Shabnam Mousi

Vist 83 gange.

Shabnam Mousi
Shabnam Mousi

Titel Shabnam Mousi
Selskab Bollywood Films & Entertainments
Instruktør Yogesh Bhardwaj
Medvirkende Ashutosh Rana som Shabnam Mousi
Vijay Raaz som Halima
Vishwajeet Pradhan som Amma
Divya Desai som Naina
Govind Namdeo som Ratan Singh
Mukesh Tiwari som Madan Pandit
Premiere 20. maj 2005
Spilletid 150 minutter
Sprog Hindu
Engelske undertekster

Det er en action-pakket Bollywood-musical om en hijra, der går imod den samfundsmæssige undertrykkelse og bliver en succesrig politiker.

Historien begynder med hijraer danser og synger for at ønske alt godt for en nyfødt dreng af en politibetjent i Mumbai. Medens hijraerne danser rundt med den nyfødte i favnen, finde de ud af, at den nyfødte er en hijra og beslutter at tage hende til sig – regulær kidnapning.

Barnet bliver opfostret af hijraen, Halima og får navnet Shabnam. Opvæksten sker under indflydelse hijraerne og deres kultur og bliver danser.
En dag beslutter lederen af hijraerne, Amma kaldet Moder at sælge Shabnam til en lastbilchauffør, men Halima får kendskab til det. Det resulterer i et slagsmål mellem Halima og lastbilchaufføren, hvorunder Halima bliver dræbt. Shabnam bliver falskeligt anklaget for drabet.

Shabnam flygter fra Mumbai og tager tilflugt i en lille landsby. En nat forhindrer Shabnam at Naina bliver voldtaget af nogle lokale bøller. Voldtægtsforsøget var iværksat af den lokale politiker, Ratan Babu, der ikke ønskede sin søn gift med Naina.

Med sejhed, beslutsomhed og masser af store sang- og dansenumre med actionsekvenser kæmper Shabnam mod samfundets undertrykkelse af hijraerne.

Det bliver valgtid og Ratan Babu modstander inden for det politiske parti, Vinod, overtaler Shabnam til at stille op mod Ratan Babu.

Men Ratan Babu forener sig med Vinod, der beder Shabnam at trække sit kandidatur, hvilket Shabnem nægter. Som en sidste udvej, lejer de en lejemorder, Madan Pandit, til at fjerne Shabnam, men Madan skifter side, da hen møder Shabnam, og beslutter at hjælpe hende.

I sidste ende ofre Madan sit liv for at redde Shabnam, og Shabnam vinder valget.

Filmen er inspireret af en virkelig person, Shabnam Mousi, som hun populært kaldes – en lærd person, der taler 14 forskellige sprog. Den sejhed og beslutsomhed, hun har udvist for at overvinde det onde i samfundet, og hvordan samfundet har accepteret hende som en integreret del i samfundet, er essensen af filmen.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.