Schlumpf mod Schweiz РApplication no. 29002/06. Om retfærdig rettergang, toårig observationsperiode og ret til respekt for privatliv og familieliv. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 9. januar 2009.

Vist 151 gange.
Nadine Schlumpf fik afslag fra sygeforsikringsselskabet om at betale omkostningerne ved hendes k√łnsskifteoperation med den begrundelse, at hun ikke havde overholdt en to√•rig observationsperiode og ikke fik tilladelse til at f√łre l√¶gelige vidner under retssagen i Schweiz, indbragte sagen for Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol.

Dommen findes kun på fransk.
Der findes et resume på engelsk, som herunder bringes i dansk oversættelse af Tina Thranesen. Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til det originale resumé. Tina Thranesen.

Domstolen udtalte:
  • enstemmigt, at der havde v√¶ret en overtr√¶delse af artikel 6 ¬ß 1 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention med hensyn til retten til en retf√¶rdig rettergang;
  • enstemmigt, at der havde v√¶ret en overtr√¶delse af artikel 6, ¬ß 1 som vidt ang√•r retten til en offentlig h√łring;
  • med fem stemmer for, at der havde v√¶ret en overtr√¶delse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv).

I overensstemmelse med artikel 41 i konventionen (kun tilfredshed), tildelte Domstolen sags√łgeren om 15.000 ‚ā¨ (EUR) for ikke-√łkonomisk skade og 8.000 ‚ā¨ (EUR) til omkostninger og udgifter.

1. Vigtigste fakta
Sags√łgeren, Nadine Schlumpf, er en schweizisk statsborger, der blev f√łdt i 1937 og bor i Aarau, Schweiz. Hun blev ved f√łdslen registreret under navnet Max Schlumpf af hank√łn.

Sagen vedr√łrte sags√łgerens sygeforsikringsselskab afslag p√• at betale omkostningerne ved hendes k√łnsskifteoperation med den begrundelse, at hun ikke havde overholdt en to√•rig observationsperiode for at give mulighed for en revurdering som retspraksis kr√¶ver i Federal Insurance Court (Den f√łderale forsikringsdomstol) som betingelse for udbetaling af omkostningerne ved s√•danne operationer.

Sags√łgeren fremf√łrte, at den psykologiske lidelse for√•rsaget af hendes k√łnsidentitetsforstyrrelse gik helt langt tilbage til barndommen og gentagne havde gange havde bragt hende til randen af selvmord. P√• trods af alt og selv om hun var cirka 40 √•r og var sikker p√• at v√¶re transseksuel, havde hun accepteret sit ansvar som mand og far, indtil hendes b√łrn var vokset op, og hendes kone var d√łd af kr√¶ft i 2002.
Sags√łgeren besluttede i 2002 at skifte k√łn, og fra da af levede hun som en kvinde. Hun begyndte hormonbehandling og psykiatriske og endokrinologiske behandlinger i 2003.

En eksperterkl√¶ring fra en l√¶ge i oktober 2004 bekr√¶ftede diagnosen mand til kvinde transseksualitet og erkl√¶rede, at ans√łgeren opfyldte betingelserne for en k√łnsskifteoperation.

I november 2004 anmodede sags√łgeren SWICA, hendes sygeforsikringsselskaber, om at betale omkostningerne til k√łnsskifteoperation, og vedlagde en kopi af eksperterkl√¶ringen.
Den 29. november 2004 afviste SWICA at refundere omkostninger og bem√¶rkede, at i henhold til retspraksis i Federal Insurance Court, den obligatoriske klausul om tilbagebetaling af omkostningerne til en k√łnsskifteoperation, som sygeforsikringer skulle omfatte, kun anvendes i tilf√¶lde af “√¶gte transseksualitet”, som ikke kunne fastsl√•s, f√łr der havde v√¶ret en observationsperiode p√• to √•r.

Den 30. november 2004 gennemgik sags√łgeren alligevel en vellykket operation.
I midten af december 2004 ans√łgte hun p√• ny SWICA om refusion, men blev igen afvist.

I slutningen af januar 2005 p√•klagede sags√łgeren forg√¶ves over denne afg√łrelse. Hun fors√łgte at vise, at med det niveau l√¶gevidenskaben havde n√•et, var det muligt at identificere sande tilf√¶lde af transseksualitet uden at vente i to √•r. Hun foreslog ogs√•, at Senior Consultant i Z√ľrich Psychiatric Clinic blev bedt om at afgive vidneforklaring i forbindelse med en yderligere unders√łgelse.

Den 14. februar 2005 blev sags√łgeren civilstand √¶ndret for at svare til hendes k√łnsskifteoperation, og hun blev registreret under fornavnet Nadine.

I begyndelsen af april 2005 p√•klagede sags√łgeren afslaget til den kantonale forsikringsdomstol og bad om en offentlig h√łring. Da den kantonale forsikringsdomstol informerede hende om muligheden for at sende sagen tilbage til sygeforsikringsselskabet for yderligere en unders√łgelse, frafaldt sags√łgeren denne klagen, men tilkendegav, at frafaldet ikke gjaldt, hvis sagen skulle for Federal Insurance Court eller Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol.

I juni 2005, uden at have afholdt et retsm√łde, afviste den kantonale forsikringsdomstol sygeforsikringsselskabets afvisning af at betale omkostningerne til k√łnsskifteoperationen og hjemviste sagen til en yderligere unders√łgelse og revurdering.

I juli 2005 appelleret SWICA til Federal Insurance Court og p√•stod, at den kantonale forsikringsdomstol havde tilsidesat Federal Insurance Courts retspraksis om, at omkostningerne kun kunne refunderes efter en periode p√• to √•r og anf√łrte desuden, at eksistensen af en sygdom ikke var blevet konstateret.

I september 2005 anmodede sags√łgeren udtrykkeligt Federal Insurance Court om en offentlig h√łring, og anmodede om, at det sagkyndige vidne skulle besvare sp√łrgsm√•l om behandling af transseksualitet. Hendes anmodning blev afvist, bl.a. fordi Federal Insurance Court fandt, at de relevante sp√łrgsm√•l var af juridisk art, hvorfor en offentlig h√łring ikke var n√łdvendig. Federal Insurance Court bekr√¶ftede ogs√• relevansen af den to√•rige observationsperiode. Det bem√¶rkes, at p√• trods af hvad forskellige eksperter havde fremlagt under sagen og niveauet moderne l√¶gevidenskab havde n√•et, var forsigtighed af afg√łrende betydning, navnlig i betragtning af, at operationen var irreversibel og √łnsket om at undg√• uberettigede operationer.

Federal Insurance Court bem√¶rkede, at p√• tidspunktet for operationen, havde ans√łgeren v√¶ret under psykiatrisk observation i mindre end to √•r, og fastslog, at sygeforsikringsselskabet havde v√¶ret berettiget til at n√¶gte at refundere omkostninger.

2. Procedure og sammensætningen af Domstolen
Ans√łgningen blev indgivet til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 7. juli 2006.
Dommen blev afsagt af en afdeling med syv dommere, sammensat således:
Christos Rozakis (Gr√¶kenland) retspr√¶sident, og dommerne Nina Vaji? (Kroatien), Khanlar Hajiyev (Aserbajdsjan), Dean Spielmann (Luxembourg), Sverre Erik Jebens (Norge), Giorgio Malinverni (Schweiz), George Nicolaou (Cypern), samt retssekret√¶r S√łren Nielsen.

3. Sammendrag af dommen
Klager
Med henvisning til artikel 6 ¬ß 1 (ret til en retf√¶rdig rettergang) har sags√łgeren klagede over en kr√¶nkelse af hendes ret til en retf√¶rdig rettergang og til en offentlig h√łring. Hun h√¶vdede endvidere, at der i strid med artikel 8 (ret til respekt for privatlivet) ikke var sket en rimelig afvejning mellem hendes og sygeforsikringsselskabets interesser.

Domstolens afg√łrelse
Artikel 6 § 1
Domstolen fandt, at det var urimeligt ikke at acceptere ekspertudtalelser, is√¶r da det ikke var i ubestridt, at sags√łgeren var syg. Ved at n√¶gte sags√łgeren mulighed at f√łre et s√•dant bevis, p√• grundlag af en abstrakt regel, som havde sin oprindelse i to af deres egne beslutninger i 1988, havde Federal Insurance Court erstattet sin opfattelse i stedet for den medicinske professions, selv om Federal Insurance Court tidligere havde fastsl√•et, at afg√łrelsen om behovet for k√łnsskifteoperationen ikke var et sp√łrgsm√•l om retslig vurdering.

Domstolen fastslog, at sags√łgerens ret til en retf√¶rdig rettergang hos Federal Insurance Court var blevet tilsidesat i strid med artikel 6 ¬ß 1.

Domstolen gentog, at den offentlige karakter af en retssag var et grundl√¶ggende princip i ethvert demokratisk samfund og understregede en parts ret til en offentlig h√łring ved mindst en instans. Det bem√¶rkedes, at sags√łgeren ikke kunne anses for at have givet afkald p√• retten til en offentlig h√łring i Federal Insurance Court.

Domstolen bem√¶rkede, at da sp√łrgsm√•let om sags√łgerens k√łnsskifteoperation ikke udelukkende var en juridisk eller teknisk sag, og i betragtning af uenighed mellem parterne med hensyn til n√łdvendigheden af observationsperioden, var en offentlig h√łring n√łdvendig.

Derfor fastslog Domstolen, at sags√łgerens ret til en offentlig h√łring i strid med artikel 6 ¬ß 1 ikke var blevet overholdt.

Artikel 8
Den schweiziske regering fremf√łrte, at for at begr√¶nse sygeforsikringsomkostningerne i almenhedens interesse var det n√łdvendigt at s√¶tte gr√¶nser for de ydelser, der skal refunderes. Sags√łgeren fremf√łrte, at hendes alder berettigede til en undtagelse og h√¶vdede, at hun ikke havde v√¶ret vidende om kravet om en to√•rig observationsperiode f√łr efter operationen.

Domstolen fandt, at fristen p√• to √•r, is√¶r henset til ans√łgerens alder af 67 √•r, var egnet til at p√•virke hendes beslutning, om hvorvidt hun skulle have operationen, og dermed skade hendes frihed til at bestemme sin k√łnsidentitet.

Domstolen p√•pegede, at konventionen garanterer retten til personlig selvrealisering og gentog, at begrebet “privatliv” kunne omfatte aspekter af k√łnsidentitet. Den noterede den s√¶rlige betydning af sp√łrgsm√•let, der vedr√łrte et af de mest intime aspekter af privatlivet, nemlig en persons k√łnsidentitet, i relation til afvejning af den almene interesse i forhold til interessen hos den enkelte.

Domstolen fandt, at respekten for ans√łgerens privatliv kr√¶vede, at der for at undg√• en mekanisk anvendelse af de to √•rs forsinkelse blev taget hensyn til de medicinske, biologiske og psykologiske kendsgerninger, som utvetydigt var fremf√łrt af medicinske eksperter. Den konkluderede, at under hensyn til sags√łgerens meget s√¶rlig situation, og i betragtning af den sags√łgtes statslige funktion i forhold til et sp√łrgsm√•l vedr√łrende et af de mest intime aspekter af privatlivet, var der ikke udvist en rimelig balance mellem sygeforsikringsselskabets og sags√łgerens interesser.

Der havde derfor været en overtrædelse af artikel 8.

Dommerne Vaji? og Jebens udtrykte en fælles delvist afvigende udtalelse, der er knyttet til dommen.

Resuméet er ikke bindende for Domstolen.

Resuméet på engelsk hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Dommen på fransk hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.