomsygdomme, hormonelle sygdomme eller psykiske sygdomme kan bringe nogle mennesker i tvivl om deres k√łnsidentitet. Det er vigtigt at opdage s√•danne tilstande, inden en eventuel behandling starter, fordi der kan v√¶re brug for s√¶rskilt hj√¶lp og behandling.
Derfor vil du ogs√• m√łde og blive unders√łgt af forskellige behandlere.

Unders√łgelser og forskning viser, at jo tidligere der s√¶ttes ind med r√•dgivning og vejledning, jo lettere er det for den enkelte at reflektere over sin situation og blive afklaret og sikker i sit videre forl√łb og de valg, der skal tr√¶ffes.

BEHANDLERTEAM
Teamet, der tilbyder b√łrn og unge mulighed for r√•dgivning, vejledning og behandling i forhold til tanker og f√łlelser omkring k√łnsubehag, transk√łnnethed og k√łnsidentitet, best√•r af forskellige behandlere fra forskellige enheder i Region Hovedstaden.

INDLEDENDE SAMTALER P√Ö SEXOLOGISK KLINIK
Hvis du og din familie √łnsker r√•dgivning eller behandling, skal du henvises til Sexologisk Klinik af f.eks. din egen l√¶ge. Du modtager herefter et brev med indkaldelse til de indledende samtaler, som vil v√¶re tilpasset til, hvem du er, hvor gammel du er og hvad, der giver mening at tale om med dig. Det beskrevne forl√łb er derfor ogs√• kun vejledende.

  • Ved 1. samtale laver vi en journal og taler med dig og din familie om, hvordan du har det psykisk og fysisk, og hvad det er, du √łnsker. Dine for√¶ldre/ omsorgspersoner skal med til denne f√łrste samtale. I slutningen af samtalen taler vi om, hvordan det videre forl√łb vil blive.
  • 2. og 3. samtale ligger p√• samme dag. F√łrst mellem dig og behandleren og bagefter mellem dine for√¶ldre/omsorgspersoner og behandleren. Her vil vi tale mere om din k√łnsidentitet, og hvordan du oplever den og dens udvikling. Behandleren vil tale med dine for√¶ldre/omsorgspersoner om, hvordan de oplever situationen.
  • 4. og 5. samtale er mellem dig og din behandler. Dine for√¶ldre/omsorgspersoner m√• gerne v√¶re med, hvis du √łnsker det. Vi taler n√¶rmere med dig om, hvad k√łn betyder for dig , hvordan du opfatter og beskriver dig selv, og hvordan det viser sig i hverdagen. Hvis det er relevant, vil vi tale med dig omkring seksualitet, og hvordan den kan udspille sig, n√•r man er transk√łnnet.

Som et tilbud herudover afholdes hver 3-4 m√•ned en familiedag, hvor vi inviterer alle som er i forl√łb til en hel dag med gruppesessioner og opl√¶g bl.a. fra unge transk√łnnede voksne, som kommer og fort√¶ller om deres forl√łb og proces gennem deres transition.

Nogle af samtalerne kan m√•ske f√łles sv√¶re, da det kan v√¶re sv√¶rt at beskrive ens identitet, eller m√•ske kommer vi til at tale om noget, der g√łr dig ked af det. Det er vigtigt, at du siger til, hvis noget er sv√¶rt at tale om. Det er ogs√• vigtigt, at du ved, at der ikke er nogle ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ eller ‚ÄĚforkerte‚ÄĚ svar. Det handler om, at vi gerne vil l√¶re dig at kende og tale med dig om, hvad du gerne vil, s√• du/din familie tr√¶ffer de bedste beslutninger.

Alle b√łrn og unge som udredes for k√łnsubehag henvises sidel√łbende B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center, da det er vigtigt, at b√łrn og unge, som k√¶mper med vanskeligheder psykisk eller socialt f√•r hj√¶lp til at h√•ndtere dette.

UNDERS√ėGELSE P√Ö B√ėRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER, AFD. BISPEBJERG
P√• B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal du og dine for√¶ldre/omsorgspersoner deltage i en r√¶kke samtaler med en b√łrne- og ungdomspsykiater eller en specialpsykolog om din livs- og udviklingshistorie, og om hvordan du ellers har det. Du skal ogs√• udfylde en r√¶kke sp√łrgeskemaer, gennemg√• en psykologisk unders√łgelse, og du f√•r en l√¶geunders√łgelse. Det sker alt sammen som del af en afklaring for eventuelle tegn p√• fysisk eller psykisk sygdom, indl√¶ringsvanskeligheder eller sociale vanskeligheder, der kan kr√¶ve yderligere st√łtte i dit videre forl√łb.

At udredning og behandling foreg√•r i psykiatrien skyldes, at her er ekspertisen til at vurdere, om der er psykiske vanskeligheder, der vil kunne komplicere det videre forl√łb.
Samtidig har centeret erfaring med at hj√¶lpe og st√łtte b√łrn og unge, der sidel√łbende med deres transk√łnnethed sl√•s med andre problemer og kan st√łtte jer i at f√• hj√¶lp til at h√•ndtere dette, s√•ledes der sikres et godt fundament omkring den unge med k√łnsubehag.

Hvor l√¶nge forl√łbet i B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center varer, afh√¶nger af en individuel vurdering, men vi vil altid sikre, at b√•de du og dine p√•r√łrende l√łbende bliver inddraget, og er med til at tr√¶ffe de endelige beslutninger.

DET VIDERE FORL√ėB
Efter samtalerne og unders√łgelserne vil I sammen med jeres behandler dr√łfte og vurdere, hvad der vil v√¶re det bedste at g√łre videre frem. Der kan v√¶re forskellige muligheder afh√¶ngig af din situation:
  • Det er muligt, at du fortsat har et √łnske om at komme i hormonbehandling for k√łnsubehag, men at du og dine for√¶ldre/omsorgspersoner endnu ikke er klar til dette skridt, og derfor tilbydes I flere samtaler til fortsat afklaring.
  • Hvis I sammen med jeres behandler kommer frem til, at du er klar til at forts√¶tte med hormonbehandling, enten stop- og/eller krydshormon, vil du blive henvist til Klinik for V√¶kst og Reproduktion, som varetager hormonbehandlingen. Du vil samtidig blive inviteret til samtale ca. en gang hver 3.-6. m√•ned, hvor du har mulighed for at dele dine tanker og f√łlelser omkring processen. Har du v√¶ret 1 √•r p√• k√łnshormon og du n√¶rmer dig de 18 √•r, kan du henvises videre til en evt. top-operation p√• Plastikkirurgisk Afdeling.
  • Dine for√¶ldre/omsorgspersoner vil ogs√• f√• et tilbud om samtaler.
  • Ved behov, kan du f√• tilbudt psykiatrisk st√łtte enten i B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center eller der, hvor du bor.
  • Det er ogs√• muligt, at du/I er kommet frem til, at det ikke umiddelbart drejer sig om transk√łnnethed, og vi vil s√• tilbyde dig st√łttende samtaler uden at hormonbehandling kommer p√• tale, eller hj√¶lpe dig til at f√• kontakt medandre behandlere i n√¶rheden af, hvor du bor

Som behandlere f√łlger vi de kliniske retningslinjer [1], som er givet af Sundhedsstyrelsen p√• omr√•det, og vores opgave er med den st√łrste respekt at varetage dit og din families behov for den rette behandling, hj√¶lp og st√łtte.

UNDERS√ėGELSE OG BEHANDLING I KLINIK FOR V√ÜKST OG REPRODUKTION
Hvis du, dine forældre/omsorgspersoner og behandlerne beslutter, at du skal fortsætte i behandling for at ændre din krop, kan du fra pubertetens start få medicin, der sætter din pubertet på pause. Medicinen er et hormon, som populært kaldes for stophormon. Så har du tid til at blive mere sikker i din beslutning, uden at der sker varige forandringer i din krop.

Hvis du er fyldt 15 √•r eller √¶ldre, er der mulighed for at f√• medicin i form af k√łnshormoner, der g√łr, at din krop udvikler sig i retning mod det oplevede k√łn. Det betyder, at du f√•r √łstrogen (kvindeligt k√łnshormon), hvis dit tildelte k√łn er dreng, eller testosteron (mandligt k√łnshormon), hvis dit tildelte k√łn er pige. Medicinen √¶ndrer langsomt dit udseende og dermed dit k√łnsudtryk.

P√• Klinik for V√¶kst og Reproduktion, vil en en b√łrnel√¶ge med speciale i hormoner, foretage en unders√łgelse af dig.
Her bliver der taget blodpr√łver og knoglealder for at finde ud af, hvor langt du er i din pubertet og v√¶kst. Derudover varetager afdelingen behandlingen med stop- og k√łnshormon.

Fra 18-√•rs alderen tilknyttes du et behandlerteam p√• Center for K√łnsidentitet p√• Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital. Har du henvendt dig sent i puberteten, vil du eventuelt kunne starte hormonbehandling direkte p√• Center for K√łnsidentitet.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du eller din familie og venner har sp√łrgsm√•l, er I altid velkomne til at kontakte din behandler eller et af de involverede teams.

I kan også læse mere på:
www.psykiatri-regionh.dk og www.rigshospitalet.dk

BES√ėGSADRESSER
Psykiatrisk Center K√łbenhavn
Sexologisk Klinik
Ole Maal√łsvej 14, opgang 74,
2200 K√łbenhavn N.
Tlf. 3864 7150

B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Ambulatorium for unge
Lers√łpark All√© 107, 1.,
2400 K√łbenhavn NV.
Tlf. 3864 1173

Rigshospitalet
Klinik for Vækst og Reproduktion
Blegdamsvej 58, opgang 95,
2100 K√łbenhavn √ė.
Tlf. 3545 7958

LINKS TIL ANDRE ORGANISATIONER, HVOR DU KAN S√ėGE VIDEN OG ST√ėTTE
Center for K√łnsidentitet, Rigshospitalet, www.rigshospitalet.dk/cki

Center for K√łnsidentitet, Aalborg, www.aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/sexologisk-center/afsnit/center-for-koensidentitet

Foreningen til St√łtte til Transk√łnnede B√łrn, www.fstb.dk

LGBT Danmark – Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, www.lgbt.dk

Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 K√łbenhavn √ė
Tlf: 3864 0000
www.psykiatri-regionh.dk
Grafisk design: RegionH Design
2019

* * *
Pjecen i pdf-format hos Psykiatrisk Center, Rigshospitalet.
Oversigt over pjecer og informationsmateriale til b√łrn og unge hos Psykiatrisk Center, Rigshospitalet.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] “kliniske retningslinjer, som er givet af Sundhedsstyrelsen p√• omr√•det “:
    1. Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, som indeholder de regler, som de enkelte behandlingssteder skal f√łlge.
    2. Specialeplan for sygehusvæsenet, som indeholder specialevejledninger for de forskellige specialer og herunder hvilke sygehuse, der må varetage behandlingen.