Roetzheim mod Tyskland – Application No. 31177/96. Ret til √¶ndring af k√łnsstatus uden k√łnsskifteoperation. Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 25. april 1996.

Vist 96 gange.
Sagen Roetzheim mod Tyskland i korthed
Sagen journaliseret hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 25. april 1996 under Application No. 31177/96.

Den 5. december 1995 anlagde den tyske statsborger Theodor (Dora) Roetzheim sag ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol mod staten Tyskland om, at staten kr√¶nkede hendes menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 ved ikke at efterkomme hendes √łnske om at f√• √¶ndret sin civilretslige k√łnsstatus fra mand til kvinde og sit fornavn til det kvindelige Dora.
Roetzheim havde v√¶ret gennem samtlige tyske retsinstanser, der alle afsagde dom om, at staten ikke var forpligtet til at efterkomme √łnsket om fornavne√¶ndring. Nogle appeldomstole afviste at give tilladelse til behandling af sagerne, da de ikke opfyldte betingelserne.

Menneskerettighedskonventionens artikel 8:
“Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan g√łre indgreb i ud√łvelsen af denne ret, undtagen for s√• vidt det sker i overensstemmelse med loven og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets √łkonomiske velf√¶rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s√¶deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”

Den 56-√•rige tyske statsborger Theodor Roetzheim – Dora – erkl√¶rede at v√¶re mand til kvinde transseksuel, som ikke √łnskede at gennemg√• en k√łnsskifteoperation. Roetzheim var gift og havde et barn.
Roetzheim s√łgte de tyske myndigheder om anerkendelse af at v√¶re transseksuel og om at f√• √¶ndret sin k√łnsstatus fra mand til kvinde og f√• tilladelse til at skifte sit fornavn til Dora.
Det ville de tyske myndigheder ikke, og Roetzheim tabte sin sag ved samtlige tyske retsinstanser.
Medens sagerne verserede ved de tyske domstole, blev Roetzheim i 1994 skilt og ved en domstol d√łmt til at betale b√łrnebidrag.
Efter afg√łrelsen om b√łrnebidraget skiftede Roetzheim arbejde for at kunne f√• besk√¶ftigelse som kvinde – et arbejde, der var lavere betalt, hvorfor Roetzheim s√łgte om neds√¶ttelse af b√łrnebidraget.
En domstol afviste dette med begrundelsen, at Roetzheim ikke havde beh√łvet til at skifte til et lavere betalt arbejde, men kunne arbejde som mand til en h√łjere betaling.
Rotzheim blev gift igen og fik endnu et barn.

Roetzheim anlagde sag mod staten Tyskland ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol og p√•stod sine menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder kr√¶nket af staten, og at det var forfatningsstridigt, at staten kr√¶vede, at evnen til formering ikke m√•tte v√¶re til stede, og at der skulle v√¶re foretaget en k√łnsskifteoperation, for at efterkomme √łnsket om √¶ndring af k√łnsstatus og fornavn.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol fandt enstemmigt, at de tyske afg√łrelser ikke var brud p√• Roetzheims rettigheder i henhold til Artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i pdf-format.